Lyset i mennesket. af Rosine Kreutzmann fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden

Transkript

1 Lyset i mennesket af Rosine Kreutzmann fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 1

2 Selvom jeg burde være den stærke, ryster jeg over hele kroppen, og jeg er begyndt at fryse. Den varme dyne hjælper ikke, og puden, som jeg burde føle mig tryg ved, er våd. Jeg holder om min eneste bror og synger en salme for ham: En ung pige på 17 år vokser op i et hjem med mor, far og lillebror på 7 år. Begge forældre er alkoholikere, og faren er voldelig overfor moren; også mens børnene ser det. Annaasisunnguatta asagamisigut Qilammut tarnigut pisikkumaarpai Nallittorpaalu nunami erloqisut Meerannguit pilluaqqungaarpai. 1 Jeg kan høre nogle brag, når mor rammer væggen, og jeg kan høre far, der knurrer som en ulv. Jeg kan også høre andre lyde, jeg ikke kan forstå. Jeg kan genkende lugten af blod, og jeg kan ikke lide den. Lyden af glas, der rammer gulvet, giver ekko i mine ører. Det gør ondt. Og jeg kan høre, at mor lider. Men min lillebrors reaktion gør endnu mere ondt. Han holder grædende hårdt om mig, og det stikker i mit hjerte. Jeg vågner sent om eftermiddagen. Lillebror skal på toilettet, og da mor og far stadig sover, vækker han mig, for han vil have, at jeg skal gå med. Jeg har stadig tøj på. Tøj som jeg tog på for et par dage siden. Jeg føler mig meget tung. Da vi går forbi stuen, tør jeg ikke kigge ind. Som om jeg er bange for, der vil være et uhyre derinde. Min lillebror er kun syv år gammel og kan derfor ikke være med til at rydde op i stuen. Han sidder på toilettet, og med et suk siger jeg til ham: Inuuteq, jeg skal lige rydde op i stuen. Du må se tegnefilm imens, for jeg vil gerne være færdig, inden far og mor vågner. Min stakkels lillebror nikker uden at sige en lyd. Jeg giver han Coco Pops og sætter Nemo på, hans yndlingstegnefilm. Jeg kysser ham på panden og lukker døren. Stuen ser værre ud end et hundehus. Den er uigenkendelig. Der er glasskår over det hele, og jeg kan se indtørret blod i 1 Jesus elsker os, og han vil bringe vores sjæle op til himlen. Han passer på dem, der har det svært på denne jord, og han holder hånden over børnene. 2 Novelle 1

3 de større glasskår. Det ene af de grønne gardiner er faldet ned og ligger på gulvet. Billederne på væggen hænger skævt, og nogle af dem ligger på gulvet, uden glasramme. De to sofaer står ikke på deres pladser, og fjernsynet er ved at falde ned. Jeg starter med at ordne gardinerne og billederne, og da jeg skal til at vaske gulvet, begynder mit hjerte at hamre så hurtigt, og jeg føler mig pludselig enormt træt. Jeg fejer jorden fra potteplanterne væk fra hjørnerne, for jeg vil ikke vække mine forældre ved at støvsuge. Jeg er hele tiden ved at kaste op over blodet på gulvet, for jeg ved, at det er min mors blod. Da stuen ser nogenlunde ud, og da jeg er sikker på, at min rengøring gør min far tilfreds, ser jeg til Inuuteq. Han er faldet i søvn, og jeg tager et hurtigt bad, inden jeg skal på arbejde. Jeg kan ikke bare forlade Inuuteq, derfor vækker jeg ham og fortæller ham, at jeg skal på arbejde. Han vil ikke have, at jeg går, og holder om mig længe. Det kan jeg næsten ikke holde ud. Jeg beder ham om at gå ind på vores forældres soveværelse, selvom jeg overhovedet ikke føler mig tryg ved det. Jeg kan ikke rigtig se kunderne i øjnene i Brugseneeraq og smiler skævt til dem. Jeg føler, at alle ved, hvem jeg er. Heldigvis kender jeg mine opgaver i butikken godt og har hele tiden noget at lave. Det er mandag, og da Inuuteq får fri fra skole, hjælper jeg ham med hans lektier, og derefter tager vi ud for at spise lidt. Pomfritterne smager anderledes, de er hårde, og selv om man salter dem, er smagen den samme. Da vi har spist, kigger vi på folk, der spiller på spilleautomaterne. Inden vores tøj lugter alt for meget af pølsebar, går vi. Det er efterhånden aften. På vejen hjem holder vi hinanden i hånden. Inuuteq fjerner sin hånd fra min og spørger mig: Søster? Er jeg kun til besvær for mor og far? Hvorfor passer du mig hele tiden? Hvorfor ikke mor og far? Er du ikke træt af mig? Hvorfor skændes mor og far hele tiden? Hans spørgsmål kommer bag på mig, og jeg bliver så berørt, at tårerne begynder at løbe ned ad mine kinder. Og jeg siger til ham: Lillebror, det er aldrig din skyld, at far og mor drikker. De elsker dig, og du er deres lille baby. Du skal slet ikke tænke på, hvorfor de drikker, og det er altså ikke din skyld. Far og mor skændes, fordi de er voksne. Andre voksne skændes også. Jeg bliver aldrig træt af dig, og jeg elsker dig højt! Jeg giver ham et stort kram og kysser ham på kinden. Tårerne, der triller ned ad mine kinder, er kolde som is, og vores hænder er knuget sammen. Da vi er hjemme, tørrer jeg mine tårer væk og rører lidt ved Inuuteqs ansigt. Så snart vi er kommet ind, og før vi når at tage skoene af, begynder far at råbe: 3 Novelle 1

4 Kælling, du er ikke til nytte! Hvordan kan du tillade dig at tage min søn med uden at spørge mig først? Har du mistet din forstand? Du skal ikke tro, at du er i familie med drengen! Du er ubrugelig! Det er ikke første gang, jeg hører de ord. Mor prøver at tysse på far, men det hjælper ikke. Jeg svarer ikke og går ind på mit værelse. Jeg tager mine øretelefoner på og begynder at skrive i min dagbog, mens jeg lytter til musik. Hvornår vil jeg begynde at føle mig værdig som menneske? Hvorfor gør han forskel på os, den onde mand? Er jeg ringere end min lillebror? Har jeg ikke hjulpet min lillebror nok? Far er ikke en skid, han slår jo på kvinder. Hvorfor skal hans vrede gå ud over mig? Hvornår vil han begynde at betragte mig som et menneske? Mor, jeg synes det er så synd for dig, at du bliver slået. Men hvorfor drikker du så meget? Mit hjerte bløder. Jeg ville hellere have boet på børnehjem, fra jeg var lille. Men jeg kan ikke undvære min elskede lillebror. Inuuteq, jeg elsker dig og vil ikke miste dig. Jeg glæder mig til at rejse, der er jo kun en uge tilbage. Kan jeg mon vente i en uge? Jeg glæder mig til at holde weekend hos min moster, når jeg begynder på efterskolen. Jeg vil så gerne væk fra mine forældre! Det er tirsdag, og jeg vågner oven på min dagbog, med mine ørebøffer på, og musikken spiller stadigvæk. Der er helt stille i huset. Jeg er på vej i bad, og da jeg ser mit eget spejlbillede, gør det ondt indeni. Mine øjne hænger og er hævede og bløde som gummi. Mit hjerte føles hårdt som sten. Jeg sætter mig ned på toilettet og knytter mine hænder og strammer mine armmuskler, så hårdt jeg kan. Jeg lukker øjnene, bider tænderne sammen og begynder at skrige lavt. Jeg tager mascara på for at skjule hævelsen om mine øjne, og sminker øjenlågene med en mørk farve. Når datteren beskriver farens vold og følgerne, ser vi, at hun beskriver lugtene fx lugten af blod, og at hun hører alle lydene meget tydeligt. Det er normalt ved chok og traumatiske oplevelser, at vores sanser er forstærkede. Den unge pige er en lille voksen en der er blevet voksen for tidligt. Når forældre ikke lever op til deres ansvar, tager barnet over for at overleve bedst muligt. Pigen rydder op efter dem og forsøger at skabe orden i hjemmet, så faren ikke bliver vred, men også så det virker som om, hændelsen aldrig er sket. Hun er en lille voksen - hun er omsorgsfuld overfor sin lillebror, hun giver ham mad og trøst, og hun forstår hans behov, fordi hun har dem selv. Pigens adfærd er nomal i et hjem med alkohol og vold. Fx forsøger hun at kontrollere faderen ved at gøre alt for, at han ikke bliver vred. Pigen mærker skammen over livet i hjemmet, da hun kommer på arbejdet. Det er normalt, at føle skammen så stærk, at man tror, andre mennesker kan se det på én. Arbejdet giver hende også en flugt fra hjemmet og hendes følelser. Når vi mennesker er i fare, kan vi kæmpe, flygte og spille død. Faren nedgør sin kone og sin datter i stedet for at føle skyld og tage ansvar for sine handlinger Og han lader datteren tage sig af sønnen - en opgave som forældre skal varetage. Faren tåler ikke kritik og nedgør moren for at føle sig større og mere værd. Det kan ses som en kompensation for et ubevidst meget lavt selvværd. Vi har alle en indre dialog, og vi får lov til at lytte med på datterens indre dialog. Hendes indre dialog er fuld af meningsfulde spørgsmål om, hvorfor det er sådan i hendes hjem. Hun forstår ikke forældrenes adfærd, og det gør forældrene højst sandsynligt heller ikke selv. Hun mærker et stærkt behov for at flygte komme væk. Som jeg plejer, ekspederer jeg uden at se kunderne i øjnene. Jeg spørger en ung kvinde: 4 Novelle 1

5 Har du mæ lemskort? Haha! Hvorfor skulle jeg have et medlemskort? Og gider du ikke lige snakke ordentligt? Rejs hjem til Sydgrønland! Snak Maniitsormiutut, du er i Maniitsoq! Hun betaler og går sin vej. Jeg er altid blevet drillet med, at jeg kommer fra Qaqortoq, og jeg hører tit det dér med, at jeg burde rejse hjem til Qaqortoq. De siger, at jeg skal tale som en fra Maniitsoq og droppe min sydgrønlandske dialekt. Jeg vil så gerne have nye venner, men holder mig tilbage, da jeg ved, at jeg ikke passer ind her i byen. Heldigvis har jeg nogle få venner. Jeg er endelig på vej hjem, nu trænger jeg til at slappe af. Men da jeg nærmer mig vores hus, hører jeg en lyd. Lyden af en grædende, lidende kvinde. Lyden af en kvinde, der bliver slået. Da jeg kommer ind i vores hus, ser jeg, hvad jeg lige har hørt! Gulvet ude på gangen er fyldt med mors hår. Far griber fat i mors hår og kaster hende rundt, som var hun et stykke pap. Han river i hendes tøj, så det bliver ødelagt. Jeg smider min taske på gulvet og begynder at slå far i ansigtet og på armene. Han skubber mig, og jeg ramler ind i væggen. Fortumlet kommer jeg på benene og tager Inuuteq, som grædende står bagved en dør med snottet løbende fra næsen, med ind på mit værelse. Vi sætter os på hjørnet af min seng og græder. Jeg holder for hans ører og vugger ham blidt, som en baby der skal vugges i søvn. Jeg overvejer at ringe til politiet, men jeg er bange for fars reaktion, for jeg kan være den næste, han slår. Da jeg lytter efter, forstår jeg, at far er gal over, at mor har drukket hans vodka, fordi hun var løbet tør. Hver gang mors skrig forstummer, slår far hende igen. Endelig falder han til ro. Da jeg ikke længere kan høre noget, går jeg ned for at se til dem. Far er i færd med at bede om tilgivelse, han ser meget forelsket på mor og giver hende noget at drikke, mens han kysser hende blidt på kinden. Han siger til hende, at han elsker hende overalt i verden. Undskyld, undskyld, min elskede. Det var ikke meningen, at jeg skulle blive så vred. Tilgiv mig. Jeg vil gøre alt for dig, så du kan føle dig tryg. Tilgiv mig, min elskede. Hvad kan jeg gøre for dig? Skal jeg hente mere vand? Hvor er han provokerende. Mor ligger på gulvet og kan ikke sige et ord. Hun har givet op og finder sig i, at far renser hendes ansigt med en våd klud. Far skifter mors tøj og tager Inuuteq med og går i seng. Uden at rydde op efter sit rod. Jeg kan ikke gøre andet end at skrive i min dagbog grædende. Hvornår vil tingene blive bedre? Mon mit liv bliver farverigt engang? Måske når jeg får mere frihed? Men jeg vil altid være bekymret for Inuuteq. Jeg synes, at det er SÅ synd for min eneste bror. Jeg ville ønske, at jeg kunne overtage alle Inuu teqs dårlige oplevelser. Jeg VIL IKKE have, at han oplever alt det her. Mine forældre minder om forældreløse børn, der ikke har respekt for andre mennesker. Far er meget vred, og han burde vende sin vrede mod dem, 5 Novelle 1

6 det handler om ikke mod os. Og alkohol den forbandede væske, der ændrer folks personlighed. Hvornår vil der blive fred i den syndige verden? Sker det nogensinde?! Dagene går. Der sker ikke ret meget. Men livet går videre. Der er to dage, til jeg skal rejse, og jeg pakker. Jeg prøver at huske alt, for der er ingen til at sende det, hvis jeg glemmer noget. Inuuteq kigger på mig, mens jeg pakker, og jeg fortæller ham, at vi ikke kommer til at se hinanden rigtig længe. Heller ikke til jul. At vi først ses igen, når han er blevet otte år gammel. Det er fredag. Og det er dagen, hvor jeg skal rejse. Far har travlt med sit arbejde som tømrer og er gået uden at sige farvel til mig. Vi har spist morgenmad sammen, jeg, lillebror og mor. Og senere tager vi ud til lufthavnen. Da jeg har tjekket ind, lander flyet, som jeg skal med. Jeg begynder at græde, men kigger væk, fordi jeg ikke vil have, at de andre ser det. Jeg er så ked af, at Inuuteq kommer til at opleve en masse skrækkelige ting alene. Da vi bliver bedt om at gå over til flyet, siger jeg først farvel til mor. Da jeg skal sige farvel til min lillebror, er jeg ved at bryde sammen. Jeg krammer ham, og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage ham med. Jeg prøver at lade være med at græde, fordi jeg føler, at jeg skal være den stærke, og mor og lillebror er mere stakkels end mig. Det gør ondt i min hals, og mit hoved er tungt. Under flyveturen får jeg det dårligt, når jeg tænker på, at jeg burde passe på min familie. Hvorfor har jeg forladt dem? De første tre måneder på efterskolen er jeg indelukket og er ikke rigtigt med i noget. Men mine værelseskammerater er to friske piger, og jeg snakker mere og mere med dem. Den eneste fra Grønland, ud over mig, er Lars. Hans familie bor i Danmark nu. Han er en rolig dreng. Jeg bliver altid så genert og får varme kinder, når jeg skal snakke med ham. Jeg skal lige vænne mig til friheden. Jeg kan virkelig mærke, at jeg ikke længere bor sammen med lillebror. Og det gør ondt. Jeg har ikke længere nogen, jeg skal tage mig af. Tanken at få mit eget barn er begyndt strejfe mig. Et lille barn, som jeg kan tage mig af og elske betingelsesløst. Lige meget hvor jeg er, får jeg øje på grædende babyer og Pigen slår fra sig for at beskytte moren, men det er også en chokreaktion på det, hun ser; farens vold mod moren. Ofte vil en voldsmand undskylde og love bedring efter en voldshandling. Det er næsten som om, han består af to sider. Det lammer ofte offeret her moren - som helst vil tro på den undskyldende side. Netop fordi hun har svært ved at tage konsekvensen af afmagten. Moren ser ikke selv sin egen andel i det forhold. Hun drikker højst sandsynligt, fordi hun vil flygte fra sine følelser og sikkert også, fordi hun har nogle problemer med fra sin opvækst, der gør, at hun tror, hun ikke fortjener bedre. Faren nedgør hende for bagefter at bede om hendes kærlighed og tilgivelse. Han vil kún have og ikke give. Moren tør ikke modsige ham, for hun ved, hvad der sker, hvis hun gør det. Hun tror højst sandsynligt, at det er hendes egen skyld, han opfører sig sådan overfor hende. Faren føler sig måske overset og ikke respekteret. Det kan komme af meget små handlinger eller er blot noget, han føler så stærkt, at han får det til at være virkelighed. På den måde sidder begge forældre fast, og børnene bliver gidsler i deres destruktive verden. Pigens indre dialog viser hendes behov og bekymringer, men også hendes magtesløshed. Hendes tillid til verden svækkes vil der nogensinde blive fred? Når børn oplever, de ikke kan have tillid til, at selv deres forældre vil dem det godt, er det svært for dem at tro på, at verden vil dem det godt. De kender ikke andet end det, de vokser op i. De kommer til at tro, det er virkeligheden, og at det er sådan rollerne mellem en mand og en kvinde er. Forældre er rollemodeller på godt og ondt. 6 Novelle 1

7 småbørn i barnevogne. En aften, hvor jeg skulle have hjulpet til i køkkenet, er jeg faldet i søvn. Jeg vågner ved, at Lars vækker mig. Jeg bliver forskrækket, men det viser sig, at vi skal lave mad sammen. Vi er fem plus en lærer, der har køkkentjans den dag. Jeg hakker en salat, og Lars hjælper mig. Da han har hakket en tomat, spørger han mig: Niviana, du ser altid så træt ud, du er vel ikke gravid? JEG BLIVER MEGET FORSKRÆKKET!! For hvordan kan han mærke, at jeg gerne vil have et barn? Det er, som om han gerne vil hjælpe mig. Nej, jeg er bare lidt træt, det er jo også snart jul, og det er også første gang, at jeg skal holde jul alene. Det er derfor, jeg er lidt nede, svarer jeg. Vi kommer tættere og tættere på hinanden. Han smiler bredt til mig, når vi mødes. Nogle gange kan jeg mærke, at nogen betragter mig, og når jeg ser mig omkring, opdager jeg, at han kigger på mig. Det kilder inden i! Han spørger, om jeg vil med, når han skal i butikken, ud at gå eller lave lektier. Det er rart, for så er jeg ikke alene. En aften ser vi film på Lars værelse. Og da filmen næsten er færdig, rører han ved mit hår og får mig til at kigge på ham. Vi kigger hinanden dybt i øjnene. Hans lysebrune øjne funkler let. Jeg indsnuser hans duft, og mit hjerte banker hurtigt. Og mens jeg stadig kigger på ham, rører han ved mine læber og kysser mig. Jeg kan føle varmen i min krop, og jeg synes han dufter dejligt. Fra den aften er vi altid sammen og hjælper hinanden meget. Hver weekend sover jeg hos Lars og hans forældre, og jeg kan rigtig godt lide hans forældre. Min verden er lyserød, og alting bliver dejligere. Efter endnu weekend hos Lars kommer vi tilbage til efterskolen en søndag aften. Vi er på vej til hver vores værelser. Men så tager han pludselig min rygsæk og sætter den fra sig. Han tøver i nogle sekunder og siger så: Niviana Jeg elsker dig. Jeg bliver meget varm inden i og putter mig ind til ham. Jeg kan ikke længere styre mig og udbryder: Lars, jeg elsker også dig, jeg er meget glad for dig! Vi kysser og krammer og går så ind på hver vores værelser. Jeg kan ikke sove og kigger på billederne og beskederne i min mobil. Jeg føler, at jeg skinner som et spejlblankt hav og falder i søvn. 7 Novelle 1

8 Tiden går, og nu er det fire måneder siden, vi blev kærester. Fordi vi altid er sammen, begynder vi at blive lidt uenige. Vi fortæller hinanden alting, og når vi bliver uenige, begynder vi at skændes og råber og skriger ad hinanden. En weekend, hvor jeg har lovet Lars, at jeg vil tage med ham hjem, vil jeg gerne i stedet besøge min moster. Og det bliver Lars meget vred over. Han tager hårdt i mine hænder og råber lige ind i øret på mig: Du har lovet mig! Skam dig over at skifte mening efter dit humør! Jeg er ikke en nikkedukke, og du kan ikke lyve overfor mig! Mens folk går forbi os på gaden, har jeg bare lyst til at forsvinde, men det kan jeg ikke. Jeg kan se en bil, der suser forbi, men jeg kan ikke høre den. Jeg kan kun høre en vred mandsstemme. Han skubber mig rundt omkring. Han bliver mere og mere vred, og jeg overgiver mig. Da jeg fortæller ham, at jeg alligevel vil med ham hjem, bliver han mere rolig. Undskyld, det var ikke meningen at være så voldsom. Undskyld. Uuundskyld. Gjorde det ondt? Fryser du? Skal vi skynde os? Skat, jeg elsker dig. Jeg nikker, og så er det overstået. Og jeg lader, som om der ikke er sket noget. De kommende dage er nogenlunde. En dag kommer Lars med fem roser og en lille bamse. Jeg smiler og spørger, hvad der sker. Han laver et sejrstegn med hånden og siger: Fordi vi nu har været kærester i fem måneder, og fordi vi har det så godt. Jeg føler mig så forelsket i ham. Efter aftensmaden spiser vi chokolade og sludrer lidt. Og da jeg går i seng, tænker jeg: Når han kan være så sød og dejlig, kan han vel ikke finde på at slå. Det er min skyld, at han slog mig, fordi jeg skuffede ham. Et par dage efter tager jeg, min værelseskammerat og hendes storebror ind til byen. Og da vi kommer tilbage til efterskolen, møder vi Lars. Han beder mig uden ord om at komme hen til sig, og jeg går over til ham. Da vi kommer ind på hans værelse, lukker han døren med et brag. Hvorfor er du sammen med ham? Hvem er han? Hvad snakkede I om? Kan han lide dig? Hvorfor var du sammen med ham uden at spørge mig først? Hvor er din mobil? Giv mig den! Jeg bliver så forskrækket, at jeg giver ham min mobil. Og jeg prøver at fortælle ham, at fyren er min værelseskammerats storebror. Men Lars er meget vred. 8 Novelle 1

9 Har du fjernet dine sms er? Kom nu, tag dig sammen! DU skal ikke tro, at du kan holde noget hemmeligt for mig! Han lader mig ikke få et ord indført. Han hiver mig i håret og sparker mig på benene. Jeg er lige ved at give op, men bruger mine sidste kræfter på at råbe: HJÆÆÆÆLP!! HJÆÆLP!! En anden, der bor på den samme gang som Lars, kommer ind og hjælper mig. Jeg løber grædende ind på mit værelse. Veninderne spørger, hvad der sker, men jeg kan slet ikke svare dem og græder i en pude. Jeg gider ikke at snakke med nogen og begynder at skrive i min dagbog. Han slår på piger! Han ligner min far, hvordan kan jeg gøre det? Hvordan kan jeg finde mig i én, der slår mig, selv om jeg har set min mor blive slået? Nu har jeg jo forladt mine forældre, hvor min far slår min mor, og når jeg endelig er væk fra dem, finder jeg en, der slår mig! Jeg kan nok aldrig blive lykkelig. Lars bliver ved med at skrive. Han siger undskyld og beder om tilgivelse. Han lover, at han aldrig vil slå mig igen, og han siger, at han aldrig vil forlade mig. Men jeg vil ikke se ham, for jeg er bange for ham. Der er gået nogle dage, men Lars er stadigvæk stædig. Efter fire dage skriver han, at han vil følge efter mig, når jeg tager af sted på weekend. Han skriver, at han vil slå mig, fordi jeg er så utaknemlig over de ting, vi har oplevet sammen. Jeg føler, at jeg er på toppen af en skrænt og er ved at falde ned. Og jeg falder ned. Han vinder. For der er jo også under en måned, til jeg tager hjem til Grønland. Da min afrejse nærmer sig, giver han mig en hjerteformet halskæde i sølv. Den er rigtig flot. Da han giver mig den, siger han: Tanken om min mor gør ondt i mit hjerte. Og jeg kender ikke min far. Jeg har så meget vrede i mig over det, jeg har mistet som barn. Jeg har ingen kræfter til at lede efter en person, jeg kan holde af. Derfor slår jeg på folk, jeg kommer til at holde af. I håb om at de vil gå fra mig. Jeg vil inderst inde ikke gøre det, men jeg kommer til at gøre det. Og det er også din skyld, at du bliver slået. Når du giver op og finder dig i at blive slået, får jeg et kick og slår endnu mere. For det gør for ondt på mig at slå på en kvinde, der ikke finder sig i at blive slået. Når jeg ser på dig, ved Da pigen kommer på efterskole, er det forståeligt, at hun havner i samme situation som hendes mor. Hun møder en kæreste, som giver hende noget af det, hun mangler opmærksomhed og søde ord. Hun har lært at være fokuseret på andres behov og opdager først senere, hvad det gør ved hende, at kæresten har samme adfærd som hendes far. Man kan have et stærkt ubevidst ønske om at fikse det, man ikke kunne, da man voksede op - fx håbe på og forsøge at sørge for, at en voldsudøver ikke krænker igen. Fra sin far har hun lært ikke at sige imod, og fra sin mor har hun lært at finde sig i ydmygelser. Hun kommer til at tro, at det er hendes egen skyld, at kæresten slår. Det er en destruktiv reaktion at give andre skylden for ens egne handlinger jeg gør sådan her, fordi du gør og siger sådan. Det er også destruktivt at give sig selv skylden for andres handlinger. Man er ansvarlig for egne handlinger og ikke andres. Men det har pigen ikke lært, fordi hendes forældre frasiger sig ansvaret for deres handlinger. Pigens indre dialog udviser igen håbløshed og modløshed. Hun kommer til at tro, at der ikke findes en anden virkelighed. Denne følelse kan bl.a. føre til, at børn i en voldsramt familie på et tidspunkt - som regel når de bliver teenagere eller voksne - bliver selvmords truede. 9 Novelle 1

10 jeg, hvad du føler. Men min vrede kommer fra MIG og ikke fra DIG. Det håber jeg, du forstår. Undskyld for de ting, jeg har gjort. Så smiler han til mig. De sidste dage vi er sammen, føler jeg, at vi kommer meget tæt på hinanden. Jeg vil ikke forlade ham og synes, det er synd for ham. Jeg elsker ham højt, han er jo min første kærlighed. Og jeg vil aldrig glemme de ting, vi har oplevet sammen. Da jeg er færdig med efterskolen, bor jeg et par dage hos min moster, før jeg tager hjem. Da vi sidder og drikker te, tænker jeg over, hvordan det vil være at komme hjem og se min familie igen. Jeg ved, at jeg har udviklet mig meget i løbet af året, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver at komme hjem. Jeg ved jo ikke rigtigt, hvordan mor og far har det, og jeg er spændt på, hvordan Inuuteq har det. Så siger moster pludselig: Min dejlige niece. Du er så ung og smuk. Og du er meget god til at sørge for andre mennesker. Du burde tænke mere på dig selv og ikke kun på andre. Søg efter de muligheder, der kan bringe dig videre i livet. Hvis du kun fokuserer på begrænsninger, vil du ikke opnå noget. Ja, jeg ved godt, at du er bekymret for din familie, og skammer dig over dem. Men deres liv er ikke dit liv! Du må acceptere alle de ting, du har oplevet, for de har været med til at gøre dig til den person, du er i dag. Du bør vende dit liv til noget positivt. Og du skal også vide, at du ikke kan ændre på andre personer, heller ikke dine forældre. Du bør fokusere på dit eget liv og ikke de andres! Jeg elsker dig for den, du er. Og jeg håber, at du vil lytte til mine ord. Det er første gang, nogen snakker til mig på den måde, og jeg bliver meget glad og lettet. Jeg begynder at glæde mig til at komme hjem, og jeg byder nye oplevelser velkommen i mit liv. I lufthavnen er jeg fyldt af modsatrettede følelser. Jeg føler mig lettet, stolt, spændt, glad, og samtidig føler jeg, at jeg ikke har lyst til at rejse. Jeg siger først farvel til moster og siger tak for opholdet. Da jeg siger farvel til Lars, føler jeg stor smerte en større smerte, end jeg havde regnet med. Han er min første kærlighed, og jeg hader at skulle forlade ham. Jeg krammer ham og giver mig selv helt hen til ham. Og jeg indsnuser hans parfume for sidste gang. Da jeg går, føler jeg at mit liv er et stykke glas, der bliver smadret, og jeg kan ikke samle glasskårene op uden at skære mig. Flyveturen føles ikke lang. For jeg skriver og skriver i min dagbog. Hvor er livet dog forunderligt. Jeg er kun 17 år gammel, og jeg har oplevet en masse gode og dårlige ting. Alle de dårlige ting, jeg har oplevet, har jeg gemt i mit hjerte, og nogle af dem kan jeg ikke acceptere. Jeg bliver vred, når jeg tænker over dem, men jeg kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket, og jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, så hvorfor skal jeg være bekymret? Jeg må acceptere de ting jeg har oplevet, for jeg kan ikke ændre på dem. Den dag Lars slog mig, var det ikke meningen, at min dag skulle være god. Jeg må sørge for ikke at møde et 10 Novelle 1

11 menneske, der ligner min far, for det vil være bedst. Mit liv er mit eget ansvar, og det må jeg lære, i stedet for at skyde skylden på andre. Jeg kan ikke styre andres liv, og andres liv kan ikke styre mit. Nu er vi ved at lande, og jeg får øje på min familie. De står ved hegnet uden for landingsbanen. Far og mor holder om hinanden, og de har små flag i hænderne. Lillebror har en buket roser. Da jeg stiger ud af flyet, ler de. Hvor er lillebror blevet stor! Han løber hen mod mig. STORESØSTER!! Min baby. Jeg tager ham op, og vi drejer rundt. Alting handler kun om os. Vi kigger på hinanden, griner og kysser. Mine forældre kysser mig og giver mig roser. Der dufter godt derhjemme. Det dufter af HJEM. Det dufter dejligt af kaffe. Der er karamelkage på bordet, hvor lækkert! Min mors speciale, som jeg ikke har smagt i et år. Jeg ser på mor, og siger tak til hende. Hun kommer og giver mig et kys. Jeg pjatter med min bror og kilder ham, og det lader til, at han nyder det. Da vi har spist kage, går far ind på værelset. Da han kommer tilbage har han et kamera, Canon 1100D, i sin højre hånd. Han siger, at det kan bruges, når jeg har lyst. I sin venstre hånd holder han en hjerteformet, brun lysestage, hvor der i midten står FAITH. Jeg rejser mig og holder hånden for munden. Jeg smiler, da jeg kigger på hans ansigt. Han har tårer i øjnene og røde kinder. Jeg tager imod hans gaver og giver ham et kæmpe kram. Jeg sætter lysestagen ved mit vindue på værelset. Jeg tænder ikke for kameraet, men siger til de andre: Skal vi ikke gå en tur i fjeldet og afprøve kameraet? Det er så flot vejr! Jeg er meget glad, og min familie er lige så. De tager sko på og går ud. Jeg spiser lidt mere kage og tager vand med, da jeg går. Vi når op på toppen af fjeldet og kigger ud over de smukke omgivelser! Vandet er helt blankt, så man kan se fjeldene spejle sig. Man kan se et par hvaler derude, og himlen er skyfri. Solens stråler skinner på himlen, og fuglene danser rundt. Den blide vind dufter af planter, hvor dejligt. Vi kan se ud over hele Maniitsoq og er omgivet af lyden af latter. Far vil gerne lige kigge på kameraet og beder mig om at sætte mig på en stor sten. I baggrunden er der høje fjelde, mindre, sneklædte fjelde, øer samt det blå hav. 11 Novelle 1

12 Idet jeg kigger på far, siger han: Min lille datter. Og tager et billede af mig. Det første billede er taget, og han smiler og giver mig kameraet. Jeg sidder med krydsede ben og foldede hænder. Mine skuldre ser afslappede ud. Jeg er solbrændt og har markerede træk i ansigtet. Mine øjne ligner min mors, de bliver små, når jeg smiler, og man kan næsten ikke se det hvide i øjnene. Det er et flot og farverigt billede. Jeg bliver så glad, og da jeg åbner øjnene, vågner jeg ligesom op, ved at jeg holder om mig selv og har tårer i øjnene. Jeg smiler. Vi er nu ved at gøre klar til landing. Passagererne bedes spænde sikkerhedsbælterne... Inden pigen skal hjem fra sit efterskoleophold, er hun på besøg hos mosteren. Mosteren bliver en god rollemodel for hende; hun støtter hende, roser hende og viser, at der er et andet liv. Hun gør det klart, at volden ikke er hendes skyld, og at det er forældrene, der har valgt at leve det liv, de lever. Til sidst ser vi hendes ønsker og behov gå over i en drøm om forældre, der tager vare på hende og elsker hende. Det er så stærk en drøm og et så brændende ønske, at det føles som virkelighed. Børn, der vokser op med omsorgssvigt, tror nogle gange, at de kan drømme sig til en anden virkelighed. De tror, at tingene vil blive bedre i hjemmet, når de selv har fået hændelserne på afstand og fået det bedre. Det er forståeligt, at børn ønsker og har krav på en anden virkelighed. Desværre er det ikke sådan for mange. Og da pigen vågner af sin drøm, kan vi kun gisne om, hvad fremtiden vil bringe. 12 Novelle 1