HVORDANPÅVI AFSUREFORMER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDANPÅVI AFSUREFORMER?"

Transkript

1 HVORDANPÅVI RKES STUDERENDESI NCI TAMENTER AFSUREFORMER? -ENI NTERNATI ONALSAMMENLI GNI NG

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, resumé og konklusioner 2 2. Empiriske erfaringer Øget SU 2 Optag 4 Frafald 4 Studieindsats 5 Studievalg Færre SU- klip 6 Studietid 7 Frafald 8 Studieindsats 8 Studieskift Øget adgang til SU- lån 9 3. Perspektivering i forhold til en kommende SU- reform BILAG: Beskrivelse af det nuværende SU- system Status i Danmark 13 SU og social lighed 13 Unges tidsforbrug på uddannelse 14 5 BILAG: SU- reformer i Danmark og udlandet SU- reformen i Sverige i SU- reformen i Finland i SU- systemet i Norge 19 KOLOFON FORFATTERE: THOMAS ODGAARD, JONAS HERBY & ALEXANDRA BERTHELSEN INCENTIVE PARTNERS UDGIVER: DEA FOTO: MORTEN ARLETH SKOV UDGIVET: NOVEMBER 2012 TÆNKETANKEN DEA FIOLSTRÆDE 44, 1171, KØBENHAVN K TEL:

3 1. Baggrund, resumé og konklusioner DEA ønsker at sætte fokus på betydningen af økonomiske incitamenter i uddannelsessektoren. Mere specifikt ønsker DEA bl.a. at undersøge sammenhængen mellem økonomiske incitamenter og de studerendes adfærd. DEA har derfor bedt Incentive Partners om at gennemgå den eksisterende viden om, hvordan uddannelsesstøtte, tuition fees, stipendier etc. påvirker unges uddannelsesvalg. Denne rapport er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 samler vi de videnskabelige resultater baseret på adskillige SU-reformer og andre støtteordninger og deres konsekvenser på unges uddannelsesvalg. Vi præsenterer resultaterne, så de kan give et forbedret vidensgrundlag for, hvad ændringer i det danske SU-system vil betyde for optag, frafald m.m. på de danske videregående uddannelser. I afsnit 2.1 gennemgår vi erfaringerne for øget SU, og i afsnit 2.2 ser vi på erfaringerne forbundet med færre SUklip. I afsnit 2.3 behandler vi effekterne af øget adgang til SU-lån, og i afsnit 3 perspektiverer vi resultaterne til en evt. kommende SU-reform. 2. Empiriske erfaringer De empiriske erfaringer dækker primært tre typer af ændringer i støttesystemet for studerende, som i dansk kontekst ville svare til: Øget SU Færre SU-klip Øget adgang til SU-lån Der er lavet adskillige studier, som analyserer effekterne af at øge SU en, ligesom der findes mange studier, som analyserer effekterne af at øge omkostningerne på de sidste år af uddannelserne (færre SU-klip). Der findes også enkelte studier, som belyser effekterne af at øge adgangen til SU-lån. Vi har gennemgået de bedste studier fra en række nordeuropæiske lande, hvor uddannelsessystemet ligner det danske, fx Finland, Norge, Holland og Tyskland. Vi har desuden medtaget enkelte studier fra USA, som der ofte refereres til i studierne fra Nordeuropa. Mange af de indsamlede resultater er ikke direkte sammenlignelige. Vi har derfor omregnet flere af resultaterne, så de kan sammenlignes i en dansk kontekst. Nedenfor gennemgår vi de indsamlede erfaringer i detaljer. 2.1 Øget SU Øget SU vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at påbegynde og fortsætte en uddannelse. Øget SU kan også være med til at reducere den studerendes behov for at arbejde ved siden af studierne, så han kan bruge mere tid på bøgerne. 2

4 De studier, vi har gennemgået, bekræfter i vid udstrækning de teoretiske forudsigelser. Tabel 1 opsummerer vi de fundne resultater. I de efterfølgende afsnit beskriver og uddyber vi resultaterne. Tabel 1: Overblik over effekterne af at hæve SU en Effekt på Optag Land Pr. $1.000 pr. år 1 Middelklassen og overklassen US 4,00 %-point Underklassen US 3,60 %-point Alle DK 1,35 0,56 %-point 10% højere SU 2 Enhed 3 Kilde (Dynarski, Hope for Whom? Financial Aid for themiddle Class and Its Impact on College Attendance, 2000) (Dynarski, Does Aid Matter? Measuring the E ect of Student Aid on College Attendance and Completion, 2003) (Nielsen, Sørensen, & Taber, 2008) Mænd 1,05 0,44 %-point -do- Kvinder 1,75 0,73 %-point -do- Frafald Finansielt dårligt stillede US -4 %-point (Bettinger, 2004) Alle DK -23-9,7 % (Arendt, 2012) Forældre med høj uddannelse DK -2-1,0 % -do- Forældre med lavere uddannelse DK ,6 % -do- Studieindsats Alle DK Timer om året 4 (Arendt, 2012) Lavindkomst med gode karakterer US -2,3 til -3,2 % færre timer 4 (DesJardins & McCall, 2008) Alle SE 1,2% % flere credit points (Avdic & Gartell, 2011) Studievalg Optag på KVU DK 0,4 0,2 %-point (Krassel & AKF, 2010) Optag på MVU DK -1,6-0,7 %-point -do- Optag på LVU DK 1,2 0,5 %-point -do- 1) Pr. $1.000 er rapporteret som det prisniveau og til den vekselkurs, som forfatterne selv har anvendt. 2) Opgjort i forhold til SU en før reformerne. 3) %-point tolkes som følger: Hvis der før var 30% af befolkningen, der startede på universitetet, er der efter en stigning i SU'en ca. 30% + 1,35% = 31,35% af befolkningen, der starter på universitetet. % tolkes som følger: Hvis der før var 10% af 3

5 de studerende, der faldt fra, er der efter en stigning i SU'en kun ca. 10% x (1-23%) = 7,7% af de studerende, der falder fra. 4) Effekt målt på erhvervsarbejde Optag Stort set alle studier finder en signifikant positiv effekt på optaget, når støtten til de studerende øges. 1 De mest relevante erfaringer i forhold til Danmark er fra Nielsen m. fl. (2008), som anvender SU-reformen i 1988 til at estimere effekten af øget SU. De finder, at en stigning i SU en på $1.000 øger optaget på universitet fra en årgang med 1,35%-point svarende til, at 10% højere SU øger optaget med 0,56%-point. Effekten er størst for mænd 2, mens der ikke blevet fundet nogen signifikant forskel i effekten afhængig af de studerendes sociale kår (opgjort som forældrenes aktiver). Den lille forskel for forskellige sociale kår bekræftes af Dynarski (2000) og Dynarski (2003), som på baggrund af analyser af to forskellige programmer, der var målrettet forskellige sociale klasser, ikke finder nogen stor forskel på effekten af $1.000 støtte til unge fra forskellige kår. Man skal dog være opmærksom på, at da der i udgangspunktet er færre studerende fra dårligere sociale kår, vil samme absolutte effekt (målt i %-point) have forskellige relative effekter (målt i %). Så resultaterne fra Nielsen m. fl. (2008), Dynarski (2000) og Dynarski (2003) viser, at den relative effekt er størst for studerende fra dårligere kår. I forhold til sammenlignelige studier er effekterne i Nielsen m. fl. (2008) relativt små, hvilket kan antyde, at effekten af højere SU er aftagende. Frafald De empiriske erfaringer med øget SU s effekter på frafaldet er ikke nær så omfattende som for effekterne på optag. De studier, vi har gennemgået, viser dog alle, at øget SU medfører et mindre frafald på studierne. Bettinger (2004) ser på effekterne af Pell Grant i USA, som er et subsidium, målrettet fattige unge. Bettinger finder, at $1000 i øget subsidium om året reducerer frafaldet med 4%-point. Samme effekter findes i analyser af forskellige stipendier (merit aids) i USA, som ofte gives på baggrund af gode præstationer. Fx finder Dynarski (2004), Dynarski (2008) og Scott-Clayton (2009), at stipendierne reducerer frafaldet med 3-4%-point pr. $ De bedste erfaringer fra Danmark stammer fra Arendt (2012) s analyse af SU-reformen i Arendt (2012) finder, at $1.000 højere SU om året reducerer frafaldet med 23% 1 En undtagelse er Baumgartner og Steiner (2006), der på et relativt lille grundlag ikke finder nogen signifikant effekt. 2 At mænd påvirkes mindre af økonomiske incitamenter, var også resultatet af STAR-projektet i Canada, se Angrist m. fl. (2009). Nye studerende blev tilfældigt inddelt i fire grupper. 1) En gruppe fik øget rådgivning, 2), en fik et økonomisk incitament til at klare sig godt ($5,000 for et gennemsnit over 3.0 og $1,000 for et gennemsnit på mindst 2,3). 3) En gruppe fik tilbudt begge dele, og endelig var der en 4) kontrolgruppe. STAR-projektet fandt en positiv effekt på flid (karaktererne steg i gennemsnit med 0,1-0,2 standardafvigelser i forhold til kontrolgruppen), men ingen effekt på frafald. Effekterne var størst for gruppe 3, men var alene drevet af effekterne for kvinderne. Der var ingen signifikante effekter for mænd. 4

6 i forhold til frafaldet før stigningen. Effekten svarer til, at 10% højere SU reducerer frafaldet med 9,7%. Der er ingen signifikant effekt på studerende af forældre med en høj uddannelse, mens effekten på studerende af forældre med en lavere uddannelse er hele 13,6% mindre frafald ved 10% højere SU. Studieindsats Der er talrige studier, der viser, at man kan påvirke de studerendes studieindsats gennem økonomiske incitamenter. I USA, som har tuition fees på college, findes der mange præstationsafhængige stipendier. Flere studier viser, at hvis en gruppe elever bliver lovet et collegestipendium ved et givent karaktergennemsnit, vil deres karakterer og collegeoptag forbedres signifikant. 3 Samtidig er det også vist, at det alternative lønniveau efter sekundær uddannelse også er en væsentlig faktor i beslutningen om at studere videre. 4 De empiriske erfaringer for, hvordan højere SU påvirker studieindsatsen, er imidlertid begrænsede. Arendt (2012) finder, at de studerende arbejder mindre ved siden af studierne, hvis SU en øges, men effekten er relativt begrænset (10% højere SU fører til et fald på 21 arbejdstimer om året), og kun signifikant på 3. årsprøve. Samme effekt finder DesJardins og McCall (2008), som analyserer effekten af Bill Gates fond, Gates Millennium Scholars Program, som er målrettet fattige unge med høje karakterer fra high school. De finder, at modtagere af stipendierne arbejder 25% mindre end ikkemodtagere. Avdic og Gartell (2011) undersøger studieindsats, målt i beståede fag, ved at tage udgangspunkt i en svensk reform fra 2001, hvor det maksimale støttebeløb i form af stipendium og lån forblev uændret, men stipendieandelen steg. Desuden steg fribeløbet, og kravene til tilbagebetaling af studielån blev strammet væsentligt. Undersøgelsen konkluderer, at studerende overordnet set består lidt flere fag efter reformen 5, men at effekten er forskellig afhængigt af forældrenes akademiske baggrund. Reformen havde en stærk positiv effekt på studerende fra akademisk stærke familier (10% flere beståede fag svarende til et halvt semester), mens effekten på studerende fra akademisk svage familier var svagt negativ. Avdic og Gartell (2011) viser også, at effekten er stærkest for studerende, der ikke modtager SU-lån. Deres tolkning er, at studerende med SU-lån allerede før reformen dedikerede relativt meget tid til studierne, mens studerende uden SU-lån i højere grad har erstattet lønarbejde med lektielæsning. Dette bekræftes af, at effekten på de studerendes studieindsats er modsatrettet effekten på arbejdstiden jf. tabel 2. Tabel 2: Resultater fra SU-reformen i Sverige. Effekter på studieindsats og studiearbejde af at øge SU en med 10% 3 Se fx Henry og Rubenstein (2002), Dynarski (2000) og Cromwell m. fl. (2003). 4 Bishop (2004) 5 Efter reformen består de studerende i gennemsnit 3,2% flere fag. Stipendiet steg ca. 25%, så det svarer til ca. 1,2% for en stigning på 10%. 5

7 Stærk akademisk familie Svag akademisk familie Kun stipendium Både stipendium og studielån Består (væsentligt) flere fag 6% Består flere fag 6% Arbejder (endnu) mindre -16% Arbejder mindre -16% Består flere fag 2% Består færre fag -4% Arbejder mindre -4% Arbejder mere 4% Kilde: Egne beregninger baseret på resultater fra Avdic og Gartell (2011) Avdic og Gartell (2011) s resultater indikerer således, at der er en negativ sammenhæng mellem studiearbejde og studieindsats. Studievalg Højere SU betyder alt andet lige, at de studerende kan opretholde en højere levestandard under uddannelsen. Højere SU vil med andre ord gøre det mere attraktivt at være under uddannelse. Krassel og AKF (2010) viser, at en stigning på 10% i SU en reducerer optaget på mellemlange videregående uddannelser med ca. 0,7%, hvoraf langt størstedelen skifter til en lang videregående uddannelse. Deres analyser viste også, at den øgede SU i forbindelse med SU-reformen i 1988 øgede tilstrømningen til humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser på bekostning af de samfunds- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 2.2 Færre SU-klip Færre SU-klip gør det alt andet lige dyrere for den studerende at blive forsinket på sit studie. Dette vil trække imod, at den studerende er mere flittig, bliver hurtigere færdig og består flere eksaminer. Færre SU-klip vil også have en negativ effekt på antallet af studerende, da det alt andet lige bliver mindre attraktivt at studere. Effekten på frafaldet kan gå i begge retninger. Studerende, der bliver forsinket i løbet af studierne, vil have en større tendens til at falde fra. Til gengæld vil det mindre optag primært være forårsaget af unge, der forventer, at de vil have svært ved at gennemføre studierne på normeret tid, hvilket kan trække imod, at frafaldet bliver mindre. De studier, vi har gennemgået, bekræfter i vid udstrækning de teoretiske forudsigelser. Tabel 3 opsummerer de fundne resultater. I de efterfølgende afsnit beskrives og uddybes resultaterne. Tabel 3: Overblik over effekterne af at reducere antallet af SU-klip 6

8 Effekt på Studietid Land 1 år kortere støtteperiod e EUR højere tuition på sidste år Enhed 3 Kortere studietid FI -1,2 Måneder (Häkkinen & Uusitalo, 2003) Kortere studietid DE -0,5 til -2,0 Semestre Reduktion i risiko for sen fuldførelse IT -6,1% %-point Kilde (Heineck, Kifmann, & Lorenz, 2006) (Garibaldi, Giavazzi, Ichino, & Rettore, 2007) Frafald Højere risiko for frafald DE Frafald øges Hazards (Heineck, Kifmann, & Lorenz, 2006) Studieindsats Højere karaktergennemsnit (1.-års.) NE 0,13 Karakterpoint (Belot, Canton, & Webbink, 2007) Flere beståede eksamener (1.-års.) NE 4% %-point -do- Studieskift Færre studieskift (1.-årsprøve) NE -5% %-point (Belot, Canton, & Webbink, 2007) * = Ikke signifikant Studietid Resultaterne af de studier, vi har gennemgået, viser, at færre SU-klip vil have en positiv effekt i form af kortere gennemsnitlig studietid i Danmark. Häkkinen og Uusitalo (2003) undersøger effekterne af SU-reformen i Finland i Reformen betød, at den maksimale periode, man kunne modtage studiestøtte, blev reduceret med knap 2½ år fra 7 år til 4 år og 7 måneder. Häkkinen og Uusitalo (2003) finder, at reformen medførte, at de studerende i gennemsnit havde 52% større chance for at blive færdig hver måned svarende til, at de blev færdige 3 måneder tidligere. En del af effekten kan dog forklares af den lokale arbejdsløshed, som fik studerende uden studiejob til at bruge mere tid på studierne. Tager man højde for arbejdsløsheden, medførte reformen, at der hver måned var 14% større chance for, at de studerende blev færdige effekten er dog ikke signifikant. Den eneste undergruppe af studerende, hvor Häkkinen og Uusitalo (2003) finder en signifikant effekt af reformen, er studerende på de studier, hvor man før reformen i gennemsnit var længst tid om at gennemføre. Heineck m. fl. (2006) undersøger effekten af, at tyske studerende skal betale EUR pr. semester, hvis de ikke er færdige med deres studier senest fire semestre efter den normerede tid. Heineck m. fl. (2006) opdeler effekterne på forskellige studieretninger og finder nogle interessante resultater. De viser, at effekten af at indføre betaling for langtidsstuderende er forskellig, afhængigt af studiets 7

9 karakteristika. På matematiske studier som kemi, fysik og økonomi medfører en økonomisk straf ingen signifikant effekt på antallet af studerende, der færdiggør deres studier, men der er signifikant flere, der dropper ud. På lang sigt medfører frafaldet, at færre færdiggør deres studier. På mindre matematiske studier som biologi og psykologi, er der på kort sigt signifikant flere, der består, men ingen signifikant effekt på antallet, der dropper ud. På lang sigt er effekterne de samme. Resultaterne er summeret i tabellen nedenfor. Tabel 4: Effekter af at indføre tuition fees for langtidsstuderende i Tyskland Mere matematiske studier Mindre matematiske studier Kort sigt Lang sigt Består Dropper ud Består Dropper ud Ingen signifikant effekt Signifikant stigning Kilde: Heineck m. fl. (2006) Signifikant stigning Signifikant fald Signifikant stigning Ingen signifikant effekt Signifikant stigning Ingen signifikant effekt Heineck m. fl. (2006) forklarer forskellene med, at de studerende på de mere matematiske studier er langtidsstuderende, fordi de simpelthen ikke kan bestå på normeret tid. Ved at indføre økonomiske konsekvenser for de langtidsstuderende, gør man det mindre attraktivt at studere, og da de ikke kan bestå til tiden, dropper de i stedet i højere grad ud. På de mindre matematiske studier er det derimod andre ting, der fastholder de studerende på studierne, så der ser man ikke samme effekt. Ved hjælp at data fra undersøger Garibaldi m. fl. (2007) sammenhængen mellem tidsprofilen på studieafgifter og studieindsatsen. Data er hentet fra et italiensk universitet, hvor de studerende betaler forskellige indkomstafhængige studieafgifter. Undersøgelsen benytter data for de studerende, som indkomstmæssigt ligger lige på grænsen mellem to afgifter. Ved at sammenligne dem lige over grænsen med dem lige under grænsen konkluderer Garibaldi m. fl. (2007), at en EUR stigning i studieafgift på det sidste studieår reducerer sandsynligheden for at afslutte uddannelsen for sent med 6,1%-point fra 80% til 73,9%, og at sandsynligheden for at droppe ud ikke ændres signifikant. På baggrund af deres resultater konkluderer de, at en stigende betaling (eller faldende SU) kan være optimalt, når det offentlige subsidierer studerende. Frafald Se beskrivelsen af resultaterne i Heineck m. fl. (2006) ovenfor. Studieindsats Belot m. fl. (2007) undersøger effekterne af en reform i Holland på førsteårsstuderende. Reformen reducerede den maksimale periode, man kunne modtage studiestøtte, med et år til normeret studietid. Belot m. fl. (2007) finder en svag, men ikke signifikant, stigning i antallet af førsteårsstuderende, der dropper ud som følge af reformen. De finder også hvad de finder interessant at reformen 8

10 havde en signifikant effekt på karaktergennemsnittet blandt førsteårsstuderende, ligesom de førsteårsstuderende i gennemsnit bestod flere eksaminer efter reformen. Resultaterne indikerer, at truslen om at stå uden SU på de sidste år af ens studier, kan være nok til, at man øger indsatsen på studiet allerede fra første år. Belot m. fl. (2007) finder ud over de nævnte effekter, at de studerende er mindre tilbøjelige til at skifte studie, hvilket skyldes, at omkostningerne ved et studieskifte som følge af reformen er steget. Generelt er effekterne kraftigere, jo yngre de førsteårsstuderende er. Studieskift Se beskrivelsen af resultaterne i Belot m. fl. (2007) ovenfor. 2.3 Øget adgang til SU-lån Flere af de omtalte studier ovenfor behandler studiereformer, hvor der er ændret både i SU en, perioden med SU, samt adgangen til SU-lån. Studierne har imidlertid oftest fokus på effekterne af ændringen i SU ens størrelse og længden af perioden med SU. Resultaterne fra Nielsen m. fl. (2008) giver os dog mulighed for at vurdere effekten af at give øget adgang til SU-lån. På baggrund af to forskellige modeller identificerer Nielsen m. fl. (2008) unge med bindende kreditbetingelser. De to modeller konkluderer til en vis grad, at der er bindende kreditbegrænsninger for visse unge. På baggrund af modelsimulationer estimerer de efterfølgende effekten af at fjerne kreditrestriktionerne. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5: Effekten på optaget af at fjerne kreditrestriktioner for studerende %-point Studerende af forældre med få aktiver 0,20% Få aktiver og lav indkomst 0,40% Få aktiver og høj indkomst 0,00% Kilde: Nielsen m. fl. (2008) Nielsen m. fl. (2008) viser, at fjernelse af kreditrestriktionerne for studerende af forældre med få aktiver (fx gennem øget adgang til SU-lån) vil øge optaget med 0,2%- point fra denne gruppe. For studerende af forældre med både få aktiver og lav indkomst er effekten 0,4%-point. Se i øvrigt beskrivelsen af Avdic og Gartell (2011) s resultater på side 5. 9

11 3. Perspektivering i forhold til en kommende SU-reform Denne rapport beskriver de videnskabeligt dokumenterede effekter af forskellige ændringer i SU-systemet. Konklusionerne i rapporten er, at: en højere SU vil øge optaget på de videregående uddannelser, reducere frafaldet (primært for unge fra dårligere sociale kår) og sandsynligvis øge de studerendes studieindsats. en reduktion i antallet af SU-klip vil forkorte studietiden, øge de studerendes studieindsats og sandsynligvis føre til et højere frafald på studierne. øget adgang til SU-lån vil øge optaget på de videregående uddannelser (primært for unge fra dårligere sociale kår). I forhold til en kommende SU-reform i Danmark antyder resultaterne, at man i en provenuneutral reform vil kunne øge antallet af unge med en videregående uddannelse, samt få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, ved at: øge SU en reducere antallet af SU-klip øge adgangen til SU-lån Ud over (potentielt) at være provenuneutral vil en reform med ovenstående karakteristika være socialt afbalanceret, da højere SU og øget adgang til SU-lån primært har effekt for studerende fra dårligere sociale kår. Ud over omkostningerne i SU-systemet vil en SU-reform have store konsekvenser for de fremtidige omkostninger til overførselsindkomster og de fremtidige skatte- og afgiftsindtægter. En provenuneutral SU-reform vil derfor på sigt kunne forbedre statens finanser. 10

12 4. BILAG: Beskrivelse af det nuværende SU-system Det danske SU-system støtter personer fra 18 år og derover, som er i færd med at tage en uddannelse. Nogle af statens overordnede mål med at give uddannelsesstøtte er at sikre, at ingen fravælger uddannelser pga. økonomiske begrænsninger, samt at støtte personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så de på lige fod med andre kan gennemføre en uddannelse. SU-systemet er opbygget, så det i første omgang skelner mellem personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Generelt afhænger SU-satsen af, hvorvidt man er hjemme- eller udeboende, men går man på en ungdomsuddannelse og er under 20 år, afhænger satsen yderligere af forældrenes indkomst. SU-satsen på videregående uddannelser er derimod ikke afhængig af forældres indkomst, men det er muligt for socialt udsatte grupper at modtage yderligere tillæg. På videregående uddannelser bliver der sat en ramme for, hvor lang tid man kan modtage SU. Rammen bliver normeret til den pågældende uddannelseslængde plus et ekstra år for at imødekomme evt. forsinkelser i studietiden, og der er yderligere en ultimativ ramme på 70 måneders SU. Rammen på 70 klip kan bruges på en uddannelse eller alternativt flere i tilfælde af afbrudt uddannelse. Det er også muligt at tage et SU-lån ved siden af SU-støtten. Et SU-lån er et statsgaranteret lån med en lav rente, som først skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Det er muligt at modtage lånet som månedlige eller engangsudbetalinger. Det er kun muligt at få tildelt SU-lån tilsvarende til det antal måneder, man får SU i det pågældende år. Har man brugt alle sine SU-klip, kan man i det sidste år tage et slutlån. Studerende på videregående uddannelser kan finansiere deres studier gennem primært tre indtægtskilder: Stipendium (SU) SU-lån Studiearbejde Tabellen nedenfor viser satserne i 2012 for videregående uddannelser. Tabel 6: Oversigt over SU-satser på videregående uddannelser i 2012 Kroner pr. år Hjemmeboende Udeboende Stipendium (SU) SU-lån Laveste fribeløb Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Noter: Laveste fribeløb gælder de måneder, hvor man får SU. SU en på videregående uddannelser er uafhængig af forældrenes indkomst. Fribeløbet sætter grænserne for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Fribeløbet blev i 2010 hævet med kr. pr. måned ( kr. om året). 11

13 Ud over de viste satser er det muligt at opnå særlig støtte. Det er fx muligt at opnå et særligt tillæg, hvis man er forsørger eller varigt handicappet, ligesom det også er muligt at få et ekstra tilskud, hvis man går på en deltagerbetalt uddannelse. Sidst, men ikke mindst har alle studerende mulighed for at få rabat på offentlig transport mellem bopæl og uddannelsessted. De 70 SU-klip, som man maksimalt kan modtage, er ikke nok til at dække et ph.d.- studium. Er man indskrevet på et ph.d.-studium, inden man bliver kandidat, er det muligt at opnå 48 klip yderligere. Figur 1: Årlige SU-satser i Danmark i perioden (2012-priser) SU år SU 22+ år SU-lån år SU-lån 22+ år / / / / / / / / Kilder: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (2011) samt egne beregninger. Noter: I var aldersgrænsen for den højeste SU og SU-lån 22 år. Til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. SU-systemet er en relativ passiv støtteordning, der fokuserer på at give alle unge økonomisk råderum til at gennemføre drømmestudiet. Der er relativt få elementer i SUsystemet, der påvirker den studerendes incitament til at blive hurtigere færdig eller arbejde hårdere. Dermed ligger Danmark fjernt fra andre lande som fx Norge, hvor der er en økonomisk bonus for de studerende, når de består deres eksamener til tiden 6. I Danmark er det primært tidsbegrænsningerne for af SU og SU-lån, der aktivt giver de studerende incitament til at færdiggøre deres uddannelser hurtigere. Den nuværende 6 I Norge får studerende i første omgang udbetalt deres støtte som et lån. Op til 40% af lånet eftergives dog, hvis den studerende består sine eksamener til tiden (se Europa-Kommissionen (2011/12)) 12

14 klippekortordning blev indført i Tidligere blev støtterammen fastsat som den normerede studietid + 1 år, men i 1996 blev den overordnede ramme på 6 år vedtaget. Det gjorde det muligt for studerende med afbrudt uddannelse at få støtte til en ny uddannelse. Klippekortsordningen var samtidig del af en væsentlig forenkling af de daværende regler, og relativt flere uddannelsessøgende fik SU, samtidig med at der var færre som manglede klip umiddelbart efter reformen. Herudover er der krav til studieaktiviteten, som skal sikre, at den studerende ikke kommer for langt bagud under studierne. Man er studieaktiv, så længe man ikke er mere end 12 måneder forsinket, hvilket bliver vurderet af hvert enkelt uddannelsessted. Kravene til studieaktivitet og tidsbegrænsninger fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7: Krav til studieaktivitet og tidsbegrænsninger i Danmark i 2012 Tidsramme Krav SU 70 måneder Studieaktiv SU-lån Antal måneder med SU i et givet år Slutlån 12 måneder Max 12 måneder tilbage af studium 4.1 Status i Danmark SU og social lighed Den danske SU-ordning har som nævnt til formål at skabe lige vilkår på tværs af socioøkonomiske baggrunde, og dermed skabe mere lighed. I praksis viser flere undersøgelser dog, at det stadig er unge fra økonomisk velstillede familier, som vælger de længste uddannelser. På de lange videregående uddannelser er det også kun hver tyvende, der kommer fra en familie med en ufaglært forælder 7. Det er derfor også unge fra velstillede familier, der ender med at modtage flest midler. En analyse fra Det mindre frafald kunne især observeres tænketanken Kraka (2012) baseret på blandt studerende fra lavere sociale kår. registerdata viser, at unge fra velstillede Det kunne typisk være studerende, hvis familier i gennemsnit får omkring kr. forældre havde et lavt uddannelsesniveau og lav indkomst mere end unge fra de økonomisk dårligst stillede familier. Analysen viser også en klar Jacob Nielsen Arendt positiv sammenhæng mellem, hvor meget man modtager i SU, og hvor meget man senere i livet kommer til at tjene. Sammenhængen mellem SU og indtægter senere i livet følges naturligt ad, fordi det typisk er privilegerede unge, der netop vælger en lang videregående uddannelse og dem, der derfor også kommer til at tjene mest senere i livet. På baggrund af dette kan det desuden diskuteres, om SU er den mest optimale form at føre indkomstfordeling på. Der findes sandsynligvis andre metoder, der er mere 7 Jespersen (2008) 13

15 målrettet studerende fra lavindkomstfamilier. Eksempelvis kunne billigere/gratis kollegieværelser, der ligger mindre centralt, være et eksempel på en støtteordning, der sandsynligvis vil være mere målrettet end SU en. Unges tidsforbrug på uddannelse Danske kandidater er nogle af de ældste kandidater i OECD-landene. Tænketanken Kraka (2012) har på baggrund af registerdata kortlagt, hvor mange ekstra år kandidater samlet har brugt i 00 erne, samt hvornår tiden er blevet brugt. Danske kandidater har i denne periode forholdsvist stabilt brugt gennemsnitligt 4,5 år ekstra år, hvoraf godt 2,5-3 år bliver brugt mellem gymnasium og universitet, mens studietiden på universitetet er godt 1,5-2 år længere end normeret. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har på bagrund af SU-statistik målt et svagt fald fra af personer, som havde opbrugt deres SU. Ud over en ramme for SU har man prøvet at skaffe yderligere incitament til at få unge hurtigere igennem uddannelse. Dette inkluderer blandt andet en kvotientordning, hvor unge må gange deres gymnasiale gennemsnit med 1,08, hvis de starter på en videregående uddannelse senest to år efter den adgangsgivende eksamen. Det er nu også muligt på universitetsuddannelserne at gå til eksamen hvert halve år i alle obligatoriske fag. 14

16 5 BILAG: SU-reformer i Danmark og udlandet 5.1 SU-reformen i Danmark i 1988 I 1988 foretog man en stor reform af SU-systemet, hvor SU en blev hævet med et hidtil uset stort beløb: Fra kr. til kr. om året for en udeboende studerende over 21 år. Formålet med reformen var bl.a. at reducere uligheden i uddannelsessystemet og mindske de studerendes erhvervsarbejde, fordi det blev anset som en hovedårsag til langvarige studieforløb. De største strukturelle ændringer for videregående uddannelser var, at SU en ikke længere var aldersafhængig, hvor den tidligere havde været lavere for studerende, der var 22 år eller ældre jf. figur 2. SU en blev desuden gjort uafhængigt af forældrenes indkomsts fra og med 19-års-alderen mod 22-års-alderen tidligere. Efter reformen var trådt i kraft, var det månedlige støttebeløb for en studerende blevet hævet med 33% til 64% i forhold til året før. Derudover blev fribeløbet for arbejde ved siden af studierne reduceret med knap 10% målt i faste priser. Tabel 8: Støttebeløb pr. pr før og efter reformen i Danmark i 1988 DKK, årets priser Før reform Efter reform årige heraf stipendium heraf lån SU 22+ årige heraf stipendium heraf lån Fribeløb Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) og SUrådet (2001) 15

17 Figur 2: SU-satser i Danmark (løbende priser) Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (1997) Med udgangspunkt i reformen i 1988 og registerdata fra perioden er der blevet lavet to store studier og et speciale om studerende og deres adfærd i forhold til optag, frafald, fuldførelsestid og kreditbegrænsninger. De tre kilder er: Arendt, Jacob N. (2012): The impact of public grants on drop-out and completion of higher education - evidence from a student grant reform. Kommende i Empirical Economics. Artikel. Nielsen, Helena S., Sørensen, Torben og Taber, Christopher (2008): Estimating the effect of Student Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Reform. University of Aarhus, working paper. Artikel. Krassel, Karl F. og AKF (2010): Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Speciale. Studierne er baseret på en antagelse om, at uddannelsesudbuddet er fuldstændig fleksibelt, og at en højere efterspørgsel således ikke resulterer i højere priser på uddannelse opgjort som effekten på de adgangsgivende karakterer. Begge analyser tager stilling til antagelsen ved fx at analysere karaktergennemsnit fra den påvirkede periode uden at kunne dokumentere signifikante tegn på sådanne prisstigninger. 5.2 SU-reformen i Sverige i 2001 Avdic og Gartell (2011) undersøger studieindsats målt i beståede fag ved at tage udgangspunkt i en svensk reform fra Det maksimale støttebeløb forblev uændret, men stipendieandelen steg. Samtidig med reformen blev kravene til tilbagebetaling af studielån strammet væsentligt. 16

18 Tabel 9: Støttebeløb pr. måned før og efter reformen i Sverige i 2011 SEK Før reform Efter reform Samlet støtte heraf stipendium heraf lån Fribeløb Ydelse på lån Kilde: Avdic og Gartell (2011) 4% af løn Annuitet over max 25 år Næsten ligesom i Danmark kan man i Sverige modtage uddannelsesstøtte i maksimalt seks år. Undersøgelsen konkluderer, at studerende overordnet set består et lille antal flere fag efter reformen. Imidlertid oplever studerende fra en svag akademisk familie (fremover ressourcesvage studerende) en svag negativ, men signifikant effekt på antal beståede fag, mens reformen har haft en signifikant positiv effekt på studerende fra akademisk velstillede familier (fremover ressourcestærke studerende) på mere end 10%, svarende til mere end et halvt semester. Dette resultat bekræfter dog ikke den teoretiske overvejelse om, at ressourcestærke studerende er mindre følsomme over for ændringer i deres stipendium. Avdic og Gartell foreslår flere mulige forklaringer: 1. Ressourcestærke studerende kan være bedre informeret om støttesystemet. 2. Ressourcestærke studerende optimerer ved at bruge mere tid på at blive hurtigere færdige med studiet relativt til at arbejde, så de skal låne færre penge, mens ressourcesvage studerende ikke har samme mulighed. De studerende opdeles nu yderligere i to undergrupper, hvoraf én gruppe modtager det maksimale beløb i stipendium, og én gruppe, der modtager det maksimale beløb i både stipendium og studielån. Det kan således ses, at ressourcestærke studerende yder en styrket indsats uafhængigt af egne låneforhold, hvorimod ressourcesvage studerende kun med stipendium yder en styrket indsats, mens den belånte gruppe yder en mindre indsats. Der er overordnet en generel tendens til, at studerende både med stipendium og studielån yder en mindre indsats sammenlignet med studerende kun på stipendium. Det kan måske forklares med, at studerende med belåning allerede før reformen dedikerede meget tid til studierne, så de ikke kan overflytte markant mere tid til studier efter reformen. Tabel 10: SU-reformen i Sverige. Effekter på studieindsatsen Kun stipendium Både stipendium og studielån Stærk akademisk familie Består (væsentlig) flere fag Består flere fag Svag akademisk familie Består flere fag Består færre fag Efter samme mønster undersøges lønindkomsten. Den eneste gruppe, som øger deres indkomst efter reformen, er ressourcesvage studerende både med stipendium og studielån, men endnu en gang er der en generel tendens til, at gruppen med belåning 17

19 har en højere indtjening relativt til de studerende, der kun modtager stipendium. Det bekræfter ovenstående forklaring om, at studerende med lån og stipendium allerede før reformen dedikerede meget tid til studierne. Opdeles lønindkomsten i intervaller over og under den gamle grænse på SEK, vil studerende, der før tjente mere end SEK, øges studieindsatsen sammenlignet med studerende, der før tjente mindre end SEK. Tabel 11: SU-reformen i Sverige. Effekter på studiejob Kun stipendium Både stipendium og studielån Stærk akademisk familie Tjener (endnu) mindre Tjener mindre Svag akademisk familie Tjener mindre Tjener mere Af analysen kan det yderligere konkluderes, at lokal arbejdsløshed er positivt korreleret med effektivitet. Det forklares med, at det kan være sværere at finde fritidsjob, så de studerende derfor generelt bruger mere tid på studiet. Den dominerende effekt af lokal arbejdsløshed synes derfor ikke at være, at studerende forlænger deres studietid for at undgå at komme ud på arbejdsmarkedet. Derudover er det også muligt at undersøge, om de studerende tager semestre uden fag. Efter reformen har de studerende generelt færre semestre helt uden fag, hvor den kraftigste effekt dog ses hos de ressourcestærke. 5.3 SU-reformen i Finland i 1992 Den finske uddannelsesstøtte blev reformeret i 1992 med henblik på at afkorte de studerendes studietid. Et lånebaseret system blev erstattet af et nyt stipendiesystem med en fastsat maksimal varighed. Formålet var at give de studerende mere tid til at koncentrere sig om at læse i stedet for at arbejde, samtidig med at en kortere støtteperiode skal give incitament til at færdiggøre uddannelsen inden for den periode. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder i Finland var omkring 1998 på 27,5 år, og de studerende var i gennemsnit 6,5 år om at gennemføre deres studie Tabel 12: Støttebeløb pr. måned før og efter reformen i Finland i 1992 EUR Før reform Efter reform Samlet støtte heraf stipendium heraf lån Maksimal støtteperiode 7 år 4 år og 7 måneder Kilde: Häkkinen og Uusitalo (2003) Häkkinen og Uusitalo (2003) undersøger effekten af denne reform ved hjælp af individuelt paneldata fra I første omgang estimeres en signifikant forbedring i gennemførelsen på ca. 3 måneder. Hvis man tager højde for lokal arbejdsløshed, estimeres reformens effekt dog til ikke at have nogen signifikant virkning. I stedet er det lokal arbejdsløshed, som kan forklare de studerendes øgede 18

20 indsats, hvilket kan skyldes, at de studerende ikke kan finde studiejob og lægger tid i studiet. Den lokale kandidatarbejdsløshed kunne måske få studerende til at blive hængende, og den estimeres her til at have en ikke-signifikant negativ effekt på studieindsats. Opdeles de studerende på grupper, efterlader reformen ikke nogen signifikant effekt på studerende med fattige forældre. Den eneste undergruppe af studerende, som oplever en signifikant effekt, er de faggrupper, hvor de studerende før reformen i gennemsnit var længst tid om at gennemføre. 5.4 SU-systemet i Norge I Norge anvender man økonomiske incitamenter, da uddannelsesstøtten er afhængig af, at de studerende består deres eksamener. Hvis man består sine eksaminer, får man således konverteret 40% af sit lån til stipendium. Denne ordning er en del af en større reform, som blev indført i Norge i 2003/2004, hvilket undersøges og evalueres af Hovdhaugen (2005) og Hovdhaugen og Aamodt (2006). Umiddelbart efter reformen ses en faldende tendens i dumpeprocenten, men denne tendens var dog også til stede umiddelbart før reformen. Skal tendensen alligevel være en konsekvens af de studerendes reaktion på økonomiske incitamenter, vil det formodentlig afspejle sig i en øget indsats, men på et generelt niveau bruger de norske studerende ikke mere tid på studiet end før reformen. Den faldende dumpeprocent skal nok i stedet forklares af nogle andre underliggende faktorer. Faktisk er der i data flere eksempler på, at der bruges mindre tid på studiet, hvis undervisningstiden stiger, mens det omvendte billede ikke tegner sig. De to årgange, der grænser lige op af reformen, sammenlignes i Hovdhaugen og Aamodt (2006) med hensyn til frafald og mobilitet mellem universiteterne. Årgangen efter reformen har ganske vist mindre frafald end den tidligere, men resultatet bliver en del mere mudret, jo mere deltaljeret man undersøger data. Den største effekt skyldes nok mest en omlægning af nogle uddannelser, der tidligere også indeholdt et separat uforpligtende studietilbud. Dog er der en noget klarere tendens til, at reformen har påvirket mobiliteten mellem universiteterne, som er reduceret væsentligt. En anden naturlig reaktion på den norske model vil være, at der er færre studerende, som bevidst dumper eksaminer for i stedet at tage dem på et andet tidspunkt. To norske universiteter oplever i 2004/2005 et fald i antallet af studerende, som afleverede blankt, mens de resterende to oplever en stigning. Ændringerne er dog meget små, og det er kun mellem 1-2% af de studerende, der afleverer blankt. Det står i ret stor kontrast til danske tal, der tyder, på at op mod halvdelen af dem, der dumper en eksamen, gør det af strategiske årsager. 8 8 DR (2012) 19

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK. reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til

1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse

Læs mere

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984-2013/2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Oversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND INDHOLD 1 Forord 2 Konklusioner 3 Metode 3.1 Baggrund 3.2 Spørgeskema og

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.

Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

. Udfyld skemaet med kuglepen...

. Udfyld skemaet med kuglepen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

0 Min uddannelse er på Fast Track listen... Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere