Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk perspektiv... 5 Konklusion... 6 Litteraturliste

2 Indledning Der er i dag et øget fokus på pædagogiske indsatser i forhold til børn med særlige behov i de danske institutioner. Kommunerne er via Dagtilbudslovens 1 stk. 3 forpligtet til at arbejde ud fra et inklusionsperspektiv. 1 Jeg oplever flere og flere børn med en forstyrrende adfærd i min hverdag, forstået på den måde, at de ikke umiddelbart har optimalt udbytte af deltagelsen i den almindelige daginstitution. I nogle tilfælde er den forstyrrende adfærd beskeden og i andre temmelig omfattende, men i alle tilfælde gælder det, at disse børn har almindelige udviklingsbehov. Samtidig er det vigtigt at respektere, at børn inden for samme kategori kan variere meget og deres særlige behov, derfor er være meget individuelle. Hvis barnets adfærd og dermed udviklingsmuligheder ikke er optimale allerede i daginstitutionerne, øges risikoen for at der i skoletiden vil være behov for en særlig indsats. Den specialpædagogiske indsats bør derfor iværksættes så tidligt som muligt. Da barnet allerede inden skolestart bør have gennemgået en omfattende udvikling og indlæring. Det er jo nemt at spotte de børn, der har en forstyrrende adfærd, og vi ved til dels godt ved, hvad vi skal gøre for at hjælpe dem. Men grundet en presset hverdag med stigende krav om bl.a. dokumentation, sprogscreenning, børnemiljøvurdering og lærerplaner kombineret med nednormeringer, finder vi det ofte svært at nå i dybden med det, der skal til i en inkluderende praksis. Vi føler, vi mangler værktøjer til at udvikle nye arbejdsmetoder til håndtering af de forstyrrende børn. Problemformulering Hvordan kan jeg som professionel håndtere forstyrrende adfærd i et inkluderende perspektiv med henblik på skolestart? 1 Dagtilbudsloven 2

3 Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse inklusionsbegrebet til at omhandle daginstitutionsområdet, ud fra at jeg har min pædagogiske praksis i en Landsbyordning (3-10 år). I opgaven vil jeg benytte børn med forstyrrende adfærd/ særlige behov. Jeg skelner ikke mellem betegnelserne, der vil dække over børn, der i mindre eller højre grad møder vanskeligheder i den institution, de indgår i - Diagnose eller ej. Metode Jeg vil undersøge, hvordan jeg i min pædagogiske profession kan inkludere det enkelte individ med forstyrrende adfærd ud fra min tilgang til barnet, vha. narrativ og kritisk psykologisk perspektiv. Udgangspunktet tager jeg i Kirsten Bro m.fl. s: Psykologiske perspektiver på intervention og Carsten Pedersens: Inklusionens pædagogik. Case Niels er 5 år og har gået i børnehaven Solskin i 7 mdr. Inden han kom i børnehaven Solskin var han i en anden børnehave i godt et år. Niels bor i en velfungerende familie med mor og far samt lillesøster på 2 år. Det er forældrene, der har valgt at flytte Niels, da der var store problemer i den gamle børnehave, de håber at skiftet og en mindre institution vil have en positiv effekt. Når Niels kommer om morgenen, løber han ind af døren, vælter hvad han kommer forbi af stole eller børn og kommer med mange skældsord. Sådan er rytmen det meste af dagen. Niels ynder at være i puderummeret, hvor de fleste andre flygter fra, når Niels kommer. Niels er en fysisk robust dreng og større end sine jævnaldrene. De andre børn er bange for Niels, fordi han kan virke og være hård ved andre. Ved konflikter bliver han meget vred og sur, slår de andre og bruger skældsord. Prøver han at tage kontakt til de andre, er det ofte en negativ kontakt. 3

4 Niels har én god ven Ole i børnehaven, de ryger også i konflikt, men Ole er ikke bange for Niels. Bedst går det, når Niels er på legepladsen, her er der mindre konflikter. Niels henvender sig sjældent til de voksne på eget initiativ, men vil meget gerne deltage i voksenstyrede aktiviteter, her vurderer pædagogerne, at Niels er en kvik og dygtig dreng, måske mere end gennemsnittet. Inklusion I UNESCO s Salamancaerklæringen (1994) optræder inklusion for første gang, et overordnende princip, der går på at alle former for børn med særlige behov er medtænkt. Det udvider begrebet til ikke kun at omhandle specialpædagogikken, men også almenpædagogikken. Fokus bliver at udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme flere børn med særlige behov, det resulterer bl.a. i de Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (2004). 2 Fokus skal flyttes fra en overvejende individorienteret forståelse til nu også at omfatte en relationsorienteret forståelse. Det betyder, at indsatserne mere rettes mod fællesskaberne end mod den enkelte. Det er således ikke kun Niels, der skal udvikles, men i lige så stor grad omgivelserne, der skal skabe plads og forståelse, forudsætningen for udvikling af identitet handler om at lære og deltage i sociale fællesskaber. 3 I den gode pædagogiske praksis er målet ikke at skabe lige udviklingsmuligheder for alle børn, men lige muligheder for at være forskellig, uden at det betyder, at den enkeltes særlige behov for støtte og behandling tilsidesættes. 4 Således er det ikke Niels i sig selv, der er problemet, men kommunikationen om barnet. Individet - med eller uden diagnose Niels lærer ved efterligning af voksenmodeller og ved modstand mod objektgørelse. Pædagogen skal anerkende Niels modstand, der kan ses som et positivt forsøg på at finde sig 2 Pedersen,2010 s.12 3 Kornerup(i Pedersen),2009 s.60 4 Hedegaard Hansen (i Schou),2010 s

5 selv. Det er ikke nødvendigvis ham, der er problemet, men organiseringen af de mulige betingelser, der er for deltagelse i fællesskabet, der er problemet. Med udgangspunkt i inklusionsvisionen er alle specielle 5 og forskelligheden er med til at forme fællesskabet. Skal vi leve op til inklusionsbegrebet, skal vi i stedet tildele ressourcer til fællesskabet, for at øge mulighederne for at imødekomme det enkeltes barns særlige behov. Diagnoser var tidligere en dom/ eksklusion fra fællesskabet. I dag udløser diagnoser en ressource, som kan skabe mulighed for inklusion. Med de diagnosticerede børn følger der ofte ekstra ressourcer. Så de ikke-diagnosticerede børn kan i stedet være taberne, da ingen ressourcer tildeles dem, fordi de blot har særlige behov. Narrativt perspektiv Et narrativt perspektiv vil altid søge at prioritere/centrere barnets egen viden om sit liv og forhold frem for den professionelle ekspertviden. Det handler om at samarbejde med Niels/ forældre/ kollegaer om at finde og få sat ord på, en foretrukket historie om hans personlige identitet og forhold til andre. Uden Niels / forældrenes ekspertviden kan vi ikke få de indre fortællinger med om problemet. 6 Den narrative fortælling kan fungere som et stillads for samtalen, ved at hjælpe til trin for trin at komme frem til en ny erkendelse og en ny viden om, hvordan Niels ser og ønsker sit liv. Det kan afklare, hvilke situationer der fungerer/ ikke fungerer for barnet. De fleste forældre finder det lettere at samarbejde konstruktivt imod problemet, når man bruger mindre tid på kritik og anklager. Det giver nyt håb og optimisme, som i sig selv giver nye kræfter. Kritisk psykologisk perspektiv Kritisk psykologisk perspektiv lægger op til en samarbejdende og undersøgende tilgang, hvor det er vigtigt at inddrage barnet og forældrenes perspektiver. Det overordnede formål er at få 5 Alenkær, 2010 s Lundby (i Bro) s.287 5

6 nuanceret indsigt i Niels forskellige og voldsomme måder at deltage på i forskellige konkrete situationer. Ved at få del i forældrenes perspektiv på problemer og muligheder, skaber vi et fælles tredje 7 at arbejde om. I dette samarbejde skal praksis forandres, så der skabes bedre muligheder for Niels trivsel, udvikling og læring, hvilket kan realisere nye muligheder for potentialer, ressourcer og fællesskaber. Det fælles tredje vil give grobund for udviklingsmuligheder og deltagelse i fællesskabet, hvor man inddrager beskrivelser om, når det går godt og Niels tilsyneladende trives. Dette kan give de andre børn gode historier om Niels og give ham en chance for deltagelse. Konklusion Børn med forstyrrende adfærd løber gang på gang ind i nederlag. Daginstitutionen spiller en væsentlig rolle, når det handler om at hjælpe disse børn, men der er også brug for en sammenhængende indsats, så hele familien bliver inddraget. Pædagogens opgave er at planlægge/ udvikle funktionelle aktiviteter, som reducerer antallet af konfliktfyldte situationer. Men udover at undgå konflikter skal børnene jo også lære at indordne sig i visse situationer, for at kunne begå sig i en læringssituation nu og i skolen. Her er det også pædagogens ansvar at skabe læringsrum, der passer til gruppen, for at imødegå problemer. Her kan den kritiske psykologiske tilgang bidrage med sin langsigtede tænkning og i inddragelsen af forældrene og Niels perspektiv. Ligeledes kan den narrative tilgang bidrage til at frembringe viden om konkrete pædagogiske processer set fra et aktørperspektiv (både pædagogens egen og Niels ). Målene for børn kan sagtens være ens, men vejene hertil skal være så brede og mangfoldige, at hvert enkelt barn kan nå så langt i retning af målene som muligt. Niveauet må afpasses så udfordringerne er relevante i forhold til hvert enkelte barns forudsætninger og muligheder. Det er vigtigt at skelne ved at børn er forskellige som individer, ikke som grupper. Dette kunne ideelt set overflødiggøre begrebet særlige behov eller omvendt det kunne gælde alle børn 7 Mørck (i Bro) s

7 Jeg ser problemet med og potentielle farer ved diagnostiske konklusioner, ikke om de er rigtig eller forkerte, men det handler om, hvilke virkninger de har på barnets identitets historier. Det er vigtigt at huske at vore livserfaringer altid er rigere og mere mangfoldige end historierne og konklusionerne om vores liv. En pille 8 skal ikke blive løsningen på dårlige ressourcer/ normeringer, tværtimod skal bl.a. efter- /videreuddannelse være en kontinuerlig udvikling af kvaliteten. For at legitimere vores position som profession må vi tage disse udfordringer op. Det er en helt speciel oplevelse at se børn gå fra at være opfattet som særdeles vanskelig til at fungere godt og ikke have de store problemer. Vibeke Bye Jensen 9 8 Med en pille tænker jeg på Ritalin til ADHD børn 9 Stuve 2009 s.21 7

8 Litteraturliste Alenkær,Rasmus (Red.): Den inkluderende skole. En grundbog. Frydenlund. København Andersen, Jens(Red.): Den rummelige skole. Kroghs forlag. Vejle Hedegaard Hansen, Janne: Narrativ Dokumentation. Akademisk Forlag.københavn Pedersen, Carsten (Red.) m.fl.: Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels forlag. København Schou, Carsten og Pedersen, Carsten: samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag. København. 2. udgave Struve, Kaj: inklusion ideal og virkelighed. VIASYSTIME. Viborg Nettet: Dagtilbudsloven,