Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Petersen, Christina; Risbjerg, Lars Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 62 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Petersen, Christina; Risbjerg, Lars (29) : Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 62 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and lares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : info@nationalbanken.dk Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller info@nationalbanken.dk Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 Resumé Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed for konjunkturudviklingen. Danske ikke-finansielle virksomheder har en høj grad af egenfinansiering af deres ikke-finansielle investeringer. Under en højkonjunktur er der tegn på, at virksomhederne normalt først finansierer sig internt. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Omkostningerne ved finansiering via ejerandelsbeviser er normalt højere end ved gældsfinansiering, men for børsnoterede virksomheder passer resultaterne med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i et opsving. Virksomhedernes korte låntagning stiger normalt i begyndelsen af en lavkonjunktur. For ikke-finansielle virksomheder under ét stiger anden kort låntagning mere end kort låntagning fra pengeinstitutter, mens der for børsnoterede virksomheder ikke synes at ske en substitution fra kort låntagning i pengeinstitutter til anden kort låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur. Små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvist mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Abstract Access to finance and the financing terms are important for firms' investments and thus the business cycle developments. Danish non-financial corporations to a large extent finance their nonfinancial investments internally e.g. via retained earnings. During a business cycle expansion the analysis indicates, that corporations firstly finance themselves internally. Hereafter more expensive external debt financing is applied as the possibilities for internal financing gradually are exhausted. The costs of equity financing are normally higher than debt financing. However, for listed companies the results are consistent with at pattern where equity financing precede debt financing during an economic expansion. This is related to the fact that the cost of equity fi-

5 4 nancing tend to fall at times of a rising stock market as it is typically the case already in the early phase of a economic expansion. Non-financial corporations normally increase their short-term borrowing in the early phase of an economic downturn. For corporations as a whole other short-term borrowing is rising more than short-term borrowing in banks, while the substitution away from short-term bank loans to other short-term loans does not seem to apply for borrowing by listed companies. Compared with large enterprises small and medium-sized enterprises have a larger share of debt in relation to their total balance and apply banks and mortgage-credit institutions relatively more.

6 TP PT Jf. PT og 5 1. Introduktion og sammenfatning Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed konjunkturudvikling. Formålet med dette papir er empirisk at belyse, hvordan danske ikke-finansielle virksomheder finansierer deres aktiviteter. Fokus er på sammenhængen med konjunkturudviklingen. Der ses desuden på betydningen af virksomhedernes størrelse for deres finansiering. Det er fx en udbredt antagelse, at mindre virksomheder ofte har vanskeligere ved at finansiere sig eksternt end større virksomheder. Den danske erhvervsstruktur er domineret af små- og mellemstore virksomheder. Endelig belyses virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering, som har betydning for investeringerne. Den empiriske analyse afdækker en række stiliserede karakteristika for virksomhedernes finansiering: Finansieringskilder Virksomhederne har en høj grad af egenfinansiering i form af tilbageholdt indtjening, og virksomhedernes bruttoopsparing følger bruttoinvesteringerne forholdsvis tæt. Virksomhedernes eksterne finansiering sker primært ved låntagning frem for ved udstedelse af ejerandelsbeviser. Det gælder også for børsnoterede virksomheder. Danske virksomheders finansiering minder meget om finansieringen af euroområdets virksomheder. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering. Den høje grad af egenfinansiering kan hænge sammen med, at erhvervsdrivende fonde spiller en stor rolle i Danmark. Fondene er normalt mere tålmodige ejere, der kræver mindre udbetaling af udbytte end andre ejere og investorer, hvorfor den løbende indtjening i højere grad kan anvendes til finansiering af virksomhedernes investeringer. Finansiering og konjunkturudviklingen Konjunkturbevægelserne i erhvervslån kommer typisk knap et år efter konjunkturudviklingen. Analysen peger på, at virksomhederne ved en konjunkturopgang med pres for øgede investeringer først finansierer sig internt fx i form af tilbageholdt indtjening. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Resultaterne stemmer godt overens med teorien 1 for rangordningen af virksomhedernes finansieringtp empiriske undersøgelser fra andre lande. 1 Myers og Majluf (1984).

7 6 For børsnoterede virksomheder er aktiefinansieringen nogenlunde sammenfaldende med konjunkturbevægelserne, og resultaterne passer med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i en konjunkturopgang. Der er dermed et element af timing i de børsnoterede virksomheders aktieudstedelser. Virksomhedernes korte låntagning tenderer at stige i begyndelsen af en lavkonjunktur. Baggrunden kan være, at virksomhederne initialt øger deres lagre og kun gradvist tilpasser produktionen. Virksomhederne kan også tænkes at udnytte deres lånemuligheder i forventning om, at det bliver sværere at opnå lån fremover. Resultaterne stemmer godt overens med undersøgelser fra andre lande. Virksomhederne under ét øger især anden kort låntagning end fra pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur. Substitutionen væk fra kort låntagning i pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur synes imidlertid ikke at gøre sig gældende for børsnoterede virksomheder, der typisk er større virksomheder. Finansieringsomkostninger Virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af ejerandelsbeviser er generelt højere end ved gældsfinansiering. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, udbetaler forholdsvis større udbytte end noterede virksomheder og har større omkostninger ved finansiering via ejerandelsbeviser end noterede virksomheder. Finansiering og virksomhedsstørrelse De små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Bedømt ud fra beholdningen af materielle anlægsaktiver har små og mellemstore virksomheder forholdsmæssigt set samme muligheder for at stille sikkerhed for lån som store virksomheder. Store virksomheder har imidlertid en større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan benyttes som sikkerhed. Små og mellemstore virksomheder har forholdsvis flere likvide aktiver end store, hvilket indikerer, at de kan være mere begrænsede med hensyn til ekstern finansiering. Hovedsigtet med analysen er at fremdrage en række stiliserede empiriske karakteristika for virksomhedernes finansiering. Tilgangen er inspireret af ECB (27a), hvor der gives et overblik over virksomhedernes finansiering i euroområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Nationalbanken (26) analyserer børsnoterede virksomheders aktiefinansiering. Et af resultaterne

8 7 er, at det danske marked for børsnoterede aktier er forholdsvist lille sammenlignet med andre lande. Berg og Sørensen (25) ser på danske virksomheders finansiering med henblik på at sammenligne det danske finansielle system med euroområdets. De finder, at danske virksomheders finansieringsmønster i grove træk ligger tæt op ad eurolandenes virksomheder. Metoden til analysen af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes forskellige finansieringsformer er lig den, som fx anvendes i Covas og Den Haan (27). Den konjunkturelle udvikling i danske virksomheders finansiering er også belyst i Abildgren (27), der analyserer danske virksomheders låntagning i penge- og realkreditinstitutter siden 2. verdenskrig. Ifølge analysen er der over tid indtruffet et skifte i konjunkturbevægelserne i erhvervslån fra at være sammenfaldende med konjunkturudviklingen til at komme omkring et år efter. Der peges på, at mere restriktiv adgang til kredit førhen kan have givet virksomhederne incitament til at låne tidligt i konjunkturudviklingen. En større udbredelse af erhvervsdrivende fonde, der har givet virksomhederne mulighed for at finansiere en større del af investeringerne ved tilbageholdt indtjening, angives også som en mulig forklaring. Dette papir bidrager med konstruktionen af tidsserier for danske børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden , der muliggør en analyse over en længere periode af virksomhedernes forskellige finansieringskilder og ikke alene låntagning i penge- og realkreditinstitutter. I det følgende beskrives først ikke-finansielle virksomheders finansiering og kapitalstruktur. Herefter analyseres den konjunkturelle udvikling i forskellige finansieringskilder. Virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering diskuteres efterfølgende. Afslutningsvis belyses sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse og deres finansiering. Herudover er der fire appendiks: Appendiks 1. Virksomhedernes finansiering og kapitalstruktur Appendiks 2. Virksomhedernes finansiering og konjunkturudviklingen Appendiks 3. Omkostninger ved ejerandelsfinansiering Appendiks 4. Data for børsnoterede virksomheder

9 8 2. Finansieringskilder Overordnet set kan en virksomhed finansiere sine investeringer (ikkefinansielle såvel som finansielle) dels internt i form af tilbageholdt indtjening og ved afhændelse af aktiver og dels eksternt gennem låntagning eller udstedelse af ejerandelsbeviser. De danske ikke-finansielle virksomheder under ét finansierer sig i stort omfang internt, hvilket afspejler sig i, at virksomhedernes (ikke-finansielle) investeringer stort set er dækket af deres opsparing, så deres behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud (nettofordringserhvervelse med modsat fortegn) er forholdsvis begrænset, jf. figur 1. VIRKSOMHEDERS INVESTERINGER OG FINANSIERING I FORHOLD TIL BRUTTOVÆRDITILVÆKST Figur 1 Pct Ikke-finansielle investeringer Investeringer i ejerandele Andre finansielle investeringer Intern finansiering (-) Ejerandelsfinansiering (-) Gældsfinansiering (-) Opsparingsunderskud Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Gældsfinansiering er finansiering ekskl. finansiering via ejerandelsbeviser. Intern finansiering er bruttoopsparing mv. Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Ikke-finansielle investeringer er opgjort brutto. Danmarks Statistik. Det er også kendetegnende, at den interne finansiering udvikler sig mere jævnt end den eksterne finansiering. Tilsvarende er der mindre udsving i de ikke-finansielle investeringer sammenlignet med de finansielle investeringer. Set over perioden overstiger virksomhedernes eksterne finansiering i form af låntagning og udstedelse af ejerandelsbeviser langt deres opsparingsunderskud. Det afspejler, at virksomhederne under ét har opbygget deres beholdning af finansielle aktiver, herunder for en stor dels vedkommende i form af ejerandelsbeviser. Finansieringen heraf er primært sket i form af gældsfinansiering særligt i forbindelse med konjunkturopgang. Det kan indikere, at den øgede låntagning i nogen grad er gået til finansiering af virksomhedssammenlægninger og -overtagelser.

10 9 Virksomhedernes ejerandele i andre virksomheder er relateret til erhvervsdrivende fonde. Udbredelsen af fonde i dansk erhvervsliv afspejler sig i, at ikke-finansielle selskaber, hvor erhvervsdrivende fonde indgår, har en stor ejerandel i noterede aktier i ikke-finansielle virksomheder. Et betydeligt antal danske virksomheder, herunder nogle af de største, kontrolleres af erhvervsdrivende fonde. Dette er et særkende ved dansk økonomi. I de fleste andre lande har fonde ingen nævneværdig betydning. Fondene kan være mere "tålmodige" ejere end andre ejere eller investorer, der i nogle tilfælde har en længere tidshorisont og lægger forholdsvis mindre vægt på det kortsigtede afkast ved ejerskab i virksomheden. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor den løbende indtjening kan finansiere så stor en del af investeringerne i Danmark. 2 Sammenligning med euroområdet Danske virksomheders finansiering har mange fællestræk med finansieringen af euroområdets virksomheder. Fordelingen af ikke-finansielle virksomheders finansiering fra forskellige kilder i euroområdet og Danmark over perioden er vist i figur 2. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering end euroområdets virksomheder. Det kan hænge sammen med den forholdsvis store udbredelse af fondsejerskab i Danmark. 3 Gældsfinansiering udgør hovedparten af den eksterne finansiering og står omtrent for den samme andel af den samlede eksterne finansiering i Danmark og euroområdet. Hovedparten af virksomhedernes finansielle passiver udgøres af ejerandelsbeviser i både Danmark og euroområdet, jf. figur 3. Udeståendet af børsnoterede aktier 4 og virksomhedsobligationer i forhold til BNP er nogenlunde det samme for danske og euroområdets virksomheder. I den forstand har danske virksomheder nogenlunde den samme grad af markedsbaseret finansiering som euroområdets. Lån fra kreditinstitutter udgør godt halvdelen af virksomhedernes samlede lån i både euroområdet og Danmark. 2 Bjørn og Hovard (21) finder, at fondsejede virksomheder klarer sig godt sammenlignet med andre virksomheder, hvad angår afkast til ejerne. 3 Der er også tætte økonomiske bånd mellem mange europæiske virksomheder, jf. ECB (27a). 4 Værdien af unoterede ejerandelsbeviser i forhold til BNP lå også på nogenlunde samme niveau i euroområdet og Danmark indtil 25, hvor der sker en stor stigning i værdien i forbindelse med de store kursstigninger på aktiemarkedet. Mens værdien af børsnoterede aktier kan observeres direkte, skal værdien af unoterede ejerandelsbeviser estimeres, jf. Appendiks 3.

11 1 FORDELING AF AKKUMULERET FINANSIERING Figur 2 Pct Euroområdet Danmark Intern finansiering Ejerandelsfinansiering Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Akkumuleret finansiering er summen af nettotilgang i de enkelte finansieringskilder normeret med BNP de enkelte år over perioden Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Statsgaranterede enheders finansiering via obligationsudstedelser indgår i obligationer mv. for Danmark. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE PASSIVER I FORHOLD TIL BNP I 27 Figur 3 Pct Euroområdet Danmark Børsnoterede aktier Unoterede ejerandele Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Børsnoterede virksomheder De børsnoterede ikke-finansielle virksomheders balance udgør omkring en fjerdedel af balancen for ikke-finansielle virksomheder under ét. 5 Ligesom 5 Baseret på data fra 24.

12 11 andre ikke-finansielle virksomheder finansierer børsnoterede ikkefinansielle virksomheder sig hovedsageligt internt, og deres eksterne finansiering sker primært i form af låntagning frem for aktieemissioner, jf. figur 4. BØRSNOTEREDE IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS FINANSIERING I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 4 Pct Anm.: Kilde: Intern finansiering Aktieemission Gældsfinansiering Aktieemissioner er bruttoemissioner dvs. nedskrivninger af aktiekapital, og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Intern finansiering er resultat efter skat tillagt samlede afskrivninger. Account Data.

13 12 3. Finansiering og konjunkturudviklingen Adgangen til og vilkårene for virksomhedernes finansiering hænger sammen med konjunkturudviklingen. Virksomhedernes adgang til finansiering er typisk lempeligere i højkonjunktur og strammere i lavkonjunktur. Det hænger bl.a. sammen med, at værdien af virksomhederne typisk falder i en lavkonjunktur, herunder værdien af aktiver, som kan stilles til sikkerhed ved låntagning og omvendt i en højkonjunktur. Udviklingen i virksomhedernes balance kan dermed forstærke og forlænge konjunkturudsving. Bankernes balance og udbud af lån påvirkes ligeledes af konjunkturudviklingen, jf. Appendiks 2. Pecking-order-teorien for virksomhedernes finansiering tilsiger, at virksomhederne fx under en højkonjunktur først finansierer sig internt ved tilbageholdt indtjening eller salg af (likvide) aktiver, der er billigere end ekstern finansiering, der er behæftet med såkaldte agencyomkostninger, jf. Appendiks 1. For at få indblik i den konjunkturelle sammenhæng er det nyttigt at anvende data for virksomhedernes finansiering over en længere periode. Der anvendes i første omgang årsdata tilbage til 198 for virksomhedernes interne finansiering (bruttoopsparing), lån (lån i penge- og realkreditinstitutter) og for virksomhedernes behov for ekstern finansiering (opsparingsunderskud, dvs. nettofordringserhvervelse med modsat fortegn). 6 Man kan få et indtryk af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes behov for ekstern finansiering og finansieringskilder ved at beregne korrelationen mellem den cykliske komponent i det reale BNP på den ene side og den cykliske komponent i virksomhedernes opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån i penge- og realkreditinstitutter på den anden side. 7 Konkret beregnes korrelationen mellem (den cykliske komponent i) det reale BNP og (den cykliske komponent i) de forudgående to, samtidige og to efterfølgende års opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån. Virksomhedernes egenfinansiering udtrykt ved bruttoopsparingen er positivt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter den interne finansiering gradvist bliver kontracyklisk, jf. figur 5. Sammenholdes virksomhedernes 6 Virksomhedernes behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud tager ikke højde for, at virksomhederne kan finansiere sig internt ved at sælge deres (likvide) finansielle aktiver. Det kunne tale for at trække virksomhedernes (likvide) aktiver fra deres nettolåntagning for at få et mål for deres eksterne finansieringsbehov. Virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver kan på den anden side være påvirket af forhold, der ikke afspejler muligheden for intern finansiering af investeringer fx lån til andre virksomheder inden for en koncern eller midler reserveret til virksomhedssammenlægninger og -overtagelser. Det er desuden vanskeligt at få en længere tidsserie for virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver. 7 Den cykliske komponent i en variabel kan opfattes som variablens afvigelse fra et glidende gennemsnit eller fra trenden.

14 13 bruttooverskud med konjunkturudviklingen fås en næsten identisk udvikling som for bruttoopsparingen (ikke vist). 8 Virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter (den cykliske komponent) er derimod negativt korreleret med BNP (den cykliske komponent) med tidligere værdier af BNP, og korrelationen stiger herefter. Korrelationsmønsteret passer med, at virksomhederne typisk finansierer sig ved intern finansiering i begyndelsen af en højkonjunktur, mens de senere i en højkonjunktur typisk i højere grad anvender lånefinansiering, når mulighederne for intern finansiering bliver mere begrænsede (bl.a. fordi indtjeningen falder i forbindelse med stigende lønomkostninger) og behovet for investeringer og finansiering heraf stiger, fordi den ledige kapacitet efterhånden er udnyttet. Udbuddet af lån fra penge- og realkreditinstitutter kan desuden afvente, at et konjunkturopsving med en vis forsinkelse afspejler sig i den regnskabsmæssige værdiansættelse af virksomhedernes aktiver, som kan anvendes som sikkerhed i forbindelse med låntagning. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS BRUTTOOPSPARING, OPSPARINGSUNDERSKUD OG LÅN TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 5,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, År Bruttoopsparing Opsparingsunderskud Lån i penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Bruttoopsparing, opsparingsunderskud og lån er deflateret med BNP-deflatoren baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i låntagning har ligheder med udviklingen i virksomhedernes opsparingsunderskud. Det er indikation på, at når virksomhederne har behov for ekstern finansiering, så finansierer de sig via låntagning. Det udelukker imidlertid ikke, at virksomhederne samtidig også anvender udstedelser af ejerandelsbeviser tidligt i et opsving, jf. nedenfor. 8 Bruttooverskuddet tager ikke højde for formueindkomst (fx renter på virksomhedsgæld og overført overskud eller udbytter fra aktiviteter i udlandet), afskrivninger og selskabsskat. Der er således tale om en grov indikator.

15 14 Den konjunkturelle sammenhæng mellem virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter og BNP beregnet på basis af kvartalsdata bekræfter billedet af, at (den cykliske komponent af) erhvervsudlånene typisk kommer ret sent i en højkonjunktur, jf. figur 6. 9 Konjunkturbevægelserne i udlån fra penge- og realkreditinstitutter kommer knap et år efter konjunkturudviklingen. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS UDLÅN FRA KREDITINSTITUTTER TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 6,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, Kvartaler Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Udlånsserierne er deflateret med BNP-deflatoren. For perioden før 1993 er der tale om udlån til erhverv, mens data herefter er for udlån til ikke-finansielle virksomheder. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udlån fra realkreditinstitutter synes at komme lidt efter udlån fra pengeinstitutter. Det kan hænge sammen med, at der er en særlig lang planlægningsrelateret forsinkelse i virksomhedernes byggeinvesteringer, 1 og at muligheden for realkreditlån forbedres, efterhånden som værdiansættelsen af sikkerhederne for realkreditlånene stiger i et konjunkturopsving. 11 De finansielle konti for ikke-finansielle virksomheder giver information om udviklingen i virksomhedernes samlede låntagning ud over lån fra pengeog realkreditinstitutter. Der findes kvartalsdata herfor tilbage til slutningen af Alle former for låntagning er negativt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter låntagningen gradvist bliver procyklisk, jf. figur 7. 9 Et tilsvarende billede fås, hvis korrelationen mellem virksomhedernes låntagning og investeringer beregnes (ikke vist). 1 Jf. Knudsen og Øland (24) for analyse af korrelationen mellem den cykliske komponent i erhvervenes bygge- og materialeinvesteringer og BNP. 11 Danske husholdningers låntagning i penge- og realkreditinstitutter kommer typisk før virksomhedernes låntagning i en højkonjunktur, jf. Risbjerg (26). Det hænger sammen med, at det private forbrug typisk kommer før investeringerne i konjunkturudviklingen.

16 15 Det er vanskeligt at identificere klare forskelle i korrelationsmønstret for forskellige gældstyper. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS LÅNTAGNING I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 7,8,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8 Anm.: Kilde: Kvartaler Gæld Lån Korte lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Korte lån i pengeinstiutter Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 16. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Anden gæld dækker bl.a. over lån via obligationsudstedelser, lån fra andre virksomheder, handelskreditter, skyldig skat mv. Danmarks Statistisk og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i forskellige typer af låntagning viser, at kort låntagning tenderer at stige mere end lang låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur, jf. figur 8. I begyndelsen af en højkonjunktur er der tegn på, at kort lån stiger mindre end lange lån. Omkring 2/3 af virksomhedernes lån er langfristede, dvs. har en oprindelig løbetid på over 1 år. Det er særligt andre korte lån end korte lån i pengeinstitutter, som bevæger sig modsat konjunkturudviklingen til at begynde med, jf. figur 9. Mønsteret for den korte låntagning stemmer godt overens med flere empiriske studier fra andre lande, som viser at virksomheder typisk initialt øger deres låntagning i form af korte lån i forbindelse med en pengepolitisk renteforhøjelse eller konjunkturafmatning. 12 En forklaring kan være, at virksomhederne i begyndelsen af en afmatning låner til opbygning af lagre for først herefter gradvist at tilpasse produktionen. Virksomhederne kan også initialt øge deres låntagning i forventning om fremtidige kreditstramninger og for at modgå afmatningen i den økonomiske aktivitet. Undersøgelser fra andre lande peger på, at det især er større virksomheder, som øger deres korte låntagning, jf. Appendiks 2. Empiriske analyser fra andre lande peger også på, at virksomhederne i højere grad anvender kort låntagning i penge- 12 Jf. Christiano, Eichenbaum og Evans (1996) og Bonci og Columba (28).

17 16 institutter end anden gældsfinansiering under en højkonjunktur, hvor mulighederne for finansiering forbedres, mens de substituerer hen imod anden gældsfinansiering fx handelskreditter under en lavkonjunktur. 13 UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE LÅN Figur 8 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Korte lån Lange lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Andre lån Anden gæld Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Anden gæld indeholder andre lån, lån via obligationsudstedelser, handelskreditter og skyldig skat. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE KORTE LÅN Figur 9 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Lån i pengeinstitutter Korte lån i pengeinstitutter Andre korte lån Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra pengeinstitutter er ekskl. udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 13 Jf. Lopez (27).

18 17 Børsnoterede virksomheder For nærmere at belyse den konjunkturelle udvikling over en længere periode i virksomhedernes finansiering via aktier og samlede låntagning er der dannet en tidsserie for børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden Tidsserierne for de børsnoterede virksomheder er konstrueret på baggrund af data for enkeltvirksomheder hentet fra databasen Account Data, jf. Appendiks 4. Udviklingen i de børsnoterede virksomheders forskellige finansieringskilder over en konjunkturcykel minder også meget om den, som gælder for virksomhederne under ét. Korrelationen mellem den cykliske komponent i virksomhedernes løbende interne finansiering i form af tilbageholdt indtjening og den cykliske komponent i BNP tenderer til at falde løbende, mens korrelationen mellem låntagning og BNP stiger, jf. figur 1. Udviklingen i den cykliske komponent stemmer overens med, at de børsnoterede virksomheders samlede låntagning og lån fra penge- og realkreditinstitutter sker med en vis forsinkelse i forhold til konjunkturudviklingen, som det også er tilfældet for udlån fra penge- og realkreditinstitutter til virksomhederne under ét. Korrelationsudviklingen i de børsnoterede virksomheders samlede eksterne finansiering (aktie- og lånefinansiering) følger udviklingen i virksomhedernes låntagning, der står for hovedparten af den eksterne finansiering. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS FINANSIERINGSKILDER FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 1,6,4,2 -,2 -,4 -, År Aktieemission Gæld Lån i kreditinstitutter Ekstern finansiering Intern finansiering Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Ekstern finansiering er summen af aktieemissioner og gæld. Baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger.

19 18 Der er stor forskel på korrelationen med BNP for de børsnoterede virksomheders korte og lange låntagning over en konjunkturcykel, jf. figur Forskellen bliver dog mindre udtalt, når der ses på korrelationen med virksomhedernes resultat (ikke vist) frem for BNP. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS KORTE OG LANGE LÅN FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 11,6,4,2 -,2 -,4 -, Lange lån i penge- og realkreditinstitutter Lang gæld i alt År Korte lån i penge- og realkreditinstitutter Kort gæld i alt Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger. De børsnoterede virksomheders lange låntagning er kontracyklisk, mens den korte låntagning er overvejende procyklisk. Korrelationsmønsteret for den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter kan dog tolkes som tydeligt kontracyklisk i begyndelsen af en konjunkturfase. Det indikerer, at børsnoterede ikke-finansielle virksomheder i begyndelsen af en lavkonjunktur øger den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter mere end anden kort låntagning, hvor den modsatte tendens gør sig gældende for ikke-finansielle virksomheder under ét. 15 Den cykliske del af de børsnoterede virksomheders aktieemissioner er positivt korreleret med forudgående værdier af den cykliske komponent af BNP. Det peger på, at aktiefinansiering kommer tidligere end gældsfinansiering i et konjunkturforløb. 16 Korrelationen mellem aktieemissioner og BNP er desuden beregnet på kvartalsdata for perioden , jf. figur 12. Korrelationsmønsteret er konsistent med, at aktiekurserne tenderer at være høje forud for aktieemissionerne i en højkonjunktur. Det indikerer, at børsnote- 14 Tilsvarende resultater fås på Canadiske data, jf. Covas, og den Haan (27). 15 En direkte sammenligning af udviklingen under høj- og lavkonjunktur i børsnoterede virksomheders korte gæld og korte låntagning i pengeinstitutterne bekræfter dette billede (ikke vist) 16 Resultatet for låntagning og aktieemission er lig tilsvarende undersøgelser for USA og Canada, jf. Covas og Den Haan (26a) og (27).

20 19 rede virksomheder timer deres aktieudstedelser, så de foretages, når omkostningerne ved aktieemission er lave, dvs. når aktiekurserne er høje, jf. market-timing-teorien beskrevet i Appendiks KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS AKTIEEMISSION OG AKTIEPRISER Figur 12,8,6,4,2 -,2 -,4 -, Kvartaler Aktieindeks Aktieemissioner Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Emissioner for eksisterende ikke-finansielle virksomheder, dvs. børsintroduktioner, er ikke medtaget. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Se Appendiks 4 for nærmere beskrivelse af data. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Account Data, OMX Nasdaq Copenhagen, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 17 Korajczyk og Levy (23) finder, at for amerikanske virksomheder øges sandsynligheden for, at virksomheder foretager aktieudstedelser med forbedrede makroøkonomiske forhold og favorable forhold på aktiemarkedet. Det gælder især for virksomheder, der ikke er begrænsede i deres finansiering, mens virksomheder, der er begrænsede, i mindre grad timer deres aktieudstedelser. De Nederlandsche Bank (26) gennemgår empiriske studier på Hollandske data, som viser, at virksomhederne i højere grad end ellers udsteder aktier, når aktiekurserne stiger.

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

econstor Make Your Publication Visible

econstor Make Your Publication Visible econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Andersen, Allan Bødskov; Wagener, Tom Working Paper Extracting risk neutral probability densities

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Lave renter og billige lån, pas på overophedning

Lave renter og billige lån, pas på overophedning Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet

Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet 51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den

Læs mere

2011-12 EU-note E 27 Offentligt

2011-12 EU-note E 27 Offentligt 2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech 23. august 218 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER o o o Hver tredje erhvervsinvesteringskrone går til intellektuel

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Positive vurderinger af finansieringsklimaet

Positive vurderinger af finansieringsklimaet ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE januar 216 Positive vurderinger af finansieringsklimaet 2 blev året med de mest positive vurderinger af finansieringssituationen. Virksomhederne vurderede finansieringsklimaet

Læs mere

Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig

Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 218 Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Ejerledede og familieejede virksomheder er gode

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2018

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2018 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 24. maj 2018 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2018

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2018 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 25. oktober 2018 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2014

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2014 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 27. maj 2014 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. HALVÅR 218 Februar 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. Væksten er bredt funderet

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til Konjunktur teori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Introduktion Formål: Forstå hvad der driver afvigelserne ibnpfratrend Politik anbefalinger Kræver konstruktion

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

homes fremvisningsindeks

homes fremvisningsindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 9. november 2018 Stor fremgang i fremvisninger af lejligheder, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2013

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2013 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 29. oktober 2013 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2018

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2018 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 28. februar 2019 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2017

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2017 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 25. oktober 2017 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra

Læs mere

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014 Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været

Læs mere

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 4,2 mio. kr. i udbytte, svarende til 14 kr. pr aktie.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 4,2 mio. kr. i udbytte, svarende til 14 kr. pr aktie. Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ Copenhagen A/S Pandrup, den 26. september 2019 Årsregnskabsmeddelelse 2018/19 for Dantax

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010 Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for perioden 1. januar 30. september 2010 Faaborg, den 28. oktober 2010 Selskabsmeddelelse nr. 17/2010 Resume Stigende ordreindgang og forbedret

Læs mere