Lærernes jobudvikling i Islands Lærerforbund (KÍ)

Transkript

1 NLS s forbundsseminar Den september 2017, Norge Lærernes jobudvikling i Islands Lærerforbund (KÍ) KÍ s medlemsorganisationer opfølger deres målsætning om livslang læring og jobudvikling i deres overenskomster og i anden kontakt med overenskomstparterne, uddannelsesmyndigheder, læreruddannelsesinstitutioner og andre faginstanser. Strukturen for videreuddannelse og jobudvikling er knyttet til overenskomsterne. Den kan også være knyttet til forskellige love og regler om de respektive skoletrin. Situationen for lærerstanden omkring efteruddannelse og jobudvikling er ringe, der bruges små beløb til den, og mulighederne for at varetage efteruddannelse og jobudvikling er overhovedet ikke acceptable. Forholdene varierer efter bopæl, skoler, fag/fagområder, medlemsorganisation i KÍ og skoletrin. Myndighederne betragter ikke jobudvikling som en del af skolernes centrale virksomhed men som periferiske opgaver. KÍ s målsætning for efteruddannelse og jobudvikling for lærere, studie- og erhvervsvejledere og skoleledere I KÍ s og dets medlemsorganisationers skolemålsætning ses fokuspunkterne for lærerstandens efteruddannelse og jobudvikling, de herskende synspunkter, forventninger, og synspunkter for de vigtigste problemer for læreruddannelse, efteruddannelse og jobudvikling. De vigtigste punkter Læreruddannelsen er en livslang uddannelse og skal omfatte et bredt område: grunduddannelse på MA-niveau, uddannelse i skolen, vejledning om arbejdet, efteruddannelse og jobudvikling, og ligeledes mulighed for at dyrke forskning under arbejdet. Disse elementer skal tilsammen danne en målsætning for en samlet struktur for lærerstandens uddannelse. Uddannelse er en livslang proces, og tilbuddet om efteruddannelse og jobudvikling skal være tilpas stort og være under stadig udvikling. Vedligeholdelse af uddannelse og viden skal modsvare både individuelle behov og det samlede skolearbejdes. Strukturen for efteruddannelse og jobudvikling KÍ s medlemsorganisationer følger KÍ s målsætning for lærerstandens efteruddannelse og jobudvikling i deres overenskomster og i deres anden kontakt med overenskomstparterne, undervisningsmyndighederne, læreruddannelsesinstitutionerne og andre faginstanser.

2 KÍ s medlemsorganisationers efteruddannelsesfonde Alle medlemsorganisationernes overenskomster indeholder bestemmelser om arbejdsgiverbidrag til medlemsorganisationernes efteruddannelsesfonde, 1,72% af hver enkelt medlems månedlige grundløn. Fondenes opgave er at sikre det økonomiske grundlag for efteruddannelse og jobudvikling for enkeltmedlemmer og grupper, støtte efteruddannelse og jobudvikling og give dem bedre muligheder for efteruddannelse og jobudvikling. KÍ s medlemsorganisationers efteruddannelsesfonde udgør den vigtigste støtte til lærernes, studie- og erhvervsvejledernes og skoleledernes muligheder for efteruddannelse og jobudvikling under ansættelsen. Bestemmelser i overenskomsterne Børnehavepædagogerne Af overenskomsterne for børnehavepædagoger og børnehaveledere fremgår det at medarbejderen er ansvarlig for at vedligeholde sin viden og sine færdigheder ved at deltage i konferencer, efter- og videreuddannelseskurser, anerkendt videreuddannelse og med sin egen jobudviklingsplan. Medarbejdernes efteruddannelse skal være i overensstemmelse med børnehavens/institutionens jobudviklingsplan og de fokuspunkter der aktuelt er i institutionens udviklingsvirksomhed. En leder kan beslutte at bestemte medarbejdere eller medarbejdergrupper modtager bestemte former for oplysning. I hver enkelt institution skal der udarbejdes en jobudviklingsplan som skal bekræftes af dens bestyrelse. Dette arbejde skal udføres under ledelse af institutionslederen. Der er ingen bestemt tid reserveret til efteruddannelse og jobudvikling i overenskomsterne for børnehavepædagoger og for børnehaveledere. Der findes ingen central fond eller centralt fastsatte beløb til børnehaverne hvor børnehaver, kommuner og andre som vil arrangere efteruddannelse og jobudvikling for pædagoger og børnehaveledere, kan ansøge om støtte. Af en rapport udgivet i 2014 fremgår det at kommunernes økonomiske støtte til efteruddannelse og jobudvikling i børnehaverne ud over det foreskrevne i overenskomster og lovbestemmelser varierer stærkt efter størrelse, økonomi og sted. Grundskolen Af overenskomsten for grundskolelærerne og for skoleledere i grundskolen fremgår det at medarbejderen er ansvarlig for at vedligeholde sin viden og sine færdigheder ved at deltage i konferencer, efter- og videreuddannelseskurser, anerkendt videreuddannelse og med sin egen jobudviklingsplan. Lærernes jobudvikling kan opdeles i to hovedelementer: Dels elementer som er nødvendige for skolen, dels elementer som medarbejderen anser for 2

3 at være attraktive eller nødvendige for at han kan holde sig ajour i arbejdet eller tilegne sig ny viden til gavn for arbejdet. Det forudsættes at grundskolen udarbejder en jobudviklingsplan for sine medarbejdere hvert år for at sikre en rimelig jobudvikling og efteruddannelse af medarbejderne. Skolelederen kan beslutte at bestemte medarbejdere eller medarbejdergrupper modtager bestemte former for oplysning. Med fleksibelt arbejde og lukning af skolens arbejde kan der skabes muligheder for at lærerne i øget grad kan modtage efteruddannelse i løbet af skoleåret. Fastsat tid til efteruddannelse og jobudvikling: Ifølge grundskolelærernes overenskomst er der afsat 150 (126/102) timer om året til efteruddannelse og forberedelse for læreren. Lærerens ret til ferie har betydning for timetallet. Hvis tiden til efteruddannelse overføres til skoleåret, skal der beregnes et tillæg til tiden. Orlov til uddannelse: Ifølge lov om grundskolen betaler kommunerne 1,3% af lærernes og skoleledernes grundløn til en orlovsfond til uddannelse. I 2012 blev der i alt uddelt 35 orlovsportioner, deraf 2 i seks måneder. Endvidere uddeler Fonden til Støtte for Opgaver og Uddannelse under FG og SÍ uddannelsesløn, i portioner. Kommuner, skoleadministrationer, grundskoler, efteruddannelsesinstitutioner, foreninger, virksomheder og andre som vil arrangere efteruddannelse og jobudvikling for lærere, studie- og erhvervsvejledere og skoleledere i grundskolen kan ansøge om støtte fra Grundskolernes Efteruddannelsesfond. I 2012 uddelte fonden 34 millioner ISK til dette formål fordelt på 192 portioner. Fonden fungerer som en selvstændig afdeling af bestyrelsen for Grundskolernes Uddannelsesorlovsfond som består af repræsentanter for SÍ, FG og Kommunalforbundet. Ungdomsuddannelserne Ifølge bestemmelser i ministeriel bekendtgørelse om personale og opbygning af ungdomsuddannelsesskoler varetager lærerne, deltager i og er bl.a. ansvarlige for at vedligeholde deres faglige færdighed og inddrage tilknytningen til andre fag. Ifølge bestemmelserne i overenskomsten for ungdomsuddannelserne har lærerne 80 timer om året af deres årlige arbejdstid uden for skoleåret til efteruddannelse og eventuelt forberedelse. Godtgørelse for deltagelse i efteruddannelse og jobudvikling: Siden 2001 har overenskomsterne for ungdomsuddannelserne ikke indeholdt centrale bestemmelser om vurdering af efteruddannelse og jobudvikling i form af løntillæg. Det er en opgave for samarbejdsudvalget i den enkelte skoles at udforme en institutionsaftale om lønfastsættelse for skolens medlemmer af 3

4 KÍ. Det varierer meget om og hvordan efteruddannelse og jobudvikling giver løntillæg i skolerne. Orlov til uddannelse: På grundlag af bestemmelser i lov om ungdomsuddannelser om orlov til uddannelse, ministeriel bekendtgørelse og overenskomsten om ungdomsuddannelserne indgås aftale om antallet af årsværk til uddannelsesorlov til KÍ s medlemmer i ungdomsuddannelserne. Beløbet anføres i finansloven hvert år. I 2017 var antallet af årsværk til uddannelsesorlov i alt 35. Samarbejdsudvalget for efteruddannelse af lærere ved ungdomsuddannelserne (SEF) har fem medlemmer, et fra undervisningsministeriet, to fra FF, et fra rektorerne og et fra universiteterne. SEF tilrettelægger og støtter jobudviklingen for lærere ved ungdomsuddannelserne: fagcentrerede sommerkurser i samarbejde med de faglige foreninger, jobrelateret uddannelse for grupper af bestemte undervisningsfag og til enkeltpersoner til deltagelse i fagrelaterede kurser. Ungdomsuddannelsesskoler kan også ansøge om støtte til at afholde faglige kurser eller til gæsteforelæsere og til at sende lærere på kursus. Tilsvarende kan faglige foreninger for lærere ved ungdomsuddannelserne ansøge om støtte til et til to bestyrelsesmedlemmer til at deltage i kongresser eller kurser i udlandet og til at få forelæsere. Problemer Det er et problem på alle skoletrin at tiden uden for normal arbejdstid til at bruge på efteruddannelse og jobudvikling ikke er fastsat i overenskomsterne. Det betyder at det er svært at passe efteruddannelse og jobudvikling ved siden af arbejdet. Et vedvarende problem knyttet hertil er at skolerne ikke har definerede ressourcer til at betale for vikarer så medarbejderne kan være væk og passe deres efteruddannelse og jobudvikling mens skolen er i gang. Skolernes situation varierer også hvad angår ressourcer til at tilrettelægge og tilbyde efteruddannelse og jobudvikling til deres medarbejdere. Hvad ungdomsuddannelsesskolerne og grundskolerne angår, kan skolelederne ansøge SEF og Grundskolernes Efteruddannelsesfond om støtte til det. Der findes imidlertid ingen central fond af den art eller centralt definerede ressourcer for børnehavernes og musikskolernes vedkommende. Der er alt for få uddelinger af orlov til uddannelse hvor de eksisterer, og der er ingen defineret ret til orlov til uddannelse. Praksis er at medarbejderne normalt først får orlov til uddannelse efter en meget lang karriere. Lærerstandens karrieremuligheder på grundlag af jobudvikling er få og uklare, og det er på ingen måde klart at et personligt bidrag til yderligere uddannelse målrettet resulterer i bedre jobmuligheder og højere løn. 4

5 Hvis lærerstanden ikke havde kæmpet for ressourcer til sin efteruddannelse og jobudvikling i overenskomster, eksisterede de ressourcer som nu er der, ikke så lidt som mulighederne for at skaffe sig uddannelse og viden. Det er også et faktum at rammerne omkring ressourcer og muligheder for efteruddannelse og jobudvikling i overenskomsterne skaber de nødvendige forpligtelser og garantier som ifølge erfaringen skal være til stede. 5