HVORDANPÅVI AFSUREFORMER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDANPÅVI AFSUREFORMER?"

Transkript

1 HVORDANPÅVI RKES STUDERENDESI NCI TAMENTER AFSUREFORMER? -ENI NTERNATI ONALSAMMENLI GNI NG

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, resumé og konklusioner 2 2. Empiriske erfaringer Øget SU 2 Optag 4 Frafald 4 Studieindsats 5 Studievalg Færre SU- klip 6 Studietid 7 Frafald 8 Studieindsats 8 Studieskift Øget adgang til SU- lån 9 3. Perspektivering i forhold til en kommende SU- reform BILAG: Beskrivelse af det nuværende SU- system Status i Danmark 13 SU og social lighed 13 Unges tidsforbrug på uddannelse 14 5 BILAG: SU- reformer i Danmark og udlandet SU- reformen i Sverige i SU- reformen i Finland i SU- systemet i Norge 19 KOLOFON FORFATTERE: THOMAS ODGAARD, JONAS HERBY & ALEXANDRA BERTHELSEN INCENTIVE PARTNERS UDGIVER: DEA FOTO: MORTEN ARLETH SKOV UDGIVET: NOVEMBER 2012 TÆNKETANKEN DEA FIOLSTRÆDE 44, 1171, KØBENHAVN K TEL:

3 1. Baggrund, resumé og konklusioner DEA ønsker at sætte fokus på betydningen af økonomiske incitamenter i uddannelsessektoren. Mere specifikt ønsker DEA bl.a. at undersøge sammenhængen mellem økonomiske incitamenter og de studerendes adfærd. DEA har derfor bedt Incentive Partners om at gennemgå den eksisterende viden om, hvordan uddannelsesstøtte, tuition fees, stipendier etc. påvirker unges uddannelsesvalg. Denne rapport er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 samler vi de videnskabelige resultater baseret på adskillige SU-reformer og andre støtteordninger og deres konsekvenser på unges uddannelsesvalg. Vi præsenterer resultaterne, så de kan give et forbedret vidensgrundlag for, hvad ændringer i det danske SU-system vil betyde for optag, frafald m.m. på de danske videregående uddannelser. I afsnit 2.1 gennemgår vi erfaringerne for øget SU, og i afsnit 2.2 ser vi på erfaringerne forbundet med færre SUklip. I afsnit 2.3 behandler vi effekterne af øget adgang til SU-lån, og i afsnit 3 perspektiverer vi resultaterne til en evt. kommende SU-reform. 2. Empiriske erfaringer De empiriske erfaringer dækker primært tre typer af ændringer i støttesystemet for studerende, som i dansk kontekst ville svare til: Øget SU Færre SU-klip Øget adgang til SU-lån Der er lavet adskillige studier, som analyserer effekterne af at øge SU en, ligesom der findes mange studier, som analyserer effekterne af at øge omkostningerne på de sidste år af uddannelserne (færre SU-klip). Der findes også enkelte studier, som belyser effekterne af at øge adgangen til SU-lån. Vi har gennemgået de bedste studier fra en række nordeuropæiske lande, hvor uddannelsessystemet ligner det danske, fx Finland, Norge, Holland og Tyskland. Vi har desuden medtaget enkelte studier fra USA, som der ofte refereres til i studierne fra Nordeuropa. Mange af de indsamlede resultater er ikke direkte sammenlignelige. Vi har derfor omregnet flere af resultaterne, så de kan sammenlignes i en dansk kontekst. Nedenfor gennemgår vi de indsamlede erfaringer i detaljer. 2.1 Øget SU Øget SU vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at påbegynde og fortsætte en uddannelse. Øget SU kan også være med til at reducere den studerendes behov for at arbejde ved siden af studierne, så han kan bruge mere tid på bøgerne. 2

4 De studier, vi har gennemgået, bekræfter i vid udstrækning de teoretiske forudsigelser. Tabel 1 opsummerer vi de fundne resultater. I de efterfølgende afsnit beskriver og uddyber vi resultaterne. Tabel 1: Overblik over effekterne af at hæve SU en Effekt på Optag Land Pr. $1.000 pr. år 1 Middelklassen og overklassen US 4,00 %-point Underklassen US 3,60 %-point Alle DK 1,35 0,56 %-point 10% højere SU 2 Enhed 3 Kilde (Dynarski, Hope for Whom? Financial Aid for themiddle Class and Its Impact on College Attendance, 2000) (Dynarski, Does Aid Matter? Measuring the E ect of Student Aid on College Attendance and Completion, 2003) (Nielsen, Sørensen, & Taber, 2008) Mænd 1,05 0,44 %-point -do- Kvinder 1,75 0,73 %-point -do- Frafald Finansielt dårligt stillede US -4 %-point (Bettinger, 2004) Alle DK -23-9,7 % (Arendt, 2012) Forældre med høj uddannelse DK -2-1,0 % -do- Forældre med lavere uddannelse DK ,6 % -do- Studieindsats Alle DK Timer om året 4 (Arendt, 2012) Lavindkomst med gode karakterer US -2,3 til -3,2 % færre timer 4 (DesJardins & McCall, 2008) Alle SE 1,2% % flere credit points (Avdic & Gartell, 2011) Studievalg Optag på KVU DK 0,4 0,2 %-point (Krassel & AKF, 2010) Optag på MVU DK -1,6-0,7 %-point -do- Optag på LVU DK 1,2 0,5 %-point -do- 1) Pr. $1.000 er rapporteret som det prisniveau og til den vekselkurs, som forfatterne selv har anvendt. 2) Opgjort i forhold til SU en før reformerne. 3) %-point tolkes som følger: Hvis der før var 30% af befolkningen, der startede på universitetet, er der efter en stigning i SU'en ca. 30% + 1,35% = 31,35% af befolkningen, der starter på universitetet. % tolkes som følger: Hvis der før var 10% af 3

5 de studerende, der faldt fra, er der efter en stigning i SU'en kun ca. 10% x (1-23%) = 7,7% af de studerende, der falder fra. 4) Effekt målt på erhvervsarbejde Optag Stort set alle studier finder en signifikant positiv effekt på optaget, når støtten til de studerende øges. 1 De mest relevante erfaringer i forhold til Danmark er fra Nielsen m. fl. (2008), som anvender SU-reformen i 1988 til at estimere effekten af øget SU. De finder, at en stigning i SU en på $1.000 øger optaget på universitet fra en årgang med 1,35%-point svarende til, at 10% højere SU øger optaget med 0,56%-point. Effekten er størst for mænd 2, mens der ikke blevet fundet nogen signifikant forskel i effekten afhængig af de studerendes sociale kår (opgjort som forældrenes aktiver). Den lille forskel for forskellige sociale kår bekræftes af Dynarski (2000) og Dynarski (2003), som på baggrund af analyser af to forskellige programmer, der var målrettet forskellige sociale klasser, ikke finder nogen stor forskel på effekten af $1.000 støtte til unge fra forskellige kår. Man skal dog være opmærksom på, at da der i udgangspunktet er færre studerende fra dårligere sociale kår, vil samme absolutte effekt (målt i %-point) have forskellige relative effekter (målt i %). Så resultaterne fra Nielsen m. fl. (2008), Dynarski (2000) og Dynarski (2003) viser, at den relative effekt er størst for studerende fra dårligere kår. I forhold til sammenlignelige studier er effekterne i Nielsen m. fl. (2008) relativt små, hvilket kan antyde, at effekten af højere SU er aftagende. Frafald De empiriske erfaringer med øget SU s effekter på frafaldet er ikke nær så omfattende som for effekterne på optag. De studier, vi har gennemgået, viser dog alle, at øget SU medfører et mindre frafald på studierne. Bettinger (2004) ser på effekterne af Pell Grant i USA, som er et subsidium, målrettet fattige unge. Bettinger finder, at $1000 i øget subsidium om året reducerer frafaldet med 4%-point. Samme effekter findes i analyser af forskellige stipendier (merit aids) i USA, som ofte gives på baggrund af gode præstationer. Fx finder Dynarski (2004), Dynarski (2008) og Scott-Clayton (2009), at stipendierne reducerer frafaldet med 3-4%-point pr. $ De bedste erfaringer fra Danmark stammer fra Arendt (2012) s analyse af SU-reformen i Arendt (2012) finder, at $1.000 højere SU om året reducerer frafaldet med 23% 1 En undtagelse er Baumgartner og Steiner (2006), der på et relativt lille grundlag ikke finder nogen signifikant effekt. 2 At mænd påvirkes mindre af økonomiske incitamenter, var også resultatet af STAR-projektet i Canada, se Angrist m. fl. (2009). Nye studerende blev tilfældigt inddelt i fire grupper. 1) En gruppe fik øget rådgivning, 2), en fik et økonomisk incitament til at klare sig godt ($5,000 for et gennemsnit over 3.0 og $1,000 for et gennemsnit på mindst 2,3). 3) En gruppe fik tilbudt begge dele, og endelig var der en 4) kontrolgruppe. STAR-projektet fandt en positiv effekt på flid (karaktererne steg i gennemsnit med 0,1-0,2 standardafvigelser i forhold til kontrolgruppen), men ingen effekt på frafald. Effekterne var størst for gruppe 3, men var alene drevet af effekterne for kvinderne. Der var ingen signifikante effekter for mænd. 4

6 i forhold til frafaldet før stigningen. Effekten svarer til, at 10% højere SU reducerer frafaldet med 9,7%. Der er ingen signifikant effekt på studerende af forældre med en høj uddannelse, mens effekten på studerende af forældre med en lavere uddannelse er hele 13,6% mindre frafald ved 10% højere SU. Studieindsats Der er talrige studier, der viser, at man kan påvirke de studerendes studieindsats gennem økonomiske incitamenter. I USA, som har tuition fees på college, findes der mange præstationsafhængige stipendier. Flere studier viser, at hvis en gruppe elever bliver lovet et collegestipendium ved et givent karaktergennemsnit, vil deres karakterer og collegeoptag forbedres signifikant. 3 Samtidig er det også vist, at det alternative lønniveau efter sekundær uddannelse også er en væsentlig faktor i beslutningen om at studere videre. 4 De empiriske erfaringer for, hvordan højere SU påvirker studieindsatsen, er imidlertid begrænsede. Arendt (2012) finder, at de studerende arbejder mindre ved siden af studierne, hvis SU en øges, men effekten er relativt begrænset (10% højere SU fører til et fald på 21 arbejdstimer om året), og kun signifikant på 3. årsprøve. Samme effekt finder DesJardins og McCall (2008), som analyserer effekten af Bill Gates fond, Gates Millennium Scholars Program, som er målrettet fattige unge med høje karakterer fra high school. De finder, at modtagere af stipendierne arbejder 25% mindre end ikkemodtagere. Avdic og Gartell (2011) undersøger studieindsats, målt i beståede fag, ved at tage udgangspunkt i en svensk reform fra 2001, hvor det maksimale støttebeløb i form af stipendium og lån forblev uændret, men stipendieandelen steg. Desuden steg fribeløbet, og kravene til tilbagebetaling af studielån blev strammet væsentligt. Undersøgelsen konkluderer, at studerende overordnet set består lidt flere fag efter reformen 5, men at effekten er forskellig afhængigt af forældrenes akademiske baggrund. Reformen havde en stærk positiv effekt på studerende fra akademisk stærke familier (10% flere beståede fag svarende til et halvt semester), mens effekten på studerende fra akademisk svage familier var svagt negativ. Avdic og Gartell (2011) viser også, at effekten er stærkest for studerende, der ikke modtager SU-lån. Deres tolkning er, at studerende med SU-lån allerede før reformen dedikerede relativt meget tid til studierne, mens studerende uden SU-lån i højere grad har erstattet lønarbejde med lektielæsning. Dette bekræftes af, at effekten på de studerendes studieindsats er modsatrettet effekten på arbejdstiden jf. tabel 2. Tabel 2: Resultater fra SU-reformen i Sverige. Effekter på studieindsats og studiearbejde af at øge SU en med 10% 3 Se fx Henry og Rubenstein (2002), Dynarski (2000) og Cromwell m. fl. (2003). 4 Bishop (2004) 5 Efter reformen består de studerende i gennemsnit 3,2% flere fag. Stipendiet steg ca. 25%, så det svarer til ca. 1,2% for en stigning på 10%. 5

7 Stærk akademisk familie Svag akademisk familie Kun stipendium Både stipendium og studielån Består (væsentligt) flere fag 6% Består flere fag 6% Arbejder (endnu) mindre -16% Arbejder mindre -16% Består flere fag 2% Består færre fag -4% Arbejder mindre -4% Arbejder mere 4% Kilde: Egne beregninger baseret på resultater fra Avdic og Gartell (2011) Avdic og Gartell (2011) s resultater indikerer således, at der er en negativ sammenhæng mellem studiearbejde og studieindsats. Studievalg Højere SU betyder alt andet lige, at de studerende kan opretholde en højere levestandard under uddannelsen. Højere SU vil med andre ord gøre det mere attraktivt at være under uddannelse. Krassel og AKF (2010) viser, at en stigning på 10% i SU en reducerer optaget på mellemlange videregående uddannelser med ca. 0,7%, hvoraf langt størstedelen skifter til en lang videregående uddannelse. Deres analyser viste også, at den øgede SU i forbindelse med SU-reformen i 1988 øgede tilstrømningen til humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser på bekostning af de samfunds- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 2.2 Færre SU-klip Færre SU-klip gør det alt andet lige dyrere for den studerende at blive forsinket på sit studie. Dette vil trække imod, at den studerende er mere flittig, bliver hurtigere færdig og består flere eksaminer. Færre SU-klip vil også have en negativ effekt på antallet af studerende, da det alt andet lige bliver mindre attraktivt at studere. Effekten på frafaldet kan gå i begge retninger. Studerende, der bliver forsinket i løbet af studierne, vil have en større tendens til at falde fra. Til gengæld vil det mindre optag primært være forårsaget af unge, der forventer, at de vil have svært ved at gennemføre studierne på normeret tid, hvilket kan trække imod, at frafaldet bliver mindre. De studier, vi har gennemgået, bekræfter i vid udstrækning de teoretiske forudsigelser. Tabel 3 opsummerer de fundne resultater. I de efterfølgende afsnit beskrives og uddybes resultaterne. Tabel 3: Overblik over effekterne af at reducere antallet af SU-klip 6

8 Effekt på Studietid Land 1 år kortere støtteperiod e EUR højere tuition på sidste år Enhed 3 Kortere studietid FI -1,2 Måneder (Häkkinen & Uusitalo, 2003) Kortere studietid DE -0,5 til -2,0 Semestre Reduktion i risiko for sen fuldførelse IT -6,1% %-point Kilde (Heineck, Kifmann, & Lorenz, 2006) (Garibaldi, Giavazzi, Ichino, & Rettore, 2007) Frafald Højere risiko for frafald DE Frafald øges Hazards (Heineck, Kifmann, & Lorenz, 2006) Studieindsats Højere karaktergennemsnit (1.-års.) NE 0,13 Karakterpoint (Belot, Canton, & Webbink, 2007) Flere beståede eksamener (1.-års.) NE 4% %-point -do- Studieskift Færre studieskift (1.-årsprøve) NE -5% %-point (Belot, Canton, & Webbink, 2007) * = Ikke signifikant Studietid Resultaterne af de studier, vi har gennemgået, viser, at færre SU-klip vil have en positiv effekt i form af kortere gennemsnitlig studietid i Danmark. Häkkinen og Uusitalo (2003) undersøger effekterne af SU-reformen i Finland i Reformen betød, at den maksimale periode, man kunne modtage studiestøtte, blev reduceret med knap 2½ år fra 7 år til 4 år og 7 måneder. Häkkinen og Uusitalo (2003) finder, at reformen medførte, at de studerende i gennemsnit havde 52% større chance for at blive færdig hver måned svarende til, at de blev færdige 3 måneder tidligere. En del af effekten kan dog forklares af den lokale arbejdsløshed, som fik studerende uden studiejob til at bruge mere tid på studierne. Tager man højde for arbejdsløsheden, medførte reformen, at der hver måned var 14% større chance for, at de studerende blev færdige effekten er dog ikke signifikant. Den eneste undergruppe af studerende, hvor Häkkinen og Uusitalo (2003) finder en signifikant effekt af reformen, er studerende på de studier, hvor man før reformen i gennemsnit var længst tid om at gennemføre. Heineck m. fl. (2006) undersøger effekten af, at tyske studerende skal betale EUR pr. semester, hvis de ikke er færdige med deres studier senest fire semestre efter den normerede tid. Heineck m. fl. (2006) opdeler effekterne på forskellige studieretninger og finder nogle interessante resultater. De viser, at effekten af at indføre betaling for langtidsstuderende er forskellig, afhængigt af studiets 7

9 karakteristika. På matematiske studier som kemi, fysik og økonomi medfører en økonomisk straf ingen signifikant effekt på antallet af studerende, der færdiggør deres studier, men der er signifikant flere, der dropper ud. På lang sigt medfører frafaldet, at færre færdiggør deres studier. På mindre matematiske studier som biologi og psykologi, er der på kort sigt signifikant flere, der består, men ingen signifikant effekt på antallet, der dropper ud. På lang sigt er effekterne de samme. Resultaterne er summeret i tabellen nedenfor. Tabel 4: Effekter af at indføre tuition fees for langtidsstuderende i Tyskland Mere matematiske studier Mindre matematiske studier Kort sigt Lang sigt Består Dropper ud Består Dropper ud Ingen signifikant effekt Signifikant stigning Kilde: Heineck m. fl. (2006) Signifikant stigning Signifikant fald Signifikant stigning Ingen signifikant effekt Signifikant stigning Ingen signifikant effekt Heineck m. fl. (2006) forklarer forskellene med, at de studerende på de mere matematiske studier er langtidsstuderende, fordi de simpelthen ikke kan bestå på normeret tid. Ved at indføre økonomiske konsekvenser for de langtidsstuderende, gør man det mindre attraktivt at studere, og da de ikke kan bestå til tiden, dropper de i stedet i højere grad ud. På de mindre matematiske studier er det derimod andre ting, der fastholder de studerende på studierne, så der ser man ikke samme effekt. Ved hjælp at data fra undersøger Garibaldi m. fl. (2007) sammenhængen mellem tidsprofilen på studieafgifter og studieindsatsen. Data er hentet fra et italiensk universitet, hvor de studerende betaler forskellige indkomstafhængige studieafgifter. Undersøgelsen benytter data for de studerende, som indkomstmæssigt ligger lige på grænsen mellem to afgifter. Ved at sammenligne dem lige over grænsen med dem lige under grænsen konkluderer Garibaldi m. fl. (2007), at en EUR stigning i studieafgift på det sidste studieår reducerer sandsynligheden for at afslutte uddannelsen for sent med 6,1%-point fra 80% til 73,9%, og at sandsynligheden for at droppe ud ikke ændres signifikant. På baggrund af deres resultater konkluderer de, at en stigende betaling (eller faldende SU) kan være optimalt, når det offentlige subsidierer studerende. Frafald Se beskrivelsen af resultaterne i Heineck m. fl. (2006) ovenfor. Studieindsats Belot m. fl. (2007) undersøger effekterne af en reform i Holland på førsteårsstuderende. Reformen reducerede den maksimale periode, man kunne modtage studiestøtte, med et år til normeret studietid. Belot m. fl. (2007) finder en svag, men ikke signifikant, stigning i antallet af førsteårsstuderende, der dropper ud som følge af reformen. De finder også hvad de finder interessant at reformen 8

10 havde en signifikant effekt på karaktergennemsnittet blandt førsteårsstuderende, ligesom de førsteårsstuderende i gennemsnit bestod flere eksaminer efter reformen. Resultaterne indikerer, at truslen om at stå uden SU på de sidste år af ens studier, kan være nok til, at man øger indsatsen på studiet allerede fra første år. Belot m. fl. (2007) finder ud over de nævnte effekter, at de studerende er mindre tilbøjelige til at skifte studie, hvilket skyldes, at omkostningerne ved et studieskifte som følge af reformen er steget. Generelt er effekterne kraftigere, jo yngre de førsteårsstuderende er. Studieskift Se beskrivelsen af resultaterne i Belot m. fl. (2007) ovenfor. 2.3 Øget adgang til SU-lån Flere af de omtalte studier ovenfor behandler studiereformer, hvor der er ændret både i SU en, perioden med SU, samt adgangen til SU-lån. Studierne har imidlertid oftest fokus på effekterne af ændringen i SU ens størrelse og længden af perioden med SU. Resultaterne fra Nielsen m. fl. (2008) giver os dog mulighed for at vurdere effekten af at give øget adgang til SU-lån. På baggrund af to forskellige modeller identificerer Nielsen m. fl. (2008) unge med bindende kreditbetingelser. De to modeller konkluderer til en vis grad, at der er bindende kreditbegrænsninger for visse unge. På baggrund af modelsimulationer estimerer de efterfølgende effekten af at fjerne kreditrestriktionerne. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5: Effekten på optaget af at fjerne kreditrestriktioner for studerende %-point Studerende af forældre med få aktiver 0,20% Få aktiver og lav indkomst 0,40% Få aktiver og høj indkomst 0,00% Kilde: Nielsen m. fl. (2008) Nielsen m. fl. (2008) viser, at fjernelse af kreditrestriktionerne for studerende af forældre med få aktiver (fx gennem øget adgang til SU-lån) vil øge optaget med 0,2%- point fra denne gruppe. For studerende af forældre med både få aktiver og lav indkomst er effekten 0,4%-point. Se i øvrigt beskrivelsen af Avdic og Gartell (2011) s resultater på side 5. 9

11 3. Perspektivering i forhold til en kommende SU-reform Denne rapport beskriver de videnskabeligt dokumenterede effekter af forskellige ændringer i SU-systemet. Konklusionerne i rapporten er, at: en højere SU vil øge optaget på de videregående uddannelser, reducere frafaldet (primært for unge fra dårligere sociale kår) og sandsynligvis øge de studerendes studieindsats. en reduktion i antallet af SU-klip vil forkorte studietiden, øge de studerendes studieindsats og sandsynligvis føre til et højere frafald på studierne. øget adgang til SU-lån vil øge optaget på de videregående uddannelser (primært for unge fra dårligere sociale kår). I forhold til en kommende SU-reform i Danmark antyder resultaterne, at man i en provenuneutral reform vil kunne øge antallet af unge med en videregående uddannelse, samt få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, ved at: øge SU en reducere antallet af SU-klip øge adgangen til SU-lån Ud over (potentielt) at være provenuneutral vil en reform med ovenstående karakteristika være socialt afbalanceret, da højere SU og øget adgang til SU-lån primært har effekt for studerende fra dårligere sociale kår. Ud over omkostningerne i SU-systemet vil en SU-reform have store konsekvenser for de fremtidige omkostninger til overførselsindkomster og de fremtidige skatte- og afgiftsindtægter. En provenuneutral SU-reform vil derfor på sigt kunne forbedre statens finanser. 10

12 4. BILAG: Beskrivelse af det nuværende SU-system Det danske SU-system støtter personer fra 18 år og derover, som er i færd med at tage en uddannelse. Nogle af statens overordnede mål med at give uddannelsesstøtte er at sikre, at ingen fravælger uddannelser pga. økonomiske begrænsninger, samt at støtte personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så de på lige fod med andre kan gennemføre en uddannelse. SU-systemet er opbygget, så det i første omgang skelner mellem personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Generelt afhænger SU-satsen af, hvorvidt man er hjemme- eller udeboende, men går man på en ungdomsuddannelse og er under 20 år, afhænger satsen yderligere af forældrenes indkomst. SU-satsen på videregående uddannelser er derimod ikke afhængig af forældres indkomst, men det er muligt for socialt udsatte grupper at modtage yderligere tillæg. På videregående uddannelser bliver der sat en ramme for, hvor lang tid man kan modtage SU. Rammen bliver normeret til den pågældende uddannelseslængde plus et ekstra år for at imødekomme evt. forsinkelser i studietiden, og der er yderligere en ultimativ ramme på 70 måneders SU. Rammen på 70 klip kan bruges på en uddannelse eller alternativt flere i tilfælde af afbrudt uddannelse. Det er også muligt at tage et SU-lån ved siden af SU-støtten. Et SU-lån er et statsgaranteret lån med en lav rente, som først skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Det er muligt at modtage lånet som månedlige eller engangsudbetalinger. Det er kun muligt at få tildelt SU-lån tilsvarende til det antal måneder, man får SU i det pågældende år. Har man brugt alle sine SU-klip, kan man i det sidste år tage et slutlån. Studerende på videregående uddannelser kan finansiere deres studier gennem primært tre indtægtskilder: Stipendium (SU) SU-lån Studiearbejde Tabellen nedenfor viser satserne i 2012 for videregående uddannelser. Tabel 6: Oversigt over SU-satser på videregående uddannelser i 2012 Kroner pr. år Hjemmeboende Udeboende Stipendium (SU) SU-lån Laveste fribeløb Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Noter: Laveste fribeløb gælder de måneder, hvor man får SU. SU en på videregående uddannelser er uafhængig af forældrenes indkomst. Fribeløbet sætter grænserne for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Fribeløbet blev i 2010 hævet med kr. pr. måned ( kr. om året). 11

13 Ud over de viste satser er det muligt at opnå særlig støtte. Det er fx muligt at opnå et særligt tillæg, hvis man er forsørger eller varigt handicappet, ligesom det også er muligt at få et ekstra tilskud, hvis man går på en deltagerbetalt uddannelse. Sidst, men ikke mindst har alle studerende mulighed for at få rabat på offentlig transport mellem bopæl og uddannelsessted. De 70 SU-klip, som man maksimalt kan modtage, er ikke nok til at dække et ph.d.- studium. Er man indskrevet på et ph.d.-studium, inden man bliver kandidat, er det muligt at opnå 48 klip yderligere. Figur 1: Årlige SU-satser i Danmark i perioden (2012-priser) SU år SU 22+ år SU-lån år SU-lån 22+ år / / / / / / / / Kilder: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (2011) samt egne beregninger. Noter: I var aldersgrænsen for den højeste SU og SU-lån 22 år. Til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. SU-systemet er en relativ passiv støtteordning, der fokuserer på at give alle unge økonomisk råderum til at gennemføre drømmestudiet. Der er relativt få elementer i SUsystemet, der påvirker den studerendes incitament til at blive hurtigere færdig eller arbejde hårdere. Dermed ligger Danmark fjernt fra andre lande som fx Norge, hvor der er en økonomisk bonus for de studerende, når de består deres eksamener til tiden 6. I Danmark er det primært tidsbegrænsningerne for af SU og SU-lån, der aktivt giver de studerende incitament til at færdiggøre deres uddannelser hurtigere. Den nuværende 6 I Norge får studerende i første omgang udbetalt deres støtte som et lån. Op til 40% af lånet eftergives dog, hvis den studerende består sine eksamener til tiden (se Europa-Kommissionen (2011/12)) 12

14 klippekortordning blev indført i Tidligere blev støtterammen fastsat som den normerede studietid + 1 år, men i 1996 blev den overordnede ramme på 6 år vedtaget. Det gjorde det muligt for studerende med afbrudt uddannelse at få støtte til en ny uddannelse. Klippekortsordningen var samtidig del af en væsentlig forenkling af de daværende regler, og relativt flere uddannelsessøgende fik SU, samtidig med at der var færre som manglede klip umiddelbart efter reformen. Herudover er der krav til studieaktiviteten, som skal sikre, at den studerende ikke kommer for langt bagud under studierne. Man er studieaktiv, så længe man ikke er mere end 12 måneder forsinket, hvilket bliver vurderet af hvert enkelt uddannelsessted. Kravene til studieaktivitet og tidsbegrænsninger fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7: Krav til studieaktivitet og tidsbegrænsninger i Danmark i 2012 Tidsramme Krav SU 70 måneder Studieaktiv SU-lån Antal måneder med SU i et givet år Slutlån 12 måneder Max 12 måneder tilbage af studium 4.1 Status i Danmark SU og social lighed Den danske SU-ordning har som nævnt til formål at skabe lige vilkår på tværs af socioøkonomiske baggrunde, og dermed skabe mere lighed. I praksis viser flere undersøgelser dog, at det stadig er unge fra økonomisk velstillede familier, som vælger de længste uddannelser. På de lange videregående uddannelser er det også kun hver tyvende, der kommer fra en familie med en ufaglært forælder 7. Det er derfor også unge fra velstillede familier, der ender med at modtage flest midler. En analyse fra Det mindre frafald kunne især observeres tænketanken Kraka (2012) baseret på blandt studerende fra lavere sociale kår. registerdata viser, at unge fra velstillede Det kunne typisk være studerende, hvis familier i gennemsnit får omkring kr. forældre havde et lavt uddannelsesniveau og lav indkomst mere end unge fra de økonomisk dårligst stillede familier. Analysen viser også en klar Jacob Nielsen Arendt positiv sammenhæng mellem, hvor meget man modtager i SU, og hvor meget man senere i livet kommer til at tjene. Sammenhængen mellem SU og indtægter senere i livet følges naturligt ad, fordi det typisk er privilegerede unge, der netop vælger en lang videregående uddannelse og dem, der derfor også kommer til at tjene mest senere i livet. På baggrund af dette kan det desuden diskuteres, om SU er den mest optimale form at føre indkomstfordeling på. Der findes sandsynligvis andre metoder, der er mere 7 Jespersen (2008) 13

15 målrettet studerende fra lavindkomstfamilier. Eksempelvis kunne billigere/gratis kollegieværelser, der ligger mindre centralt, være et eksempel på en støtteordning, der sandsynligvis vil være mere målrettet end SU en. Unges tidsforbrug på uddannelse Danske kandidater er nogle af de ældste kandidater i OECD-landene. Tænketanken Kraka (2012) har på baggrund af registerdata kortlagt, hvor mange ekstra år kandidater samlet har brugt i 00 erne, samt hvornår tiden er blevet brugt. Danske kandidater har i denne periode forholdsvist stabilt brugt gennemsnitligt 4,5 år ekstra år, hvoraf godt 2,5-3 år bliver brugt mellem gymnasium og universitet, mens studietiden på universitetet er godt 1,5-2 år længere end normeret. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har på bagrund af SU-statistik målt et svagt fald fra af personer, som havde opbrugt deres SU. Ud over en ramme for SU har man prøvet at skaffe yderligere incitament til at få unge hurtigere igennem uddannelse. Dette inkluderer blandt andet en kvotientordning, hvor unge må gange deres gymnasiale gennemsnit med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter den adgangsgivende eksamen. Det er nu også muligt på universitetsuddannelserne at gå til eksamen hvert halve år i alle obligatoriske fag. 14

16 5 BILAG: SU-reformer i Danmark og udlandet 5.1 SU-reformen i Danmark i 1988 I 1988 foretog man en stor reform af SU-systemet, hvor SU en blev hævet med et hidtil uset stort beløb: Fra kr. til kr. om året for en udeboende studerende over 21 år. Formålet med reformen var bl.a. at reducere uligheden i uddannelsessystemet og mindske de studerendes erhvervsarbejde, fordi det blev anset som en hovedårsag til langvarige studieforløb. De største strukturelle ændringer for videregående uddannelser var, at SU en ikke længere var aldersafhængig, hvor den tidligere havde været lavere for studerende, der var 22 år eller ældre jf. figur 2. SU en blev desuden gjort uafhængigt af forældrenes indkomsts fra og med 19-års-alderen mod 22-års-alderen tidligere. Efter reformen var trådt i kraft, var det månedlige støttebeløb for en studerende blevet hævet med 33% til 64% i forhold til året før. Derudover blev fribeløbet for arbejde ved siden af studierne reduceret med knap 10% målt i faste priser. Tabel 8: Støttebeløb pr. pr før og efter reformen i Danmark i 1988 DKK, årets priser Før reform Efter reform årige heraf stipendium heraf lån SU 22+ årige heraf stipendium heraf lån Fribeløb Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) og SUrådet (2001) 15

17 Figur 2: SU-satser i Danmark (løbende priser) Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) Med udgangspunkt i reformen i 1988 og registerdata fra perioden er der blevet lavet to store studier og et speciale om studerende og deres adfærd i forhold til optag, frafald, fuldførelsestid og kreditbegrænsninger. De tre kilder er: Arendt, Jacob N. (2012): The impact of public grants on drop-out and completion of higher education - evidence from a student grant reform. Kommende i Empirical Economics. Artikel. Nielsen, Helena S., Sørensen, Torben og Taber, Christopher (2008): Estimating the effect of Student Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Reform. University of Aarhus, working paper. Artikel. Krassel, Karl F. og AKF (2010): Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Speciale. Studierne er baseret på en antagelse om, at uddannelsesudbuddet er fuldstændig fleksibelt, og at en højere efterspørgsel således ikke resulterer i højere priser på uddannelse opgjort som effekten på de adgangsgivende karakterer. Begge analyser tager stilling til antagelsen ved fx at analysere karaktergennemsnit fra den påvirkede periode uden at kunne dokumentere signifikante tegn på sådanne prisstigninger. 5.2 SU-reformen i Sverige i 2001 Avdic og Gartell (2011) undersøger studieindsats målt i beståede fag ved at tage udgangspunkt i en svensk reform fra Det maksimale støttebeløb forblev uændret, men stipendieandelen steg. Samtidig med reformen blev kravene til tilbagebetaling af studielån strammet væsentligt. 16

18 Tabel 9: Støttebeløb pr. måned før og efter reformen i Sverige i 2011 SEK Før reform Efter reform Samlet støtte heraf stipendium heraf lån Fribeløb Ydelse på lån Kilde: Avdic og Gartell (2011) 4% af løn Annuitet over max 25 år Næsten ligesom i Danmark kan man i Sverige modtage uddannelsesstøtte i maksimalt seks år. Undersøgelsen konkluderer, at studerende overordnet set består et lille antal flere fag efter reformen. Imidlertid oplever studerende fra en svag akademisk familie (fremover ressourcesvage studerende) en svag negativ, men signifikant effekt på antal beståede fag, mens reformen har haft en signifikant positiv effekt på studerende fra akademisk velstillede familier (fremover ressourcestærke studerende) på mere end 10%, svarende til mere end et halvt semester. Dette resultat bekræfter dog ikke den teoretiske overvejelse om, at ressourcestærke studerende er mindre følsomme over for ændringer i deres stipendium. Avdic og Gartell foreslår flere mulige forklaringer: 1. Ressourcestærke studerende kan være bedre informeret om støttesystemet. 2. Ressourcestærke studerende optimerer ved at bruge mere tid på at blive hurtigere færdige med studiet relativt til at arbejde, så de skal låne færre penge, mens ressourcesvage studerende ikke har samme mulighed. De studerende opdeles nu yderligere i to undergrupper, hvoraf én gruppe modtager det maksimale beløb i stipendium, og én gruppe, der modtager det maksimale beløb i både stipendium og studielån. Det kan således ses, at ressourcestærke studerende yder en styrket indsats uafhængigt af egne låneforhold, hvorimod ressourcesvage studerende kun med stipendium yder en styrket indsats, mens den belånte gruppe yder en mindre indsats. Der er overordnet en generel tendens til, at studerende både med stipendium og studielån yder en mindre indsats sammenlignet med studerende kun på stipendium. Det kan måske forklares med, at studerende med belåning allerede før reformen dedikerede meget tid til studierne, så de ikke kan overflytte markant mere tid til studier efter reformen. Tabel 10: SU-reformen i Sverige. Effekter på studieindsatsen Kun stipendium Både stipendium og studielån Stærk akademisk familie Består (væsentlig) flere fag Består flere fag Svag akademisk familie Består flere fag Består færre fag Efter samme mønster undersøges lønindkomsten. Den eneste gruppe, som øger deres indkomst efter reformen, er ressourcesvage studerende både med stipendium og studielån, men endnu en gang er der en generel tendens til, at gruppen med belåning 17

19 har en højere indtjening relativt til de studerende, der kun modtager stipendium. Det bekræfter ovenstående forklaring om, at studerende med lån og stipendium allerede før reformen dedikerede meget tid til studierne. Opdeles lønindkomsten i intervaller over og under den gamle grænse på SEK, vil studerende, der før tjente mere end SEK, øges studieindsatsen sammenlignet med studerende, der før tjente mindre end SEK. Tabel 11: SU-reformen i Sverige. Effekter på studiejob Kun stipendium Både stipendium og studielån Stærk akademisk familie Tjener (endnu) mindre Tjener mindre Svag akademisk familie Tjener mindre Tjener mere Af analysen kan det yderligere konkluderes, at lokal arbejdsløshed er positivt korreleret med effektivitet. Det forklares med, at det kan være sværere at finde fritidsjob, så de studerende derfor generelt bruger mere tid på studiet. Den dominerende effekt af lokal arbejdsløshed synes derfor ikke at være, at studerende forlænger deres studietid for at undgå at komme ud på arbejdsmarkedet. Derudover er det også muligt at undersøge, om de studerende tager semestre uden fag. Efter reformen har de studerende generelt færre semestre helt uden fag, hvor den kraftigste effekt dog ses hos de ressourcestærke. 5.3 SU-reformen i Finland i 1992 Den finske uddannelsesstøtte blev reformeret i 1992 med henblik på at afkorte de studerendes studietid. Et lånebaseret system blev erstattet af et nyt stipendiesystem med en fastsat maksimal varighed. Formålet var at give de studerende mere tid til at koncentrere sig om at læse i stedet for at arbejde, samtidig med at en kortere støtteperiode skal give incitament til at færdiggøre uddannelsen inden for den periode. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder i Finland var omkring 1998 på 27,5 år, og de studerende var i gennemsnit 6,5 år om at gennemføre deres studie Tabel 12: Støttebeløb pr. måned før og efter reformen i Finland i 1992 EUR Før reform Efter reform Samlet støtte heraf stipendium heraf lån Maksimal støtteperiode 7 år 4 år og 7 måneder Kilde: Häkkinen og Uusitalo (2003) Häkkinen og Uusitalo (2003) undersøger effekten af denne reform ved hjælp af individuelt paneldata fra I første omgang estimeres en signifikant forbedring i gennemførelsen på ca. 3 måneder. Hvis man tager højde for lokal arbejdsløshed, estimeres reformens effekt dog til ikke at have nogen signifikant virkning. I stedet er det lokal arbejdsløshed, som kan forklare de studerendes øgede 18

20 indsats, hvilket kan skyldes, at de studerende ikke kan finde studiejob og lægger tid i studiet. Den lokale kandidatarbejdsløshed kunne måske få studerende til at blive hængende, og den estimeres her til at have en ikke-signifikant negativ effekt på studieindsats. Opdeles de studerende på grupper, efterlader reformen ikke nogen signifikant effekt på studerende med fattige forældre. Den eneste undergruppe af studerende, som oplever en signifikant effekt, er de faggrupper, hvor de studerende før reformen i gennemsnit var længst tid om at gennemføre. 5.4 SU-systemet i Norge I Norge anvender man økonomiske incitamenter, da uddannelsesstøtten er afhængig af, at de studerende består deres eksamener. Hvis man består sine eksaminer, får man således konverteret 40% af sit lån til stipendium. Denne ordning er en del af en større reform, som blev indført i Norge i 2003/2004, hvilket undersøges og evalueres af Hovdhaugen (2005) og Hovdhaugen og Aamodt (2006). Umiddelbart efter reformen ses en faldende tendens i dumpeprocenten, men denne tendens var dog også til stede umiddelbart før reformen. Skal tendensen alligevel være en konsekvens af de studerendes reaktion på økonomiske incitamenter, vil det formodentlig afspejle sig i en øget indsats, men på et generelt niveau bruger de norske studerende ikke mere tid på studiet end før reformen. Den faldende dumpeprocent skal nok i stedet forklares af nogle andre underliggende faktorer. Faktisk er der i data flere eksempler på, at der bruges mindre tid på studiet, hvis undervisningstiden stiger, mens det omvendte billede ikke tegner sig. De to årgange, der grænser lige op af reformen, sammenlignes i Hovdhaugen og Aamodt (2006) med hensyn til frafald og mobilitet mellem universiteterne. Årgangen efter reformen har ganske vist mindre frafald end den tidligere, men resultatet bliver en del mere mudret, jo mere deltaljeret man undersøger data. Den største effekt skyldes nok mest en omlægning af nogle uddannelser, der tidligere også indeholdt et separat uforpligtende studietilbud. Dog er der en noget klarere tendens til, at reformen har påvirket mobiliteten mellem universiteterne, som er reduceret væsentligt. En anden naturlig reaktion på den norske model vil være, at der er færre studerende, som bevidst dumper eksaminer for i stedet at tage dem på et andet tidspunkt. To norske universiteter oplever i 2004/2005 et fald i antallet af studerende, som afleverede blankt, mens de resterende to oplever en stigning. Ændringerne er dog meget små, og det er kun mellem 1-2% af de studerende, der afleverer blankt. Det står i ret stor kontrast til danske tal, der tyder, på at op mod halvdelen af dem, der dumper en eksamen, gør det af strategiske årsager. 8 8 DR (2012) 19

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK. reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Notat. Kortlægning af potentielle adfærdsaspekter ved ændringer af SU-systemet. 1.1 Intro

Notat. Kortlægning af potentielle adfærdsaspekter ved ændringer af SU-systemet. 1.1 Intro Notat Kortlægning af potentielle adfærdsaspekter ved ændringer af SU-systemet 1.1 Intro Henover foråret og sommeren har SU en været til debat. I kølvandet på denne debat har Dansk Magisterforening (DM)

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere