Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Transkript

1 Susan Hart

2 Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/ redskaber Susan Hart

3 Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad skal jeg gøre Susan Hart

4 Principper - For neuroudvikling og neurobiologi 1. Den msk hjerne er designet til at indgå i og udvikle sig gennem relationer 2. Plasticitet. Neuroner og neurale systemer er designet til at ændre sig på en brugsafhængig måde 3. Hjernen er hierarkisk organiseret 4. Hjernen ændres hurtigst tidligt i livet 5. Neurale systemer kan ændres, men nogle systemer er lettere at ændre end andre

5 Mennesket er designet til at udvikle sig gennem relationer Evolutionært: Vi udvikles gennem mange asymmetriske relationer Vores neurobiologi afspejler vores interdependens Neuroendokrine systemer (eks. oxytocin) Imitation, synkronisering Spejlneuroner Engagement og opmærksomhed (dopamin og noradrenalin) Kraftige belønninger og intense smerte kan komme fra relationelle oplevelser. Belønningssystemer i hjernen

6 Oxytocin Virkning: Reduceret smerteoplevelse Hurtig udvikling af moderadfærd Angstdæmpende virkning Fremmer social adfærd Oxytocinfrigørelse skaber følelsesmæssige bånd mellem individer Gode relationer har betydning for helbredet, især hjerte-karsygdomme Gode relationer stimulerer oxytocinfrigørelse gennem berøring, men også gennem oplevelsen af støtte, varme og kærlighed Involveret i seksuel aktivitet 6 Kerstin Moberg

7 Spejlneuroner

8 Spejlneuroner Først fundet i præmotorisk cortex, også opdaget i områderne: insula og den forreste del af gyrus cinguli. Insula registrerer kropsfornemmelser mavefornemmelser Gyrus Cinguli forbinder disse sansninger med kvalitative følelser. Forklarer en hurtigere vej fra sanseindtryk til reaktion og er en direkte adgang til at forstå hinandens hensigter og tilstande Er en del af det neurale grundlag for erkendelse af vores egne og andres handlinger, bl.a. handlingernes mål og intention Baner vejen for empati og kan være en del af det neurale grundlag for mentalisering Susan Hart, Anders gade

9 Klinisk betydning Spejlneuroner aktiverer trangen til at imitere den andens handlinger På et neurologisk plan udsættes vi for de samme handlinger som vi observerer, ikke gennem at ræsonnere, men pr. automatik/refleks. Altså ikke ved at reflektere over det, men ved at mærke hvordan den anden har det følelsesmæssigt samt forstå den andens motiver Når jeg ønsker at finde ud af hvordan en anden har det, lader jeg mit ansigtsudtryk og kropsholdning efterligne ham så præcist som muligt og venter så på at se, hvilke tanker eller følelser der dukker op i mit eget sind og hjerte, som om de ville svare til eller korrespondere med udtrykket Edgar Allen Poe

10 OVERLEVELSE OG TILPASNING Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, mens der hos pattedyr er biologiske tilpasningsprocesser der i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling. Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. Susan Hart

11 Belønningssystemer - Den relationelle forbindelse?

17 Neuroudvikling og neuroplasticitet Brugsafhængig udvikling

18 Neuroner og neurale systemer er designet til at ændre sig på en brugsafhængig måde Funktionel kapacitet i hjernen er bl.a. afhængig af tilpas timet og gentagende stimuli Eks. sprog; det kræver specifik stimulation hvilket sprog der udvikles Normal motorisk organisering kræver mulighed for at kravle, gribe, gå etc. Normal følelsesmæssig udvikling kræver opmærksomme, afstemte omsorgspersoner og sociale muligheder

19

20 Neuroner modner når axoner sender beskeder og dendritter modtager dem til at danne synapser

21 Oplevelser ændrer strukturen i hjernen

22 Neuroner og neurale systemer er designet til at ændre sig på en brugsafhængig måde Betydning Det der skal udvikles skal aktiveres, det der ikke skal skal ikke Hjerne er plastisk, men: Gentagelse, gentagelse og gentagelse Brugsafhængige ændringer i negativ forstand; eks. gent. aktivering af stress respons system bliver til konstant alarmberedskab.

23 Vi udvikles over en laaaang periode

24 Hvordan udvikler vi os? Cold Zone Comfort Zone Potentiale? Regression, aggression, fastlåst/dissocieret det faktiske barn Genkendelighed Mestring Delmål Mismatch Tilbagetrækning til cold zone det ønskede barn Et udviklingsmål?

25 ZPD Cold Zone Comfort Zone Hot Zone Potentiale Regression, aggression eller fastlåst/dissocieret Når ting er genkendelige og mestres Mestres næsten, men har ikke nok gentagelser eller har brug for en voksen der deltager

26 Traumer

27 At arbejde traumeinformeret Et traume er den måde organismen tilpasser sig til begivenheden(erne) på - Det er ikke situationen i sig selv Et traume opstår i relationen mellem mennesket, omgivelser og begivenheder. - Aldrig i mennesket i sig selv, men det bliver en del af mennesket. Traumer får gennemgribende betydning for individets forståelse og håndtering af sig selv og sin omverden Bruce D. Perry 27

29 Traumets karakteristika og resiliens Karakteristika Varighed Mønster Hyppighed Intensitet Ækvifinalitet Multifinalitet Tilstedeværelsen af beskyttende faktorer? Omsorgsfulde voksne, øvrige relationer og omgivelser i barnets liv Alder, køn og eventuelle tidligere traumatiske begivenheder Barnets konstitutionelle karakteristika såsom genetik, tilknytning, temperament og kognitive potentiale Birck et al. 2015

30 Traumatisk oplevelse Forlænget Alarm Reaktion Ændrede Neurale Systemer

31 Typer af Traumer Enkeltstående traumer og gentagne traumer (Dyregrov, 2011) Upersonlige traumer Naturkatastrofer og ulykker Personlige traumer Vold og seksuelle overgreb begået af en fremmed At overvære andre blive udsat for et traume kan også være traumatiserende Tilknytningstraumer Traumer begået af en person, som vedkommende har en tilknytningsrelation til Kompleks traumatisering Gentagne traumer Udviklingstraumer Gentagne traumer evt. begået af de primære omsorgsgivere under barnets udvikling. (Kira et al., 2011; Levine & Kline, 2012, Van der Kolk, 2005)

32 TRAUMER HVAD? Belastning ê Stress ê PTSD ê Kompleks traumatisering ê Udviklingstraumer (tilknytningstraumer?)

33 At arbejde traumeinformeret Traume erindringer har ofte karakter af ikke at være narrativt strukturerede I modsætning til rationelt lagrede erfaringer bliver traumatiske erfaringer ikke erindret som en del af konkrete historier, forankret i tid og sted, men i løsrevet form og i form af sansemæssige, kropsligt funderede minder Ikke nødvendigvis adgang til cortex logikker, erfaring og regler Det handler ikke længere om en konkret anledning, men en kamp for overlevelse, der kun giver mening set i lyset af individets historie og selvbeskyttelse

34 Hjernens organisering, funktion og udvikling

35

36 Tolerance vinduet hvor meget? hvor sensitivt? Arousalregulering Tolerencetærskel

37 Indre tilstand RO OPMÆRKSOM SCANNING/ ALARM FRYGT PANIK/RÆDSEL Observation: Hvordan kan vi se at barnet/den unge er i den specifikke tilstand? Leger med andre Spørge til forståelser. Nysgerrig Afstemt Taler og leger med andre, kommentererer Dirigerer Social Refereren På vagt Er optaget af alle omkring sig Kommenterer/dir igererer Affektlabil Vrede Rigid Hyperårvågen Taler højt Truer, Stirrende blik Utålmodig Brummer Refleks Slår, smider med ting, råber, Isolerer sig Forudsigelige nedtrappende interventioner og adfærd (os/andre) Ro, smilende, engageret i samspil. Fokus på hende Omsorgsfuld Støttende Afledning m. Forhandling (mad, tegne, noget særligt) Forberedelse Begyndende afledning m. Leg/fjol uden ord - grimasser Berøring Tonefald Øjenkontakt Markeret spejling Ingen krav. Er der bare. Ingen ord. Alene med en voksen Berøring Isoleres fra andre Holde hende Være i nærheden All rights reserved Bruce D. Perry Forudsigelig optrappende interventioner og adfærd (os/andre) Mange relationer Store krav Appellere til fælles regler og normer. Definere hendes følelser. Jeg kan se, du er For mange ord Irettesættelse Krav Ord, for mange omkring

38 System: Cortex Identitet Bottom up & Top Down: Primær kommunikation: Sprog, ord, rationaler, refleksion Limbisk Relationer Mellemhjernen Kroppen Hjernestamme Organismen Gestik, følelser, kropsholdning, prosodi, øjenkontakt, stemninger Krop, aktivitetsniveauer Sansninger, rytmer, opmærksomhedsfelter

40 Sanseintegration dominans Et sæt af neurale netværk og systemer i hjernestammen involveret i processering og integration af sanseinput. Det taktile system, der handler om informationer fra nervebanerne under huden. Dette kan involvere berøring, følelse af smerte, hvordan tøj føles på kroppen og at kunne spise mad med bestemt struktur.

41 Eksempler Berøring (massage, smøres creme) Sanseoplevelser (varme/kulde, hårdt/blødt, lugte, svinge/gynge) modellervoks, fingermaling mm., mad, vand Tykke/synke (mad som skal tygges med forskellig tekstur - fx store stykker gulerødder, frosne jordbær, knasende cornflakes osv.) Dybe tryk (rulles ind i tæppe, klemmes, mases, klemme hænder) Fælles rytmer (tromme, bolde, feje, romaskine) Vågenhedsniveau (opmærksomhedsaktiviteter, rokke, neurofeedback) Vejrtrækningsøvelser

43 Diencephalon (+cerebellum) Et sæt af neurale netværk og systemer bl.a. involveret i stressrespons funktioner, kropslig regulering og involveret på varierende vis i tre former for selvregulering: somatosensorisk, dissociation, cortikal modulation. Eksempel: det vestibulære system, som involverer strukturer i det indre øre. Disse strukturer holder øje med hovedets position og bevægelse. Det vestibulære system er især aktivt, når personen drejer rundt, gynger og løber på ujævn grund. Eksempel: Det proprioceptive system, der bl.a. referer til muskler og led. Dette system sender signaler til hjernen om kroppens position. Systemer er især aktivt i forhold til finmotorik og personens fornemmelse af, hvor dets krop er i rummet og i relation til andre.

44 Eksempler Traditionel fysio/ergoterapi i relationel form Proprioceptive aktiviteter (skubbe, trække, løfte, trampolin, motionscenter, yoga) Balance aktiviteter Arousalreguleringsaktiviteter Parallelaktiviteter (strik, male, havearbejde, fisketur, madlavning, værksted)

46 Limbisk relationelt Et sæt af neurale netværk og systemer primært med afsæt i det limbiske system. Involverede i det komplicerede sæt af emotionelle og relationelle funktioner såsom tilknytning, afstemning, emotionsregulering, belønning etc. Starter dyadisk, udvides til symmetrisk og senere til gruppe.

47 Eksempler Gensidige aktiviteter (spille kort, gruppeaktiviteter, theraplay) Afstemning (efterligne hinanden; stemme, krop, ansigt, berøring, Samarbejdsøvelser (puslespil, tårne, samspil) Gestik, følelser, kropsholdning, prosodi, øjenkontakt, stemninger

49 Kognitiv Et sæt af neurale netværk og systemer primært i cortex og præfrontal cortex. involverede i en række kognitive funktioner som sprog, abstrakt kognition, kompleks sanseprocessering, eksekutive funktioner, mentalisering, identitetskonstruktion etc.

50 Eksempler Refleksioner Samtaler Identitetskonstruktion (historiefortælling, livsbog, relationscirkler etc.) Psykoedukation, (indsigtsorienterede aktiviteter, triggeranalyse, alternative handlinger) Kognitiv stimulering (læse, gæt en sang, Kims leg, reformulering, problemløsning, vendespil, strategispil, faglig indlæring)