Reformationen og folkekirken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformationen og folkekirken"

Transkript

1 Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske kirke) i virkeligheden er, når vi ser på det store kirketræ (se bilag). Den lutherske kirke udskilte sig fra den romersk katolske kirke, da Luther indledte reformationen. Luther var utilfreds med, at kirken var blevet en enorm magtfuld instans, der brugte mere tid på at skrabe penge til sig end på at forkynde evangeliet. Det var i særdeleshed afladshandelen, som kritiseredes af Luther. Paven udstedte i 1507 afladsbreve for at få penge til opførelsen af Peterskirken i Rom. Tanken bag afladsbrevene var, at helgener og martyrer havde gjort så mange gode gerninger, at kirken kunne sælge ud af dem; ved at købe disse overskydende gode gerninger, kunne man altså handle sig til Guds velsignelse! Man kunne købe aflad for de forkerte handlinger, man havde begået i sit liv og på den måde undgå at blive dømt så hårdt, når den tid skulle komme. - Og da vi mennesker nu engang ikke kan lade være med at synde/kvaje os, var der godt gang i afladshandelen. År 1517: 90 teser på kirkedøren i Wittenberg Det var afladshandlen, der for alvor satte reformationen i gang. I 90 teser præciserede Luther kirkens mange fejl. Luther ønskede ikke en splittelse, men den blev uundgåelig efter disse teser og den voldsomme kritik af kirken. Den katolske kirke valgte at stemple Luther som kætter og bandlyse ham, altså smide ham ud af kirken. Dermed var Luther fredløs i kirkelig forstand. Luther Luther skulle efter farens ønske have været jurist, men en voldsom oplevelse under et tordenvejr fik Luther til at vælge klostervejen. Luther var et angst menneske og var ekstremt bange for det, man kalder prædestinationstanken, tanken om, at nogle er forudbestemt til at skulle fortabes. Han kæmpede med det gennem hele sit studie, og også senere som teologiprofessor. En dag får Luther en stor erkendelse. Den dag har man senere kaldt for det reformatoriske vendepunkt og på ganske kort formel kan man sige, at det for Luther pludselig blev Guds nåde, der var fortegnet, frem for Guds dom: Guds retfærdighed, som for Luther altid havde været lig med dom, så han nu pludselig som det stik modsatte, nemlig som Guds kærlighed. Denne erkendelse gav Luther en stærk forståelse af, at man ikke, gennem det man gør, kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed og nåde, 1

2 men at disse rækkes til én helt ufortjent. De er med et andet ord gratis et ord, der er udledt af det latinske ord for nåde, gratia. Luther i overskrifter 1. Mennesket er både retfærdigt og en synder Mennesket er en synder, vi kan ikke af os selv komme fri af synden. Og mennesket er retfærdiggjort, for Kristus har én gang for alle retfærdiggjort os over for Gud. Det er ikke en vekselvirkning men en samtidighed. Vi er retfærdiggjorte syndere. Gud elsker os på trods. Mennesket kan ikke retfærdiggøre sig selv over for Gud, men Gud har gjort det for os. 2. Sola Gratia = Guds nåde alene Vi kan ikke ved egne handlemåder fortjene frelsen. Det er alene Gud, der frelser. Det eneste, vi kan møde Gud med, er troen. Frelsen er Guds handling med mennesket. 3. Sola Fidei = Troen alene Troen skænkes af Gud. Troen er ikke noget, det enkelte menneske kan præstere, men noget der skænkes os af Gud. Og det er troen alene, der frelser. 4. Sola Scriptum = Skriften alene Luther forsøgte at skrælle alle menneskelige påhit og opståede traditioner væk for at komme tilbage til udgangspunktet: Bibelen. Bibelen skulle være den eneste autoritet. 5. Det almindelige præstedømme over for det hellige Luther havde en klar opfattelse af, at alle mennesker, der er døbt, er præster for Gud; præster er altså ikke kun dem, der er ordineret til det. Luther præciserer derved alle menneskers ligeværd over for Gud. At man alligevel har brug for ordinerede præster i den lutherske kirke skyldes et behov for, at der er nogle, der er udpegede til at sørge for, at sakramenterne og ordet bliver forvaltet ordentligt. Præster er altså til for en god ordens skyld. 6. Nadveren Nadveren er en gave fra Gud. Gud er til stede i, over og under nadveren, når den modtages i tro. Den lille gren, der hedder Den Evangelisk Lutherske Kirke i Danmark eller folkekirken, er en del af den evangelisk lutherske gren. I dag vedkender vi os fortsat de forskellige skrifter, man dengang anerkendte som bekendelsesskrifter. De trosbekendelser, vi bruger i dag i folkekirken, er de oldkirkelige, som Luther tog med fra den katolske kirke, og som blev de gældende trosbekendelser i 2

3 vores kirke; den apostolske, den athanasiske og Nicænum. Derudover har folkekiren to andre bekendelsesskrifter, som stammer fra reformationen: Den Augburgske Bekendelse og Luthers lille katekismus. Luthers lille katekismus er Luthers forsøg på at beskrive, hvad kristendom er. Der gøres også i dag forsøg på at skrive katekismer formuleret i et nutidigt sprog. Andre protestanter de reformerte og den anglikanske kirke Der var andre end Luther, der protesterede også folk, der havde en anden holdning end Luther. Flere grupper gjorde altså op med den katolske kirke, og derfor blev der ud fra disse protester dannet forskellige kirkesamfund: Den luthersk evangeliske kirke primært Tyskland og Skandinavien Den reformerte kirke primært Holland og Schweiz Den anglikanske kirke primært England Splittelserne fortsætter Der findes mange forskellige protestantiske evangeliske kirker. Her er nogle af de største: Pinsekirken Da den moderne pinsebevægelse tog sin spæde begyndelse i USA i 1906, var tanken ikke at danne en ny kirke. På bare 100 år er pinsebevægelsen imidlertid blevet et af verdens hurtigst voksende. Bevægelsens stærke vægtning af Helligåndens frie virke passede dårligt ind i de gamle kirkers kristendomsforståelse, og den naturlige konsekvens blev dannelsen af et nyt kirkesamfund. Pinsekirken har ikke nedfældet sin troslære eller bekendelse på skrift. Man holder sig til Bibelen, som man anser for Guds oprindeligt inspirerede ord og derfor tager som ufejlbarlige vidnesbyrd om Guds vilje med mennesker. Helligånden er det element, der skal hjælpe menigheden og den enkelte troende til en nutidig forståelse af de bibelske skrifters inderste mening og betydning. Dåben foregår ved fuld neddykning, idet man henviser til praksis blandt de første kristne, og man praktiserer såkaldt trosdåb af voksne og ikke barnedåb, som de fleste andre kirker. Dåben af voksne henviser til Pinsekirkens vægtning af omvendelsen og troen på Jesus som en personlig frelser for det enkelte menneske. Omvendelsen er på den vis en aktiv handling, hvor den troende skal kunne forstå den betydning, det har for én selv, at man nu vender sig helt og fuldt til Kristus. 3

4 Et særligt træk, som måske er det mest karakteristiske ved Pinsekirkens tro og lære, er den måde, Helligånden giver sig til kende dels gennem tungetale og dels gennem helbredelser ved bøn og håndspålæggelse i menigheden. Tungetale er det fænomen, hvor enkelte eller flere af menighedens medlemmer under en trancelignende tilstand bryder ud i sang eller tale. Det sker spontant og normalt på et uforståeligt sprog, som kun enkelte i menigheden er i stand til at oversætte eller fortolke. Tungetalen menes at indeholde budskaber direkte fra Gud og spiller en stor rolle i pinsekirkernes tro og praksis. Det samme gør helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. I princippet er det muligt for alle i Pinsekirken at helbrede ved bøn og håndspålæggelse. Man har dog en udbredt forståelse af, at enkelte medlemmer har særlige nådegaver, der sætter dem i stand til at helbrede med stærkere helligåndskræfter end andre. Globalt set er Pinsekirken det hurtigst voksende kirkesamfund. Baptistkirken Baptisterne er, ligesom Luthers og Calvins kirker, børn af 1500-tallets reformation. Fordi Lutherdommen blev indført i Danmark 1536, blev de få baptister, der var i landet, forfulgt. Først i 1800-tallet blev den første baptist døbt i Danmark. Der er baptistkirker i over 200 lande. Der er ca døbte medlemmer af Baptistkirken i Danmark, fordelt på 47 menigheder Den største forskel mellem folkekirken og baptistkirken er synet på dåben. I baptistkirken har man ikke barnedåb, men voksendåb eller Troendes dåb, som man kalder det. Når man har barnedåb i folkekirken, er det fordi, der lægges vægt på, at det er Gud, der handler i dåben og vil vise at Guds modtagelse af os ikke er noget, vi skal gøre os fortjent til, men at det alene skyldes Guds nåde. I baptistkirken siger man også, at Gud elsker alle mennesker, uden at de har gjort sig fortjent til det, og at troen er en gave fra Gud, men i baptistkirken ser man dåben som en håndgribelig bekræftelse på Guds kærlighed til det enkelte menneske, og som menneskets synlige svar til Gud. Det betyder, at man i baptistkirken kun døber mennesker, der selv ønsker at blive døbt, og som på den måde bekender sin tro og taknemmelighed over for Gud. Selve dåbsritualet er også anderledes end i folkekirken, hvor barnet kun får vand på hovedet. Når man bliver døbt i baptistkirken bliver man dykket helt ned i et bassin med vand. 4

5 Metodistkirken Metodistkirken har sine rødder i den åndelige og sociale vækkelse i England i 1700-tallet. En mand ved navn John Wesley stod i spidsen. Kirken virker ud fra centrale sætninger som Tro virksom i kærlighed og Tro uden gerning er ufrugtbar. Metodistkirken blev anerkendt i Danmark i Det er en lille kirke i Danmark med kun ca medlemmer. Metodistkirken, som egentlig består af mange selvstændige kirker, har ca. 75 millioner medlemmer på verdensplan. Der er altså ca. lige mange metodister og lutheranere. Ordet "metodist" kommer af "metode", der på græsk egentlig betyder "at holde sig til en vej". De første kristne blev kaldt "de der holdt sig til vejen" og dermed er en "metodist" en, der holder sig til den kristne vej. Metodistkirken har, ligesom folkekirken, to sakramenter: Dåb og Nadver. Og den mest almindelige form for dåb er barnedåb. Senere bekræftes eller bekendes dåbens indhold ved en konfirmation og optagelse i kirken; denne del har stor betydning i metodistkirken. Den største forskel mellem folkekirken og metodistkirken er nok måden at være kirke på. Indholdet er næsten ens, men formen er forskellig. År 1900: Fælleskirkelige bestræbelser katolsk kirkemøde I løbet af 1900-tallet begyndte man at arbejde hen imod et større samarbejde mellem de forskellige kristne kirkesamfund også kaldet den økumeniske bevægelse. Ordet økumeni har intet at gøre med økonomi. Økumeni betyder fælleskirkeligt og bruges om fællesskabet mellem de mange grene på vores kirkelige stamtræ. I Danmark f.eks. er der en række forskellige kirkesamfund. De samarbejder, og man kan forklare økumeni med de kirker og mennesker, der synes, at deres kirke er en del af noget større, nemlig Kristi kirke. Økumeni er, når man synes, det er et problem, at kirker ikke kan fejre nadver sammen og ikke anerkender hinandens dåb som værende rigtige. Hvis man skæver til Bibelen, så er tanken om kristen enhed stærk. Det findes i udtryk som i Kristus er vi alle ét, men det betyder ikke det samme, som at vi skal være ens. I Johs peges på enheden mellem disciplene og alle de, som tager imod vidner om, hvem Gud er. Det kan man vist godt sige er et ideal, som vi aldrig har formået at fastholde. Enhedstanken er 5

6 meget stærk helt fra begyndelsen. Se f.eks. også 1.Kor , der præsenterer tanken om den kristne menighed som Kristi legeme. Råd og nævn i Danmark såvel som internationalt arbejder for den økumeniske sag: I 1939 Blev det Økumenisk Fællesråd i Danmark oprettet. I 1948 skabtes Kirkernes Verdensråd (den katolske kirke er ikke med, og den ortodokse kirke har kun observatørstatus). I 1954 dannede man Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, som skulle være med til at skabe samarbejde på tværs af de enkelte kirkesamfund i Danmark. I 2004 stiftedes Danske Kirkers Råd. Vatikanerkoncilet Vatikanerkoncil betyder katolsk kirkemøde. Stik mod alle forventninger fik mødet virkelig sat skub i det kirkelige samarbejde og blev et gennembrud for samtaler ikke bare mellem den katolske kirke og andre kirkesamfund, men i lige så høj grad disse samfund indbyrdes. Det er efter, eller midtvejs i, dette 3 år lange kirkemøde, at øst og vest atter begynder at samtale efter fuldstændig stilstand siden 1054! Man opfatter nu hinanden som søsterkirker. Kirkemødet skabte altså samtaler på kryds og tværs kirkerne imellem. Vi vil faktisk gerne forstå hinanden, og mødet satte en meget vigtig udvikling i gang og har på en måde sat en parentes om de splittelser, der har været op igennem tiden. Samtalerne skabte også møde med andre kirketraditioner og medførte en ny tilgang og forståelse for at benytte andre traditioner end de, der stammer fra ens egen kirke. I starten af 90 erne var der f.eks. mange, der anskaffede sig lysglober til kirkerne, men der var også massive røster, som anså denne tradition for at være særlig katolsk. Et modspørgsmål til dette kunne meget vel være, om det at bruge lys skulle være forbeholdt katolikkerne, eller om lystænding helt fra begyndelsen har været en vigtig tradition for kristne. Den Evangelisk Lutherske Kirke i Danmark - folkekirken Der er ca sogne i Danmark. Alle bor i et sogn og tilhører en bestemt kirke. Præsten er ansvarlig for forkyndelsen i sognet, for sjælesorg, nadver og dåb samt det folkelige fællesskab med befolkningen i sognet. 6

7 Ud over præsten er der et menighedsråd, og det har også ansvar for, at der er gode kår for alle folk i sognet. Når man vælges til et menighedsråd, forpligter man sig på følgende: Jeg lover på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangeliske-lutherske folkekirke, så den kan byde gode kår for den kristne menigheds liv og vækst! Et menighedsråd har altså ikke blot ansvar for en masse administrativt i forhold til kirkerne, sørge for præstebolig, kirkegård etc. Det handler også om liv og vækst. Hvis man ønsker at gøre brug af sin demokratiske ret, kan man forholdsvist nemt komme ind i et menighedsråd! Det er vigtigt at fastholde, at kirken er os. Dvs. at man ikke behøver at være særdeles teologisk bevandret for at have en holdning til og nogle ideer om, hvordan kirken er/kan være. Hvis man vil noget med kirken, er det vigtigt, at man er med til at debattere gudstjeneste og sætter fokus på, hvad man ønsker sig. Måske i form af nye salmer, anderledes musik, mere forklaring til prædikenen, præsentation af tema etc. Vores grundlov præciserer, at vores kirke er en folkekirke, der understøttes af staten. Dvs. at den ikke længere er under staten, som blev løst fra det religiøse grundlag. Religionsfrihed blev indført, og kirken er formentlig stadig folkekirke, alene fordi der er så mange medlemmer i den et overvældende flertal. Der er i Danmark stor debat om forholdet mellem stat og kirke: én gruppe ønsker en total løsrivelse fra staten, mens andre er bange for denne bevægelse, for hvilke grupper i kirken vil så tage magten? I dag handler spørgsmålet specielt om, hvem der kan udtale sig på kirkens vegne. Og det kan vel i virkeligheden ingen og alle. Som det er nu, er dronningen og kirkeministeren de øverst ansvarlige, men de gør intet uden at høre forskellige grupper først: Biskopperne, menighedsrådsforeningen, præsteforeningen, de forskellige kirkelige retninger, Indre Mission, grundtvigianerne, KFUM og KFUK etc. 7

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Modul 8 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig i hele

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene

Det er blevet formuleret som tre alener : Skriften alene Kristus alene Troen alene Luthersk eller Kristen? (Undervisning i Fyns Frimenighed d.21/11 2010). På løbesedlen står der: Hvorfor kalder vi os lutherske, pinsevenner eller baptister? Og som lutherske kalder man sig LMere, IMere,

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER

København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER Antal og kendetegn Der er flere end 325 frikirker i Danmark. Tilsammen har de mindst 30.000 medlemmer. Variationen de enkelte kirker imellem er meget stor, men

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber,

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER

ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER ASGER CHR. HØJLUND URIMELIGT GODT NYT LUTHERS REFORMATORISKE OPDAGELSE OG DENS KONSEKVENSER URIMELIGT GODT NYT Luthers reformatoriske opdagelse og dens konsekvenser ASGER CHR. HØJLUND KOLON Indhold Indledning:

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Kirkens væsen og opgave

Kirkens væsen og opgave Kirkens væsen og opgave Kirkernes Verdensråd har offentliggjort et oplæg til et fælles-kirkeligt dokument om kirkens væsen og opgave. 1 En teologisk arbejdsgruppe har udarbejdet det nedenfor gengivne svar,

Læs mere

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 1. juni 2014 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh. 17,20-26. 2. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg. Dåb: DDS 450,1-2

Læs mere

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014!

Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Hans Olav Okkels ved jubilæumsstævnet 27.9.2014 I DAG FEJRER VI, at 11 præster for 50 år siden formulerede Kirkens Ja og Nej til forsvar

Læs mere

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Sådan må vi også tale om det gamle år og det nye år. Det gamle kan vi sige meget om. Det nye kun ganske lidt.

Sådan må vi også tale om det gamle år og det nye år. Det gamle kan vi sige meget om. Det nye kun ganske lidt. Nytårsdag Luk. 2,21 712, 425, 136 / 56, 462, 121 Høve+Holsteinborg Året, som i dag oprinder, hilser vi med håb til Gud, ingen ved, om, når det svinder, han det da kan synge ud; men, vor Gud, vi tror og

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER

KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKE - EKKLESIOLOGI Ekklesiologi betyder læ ren om kirken (ekklesia) Ekklesia sta mmer fra det græ ske ord ekkaleo, som betyder kalde ud. Ekklesia bruges derfor i den græske

Læs mere

KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER

KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER KIRKE - EKKLESIOLOGI Ekklesiologi betyder læ ren om kirken (ekklesia) Ekklesia sta mmer fra det græ ske ord ekkaleo, som betyder kalde ud. Ekklesia bruges derfor i den græske

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning. VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Ritual for optagelse. i den katolske Kirkes. fulde fællesskab

Ritual for optagelse. i den katolske Kirkes. fulde fællesskab Ritual for optagelse i den katolske Kirkes fulde fællesskab Godkendt af biskop Hans L.Martensen den 13. marts 1975 Fornyet godkendt ad experimentum af biskop Czeslaw Kozon den 5. november 1998 Ansgarstiftelsens

Læs mere

DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM

DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DET PROTESTANTISKE RITUAL-RUM AT AFLÆSE DET RELIGIØSE RUM De fleste vil når de besøger en kirke eller et andet religiøst rum

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Haderslev-artiklerne 2007

Haderslev-artiklerne 2007 Haderslev-artiklerne 2007 Indledning I foråret 2006 udfoldede der sig i de kirkelige medier en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse. Den augsburgske Bekendelse er det dokument, som de lutherske

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere