Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011"

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Udvalgsrapport om kommunernes lån til energirenovering og større itinvesteringer samt om kommunernes anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter. Status for iværksatte initiativer på akutområdet Udgiftsloft for regional udviklingsområde Tilbagemelding fra socialminister Benedikte Kjær på møde med Bent Hansen og Carl Holst Arbejdsgruppe om Business Entry Denmark UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALER

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011 Meddelelse nr Emne: Udvalgsrapport om kommunernes lån til energirenovering og større it-investeringer samt om kommunernes anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter. 1 bilag

3 UDVALGSRAPPORT OM - KOMMUNERNES LÅN TIL ENERGIRENOVERING OG STØRRE IT-INVESTERINGER SAMT OM KOMMUNERNES ANVENDELSE AF VALUTALÅN OG FINANSIELLE INSTRUMENTER Juni 2011

4 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Grafisk design: Adman Kommunikation Foto: Colourbox Tryk: GP Tryk Oplag: stk. ISBN nr.: (trykt version) ISBN nr.: (elektronisk version) 2 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Kommissorium for udvalg om kommunernes låntagning Udvalgets sammensætning Sammenfatning Låneadgang til energibesparende foranstaltninger Gældende regler om låneadgang til energibesparende foranstaltninger Regler for energimærkning og energikrav i bygningsreglementet Udvalgets overvejelser og anbefalinger Model for låneadgang til større it-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale Låneadgang til visse engangsinvesteringer i forbindelse med kommunalreformen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Kommende fælleskommunale it-projekter Udvalgets overvejelser og anbefalinger Kommunal formue forvaltning og låntagning i udenlandsk valuta Gældende regler om formueforvaltning Gældende regler om låntagning i udenlandsk valuta Gældens valutasammensætning i kommunerne i Gældens valutasammensætning i kommunerne i Schweizerfranc (CHF) Statens låntagning Udvalgets overvejelser og anbefalinger Kommunernes anvendelse af finansielle instrumenter (derivater) Gældende regler om finansielle instrumenter og adgang til at omlægge lån Derivaters gennemsigtighed og budgetsikkerhed Kommunernes anvendelse af derivater Statens gældsportefølje af swap-aftaler uden optioner Udvalgets overvejelser og anbefalinger...31 Litteraturliste:...35 Bilag Bilag Bilag Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 3

6 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Kommissorium for udvalg om kommunernes låntagning Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 Der er i aftalen om kommunernes økonomi for 2011 enighed mellem regeringen og KL om: at kommunerne i dag har gode muligheder for at låne til energibesparende investeringer, herunder til såkaldte ESCO-projekter. Derudover vil parterne i fællesskab undersøge om der er behov for at justere gældende regler yderligere med henblik på at understøtte rentabel energirenovering og energieffektivisering i kommunerne. Der er enighed om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter et arbejde vedrørende en model for låneoptag til større IT-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale. Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2011 nedsættes et udvalg, som skal vurdere kommunernes adgang til at lånefinansiere energibesparende foranstaltninger og kommunale it-investeringer med effektiviseringspotentiale. Kommunerne har i dag automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, og det er i den kommunale lånebekendtgørelse angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen. Udvalget skal inddrage afrapporteringen af 23. juni 2010 fra arbejdsgruppe om energirenovering i kommuner og regioner, herunder mulighederne for at opdatere energimærket. Ved opstillingen af en model for låneoptag til større it-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale skal udvalget belyse behovet herfor og beskrive fordele og ulemper ved relevante modeller Finanslovsaftalen for 2011 Med finanslovsaftalen for 2011 har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at igangsætte et arbejde, der skal belyse kommunernes nuværende gælds- og formueforvaltning. 4 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

7 Udvalget skal på den baggrund vurdere kommunernes anvendelse af finansielle instrumenter, herunder vilkårene for og adgangen til at indgå terminsforretninger, swapog optionsaftaler ved omlægning af lån samt kommunernes adgang til at optage lån i fremmed valuta. Kommunernes låntagning er reguleret, dels hvad angår adgang til låneoptagelse, dels vedrørende vilkårene for låneoptagelsen. Lånebekendtgørelsen indeholder derimod ingen begrænsninger med hensyn til, hvor kommunerne kan optage lån. Siden 1985 har kommunerne også kunnet låne i udlandet. Kommunerne kan anvende såvel valutaoptioner som renteoptioner i forbindelse med omlægning af lån ved hjælp af bl.a. swapaftaler. Kommunerne kan således anvende optioner i det omfang, formålet er at sikre sig mod kursudsving og udsving i renten. Udvalget skal derudover overveje, om der er behov for regulering af de gældende regler med henblik på at sikre, at der for kommunerne er den nødvendige gennemsigtighed i forhold til risici ved anvendelsen af finansielle instrumenter. Udvalget skal endvidere overveje, om markedsværdien ved finansielle instrumenter bør indgå i kommunernes regnskaber. Endelig skal udvalget vurdere behovet for at foretage en regulering af kommunernes muligheder for at optage lån i fremmed valuta samt anvende afledte finansielle instrumenter Udvalgets opgave og medlemskreds Udvalget kan fremkomme med anbefalinger om ændringer i de kommunale låneregler vedr. de nævnte emner. Udvalget sammensættes med repræsentanter fra KL, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Udvalget kan inddrage øvrige relevante parter i dets arbejde, herunder eksempelvis Klima- og Energiministeriet, Finanstilsynet, Nationalbanken og KommuneKredit. Udvalget afgiver en samlet rapport med anbefalinger i juni Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 5

8 1.2. Udvalgets sammensætning Udvalget har haft følgende sammensætning: Styringschef Morten Mandøe, KL. Fuldmægtig Anders Windinge, KL. Kontorchef Søren Bjerregaard, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Chefkonsulent Trine Fugmann, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fuldmægtig Frej Leilund, Finansministeriet. Fuldmægtig Thorsten Meyer Larsen, Finansministeriet. Kontorchef Søren H. Thomsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Chefkonsulent Bjarne Simonsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fuldmægtig Martin Randrup Klintholm, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udvalgets sekretariat varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Afdelingschef Niels Jørgen Mau, Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltog i udvalgets første møde. Endvidere har chefkonsulent Renato Ezban, Energistyrelsen, specialkonsulent Ulrik Mogensen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, specialkonsulent Eskild Stub Larsen, Klima- og Energiministeriet og fuldmægtig Ditte Lauritzen, Finansministeriet deltaget i udvalgsmøde vedrørende låneadgang til energibesparende foranstaltninger. Dertil har udvalgssekretariatet afholdt møde med deltagelse af civilingeniør Ejner Jerking og fuldmægtig Line Lolk, Erhvervs- og Byggestyrelsen om energibesparende foranstaltninger. Desuden har kontorchef Ronnie Eriksson, Økonomistyrelsen deltaget i udvalgsmøde vedrørende lånemodel til større it-investeringer. Derudover har direktør Søren Høgenhaven og direktør Johnny Munk, KommuneKredit, kontorchef Stig Nielsen, Finanstilsynet, specialkonsulent Lars Mayland Nielsen og student Christian Helbo Andersen, Nationalbankens Statsgældsforvaltning deltaget i udvalgsmøde vedrørende kommunernes låntagning i udenlandsk valuta og anvendelse af finansielle instrumenter. Endelig har udvalgssekretariatet afholdt møde med deltagelse af chefkonsulent Jan- Christian Nilsen og fuldmægtig Mia Simonsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om bogføring af finansielle instrumenter ved regnskabsaflæggelse. Udvalget har afholdt seks møder. 6 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

9 1.3. Sammenfatning Låneadgang til energibesparende foranstaltninger (energirenovering) Udvalget anbefaler, at problematikken om forskellen i energikravene mellem energimærkningen udarbejdet frem til juni 2011 og bygningsreglementet BR10 imødekommes ved at tilføje en henvisning til bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i den kommunale lånebekendtgørelse. Dette vil sikre, at kommunerne både har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, og de energikrav til det eksisterende byggeri, der følger af BR10. Konkret anbefales følgende tilføjelse til lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 6: c) foranstaltninger, som følger af bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i henhold til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet Model for låneadgang til større it-investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale Udvalget anbefaler følgende model for kommunal låneoptagelse til større fælleskommunale it-investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale: 1. Med udgangspunkt i handleplanen udvælger KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet de relevante fælleskommunale it-projekter, hvor der kan opnås låneadgang til. 2. Det meddeles til kommunerne, hvilke it-projekter der kan opnås låneadgang til samt omfanget af muligt lånetilsagn vedrørende det enkelte it-projekt. 3. Den enkelte kommune kan vedrørende et eller flere af de udvalgte it-projekter søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lånetilsagn til hel eller delvis finansiering af kommunens etableringsomkostninger og/eller andel af fælles udviklingsudgifter forbundet med de udvalgte it-projekter Låntagning i udenlandsk valuta (valutalån) Det er udvalgets anbefaling, at kommunerne forsat skal kunne optage lån i udenlandsk valuta, men at kommunernes sluteksponering ved låntagning på linje med vilkårene for staten skal være i danske kroner eller i euro. Udvalget anbefaler derfor, at de kommunale låneregler justeres således, at lån optaget efter en revideret lånebekendtgørelses ikrafttræden alene må have sluteksponering i danske kroner eller euro. Konkret anbefales tilføjelse til lånebekendtgørelsens 10, stk. 3: En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 7

10 Udvalget er bekendt med, at der er kommuner med eksisterende valutalån i bl.a. schweizerfranc, der efter de gældende løbetidsbestemmelser kan forlænges ved låneomlægning. Udvalget foreslår derfor, at der ved en kommende ændring af lånebekendtgørelsen indarbejdes en overgangsbestemmelse med henblik på, at eksisterende engagementer i anden valuta end danske kroner og euro inden for de gældende løbetidsregler fortsat kan omlægges i anden udenlandsk valuta Finansielle instrumenter (derivater) Det er udvalgets anbefaling, at den kommunale lånebekendtgørelse ændres med henblik på, at kommunerne fremadrettet kun kan indgå terminsforretninger og simple rente- og valutaswap-aftaler uden optionselementer. Forslaget indebærer herved en harmonisering mellem den regionale og kommunale lånebekendtgørelse. Konkret anbefales, at lånebekendtgørelsens 10 stk. 3 og 4 ændres til følgende: Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der ligger en konkret forpligtigelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple swap-aftaler. Med henblik på kurs og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Udvalget er bekendt med, at der er kommuner med indgåede valuta-swaps til bl.a. schweizerfranc, der efter de gældende løbetidsbestemmelser kan forlænges ved låneomlægning. Udvalget foreslår derfor, at der ved en kommende ændring af lånebekendtgørelsen indarbejdes en overgangsbestemmelse med henblik på, at eksisterende engagementer i anden valuta end danske kroner og euro inden for de gældende løbetidsregler fortsat kan omlægges i anden udenlandsk valuta. Endelig er det udvalgets anbefaling, at kravene til oplysning om brug af swaps og andre finansielle instrumenter skærpes i afsnit 7.2 i Budget- og regnskabssystem for kommuner. 8 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

11 Udvalget anbefaler derfor, at der for hver enkelt swap-aftale og finansielle instrumenter i øvrigt, som kommunen tidligere har indgået, og som endnu ikke er udløbet bør være oplysninger om: Modparten (eksempelvis en bank) Kontraktens oprindelige hovedstol Kontraktens nominelle restgæld per 31. december. Kontrakten markedsværdi opgjort i DKK per 31. december. Kontraktens udløbstidspunkt Renteforhold, eksempelvis swap fra variabel til fast rente. Valutaforhold, eksempelvis swap fra DKK til EUR. Herudover anbefaler udvalget, at kommunen i bemærkningerne til regnskabet skal opgøre andelen af den langfristede gæld, der er eksponeret i anden valuta end danske kroner, baseret på en nettoopgørelse inkl. evt. finansielle instrumenter. Endelig anbefaler udvalget, at den kursjustering af den langfristede gæld, der efter gældende regler skal foretages i regnskabet, såfremt swaps eller andre finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden, skal oplyses i bemærkningerne til regnskabet. Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 9

12 2. Låneadgang til energibesparende foranstaltninger 2.1. Gældende regler om låneadgang til energibesparende foranstaltninger Kommunerne har efter gældende regler automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, og i bestemmelsen herom i lånebekendtgørelsen er angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen. Der kan for det første optages lån til udgiften til energibesparende foranstaltninger vedrørende energiforbrug, der følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 6, litra a. En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger, og det er således disse konkrete foranstaltninger, der kan optages lån til. Der kan for det andet optages lån til udgiften ved udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer, jf. lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 6, litra b. Kommunerne kan således optage lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. Adgangen til at optage lån til energibesparende foranstaltninger indebærer, at en kommune kan indgå leje- eller leasingaftaler (trediepartsfinansieringskontrakter) med henblik på at begrænse elforbruget i kommunale bygninger eller i institutioner, hvis låntagning henregnes til kommunen, uden at lånerammen belastes Regler for energimærkning og energikrav i bygningsreglementet Energimærkning Reglerne om energimærkning er fastsat med hjemmel i lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Energimærkningen af bygninger har blandt andet til formål at give et 10 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

13 overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre, hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås. Energimærkningen udføres af certificerede energimærkningsfirmaer. Den seneste energimærkningsordning, der trådte i kraft den 1. februar 2011, omfatter offentlige bygninger over 250 m2. Hyppigheden af mærkningen er hvert 10. år dog kun hvert 7. år, hvis mærkningen påviser rentable energibesparelser over 5 pct. af det årlige energiforbrug. Energimærkningen indeholder blandt andet følgende elementer: En mærkning af bygningens energieffektivitet ved indplaceringen af bygningen på en skala fra A1 til G. Rentable energibesparelser, som kan gennemføres uafhængigt af en eventuel renovering/udskiftning af bygningsdele. Energibesparelser, som kan overvejes i forbindelse med renoveringer/udskiftninger. Det indgår i energimærkningen, at der altid skal tages stilling til de besparelser, der ifølge bygningsreglementet (BR10) skal gennemføres i forbindelse med udskiftninger eller reparationer. Energimærkningen i den tidligere ordning har primært fokuseret på rentable energibesparelser. Det vil sige, at ordningen ikke omfattede besparelser i forbindelse med renoveringer, uanset at gennemførelsen heraf er et krav i bygningsreglementet. Bygningsreglementet Bygningsreglementet er udstedt med hjemmel i byggeloven og indeholder de gældende krav til byggeriet både ved nybyggeri og ved ændringer i eksisterende bygninger. I det gældende bygningsreglement fra 2010 (BR10) er der indført særlige energikrav til udskiftning af enkeltkomponenter i byggeriet. I BR10 skal nye bygninger opfylde en energiramme, hvor energiforbruget er reduceret med 25 pct. i forhold til 2006-niveauet. Samtidig er der i BR10 indført en ny frivillig 2015-lavenergiklasse, hvor energiforbruget er reduceret med 50 pct. og 1. juni 2011 er en ny frivillig bygningsklasse 2020 (2020-lavenergiklasse), hvor energiforbruget er reduceret med 75 pct. i forhold til 2006-niveauet, sendt i høring. Det forventes, at bygningsklasse 2020 udstedes i august BR10 indeholder endvidere energikrav ved ombygninger, vedligeholdelse og udskift- Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 11

14 ninger i eksisterende bygninger. For det første stilles energikrav til en række enkelte bygningsdele og komponenter, som bygningsejeren skal følge ved mindre renoveringer, udskiftningsarbejder og ombygninger. For det andet stilles der også krav om en række delarbejder, der i visse tilfælde skal gennemføres som eksempelvis krav om efterisolering Udvalgets overvejelser og anbefalinger En arbejdsgruppe bestående af Klima- og Energiministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om initiativer til fremme af ESCO-projekter har i juni 2010 peget på, at energimærkningen for bygninger ikke nødvendigvis i alle tilfælde opfanger alle de energibesparende tiltag, som en ESCO-virksomhed vil kunne foreslå som relevante energirenoveringstiltag. Denne arbejdsgruppe har i forlængelse heraf foreslået en opdatering af energimærkningsordningen, hvor en kommune, der ønsker låneadgang til projekter, der ikke er anbefalet i et energimærke, kan forelægge disse for en energikonsulent i et certificeret firma, der herefter tager stilling til, om tiltagene falder ind under energimærkningsordningen. Energimærkningsordningen vil fremadrettet være tilpasset og koordineret i forhold til energikravene i bygningsreglementet. For energimærkninger, der er udarbejdet frem til oktober 2011, kan der dog i visse tilfælde være energikrav i forbindelse med renoveringer og udskiftninger, der følger af bygningsreglementet i BR10, men som ikke er nævnt i energimærkningen. Denne forskel i energikravene mellem energimærkeordningen og bygningsreglementet BR10 vil være gældende i en række år, da de energimærkninger, der udarbejdes frem til juni 2011, efter reglerne har gyldighed i 7 år. Udvalget anbefaler på den baggrund, at problematikken om forskellen i energikravene mellem energimærkningen udarbejdet frem til juni 2011 og bygningsreglementet BR10 imødekommes ved at tilføje en henvisning til bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i den kommunale lånebekendtgørelse. Dette vil sikre, at kommunerne både har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen og de energikrav til det eksisterende byggeri, der følger af BR10. Konkret anbefales følgende tilføjelse til lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 6: c) foranstaltninger, som følger af bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i henhold til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet. 12 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

15 Energiøkonomiske tiltag i nybyggeri er ikke omfattet af den automatiske låneadgang efter gældende regler. Udvalget har drøftet spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af en udvidelse af den automatiske låneadgang til at omfatte energimæssige tiltag i nybyggeriet. En tilpasning af lånereglerne vedrørende energibesparende foranstaltninger til at omfatte nybyggeri vurderes på den ene side at kunne give et øget incitament til nybyggeri og derigennem en mulighed for et lavere energiforbrug isoleret set. En udvidelse af den automatiske låneadgang til også at omfatte energiøkonomiske tiltag i nybyggeriet vil på den anden side indebære en lempelse af lånereglerne, hvor det ikke vil være muligt at forudsige investeringsomfanget, der vil være omfattet af en låneadgang. De nuværende låneregler, hvor kommunernes automatiske låneadgang er begrænset, er begrundet i overordnede samfundsøkonomiske hensyn (konjunkturpolitikken), der tilsiger en regulering af omfanget af kommunernes opførelse af anlæg. Styringen af den kommunale låntagning er således et af instrumenterne til at styre anlægsaktiviteten i den offentlige sektor. I forbindelse med de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL aftales og finansieres et samlet niveau for de kommunale anlægsudgifter under hensyntagen til konjunktursituationen. Dette samlede anlægsniveau omfatter alle kommunale investeringer, herunder også energiinvesteringer i nybyggeri med undtagelse af forsyningsområdet, der er brugerfinansieret, og ældreboliger, der opføres og finansieres i henhold til lov om almene boliger. De finansierede kommunale anlægsinvesteringer i økonomiaftalen for 2011 udgør 15 mia. kr., hvoraf 0,8 mia. kr. er finansieret ved en lånepulje, som fordeles af Indenrigsog Sundhedsministeriet efter ansøgning. Kommunerne har således meget stor frihed i forhold til, hvilke konkrete anlægsinvesteringer de ønsker at igangsætte lokalt. Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at skønne over omfanget af en udvidelse af låneadgangen til finansiering af merudgifterne ved opførelse af energieffektivt nybyggeri. Dermed vil en automatisk låneadgang i forbindelse med nybyggeri give kommunerne mulighed for at finansiere et anlægsniveau, der overstiger det niveau, der er forudsat i kommuneaftalerne. Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 13

16 Udvalget bemærker endvidere, at der i en lang årrække har været afsat betydelige lånepuljer i kommuneaftalerne primært til finansiering af anlægsarbejder i folkeskolen og anlægsaktiviteter i kommuner med lav likviditet. En låneadgang der inden for de seneste år også har omfattet anlægsaktiviteter på dagpasnings- og ældreområdet. Hertil kommer regeringens kvalitetsfond, der i perioden udmønter i alt 9 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i folkeskolen, dagtilbud og på ældreområdet. Kommunerne har således allerede i dag et klart incitament til i forbindelse med nybyggeri at gennemføre alle de energiinvesteringer, der kan betale sig for kommunen. Der er på den baggrund ikke behov for at øge kommunernes incitament til at foretage energiinvesteringer i forbindelse med nybyggeri. Samlet anbefaler udvalget på den baggrund en tilføjelse til lånebekendtgørelsen, der har til formål at sikre, at kommunerne både har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen og de energikrav til det eksisterende byggeri, der følger af bygningsreglementet BR Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

17 3. Model for låneadgang til større it-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale 3.1. Låneadgang til visse engangsinvesteringer i forbindelse med kommunalreformen Kommunerne har ikke efter de gældende regler låneadgang til it-investeringer. Der blev i økonomiaftalen for 2006 afsat en lånepulje på 1 mia. kr. i til kommunerne vedr. visse engangsomkostninger i forbindelse med kommunalreformen. Puljen blev med økonomiaftalen for 2007 forhøjet med 500 mio. kr. For amter/regionerne blev der tilsvarende afsat en lånepulje på 500 mio. kr. i Det blev i forbindelse med økonomiaftalerne forudsat, at hovedparten af engangsomkostningerne i forbindelse med kommunalreformen kunne afholdes inden for kommunernes og regionernes almindelige drifts- og anlægsrammer. Formålet med lånedispensationspuljen var at give adgang til at låne til investeringer, der var nødvendige af hensyn til en sikker og stabil drift ved overgangen til den nye kommunale struktur, som ikke kunne forudsættes finansieret inden for de eksisterende rammer. Lånedispensationsadgangen var primært målrettet gennemførelsen af nødvendige, ekstraordinære investeringer i forbindelse med datakonvertering og borger/virksomhedsrettede samt højt prioriterede interne it-systemer i kommuner, som indgik i sammenlægninger, herunder kommuner som blev delt mellem flere kommuner. Det var således forudsat, at den pågældende investering var nødvendig og direkte afledt af kommunalreformen. Der kunne endvidere i særlige tilfælde gives lånedispensationsadgang til visse bygningsinvesteringer, som fandtes nødvendige for at sikre en sikker og stabil drift. Det var en forudsætning, at den ansøgte investering blev behandlet som en anlægsbe- Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 15

18 villing konteret under dranst 3 i det kommunale/regionale budget- og regnskabssystem. Lånedispensationerne blev givet til lån med en maksimal løbetid på 5 år. Låneansøgningerne blev behandlet af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i samarbejde med Den Digitale Taskforce Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den første fælles digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor blev udformet i Siden har regeringen, kommunerne og regionerne i fællesskab udarbejdet yderligere to digitaliseringsstrategier, hvor den seneste, der er udløbet med udgangen af 2010, har bestået af 35 initiativer inden for tre indsatsområder: Bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der skal udarbejdes en ny ambitiøs digitaliseringsstrategi, der skal indgå i økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne for Af nuværende fælles digitaliseringsinitiativer kan nævnes udviklingen af den digitale dokumentboks til modtagelse af al relevant post fra kommunen, udviklingen af en fællesoffentlig infrastruktur til fjernprint og etableringen af anvendelsesmuligheder for den fælles NemSMS infrastruktur. Af andre fælles initiativer kan nævnes projekter i forbindelse med realisering af e2012-målet om fuld digital kommunikation med borgere og virksomheder og digitalisering af kommunernes administration af syge- og barselsdagpenge. Den hidtidige fællesoffentlige finansieringsmodel har været, at staten, kommunerne og regionerne hver især har bidraget med finansiering af de konkrete projekter efter varierende nøgler. Kommunernes andel har i den forbindelse været finansieret over bloktilskuddet Kommende fælleskommunale it-projekter Kommunerne har i fællesskab i november 2010 udarbejdet en fælleskommunal digitaliseringsstrategi Strategiens i alt 38 initiativer er fordelt på fire fagområder: Beskæftigelse, børn og skole, socialområdet samt teknik og miljø. Initiativerne er endvidere opdelt i tre tværgående fagområder: Digital borgerbetjening, digital ledelse og et konkurrencepræget marked. Strategien er ved at blive omsat til en handlingsplan for udmøntning af de 38 initiativer. Hensigten er at samle kommunerne eller i hvert fald hovedparten af kommunerne om 16 Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

19 fælles store initiativer frem mod 2015, hvor kommunerne skal binde sig til at investere i projekterne forud for igangsættelsen. Investeringerne inden for rammerne af den fælleskommunale digitale strategi vil ikke nødvendigvis være omfattet af den fællesoffentlige digitale strategi. Der er således tale om investeringer, som udelukkende vedrører kommunerne. Projekterne kræver tilslutning fra en meget bred kreds af kommuner og forudsætter, at kommunerne handler i fællesskab som it-indkøber og -udvikler Udvalgets overvejelser og anbefalinger Kommunernes bidrag til de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer er hidtil blevet finansieret via bloktilskuddet. Udvalget har, jf. kommissoriet, som supplement hertil drøftet mulighederne for kommunal låneadgang til større fælleskommunale it-projekter fra den kommunale digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige digitale plan med et dokumenteret effektiviseringspotentiale. Det har været lagt til grund for drøftelserne, at der er tale om investeringer af væsentligt omfang for den enkelte kommune, og hvor projekterne omfatter et flertal eller en større gruppe af kommuner. Handleplanen for udmøntning af fælleskommunale it-projekter vil dels indeholde en detaljeret projektbeskrivelse for hvert af de fælleskommunale projekter, dels vil den klargøre, hvornår de enkelte projekter kan igangsættes. Såfremt der vurderes behov for en låneadgang, anbefaler udvalget på den baggrund følgende model for kommunal låneoptagelse til større fælleskommunale it-investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale: 1. Med udgangspunkt i handleplanen udvælger KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet de relevante fælleskommunale it-projekter, hvortil der kan opnås låneadgang. 2. Det meddeles til kommunerne, hvilke it-projekter der kan opnås låneadgang til samt omfanget af muligt lånetilsagn vedrørende det enkelte it-projekt. 3. Den enkelte kommune kan, vedrørende et eller flere af de udvalgte it-projekter, søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lånetilsagn til hel eller delvis finansiering af kommunens etableringsomkostninger og/eller andel af fælles udviklingsudgifter forbundet med de udvalgte it-projekter. Udvalgsrapport om kommunernes låntagning 17

20 4. Kommunal formueforvaltning og låntagning i udenlandsk valuta 4.1. Gældende regler om formueforvaltning I henhold til kommissoriet har udvalget alene undersøgt kommunernes låntagning i udenlandsk valuta. Dog har udvalget fundet det relevant at redegøre kort for reglerne om placering af kommunernes likvide midler, herunder med fokus på kommunernes muligheder for at placere midler i udenlandske valutaer mv. 44 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010) fastsætter følgende: Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Formålet med bestemmelsen er at sikre en betryggende forvaltning af kommunens midler. Bestemmelsen er således båret af hensynet til, at kommunale aktiver ikke må anvendes til spekulation med risiko for formuetab. Bestemmelsen indeholder en efter ordlyden udtømmende angivelse af, hvorledes en kommunes midler kan anbringes. Det er forudsat i lov om kommunernes styrelse, at kommuners midler forefindes i dansk valuta. En kommune kan således ikke indsætte midler på valutakonti med det formål at opnå en kursgevinst. Det er ikke en kommunal opgave at foretage handel med valuta alene med det formål at skaffe kommunen en kurs- og/eller rentegevinst. En kommune vil således alene kunne anvende finansielle instrumenter i det omfang, anvendelsen heraf tjener et kommunalt formål og har en direkte sammenhæng med en konkret kommunal disposition af økonomisk eller forretningsmæssig karakter 1. 1 Se side 371 i Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Udvalgsrapport om kommunernes låntagning

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

UDVALGSRAPPORT OM. Juni 2011

UDVALGSRAPPORT OM. Juni 2011 UDVALGSRAPPORT OM - KOMMUNERNES LÅN TIL ENERGIRENOVERING OG STØRRE IT-INVESTERINGER SAMT OM KOMMUNERNES ANVENDELSE AF VALUTALÅN OG FINANSIELLE INSTRUMENTER Juni 2011 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samrådsspørgsmålj stillet

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING OG ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN. Kommunernes Finansielle Styring. Odense den 27. april 2011.

DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING OG ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN. Kommunernes Finansielle Styring. Odense den 27. april 2011. DEN DANSKE FINANSANALYTIKERFORENING OG ØKONOMIDIREKTØRFORENINGEN Kommunernes Finansielle Styring. Odense den 27. april 2011. Dagsorden 1. Hvem er KommuneKredit 2. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. BEK nr 1581 af 17/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., sagsnr. 2013-10323 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Velkomst. Introduktion. Regulering af kommunernes låntagning:

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret.

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret. Til samtlige kommuner, KL og det kommunale tilsyn Ny bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt orientering om muligheden for at søge om lånedispensation fra to lånepuljer

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Non profit 4.

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. august 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 16. august 2011 Side 1 af 8 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 26. august 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 29. august 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 3. maj 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Bettina Hedegaard Dato: 4. maj 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune. Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011

Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune. Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011 Kommunernes finansielle styring erfaringer fra Vejle Kommune Den Danske Finansanalytikerforening Odense, d. 27. april 2011 107.000 indbyggere Landets 6. største kommune Landets 5. bedste handelsby 600.000

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010 Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER Mandag Morgen - Klimaworkshop Kort om KommuneKredit Medlemsejet forening siden 1899 Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner Medlemmerne hæfter solidarisk. KommuneKredits kreditvurdering

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere