National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National aftale for Mål for Væksthusene i 2017"

Transkript

1 BILAG 1 Dato: National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade København S Indledning Af aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017, af 10. juni 2016, fremgår, at der indgås en særskilt aftale om mål og rammer for Væksthusenes indsats i 2017 Det fremgår også af økonomiaftalen, at drøftelserne om en enklere og mere fokuseret indsats over for virksomhederne vil finde sted i andet halvår Af hensyn til Væksthusenes drift og til fortsat at sikre viden om deres virke og effekter, indgår partnerne nærværende aftale for 2017, der fastlægger den fælles ramme for resultater, effektmåling og benchmark på tværs af Væksthusene. Eventuelle justeringer af aftalen på baggrund af det aktuelle eftersyn af erhvervsfremmesystemet, aftales skriftligt mellem parterne. Opgaver og principper for opgaveløsningen Væksthusene har, jf. Aftale om rammerne for Væksthusene , af 22. maj 2015 til formål, at finde, opdyrke og motivere danske iværksættere og virksomheder til at udløse deres vækstpotentiale. Finansiering Kommunerne finansierer Væksthusenes basisbevilling og kompenseres via bloktilskud fra staten. Midlerne kan alene anvendes til Væksthusene. Bevillingen og

2 2/6 fordelingen er beregnet på baggrund af befolkningstal af Social- og Indenrigsministeriet og udgør i 2017: Fordeling af midler til Væksthusene i 2017 Væksthus Hovedstadsregionen Væksthus Sjælland Væksthus Syddanmark Væksthus Midtjylland Væksthus Nordjylland I alt Måloversigt Væksthusene måles i 2017 på nedenstående resultatmål, der knytter sig til basismidler overført via bloktilskuddet. Overordnet mål 1 Væksthusene skal skabe en samfundsøkonomisk værditilvækst, der er 6 gange større end den offentlige investering. Aktivitetsmål 2 Væksthusene gennemfører 2000 vækstkortlægninger og motiverer yderligere 2000 virksomheder til vækst. 3 Min. 80 pct. af virksomheder henvises til andre tilbud og heraf 70 pct. til private tilbud. 4. Væksthusene udvikler og gennemfører i fællesskab mindst 1 kollektivt forløb for minimum 12 virksomheder med særligt udviklingspotentiale inden for digitalisering/automatisering. Kvalitetsmål 5 Mindst 70 pct. oplever effekt. 6 Net Promotor Score på minimum 60. Effektmål 7 10 pct. point højre vækst i beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder pct.point højere vækst i omsætning end sammenlignelige virksomheder. 9 Andelen af Væksthuskunder med salg til udlandet øges med 5 procentpoint sammenlignet med året før.

3 3/6 10 Andelen af Væksthuskunder, som er løftet til vækstlaget af danske virksomheder er vokset til 15 pct. Detaljeret målbeskrivelse og -opgørelse 1. Overordnet mål: Samfundsøkonomisk afkast Mål Målopgørelse Væksthusene skal skabe en samfundsøkonomisk værditilvækst, der er 6 gange større end den offentlige investering For hver krone investeret i væksthusene via grundbevillingen, forventes et afkast på minimum 6,0 kroner. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den på baggrund af kunderegistrering samt brugerevaluering. 2. Aktivitetsmål: Vækstkortlægninger og øvrige aktiviteter Mål For at sikre volumen i indsatsen, skal Væksthusene vejlede og motivere 4000 virksomheder til vækst. For 2000 af disse virksomheder gennemføres en vækstkortlægning, der afsluttes med en vækstplan og tilmelding til brugerevaluering. Andre 2000 virksomheder deltager i øvrige væksthusaktiviteter som fx konferencer, workshops el lign. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den på baggrund af oplysninger i kunderegistreringssystemet fordelt på 1) virksomheder, der gennemfører vækstkortlægning afsluttet med en vækstplan og brugereevaluering 2) virksomheder, der deltager i andre væksthusaktiviteter. 3. Aktivitetsmål: Henvisninger Mål Målopgørelse Væksthusene skal henvise mindst 80 procent af de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2017 til private rådgivere eller offentlige tilbud. Henvisningen dokumenteres i vækstplanen. Mindst 70 procent af henvisningerne skal være til private tilbud. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr i brugerevalueringssystemet. I opgørelsen indgår virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og en vækstplan i 2017, er tilmeldt brugerevaluering i 2017, og som i 2017 er registreret i

4 4/6 kunderegistreringssystemet med en henvisning til privat rådgivning eller offentlige tilbud. 4. Aktivitetsmål: Kollekivt forløb, automatisering/digitalisering Mål Væksthusene udvikler og gennemfører i fællesskab mindst 1 kollektivt forløb for minimum 12 virksomheder med særligt udviklingspotentiale inden for digitalisering/automatisering. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr på baggrund af en kursusbeskrivelse samt en redegørelse for gennemførelse herunder for virksomhedernes udbytte udarbejdet af Væksthusene i fælleskab. 5. Kvalitetsmål: Mindst 70 procent oplever effekt Mål Målopgørelse Mindst 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget en vækstkortlægning og en vækstplan i 2016 giver i brugerevalueringen udtryk for, at sparring med Væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2017 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvordan har brugen af Væksthuset/forløbet påvirket virksomhedens udvikling: besvares med i høj grad, i nogen grad, i lav grad, slet ikke ved ikke på syv underspørgsmål omkring ikke-erkendte udfordringer, overordnede strategi, langsigtede vækstambitioner, forretningskoncept, salg og/eller marketing, styrke/professionalisere virksomhedens organisation og styrke virksomhedens drift. Andelen opgøres som summen af to grupper med henholdvis middel additionalitet og høj additionalitet: Middel: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 underspørgsmål 4-7, og der svares i nogen grad, I lav grad, Slet ikke eller ved ikke til underspørgsmål 1-3. Høj: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 af underspørgsmålene 4-7, og der svares I høj grad til mindst ét af underspørgsmålene 1-3.

5 5/6 6. Kvalitetsmål: Net Promotor Score på minimum 60 Mål Målopgørelse Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til, at de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2017 samt er tilmeldt brugerevaluering, vil anbefale Væksthusene til andre. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk? måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er usandsynligt og 10 er meget sandsynligt. Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). 7. Effektmål: Beskæftigelse Mål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint mere end en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i 2015, idet væksten beregnes over en to-årig periode. Kontrolgruppen konstrueres statistisk på baggrund af øvrige virksomheder ved en vægtning i henhold til Væksthuskundernes fordeling på region, størrelse og branche. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum 0,5 årsværk eller omsætning svarende til 0,5 årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 8. Effektmål: Omsætning Mål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger omsætningen med mindst 15 procentpoint mere end en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen efter ovenstående metode.

6 6/6 9. Effektmål: Internationalisering Mål Andelen af Væksthuskunder med salg til udlandet øges med 5 procentpoint sammenlignet med året før. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i 2015, og sammenlignet med de virksomheder, der var kunder i væksthusene i Effektmål: Vækstlag Mål Andelen af Væksthuskunder, som er løftet til vækstlaget, er vokset til minimum 15 pct. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr ved en fremskrivning af den metode, som ligger til grund for den eksterne evaluering fra Vækstlaget af danske virksomheder er opgjort som virksomheder, der over en 4-årig periode, fra 2014 til 2017 oplevede høje vækstrater i form af en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i to sammenhængende år og har min. 10 ansatte ved udgangen af måleperioden. Væksthusandelen opgøres som de virksomheder, der optræder i vækstlaget og inden for en 5-årig periode fra har modtaget sparring i et Væksthus.

7 BILAG 2 AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 Indholdsfortegnelse: 1. Formål og baggrund 2. Aftalekomplekset 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem 4. Fælles værktøjer og virkemidler 5. Regionale strategiske fokuspunkter Aktiviteter 7. Opfølgning 8. Økonomi 9. Ikrafttræden 1. Formål og baggrund Denne aftale indeholder mål og aktiviteter for Væksthus Midtjyllands virke i Formålet med aftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale i den midtjyske region, i form af vejledning/vækstkortlægning, overblik over/henvisning til relevante muligheder for videntilførsel (eks. rådgivning) samt medfinansiering til vækst ( investering ). Dette udfoldes via de tre hoved-væksthusroller: Vækstkortlægning/vejledning Operatørfunktioner Regionalt knudepunkt Indholdet i de enkelte roller beskrives nærmere i afsnit 3. KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland - har i april 2013 tilsluttet sig strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) 1, som fastlægger indhold og rammer i den midtjyske erhvervsserviceindsats. Efterfølgende har KL og Erhvervs- og Vækstministeriet i 2014 udformet strategien Væksthusene 2.0 2, der i sin tilgang stort set er identisk med Det midtjyske Vækstunivers. 1 Det midtjyske Vækstunivers. Strategi Marts Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel. IRIS Group for KL og Erhvervs- og Vækstministeriet

8 Der er således en mængde erfaringer med at arbejde med den aktuelle vækstmodel, både på regionalt og nationalt plan. KKR Midtjylland modtager halvårligt status på Væksthus Midtjyllands aktiviteter, ligesom der tidligere er udarbejdet en foreløbig opsamling på erfaringerne med Det midtjyske Vækstunivers 3. Som led i gennemførelsen af aftalen mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland for 2016 har der været gennemført en proces med det formål at afdække behovet for evt. justeringer i strategien bag Det midtjyske Vækstunivers. Konkret har der været afholdt workshops, hvor aktørerne i/omkring det midtjyske erhvervsservicesystem har været inviteret til at deltage. Resultatet af processen er vedlagt denne aftale som bilag. 2. Aftalekomplekset Aftalekomplekset omkring væksthusene består af tre niveauer: En flerårlig national rammeaftale og en etårig national aftale mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet En regional aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland En lokal aftale mellem den enkelte kommune og Væksthus Midtjylland. National rammeaftale KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har indgået en national rammeaftale for væksthusene for perioden Aftalen beskriver bl. a. det strategiske fokus for væksthusene samt væksthusenes overordnede opgaver og fælles system- og værktøjsanvendelse. KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har i rammeaftalen defineret en vision for væksthusene i 2020: Vision for væksthusene 2020 Væksthusene er det centrale knudepunkt i det offentlige erhvervsfremmesystem. Det er stedet, hvor virksomheder med vækstambitioner kan få adgang til gratis og uvildig vækstkortlægning, viden og vejledning, som bidrager til, at de kan realisere deres vækstpotentiale. Det ses ved, at 75% af vejledte virksomheder: vurderer, at sparringen med væksthuset har haft stor betydning for virksomhedens udvikling, øger beskæftigelsen efter sparring med væksthuset, og øger omsætningen efter sparring med væksthuset. 3 Det midtjyske Vækstunivers status sommer Behandlet på KKR Midtjyllands møde 12. september

9 Etårig national aftale 2017 KL og Erhvervs- og Vækstministeriet fastlægger årligt konkrete mål for bl. a. væksthusenes samlede aktivitetsniveau, henvisningsomfang, tilfredshed, vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport hos vejledte virksomheder samt fordelingen af den økonomiske ramme til væksthusenes grundlæggende aktiviteter. Kommunerne kompenseres for deres finansiering af væksthusene over bloktilskuddet. I 2017 er den økonomiske basisbevilling til væksthusene i alt kr. 105 mio., heraf kr. 23,376 mio. til Væksthus Midtjylland. Indholdet i den nationale aftale for 2017 er i skrivende stund ikke udmeldt. Regional aftale 2017 KKR Midtjylland fastlægger årligt de regionale supplerende mål og erhvervspolitiske perspektiver, som ønskes prioriteret (nærværende aftale). Som nævnt under afsnit 1 har KKR Midtjylland (og Vækstforum for Region Midtjylland) besluttet, at strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) udgør rammerne for den midtjyske erhvervsserviceindsats. Lokale aftaler 2017 Den enkelte kommune har mulighed for at indgå en særskilt aftale med Væksthus Midtjylland. Denne udmøntes inden for de overordnede rammer af nærværende regionale aftale og har til formål at målrette Væksthus Midtjyllands aktiviteter mest muligt ift. den enkelte kommunes erhvervspolitiske mål og strategier. De lokale aftalers omfang skal være inden for de overordnede aktivitetsmål, som er fastlagt i denne aftales afsnit 6. En skabelon for lokale aftaler findes vedlagt denne aftale som bilag. 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem Væksthus Midtjylland er regionalt knudepunkt i det samlede sammenhængende og enstrengede erhvervsservicesystem i den midtjyske region, som kan opdeles i følgende: Lokal/basal erhvervsservice Fokuseret erhvervsservice/-udvikling Specialiseret erhvervsservice Lokal/basal erhvervsservice er generelle ydelser (primært vejledning og henvisning til rådgivning), og målgruppen er alle iværksættere og virksomheder. Opgaverne i den lokale erhvervsservice er indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som er i målgruppen for den fokuserede og specialiserede erhvervsservice visiteres videre til operatørerne på disse indsatser. Væksthus Midtjylland skal så vidt muligt tage kontakt til henviste iværksættere og virksomheder inden for to arbejdsdage, med mindre andet aftales. Screeningen af iværksættere og virksomheder foregår på baggrund af et fælles screeningsværktøj, aktuelt Væksthjulet. Fra den lokale erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Fokuseret erhvervsservice/-udvikling er fokuserede tiltag (eks. kollektive forløb, kurser, målrettede vejledningsforløb) over for selektivt udvalgte sektorer/områder, som spiller en særlig rolle for den lokale erhvervsudvikling, og hvor der således er en tæt sammenhæng med den kommunale erhvervspolitiske strategi. Opgaverne kan varetages af erhvervs- 3

10 serviceoperatører, udviklingsmiljøer, selvejende institutioner m. fl. Målgruppen er iværksættere og virksomheder inden for de berørte fokuserede områder. Den fokuserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Specialiseret erhvervsservice varetages af Væksthus Midtjylland og består af en række specialiserede tilbud/ydelser. Målgruppen er iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Væksthus Midtjyllands opgave kan inddeles i tre dele/roller: Vækstkortlægning Operatørfunktioner Regionalt knudepunkt Vækstkortlægning er specialiseret vejledning af vækstorienterede iværksættere og virksomheder. Vækstkortlægningen sker med udgangspunkt i et fælles værktøj, aktuelt Væksthjulet. Fra den specialiserede erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante specialiserede videnleverandører (eks. rådgivere). Operatørrollen består af gennemførelse af regionale, nationale og internationale indsatser- /programmer/projekter. Aktiviteterne udbydes af Vækstforum for Region Midtjylland, ministerier/styrelser, EU mv. Væksthus Midtjylland har en forpligtelse til kontinuerligt at afsøge og aktivere operatørfunktioner af relevans for målgruppen og sikre udmøntning af disse i hele region Midtjylland. Regionalt knudepunkt indebærer, at Væksthus Midtjylland vedblivende vedligeholder og udbygger paletten af tilbud, som har relevans for målgruppen, ikke blot på regionalt plan men også gerne i en national og international sammenhæng. Konkret har Væksthus Midtjylland gennem de senere år opbygget to platforme for hhv. internationalisering og kapitalrejsning/vækstfinansiering med fast fysisk repræsentation af en række aktører, som ikke er hjemhørende i region Midtjylland. Disse platforme skal fortsættes, ligesom det løbende skal overvejes, hvorledes de kan udbygges, herunder også inden for andre relevante områder. International platform Central Denmark EU Office EksportKreditFonden (EKF) Eksportrådet/Udenrigsministeriet Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) Nopef/Nefco Region Midtjylland Kapitalplatform Accelerace CONNECT Denmark Det midtjyske business angels sekretariat (Vestor) Den midtjyske Iværksætterfond Regional projektledelse ift. kapitalcoaches Vækstfonden Innovationsfonden 4

11 Derudover er der siden 2008 udviklet en platform for kompetenceudvikling af konsulenter og rådgivere på tværs af erhvervsfremme-, beskæftigelses- og uddannelsesystemerne. Platformen betegnes Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA) og har til formål at etablere en fælles referenceramme for midtjyske aktører på tværs af de tre systemer. Gennem en vifte af aktiviteter sikrer MEA, at virksomhederne mødes af professionelle aktører i et enstrenget og sammenhængende system. I regi af MEA afholdes følgende kompetenceudviklingsaktiviteter: - Basismoduler - grundforløb med obligatoriske tilbud til alle medarbejdere - Vækstmoduler - specialistforløb med obligatoriske tilbud der opkvalificerer konsulenterne i at kunne vejlede iværksættere/virksomheder - Udviklingsmoduler med kompetenceudviklingstilbud inden for udvalgte emner - Det årlige Erhvervsudviklingsdøgn et tilbud til hele MEAs målgruppe med formidling af centrale aktuelle trends af interesse for de tre systemer. Årligt har MEA mere end 500 deltagere til de forskellige aktiviteter. 4. Fælles værktøjer og virkemidler Væksthus Midtjylland stiller en række værktøjer og virkemidler til rådighed for det samlede erhvervsservicesystem. Fælles CRM-system Alle vejledninger i den samlede erhvervsserviceindsats registreres i det fælles CRMsystem. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Opnår operatører inden for den fokuserede erhvervsservice og/eller Væksthus Midtjylland kontakt med en iværksætter/virksomhed uden forudgående kontakt med den lokale erhvervsservice, orienteres den stedlige lokale erhvervsservice herom via registrering i det fælles CRM-system så vidt muligt inden for to arbejdsdage, og den stedlige lokale erhvervsservice vil automatisk modtage advis. Ift. det fælles CRM-system gælder det, at alle parter, herunder parternes ansatte og eksternt tilknyttede samarbejdspartnere, er forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed og fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger omkring forhold hos involverede iværksættere/virksomheder, som måtte komme til parternes kundskab som følge af samarbejdsaftalens indgåelse, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Parterne er i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler, aftaler med eksterne samarbejdspartnere, etc., der vedrører forhold omfattet af denne samarbejdsaftale, endvidere forpligtet til at drage omhu for, at der i disse aftaler indsættes en fortrolighedsklausul, der tilsvarende sikrer fortrolighed omkring iværksætter/virksomhedsoplysninger, som disse måtte få kendskab til qua denne aftale. 5

12 Kompetenceudvikling For vedblivende at kunne identificere vækstpotentialet og bidrage med kvalificeret vejledning er det en forpligtelse for alle operatørenheder i det samlede erhvervsservicesystem i den midtjyske region at deltage med repræsentanter i aftalte fælles kompetenceudviklingsaktiviteter i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA). Desuden deltager aktører fra beskæftigelses- og uddannelsessystemerne. Aktiviteterne omfatter bl.a. MEAs erhvervsserviceuddannelse (basis/grund- og vækstmoduler), det årlige erhvervsudviklingsdøgn samt gensidige informationsudvekslingsmøder (eks. Imidtdage og dialogmøder på ledelsesniveau for erhvervsserviceaktørerne) De overordnede linjer for den fælles kompetenceudvikling fastlægges i MEAs akademiråd, som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland samt øvrige aktører (bl.a. innovationsmiljøer, forsker-/udviklingsparker m. fl.). Væksthus Midtjylland stiller medarbejderressourcer til rådighed for sekretariatet for MEA. Markedsføring Væksthus Midtjylland skal som led i varetagelsen af operatørfunktioner og knudepunktsrollen arbejde for at der sker en slagkraftig markedsføring af tilbuddene i Imidt. Endvidere er kommunerne i region Midtjylland enige om, at operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsserviceindsats på tilsvarende vis forpligter sig til at deltage aktivt i den lokale markedsføring og udbredelse af tilbuddene under Imidt. Væksthus Midtjylland skal holde operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsservice ajour ift. implementeringen af den regionale indsats. De overordnede rammer for markedsføringen aftales i en fælles markedsføringsgruppe, som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Evaluering/effektmåling Med henblik på at kunne tilpasse og udvikle erhvervsserviceindsatsen er det vigtigt at have den fornødne dokumentation for, i hvilket omfang aktiviteterne har en effekt ift. målgruppens økonomiske præstationer. Væksthus Midtjylland skal tilbyde interesserede kommuner en profilanalyse, som afdækker og formidler centrale data om vejledte i den lokale erhvervsservice (eks. antal ansatte, omsætning, eksport mv.) samt sikre, at deltagere i den specialiserede erhvervsserviceindsats evalueres og effektmåles. Evalueringen af den programbaserede indsats koordineres i en styregruppe, hvor bl. a. kommunerne er repræsenteret. 6

13 Honorering af lokale erhvervsserviceoperatører Den lokale erhvervsservice kan inden for denne aftale honoreres af Væksthus Midtjylland for 4 : 1) Screening/visitation af virksomheder med vækstambitioner/-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Væksthjulet, som parterne er enige om. Honoraret er op til kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). 2) Registrering af alle vejledte iværksættere (før start og indtil tre år). Honoraret er kr. 500 pr. iværksætter (til faktisk timeforbrug/-sats). 3) Screening/visitation af iværksættere (før start og indtil tre år) med vækstambitioner- /-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Væksthjulet. Honoraret er op kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). Herudover kan der aftales fælles projektudvikling og gennemførelse efter særskilt aftale om honorering. 5. Regionale strategiske fokuspunkter 2017 Indsatsen i 2017 vil have fokus på at implementere strategien/vækstmodellen i Det midtjyske Vækstunivers samt indarbejde justeringerne i strategien (bilag). Den midtjyske vækstmodel (Imidt) kan illustreres som et hus, hvor de styrende principper udgør fundamentet, og væksten bæres af fire søjler: Vækstpotentialeniveauer, vækstværktøjer, vejledning og medfinansiering. Den midtjyske vækstmodel (Imidt) Styrende principper er det værdigrundlag/sæt af pejlemærker, som strukturerer erhvervsserviceindsatsen. De styrende principper er: 1) Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed, 2) Der skal være et vækstpartnerskab med virksomheden, 3) Indsatsen skal være strategisk og sammenhængende, 4) Indsatsen er en investering i virksomhedens vækst og 5) Virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet. Vækstværktøjer er erhvervsservicesystemets adgang til fælles værktøjer og systemer, som vedblivende skal sikre, at iværksættere og virksomheder får en kvalificeret og ikke mindst sammenhængende service. Eksempler på vækstværktøjer er camps, Væksthjulet og CRM-systemet. Vækstpotentiale er et udtryk for virksomhedens evne og vilje til at skabe nye arbejdspladser og forøgelse af omsætning og eksport. Aktuelt anvendes en enkelt terminologi med tre vækstpotentialeniveauer (A, B og C) ud fra følgende vækstkriterier: 1) Vækstambitionen, 2) Skalérbarhed, 3) Organisatorisk kapacitet, 4) Markedspotentiale/strategi for internationalisering, 5) Strategi/mulighed for finansiering af vækst, 6) Anvendelse af/perspektiver ift. ny teknologi og 7) Potentiale som rollemodel. 4 Inden for rammerne af de muligheder, som Væksthus Midtjyllands operatørfunktioner giver. Vejledning har fokus på udvikling og professionalisering af grundydelsen i den offentlige erhvervsservice. Eksempler på centrale virkemidler er kompetenceudvikling i erhvervsservicesystemet samt anvendelsen 7 af Key Account Managerfunktioner.

14 I overensstemmelse med den nationale rammeaftale og som nævnt i regeringsgrundlaget 5 er der gennemført et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen i Resultatet og evt. konsekvenser heraf kendes ikke i skrivende stund. 6. Aktiviteter Følgende overordnede mål er fastlagt for Væksthus Midtjyllands aktivitet i : Nationale mål 7 Suppl. midtjyske mål Overordnet mål: Samfundsmæssigt afkast Væksthusene skal skabe en samfundsmæssig værditilvækst, der er tre gange større end den offentlige investering Aktivitetsmål Vækstkortlægning for min. 448 virksomheder plus 448 øvrige kontakter (v) Henvisning af min. 80% af de virksomheder, som har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2017 til privat rådgivning (min. 70%) eller offentlige tilbud (v) Proces ift. afklaring af behovet for evt. justeringer i strategien Det midtjyske Vækstunivers (k) Vækstkortlægning for min virksomheder (incl. nationale mål) (v) Udvikling og implementering af kompetenceudviklingstilbud i regi af MEA efter beslutning i akademirådet (k) I regi af MEA tilbydes min. 15 moduler, 2 studieture samt Erhvervsudviklingsdøgnet (k) Min. 600 deltagere i MEA s aktiviteter (k) Min. 600 individuelle vækstforløb med medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb (o) 5 Sammen for fremtiden. Regeringsgrundlag. Regeringen juni Det er så vidt muligt efter hvert mål angivet, om målet vedrører vækstkortlægning (v), operatørfunktionen (o) eller knudepunktsrollen (k). 7 Som nævnt på side 3 er indholdet i den nationale aftale for 2017 ikke udmeldt i skrivende stund. De nævnte nationale mål er fra den nationale aftale for 2016 (dog ikke de nævnte årstal). 8

15 Kvalitetsmål Min. 70% af virksomhederne, som har modtaget en vækstkortlægning og vækstplan i 2017, giver udtryk for, at sparring med væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad (v) Net Promotor Score på min. 60 ift. virksomheder som har en vækstkortlægning og vækstplan i 2017, og der vil anbefale væksthuset til andre (v) Effektmål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2015: øger beskæftigelsen min. 10 procentpoint øger omsætningen min. 15 procentpoint øger eksporten min. 10 procentpoint - mere end sammenlignelige virksomheder over en toårig periode fra (v) Min. 80% af de virksomheder, som har modtaget medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb er tilfredse eller meget tilfredse (o) Virksomheder, der har modtaget medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb: øger værditilvæksten min. 10 procentpoint - mere end øvrige virksomheder i regionen 8 (o). Andelen af væksthuskunder, som er løftet til vækstlaget, er vokset til 15%. 7. Opfølgning Der foretages opfølgning på målene i løbet af 1. kvartal Målet opgøres efter særskilte retningslinjer ifm. evaluering/effektmåling af de regionale programmer og opgøres ikke årligt. 9

16 8. Økonomi Væksthus Midtjylland modtager kr for indsatsen inden for rammerne af nærværende aftale. Beløbet faktureres kommunerne efter følgende fordelingsnøgle: Kommune Kr. Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune I alt Fakturering sker januar 2017 og forfalder til betaling pr. 31. januar Ikrafttræden Aftalen træder i kraft 1. januar For KKR Midtjylland For Væksthus Midtjylland den / 2016 den / 2016 Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland Søren Olesen Formand for Væksthus Midtjylland 10

17 Bilag: Forslag til justeringer af strategien bag Det midtjyske Vækstunivers Vækstværktøjer: Styrkelse af samarbejdet i erhvervsservicesystemet, herunder mulighed for informationsdeling (mit.imidt) Nyt profilanalyseværktøj (identifikation af vækstboblere) Anvendelse af vækstpaneler (systematisk mulighed for sparring med udvalgte konsulenter, eksperter m. fl. ift. den enkelte virksomheds behov) Vækstpotentiale: Bedre informationsdeling (mit.imidt) Tættere samarbejde i erhvervsservicesystemet (eks. flere sambesøg og revitalisering af imidt-møder (faste møder i erhvervsservicesystemet)) Vejledning: Revitalisering af akademirådet (MEA) Relancering af basismodulet (ift. nyansatte og ift. erfarne medarbejdere) Konsulentuddannelsen deles i to muligheder: 1) En formel uddannelse med bl. a. eksamen (eks. diplomuddannelse) og 2) Moduler om nye vækstproblematikker/vigtige trends Medfinansiering: Drøftes af Vækstforum for Region Midtjylland 11

18 BILAG 3 AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 Indholdsfortegnelse: 1. Formål og baggrund 2. Aftalekomplekset 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem 4. Fælles værktøjer og virkemidler 5. Regionale strategiske fokuspunkter Aktiviteter 7. Opfølgning 8. Økonomi 9. Ikrafttræden 1. Formål og baggrund Denne aftale indeholder mål og aktiviteter for Væksthus Midtjyllands virke i Formålet med aftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale i den midtjyske region, i form af vejledning/vækstkortlægning, overblik over/henvisning til relevante muligheder for videntilførsel (eks. rådgivning) samt medfinansiering til vækst ( investering ). Dette udfoldes via de tre hoved-væksthusroller: Vækstkortlægning/vejledning Operatørfunktioner Regionalt knudepunkt Indholdet i de enkelte roller beskrives nærmere i afsnit 3. KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland - har i april 2013 tilsluttet sig strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) 1, som fastlægger indhold og rammer i den midtjyske erhvervsserviceindsats. Efterfølgende har KL og Erhvervs- og Vækstministeriet i 2014 udformet strategien Væksthusene 2.0 2, der i sin tilgang stort set er identisk med Det midtjyske Vækstunivers. 1 Det midtjyske Vækstunivers. Strategi Marts Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel. IRIS Group for KL og Erhvervs- og Vækstministeriet

19 Der er således en mængde erfaringer med at arbejde med den aktuelle vækstmodel, både på regionalt og nationalt plan. KKR Midtjylland modtager halvårligt status på Væksthus Midtjyllands aktiviteter, ligesom der tidligere er udarbejdet en foreløbig opsamling på erfaringerne med Det midtjyske Vækstunivers 3. Som led i gennemførelsen af aftalen mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland for 2016 har der været gennemført en proces med det formål at afdække behovet for evt. justeringer i strategien bag Det midtjyske Vækstunivers. Konkret har der været afholdt workshops, hvor aktørerne i/omkring det midtjyske erhvervsservicesystem har været inviteret til at deltage. Resultatet af processen er vedlagt denne aftale som bilag. 2. Aftalekomplekset Aftalekomplekset omkring væksthusene består af tre niveauer: En flerårlig national rammeaftale og en etårig national aftale mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet En regional aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland En lokal aftale mellem den enkelte kommune og Væksthus Midtjylland. National rammeaftale KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har indgået en national rammeaftale for væksthusene for perioden Aftalen beskriver bl. a. det strategiske fokus for væksthusene samt væksthusenes overordnede opgaver og fælles system- og værktøjsanvendelse. KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har i rammeaftalen defineret en vision for væksthusene i 2020: Vision for væksthusene 2020 Væksthusene er det centrale knudepunkt i det offentlige erhvervsfremmesystem. Det er stedet, hvor virksomheder med vækstambitioner kan få adgang til gratis og uvildig vækstkortlægning, viden og vejledning, som bidrager til, at de kan realisere deres vækstpotentiale. Det ses ved, at 75% af vejledte virksomheder: vurderer, at sparringen med væksthuset har haft stor betydning for virksomhedens udvikling, øger beskæftigelsen efter sparring med væksthuset, og øger omsætningen efter sparring med væksthuset. 3 Det midtjyske Vækstunivers status sommer Behandlet på KKR Midtjyllands møde 12. september

20 Etårig national aftale 2017 KL og Erhvervs- og Vækstministeriet fastlægger årligt konkrete mål for bl. a. væksthusenes samlede aktivitetsniveau, henvisningsomfang, tilfredshed, vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport hos vejledte virksomheder samt fordelingen af den økonomiske ramme til væksthusenes grundlæggende aktiviteter. Kommunerne kompenseres for deres finansiering af væksthusene over bloktilskuddet. I 2017 er den økonomiske basisbevilling til væksthusene i alt kr. 105 mio., heraf kr. 23,376 mio. til Væksthus Midtjylland. Indholdet i den nationale aftale for 2017 er i skrivende stund ikke udmeldt. Regional aftale 2017 KKR Midtjylland fastlægger årligt de regionale supplerende mål og erhvervspolitiske perspektiver, som ønskes prioriteret (nærværende aftale). Som nævnt under afsnit 1 har KKR Midtjylland (og Vækstforum for Region Midtjylland) besluttet, at strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) udgør rammerne for den midtjyske erhvervsserviceindsats. Lokale aftaler 2017 Den enkelte kommune har mulighed for at indgå en særskilt aftale med Væksthus Midtjylland. Denne udmøntes inden for de overordnede rammer af nærværende regionale aftale og har til formål at målrette Væksthus Midtjyllands aktiviteter mest muligt ift. den enkelte kommunes erhvervspolitiske mål og strategier. De lokale aftalers omfang skal være inden for de overordnede aktivitetsmål, som er fastlagt i denne aftales afsnit 6. En skabelon for lokale aftaler findes vedlagt denne aftale som bilag. 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem Væksthus Midtjylland er regionalt knudepunkt i det samlede sammenhængende og enstrengede erhvervsservicesystem i den midtjyske region, som kan opdeles i følgende: Lokal/basal erhvervsservice Fokuseret erhvervsservice/-udvikling Specialiseret erhvervsservice Lokal/basal erhvervsservice er generelle ydelser (primært vejledning og henvisning til rådgivning), og målgruppen er alle iværksættere og virksomheder. Opgaverne i den lokale erhvervsservice er indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som er i målgruppen for den fokuserede og specialiserede erhvervsservice visiteres videre til operatørerne på disse indsatser. Væksthus Midtjylland skal så vidt muligt tage kontakt til henviste iværksættere og virksomheder inden for to arbejdsdage, med mindre andet aftales. Screeningen af iværksættere og virksomheder foregår på baggrund af et fælles screeningsværktøj, aktuelt Væksthjulet. Fra den lokale erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Fokuseret erhvervsservice/-udvikling er fokuserede tiltag (eks. kollektive forløb, kurser, målrettede vejledningsforløb) over for selektivt udvalgte sektorer/områder, som spiller en særlig rolle for den lokale erhvervsudvikling, og hvor der således er en tæt sammenhæng med den kommunale erhvervspolitiske strategi. Opgaverne kan varetages af erhvervs- 3

21 serviceoperatører, udviklingsmiljøer, selvejende institutioner m. fl. Målgruppen er iværksættere og virksomheder inden for de berørte fokuserede områder. Den fokuserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Specialiseret erhvervsservice varetages af Væksthus Midtjylland og består af en række specialiserede tilbud/ydelser. Målgruppen er iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Væksthus Midtjyllands opgave kan inddeles i tre dele/roller: Vækstkortlægning Operatørfunktioner Regionalt knudepunkt Vækstkortlægning er specialiseret vejledning af vækstorienterede iværksættere og virksomheder. Vækstkortlægningen sker med udgangspunkt i et fælles værktøj, aktuelt Væksthjulet. Fra den specialiserede erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante specialiserede videnleverandører (eks. rådgivere). Operatørrollen består af gennemførelse af regionale, nationale og internationale indsatser- /programmer/projekter. Aktiviteterne udbydes af Vækstforum for Region Midtjylland, ministerier/styrelser, EU mv. Væksthus Midtjylland har en forpligtelse til kontinuerligt at afsøge og aktivere operatørfunktioner af relevans for målgruppen og sikre udmøntning af disse i hele region Midtjylland. Regionalt knudepunkt indebærer, at Væksthus Midtjylland vedblivende vedligeholder og udbygger paletten af tilbud, som har relevans for målgruppen, ikke blot på regionalt plan men også gerne i en national og international sammenhæng. Konkret har Væksthus Midtjylland gennem de senere år opbygget to platforme for hhv. internationalisering og kapitalrejsning/vækstfinansiering med fast fysisk repræsentation af en række aktører, som ikke er hjemhørende i region Midtjylland. Disse platforme skal fortsættes, ligesom det løbende skal overvejes, hvorledes de kan udbygges, herunder også inden for andre relevante områder. International platform Central Denmark EU Office EksportKreditFonden (EKF) Eksportrådet/Udenrigsministeriet Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) Nopef/Nefco Region Midtjylland Kapitalplatform Accelerace CONNECT Denmark Det midtjyske business angels sekretariat (Vestor) Den midtjyske Iværksætterfond Regional projektledelse ift. kapitalcoaches Vækstfonden Innovationsfonden 4

22 Derudover er der siden 2008 udviklet en platform for kompetenceudvikling af konsulenter og rådgivere på tværs af erhvervsfremme-, beskæftigelses- og uddannelsesystemerne. Platformen betegnes Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA) og har til formål at etablere en fælles referenceramme for midtjyske aktører på tværs af de tre systemer. Gennem en vifte af aktiviteter sikrer MEA, at virksomhederne mødes af professionelle aktører i et enstrenget og sammenhængende system. I regi af MEA afholdes følgende kompetenceudviklingsaktiviteter: - Basismoduler - grundforløb med obligatoriske tilbud til alle medarbejdere - Vækstmoduler - specialistforløb med obligatoriske tilbud der opkvalificerer konsulenterne i at kunne vejlede iværksættere/virksomheder - Udviklingsmoduler med kompetenceudviklingstilbud inden for udvalgte emner - Det årlige Erhvervsudviklingsdøgn et tilbud til hele MEAs målgruppe med formidling af centrale aktuelle trends af interesse for de tre systemer. Årligt har MEA mere end 500 deltagere til de forskellige aktiviteter. 4. Fælles værktøjer og virkemidler Væksthus Midtjylland stiller en række værktøjer og virkemidler til rådighed for det samlede erhvervsservicesystem. Fælles CRM-system Alle vejledninger i den samlede erhvervsserviceindsats registreres i det fælles CRMsystem. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Opnår operatører inden for den fokuserede erhvervsservice og/eller Væksthus Midtjylland kontakt med en iværksætter/virksomhed uden forudgående kontakt med den lokale erhvervsservice, orienteres den stedlige lokale erhvervsservice herom via registrering i det fælles CRM-system så vidt muligt inden for to arbejdsdage, og den stedlige lokale erhvervsservice vil automatisk modtage advis. Ift. det fælles CRM-system gælder det, at alle parter, herunder parternes ansatte og eksternt tilknyttede samarbejdspartnere, er forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed og fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger omkring forhold hos involverede iværksættere/virksomheder, som måtte komme til parternes kundskab som følge af samarbejdsaftalens indgåelse, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Parterne er i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler, aftaler med eksterne samarbejdspartnere, etc., der vedrører forhold omfattet af denne samarbejdsaftale, endvidere forpligtet til at drage omhu for, at der i disse aftaler indsættes en fortrolighedsklausul, der tilsvarende sikrer fortrolighed omkring iværksætter/virksomhedsoplysninger, som disse måtte få kendskab til qua denne aftale. 5

23 Kompetenceudvikling For vedblivende at kunne identificere vækstpotentialet og bidrage med kvalificeret vejledning er det en forpligtelse for alle operatørenheder i det samlede erhvervsservicesystem i den midtjyske region at deltage med repræsentanter i aftalte fælles kompetenceudviklingsaktiviteter i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA). Desuden deltager aktører fra beskæftigelses- og uddannelsessystemerne. Aktiviteterne omfatter bl.a. MEAs erhvervsserviceuddannelse (basis/grund- og vækstmoduler), det årlige erhvervsudviklingsdøgn samt gensidige informationsudvekslingsmøder (eks. Imidtdage og dialogmøder på ledelsesniveau for erhvervsserviceaktørerne) De overordnede linjer for den fælles kompetenceudvikling fastlægges i MEAs akademiråd, som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland samt øvrige aktører (bl.a. innovationsmiljøer, forsker-/udviklingsparker m. fl.). Væksthus Midtjylland stiller medarbejderressourcer til rådighed for sekretariatet for MEA. Markedsføring Væksthus Midtjylland skal som led i varetagelsen af operatørfunktioner og knudepunktsrollen arbejde for at der sker en slagkraftig markedsføring af tilbuddene i Imidt. Endvidere er kommunerne i region Midtjylland enige om, at operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsserviceindsats på tilsvarende vis forpligter sig til at deltage aktivt i den lokale markedsføring og udbredelse af tilbuddene under Imidt. Væksthus Midtjylland skal holde operatørerne på den lokale og fokuserede erhvervsservice ajour ift. implementeringen af den regionale indsats. De overordnede rammer for markedsføringen aftales i en fælles markedsføringsgruppe, som består af repræsentanter for kommunerne, lokale erhvervsserviceoperatører, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Evaluering/effektmåling Med henblik på at kunne tilpasse og udvikle erhvervsserviceindsatsen er det vigtigt at have den fornødne dokumentation for, i hvilket omfang aktiviteterne har en effekt ift. målgruppens økonomiske præstationer. Væksthus Midtjylland skal tilbyde interesserede kommuner en profilanalyse, som afdækker og formidler centrale data om vejledte i den lokale erhvervsservice (eks. antal ansatte, omsætning, eksport mv.) samt sikre, at deltagere i den specialiserede erhvervsserviceindsats evalueres og effektmåles. Evalueringen af den programbaserede indsats koordineres i en styregruppe, hvor bl. a. kommunerne er repræsenteret. 6

24 Honorering af lokale erhvervsserviceoperatører Den lokale erhvervsservice kan inden for denne aftale honoreres af Væksthus Midtjylland for 4 : 1) Screening/visitation af virksomheder med vækstambitioner/-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Væksthjulet, som parterne er enige om. Honoraret er op til kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). 2) Registrering af alle vejledte iværksættere (før start og indtil tre år). Honoraret er kr. 500 pr. iværksætter (til faktisk timeforbrug/-sats). 3) Screening/visitation af iværksættere (før start og indtil tre år) med vækstambitioner- /-perspektiver til den specialiserede erhvervsservice og ved anvendelse af Væksthjulet. Honoraret er op kr pr. screening/visitation til den specialiserede erhvervsservice (til faktisk timeforbrug/-sats). Herudover kan der aftales fælles projektudvikling og gennemførelse efter særskilt aftale om honorering. 5. Regionale strategiske fokuspunkter 2017 Indsatsen i 2017 vil have fokus på at implementere strategien/vækstmodellen i Det midtjyske Vækstunivers samt indarbejde justeringerne i strategien (bilag). Den midtjyske vækstmodel (Imidt) kan illustreres som et hus, hvor de styrende principper udgør fundamentet, og væksten bæres af fire søjler: Vækstpotentialeniveauer, vækstværktøjer, vejledning og medfinansiering. 4 Inden for rammerne af de muligheder, som Væksthus Midtjyllands operatørfunktioner giver. 7

25 Den midtjyske vækstmodel (Imidt) Styrende principper er det værdigrundlag/sæt af pejlemærker, som strukturerer erhvervsserviceindsatsen. De styrende principper er: 1) Målet med indsatsen er vækst og skalérbarhed, 2) Der skal være et vækstpartnerskab med virksomheden, 3) Indsatsen skal være strategisk og sammenhængende, 4) Indsatsen er en investering i virksomhedens vækst og 5) Virksomhedens vækstambition/-potentiale skal trænes hele livet. Vækstværktøjer er erhvervsservicesystemets adgang til fælles værktøjer og systemer, som vedblivende skal sikre, at iværksættere og virksomheder får en kvalificeret og ikke mindst sammenhængende service. Eksempler på vækstværktøjer er camps, Væksthjulet og CRM-systemet. Vækstpotentiale er et udtryk for virksomhedens evne og vilje til at skabe nye arbejdspladser og forøgelse af omsætning og eksport. Aktuelt anvendes en enkelt terminologi med tre vækstpotentialeniveauer (A, B og C) ud fra følgende vækstkriterier: 1) Vækstambitionen, 2) Skalérbarhed, 3) Organisatorisk kapacitet, 4) Markedspotentiale/strategi for internationalisering, 5) Strategi/mulighed for finansiering af vækst, 6) Anvendelse af/perspektiver ift. ny teknologi og 7) Potentiale som rollemodel. Vejledning har fokus på udvikling og professionalisering af grundydelsen i den offentlige erhvervsservice. Eksempler på centrale virkemidler er kompetenceudvikling i erhvervsservicesystemet samt anvendelsen af Key Account Managerfunktioner. I overensstemmelse med den nationale rammeaftale og som nævnt i regeringsgrundlaget 5 er der gennemført et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen i Resultatet og evt. konsekvenser heraf kendes ikke i skrivende stund. 5 Sammen for fremtiden. Regeringsgrundlag. Regeringen juni

26 6. Aktiviteter Følgende overordnede mål er fastlagt for Væksthus Midtjyllands aktivitet i : Nationale mål 7 Suppl. midtjyske mål Overordnet mål: Samfundsmæssigt afkast Væksthusene skal skabe en samfundsmæssig værditilvækst, der er seks gange større end den offentlige investering Aktivitetsmål Vækstkortlægning for min. 448 virksomheder plus 448 øvrige kontakter (v) Henvisning af min. 80% af de virksomheder, som har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2017 til privat rådgivning (min. 70%) eller offentlige tilbud (v) Proces ift. afklaring af behovet for evt. justeringer i strategien Det midtjyske Vækstunivers (k) Vækstkortlægning for min virksomheder (incl. nationale mål) (v) Udvikling og implementering af kompetenceudviklingstilbud i regi af MEA efter beslutning i akademirådet (k) I regi af MEA tilbydes min. 15 moduler, 2 studieture samt Erhvervsudviklingsdøgnet (k) Min. 600 deltagere i MEA s aktiviteter (k) Min. 600 individuelle vækstforløb med medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb (o) 6 Det er så vidt muligt efter hvert mål angivet, om målet vedrører vækstkortlægning (v), operatørfunktionen (o) eller knudepunktsrollen (k). 7 Som nævnt på side 3 er indholdet i den nationale aftale for 2017 ikke udmeldt i skrivende stund. De nævnte nationale mål er fra den nationale aftale for 2016 (dog ikke de nævnte årstal). 9

27 Kvalitetsmål Min. 70% af virksomhederne, som har modtaget en vækstkortlægning og vækstplan i 2017, giver udtryk for, at sparring med væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad (v) Net Promotor Score på min. 60 ift. virksomheder som har en vækstkortlægning og vækstplan i 2017, og der vil anbefale væksthuset til andre (v) Effektmål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2015: øger beskæftigelsen min. 10 procentpoint øger omsætningen min. 15 procentpoint øger eksporten min. 5 procentpoint - mere end sammenlignelige virksomheder over en toårig periode fra (v) Min. 80% af de virksomheder, som har modtaget medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb er tilfredse eller meget tilfredse (o) Virksomheder, der har modtaget medfinansiering fra regionale programmer til tilførsel af viden ifm. vækstforløb: øger værditilvæksten min. 10 procentpoint - mere end øvrige virksomheder i regionen 8 (o). Andelen af væksthuskunder, som er løftet til vækstlaget, er vokset til 15%. 7. Opfølgning Der foretages opfølgning på målene i løbet af 1. kvartal Målet opgøres efter særskilte retningslinjer ifm. evaluering/effektmåling af de regionale programmer og opgøres ikke årligt. 10

28 8. Økonomi Væksthus Midtjylland modtager kr for indsatsen inden for rammerne af nærværende aftale. Beløbet faktureres kommunerne efter følgende fordelingsnøgle: Kommune Kr. Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune I alt Fakturering sker januar 2017 og forfalder til betaling pr. 31. januar Ikrafttræden Aftalen træder i kraft 1. januar For KKR Midtjylland For Væksthus Midtjylland den / 2016 den / 2016 Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland Søren Olesen Formand for Væksthus Midtjylland 11

29 Bilag: Forslag til justeringer af strategien bag Det midtjyske Vækstunivers Vækstværktøjer: Styrkelse af samarbejdet i erhvervsservicesystemet, herunder mulighed for informationsdeling (mit.imidt) Nyt profilanalyseværktøj (identifikation af vækstboblere) Anvendelse af vækstpaneler (systematisk mulighed for sparring med udvalgte konsulenter, eksperter m. fl. ift. den enkelte virksomheds behov) Vækstpotentiale: Bedre informationsdeling (mit.imidt) Tættere samarbejde i erhvervsservicesystemet (eks. flere sambesøg og revitalisering af imidt-møder (faste møder i erhvervsservicesystemet)) Vejledning: Revitalisering af akademirådet (MEA) Relancering af basismodulet (ift. nyansatte og ift. erfarne medarbejdere) Konsulentuddannelsen deles i to muligheder: 1) En formel uddannelse med bl. a. eksamen (eks. diplomuddannelse) og 2) Moduler om nye vækstproblematikker/vigtige trends Medfinansiering: Drøftes af Vækstforum for Region Midtjylland 12

30 BILAG 4 Notat til kommunaldirektørnetværket på mødet den 3. februar 2017 v/ Jacob Stengaard Madsen, regionsdirektør Dette notat er en opfølgning på regionens og kommunernes fælles strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, som blev tiltrådt af Kommunekontaktudvalget den 26. september Strategi- og handlingsplanen er efterfølgende godkendt af regionsrådet den 23. november Notatet indeholder to temaer, som ønskes drøftet på KD-net mødet den 3. februar 2017: 1. Bredbånd i tyndt befolkede områder 2. Øget digitalisering i det offentlige kontra dårlig mobil- og bredbåndsdækning Bredbånd i tyndtbefolkede områder Det foreslås, at kommunaldirektørnetværket drøfter en tostrenget strategi for at få flere midler til den midtjyske region - Region Midtjylland og de 19 kommuner arbejder sammen om at mobilisere borgere, som bor i områder med dårlig dækning og giver vejledning i, hvordan der ansøges. - Region Midtjylland og de 19 kommuner fastholder et pres mod Folketinget og regeringen for at få tilført flere midler til bredbåndspuljen. Baggrund Blandt strategi- og handlingsplanens anbefalinger var en anbefaling til staten om at afsætte flere midler til bredbåndspuljen for at sikre, at der kommer bredbånd ud til de områder, som ikke vil kunne få bredbånd på almindelige markedsvilkår. Nu har den første uddeling af midler fra bredbåndspuljen fundet sted, og det bør være anledning til at vurdere effekten af puljen. I den aftale om en bredbåndspulje, som en række af Folketingets partier indgik i april 2016, er der afsat i alt 200 mio. kr. over årene , heraf 80 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. til hvert af årene 2017, 2018 og Puljen administreres af Energistyrelsen, hvor lokale foreninger og sammenslutninger evt. i samarbejde med kommunen kan søge tilskud til bedre bredbåndsdækning. Puljen kan søges til sammenhængende områder, som har en internethastighed på mindre end 10/2 Mbit/s med særlig vægt på adresser, som ikke kan få 5/1 Mbit/s. Energistyrelsen har i december 2016 udmøntet den første del af bredbåndspuljen på 80 mio. kr. Puljen blev fordelt på 31 projekter. Der var indkommet 173 ansøgninger, som tilsammen søgte om 300 mio. kr. Fordelingen af ansøgt tilskud fordelt på de enkelte regioner fremgår af tabellen nedenfor. Region Ansøgt beløb i mio. kr. Tildelt beløb i mio. kr. Nordjylland 18 5,7 Midtjylland 92 9,0 Syddanmark 56 13,3 Sjælland 95 33,9 Hovedstaden 39 15,7 Beløb i mio. kr. for alle ansøgninger fordelt på regioner. Kilde: Energistyrelsen 1

31 Ud af de 173 ansøgninger var 167 fuldstændige og kunne derfor komme i betragtning ved uddeling af midlerne fra bredbåndspuljen. Det samlede ansøgte beløb for disse projekter var på 288 mio. kr. Antal ansøgninger til bredbåndspuljen fordelt på kommuner. Et tal, som står på en kommunegrænse, betyder, at det er et projekt, hvor ansøgere fra de to kommuner har søgt i fællesskab. Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland. Kilde: Energistyrelsen Uddelingen af midler fandt sted på baggrund af fem kriterier, som bruges til at give ansøgningerne point: Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.) Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.) Projektets størrelse (vægtning 20 pct.) Totalprisen per tilslutning (vægtning 10 pct.) Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.) Efter dette pointsystem fik projekterne tildelt en pointscore på mellem 23,62 og 82,38. De 31 projekter med højeste pointscore fik tildelt tilskud, nr. 31 på listen dog kun delvis tilskud, da midlerne var brugt op. De 31 projekter i hele landet, som har modtaget tilskud, er fordelt på 21 kommuner og dækker adresser og fremgår af nedenstående kort. 2

32 I alt 31 projekter i hele landet fik tildelt støtte fra bredbåndspuljen. Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland. Kilde: Energistyrelsen I Region Midtjylland søgte 46 projekter om 92 mio. kr. fra bredbåndspuljen, heraf 42 fuldstændige ansøgninger. Fire projekter endte med at få tilskud fra bredbåndspuljen. I denne første runde af bredbåndspuljen var godt adresser berettiget til at søge, hvoraf søgte om midler fra bredbåndspuljen. De fire projekter, som fik tildelt midler fra bredbåndspuljen, dækker over 408 adresser, det vil sige under en hundrededel af de adresser, som opfyldte kriterierne for at søge. I nedenstående tabel vises, hvor mange ansøgninger, der har været fordelt på kommuner i Region Midtjylland. Kun to projekter i Hedensted Kommune og to projekter i Ikast-Brande Kommune har fået tilsagn. Kommune Antal ansøgte Antal bevilgede Bevilget beløb projekter projekter Favrskov 1 0 Hedensted kr. Holstebro 1 0 Holstebro og Herning 1 0 Holstebro og Struer 1 0 Ikast-Brande kr. Lemvig 3 0 Norddjurs 4 0 Norddjurs og Syddjurs 2 0 Silkeborg 1 0 Struer 1 0 Syddjurs 17 0 Viborg 1 0 Aarhus 1 0 Projekter i Region Midtjylland, som har søgt støtte fra bredbåndspuljen fordelt på kommuner. Kilde: Energistyrelsen 3

33 De fire projekter i Region Midtjylland har tilsammen fået støtte fra bredbåndspuljen på godt 9 mio. kr. ud af den samlede pulje på 80 mio. kr. Projekter i Region Midtjylland, som har fået støtte fra bredbåndspuljen. Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland. Kilde: Energistyrelsen På nedenstående kort vises en ovesigt over alle de 31 projekter i hele landet, som har fået tilskud fra bredbåndspuljen med angivelse af antal adresser i hvert projekt. Adresser pr. projekt, som har fået tilskud. Kilde: Energistyrelsen 4

34 Siden er antallet af tilskudsberettigede adresser i Region Midtjylland blevet opjusteret af Energistyrelsen, hvilket betyder, at der nu er ca adresser, der kan søge fra puljen. Særligt på Djursland og i Randers Kommune er der blevet markant flere adresser, som kan søge. Fordelingen af midler fra bredbåndspuljen viser tydeligt, at der er afsat alt for få penge, hvis det skal lykkes at få bredbånd ud i de tyndt befolkede områder. Det betyder alt andet lige, at det er lettere at få imødekommet en ansøgning, jo flere adresser der er med. Totalprisen pr. tilslutning vejer også med, og her er det klart, at det er dyrere, jo mere spredt adresserne ligger. Jo mere folk selv kan hive op af lommen, jo større sandsynlighed for at få tilskud. Det vil sige, at det stadig i praksis vil være svært at få tilskud fra bredbåndspuljen til områder med spredt bebyggelse. Sommerhusområder og mindre landsbyer vil alt andet lige have bedre muligheder for at få tilskud end spredt bebyggelse. Erfaringerne med denne første runde af bredbåndspuljen viser, at der er meget større søgning, end der er midler til. Derfor må regionen og kommunerne fastholde vores anbefaling om, at der skal afsættes langt flere midler til bredbåndspuljen. Ansøgningsrunden viser ligeledes, at der med nu tilskudsberettigede adresser er plads til mange flere ansøgninger fra lokale sammenslutninger og kommuner i den midtjyske region. Digitalisering af det offentlige På det seneste møde i det rådgivende udvalg for regional udvikling (11. januar 2017) drøftede udvalget dilemmaet mellem ønsket om øget digitalisering af kommunikation mellem det offentlige og borgerne på den ene side og manglende mobil- og bredbåndsdækning i dele af regionen på den anden side. Det foreslås, at kommunaldirektørnetværket drøfter, om manglende mobil- og bredbåndsdækning reelt udgør en barriere for udbredelsen af den digitale kommunikation mellem det offentlig og borgerne. Og i givet fald, hvordan dette kan imødegås. 5

35 BILAG 5 Version_ Forslag til fælles retningslinjer for digital infrastruktur i den midtjyske region Indledning En tidssvarende dækning af bredbånd og mobiltelefoni er essentielt for at sikre borgere og erhvervslivet de bedste betingelser i hele regionen. I dag er dette langt fra tilfældet. Mange steder i regionen er der en dårlig mobil- og bredbåndsdækning. Der er steder, hvor det ikke er muligt at opnå telefonforbindelse eller kun en meget dårlig forbindelse, som ofte falder ud. Ligeledes er der områder, hvor der ikke er en tilstrækkelig båndbredde til, at borgere og virksomheder kan få den bredbåndsforbindelse, de har behov for. Derfor har Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen besluttet at udarbejde en fælles strategi for digital infrastruktur, det vil sige for bredbånd og mobiltelefoni. For at få et overblik over omfanget af problemerne, har de 19 kommuner og regionen fået lavet en k o r t l æ g n i n g af dækningen både for mobiltelefoni og for fastnetbredbånd, så det klart fremgår, hvor problemerne er og derfor skal gøres en særlig indsats. Samtidig har Region Midtjylland og kommunerne ønsket at udarbejde fælles retningslinjer for maste- og gravetilladelser samt for arealleje, så det er de samme procedurer, der gælder over hele regionen. Det er hensigten på denne måde at smidiggøre processen for ansøgerne og sikre en ensartet behandling af ansøgninger i alle kommuner. De 19 kommuner og Region Midtjylland er enige om at tilstræbe en kort sagsbehandlingstid på ansøgninger om gravetilladelser og masterejsning. Det kræver imidlertid, at der er stor gennemsigtighed i, hvad en ansøgning skal indeholde, og i hvordan sagsbehandlingen foregår. Det er vigtigt, at ansøger tidligt i processen kontakter den relevante kommune for at afstemme ønsker og forventninger. Dette papir beskriver de fælles retningslinjer, som kommunerne og regionen er enige om. Mastetilladelser Ansøgning For at fremme ønsket om en god digital infrastruktur i hele regionen, vil det være nødvendigt, at der opsættes flere mobilmaster og antenneanlæg til teleområdet. Udfordringen består i, at master og 1

36 Version_ antenner skal placeres, så der opnås den bedst mulige dækning, samtidig med at de skal udformes og placeres, så det omkringliggende miljø påvirkes mindst muligt. For at få en god og konstruktiv dialog om muligheder og behov anbefales teleoperatørerne så tidligt som muligt at kontakte den relevante kommune. Dialogen skal afklare det videre forløb ved at afdække såvel kommunens som teleoperatørens ønsker, herunder den bedst egnede placering af mast og antenne ud fra en helhedsmæssig vurdering. I denne indledende dialog skal der aftales, hvad der skal ligge af nødvendigt/relevant materiale til sagsbehandlingen, så den glider så let som muligt. Vejledning i ansøgning om tilladelse/anmeldelse findes i bilag 1 og 3. Sagsbehandling Ansøgninger om opsætning af master og antenner skal indsendes elektronisk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer samt gældende lovgivning. Derefter gives de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer. Sagsgangen er forskellig afhængig af, om der er tale om landzone eller byzone: - Nye master i landzone kræver landzonetilladelse og byggetilladelse - Nye master i byzone og sommerhusområde kræver byggetilladelse - Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal anmeldes til kommunen. Sagsbehandlingstiden afhænger af, hvor kompleks sagen er, om der kræves høringer, andre tilladelser eller dispensation. Høringsfristen er på to uger. Kommunerne er enige om at tilstræbe en sagsbehandlingstid på 4-8 uger for behandling af byggetilladelser, men hvis der kommer indsigelser må der påregnes en del længere tid. Især for landområder kan det tage længere tid, da der kræves landzonetilladelse, og der ofte er en række specielle forhold, der skal tages højde for. Generelt gælder, at jo mere veldokumenteret ansøgningsmateriale, jo kortere sagsbehandlingstid. Netop derfor er en tidlig dialog mellem kommune og teleoperatør vigtig. Ifølge loven skal kommunen foretage en partshøring af de naboejendomme, der ligger umiddelbart op til den berørte matrikel. Andre nærtliggende ejendomme orienteres også, hvis det vurderes, at de berøres i særlig grad. Den enkelte kommune udpeger én ansvarlig for mastetilladelser, så teleselskabet / entreprenøren kun skal henvende sig ét sted. Vilkår for placering og tilladelse Der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet, som giver en tidssvarende dækning i hele Region Midtjylland. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og herunder også 2

37 Version_ de kulturhistoriske værdier. Dette hensyn kan i et vist omfang berøre udbygningen praktisk eller økonomisk. Udgangspunktet er, at master placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes målsætning er, at mobilmaster og lignende anlæg indpasses, så de syner mindst muligt. I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af mobilmaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, hvor placeringsmulighederne for mobilmaster afhænger af en konkret vurdering. I bilagsmaterialet er vilkårene for placering og tilladelser yderligere udspecificeret (bilag 2 og 3). Kommune- og lokalplaner Lokalplaner kan indeholde bestemmelser omkring opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen. Alle forslag til nye lokalplaner annonceres på plansystem.dk, hvor det er muligt at tilmelde sig en -liste, således man bliver adviseret ved nye planforslag. De fælles retningslinjer indarbejdes i de enkelte kommuners kommuneplan ved førstkommende revision. Gravetilladelser Ansøgning Udbredelse af fastnet bredbånd er nødvendigt, hvis der skal være båndbredde til, at alle i regionen har mulighed for at bruge de tjenester på internettet, som de har behov for. Det kræver, at der nedgraves rør, som den trådede bredbånd kan føres frem i. Også her gælder, at en tidlig dialog med kommunen, hvor der informeres om det påtænkte gravearbejde, kan være med til at fremme sagsbehandlingen. Måske ligger der allerede tomrør, som kan bruges til den påtænkte installation. Forsyningsvirksomheder, som ønsker at nedgrave kabler, skal søge kommunen om tilladelse hertil via Virk.dk (søg på graveansøgning ). Før ansøgningen påbegyndes, er det vigtigt at have alle relevante bilag samlet, såsom tegningsfiler, skilteplan, oplysninger om gravested samt navn på entreprenør og evt. projektkoordinator. 3

38 Version_ Sagsbehandling Kommunerne i Region Midtjylland er enige om at tilstræbe en sagsbehandlingstid på max otte arbejdsdage ved tildeling af gravetilladelser samt tilladelser til at opføre teknikhuse og samlebrønde. Dog kan der for gravearbejde på private fællesveje forventes en sagsbehandlingstid på ca. 21 dage på grund af partshøring. Såfremt et forsyningsselskab har et større projekt, er kommunerne indstillet på at give en tilladelse til et samlet projekt med etapevis godkendelse. Projektet foregår i løbende dialog med vejmyndigheden. Kommunerne er enige om at indføre en bagatelgrænse for ledninger på max fem meter, gældende for villaveje og mindre trafikerede veje, hvor der kan fremsendes en graveanmeldelse i stedet for en graveansøgning. Der skal altid søges tilladelse til stikledninger, som føres i kørebane eller på anden offentlig eller privat grund. Der skal være klare aftaler om reetablering efter endt gravearbejde. Ved akutte ledningsarbejder fx som følge af ledningsbrud og lignende, kan det accepteres, at gravearbejdet anmeldes bagefter. Det er vigtigt, at alle gravearbejder bliver registreret. Den enkelte kommune udpeger ansvarlige for gravetilladelser, så forsyningsselskabet / entreprenøren kun skal henvende sig ét sted. I den udstrækning det er muligt, vil kommunerne understøtte at samgravning mellem de forskellige entreprenører og ledningsejere koordineres. Det kan bl.a. ske ved at udarbejde en liste over relevante aktører i et givent område, så gravearbejderne kan koordineres. Samtidig opfordres ledningsejerne/operatørerne til at undersøge muligheden for samgravning, bl.a. ved at søge oplysninger i Ledningsejerregistret (LER). Passiv infrastruktur Gravearbejde er ofte til stor gene for beboerne i området og for trafikken, samtidig med at det ofte er den dyreste del af udrulningen af bredbånd. Derfor ønsker kommunen, at der ved gravearbejde kan nedgraves tomrør, som kan bruges til fremtidige installationer. I den forbindelse bør der indgås aftaler om standard dimensioner af tomrør. Alle nedgravede rør skal anmeldes til Ledningsejerregistret (LER) Det anbefales, at også vejmyndigheden anmelder til LER, så det bliver tydeligt, hvor der er nedlagt tomrør. Fælles gravevilkår Kommunerne er enige om at følge fælles regler for vilkår i forbindelse med gravearbejde i henhold til ledningspakken. 4

39 Version_ Planlægning Det er kommunernes hensigt at indtænke ledningsføring, samlebrønde og teknikhuse i fremtidige lokalplaner. Arealleje Region Midtjylland og kommunerne i regionen har ikke vedtaget en fælles prispolitik for udlejning af arealer til mobilmaster, antenner og teknikhuse. Energistyrelsen har beskrevet mulige metoder til, hvordan lejeprisen for udlejning af arealer til digital infrastruktur udregnes. De tre metoder baserer sig på henholdsvis: Den offentlige vurdering Professionelt fagligt skøn Sammenlignelige priser Hvis lejen ikke kan fastsættes på anden måde, anbefales det at bruge en af de tre metoder, Der indgås desuden aftaler om etablering og vedligeholdelse af adgangsveje og vedligeholdelse af det lejede areal og af evt. bygninger. Bilag Bilag 1: Indhold i ansøgning om tilladelse til opstilling af master Bilag 2: Vilkår for placering og tilladelser af master og antenner Bilag 3: Fælles retningslinjer for placering af master og antenner 5

40 Version_ Bilag 1 Indhold i ansøgning om tilladelse til opstilling af master Kommunerne opfordrer til, at selskaberne tager kontakt til den relevante kommune så tidligt som muligt i forløbet for at afklare, om det påtænkte kræver en bygge- og/eller landzonetilladelse, eller om det kræver en anmeldelse. Ansøgning sendes digitalt til den pågældende kommune. Ved at henvende sig tidligt i forløbet kan der indledes en dialog om, hvor en mast kan placeres bedst muligt ud fra en helhedsvurdering. Indholdet i en ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse er som minimum: 1. Ansøger a. Angivelse af, hvem der ansøger og på hvis vegne. b. Angivelse af, om flere ansøger i fællesskab. c. Angivelse af kontaktperson hos ansøger for evt. anmodning af supplerende oplysninger. d. Fuldmagt fra ejendommens ejer og teleselskab såfremt, det er en tredjepart (rådgiver), der ansøger. 2. Beskrivelse af mast og antenner samt tilhørende teknik a. Beskrivelse af areal, højder, farve og beklædning af maste-/antennetype, kabine/teknikskab, teknisk løsning mv. Hvis selskabet har udarbejdet opstalt, der viser master m. antenner eller antenners placering på skorsten/bygning vedlægges den til ansøgningen. Der kan i forbindelse med sagsbehandlingen være behov for en opstalt, som ansøgeren skal levere. b. Tegninger og skitser, der illustrerer mast/antenne samt kabine/teknikskab. I særlige tilfælde kan der stilles krav om visualisering. c. Beskrivelse af planlagte antennekonstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, såfremt planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet. d. I ganske særlige tilfælde vil der blive forlangt visualiseringer af mastens placering med antenner i forhold til omgivelserne set fra flere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehandleren i den relevante kommune. 3. Formål med byggeriet a. Beskrivelse af baggrunden for ansøgningen (fx anmodning fra kommune, erhvervsliv eller borgere), herunder hvilke behov der forventes løst med den valgte model (fx manglende dækning, øget kapacitet). b. Der stilles krav om dækningskort før og efter opstilling af ny mast. 4. Valg af placering og udstyr a. Angivelse af adresse og geokoordinater for placering af masten. b. Situationsplan, der viser mastens placering samt eksisterende bygninger på matriklen. Teknikkabiner skal indtegnes inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer. 6

41 Version_ c. Beskrivelse af, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af placering og hvorfor andre placeringer i givet fald er fravalgt (fx ny/eksisterende mast, skorstene, hustage, topografi, fredet område osv.). d. Beskrivelse af valg af type mast, antenne og teknikhus (fx gittermast, rørmast, flagstang, indfarvning, beplantning osv.), og hvorfor andre typer er fravalgt. 5. Fremtidige planer og andre operatører a. Angivelse af om andre operatører har planer om at anvende masten. b. Dokumentation for, om en mobilmast er dimensioneret til andre operatørers fremtidige brug samt begrundelse for, hvorfor ikke, hvis dette er tilfældet. 6. Dispensationer a. Der indsendes en samlet ansøgning med oplysning om nødvendige dispensationer (fx højdebegrænsninger, beskyttelseslinjer, fredningsbestemmelser osv.) 7. Alternative placeringer a. I den indledende dialog mellem kommune og ansøger drøftes mulige placeringer. Hvis den ansøgte placering ikke kan imødekommes, drøftes alternative placeringer. 8. Dokumentation a. Ansøgningen skal indeholde relevant dokumentation (fx styrkeberegninger for mastetyper og fundament, datablad for teknikhuse og antenner, kort over området inkl. angivelse af afstande til skel og nabobeboelse). Der kan i særlige tilfælde være behov for visualisering af mastens placering. Hvis illustrationsmaterialet allerede findes vedlægges det ansøgningen. b. Ansøgningen skal forholde sig til de gældende lokalplaner for området. 7

42 Version_ Bilag 2 Vilkår for placering og tilladelser af master og antenner Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, 3-natur og strand-, kirke- og fortidsmindebeskyttelseslinjerne er områder, hvor mobilmaster som udgangspunkt ikke kan opstilles. Kommuneplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske f.eks. inden for særlige værdifulde og bevaringsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirkerne og arealreservationer for infrastrukturanlæg. Derudover er der lovgivning og kommunale udpegninger, hvor opstilling af mobilmaster forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternative placeringer er undersøgt og der ikke i området er brugbare strukturer, der kan anvendes til at opnå en rimelig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kystnærhedszonen, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal Arealinformation eller på de enkelte kommuners hjemmesider. En kortlægning, der viser areal- og beskyttelsesinteresserne i hver enkelt kommune vil være et øjebliksbillede. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kommuneplanen eller hvis ny lovgivning komme til. Hvor det er muligt i det åbne land, kan antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg bør de tilpasses bygningsanlæggets farve så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt. Kommunerne kan efter reglerne i Masteloven, knytte bestemte vilkår om f.eks. størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det i sådanne tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Kommunerne kan også stille vilkår om at der skal etableres afskærmende beplantning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles flere teknikbygninger skal disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne. I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til mobilmaster gives på vilkår om, at mobilmasten: 1. afskærmes med beplantning uden om nederste mastedel og kabine. 2. Der tinglyses i deklarationen på ejendommen om nedtagelse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Ansøgere, der ønsker at opstille mobilmaster opfordres til at tage kontakt til kommunen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste muligheder for at kunne opnå de nødvendige tilladelser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjælpe med at finde den bedst egnede placering. Tinglysningsafgiften afholdes af ansøger. 8

43 Version_ Bilag 3 Fælles retningslinjer for placering af master og antenner Antennesystemer skal placeres således, at der kan skabes den ønskede dækning fra den ansøgte antenneposition. Dette skal så vidt muligt ske under iagttagelse af følgende punkter: 1. Antennesystemer skal som udgangspunkt søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en mobilmast. 2. Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og således at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt. 3. Eksisterende og nye master skal kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer. 4. Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. 5. Antenner og master skal i størrelse og form passe ind i omgivelserne. Det vil eksempelvis sige være afpasset højden på en bys skyline. Der kan være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang, lysmast eller pæl. 6. Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi. 7. Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte flere, men lavere master i stedet for én høj mast. 8. Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning. 9. Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet 10. Mobilmaster må som udgangspunkt ikke opstilles inden for områderne - Fredskov og fredede områder (Skovloven og Naturbeskyttelsesloven) - Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) - Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) - Strandbeskyttelseslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven) 9

44 Version_ Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (Planloven) - Kirkeindsigtszonen (Planloven) - Arealreservationer til infrastruktur (Planloven) 11. Mobilmaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne: - Sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven) - Skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven) - Kystnærhedszonen (Planloven) - Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (Planloven) - Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse - Større sammenhængende landskaber (Planloven) - Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) - Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse (Planloven) 12. Mobilmaster kan forventes tilladt opstillet i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 9 og 10, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt. 13. Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneatlas/kommuneplanen. 14. Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser. 15. Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet. 16. Mobilmaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter at de er taget ud af drift. 10

45 BILAG 6 Kommunalt samarbejde om support jf. punkt 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 14. november 2016 Side 1 af 5 Resume Notatet orienterer om dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis betydning for DDH samt om lovforslag om kontaktcentre med særlig relevans for DDH. Der anmodes om opbakning til det videre tværkommunale udviklings- og samarbejde omkring support jf. punkt 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Baggrund Initiativ 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om bedre support til borgere og virksomheder er skudt i gang af Digitaliseringsstyrelsen. Anledning til initiativet er, at de fællesoffentlige komponenter1, skal genudbydes frem mod Ved dette udbud overvejer man en anden løsning for support i form af et fælles fysisk kontaktcenter. Baggrunden for, der overvejes en anden support, er dels kritikken af leverandørernes service og snittet til myndighederne og dermed brugerens serviceoplevelse, dels bl.a. hensynet til at gøre udbuddene mindre komplicerede. KULTUR OG BORGERSER- VICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Udvikling og Demokrati Hack Kampmanns Plads Aarhus C Sagsbehandler: Torben Glock Lene Hartig Danielsen I forbindelse med initiativet har Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 igangsat en meget hurtig analyse af de nuværende supporttilbud, som med afsæt i brugernes behov skal afdække, om der skal ske tilpasninger i et fremadrettet setup. Det er konsulenthusene PA samt Spitze&co, der gennemfører analysen, og resultatet forventes klar ultimo januar Kommuneperspektivet på initiativet og centraliseringen For kommunerne er der meget på spil i initiativet. Den aktuelle analyse og analysen fra 2013, som blev udarbejdet af Boston Consulting Group 2, bygger begge på en logik, hvor statslig centralisering er svaret på udfordringen om, at skabe et godt og overskueligt servicetilbud til borgerne. For kommunerne betyder disse centraliseringer både tab af kompetencer, men også en svækkelse af mulighederne for at arbejde målrettet med kanalstrategier, digitalisering og effektiviseringsdagsordener og reelt være i stand til at samarbejde med lokalsamfundets mange forskellige borgere om borgerrettet digitalisering og mestring af samme. At skabe en enkelt og effektiv offentlig sektor var ambitionen med kommunalreformen i 2007, hvor kommunernes rolle som borgernes centrale indgang til det offentlige, blev styrket yderligere. Det skete dels ved at etablere 1 NemID, nemlog-in, Digital Post, borger.dk, Virk.dk, NemKonto og NemHandel. 2 file:///c:/users/azgb003/downloads/bcg%20afrapportering%20af%20analyse%20af%20ikke%20digital%20borgerbetjening%20(6).pdf

46 Borgerservice, som borgernes hovedindgang til det offentlige, men også ved at give kommunerne ansvar for flere serviceopgaver. 14. november 2016 Side 2 af 5 Kommunerne har løftet denne opgave og konsolideret effektive borgerservicecentre og tilsvarende kontaktcentre. Det er sket samtidig med, at kommunerne er lykkedes med at løfte store udfordringer med at implementere digitale løsninger og håndtering af den lokale borger-vejledning, ikke mindst for de borgere, som har brug for ekstra hjælp til at klare den digitale omstilling eller ikke mestrer digitalisering. Når staten således nu via den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi målrettet vil flytte supporten af infrastrukturkomponenterne (1.4) til en central samlet fysisk enhed, skal det forstås som led i denne større logik, som i sidste ende kan betyde, at kommunerne drænes for vigtige IT og fag-kompetencer, fratages muligheden for at kunne give borgerne en sammenhængende god service, og således reelt svækker kommunernes mulighed for fortsat at være borgernes hovedindgang til det offentlige. Ikke mindst i forbindelse med kommunernes intensive arbejde med monopolbruddet, vil scenarier om yderligere centraliseringer og medfølgende svækkelse af kommunerne digitaliseringskompetencer, udgøre en betydelig trussel eller svækkelse, da monopolbruddet netop betyder, at ansvaret for digitaliseringen reelt ligger hos kommunerne. Bæredygtige og velfungerende samarbejder med borgeren i centrum er allerede realiseret Der er allerede etableret en lang række kommunale samarbejder, som styrker kommunernes mulighed for at tiltrække og holde på specialiserede kompetencer, og som samtidig bidrager til, at kommunerne kan udnytte stordriftsfordelene gennem synergier i samarbejdet. Den Digitale Hotline (DDH) er et velfungerende eksempel herpå. DDH er kommunernes virtuelle fælleskommunale kontaktcenter. Det er et ambitiøst strategisk og vellykket alternativ til statens forslag om at samle al offentlig telefoni i store centrale enheder. Syv østjyske kommuner etablerede i 2012 DDH. Siden er udviklingen gået stærkt, og fra 1. september 2015 indgår alle kommuner i Midt- og Nordjylland i samarbejdet. DDH er i dag et professionelt kontaktcenter, som trækker på kompetencer fra 30 kommuner og tilbyder borgerne en ugentlig åbningstid på 60 timer. At lokale kommunale medarbejdere bidrager til samarbejdet virtuelt betyder, at hver enkelt kommune ikke alene fastholder IT-kompetencerne lokalt, men faktisk udvider kompetencerne betydeligt i det tværkommunale samarbejde.

47 En medarbejder i DDH arbejder mellem 10 % og 30 % af sin arbejdstid i DDH. Resten af tiden bruger medarbejderne på at betjene borgerne i kommunens eget kontaktcenter, betjene borgere fysisk i borgerservice eller arbejde med egentlig sagsbehandling. Det betyder, at medarbejderne kender den kommunale butik på alle kanaler og kan give en optimal og holistisk vejledning, hvor borgeren er i centrum. 14. november 2016 Side 3 af 5 Frikommuneforsøg og nyt lovforslag om fælleskommunale callcentre. Økonomi og indenrigsministeriet har, som opfølgning på Frikommuneforsøget , udarbejdet et udkast til lovforslag om borgerservicecentre og fælleskommunale callcentre 3. Lovforslaget er et ændringsforslag til loven fra 2015 om kommunale borgerservicecentre. Forslaget styrker kommunernes muligheder for at samarbejde i fælleskommunale callcentre. I lovforslaget står bl.a.: Samarbejdsmodellen indebærer, at medarbejdere i én kommune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende borgere eller virksomheder i en anden kommune, varetager opgaver på vegne af og under ansvar over for kommunalbestyrelsen i denne anden kommune. Der er således tale om, at kommunalbestyrelserne overlader opgaver til hinanden ved delegation. Samarbejdsmodellen indebærer således ikke oprettelse af et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, eller af nye kommunale myndigheder eller juridiske personer i øvrigt. Lovforslaget understøtter en videreudvikling af initiativet som fx Den Digitale Hotline (DDH) og åbner samtidig op for, at samarbejdet fremover, via tværkommunal adgang til kommunernes elektroniske dokumenthåndteringssystemerm, bl.a. kan hjælpe borgere og virksomheder med sagsstatus, som fx forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse på modtagelse af brev eller mail fra borgeren eller virksomheden. Danmarks Borgerservice Fremtidens Borgerservice drives i et eller flere tværkommunale samarbejder, der er beslægtet med netværksorganisationen og nye former for ledelse. Det ene ben er solidt forankret i den lokale kommune med lokale medarbejdere, dvs. dér hvor borgerne bor og har deres dagligdag. Borgerservice tilbyder her fortsat borgerne den ene indgang til det offentlige og har tilrettelagt ser- 3

48 vicen således, at borgeren ikke kastes rundt mellem forvaltninger og afdelinger i kommunen, men kan få klaret om ikke alle, så næsten alle forhold på alle kanaler - et og samme sted. 14. november 2016 Side 4 af 5 Det sikrer, at der kan gives en lokal og borgenær service med blik for lokale forhold og i samarbejde med civilsamfundet, frem for en distant centraliseret model, hvor solide kommunale kompetencer ikke længere er til stede i lokalsamfundet. Det andet ben er solidt plantet i en forpligtende samarbejde mellem alle kommunerne. I dette samarbejde identificeres hele tiden, hvor det giver mening at løfte noget ind i det fælles. Det gør det fx, når der på et givent område kan høstes stordriftsfordele og/eller når det betyder, at borgeren kan opnå en bedre service. Begge ben kalder vi Danmarks Borgerservice et sammenhængende og effektivt tilbud til borgerne, som udvikles i et bæredygtigt samarbejde mellem kommunerne. 1.4 Bedre support til borgere en kommunal kerneopgave Initiativet 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om bedre support til borgere og virksomheder giver en yderligere og ny anledning til at kommunerne styrker samarbejdet og giver en bedre og mere moderne bud på den konkrete opgaveløsning. Det skyldes her især fire forhold: 1. En bekymring om, at et nyt (ikke kommunalt) fællesoffentligt kontaktcenter på supportområdet, kan blive model eller et første skridt for etablering af det store fællesoffentlige kontaktcenter for al offentlig telefoni, som Digitaliseringsstyrelsen tidligere har skabt analysegrundlaget for. Dette er ikke ønskværdigt og vil have en lang række negative konsekvenser ikke alene for de kommunale kompetencer og arbejdspladser, men også for landets borgere, især fra landets udkantskommuner. Derudover rejser centraliseringstanken en velbegrundet bekymring for manglende økonomisk effektivitet, nye ikkevelfungerende organisatoriske setups og negative oplevelser hos de borgere, den offentlige sektor, herunder ikke mindst kommunerne, faktisk er her for. 2. Almindelige supporthenvendelser kan oftest ikke løsrives fra borgerens kontekst og brugerrejse. I kommunerne og DDH ydes denne support allerede i dag - som en del af brugerrejsen.

49 3. Borgerservice er borgernes telefoniske hovedindgang til det offentlige Danmark. Vi sikrer et højt serviceniveau og en fyldestgørende straksafklaring med professionelt og helhedsorienteret blik for den enkelte borgers situation og behov. 14. november 2016 Side 5 af 5 4. DDH modellen er et velfungerende virtuelt fælleskommunalt kontaktcenter med et professionelt setup. DDH er således klar til at få overdraget også særskilte supportopgaver i forhold til de borgerrettede komponenter. Konkret er der med opbakning fra repræsentantskabet i DDH - skabt en arbejdsgruppe med deltagelse af store og mindre kommuner (Aarhus, Aalborg, Odense og København, Gentofte, Mariagerfjord, Hjørring og Vejen), som har til formål at komme med et bud på en fremtidig kommunal samarbejdsmodel for supportopgaven i 1.4. Med i udgangspunkt i Den Digital Hotline og visionen om Danmarks Borgerservice vil arbejdsgruppen udarbejde et seriøst bud på en kommunal samarbejdsmodel, som kan overtage supportopgaverne på de i 1.4 nævnte strukturkomponenter. Formålet med et nyt tværkommunalt samarbejde er at bygge videre på kommunernes solide erfaringer med Borgerservice og ekspertisen i den samlede brugerrejse, herunder det fysiske møde med borgeren. Med et samarbejde om hele eller dele af initiativ 1.4 vil kommunerne sikre, at danskerne fortsat modtager solid, effektiv og sammenhængende support på de ikke-digitale, fjernbetjenbare henvendelser, herunder især de telefoniske henvendelser, samt og chat, som ikke går på kompromis med standarden og ekspertisen i det fysiske møde. Indstilling Det indstilles, at orienteringen drøftes og tages til efterretning, og at der gives opbakning til det videre udviklingsarbejde i det nye udvidede kommunale samarbejde omkring support jf. punkt 1.4 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. LHD/TG

50 BILAG 7 Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon

51 Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale Formålet med Rammeaftalen 5 Sammenfatning 6 Udviklingsstrategi Styringsaftale Processen bag Rammeaftale Bilag til Rammeaftale Kontakt 16 2

52 Forord En ny Rammeaftale baner vejen Der indsættes et forord ved KKR formanden 3

53 Vision for Rammeaftale 2018 Fælles mål og visioner for borgerne De 19 kommuner og Region Midtjylland står sammen om rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommunerne og Regionen om indsatsen på det sociale område. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Vision for Rammeaftale 2018 drøftes på møder i DAS- SOS og KKR , hvorefter forslag til vision indsættes i udkastet 4

54 Formålet med Rammeaftalen Hvad er en rammeaftale? Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale i samarbejde med regionen. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, der tilsammen skal sikre principper for koordinering og udvikling på tværs af kommunerne. Der bor ca. 1.3 millioner borgere i den midtjyske region. Omkring to procent heraf får i løbet af deres liv behov for højt specialiserede ydelser på social- og undervisningsområdet. Nogle af ydelserne er knyttet til sygdom eller handicap, andre er knyttet til misbrug eller familieproblemer. Gennem rammeaftalesamarbejdet sikrer de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland at området koordineres og udvikles. Det er særligt vigtigt i forhold til små og komplekse målgrupper, hvor det skal sikres at ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Samtidig sikrer rammeaftalen en effektiv udnyttelse af tilbuddene og områdets økonomiske ressourcer og klare aftaler om køb og salg af pladser. 5

55 Sammenfatning Udviklingsstrategi 2018 Udviklingsstrategien koordinerer udviklingen af tilbud inden for det specialiserede social- og undervisningsområde på tværs af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. I forbindelse med udviklingsstrategien laver kommunerne hvert år en vurdering af deres nuværende og fremtidige behov for tilbud og pladser. Vurderingerne viser, at kommunerne oplever xxx sammenhæng mellem deres behov og udbuddet af tilbud Processen frem til rammeaftalen har ført til, at der i 2018 er udvalgt følgende fælleskommunale udviklingsområder: 1. Titel på Udviklingsområde 1 (klikbar) 2. Titel på Udviklingsområde 2 (klikbar) 3. Titel på Udviklingsområde 3 (klikbar) Styringsaftale 2018 Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Styringsaftalens primære formål er styring og overblik over takstudviklingen. Desuden beskriver styringsaftalens bilag principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i Midtjylland. I styringsaftalen for 2018 fortsættes KKR Midtjyllands beslutning om at kommunerne og regionen skal udmønte en takstreduktion på minimum 3 pct. i perioden med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra Du kan læse mere om styringsaftalens takstmodel og procedurer her (klikbar) Du kan læse mere om de fælles udviklingsområder i Midtjylland her (linke til side 8) 6

56 Udviklingsstrategi

57 Fakta om udviklingsstrategien Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Midtjylland oplever på socialområdet Udviklingsstrategien skal: have fokus på indhold og effekt af indsatsen for borgerne skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser sikre koordination og udvikling af tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Udviklingsstrategien har fokus på udviklingen af de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, og skal samtidig indeholde et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Udviklingsstrategi 2018 tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er xx sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. OBS på vurderinger ifht. de landsdækkende tilbud (Kofoesminde og sikrede afdelinger) 8

58 Fælles udviklingsområder i 2018 I Rammeaftale 2018 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab peget på en række områder, hvor det findes særlig vigtigt, at der arbejdes med fælles strategiske indsatser: For hvert af udviklingsområderne er der udarbejdet et kommissorium med fælles aftaler om, hvordan der vil blive arbejdet med området ind i det fælleskommunale samarbejde (link til eksternt bilag). Titel på Udviklingsområde 1 Kort tekst, der beskriver baggrunden for udvælgelsen af udviklingsområdet, hvilke målgrupper det vedrører og hvordan der vil blive arbejdet med det (max 5 linjer) Titel på Udviklingsområde 2 Kort tekst, der beskriver baggrunden for udvælgelsen af udviklingsområdet, hvilke målgrupper det vedrører og hvordan der vil blive arbejdet med det (max 5 linjer) Titel på Udviklingsområde 3 Kort tekst, der beskriver baggrunden for udvælgelsen af udviklingsområdet, hvilke målgrupper det vedrører og hvordan der vil blive arbejdet med det (max 5 linjer) 9

59 Opfølgning på tidligere års udviklingsområder Der indsættes en kort opfølgning på, hvordan der er arbejdet med / resultater af tidligere års fokus- og udviklingsområder. Der er eksempelvis: Voksenhandicapområdet (rammepapir for KKR-målsætning) Borgere med centrale spiseforstyrrelser Fælles metodeudvikling- og anvendelse (Collective Impact) 10

60 Styringsaftale

61 Fakta om styringsaftalen Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne er afhængige af at købe og sælge på tværs af kommunegrænserne. Nyt i Styringsaftale 2018 Styringsaftalen er i al væsentligt uændret i forhold til Rammeaftalen for 2017, herunder takstreduktionen på minimum 3 % i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014 til I styringsaftale 2018 er der sket en ændring i indregning af egenbetalingen. Ændringen fra netto til brutto takstprincip har betydet, at det nu er handlekommunens ansvar at beregne og opkræve beboerens egenbetaling efter serviceloven. Det medføreret behov for at koordinere rammerne for køb og salg på det specialiserede social- og undervisningsområde. 12

62 Opfølgning: Takstreduktionen over årene Takstreduktion Kommunerne i region Midtjylland har indgået en flerårig aftale, gældende fra , her forpligtiger den enkelte driftsherre i Midtjylland sig på at reducerer sit takstberegningsgrundlag for rammeaftaleområdet på 3% i perioden , med mulighed for at indregne reduktionen fra Takstreduktionen er beregnet på baggrund af budgettallene og DASSOS har efterlyst en opfølgning på baggrund af realiserede tal fremadrettet. Der følges gennem perioden op på takstreduktionen for at følge om målet bliver opfyldt eller der er behov for yderlige tiltag. Regulering over/underskud Takstbekendtgørelsen redegør for at driftsherre skal indregne tidligere års over- og underskud i taksterne. Hvis over-underskud overstiger +/- 5% skal det reguleres i taksterne to år efter. Underskudt op til 5% kan ikke indregnes i taksterne men skal i stedet dækkes via effektiviseringer eller lignende tiltag. Se mere omkring over/underskud i bilag x. (eksternt link) I bilagene til styringsaftalen finder du: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 13

63 Processen bag Rammeaftale 2018 Rammeaftale 2018 er udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. DASSOS er det øverste administrative organ i det fælleskommunale- og regionale samarbejde på socialområdet. Målet har været en aftale, der skaber et fælles afsæt for udviklingen af indsatserne sammen med borgerne. Rammeaftalen skal senest den 15. oktober 2017 være godkendt i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet. Rammeaftale 2018 er gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december

64 Bilag til Rammeaftale 2018 Bilag til Udviklingsstrategi 2018 Bilag 1 Tendenser og bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Bilag 2 Kommissorium for arbejdet med udviklingsområde 1 Bilag 3 Kommissorium for arbejdet med udviklingsområde 2 Bilag 4 Kommissorium for arbejdet med udviklingsområde 3 Bilag 5 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 6 Udviklingsplan for Sølund, 2018 Bilag 7 Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2018 Bilag 8 Organisering på det specialiserede socialområde Bilag til Styringsaftale 2018 Bilag 9 Tilbudsviften pr. januar 2017 Bilag 10 Omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger Bilag 11 Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen 15

65 Kontakt Rammeaftale og bilag kan findes på hjemmesiden: Her findes information og materialer om de forskellige aktiviteter, der foregår i det midtjyske samarbejde på socialområdet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Alle Viborg Mail: Tlf:

66 17

67 Rammeaftale på det specialiserede socialog specialundervisningsområde for de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland

68 BILAG 8 Forslag til tids- og procesplan for Rammeaftale 2018 Rammeaftale Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun ( ) Okt Drøftelser vedr. retænkning af rammeaftalen: - DASSOS (administrativt input) - KKR (politisk input) - Takstgruppen (input til styringsaftale) Januarkonference 16. Strategiske pejlemærker for Rammeaftale 2018: - DASSOS - KKR Kommunale indberetninger Første udkast til KKR pejlemærker og udviklingsområder til behandling og kommentering i de lokale politiske udvalg og handicapråd ( ) Drøftelser af udkast til Rammeaftale 2018: - Forretningsudvalg (1. udkast) - Forretningsudvalg (2. udkast) NYT Behandling af udkast til Rammeaftale 2018: - DASSOS - KD-net - KKR Politisk godkendelse i Byråd og Regionsråd (perioden 20. juni 15. oktober 2017) xx

69 BILAG 9 Bilag til KD-net Opsamling på input til Rammeaftale 2018 indsamlet på Januarkonferencen Deltagerne på dette års januarkonference havde via uddelte postkort mulighed for at skrive deres input til Rammeaftalen I alt 26 deltagere benyttede muligheden. Nedenfor er input fra deres postkort gengivet i uredigeret form. Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf Hvad synes du er det vigtigste, vi får med i Rammeaftale 2018? At der bliver lavet lovgivning således at overgange fra barn til voksen lettes ved at ## ca. ½ år før en 18 års fødselsdag indtræder. Præcisere at alle mennesker behandles lige med lige mulighed for at leve et liv hvor man kan få indhold i tilværelsen ikke kun pleje og omsorg som man i dag flere steder kan se er blevet kerneopgaven. Borgerens ønsker og drømme i fokus fremtiden! Respekt for begrænsningerne, når virksomhederne inddrages. Tværfagligt samarbejde bryde søjlerne ned. Fattigdom og afsavn gør børn ensomme og giver dem mindre overskud til at lære. Afskaf kontanthjælpsloftet. Stil krav og forventninger til alle borgere om at deltage på arbejdsmarkedet med alt, de kan. Væk fra forsørgelsessamfundet og væk med det er synd for dem. Det er ikke samfundets skyld at man er handicappet eller psykisk syg og vi kan på ingen måde kompensere for dette med penge og det skal vi heller ikke. Når man arbejder tværsektorielt støder man ofte ind i love, der virker som en barriere for en helheds-betragtning. Selvom det ligger lidt ved siden af rammeaftalens indhold, vil det være rigtig godt med deklarationer af alle tilbud. Deklarationer om indhold, målgruppe og mål. Det vil kunne bruges i det praktiske arbejde i hverdagen. Inddragelse af de private virksomheder! Åbne op se muligheder. Opmærksomhed på de handicapkompenserende muligheder bredt. Inddragelse af borgerne hvad har de brug for. Fleksibilitet i løsninger. En handicapmilliard (spørg regeringen). Meget mere care. Meget mindre kontrol = registrering. Kommunernes arbejde med at etablere et arbejdsmarked for handicappede og andre udsatte grupper. Diagnosernes styrker på arbejdsmarkedet!

70 Være tydeligere på grænsefladen til sundhedsaftalen, især i forhold til psykiatrien. Inden for social- og specialundervisningsområdet skal der tages hensyn til overgange til voksenlivet, herunder brug af STU. Der skal skabes bedre muligheder for samspil mellem rammeaftalen og sundhedsaftalen, eksempelvis på psykiatri- og misbrugsområdet. At der ikke er nogen der bliver koblet af samfundet. Holdningsmæssige forandringer. At den svage borger får at vide: Du er dig og du duer, har værdi der kan bruges. Lovfæstning af handicapkonventionen! Værdi fremfor økonomi: Målrettet og håndholdt indsats. Flere projektorienterede indsatser. Give plads til nye måder. Alle kan bidrage med et eller andet lidt eller meget. Anerkendelse og værdsættelse og tro på at det nytter Code of care har vist en ny vej til at få flere ind på arbejdsmarkedet. At tro på det bedste i enhver giver bonus, og så har alle lyst til at bidrage. Et tættere forpligtende samarbejde med erhvervslivet generelt. Udveksling på tværs af kommuner af gode ideer for at få de unge i job. Hædring af lokale ildsjæle, som formår at få de unge i job! At kommunerne comitter sig til at følge handicapkonventionen. At det tydeligt fremgår at det drejer sig om mennesker med individuelle ressourcer. Samarbejde om sømfrie overgange for de særligt udsatte. Enig med Jan Petersen i at rammeaftalen skal være mindre teknisk driftsorienteret. Skal afspejle både den virkelighed vi gerne ser fremadrettet, men også forståelse for den virkelighed der ER. Fællesskab Samskabelse Respekt og anerkendelse af de opgaver der løses af dygtige medarbejdere. Ikke kun fokus på nye fortsatte besparelser. Tydeligt embedsværk fokusere på at de politikere som skal godkende rammeaftalen også forstår hvad der står i den. Forstår konsekvensen af de aftaler, den indebærer. Der er nu gået 10 år siden kommunerne overtog voksenhandicapområdet. Evaluering skønnes aktuel, og på den baggrund: Hvad har vi ikke nået endnu = mål fremover. Hvad gik godt det må også godt nævnes. At vi som kommuner skal tilbyde stillinger af alle slags til alle handicappede i vores kommuner. Mindre regler og love. Hvordan vi finder det gode match mellem borgere og virksomheder. Konkrete og målbare aftaler. Fokus på at udveksle de gode ideer. At inkorporere FN s handicapkonvention. Det et ikke godt nok, at den er ratificeret den skal også inkorporeres i den daglige praksis. Sociolancen: Der ringes 112. Hvordan udvælges det at sende en sociolance? Hvordan bemandes de? Praktiserende læger: Skal være mere opsøgende hvordan? Hvor meget? 2

71 BILAG 10 Opgavebeskrivelse for analyse af Børnehus Midtjyllands økonomi, kapacitet, arbejdsmetoder mv. Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 20. januar 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf Afsæt for analysen Børnehus Midtjylland blev etableret i 2013 med Aarhus Kommune som driftskommune. Børnehuset er et tilbud til børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Børnehus Midt har ca. 250 sager om året og arbejder desuden rådgivende for kommunernes egen sagsbehandling. Børnehus Midtjylland ønsker at: optimere driften og holde marginalomkostningerne nede være skarp på kerneopgaven og give lige adgang og service for borgere og kommuner i Region Midtjylland være konkurrencedygtig på pris og kvalitet Baggrund Kommuner og Region skal, i forbindelse med indgåelse af den årlige styringsaftale drøfte aktiviteter i og drift af Børnehuset i regionen. Den administrative styregruppe for social- og specialundervisningsområdet (herefter DASSOS) drøftede Børnehus Midtjyllands aktiviteter og drift den 23. august 2016, hvor man blev forhåndsorienteret om en forventet budgetudvidelse på 25 % svarende til 1,4 mio. kr. i Børnehuset blev bedt om en nærmere redegørelse vedr. alternativer til budgetudvidelsen. Kommunaldirektørnetværket (herefter KD-net) drøftede sagen den 4. november 2016, hvor der var tilslutning til DASSOS s forventede anbefaling til KKR om at igangsætte en analyse. En fornyet redegørelse blev drøftet i DASSOS den 16. november Af redegørelsen fremgik der ikke alternativer til den forventede budgetudvidelse, hvorfor DASSOS besluttede at anbefale til KKR, at der foretages en ekstern analyse af Børnehusets økonomi, kapacitet, arbejdsmetoder mv. med benchmark til andre børnehuse. KKR valgte den 22. november 2016 at følge indstillingen fra DASSOS om at der skal udarbejdes en ekstern analyse.

72 Organisering af analysearbejdet DASSOS har nedsat en styregruppe med deltagelse af Aarhus, Herning og Horsens Kommuner, som skal bistå analysearbejdet. Analysen skal ske i tæt dialog og samarbejde mellem Aarhus Kommune og DASSOS/KD-net. Styregruppen refererer til KD-net, som finansierer analysen. Nærværende kommissorium er udarbejdet af styregruppen og beskriver rammerne for den eksterne analyse, der ønskes gennemført af Børnehus Midtjyllands drift. Opgavebeskrivelse Følgende ønskes analyseret i relation til Børnehus Midtjyllands økonomi, kapacitet og arbejdsmetoder mv. med henblik på optimering af børnehusets drift og kvalitet. 1. Faktuel beskrivelse af Børnehus Midtjyllands økonomi og finansieringsstruktur 2. Benchmarking af de regionale børnehuse med særligt fokus på børnehusenes totalbudgetter. Formålet er at analysere forudsætningerne, der ligger til grund for Børnehus Midtjyllands totalbudget med henblik på vurdering af, om analysen giver anledning til ændringer. Analysen bør omhandle: o o Baggrund for forskelligheder i totalbudgetter, herunder særligt vurderingen af antal sager pr årig i regionerne Om forudsætningerne for budgetlægningen stemmer overens med det faktiske antal sager i børnehusene 3. Børnehus Midt s økonomi og produktivitet (inkl. satellitten i Herning) Formålet er at pege på håndtag til optimering af driften. Analysen bør omhandle: o Strukturer, proces og administration o Arbejdsgange, metoder, brugertidsprocenter, lokaler og kørsel o Overhead til ledelse, administration og udvikling o Medarbejdersammensætning og lønniveau 4. Vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de nationale kvalitetsstandarder og den faktuelle praksis for børnehussager og konsultative opgaver i Børnehus Midtjylland. Formålet er at vurdere, om der er opgaver der i højere grad kan defineres som tilkøbsydelser og dermed udskilles fra Børnehusets kerneopgave? 2

73 Datagrundlag Aarhus Kommune og Børnehuset stiller sig til rådighed for levering af relevant data til analysen. For benchmark til landets øvrige Børnehuse henvises til Socialstyrelsen og særligt Socialstyrelsens Årsstatistik om børnehusene, hvor den nyeste indeholder data for Desuden henvises til Socialstyrelsens nationale Kvalitetsstandarder for Børnehuse i Danmark. Overordnet tidsplan for analysearbejdet (2017) Foreløbig tidsplan (med forbehold for ændringer): Februar Marts April Maj-juni Juni Juli August Udsendelse af opgavebeskrivelse til 3 mulige tilbudsgivere Dialogmøder mellem mulige tilbudsgivere og styregruppen om løsning af opgaven Indhentning af tilbud på analysen Tilbudsgivere udarbejder tilbudsmateriale Styregruppe vurderer tilbud og udvælger leverandør (i samråd med KD-net) Kontraktindgåelse Ekstern leverandør udarbejder analyse 1. analyseudkast præsenteres for styregruppen Ekstern leverandør udarbejder færdig analyserapport Færdig analyserapport foreligger Analyserapporten forventes at kunne behandles i: DASSOS (23/8), KD-net (22/9) og KKR (10/10) 3

74 BILAG 11 1 Evaluering af ungementorfunktionen til unge med erhvervet hjerneskade i Region Midtjylland udarbejdet december 2016 udarbejdet af projektledere Helle Dybkjær og Lærke Klitggard i samarbejde med ungementorerne på ialt 7 sider data er hentet fra den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase DRUE Dansk Register for Unge med Erhvervet Hjerneskade under projektets hjemmeside kan man læse mere om ungementorerne: Baggrund I 2013 blev der fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bevilget satspuljemidler på ialt 100 mill kr. til deling de 5 regioner imellem til en styrket indsats for målgruppen årige med erhvervet hjerneskade i perioden Region Midtjylland har som den eneste region oprettet denne ungementorfunktion, der udfylder et udækket behov, der primært er påpeget fra de kommunale repræsentanter i projektet. Målgruppen for ungementor er primært unge med en lettere erhvervet hjerneskade. Denne gruppe bliver ofte overset, da deres vanskeligheder oftest er af kognitiv art, og først viser sig når hverdagen udfordrer dem. Der er stor risiko for, at de falder fra bla. igangværende uddannelse, praktikplads og regulære beskæftigelse, og mister deres eksisterende netværk. Ungementorfunktionen er påbegyndt som en af flere interventioner i Region Midtjyllands styrket indsats for denne målgruppe kaldte projekt "Bristede Drømme Nyt håb". Den 1. juli 2016 ophørte projektets finansiering af ungementorfunktionen. På DASSOS mødet i maj 2016 blev det besluttet, at de 19 kommuner ville finansiere en fortsættelse af funktionen frem til 31. marts Resumé af resultater Evalueringen af ungementorordningen er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra de unge, deres pårørende og kommunernes hjerneskadekoordinatorer. Der er stor opbakning fra de unge selv og fra hjerneskadekoordinatorerne til funktionen. Her er et udpluk af citater fra hjerneskadekoordinatorer: " ungementor giver støtte til de unge, der ikke selv efterspøger hjælp, og dermed falder ud af det kommunale tilbud" "ungementor kan se og danne netværk på tværs af kommuner" "ungementor giver støtte til forældre og netværk, hvor kommunen ikke rækker giver viden kompetencer og indsigt" "ungementor får positiv tilbagemelding fra uddannelsesinstitutioner" 1

75 2 De kvantitative data kommer fra spørgsmål stillet til den unge ved 1. kontakt og et år efter. Data viser, at flere unge er kommet i uddannelse, arbejde og i ressourceforløb et år efter kontakt til ungementor: 52% af de unge angiver, at de er under uddannelse, ved 1. kontakt. 1 år efter var det tilsvarende tal 59%. 44% var sygemeldt ved 1. kontakt ind i projektet; 1 år efter var der kun 16% der var sygemeldt. 62% angiver deres arbejdsevne (Work Ability Score) ved 1. kontakt på 5 eller derunder, hvilket kategoriseres som dårlig arbejdsevne ; 1 år senere var det tilsvarende tal 42%. 62% af de unge, der havde ungementortilknytning sagde det gav mening (i høj grad og nogen grad) for dem at have tilknyttet en ungementor. Målgruppe Data vedrørende køn, alder og uddannelses- og erhvervsstatus Der foreligger data for 47 unge, heraf 68% mænd og 32% kvinder (blandt de 111, der er set til baselineundersøgelse i Region Midtjylland er 61% mænd). Gennemsnitsalderen er 22 år (gennemsnitsalderen for de 111, der er set til baselineundersøgelse i Region Midtjylland er 22 år) 44% var sygemeldt ved 1. kontakt ind i projektet; 1 år efter var der kun 16% der var sygemeldt. 62% angiver deres arbejdsevne (Work Ability Score) på 5 eller derunder ved første kontakt, hvilket kategoriseres som dårlig arbejdsevne ; 1 år senere var det tilsvarende tal 42%. 52% angiver, at de er under uddannelse, ved første kontakt. 1 år efter var det tilsvarende tal 59%. Som det fremgår af tabellerne nedenfor er flere kommet i uddannelse, arbejde og i ressourceforløb et år efter kontakt til ungementor. Særlig bemærkningsværdigt er, at antallet af unge der er arbejdsløs og modtager dagpenge eller kontakthjælp er faldet fra 10% til 0%. 2

76 3 Hvad er din nuværende beskæftigelse? Under uddannelse 20% Værnepligt I arbejde på normale vilkår 5% 3% 3% 52% I arbejde på særlige vilkår (fx fleksjob, skånejob, løntilskud) Arbejdsløs på dagpenge eller kontanthjælp I ressourceforløb 10% På førtidspension 2% 5% 0% Anden overførselsindkomst Andet 3

77 4 Hvad er din nuværende beskæftigelse? Under uddannelse 3% 0% 10% Værnepligt I arbejde på normale vilkår 0% 18% 8% 59% I arbejde på særlige vilkår (fx fleksjob, skånejob, løntilskud) Arbejdsløs på dagpenge eller kontanthjælp I ressourceforløb På førtidspension Anden overførselsindkomst 2% 0% Andet 62% af de unge angiver deres arbejdsevne som dårlig ved første kontakt; Efter et år efter var tallet 42%. Ungementor indsatsen Ungementorernes funktion er at støtte de unge i at kunne mestre hverdagens kompleksitet, så de i samspil med omgivelserne for eksempel kan påbegynde eller genoptage ungdomsuddannelse, arbejde eller videreuddannelse. Der er gode resultater med at arbejde med de unges netværk, så de undgår marginalisering og ensomhed som ung med en erhvervet hjerneskade. Der har i gennemsnit været 13, 2 kontakter mellem ungementor og den enkelte unge, og det gennemsnitlige samlede tidsforbrug per ung er 13.1 time. Ungementors indsatsområder i forhold til den unge har oftest været at støtte den unge i at kunne forvalte sin energi (73%) at kunne strukturere sin hverdag (58%) at kunne forvalte kontakt til skole/uddannelse (56%) at kunne forvalte kontakt til kommune (24%) at kunne forvalte kontakt til arbejdsplads (10%) (Der kan have været flere indsatsområder for den enkelte unge). Har ungementor ydet støtte i en periode hvor den unge 4

78 5 er flyttet (37%) har startet uddannelse/job (44%) har oplevet familiære forandringer fx skilsmisse og kærestebrud (10%) Organisering Langt størstedelen af de 30 timer arbejdes i de unges nærmiljø og ungementorfunktionen er fordelt på 2 personer, der hver er ansat 30 timer ugentligt. De arbejder på tværs af regionens 19 kommuner og har således kendskab til de unge på tværs af kommunerne. Derved kan der dannes meningsfulde netværk, aktiviteter og nye initiativer for de unge på tværs af kommunegrænser. Som det ses af tabel 1 har nogle kommuner en meget lille population af disse unge. Særligt for ungementor er, at de arbejder fleksibelt og intensivere deres indsats med de unge, når behovet opstår. Behovet er svingende over tid, alt efter hvilke udfordringer de unge står i. Der er således ikke fastsat et fast ugentligt timetal til de unge, eller over en fastsat periode. De arbejder tæt sammen med bla. hjerneskadekoordinatorerne i kommunen, og er et supplement til de eksisterende kommunale hjerneskadetilbud. Ungementorerne har ingen beslutningsmyndighed, hvilket kan fastholde dem i funktionen med at understøtte de unge i at mestre deres eget liv så selvstændigt som muligt. Nyskabende for denne funktion er også at ungementor har fysisk base på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og har mulighed for en første kontakt med de unge mens de er indlagt, eller kommer til ambulatoriet. Deres primære virke er dog i kommunerne, i de unges nærmiljø. Kommune kan også henvise direkte til ungementor. Kompetencer som ungementor Ungementorerne har en høj, og opdateret viden, indenfor det neurofaglige område, suppleret med høje kompetencer ift at kunne danne relationer, kommunikerer og arbejde med netværk. Økonomi Den årlige udgift er 0,9 mill. kr. for løn og kørsel til 2 ungementorer, der hver er ansat på 30 timer pr. uge. Det er yderst væsentligt for en fortsat succes med ungementorfunktionen, at organisering, arbejdsindhold og form og ungementorernes kompetenceniveau fortsætter som nuværende. I projektperioden, og den nuværende bevilling er finansieringen solidarisk fordelt mellem de 19 kommuner, og ikke takstfinansieret, hvilket også anbefales fremadrettet. Oversigt over de unge tilknyttede ungementor fordelt efter bopæl Samsø, Lemvig og Odder har ikke i denne periode haft en ung med erhvervet hjerneskade tilknyttet ungementor. Der er nogen flere unge i kontakt med ungementorer end, der er samlet ind i data øjemed. Dette skyldes, at flere af de unge ikke har svaret på alle spørgsmålene og nogen har ikke været i kontakt med ungementor til at have fået 1. års opfølgningen endnu. 5

79 6 Antal unge i kontakt med ungementorer (n=86) Aarhus Randers Skanderborg Ringkøbing-Skjern Viborg Herning Ikast-Brande Hedensted Silkeborg Horsens Favrskov Struer Skive Norddjurs Holstebro Syddjurs Citater fra de unge Den unge, Kasper, der blev bragt i nyhederne på TV2 Østjylland 29. august 2016: "Vi (Kasper og sin kæreste) ved ikke hvor lang tid, det ville have taget at få et normalt liv igen og klare de daglige rutiner, hvis ungementor ikke havde været der; ungementor er guld værd." "Jeg føler at jeg meget hurtigere er kommet til at føle jeg er noget værd igen ved hjælp af ungementor". Den unge "Sanne" fra speciale lavet i projektperioden: " De kan støtte op om det, de har en uddannelse indenfor det, de har en erfaring. Når det er fagpersoner, så er de lidt mere klar over, hvad der skal til for, at man trives bedre, hvad der skal til for, at man kan fungerer lidt bedre.." "... det er lidt mere alvorligt og seriøst med en ungementor, end det er med ens mor feks. fordi de har også en viden der kan begrunde nogen af de svære ting man måske døjer med den støtte at man lige kan smide en SMS med et eller andet man synes er træls, og så kan man få snakket om det eller få en eller anden strategi der kan hjælpe. Det synes jeg er helt uundværligt" 6

80 7 Alexander som var én af de første der fik en ungementor tilknyttet: "I forbindelse med min hjerneskade mistede jeg kontakt til mit netværk og mistede min energi. Jeg kunne ikke gennemføre gymnasieuddannelse. Efter kontakt til ungementor fik jeg støtte i at bruge min kreative side og påbegynde uddannelse på TEKO. Ungementor har også været med at opbygge et nyt og godt netværk". Tilbagemeldinger fra hjerneskadekoordinatorer Ungementorer "..giver støtte til de unge, der ikke selv efterspøger hjælp, og dermed falder ud af det kommunale tilbud" "...kan se og danne netværk på tværs af kommuner" "...giver støtte til forældre og netværk, hvor kommunen ikke rækker giver viden kompetencer og indsigt" "...får positiv tilbagemelding fra uddannelsesinstitutioner" Eksempler på effekt Case 1 Case 2 Case klasses pige gennemfører eksaminer på efterskole Ungementorer italesætter og udvikler strategier mellem ung, lærergruppe, familie og venner imellem på bl.a. ved at mødes på efterskolen. Ung kan fortsætte på studiet på universitetet Ungementor har hjulpet den unge med at få bevilget en faglig mentor via universitetet, så den unge kan fastholdes i sit studie. Ung mand fastholdes i sin læreplads Ungementor faciliterer møde mellem ung, mester, forældre, hjerneskadekoordinator og ergoterapeut. Ungementors rolle var medvirkende til at synliggøre den unges ressourcer og fremhæve brugbare strategier, som kunne anvendes i samarbejdet mellem ung og mester. Efterfølgende faciliterer ungementor også et møde mellem ung, mester og erhvervsskole ift. at understøtte den unges læreproces på skolen. 7

AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017

AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2017 Indholdsfortegnelse: 1. Formål og baggrund 2. Aftalekomplekset 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem 4. Fælles værktøjer

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode 4. Formål og

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2018

National aftale for Væksthusene i 2018 26. april 2017 National aftale for Væksthusene i 2018 Aftale mellem og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Indledning:

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016

National aftale for Væksthusene i 2016 National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 11. juni 2012 10XXXX Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt 96.600.000

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar Erhvervsservice i Holstebro Kommune

Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar Erhvervsservice i Holstebro Kommune Udvalget for Erhverv og Turisme Holstebro, 17. februar 2014 Erhvervsservice i Holstebro Kommune Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region Midtjylland Regional

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM RANDERS ERHVERVS- & UDVIKLINGSRÅD, RANDERS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 2009

SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM RANDERS ERHVERVS- & UDVIKLINGSRÅD, RANDERS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 2009 SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM RANDERS ERHVERVS- & UDVIKLINGSRÅD, RANDERS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 2009 Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen

Læs mere

Aarhus Kommune, 11. november Væksthus Midtjylland

Aarhus Kommune, 11. november Væksthus Midtjylland Økonomiudvalget Aarhus Kommune, 11. november 2014 Kort præsentation af Væksthus Midtjylland STARTVÆKST Aarhus Væksthus Midtjylland Specialiseret erhvervsservice Væksthus Midtjylland Væksthus Midtjylland

Læs mere

Sammenhængende erhvervsservice

Sammenhængende erhvervsservice KKR Midtjylland 9. november 2010 Sammenhængende KKR Midtjylland og Lokale aftaler med kommuner 2011 KKR Midtjylland 2011 Indhold: Midtjyske kommuners erhvervspolitiske mål og prioriteringer Formål, opgaver

Læs mere

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland. for 2012

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland. for 2012 Regional aftale mellem KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland for 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning/baggrund 2. De nordjyske kommuners rolle 3. Formål og målgruppe 4. Regionale operatørfunktioner

Læs mere

VELKOMMEN TIL VÆKSTHUS MIDTJYLLANDS ÅRSBERETNING

VELKOMMEN TIL VÆKSTHUS MIDTJYLLANDS ÅRSBERETNING www.vaekstfortaellinger.dk 2014 FORTÆLLINGER VELKOMMEN TIL VÆKSTHUS MIDTJYLLANDS ÅRSBERETNING Side 1 DET VIRKER! Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at vejledte virksomheder hos Væksthus Midtjylland på toårig

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Generel erhvervsservice i Aarhus

Generel erhvervsservice i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 12. februar 2016 Generel erhvervsservice i Aarhus 2017-2020 Varetagelse af lokal direkte erhvervsservice til iværksættere og

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland Regional aftale mellem KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland for 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning/baggrund 2. De nordjyske kommuners rolle 3. Formål og målgruppe 4. Regionale operatørfunktioner

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Juli 2014 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune - styrker og udfordringer 1. LOKAL ERHVERVSSERVICE I NORDDJURS KOMMUNE I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice.

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Resultatkontrakt Væksthus Nordjylland

Resultatkontrakt Væksthus Nordjylland Resultatkontrakt 2010 - Væksthus Nordjylland 18. december 2009 /ebst Resultatkontrakten indeholder mål og vilkår for Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilling i 2010 til Væksthus Nordjylland på 9.546.000 kr.

Læs mere

Det midtjyske Vækstunivers. -Processkitse for erfaringsopsamling og evt. justering 2016

Det midtjyske Vækstunivers. -Processkitse for erfaringsopsamling og evt. justering 2016 Det midtjyske Vækstunivers -Processkitse for erfaringsopsamling og evt. justering 2016 December 2015 INDHOLD: 1. INDLEDNING / BAGGRUND S. 2 2. PROCES S. 2 3. DEN MIDTJYSKE VÆKSTMODEL S. 4 4. ERFARINGER

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

KKR Midtjylland 14. juni Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers

KKR Midtjylland 14. juni Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers KKR Midtjylland 14. juni 2012 Erhvervsservice i region Midtjylland På vej mod: Det midtjyske vækstunivers Disposition Udgangspunktet evaluering af hidtidig/nuværende praksis Fremadrettet indsats spørgsmål/forhold

Læs mere

Væksthusene 2.0 -Arbejdsplan

Væksthusene 2.0 -Arbejdsplan Væksthusene 2.0 -Arbejdsplan Maj 2013 1. INDLEDNING Dette notat er en arbejdsplan for gennemførelse af processen ift. afdækning af indholdet i en fokuseret vækstmodel for væksthusenes fremtidige indsats

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Det midtjyske Vækstunivers. Strategi 2013-14

Det midtjyske Vækstunivers. Strategi 2013-14 Det midtjyske Vækstunivers Strategi 2013-14 MARTS 2013 INDHOLD: 1. INDLEDNING S. 2 2. VÆKSTMODELLEN IMIDT S. 2 3.1 Styrende principper S. 6 3.2 Vækstpotentialeniveauer S. 8 3.3 Vækstværktøjer S. 11 3.4

Læs mere

K K R M I D T J Y L L A N D

K K R M I D T J Y L L A N D D AG SORDEN 2012 K K R M I D T J Y L L A N D Dato : 14-06-2012 Tidspunkt: 12:15-14:00 Sted: Hotel Griffen, Ndr. Kystvej 34, 3700 Rønne Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati.

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Evaluering af væksthuset ultimo 2008 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE <KONTRAKTHOLDER>

SAMARBEJDSAFTALE LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE <KONTRAKTHOLDER> 1 of 7 SAMARBEJDSAFTALE OM LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE OG Samarbejdsaftalens parter Samarbejdsaftalen er

Læs mere

Det rådgivende udvalg vedr. regional udvikling Region Midtjylland, 14. januar 2015. Præsentation af midtjyske væksttilbud og Væksthus Midtjylland

Det rådgivende udvalg vedr. regional udvikling Region Midtjylland, 14. januar 2015. Præsentation af midtjyske væksttilbud og Væksthus Midtjylland Det rådgivende udvalg vedr. regional udvikling Region Midtjylland, 14. januar 2015 Præsentation af midtjyske væksttilbud og Væksthus Midtjylland Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår

Læs mere

Et par fakta om kamelen :

Et par fakta om kamelen : Et par fakta om kamelen : Cand. scient. pol. Annemarie Elverum Ansat som projektleder i Væksthus Midtjylland siden oktober 2011 Bl.a. tidligere ansat i Århus Amt 1992-2006 - heraf ansvarlig for strukturfondsadministrationen

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 26. august 2016, fra kl. 9.00 til 11.00 Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg. Deltagere: Erik Hattens,

Læs mere

Indsatsen består af to hovedtyper af tilbud til kriseramte virksomheder:

Indsatsen består af to hovedtyper af tilbud til kriseramte virksomheder: Indledning/baggrund Dette notat er en beskrivelse af, som er udarbejdet ifm. ansøgning om medfinansiering af aktiviteterne i perioden 1. januar 2017 31. december 2019 fra Færchfonden, Region Midtjylland

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Opfølgning pr. 1.september 2009

Opfølgning pr. 1.september 2009 Opfølgning pr. 1.september 2009 Vedrørende Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt 1. august 2007 31. december 2009 Journalnummer: 1-01-76-15-07 Kontraktens parter Bevillingsgiver: Region Midtjylland (RM)

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet arbejdskraft Bilag til Regionsrådets møde den 19. november 2008 Punkt nr. 18 arbejdskraft Regionshuset Viborg Regional

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem September 2015 Kontrakt - udkast om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem Ballerup kommune Center for by, kultur og erhverv Hold an vej 7 2750 Ballerup og Væksthus

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene Erhvervsstyrelsen og KL Evaluering af Væksthusene April 2013 FORORD De fem Væksthuse blev etableret i 2007 som led i strukturreformen. De er organiseret som selvstændige, erhvervsdrivene fonde stiftet

Læs mere

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT INTRODUKTION Visionen bag Væksthusene er, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der har flest nye vækstvirksomheder. Væksthusene har således en klar mission om

Læs mere

VELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse

VELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse VELKOMMEN! Smartskills.nu Flere unge i erhvervsuddannelse Direktør Kirsten Holmgaard Mercantec Velkomst Program 13.00 Velkomst ved direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec 13.10 Behov for flere faglærte,

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere

Vækstforum for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere for Region Midtjylland - initiativer for iværksættere MEAmidt fra netværk til fletværk, Herning 16. juni 2010 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland Erhvervsudvikling i en regional struktur Regionsrådet

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Resultatkontrakt Erhvervs- og Byggestyrelsen MEA, 31. marts 2009

Resultatkontrakt Erhvervs- og Byggestyrelsen MEA, 31. marts 2009 Resultatkontrakt Erhvervs- og Byggestyrelsen MEA, 31. marts 2009 Erhvervsservicesystemet i region Midtjylland Virksomheder og iværksættere Lokal erhvervsservice Basal vejledning Specialiseret erhvervsservice

Læs mere

Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen

Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen Et kompetent erhvervsfremmesystem har lagt afgørende vægt på, at vi får etableret en sammenhængende og kompetent erhvervsfremmesystem, der

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Kontrakt. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar december 2015 i Rudersdal Kommune. mellem

Kontrakt. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar december 2015 i Rudersdal Kommune. mellem 28. januar 2015 Kontrakt om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Beskæftigelse, Beskæftigelsessekretariatet Stationsvej 36

Læs mere

STRATEGI 2007 / 8 Væksthus Midtjylland. September 2007

STRATEGI 2007 / 8 Væksthus Midtjylland. September 2007 STRATEGI 2007 / 8 Væksthus Midtjylland September 2007 Indholdsfortegnelse Side: Side 2/12 1. Indledning 3 2. Strategiproces 3 3. Vision og hovedmålsætninger/indsatsområder 4 3.1 Hvad er erhvervsservice?

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 200831. januar 2011 Journalnummer: 13376211708 Kontraktens parter Region

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

VÆKSTmidt. Et program for virksomheder, der kan og vil vokse

VÆKSTmidt. Et program for virksomheder, der kan og vil vokse VÆKSTmidt Et program for virksomheder, der kan og vil vokse Erhvervsudviklingsstrategien og virksomhedsudvikling Erhvervsudviklingsstrategi Bl.a. delmål om: Iværksætterpotentiale i eksisterende virksomheder

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar

Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Væksthus Syddanmark Årslev Erhvervsforening Torsdag den 26. februar Tankesættet bag Væksthusene Forretningen Danmark (Erhvervsstyrelsen) betaler regningen for væksthusene ikke virksomhederne Hvis nu Væksthusene

Læs mere

Den midtjyske væksthusmodel - præsentation af virkemidler og status MEA, 9. oktober 2008

Den midtjyske væksthusmodel - præsentation af virkemidler og status MEA, 9. oktober 2008 Den midtjyske væksthusmodel - præsentation af virkemidler og status MEA, 9. oktober 2008 Væksthusene i Danmark Som led i aftalen mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening overtog

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. 1. august december 2009 Journalnummer:

Resultatkontrakt. Vedrørende. Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. 1. august december 2009 Journalnummer: Resultatkontrakt Vedrørende Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt 1. august 2007 31. december 2009 Journalnummer: 1-01-76-15-07 Kontraktens parter Bevillingsgiver: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling

Læs mere

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) (Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Program for Virksomhedsudvikling i Region Midtjylland

Program for Virksomhedsudvikling i Region Midtjylland Program for Virksomhedsudvikling i Region Midtjylland - investering i vækst 20. august 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og rationale... 3 Det nye program... 4 2. Formål, mål og målgruppe... 6 3. Det

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere