Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Petersen, Christina; Risbjerg, Lars Working Paper Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 62 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Petersen, Christina; Risbjerg, Lars (29) : Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 62 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and lares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 Resumé Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed for konjunkturudviklingen. Danske ikke-finansielle virksomheder har en høj grad af egenfinansiering af deres ikke-finansielle investeringer. Under en højkonjunktur er der tegn på, at virksomhederne normalt først finansierer sig internt. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Omkostningerne ved finansiering via ejerandelsbeviser er normalt højere end ved gældsfinansiering, men for børsnoterede virksomheder passer resultaterne med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i et opsving. Virksomhedernes korte låntagning stiger normalt i begyndelsen af en lavkonjunktur. For ikke-finansielle virksomheder under ét stiger anden kort låntagning mere end kort låntagning fra pengeinstitutter, mens der for børsnoterede virksomheder ikke synes at ske en substitution fra kort låntagning i pengeinstitutter til anden kort låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur. Små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvist mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Abstract Access to finance and the financing terms are important for firms' investments and thus the business cycle developments. Danish non-financial corporations to a large extent finance their nonfinancial investments internally e.g. via retained earnings. During a business cycle expansion the analysis indicates, that corporations firstly finance themselves internally. Hereafter more expensive external debt financing is applied as the possibilities for internal financing gradually are exhausted. The costs of equity financing are normally higher than debt financing. However, for listed companies the results are consistent with at pattern where equity financing precede debt financing during an economic expansion. This is related to the fact that the cost of equity fi-

5 4 nancing tend to fall at times of a rising stock market as it is typically the case already in the early phase of a economic expansion. Non-financial corporations normally increase their short-term borrowing in the early phase of an economic downturn. For corporations as a whole other short-term borrowing is rising more than short-term borrowing in banks, while the substitution away from short-term bank loans to other short-term loans does not seem to apply for borrowing by listed companies. Compared with large enterprises small and medium-sized enterprises have a larger share of debt in relation to their total balance and apply banks and mortgage-credit institutions relatively more.

6 TP PT Jf. PT og 5 1. Introduktion og sammenfatning Virksomhedernes muligheder for finansiering og vilkårene herfor har betydning for deres investeringer, og dermed konjunkturudvikling. Formålet med dette papir er empirisk at belyse, hvordan danske ikke-finansielle virksomheder finansierer deres aktiviteter. Fokus er på sammenhængen med konjunkturudviklingen. Der ses desuden på betydningen af virksomhedernes størrelse for deres finansiering. Det er fx en udbredt antagelse, at mindre virksomheder ofte har vanskeligere ved at finansiere sig eksternt end større virksomheder. Den danske erhvervsstruktur er domineret af små- og mellemstore virksomheder. Endelig belyses virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering, som har betydning for investeringerne. Den empiriske analyse afdækker en række stiliserede karakteristika for virksomhedernes finansiering: Finansieringskilder Virksomhederne har en høj grad af egenfinansiering i form af tilbageholdt indtjening, og virksomhedernes bruttoopsparing følger bruttoinvesteringerne forholdsvis tæt. Virksomhedernes eksterne finansiering sker primært ved låntagning frem for ved udstedelse af ejerandelsbeviser. Det gælder også for børsnoterede virksomheder. Danske virksomheders finansiering minder meget om finansieringen af euroområdets virksomheder. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering. Den høje grad af egenfinansiering kan hænge sammen med, at erhvervsdrivende fonde spiller en stor rolle i Danmark. Fondene er normalt mere tålmodige ejere, der kræver mindre udbetaling af udbytte end andre ejere og investorer, hvorfor den løbende indtjening i højere grad kan anvendes til finansiering af virksomhedernes investeringer. Finansiering og konjunkturudviklingen Konjunkturbevægelserne i erhvervslån kommer typisk knap et år efter konjunkturudviklingen. Analysen peger på, at virksomhederne ved en konjunkturopgang med pres for øgede investeringer først finansierer sig internt fx i form af tilbageholdt indtjening. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Resultaterne stemmer godt overens med teorien 1 for rangordningen af virksomhedernes finansieringtp empiriske undersøgelser fra andre lande. 1 Myers og Majluf (1984).

7 6 For børsnoterede virksomheder er aktiefinansieringen nogenlunde sammenfaldende med konjunkturbevægelserne, og resultaterne passer med, at aktiefinansieringen kommer før lånefinansieringen under en højkonjunktur. Det hænger sammen med, at omkostningerne ved aktiefinansiering falder, når aktiekurserne stiger, som det typisk er tilfældet allerede tidligt i en konjunkturopgang. Der er dermed et element af timing i de børsnoterede virksomheders aktieudstedelser. Virksomhedernes korte låntagning tenderer at stige i begyndelsen af en lavkonjunktur. Baggrunden kan være, at virksomhederne initialt øger deres lagre og kun gradvist tilpasser produktionen. Virksomhederne kan også tænkes at udnytte deres lånemuligheder i forventning om, at det bliver sværere at opnå lån fremover. Resultaterne stemmer godt overens med undersøgelser fra andre lande. Virksomhederne under ét øger især anden kort låntagning end fra pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur. Substitutionen væk fra kort låntagning i pengeinstitutter i begyndelsen af en lavkonjunktur synes imidlertid ikke at gøre sig gældende for børsnoterede virksomheder, der typisk er større virksomheder. Finansieringsomkostninger Virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af ejerandelsbeviser er generelt højere end ved gældsfinansiering. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, udbetaler forholdsvis større udbytte end noterede virksomheder og har større omkostninger ved finansiering via ejerandelsbeviser end noterede virksomheder. Finansiering og virksomhedsstørrelse De små og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder, og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Bedømt ud fra beholdningen af materielle anlægsaktiver har små og mellemstore virksomheder forholdsmæssigt set samme muligheder for at stille sikkerhed for lån som store virksomheder. Store virksomheder har imidlertid en større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan benyttes som sikkerhed. Små og mellemstore virksomheder har forholdsvis flere likvide aktiver end store, hvilket indikerer, at de kan være mere begrænsede med hensyn til ekstern finansiering. Hovedsigtet med analysen er at fremdrage en række stiliserede empiriske karakteristika for virksomhedernes finansiering. Tilgangen er inspireret af ECB (27a), hvor der gives et overblik over virksomhedernes finansiering i euroområdet. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Nationalbanken (26) analyserer børsnoterede virksomheders aktiefinansiering. Et af resultaterne

8 7 er, at det danske marked for børsnoterede aktier er forholdsvist lille sammenlignet med andre lande. Berg og Sørensen (25) ser på danske virksomheders finansiering med henblik på at sammenligne det danske finansielle system med euroområdets. De finder, at danske virksomheders finansieringsmønster i grove træk ligger tæt op ad eurolandenes virksomheder. Metoden til analysen af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes forskellige finansieringsformer er lig den, som fx anvendes i Covas og Den Haan (27). Den konjunkturelle udvikling i danske virksomheders finansiering er også belyst i Abildgren (27), der analyserer danske virksomheders låntagning i penge- og realkreditinstitutter siden 2. verdenskrig. Ifølge analysen er der over tid indtruffet et skifte i konjunkturbevægelserne i erhvervslån fra at være sammenfaldende med konjunkturudviklingen til at komme omkring et år efter. Der peges på, at mere restriktiv adgang til kredit førhen kan have givet virksomhederne incitament til at låne tidligt i konjunkturudviklingen. En større udbredelse af erhvervsdrivende fonde, der har givet virksomhederne mulighed for at finansiere en større del af investeringerne ved tilbageholdt indtjening, angives også som en mulig forklaring. Dette papir bidrager med konstruktionen af tidsserier for danske børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden , der muliggør en analyse over en længere periode af virksomhedernes forskellige finansieringskilder og ikke alene låntagning i penge- og realkreditinstitutter. I det følgende beskrives først ikke-finansielle virksomheders finansiering og kapitalstruktur. Herefter analyseres den konjunkturelle udvikling i forskellige finansieringskilder. Virksomhedernes omkostninger ved ekstern finansiering diskuteres efterfølgende. Afslutningsvis belyses sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse og deres finansiering. Herudover er der fire appendiks: Appendiks 1. Virksomhedernes finansiering og kapitalstruktur Appendiks 2. Virksomhedernes finansiering og konjunkturudviklingen Appendiks 3. Omkostninger ved ejerandelsfinansiering Appendiks 4. Data for børsnoterede virksomheder

9 8 2. Finansieringskilder Overordnet set kan en virksomhed finansiere sine investeringer (ikkefinansielle såvel som finansielle) dels internt i form af tilbageholdt indtjening og ved afhændelse af aktiver og dels eksternt gennem låntagning eller udstedelse af ejerandelsbeviser. De danske ikke-finansielle virksomheder under ét finansierer sig i stort omfang internt, hvilket afspejler sig i, at virksomhedernes (ikke-finansielle) investeringer stort set er dækket af deres opsparing, så deres behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud (nettofordringserhvervelse med modsat fortegn) er forholdsvis begrænset, jf. figur 1. VIRKSOMHEDERS INVESTERINGER OG FINANSIERING I FORHOLD TIL BRUTTOVÆRDITILVÆKST Figur 1 Pct Ikke-finansielle investeringer Investeringer i ejerandele Andre finansielle investeringer Intern finansiering (-) Ejerandelsfinansiering (-) Gældsfinansiering (-) Opsparingsunderskud Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Gældsfinansiering er finansiering ekskl. finansiering via ejerandelsbeviser. Intern finansiering er bruttoopsparing mv. Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Ikke-finansielle investeringer er opgjort brutto. Danmarks Statistik. Det er også kendetegnende, at den interne finansiering udvikler sig mere jævnt end den eksterne finansiering. Tilsvarende er der mindre udsving i de ikke-finansielle investeringer sammenlignet med de finansielle investeringer. Set over perioden overstiger virksomhedernes eksterne finansiering i form af låntagning og udstedelse af ejerandelsbeviser langt deres opsparingsunderskud. Det afspejler, at virksomhederne under ét har opbygget deres beholdning af finansielle aktiver, herunder for en stor dels vedkommende i form af ejerandelsbeviser. Finansieringen heraf er primært sket i form af gældsfinansiering særligt i forbindelse med konjunkturopgang. Det kan indikere, at den øgede låntagning i nogen grad er gået til finansiering af virksomhedssammenlægninger og -overtagelser.

10 9 Virksomhedernes ejerandele i andre virksomheder er relateret til erhvervsdrivende fonde. Udbredelsen af fonde i dansk erhvervsliv afspejler sig i, at ikke-finansielle selskaber, hvor erhvervsdrivende fonde indgår, har en stor ejerandel i noterede aktier i ikke-finansielle virksomheder. Et betydeligt antal danske virksomheder, herunder nogle af de største, kontrolleres af erhvervsdrivende fonde. Dette er et særkende ved dansk økonomi. I de fleste andre lande har fonde ingen nævneværdig betydning. Fondene kan være mere "tålmodige" ejere end andre ejere eller investorer, der i nogle tilfælde har en længere tidshorisont og lægger forholdsvis mindre vægt på det kortsigtede afkast ved ejerskab i virksomheden. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor den løbende indtjening kan finansiere så stor en del af investeringerne i Danmark. 2 Sammenligning med euroområdet Danske virksomheders finansiering har mange fællestræk med finansieringen af euroområdets virksomheder. Fordelingen af ikke-finansielle virksomheders finansiering fra forskellige kilder i euroområdet og Danmark over perioden er vist i figur 2. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering end euroområdets virksomheder. Det kan hænge sammen med den forholdsvis store udbredelse af fondsejerskab i Danmark. 3 Gældsfinansiering udgør hovedparten af den eksterne finansiering og står omtrent for den samme andel af den samlede eksterne finansiering i Danmark og euroområdet. Hovedparten af virksomhedernes finansielle passiver udgøres af ejerandelsbeviser i både Danmark og euroområdet, jf. figur 3. Udeståendet af børsnoterede aktier 4 og virksomhedsobligationer i forhold til BNP er nogenlunde det samme for danske og euroområdets virksomheder. I den forstand har danske virksomheder nogenlunde den samme grad af markedsbaseret finansiering som euroområdets. Lån fra kreditinstitutter udgør godt halvdelen af virksomhedernes samlede lån i både euroområdet og Danmark. 2 Bjørn og Hovard (21) finder, at fondsejede virksomheder klarer sig godt sammenlignet med andre virksomheder, hvad angår afkast til ejerne. 3 Der er også tætte økonomiske bånd mellem mange europæiske virksomheder, jf. ECB (27a). 4 Værdien af unoterede ejerandelsbeviser i forhold til BNP lå også på nogenlunde samme niveau i euroområdet og Danmark indtil 25, hvor der sker en stor stigning i værdien i forbindelse med de store kursstigninger på aktiemarkedet. Mens værdien af børsnoterede aktier kan observeres direkte, skal værdien af unoterede ejerandelsbeviser estimeres, jf. Appendiks 3.

11 1 FORDELING AF AKKUMULERET FINANSIERING Figur 2 Pct Euroområdet Danmark Intern finansiering Ejerandelsfinansiering Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Akkumuleret finansiering er summen af nettotilgang i de enkelte finansieringskilder normeret med BNP de enkelte år over perioden Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Statsgaranterede enheders finansiering via obligationsudstedelser indgår i obligationer mv. for Danmark. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. VIRKSOMHEDERNES FINANSIELLE PASSIVER I FORHOLD TIL BNP I 27 Figur 3 Pct Euroområdet Danmark Børsnoterede aktier Unoterede ejerandele Obligationer mv. Lån i kreditinstitutter Andre lån Andre mellemværender Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Andre mellemværender står fx for handelskreditter og skyldige skatter. Eurostat, ECB, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Børsnoterede virksomheder De børsnoterede ikke-finansielle virksomheders balance udgør omkring en fjerdedel af balancen for ikke-finansielle virksomheder under ét. 5 Ligesom 5 Baseret på data fra 24.

12 11 andre ikke-finansielle virksomheder finansierer børsnoterede ikkefinansielle virksomheder sig hovedsageligt internt, og deres eksterne finansiering sker primært i form af låntagning frem for aktieemissioner, jf. figur 4. BØRSNOTEREDE IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS FINANSIERING I FORHOLD TIL BALANCEN Figur 4 Pct Anm.: Kilde: Intern finansiering Aktieemission Gældsfinansiering Aktieemissioner er bruttoemissioner dvs. nedskrivninger af aktiekapital, og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Intern finansiering er resultat efter skat tillagt samlede afskrivninger. Account Data.

13 12 3. Finansiering og konjunkturudviklingen Adgangen til og vilkårene for virksomhedernes finansiering hænger sammen med konjunkturudviklingen. Virksomhedernes adgang til finansiering er typisk lempeligere i højkonjunktur og strammere i lavkonjunktur. Det hænger bl.a. sammen med, at værdien af virksomhederne typisk falder i en lavkonjunktur, herunder værdien af aktiver, som kan stilles til sikkerhed ved låntagning og omvendt i en højkonjunktur. Udviklingen i virksomhedernes balance kan dermed forstærke og forlænge konjunkturudsving. Bankernes balance og udbud af lån påvirkes ligeledes af konjunkturudviklingen, jf. Appendiks 2. Pecking-order-teorien for virksomhedernes finansiering tilsiger, at virksomhederne fx under en højkonjunktur først finansierer sig internt ved tilbageholdt indtjening eller salg af (likvide) aktiver, der er billigere end ekstern finansiering, der er behæftet med såkaldte agencyomkostninger, jf. Appendiks 1. For at få indblik i den konjunkturelle sammenhæng er det nyttigt at anvende data for virksomhedernes finansiering over en længere periode. Der anvendes i første omgang årsdata tilbage til 198 for virksomhedernes interne finansiering (bruttoopsparing), lån (lån i penge- og realkreditinstitutter) og for virksomhedernes behov for ekstern finansiering (opsparingsunderskud, dvs. nettofordringserhvervelse med modsat fortegn). 6 Man kan få et indtryk af den konjunkturelle udvikling i virksomhedernes behov for ekstern finansiering og finansieringskilder ved at beregne korrelationen mellem den cykliske komponent i det reale BNP på den ene side og den cykliske komponent i virksomhedernes opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån i penge- og realkreditinstitutter på den anden side. 7 Konkret beregnes korrelationen mellem (den cykliske komponent i) det reale BNP og (den cykliske komponent i) de forudgående to, samtidige og to efterfølgende års opsparingsunderskud, bruttoopsparing og lån. Virksomhedernes egenfinansiering udtrykt ved bruttoopsparingen er positivt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter den interne finansiering gradvist bliver kontracyklisk, jf. figur 5. Sammenholdes virksomhedernes 6 Virksomhedernes behov for ekstern finansiering udtrykt ved deres opsparingsunderskud tager ikke højde for, at virksomhederne kan finansiere sig internt ved at sælge deres (likvide) finansielle aktiver. Det kunne tale for at trække virksomhedernes (likvide) aktiver fra deres nettolåntagning for at få et mål for deres eksterne finansieringsbehov. Virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver kan på den anden side være påvirket af forhold, der ikke afspejler muligheden for intern finansiering af investeringer fx lån til andre virksomheder inden for en koncern eller midler reserveret til virksomhedssammenlægninger og -overtagelser. Det er desuden vanskeligt at få en længere tidsserie for virksomhedernes beholdning af finansielle aktiver. 7 Den cykliske komponent i en variabel kan opfattes som variablens afvigelse fra et glidende gennemsnit eller fra trenden.

14 13 bruttooverskud med konjunkturudviklingen fås en næsten identisk udvikling som for bruttoopsparingen (ikke vist). 8 Virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter (den cykliske komponent) er derimod negativt korreleret med BNP (den cykliske komponent) med tidligere værdier af BNP, og korrelationen stiger herefter. Korrelationsmønsteret passer med, at virksomhederne typisk finansierer sig ved intern finansiering i begyndelsen af en højkonjunktur, mens de senere i en højkonjunktur typisk i højere grad anvender lånefinansiering, når mulighederne for intern finansiering bliver mere begrænsede (bl.a. fordi indtjeningen falder i forbindelse med stigende lønomkostninger) og behovet for investeringer og finansiering heraf stiger, fordi den ledige kapacitet efterhånden er udnyttet. Udbuddet af lån fra penge- og realkreditinstitutter kan desuden afvente, at et konjunkturopsving med en vis forsinkelse afspejler sig i den regnskabsmæssige værdiansættelse af virksomhedernes aktiver, som kan anvendes som sikkerhed i forbindelse med låntagning. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS BRUTTOOPSPARING, OPSPARINGSUNDERSKUD OG LÅN TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 5,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, År Bruttoopsparing Opsparingsunderskud Lån i penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Opsparingsunderskud er nettofordringserhvervelse med modsat fortegn. Bruttoopsparing, opsparingsunderskud og lån er deflateret med BNP-deflatoren baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i låntagning har ligheder med udviklingen i virksomhedernes opsparingsunderskud. Det er indikation på, at når virksomhederne har behov for ekstern finansiering, så finansierer de sig via låntagning. Det udelukker imidlertid ikke, at virksomhederne samtidig også anvender udstedelser af ejerandelsbeviser tidligt i et opsving, jf. nedenfor. 8 Bruttooverskuddet tager ikke højde for formueindkomst (fx renter på virksomhedsgæld og overført overskud eller udbytter fra aktiviteter i udlandet), afskrivninger og selskabsskat. Der er således tale om en grov indikator.

15 14 Den konjunkturelle sammenhæng mellem virksomhedernes låntagning i penge- og realkreditinstitutter og BNP beregnet på basis af kvartalsdata bekræfter billedet af, at (den cykliske komponent af) erhvervsudlånene typisk kommer ret sent i en højkonjunktur, jf. figur 6. 9 Konjunkturbevægelserne i udlån fra penge- og realkreditinstitutter kommer knap et år efter konjunkturudviklingen. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS UDLÅN FRA KREDITINSTITUTTER TIL IKKE- FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 6,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -, Kvartaler Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Penge- og realkreditinstitutter Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Udlånsserierne er deflateret med BNP-deflatoren. For perioden før 1993 er der tale om udlån til erhverv, mens data herefter er for udlån til ikke-finansielle virksomheder. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Udlån fra realkreditinstitutter synes at komme lidt efter udlån fra pengeinstitutter. Det kan hænge sammen med, at der er en særlig lang planlægningsrelateret forsinkelse i virksomhedernes byggeinvesteringer, 1 og at muligheden for realkreditlån forbedres, efterhånden som værdiansættelsen af sikkerhederne for realkreditlånene stiger i et konjunkturopsving. 11 De finansielle konti for ikke-finansielle virksomheder giver information om udviklingen i virksomhedernes samlede låntagning ud over lån fra pengeog realkreditinstitutter. Der findes kvartalsdata herfor tilbage til slutningen af Alle former for låntagning er negativt korreleret med tidligere værdier af BNP, hvorefter låntagningen gradvist bliver procyklisk, jf. figur 7. 9 Et tilsvarende billede fås, hvis korrelationen mellem virksomhedernes låntagning og investeringer beregnes (ikke vist). 1 Jf. Knudsen og Øland (24) for analyse af korrelationen mellem den cykliske komponent i erhvervenes bygge- og materialeinvesteringer og BNP. 11 Danske husholdningers låntagning i penge- og realkreditinstitutter kommer typisk før virksomhedernes låntagning i en højkonjunktur, jf. Risbjerg (26). Det hænger sammen med, at det private forbrug typisk kommer før investeringerne i konjunkturudviklingen.

16 15 Det er vanskeligt at identificere klare forskelle i korrelationsmønstret for forskellige gældstyper. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS LÅNTAGNING I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 7,8,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8 Anm.: Kilde: Kvartaler Gæld Lån Korte lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Korte lån i pengeinstiutter Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 16. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Anden gæld dækker bl.a. over lån via obligationsudstedelser, lån fra andre virksomheder, handelskreditter, skyldig skat mv. Danmarks Statistisk og Danmarks Nationalbank. Udviklingen i forskellige typer af låntagning viser, at kort låntagning tenderer at stige mere end lang låntagning i begyndelsen af en lavkonjunktur, jf. figur 8. I begyndelsen af en højkonjunktur er der tegn på, at kort lån stiger mindre end lange lån. Omkring 2/3 af virksomhedernes lån er langfristede, dvs. har en oprindelig løbetid på over 1 år. Det er særligt andre korte lån end korte lån i pengeinstitutter, som bevæger sig modsat konjunkturudviklingen til at begynde med, jf. figur 9. Mønsteret for den korte låntagning stemmer godt overens med flere empiriske studier fra andre lande, som viser at virksomheder typisk initialt øger deres låntagning i form af korte lån i forbindelse med en pengepolitisk renteforhøjelse eller konjunkturafmatning. 12 En forklaring kan være, at virksomhederne i begyndelsen af en afmatning låner til opbygning af lagre for først herefter gradvist at tilpasse produktionen. Virksomhederne kan også initialt øge deres låntagning i forventning om fremtidige kreditstramninger og for at modgå afmatningen i den økonomiske aktivitet. Undersøgelser fra andre lande peger på, at det især er større virksomheder, som øger deres korte låntagning, jf. Appendiks 2. Empiriske analyser fra andre lande peger også på, at virksomhederne i højere grad anvender kort låntagning i penge- 12 Jf. Christiano, Eichenbaum og Evans (1996) og Bonci og Columba (28).

17 16 institutter end anden gældsfinansiering under en højkonjunktur, hvor mulighederne for finansiering forbedres, mens de substituerer hen imod anden gældsfinansiering fx handelskreditter under en lavkonjunktur. 13 UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE LÅN Figur 8 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Korte lån Lange lån Lån i penge- og realkreditinstitutter Andre lån Anden gæld Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra penge- og realkreditinstitutter inkluderer udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Andre lån indeholder bl.a. lån fra andre virksomheder. Anden gæld indeholder andre lån, lån via obligationsudstedelser, handelskreditter og skyldig skat. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. UDVIKLINGEN I IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS REALE KORTE LÅN Figur 9 Indeks 3. kvartal 23 = Højkonjunktur Lavkonjunktur Højkonjunktur Lavkonjunktur jun jun jun 1 1 jun 2 2 jun 3 3 jun 4 4 jun 5 5 jun 6 6 jun 7 7 jun 8 8 Lån i pengeinstitutter Korte lån i pengeinstitutter Andre korte lån Anm.: Kilde: Lodrette streger angiver afslutning på høj- eller lavkonjunktur. Baseret på kvartalsdata for perioden 4. kvartal kvartal 28. Udlånsserierne er sæsonkorrigeret og deflateret med BNP-deflatoren. Lån fra pengeinstitutter er ekskl. udlån fra danske bankers udenlandske enheder, og er korrigeret for tilgang til kredsen af pengeinstitutter i 23. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 13 Jf. Lopez (27).

18 17 Børsnoterede virksomheder For nærmere at belyse den konjunkturelle udvikling over en længere periode i virksomhedernes finansiering via aktier og samlede låntagning er der dannet en tidsserie for børsnoterede ikke-finansielle virksomheders finansiering for perioden Tidsserierne for de børsnoterede virksomheder er konstrueret på baggrund af data for enkeltvirksomheder hentet fra databasen Account Data, jf. Appendiks 4. Udviklingen i de børsnoterede virksomheders forskellige finansieringskilder over en konjunkturcykel minder også meget om den, som gælder for virksomhederne under ét. Korrelationen mellem den cykliske komponent i virksomhedernes løbende interne finansiering i form af tilbageholdt indtjening og den cykliske komponent i BNP tenderer til at falde løbende, mens korrelationen mellem låntagning og BNP stiger, jf. figur 1. Udviklingen i den cykliske komponent stemmer overens med, at de børsnoterede virksomheders samlede låntagning og lån fra penge- og realkreditinstitutter sker med en vis forsinkelse i forhold til konjunkturudviklingen, som det også er tilfældet for udlån fra penge- og realkreditinstitutter til virksomhederne under ét. Korrelationsudviklingen i de børsnoterede virksomheders samlede eksterne finansiering (aktie- og lånefinansiering) følger udviklingen i virksomhedernes låntagning, der står for hovedparten af den eksterne finansiering. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS FINANSIERINGSKILDER FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 1,6,4,2 -,2 -,4 -, År Aktieemission Gæld Lån i kreditinstitutter Ekstern finansiering Intern finansiering Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Emissioner er ekskl. emission i forbindelse med børsintroduktion. Ekstern finansiering er summen af aktieemissioner og gæld. Baseret på årsdata for perioden Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP-filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger.

19 18 Der er stor forskel på korrelationen med BNP for de børsnoterede virksomheders korte og lange låntagning over en konjunkturcykel, jf. figur Forskellen bliver dog mindre udtalt, når der ses på korrelationen med virksomhedernes resultat (ikke vist) frem for BNP. KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØL- GENDE ÅRS KORTE OG LANGE LÅN FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER Figur 11,6,4,2 -,2 -,4 -, Lange lån i penge- og realkreditinstitutter Lang gæld i alt År Korte lån i penge- og realkreditinstitutter Kort gæld i alt Anm.: Kilde: Ikke-finansielle virksomheder. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af HP- filteret med en dæmpningsfaktor på 1. Account Data, Danmarks Statistik og egne beregninger. De børsnoterede virksomheders lange låntagning er kontracyklisk, mens den korte låntagning er overvejende procyklisk. Korrelationsmønsteret for den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter kan dog tolkes som tydeligt kontracyklisk i begyndelsen af en konjunkturfase. Det indikerer, at børsnoterede ikke-finansielle virksomheder i begyndelsen af en lavkonjunktur øger den korte låntagning i penge- og realkreditinstitutter mere end anden kort låntagning, hvor den modsatte tendens gør sig gældende for ikke-finansielle virksomheder under ét. 15 Den cykliske del af de børsnoterede virksomheders aktieemissioner er positivt korreleret med forudgående værdier af den cykliske komponent af BNP. Det peger på, at aktiefinansiering kommer tidligere end gældsfinansiering i et konjunkturforløb. 16 Korrelationen mellem aktieemissioner og BNP er desuden beregnet på kvartalsdata for perioden , jf. figur 12. Korrelationsmønsteret er konsistent med, at aktiekurserne tenderer at være høje forud for aktieemissionerne i en højkonjunktur. Det indikerer, at børsnote- 14 Tilsvarende resultater fås på Canadiske data, jf. Covas, og den Haan (27). 15 En direkte sammenligning af udviklingen under høj- og lavkonjunktur i børsnoterede virksomheders korte gæld og korte låntagning i pengeinstitutterne bekræfter dette billede (ikke vist) 16 Resultatet for låntagning og aktieemission er lig tilsvarende undersøgelser for USA og Canada, jf. Covas og Den Haan (26a) og (27).

20 19 rede virksomheder timer deres aktieudstedelser, så de foretages, når omkostningerne ved aktieemission er lave, dvs. når aktiekurserne er høje, jf. market-timing-teorien beskrevet i Appendiks KORRELATION MELLEM BNP OG FORUDGÅENDE, SAMTIDIGE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS AKTIEEMISSION OG AKTIEPRISER Figur 12,8,6,4,2 -,2 -,4 -, Kvartaler Aktieindeks Aktieemissioner Anm.: Kilde: Baseret på kvartalsdata for perioden Emissioner for eksisterende ikke-finansielle virksomheder, dvs. børsintroduktioner, er ikke medtaget. Emissioner er bruttoemissioner, dvs. nedskrivninger af aktiekapital og virksomheders tilbagekøb af egne aktier er ikke medtaget. Se Appendiks 4 for nærmere beskrivelse af data. Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserien. Den cykliske komponent er beregnet ved hjælp af Baxter-King band-pass filteret, hvor frekvenser med varighed på mellem 1,5 og 8 år indgår i den cykliske komponent. Der er anvendt symmetrisk glidende gennemsnit med 12 observationer på hver side. Account Data, OMX Nasdaq Copenhagen, Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. 17 Korajczyk og Levy (23) finder, at for amerikanske virksomheder øges sandsynligheden for, at virksomheder foretager aktieudstedelser med forbedrede makroøkonomiske forhold og favorable forhold på aktiemarkedet. Det gælder især for virksomheder, der ikke er begrænsede i deres finansiering, mens virksomheder, der er begrænsede, i mindre grad timer deres aktieudstedelser. De Nederlandsche Bank (26) gennemgår empiriske studier på Hollandske data, som viser, at virksomhederne i højere grad end ellers udsteder aktier, når aktiekurserne stiger.

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009 DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

A/S. Til NASDAQ. Resume Bestyrelsen A/S. Delårsrapport. kr.) Vibration og. For. 11 38 60 Fax: +45 63 SKAKO. Tel.: +45 63.

A/S. Til NASDAQ. Resume Bestyrelsen A/S. Delårsrapport. kr.) Vibration og. For. 11 38 60 Fax: +45 63 SKAKO. Tel.: +45 63. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 27. oktober 2011 Selskabsmeddelelsee nr. 14/2011 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar 30. september 2011: Rekordresultatt i Vibrationn og fortsat

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber

Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i Nyt i forhold til økonomisk-statistiske begreber DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 25. oktober 2013 Stat-ordbog Præcisering af den anvendte sprogbrug i "Nyt" i forhold til økonomisk-statistiske begreber Ordbogens formål er at forklare fagudtryk

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Working Paper Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene

Working Paper Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Berg, Jesper;

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Huynh-Olesen,

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

For 2014/15 forventes et samlet overskud i niveauet 2 mio. kr. efter skat. Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for året 2013/14.

For 2014/15 forventes et samlet overskud i niveauet 2 mio. kr. efter skat. Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for året 2013/14. Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantaxradio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 23. september 2014 Årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 Alm. Brand Bestyrelsesrapportering og IR DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 1 Alm. Brand-aktien - Ikke en åbenlys succeshistorie! 180 160 140 120 0 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 20 2011 2012 2013 Finanskrisen

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008

Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008 Selskabsmeddelelse nr. 27/2008 Frederiksberg, 10. november 2008 Supplerende oplysninger til regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2008 Olicom A/S ( Olicom ), hvis aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Working Paper Konjunkturcykler i Danmark og Europa

Working Paper Konjunkturcykler i Danmark og Europa econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Dam, Niels

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 CVR-nr.: 58 21 06 17 side 1/6 (Alle beløb er i hele 1.000 kr.) Resultatopgørelse

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere