Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Center for Skoletilbud Marts 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens opbygning...4 Om data Sammenfattende helhedsvurdering...5 Anbefalinger til nye effektmål og indsatsområder Mål og resultatmål...8 Nationalt fastsatte mål og resultatmål Vurdering af de kommunalt fastsatte mål og indsatser...9 Fælleskommunale indsatser...9 Effektmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Firkløverskolen Bilag 1: Samlet datarapport fra LIS Bilag 2: Nationale testresultater (fortroligt materiale) Side 2 af 78

3 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen blev der også vedtaget en række regelforenklinger herunder en ny forenklet ramme for kvalitetsrapporten for folkeskolen. Det er nu andet år, at kvalitetsrapporten bliver præsenteret efter den nye ramme. Overordnet skal den nye kvalitetsrapport være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne have fokus på fremadrettede tiltag have fokus på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal udarbejdes hvert andet år godkendes i Kommunalbestyrelsen sendes den 31. marts understøttes digitalt ved et nyt ledelsesinformationssystem (LIS). Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten skal desuden indeholde de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Nationale måltal Kvalitetsrapporten har et styrket fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale mål og resultatmål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: Elevernes trivsel skal øges. Side 3 af 78

4 Processen i Lejre Kvalitetsrapport 2015 i Lejre er udarbejdet efter følgende proces: - Undervisningsministeriet offentliggør primo december 2015 skolernes resultater i ledelsesinformationssystemet LIS - Resultaterne bliver samlet for hver skole, og fremsendt på mail til skolelederen - Primo januar 2016 gennemføres dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og skolechef - Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne herunder inddragelse af skolebestyrelsen -, har skoleledelserne vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse - Vurdering af skolens egne resultater og indsatser er behandlet i skolens fora og skolebestyrelsens udtalelser til kvalitetsrapporten er fremsendt til skolechefen primo februar Kvalitetsrapporten for folkeskolerne fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen marts Kvalitetsrapportens opbygning Opbygningen af kvalitetsrapporten følger den samme struktur, som kvalitetsrapporten for sidste år og består først af en samlet kommunefremstilling for Lejre Kommunes skolevæsen. Her præsenteres de obligatoriske indikatorer og resultaterne vurderes. På denne baggrund foreslås effektmål og forslag til kommunale indsatsområder. Herefter følger skolernes eget bidrag med vurdering, kort evaluering af sidste års indsatser samt præsentation af indsatser for kommende skoleår, som opfølgning på skolens resultater. Skolebestyrelsens udtalelser til skolens eget bidrag fremgår her. Der vil ligeledes fremgå en nøgletalsoversigt for den enkelte skole med de data, som er offentligt tilgængelige. I bilag 1 er den samlede datarapport fra LIS og i bilag 2 er de fortrolige resultater af de nationale test, som ikke er tilgængelige for offentligheden. Om data Som et led i arbejdet omkring et fagligt løft af folkeskolen stiller Undervisningsministeriet et datavarehus på uddannelsesområdet til rådighed for kommunerne. Ledelsesinformationssystemet eller blot LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet og det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Det er således et krav for alle kommuner at benytte data fra LIS til arbejdet med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. Der vil være en forklaring af de forskellige indikatorer ved hvert afsnit. Side 4 af 78

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Datagrundlaget i sidste års kvalitetsrapport blev betragtet som en nulpunktsmåling i forhold til opfyldelse at de nationale mål. Nu foreligger der endnu et skoleårs resultater, som giver mulighed for at se på, om der er sket en progression i de forskellige indikatorer. Følgende kan fremhæves overordnet om skolevæsenets resultater: Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 6,2 til 8,7 til på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 7,2, hvilket er 0,3 højere end landsgennemsnittet. Samme spredning ses også i dansk (5,9 til 8,3) og matematik (5,9 til 9,2). Kommunegennemsnittet i dansk ligger på 7,1 som er 0,3 over landsgennemsnittet på 6,8 og matematik ligger på 7,5 for kommunen samlet mod 6,9 på landsplan. Det er meget positivt, at kommunegennemsnittet for de bundne prøver, dansk og matematik alle er steget i forhold til resultaterne sidste år dette er også tendensen på landsplan, men her har stigningen ikke været så stor som i Lejre. Som tidligere år er den socioøkonomiske reference ikke statistisk signifikant hvorfor man ikke kan sige, at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra 100 % til 85 %. Kommunegennemsnittet er steget med knap 4 procentpoint og ligger nu på 94,1 %, hvilket er noget højere end det lidt faldende landsgennemsnit på 89,8 %. Læsning De nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om at 80 % skal være gode til at læse. Det er dog meget positivt, at fire skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 2. klassetrin (mod to skoler sidste år) og tilsvarende opfylder fire skoler målet for 8. klasse (mod fem skoler sidste år). Kun en skole har formået at forbedre resultaterne på 4. klasse og opfylder endda målet, mens alle andre skoler har oplevet et fald. Denne tendens ses også på landsplan. Matematik De nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse er forbedret markant i forhold til sidste år. Sidste år opfyldte ingen skoler kravet om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test i 3. klasse, mens der er i år er fire skoler, som opfylder målet. På 6. klassetrin var der to skoler, der opfyldte det nationale mål, mens der i år er tre skoler, som opfylder kravet om 80 %. Resultaterne i matematik på landsplan er også forbedret, men ikke i samme grad som resultaterne for Lejre både for 3. og 6. klasse. Side 5 af 78

6 95 % målsætningen Andelen af elever, som tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 37,4 %, hvilket er svarer til et lille fald i forhold til sidste år og stadig noget lavere end landsgennemsnittet på 43 %. Dette billede ændrer sig, når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 88,6 % af de unge i Lejre i gang med en uddannelse, mens tilsvarende tal på landsplan er 87 %. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her er tallet for Lejre faldet fra 80,5 % til 77,2 % mens landsgennemsnittet er steget fra 80,4 % til 81,6 %. Inklusion Andelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen i Lejre Kommune ligger ligesom sidste år på 94,8 %. Landsgennemsnittet er på 95,2 %. Styrker og svagheder i skolevæsenet Der er tre skoler, som præsterer over både kommune- og landsgennemsnit i langt de fleste målinger og som også er meget tæt på at leve op til alle de nationale mål om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Det er en skole mere end sidste år. Tre skoler klarer sig samlet set godt med meget gode resultater på nogle områder og mindre gode resultater på andre områder. Her indgår nu også den skole, som klarede sig dårligst sidste år. To skoler har resultater, som ligger under både kommune- og landsgennemsnittet og skolerne opfylder ingen af de nationale mål om 80 % gode elever til at læse og regne. Bag skolernes data er der resultater, der spænder meget vidt. De enkelte indikatorer viser resultater, der indenfor den enkelte skole og den enkelte klasse er meget varieret. Ved sammenligningen mellem år er det også vigtigt at bemærke, at det er andre elever end sidste år, som bliver testet og går til afgangsprøver på de pågældende alderstrin. Helt overordnet kan det konstateres, at der sket en positiv udvikling i de fleste nationale mål og særligt i matematik, som lå meget lavt sidste år. Karaktergennemsnittet for alle prøverne er også steget i forhold til sidste år og der er flere elever, som får mindst to i dansk og matematik og dermed får mulighed for at søge videre til en erhvervsuddannelse. De tilsvarende indikatorer er også steget på landsplan, men stigningen er ikke så stor, som den har været i Lejre. Det eneste måltal, som kan give anledning til undring er læseresultaterne i den nationale test for 4. klasse. Der er på kommunalt plan sket et fald i forhold til at 80 % af eleverne er gode til at læse, der er blevet færre dygtige læsere og der er blevet flere med dårlige resultater. For at komme tættere på disse resultater vil læsekonsulenten sammen med læsevejlederne kigge ned i de konkrete tal for at blive klogere på årsagerne til denne udvikling. Side 6 af 78

7 Anbefalinger til nye effektmål og indsatsområder På baggrund af de nye data præsenteret i kvalitetsrapport 2015, som på mange punkter viser en positiv udvikling for det samlede skolevæsenet, videreføres de to fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte: Arbejdet med at udarbejde en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune videreføres og der fokuseres i kommende periode på, at handleplanerne bliver implementeret på skolerne. Der arbejdes videre med at opbygge understøttende systemer, der kan følge op på planerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik og der skal planlægges konferencer som behandler alle elevers faglige progression og trivsel. Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt styrkes yderligere ved at sørge for at videreføre fokus på området og få erfaringerne fra dette års uddannelsesforløb forankret på alle skoler. Der vil i foråret blive arbejdet på en model for dette. I kapitel 4 vurderes de effektmål, som blev fremsat i sidste kvalitetsrapport. Da der er stor spredning i skolernes resultater giver det ikke mening fremadrettet at opstille generelle effektmål for alle skoler samlet. Derimod vil individuelle skolemål på baggrund af den enkelte skoles resultater give bedre lokale pejlemærker i arbejdet med at forbedre resultaterne. Der vil derfor i næste kvalitetsrapport blive opstillet individuelle skolemål for læsning og matematik, mens der i år kun vil blive foreslået nye kommunale effektmål. De kommunale effektmål, som skal være opfyldt og som der følges op på i kvalitetsrapport 2017: Læsning Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år - for 4. klassetrin dog med 5 procentpoint Der skal blive færre elever med dårlige læseresultater på kommunalt plan Der skal blive flere elever med gode læseresultater på kommunalt plan Matematik Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år. Der skal blive færre elever med dårlige matematikresultater på kommunalt plan Der skal blive flere elever med gode resultater i matematik på kommunalt plan Side 7 af 78

8 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Disse mål gør sig også gældende i den kommende periode frem til kvalitetsrapport for De nationale resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Side 8 af 78

9 4. Vurdering af de kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtog den 14. april 2015 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret Her blev det besluttet, at de nationale resultatmål skal være helt centrale i opfølgningen på udviklingen i skolevæsenet. Resultatmålene bliver behandlet overordnet i denne del af kvalitetsrapporten og behandles i dybden i det fortrolige bilag 2. Fælleskommunale indsatser På baggrund af resultaterne fra kvalitetsrapporten for 2014 blev det desuden besluttet at iværksætte to fælles kommunale indsatser: en særlig indsats i læsning og matematik og en indsats omhandlende læringsmål. I det følgende beskrives hvordan der i det forgangne år har været arbejdet med de særlige fælles kommunale indsatser. Indsats i læsning og matematik Ved Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret vedtog man også en procesplan for arbejdet med at skabe systemer, som styrker elevernes læring. Det er elementerne i denne procesplan, som der bliver redegjort for i det følgende. Fælles kommunale testplaner I skoleårets start er der udarbejdet fælles kommunale testplaner for skriftsproglig udvikling og for matematik. Testplanerne er udarbejdet i samråd med skolernes læse- og matematikvejledere. Formålet med at indføre de fælleskommunal testplaner er at skabe et kommunalt overblik på læse- og matematikområdet. Et samlet overblik over alle elevers faglige niveau giver mulighed for at målrette eventuelle kommunale tiltag på området. Testene i testplanerne medvirker til at afdække den enkelte elevs faglige udvikling og understøtte undervisningsdifferentiering med tydelige faglige mål. Læreren får et overblik over den enkelte elevs og klassens faglige udvikling, og skolelederen får en mulighed for at få øje på eventuelle udfordringer i klasser på skolen. Ved indsamling af testresultater over flere år bliver det muligt at følge den enkelte elevs og klassens samlede læseudvikling. Hvis der bliver behov for yderligere evaluering, er der i testplanerne beskrevet hvilke andre test, der kan anvendes både på klasseniveau og på individuelt niveau. Overgangen til den nye testplan har krævet indkøb af et nyt testsystem. (Hogrefe Skriftsproglig udvikling) og ROS. Side 9 af 78

10 Klassekonferencen Skolerne skal etablere og gennemføre klassekonferencer, hvor klassens testresultater både i læsning og matematik drøftes med teamet omkring klassen. Disse klassekonferencer fungerer som en del af det datainformerede forbedringsarbejde i skolen. Når der foreligger flere resultater fra én type test, bliver det muligt at se på eleverne faglige progression. Handleplaner Center for Skoletilbuds faglige udviklingskonsulent udarbejder på baggrund af de kommunale testplaner en handleplan for læsning, og en handleplan for matematik. Handleplanerne drøftes med læse- og matematikvejlederne og fremlægges for skoleledelsen i slutningen af marts På læseområdet er der desuden arbejdet med følgende: Læsevejledere På hver skole er der udpeget mindst én læsevejleder, der deltager i netværksmøder med de øvrige læsevejledere i kommunen. Netværket koordineres af den faglige udviklingskonsulent. Der afholdes 4-5 møder årligt i netværket. I første halvdel af skoleåret har fokus været på drøftelse af den kommunale testplan, implementering af planen, klassekonferencen samt opfølgning på testresultater fra de nationale test. Uddannelsesniveauet er ikke ens for læsevejlederne, hvorfor der er behov for faglig opkvalificering af vejledergruppen. Sprogvurderingen for 0. klasse I skoleåret indføres sprogvurderingen fra Socialministeriet i alle 0. klasser i Lejre kommune. Hensigten med at gøre dette er at sikre en ensartet sprogvurdering af alle 0. klasses elever i Lejre. Testresultaterne kan scores elektronisk via Rambølls system og giver mulighed for at vurdere resultaterne og eventuelle indsatser på både elev, klasse, skole samt kommunalt niveau. På sigt vil det være hensigtsmæssigt at daginstitutionerne gennemfører samme sprogvurdering idet man derved kan følge barnets sprogudvikling fra 3 års alderen, 5 års alderen og ind i 0. klasse. På matematikområdet er der desuden arbejdet med følgende: Matematikvejledere På hver skole er der udpeget mindst én matematikvejleder, der deltager i netværksmøder med de øvrige matematikvejledere i kommunen. Netværket koordineres af den faglige udviklingskonsulent. Der afholdes 4-5 årlige møder i netværket. I første halvdel af skoleåret har fokus været på drøftelsen af den kommunale testplan, implementering af planen, samt opfølgning på testresultater. Der har været afholdt kursus i ROS testen herunder betydningen af tidlig identifikation og intervention i forhold til elever, der har risiko for at udvikle matematikvanskeligheder. Uddannelsesniveauet er ikke ens for matematikvejlederne, hvorfor der er behov for faglig opkvalificering af vejledergruppen. Den fælleskommunale indsats omkring læsning og matematik foreslås videreført i kommende skoleår med særlig fokus på implementering af handleplanerne. Side 10 af 78

11 Indsats om udvikling af arbejdet med læringsmål I august 2015 igangsatte Center for Skoletilbud Projekt læringsledelse med et kick-off arrangement for alle medarbejdere på skolerne et projekt støttet af A. P. Møller Fonden og gennemført i samarbejde med UC Sjælland. Formålet med projektet er at få mere indsigt i, hvad der får eleverne til at flytte sig lærings- og trivselsmæssigt. Alle skoleledelserne samt omkring 35 udpegede læringsvejledere bliver i projektet særlig klædt på til at hjælpe kollegaer på skolen til at holde fokus på elevernes progression. Skoleledelsen og læringsvejlederne skal hjælpe med at facilitere processer, som skal bidrage til en øget opmærksomhed på skolens arbejde med læringsmål og kvalitet i undervisningen. Hen over skoleåret er der afholdt flere seminarer og coachingsamtaler med alle deltagerne og der er blevet øvet og trænet i egen praksis. Der er blevet arbejdet hen i mod at skoleledere og ressourcepersoner ved forløbets afslutning blandt andet kan Lede møder og facilitere samarbejde og samtaler om læringsmål og progression i elevernes læring og trivsel Kan observere undervisning og facilitere feedbacksamtaler omkring elevernes læring Lede opfølgningsmøder og facilitere samtaler om evaluering og testresultater Facilitere samtaler der skaber læring blandt de fagprofessionelle med henblik på udvikling af undervisningen For at understøtte Projekt læringsledelse gennemfører skoleledelserne desuden et diplommodul i Pædagogisk ledelse. Formålet med forløbet er at gøre skoleledelserne kompetente læringsledere af skolens medarbejdere. Forløbet vil give skoleledelserne mulighed for at fordybe sig over egne ledelsesudfordringer samtidig med, at de coaches til at takle udfordringerne i praksis. Skolens ledelse udvikler på denne måde deres færdigheder i at lede samarbejdet med og mellem medarbejdere, så der sættes vedholdende fokus på elevernes læringsudbytte og medarbejdernes arbejde med læringsmålstyret undervisning. Udviklingen af ledernes kompetencer i praksis skal bidrage til at skabe og konsolidere kommunens skoler som læringsorganisationer, hvor kerneydelsen i forhold til elevernes læring udvikles på baggrund af data- og forskningsinformeret viden om elevernes læringsfremskridt. Effektmål På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapport for 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. marts 2015 følgende effektmål: Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. Side 11 af 78

12 Det blev besluttet, at der skulle følges op på målene i kvalitetsrapport I det følgende beskrives resultaterne for de vedtagne effektmål. Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint - På 2. klassetrin var der fem skoler, som ikke opfyldte målsætningen sidste år af dem har fire opnået en forbedring på mindst 5 procentpoint. - På 4. klassetrin var der ligeledes fem skoler, som ikke opfyldte målsætningen ingen af skolerne har opnået en forbedring på mindst 5 procentpoint. - På 6. klassetrin var der igen fem skoler, som ikke opfyldte kravet og ud af dem har to skoler opnået den ønskede stigning. - Endelig var der kun en skole på 8. klassetrin som ikke havde opfyldt målet og skolen har opnået den fastsatte stigning på mindst 5 procentpoint. Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år - For 2. klassetrin er målet om 5 procentpoints stigning opfyldt - For 4., 6. og 8. klassetrin er der ikke opnået den ønskede stigning der har været et større fald for 4. klasse, en lille stigning for 6. klasse og et lille fald for 8. klasse. Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år - For 3. klassetrin har seks ud af syv skoler forbedret deres resultater - For 6. klasse har fem skoler de samme eller forbedrede resultater; en skole har oplevet et fald mens en skole har oplevet et fald men opfylder dog stadig 80 % målsætningen. Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år - For både 3. og 6. klasse er målet om mindst en 5 procentpoints stigning opnået. 5. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Fortrolighed i de nationale test Som tidligere beskrevet er de nationale testresultater i henhold til folkeskolelovens 55b underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed kan omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Side 12 af 78

13 Der er dog to typer oplysninger som kan offentliggøres i kvalitetsrapporten 1 : 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Det centrale er, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. En detaljeret fremstilling af testresultaterne fremgår af bilag 2, som er fortroligt. Om data I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveau i nationale test Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år 1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0, KL Side 13 af 78

14 Der er to indikatorer, som skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Indikatoren andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende (de tre bedste kategorier) på den kriteriebaserede skala. Det er denne andel som skal være mindst 80 % for at opfylde det nationale mål. For kommunen samlet er målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne opfyldt på 2. og 8. klassetrin i læsning. For læsning i 4. og 6. klasse samt for matematik for 3. og 6. klasse er målet ikke nået. For 6. klasse læsning samt matematik i 3. og 6. klasse er kommunegennemsnittet dog steget mens der er sket et fald i resultatet for læsning i 4. klasse en tendens der også ses på landsplan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Kommunegennemsnit Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Landsgennemsnit Mål ikke opfyldt Mål opfyldt Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultaterne i de nationale test fra sidste skoleår udgjorde nulpunktsmålingen i forhold til opfyldelse af de nationale mål om andelen af de allerdygtigste skal stige år for år. Med dette års resultater er det muligt at vise progressionen i udviklingen. Andelen af de allerdygtigste er i Lejre Kommune steget for læsning i 6. og 8. klasse samt for matematik i 3. og 6. klasse. For læsning i 2. og 4. klasse er andelen faldet. I forbindelse med resultaterne for 2. klasse skriver Undervisningsministeriet i en analyse af dette års resultater: Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. Der er umiddelbart ikke nogen forklaring på, hvorfor andelen af de allerdygtigste i 4. klasse er faldet. Side 14 af 78

15 6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år I Lejre Kommune er der blevet færre elever med dårlige resultater i læsning 2. klasse og matematik 3. og 6. klasse. I læsning for 6. klassetrin er der hverken kommet flere eller færre elever med dårlige resultater. Endelig er der kommet flere elever med dårlige resultater i læsning på 4. og 8. klassetrin. 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. Alle landets folkeskoler skal gennemføre en trivselsmåling for alle elever hvert år. Den første trivselsmåling i folkeskolen blev foretaget i perioden 26. januar 20. marts 2015 og dette års undersøgelse er netop sat i gang i januar Trivselsmålingen skal gennemføres på alle folkeskoler, herunder også specialskoler, blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Den gennemføres som en online spørgeskemaundersøgelse, som eleverne tilgår med deres UNI-Login. Side 15 af 78

16 Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. De differentierede indikatorer for 4. til 9. klasse skal fremgå i kvalitetsrapporten. Resultatet af den første undersøgelse viser, at Lejre Kommunes gennemsnit ligger 0,1 under landsgennemsnittet for social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Resultatet for faglig trivsel ligger på landsgennemsnittet. Spredningen i resultaterne er ikke stor hvor den er størst er spændet på 0,3 fra højst scorende skole til lavest scorende. Der er på møde i Udvalget for Børn & Ungdom den 8. september 2015 besluttet en fælles kommunal måde at arbejde med trivsel på. Fx skal alle skoler indføre klassekonferencer, som minimum en gang årligt, hvor relevante voksne og en ledelsesrepræsentant omkring en klasse samles til en systematisk drøftelse af alle børn i klassen. Herudover skal skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelse og andre relevante fora sørge for, at der udarbejdes en trivselspolitik, som skal være tilgængelig på hjemmesiden. Trivsel, differentierede indikatorer, klasse Social trivsel Allerslev Skole 4,2 Bramsnæsvigskolen 4,0 Hvalsø Skole 4,1 Kirke Hyllinge Skole 4,0 Kirke Saaby Skole 3,9 Osted Skole 3,9 Trællerupskolen 4,0 Kommunegennemsnit 4,0 Landsgennemsnit 4,1 Side 16 af 78

17 Faglig trivsel Allerslev Skole 3,8 Bramsnæsvigskolen 3,6 Hvalsø Skole 3,6 Kirke Hyllinge Skole 3,7 Kirke Saaby Skole 3,5 Osted Skole 3,7 Trællerupskolen 3,7 Kommunegennemsnit 3,7 Landsgennemsnit 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen Allerslev Skole 3,2 Bramsnæsvigskolen 3,1 Hvalsø Skole 3,3 Kirke Hyllinge Skole 3,2 Kirke Saaby Skole 3,1 Osted Skole 3,2 Trællerupskolen 3,1 Kommunegennemsnit 3,2 Landsgennemsnit 3,3 Ro og orden Allerslev Skole 3,7 Bramsnæsvigskolen 3,6 Hvalsø Skole 3,7 Kirke Hyllinge Skole 3,6 Kirke Saaby Skole 3,6 Osted Skole 3,4 Trællerupskolen 3,6 Kommunegennemsnit 3,6 Landsgennemsnit 3,7 Side 17 af 78

18 Brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet I december 2015 blev der i Lejre Kommune gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet. Undersøgelsen tog udgangspunkt i et standardskema fra KL, og blev udført i samarbejde med Rambøll og udsendt via e-boks. Der var tale om en totalundersøgelse, hvor spørgeskemaet blev sendt til alle forældre i kommunen med børn i skole. Svarprocenten for undersøgelsen blev 25 %, hvilket er meget lav og resultaterne skal derfor også tages med visse forbehold. Brugertilfredshedsundersøgelsen er den første af sin slags for skoleområdet i Lejre Kommune også resultaterne vil derfor udgøre en baseline i forhold til fremtidige undersøgelser. Det må forventes, at resultaterne i denne undersøgelse vil ligge lavt set i forhold til det store omstillingsarbejde, som er igangsat i forhold til implementeringen af folkeskolereformen. Her er mange nye elementer ved at finde deres form, men der udestår stadig et stort arbejde med at komme i mål med alle dele, så det overordnede mål om, at alle elever skal blive så dygtige som de kan opfyldes. Det helt overordnede resultat af undersøgelsen kan læses ved den generelle tilfredshed med skolen. Her er resultaterne for skolerne: Generel tilfredshed og svarprocent (5 meget tilfreds, 4 tilfreds, 3 hverken tilfreds/utilfreds, 2 utilfreds og 1 meget utilfreds) Allerslev Skole 3,55 30% Bramsnæsvigskolen 3,31 23% Firkløverskolen 3,87 26% Hvalsø Skole 3,09 25% Kirke Hyllinge Skole 3,36 18% Kirke Saaby Skole 3,38 28% Osted Skole 3,38 29% Trællerupskolen 3,22 26% I alt Lejre Kommune 3,34 29% Tilfredsheden ligger fra 3,09 på Hvalsø Skole og 3,87 på Firkløverskolen og samlet for kommunen er tilfredsheden 3,34. KL har forestået en baselineundersøgelse på landsplan, som man kan sammenligne kommuneresultater op mod. Her er den generelle tilfredshed 3,66 og Lejres skoler samlet ligger derfor lidt under landsgennemsnittet. I 2014 var tilfredsheden på landsplan 3,90. I resultaterne fra undersøgelsen blev det desuden klart, at en stor andel af de forældre, som havde besvaret spørgeskemaet var utilfredse med hvordan elevplanen blev brugt i kommunikationen med forældrene og med hjælp til lektier og faglig fordybelse. Disse to emner vil derfor være særligt i fokus i kommende skoleår. Side 18 af 78

19 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Indikatorerne for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver giver mulighed for at følge op på om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen, som følge af indsatserne i folkeskolereformen. Det faglige højere niveau skal opnås uanset elevernes sociale baggrund. Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er steget med 0,3 i forhold til sidste år og ligger stadig en smule over landsgennemsnittet. I den seneste måling er spredningen mellem skolerne fra 6,2 til 8,7. Karaktergennemsnit 9. klasse - bundne prøver Kommunegennemsnit 6,9 7,0 6,9 7,2 Allerslev Skole 7,6 7,7 7,7 8,0 Bramsnæsvigskolen 6,5 5,9 5,3 6,2 Hvalsø Skole 6,2 7,7 7,2 7,7 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,0 6,3 6,5 Kirke Saaby Skole 7,1 5,6 6,5 7,2 Osted Skole 6,8 7,1 7,1 6,1 Trællerupskolen 7,7 7,0 8,4 8,7 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 6,9 Side 19 af 78

20 Karaktergennemsnittet for dansk er steget med 0,4 efter tre år med meget konstant niveau. Lejres skoler ligger 0,3 over landsgennemsnittet, hvor vi tidligere år har ligget lige omkring gennemsnittet. Spredningen mellem skolerne er fra 5,9 til 8,3. Karaktergennemsnit 9. klasse - dansk Kommunegennemsnit 6,6 6,7 6,7 7,1 Allerslev Skole 7,2 7,7 7,4 8,2 Bramsnæsvigskolen 6,2 5,8 5,0 6,2 Hvalsø Skole 5,5 7,2 6,8 7,6 Kirke Hyllinge Skole 6,4 5,5 6,5 5,9 Kirke Saaby Skole 6,9 5,5 6,6 7,0 Osted Skole 6,6 7,5 7,0 6,1 Trællerupskolen 7,8 6,8 8,4 8,3 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 6,8 Karaktergennemsnittet for matematik i Lejre er steget med hele 0,9 i forhold til sidste år og ligge nu en del over landsgennemsnittet på 6,9. Spredningen er fra 5,9 til 9,2. Karaktergennemsnit 9. klasse - matematik Kommunegennemsnit 7,0 6,9 6,6 7,5 Allerslev Skole 8,5 7,7 7,3 8,1 Bramsnæsvigskolen 5,8 5,6 4,7 7,1 Hvalsø Skole 6,7 8,1 7,6 7,9 Kirke Hyllinge Skole 5,8 5,5 5,9 7,1 Kirke Saaby Skole 7,3 5,5 5,9 6,5 Osted Skole 6,5 6,4 6,4 5,9 Trællerupskolen 7,8 7,3 8,2 9,2 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 6,9 Side 20 af 78

21 Om data Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx køn, herkomst, forældres uddannelsesniveau), mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Data er eksklusiv specialklasser. Som det kan læses ud af tabellen nedenfor er der ingen skoler i Lejre, som klarer sig hverken bedre eller dårligere end den socioøkonomiske reference tilsiger når man ser på de bundne prøver samlet. Der er således ingen af de forskelle mellem karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, som er statistiske signifikante. Denne tendens er gældende for de seneste 3 års resultater. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Allerslev Skole 7,7 7,5 0,2 7,7 7,8-0,1 8,0 7,9 0,1 Bramsnæsvigskolen 5,9 6,3-0,4 5,3 5,9-0,6 6,2 6,8-0,6 Hvalsø Skole 7,7 7,4 0,3 7,2 7,3-0,1 7,7 7,6 0,1 Kirke Hyllinge Skole 6,0 6,2-0,2 6,3 6,3 0,0 6,5 7,0-0,5 Kirke Saaby Skole 5,6 5,8-0,2 6,5 6,7-0,2 7,2 7,0 0,2 Osted Skole 7,1 6,7 0,4 7,1 6,8 0,3 6,8 6,6 0,2 Trællerupskolen 7,0 7,4-0,4 8,4 8,1 0,3 8,7 8,2 0,5 Forskel Side 21 af 78

22 Der er en stor spredning imellem eleverne i de forskellige fag på de enkelte skoler. Det kræver nogen indsigt i fag og resultater, for at kende de præcise tiltag, der i de enkelte fag skal til for, at eleverne kan opnå bedre resultater. Dette arbejdes der med på skolerne i forskellige regi herunder i arbejdet med den faglige konsulent fra Center for Skoletilbud. Resultaterne i skolerne i Lejre Kommune er forbedret i forhold til sidste år og vi ligger nu over landsgennemsnittet. De indsatser, som blev sat i gang sidste år, anbefales derfor videreført, så den gode udvikling fastholdes. Vi er ikke nået i mål med ønsket om, at de nye elevplaner skulle blive en dynamisk kommunikationsplatform mellem elev, forældre og lærere det viser brugertilfredshedsundersøgelsen. Arbejdet med elevplanen skal derfor fortsættes ligesom andre funktioner i det indkøbte IT-redskab EDUCA skal udnyttes. 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik og kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Side 22 af 78

23 Som det ses af tabellen ligger Lejre Kommune noget over landsgennemsnittet da godt 94 % af alle elever får mindst 2 i dansk og matematik og der er sket en stigning fra sidste år på næsten 4 procentpoint. Trællerupskolen opfylder målet helt, da alle elever har fået mindst 2 i dansk og matematik, mens Allerslev Skole, Hvalsø Skole og Kirke Hyllinge Skole er meget tæt på at opfylde målet. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Kommunegennemsnit 91,8% 91,4% 90,2% 94,1% Allerslev Skole 93,5% 100,0% 100,0% 98,5% Bramsnæsvigskolen 86,1% 81,8% 73,7% 96,8% Hvalsø Skole 84,8% 92,2% 88,2% 98,0% Kirke Hyllinge Skole 92,7% 86,1% 92,5% 97,8% Kirke Saaby Skole 96,8% 83,3% 89,7% 92,9% Osted Skole 100,0% 94,4% 95,0% 85,0% Trællerupskolen 95,0% 95,7% 93,3% 100,0% Landsgennemsnit 90,4% 90,8% 90,4% 89,8% Ifølge den nye vejledningslov, som er en del af EUD-reformen, skal eleverne allerede i 8. klasse vurderes uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate. Eleven er vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt: et karaktergennemsnit, der er mindst 4,0 har de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Såfremt eleven ikke kan vurderes som uddannelsesparat, så skal eleven tilbydes muligheder på skolen, så det faglige niveau kan øges og der bliver arbejdet med personlig udvikling. Side 23 af 78

24 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Der er flere indikatorer som kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Indikatorerne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er faldet igen fra 2013 til 2014, da kun 37,4 % af eleverne er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Tallet for Lejre Kommune ligger også noget lavere end tallet for hele landet og landsgennemsnittet er steget lidt i forhold til sidste år. Der er stor variation mellem skolerne; laveste andel er på 27,8 og højeste på 60. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 45,0% 44,2% 38,5% 37,4% Allerslev Skole 51,2% 38,7% 31,9% 27,8% Bramsnæsvigskolen 34,6% 36,1% 36,4% 30,0% Hvalsø Skole 25,4% 39,1% 30,8% 30,9% Kirke Hyllinge Skole 49,1% 44,4% 47,2% 45,0% Kirke Saaby Skole 71,4% 71,0% 66,7% 51,7% Osted Skole 70,0% 48,0% 52,2% 45,8% Trællerupskolen 42,9% 40,0% 34,8% 60,0% Landsgennemsnit 42,2% 42,2% 42,8% 43,0% Side 24 af 78

25 Når der er gået 15 måneder fra afsluttet 9. klasse er 88,6 % af eleverne kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket stadig er lidt højere end landsgennemsnittet på 87 % selvom andelen er faldet både op kommunalt plan og på landsplan. Spredningen efter 15 måneder spænder fra 81,8 % til 100 %. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 93,1% 90,2% 88,6% Allerslev Skole 95,3% 95,2% 93,6% Bramsnæsvigskolen 88,5% 80,6% 81,8% Hvalsø Skole 91,5% 91,3% 93,8% Kirke Hyllinge Skole 96,2% 93,3% 94,4% Kirke Saaby Skole 92,9% 90,3% 91,7% Osted Skole 95,0% 80,0% 86,4% Trællerupskolen 90,5% 95,0% 100,0% Landsgennemsnit 88,5% 88,4% 87,0% Om data Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Side 25 af 78

26 De seneste tal fra 2013 viser, at 9 måneder efter grundskolen er knap 82 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse og 4 % har afbrudt et forløb. Godt 14 % af eleverne er ikke påbegyndt en uddannelse endnu. Udviklingen i forhold til sidste år har været positiv da flere unge er i gang med en ungdomsuddannelse og færre unge ikke har påbegyndt en uddannelse endnu. Desuden er tallene for Lejre Kommune bedre end for hele landet. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, % Status Lejre Landsgns I gang 81,9 79,2 Afbrudt 0,0 4,7 Ikke påbegyndt 16,1 16,1 I gang 77,2 78,2 Afbrudt 0,0 4,9 Ikke påbegyndt 21,6 16,8 I gang 81,5 78,0 Afbrudt 4,0 5,0 Ikke påbegyndt 14,5 17,0 Om data Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Undervisningsministeriets profilmodel beregner, at 79 % af 9. klasses årgangen fra 2014 vil fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse. Landsgennemsnittet for samme årgang ligger lidt under på 77 %. Side 26 af 78

27 Andel af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel Lejre Andel, hele landet ,1% 76,6% ,6% 77,3% ,7% 77,6% ,8% 77,0% I folkeskolereformen er der en stor tydelighed med, at folkeskolens ældste klasser ikke er afslutningsår på folkeskolen, men i højere grad overgangsår til ungdomsuddannelsen. I Lejre har der i 2015 været afholdt en to dages workshop i uddannelse og job for de primære lærere i klasse. Uddannelse og job er et obligatorisk emne i folkeskolen, hvor fokus i de ældste klasser er på at udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg og klæde dem på til videre uddannelse og job. Målet for workshoppen var derfor at give lærerne redskaber til at kunne udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg og give dem større kendskab til arbejdsmarked og arbejdsliv herunder også større viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Der er i Lejre Kommune afsat ekstra ressourcer til UU, så alle elever i klasse har mulighed for individuel vejledning og der har været afholdt åbent hus arrangementer om ungdomsuddannelsesvalg for både elever og forældre i efteråret Side 27 af 78

28 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeren har fastsat to fokuspunkter som kommunerne skal redegøre for i kommende kvalitetsrapporter. Nedenfor behandles derfor de to udvalgte områder kompetencedækning og inklusion. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Lejre Kommune Hele landet ,1% 79,6% ,5% 80,4% ,2% 81,6% Fra sidste skoleår er der sket et markant fald i andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning fra knap 81 % til godt 77 %. På landsplan har der være en lille stigning. Som det kan ses i figuren på næste side, så er der stadig stor forskel på de enkelte fags kompetencedækning i Lejre Kommune. Generelt ligner billedet i Lejre dog det billede, som tegner sig for fagene på landsplan. Der igangsættes i skoleåret kompetenceudviklingsforløb, som på baggrund af individuelle vurderinger af lærerne skal sikre, at de første delmål nås. Side 28 af 78

29 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hele landet Lejre Kommune Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Madkundskab 22,2% 55,8% 56,7% 80,1% 69,4% 68,6% 63,9% 95,1% 95,3% 86,4% 85,9% 67,5% Håndværk og design 56,6% 78,8% Billedkunst 66,5% 51,7% Musik Idræt Samfundsfag 44,0% 84,5% 92,8% 77,5% 74,2% 69,5% Historie Kristendomskundskab 18,7% 61,5% 49,7% 43,0% Fransk (tilbudsfag) Tysk (tilbudsfag) Engelsk Dansk 90,3% 100,0% 88,5% 87,2% 84,2% 80,4% 93,2% 95,6% Side 29 af 78

30 Inklusion Indikatoren inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet og indikatoren bruges til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent. Data om inklusion vil fremgå af kvalitetsrapporten frem til skoleåret Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning er steget ganske lidt henover de seneste 3 år men er stagneret på 94,8 % i forhold til sidste år. Det tilsvarende tal for hele landet er på 95,2. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Lejre Kommune Hele landet ,4% 94,6% ,6% 94,7% ,8% 95,0% ,8% 95,2% Inklusionsgraden er den samme i skoleåret som i skoleåret I samme tidsrum er inklusionsgraden i på landsplan steget således at forskellen mellem Lejre Kommune og landsgennemsnittet er på 0,4 procentpoint. Ud fra det kompetenceløft, der henover de seneste år er gennemført af alle medarbejdere i den pædagogiske analysemodel L-SAM, og en inkluderende opmærksomhed ved visitation til specialtilbud, ses der ikke en umiddelbar årsag til, at inklusionsgraden er stagneret. Side 30 af 78

31 I budgetaftalen indgået i Kommunalbestyrelsen for 2016 er det aftalt, at der gennemføres et 360 graders eftersyn af inklusions i Lejre Kommune. Det forventes at dette eftersyn sammen med en analyse gennemført af analysefirmaet KORA, kan synliggøre hvilke initiativer, der fremadrettet kan anbefales at tage for at bidrage til større inklusion i skolerne i Lejre Kommune. 12. Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har været en klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i skoleåret , hvor forældrene ikke fik medhold. 13. Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Der er politisk ønske om at kvalitetsrapporten suppleres med følgende indikatorer: elevfravær graden af faktisk gennemført undervisning med fuld kompetencedækning bevægelser mellem skoledistrikterne herunder til/fra privatskoler uddannelsesniveau for pædagoger i skolen information om specialundervisning og aflyste undervisningstimer. Elevfravær Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Som det ses af nedenstående tabel ligger den samlede fraværsprocent blandt eleverne på 5,3, det samme niveau, som for hele landet samlet. Side 31 af 78

32 Fraværsprocenten er faldet med 0,7 procentpoint i forhold til året før og tendensen med faldende fravær er dermed fortsat fra 2012 og til nu. Fraværsprocent Fraværsprocent i alt, Lejre Kommune 6,3 6,0 5,3 Fraværsprocent i alt, hele landet 5,7 5,3 5,3 På skoleniveau i varierer det lovlige fravær fra 1,0 til 2,1 %, mens det ulovlige fravær spænder fra 0,1 til 1,1 %. Fravær grundet sygdom varierer fra 1,9 % hvor det er lavest til 3,8 % hvor det ligger højest. Gennemsnitligt elevfravær i %, folkeskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lovligt fravær 1,6 1,6 1,4 Fravær pga. sygdom 4,2 4,0 3,7 Ulovligt fravær 0,1 0,3 0,2 Lovligt fravær 2,0 2,1 1,4 Fravær pga. sygdom 4,4 3,7 1,9 Ulovligt fravær 1,0 1,6 1,1 Lovligt fravær 1,9 1,8 1,7 Fravær pga. sygdom 3,5 3,2 3,6 Ulovligt fravær 0,5 0,7 1,1 Lovligt fravær 2,1 2,1 2,1 Fravær pga. sygdom 3,9 3,7 3,8 Ulovligt fravær 0,3 0,6 0,6 Lovligt fravær 1,5 1,7 1,0 Fravær pga. sygdom 4,5 3,7 2,9 Ulovligt fravær 0,5 0,6 0,4 Lovligt fravær 1,7 1,6 1,3 Fravær pga. sygdom 3,5 2,9 2,1 Ulovligt fravær 0,3 0,1 0,6 Lovligt fravær 1,9 1,7 1,3 Fravær pga. sygdom 4,8 4,4 3,6 Ulovligt fravær 0,3 0,7 0,1 I Lejre Kommune arbejdes der på alle skoler efter fælles retningslinjer for, hvornår fravær betragtes som bekymrende, og dermed kræver en indsats fra skole, forældre og eventuelt andre parter omkring eleverne. Side 32 af 78

33 Graden af faktisk gennemført undervisning med fuld kompetencedækning i forhold til faglig undervisning og specialundervisning Det er ikke muligt at finde data for i hvilken grad den faktisk gennemførte undervisning er sket med fuld kompetencedækning. Siden sidste års kvalitetsrapport er der på alle skoler stort fokus på at lærerne omkring en klasse kan dække hinanden ind ved planlagt fravær. Distriktsskoler og privatskole Hvert år laves en detaljeret opgørelse over hvor børn, som er bosiddende i Lejre Kommune går i skole herunder også hvor mange børn, som går på privatskole. Nedenstående opgørelse er den seneste pr. 5. september Elever i alt bosiddende i skoledistriktet På andre skoler i Lejre Kommune På skoler i andre kommuner Undervises på distriktskolen Specialklasseelever på fremmede skoler Specialklasseelever på egne skoler (inkl. Firkløverskolen) Hvor går de elever, der er bosiddende i skoledistriktet i skole? På Privatskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen I alt Lejre Kommune På efterskoler Allerslev Skole ,5% 2,2% 3,1% 6,6% 0,3% 1,6% 0,6% Bramsnæsvigskolen ,0% 8,4% 1,2% 17,0% 1,2% 2,5% 1,8% Hvalsø Skole ,3% 5,6% 1,6% 11,5% 1,4% 2,2% 1,4% Kirke Hyllinge Skole ,4% 12,2% 2,7% 25,8% 1,8% 3,4% 0,8% Kirke Saaby Skole ,0% 13,3% 2,1% 15,2% 0,7% 3,1% 1,7% Osted Skole ,9% 13,0% 3,1% 31,3% 2,2% 3,9% 2,7% Trællerupskolen ,0% 6,4% 8,0% 10,6% 0,8% 1,6% 2,7% Lejre Kommune 100% 67,1% 8,3% 2,8% 16,5% 1,2% 2,6% 1,5% Side 33 af 78

34 Uddannelsesniveau for pædagoger I Lejre Kommunes skoler er fordelingen af pædagoger og pædagogmedhjælpere med opgaver i skolen, som vist nedenfor. 1. januar 2016 Pædagoger Pædagogmedhjælpere Allerslev Skole 10 8 Bramsnæsvigskolen 7 5 Hvalsø Skole 16 7 Kirke Hyllinge Skole 8 9 Kirke Saaby Skole 7 3 Osted Skole 4 3 Trællerupskolen 9 0 Side 34 af 78

35 14. Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Pr. september 2015: 543 elever og 29 klasser Sammenfattende helhedsvurdering Allerslev Skole har overordnet set forbedret resultaterne af den faglige undervisning Det samlede billede af målinger på fagligheden og trivslen blandt eleverne tegner et billede af en velfungerende skole i god udvikling. Der skal i højere grad arbejdes med at sætte mål for den enkelte elev, og sikre den tidlige indsats i forhold til elever med brug for faglig støtte. Samtidig skal teamsamarbejdet videreudvikles så fag-faglighed og koordinering af arbejdet omkring enkelte elever og klasser styrkes. Vurdering af resultater og mål Vi konstaterer at Allerslev Skole ligger langt over landsgennemsnittet på samtlige områder. Indsatsen for at forbedre sidste års måling på matematik ser ud til at have båret frugt. Vi bør dog interessere os for læsning i indskolingen og på mellemtrinnet, da der her er en udvikling i forhold til andelen af de allerdygtigste elever samt andelen af elever med dårlige resultater i dansk. Evaluering af sidste periodes indsatser Læringsmålstyret undervisning Status på Der har været afholdt såvel lokale som kommunale kurser både i forhold til det overordnede teoretiske som det helt lavpraktiske f.eks. hands-on kurser i EDUCA - skolernes nye it-værktøj til læringsmålstyrede undervisningsforløb og elevplaner. Det faglige samarbejde er forsøgt styrket ved parallellægning af lektioner og skemalagt tid til møder. Opnået effekt Uddannelsen af læringsvejledere er godt i gang og det fælles uddannelsesforløb af lærere og ledelse danner grundlag for nye tanker om organiseringen af samarbejde mellem undervisningsvejledere og ledelse, med henblik på at implementere en læringsmålsstyret kultur på skolen. Side 35 af 78

36 Matematik Status på Opnået effekt Udeskole Status på Opnået effekt Ved skemalægningen i indskoling og på mellemtrinnet blev det prioriteret at parallellægge matematik-lektioner på årgangene. Det har betydet, at det har været muligt at holddele på tværs af klasserne på grundlag af pædagogiske test. Samtidig har skolens ressourcecenter haft fokus på de elever, der havde særlige matematikvanskeligheder. Skolens matematikvejleder har spillet en væsentlig rolle i arbejdet gennem sparring med såvel den enkelte årgangs faglærere som fagteamene. Den planlagte indsats på matematik har haft den ønskede effekt. Vi kan se på resultaterne, at andelen af dygtige er øget, og andelen af svage elever er faldet. Allerslev Skole ligger langt over landsgennemsnittet. Lærernes faglige samarbejde i matematik er øget væsentligt. Der foregår fælles planlægning og sparring på årgangene. Der har været afholdt kursusforløb for nogle lærere og pædagoger i foråret 2015 i samarbejde med Sagnlandet. Kurserne har gjort lærere og pædagoger i stand til at vejlede kolleger forud for forløb i og selvstændigt gennemføre undervisningsforløb i Sagnlandet. De fleste klasser har derfor i løbet af skoleåret haft undervisningsforløb i sagnlandet. Skolens udeområder bliver i stigende grad brugt i undervisningen. En nødvendig økonomisk opbremsning har betydet, at vi ikke har iværksat aktiviteter med henblik på at øge mulighederne for forskelligartede udeskoleforløb. Skolens nuværende rammer rummer dog gode muligheder. Allerslev Skole har lavet en aftale med en økologisk landmand, som har givet skolen et stykke jord til skolehaver. Elever fra mellemtrin og udskoling har i år dyrket deres egne grøntsager. Samarbejdet med Sagnlandet har vist, at området kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge bl.a. i naturfag og matematik. Eleverne har også fået øjnene op for Sagnlandets muligheder, og de oplever forløbene der både motiverende og lærerige. Der finder i stigende grad undervisning sted i hele lokalområdet. Side 36 af 78

37 Indsatser for kommende skoleår Børn med særlige behov en skoledag med plads til alle Status Allerslev Skole har i en årrække arbejdet med at udvikle skolens ressourcecenter. Ressourcelærerne har været knyttet til årgangsteamene, så teamet i fællesskab har kunnet planlægge, hvordan i forhold til enkelte elever og klasser med behov for hjælp skulle prioriteres. Der foregår systematisk arbejde med L-SAM, men modellen er ikke fuldt implementeret. Manglende kendskab til og erfaring med børn med særlige behov resulterer i, at ikke altid er hensigtsmæssig. Det betyder, at personalet i nogle tilfælde føler, at deres indsats ikke har den ønskede virkning for børnenes trivsel. Problemstilling Det har været vanskeligt at koordinere tilstrækkeligt og fleksibelt i forhold til elever med særlige vanskeligheder. Manglende viden og erfaring hos personalet i forhold til elever med diagnoser har betydet usikkerhed i forhold til løsningen af opgaven. Formål At styrke i forhold til elever med særlige vanskeligheder. Der skal være plads til alle, både til de elever, der har brug for ekstra hjælp og opmærksomhed, og til de øvrige elever. Alle skal opleve et fællesskab, hvor der er rum og plads til trivsel og læring. Aktiviteter i Skolens ressourcecenter omorganiseres og der forbindelse med iværksættes kursusaktivitet for lærere og pædagoger. Organisering og systematisk anvendelse at L-SAM modellen skal styrkes. Hele personalegruppen skal have et overordnet kendskab til de psykiatriske diagnoser, vi oftest møder i skolen, og hvordan man arbejder med børn med særlige behov. Ønsket effekt At skabe et meningsfuldt og givende læringsmiljø for alle elever, og et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere i højere grad føler sig tilfredse med kvaliteten af de opgaver, de udfører. Indsatsen skulle gerne have en afsmittende effekt på personalets trivsel. Side 37 af 78

38 Teamsamarbejdet med fokus på lærer- og pædagogsamarbejdet og fagteamene Status Lærer/pædagog-samarbejdet og samarbejdet i fagteamene på Allerslev Skole er godt i gang, men der er stadig logistiske og faglige udfordringer, der stiller sig i vejen for et teamsamarbejde, hvor der er plads til faglig sparring, planlægning og koordinering af pædagogiske og faglige indsatser i forhold til enkelte elever, klasser og årgange. Problemstilling Teamsamarbejdet er udfordret af tidsmæssige og faglige barrierer. Der er brug for en afklaring af lærernes og pædagogernes roller og kompetencer i undervisningen. Der er behov for en tydeligere prioritering af de faglige team med henblik på at skabe gode rammer for faglig sparring og planlægning på årgangene. Formål At sikre faglig udvikling og sparring i fagteamene og i lærer/pædagog-samarbejdet. Aktiviteter i forbindelse med Ønsket effekt Højere prioritering af den skemamæssige placering af teammøder. Fokus på indholdet af teammøderne og organisering af skolens teamstruktur. Øget ledelsessparring på teammøderne. Deltagelse i det kommunale projekt: Kompetenceudvikling af pædagoger i skole-til gavn for børns læring og trivsel. At teamsamarbejdet generelt er præget af kontinuitet, sparring og udvikling. Det skal afspejles i elevernes trivsel og i kvaliteten af undervisningen. Eleverne på årgangene skal opleve sammenhæng i fagene på tværs af klasserne og en mere varieret skoledag. Eleverne skal i højere grad tilkendegive, at undervisningen er motiverende og inspirerende i kommende trivselsmålinger. Side 38 af 78

39 Udeskole Status Allerslev Skole ønsker at fortsætte arbejdet med udeskole. Der finder i stigende grad undervisning sted i hele lokalområdet. Vi har brug for at arbejde videre på at udvikle et koncept, der kan involvere alle elever på Allerslev Skole. Samarbejdet med Sagnlandet har vist, at deres område kan bruges i mange forskellige faglige sammenhænge bl.a. i naturfag og matematik. Elever og lærere har fået øjnene op for Sagnlandets muligheder og de oplever forløbene der som både motiverende og lærerige. Problemstilling Der har været sat fokus på udeskole i skoleåret 15/16, men det ønskes at udeskole-aktiviteter går fra at være episodiske forløb til at være en fast indarbejdet del af undervisningen. Formål At udeskole bliver en naturlig del af den varierede skoledag på Allerslev Skole. Udeskole-undervisningen skal sætte alle elevens kompetencer i spil, så succesoplevelser på et område giver kræfter og selvtillid til at give sig i kast Aktiviteter i forbindelse med Ønsket effekt med faglige udfordringer på andre områder. Udeskoleforløb skal indgå i de faglige årsplaner på alle årgange. Skolehaveprojektet videreføres. Samarbejde med Sagnlandet Lejre skal intensiveres. At eleverne bruger kroppen, naturen og nærområdet til at tilegne sig kompetencer på mange forskellige områder. De skal opleve at egne og andres ressourcer kommer i spil på en ny og anderledes måde. Udeskole skal medvirke til elevernes oplevelse af en varieret skoledag med øget bevægelse styrkede læringsprocesser og øget trivsel. Skolebestyrelsens bemærkninger til skolens beretning Skolebestyrelsen vil gerne kvittere for en god kvalitetsrapport, der tydeligt dokumenterer, at Allerslev Skole fagligt og trivselsmæssigt fortsat klarer sig rigtig godt. Skolebestyrelsen finder ligeledes, at de udvalgte indsatsområder er meget relevante. Skolebestyrelsen finder det særlig centralt, at skolen styrker arbejdet på følgende områder: Inklusion. En fortsat fokus på hvorledes elever med særlige behov i højere grad kan tilgodeses i undervisningen. Dette kan styrkes gennem det foreslåede systematiske arbejde med L-SAM, samt gennem en stadig sikring af et tilstrækkelig fagligt niveau blandt medarbejderne. Det er skolebestyrelsens forventning, at skolens ledelse sikrer den nødvendige prioritering og forankring af dette arbejde. Side 39 af 78

40 Undervisningsdifferentiering. Der bør fortsat arbejdes målrettet med at tydeliggøre, hvordan skolen pædagogisk-didaktisk vil styrke anvendelsen af differentieret undervisning. Her kan en indarbejdelse af Udeskole som en fast del af måden at undervise på blive et vigtigt element. Skolebestyrelsen forventer, at Allerslev Skole definerer tydeligt mål og indhold for Udeskole aktiviteterne. Kollegial faglig-pædagogisk udvikling. Samarbejde i velfungerende teams er et vigtigt element til sikring af, at eleverne oplever skoledagen som sammenhængende og varieret, og det kan direkte måles på elevernes trivsel og kvaliteten af undervisningen. En målrettet indsats på dette område, der sikre den fornødne fokus og tid til samarbejde på tværs af faggrupper og teams, er en forudsætning for etableringen af velfungerende teams. Den fornødne tid til dette arbejde bør derfor i videst muligt omfang indgå i prioriteringerne ved fremtidige skemalægninger. Ønsket om en styrkelse af disse områder anses som en forudsætning for, at skolen kan fastholde og om muligt øge det i forvejen høje faglige og trivselsmæssige niveau. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Grøn opfyldt rød ikke opfyldt Allerslev Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Side 40 af 78

41 Nøgletalsoversigt Side 41 af 78

42 Bramsnæsvigskolen Pr. september 2015: 348 elever og 20 klasser Sammenfattende helhedsvurdering Resultaterne af datamaterialet viser, at der er sket en del forbedringer i forhold til sidste skoleår, og at de indsatser, der blev igangsat, har haft virkning. Dette gælder såvel resultater fra Nationale Test og afgangsprøver som et nedsat elevfravær. Resultaterne er stadig under såvel kommune- som landsgennemsnit, og ledelsen vil derfor have samme fokus på særlig læsning og afgangskarakterer som i indeværende år. Der ud over vil vi ligeledes have fokus på matematik. Skolen har i indeværende år arbejdet med en ny struktur for skolens ressourcecenter. Her indgår bl.a. klassekonferencer, hvor den enkelte elevs læseudvikling i høj grad tager udgangspunkt i resultaterne fra Nationale Test, hvor det ud fra testen er muligt at danne profiler over de enkelte elevers stærke og svage sider, hvilket i højere grad gør det muligt at målrette undervisningen til den enkelte elev. Såvel skoleledelsen som skolebestyrelsen undrede sig over de data, der var for overgangen til ungdomsuddannelser. Skoleledelsen tog derfor kontakt til skolens UU-vejledere, der også var forundrede. En gennemgang, af de data UU er i besiddelse af, viste, at resultaterne bl.a. er begrundet i at eksempelvis efterskoler ikke regnes for en ungdomsuddannelse. Vurdering af resultater og mål Skolens resultater er generelt forbedret, men i forhold til såvel kommune- som landsgennemsnit, er det vigtigt, at fortsætte det arbejde, der sidste skoleår blev igangsat for bredt at forbedre resultaterne. Evaluering af sidste periodes indsatser Karaktergennemsnit ved afgangsprøver karaktererne var gennem de sidste 3 år faldende. Status på Karaktererne ved dette års afgangsprøver er steget og er nu på linje med eller over niveauet før det beskrevne fald. Opnået effekt At eleverne gennemsnitligt har oplevet højere karaktergennemsnit end de foregående år. Resultaterne fra de Nationale Test var utilfredsstillende Status på Skolen har øget opmærksomheden på at øge elevernes kendskab til de Nationale Test bl.a. ved at have opmærksomhed på benyttelsen af frivillige test. Der ud over har skolen øget opmærksomheden på at give eleverne de bedst mulige forhold i testsituationen. Opnået effekt Eleverne har i år generelt opnået bedre resultater end sidste år. Side 42 af 78

43 Indsatser for kommende skoleår Afgangskarakterer Status Problemstilling Skolen havde gennem en 3-årig periode oplevet et fald i gennemsnittet af afgangskarakterer. Skolen har i dette skoleår oplevet en stigning, og denne stigning ønsker vi fortsætter. Formål At øge skolens gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne Aktiviteter i forbindelse med Ønsket effekt Et stadig øget teamsamarbejde og målfastsættelse omkring den enkelte elev og den enkelte klasse. Et fortsat arbejde med implementering af KMD Vokal giver øgede muligheder for løbende opfølgning og dokumentation omkring den enkelte elevs udvikling såvel fagligt som socialt Et øget karaktergennemsnit Nationale Test Status Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med Ønsket effekt Skolen har i indeværende år opnået et forbedret resultat ved de Nationale Test, men ønsker en fortsat udvikling. Resultaterne af de nationale test er flere steder stadig under kommune- og landsgennemsnit. At bringe skolens resultater ved de Nationale test tættere på kommune- og landsgennemsnit. Skolen vil fortsat have fokus på rammerne omkring aflæggelsen af de Nationale Test. Skolen har i indeværende år udarbejdet ny struktur for skolens ressourcecenter, hvori der indgår en klassekonference på alle klassetrin. På baggrund af bl.a. de Nationale Test udarbejdes der en profil på den enkelte elev. Denne profil er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af læseundervisningen med henblik på den enkelte elevs behov. En stadig forbedring af resultaterne ved de Nationale Test, så andelen af de svage elever mindskes og andelen af de dygtige elever øges. Skolebestyrelsens bemærkninger til skolens beretning Skolebestyrelsen er enig i at skolens resultater generelt er forbedret. Skolebestyrelsen er ligeledes enig i, at det arbejde, der blev igangsat i forbindelse med sidste års kvalitetsrapport, skal fortsætte, da der stadig er ønske om en forbedring af skolens resultater med hensyn til såvel afgangskarakterer og Nationale Test. Side 43 af 78

44 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Grøn opfyldt rød ikke opfyldt Bramsnæsvigskolen Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Side 44 af 78

45 Nøgletalsoversigt Side 45 af 78

46 Hvalsø Skole Pr. september 2015: 616 elever og 31 klasser Sammenfattende helhedsvurdering Skoleledelse og skolebestyrelse vurderer, at skolen fagligt er i god udvikling. 6 medarbejdere samt ledelsen er i gang med en uddannelse som læringsvejledere. Vi ser frem til, at denne opkvalificering af kompetencer kan bidrage til at højne de faglige resultater. Med hensyn til trivslen på skolen ønsker vi os endnu bedre resultater, og arbejdet med trivslen bliver derfor et af vores kommende indsatsområder. Ud over det senere beskrevne indsatsområde fortsættes det allerede igangsatte arbejde med trivsel: Alle medarbejdere arbejder ud fra den systemisk anerkendende tilgang til børnene. Der afholdes klassemøder i alle klasser. Opfølgning på trivselsundersøgelse indgår i klassekonferencerne, og hvis det her vurderes, at der er behov for ekstra indsats, indgår inklusionsvejlederne i arbejdet med at højne klassernes trivsel. Vurdering af resultater og mål Skolens resultater er umiddelbart tilfredsstillende og i fremgang. Denne fremgang ønsker vi skal fortsætte, så også inden for det faglige område vil vi have et indsatområde. Evaluering af sidste periodes indsatser Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Status på Indsatsen har haft den ønskede effekt bortset fra på en enkel årgang. På landsplan ligger læseresultaterne lavt for denne årgang svær test. Opnået effekt På 3 ud af 4 årgange i dansk ligger resultatet over 80 %. På en enkel årgang ligger resultatet under 80 %. På begge årgange, der er testet i matematik, ligger resultatet over 80 %. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i nationale test skal reduceres år for år Status på Vi er på vej mod målet, og vi fortsætter. Se nyt indsatsområde. Opnået effekt I forhold til at øge andelen af de allerdygtigste elever er der testet på seks årgange. På de fire af årgangene er andelen øget. På de to af årgangene har vi en tilbagegang. I forhold til andel af svage elever er der også testet på seks årgange. På tre af årgangene har vi formindsket antallet af elever med dårlige resultater. På de andre tre årgange er andelen steget. Side 46 af 78

47 Indsatser for kommende skoleår Hvalsø Skole Mere indflydelse på eget arbejde bedre trivsel Status Vi ønsker at højne elevernes indflydelse på eget arbejde, da de jævnfør tallene fra trivselsundersøgelse i foråret 2015 ikke føler, at de har indflydelse på eget arbejde Problemstilling Mange elever føler, at de ikke har indflydelse på deres eget arbejde i skole Formål At eleverne i højere grad oplever, at de har indflydelse på eget arbejde Aktiviteter i Alle klasser i indskolingen og på mellemtrinet arbejder en del forbindelse med af skoletiden ud fra Ugeskemarevolutionen. I overbygningen afprøves formen i en eller flere klasser. Ugeskemarevolutionen er en systematisk arbejdsform, som giver eleverne større indflydelse på eget arbejde og som samtidig giver bedre mulighed for at tilpasse det faglige niveau til elevernes forudsætninger. Ligeledes højner formen den gode inklusion. Ønsket effekt At eleverne oplever en bedre trivsel og større arbejdsglæde og opnår bedre faglige resultater, fordi de selv har indflydelse på deres arbejde. Bedre inklusion. Alle elever får passende udfordringer bedre faglige resultater også for de dygtigste Status Vi ønsker, at alle elever får passende faglige udfordringer. Problemstilling Formål Aktiviteter i forbindelse med Ønsket effekt Andelen af elever, der ligger i top, finder vi ud fra resultaterne af de nationale test, ikke er stor nok. Medarbejderne har brug for hjælp for at kunne løse opgaven bedre. At dygtiggøre medarbejderne således at de bedre kan hjælpe alle elever til at udnytte deres potentiale optimalt Inddragelse af dansk og matematikvejledere. Skal bl.a. vejlede i forhold til undervisningsdifferentiering. Sætte fagteam i dansk og matematik i fokus bl.a. ved at skemalægge fagteammøderene. Give bedre mulighed for at få hjælp fra vejlederne og for erfaringsudveksling. At medarbejderne bliver dygtigere til at hjælpe eleverne til at opnå bedre resultater og oplever større arbejdsglæde, fordi de får passende udfordringer. Vi ønsker at løfte andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test med 5 procentpoint. Side 47 af 78

48 Skolebestyrelsens bemærkninger til skolens beretning Skolebestyrelsen har drøftet udkastet og er enige i konklusionerne. Skolebestyrelsen ser frem til at følge det videre arbejde med indsatsområderne. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Grøn opfyldt rød ikke opfyldt Hvalsø Skole Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Side 48 af 78

49 Nøgletalsoversigt Side 49 af 78