Udviklingen af atletikanlæg et historisk blik

Transkript

1 Udviklingen af atletikanlæg et historisk blik Atletikken var en af den moderne sports tidlige aktiviteter, som i Danmark for alvor begyndte at vinde frem i 1890 erne (Trangbæk, 1995; Wøllekær, 2001). Som det vil fremgå knytter betegnelserne fodsport og fri idræt sig primært til aktivitetens første år, hvorefter atletik blev den gængse term. I det følgende skildres atletikken med særligt fokus på udviklingen af de fysiske rammer for aktivitetens udfoldelse. Først antages et bredt perspektiv, og efterfølgende rettes fokus mod udviklingen i Odense. Etableringen af fodsport, fri idræt og atletik I starten af 1890 erne begyndte fodsporten langsomt at vinde frem i Danmark. Ifølge Illustreret idrætsbog (1890) indeholdt fodsporten på dette tidspunkt aktiviteterne gang og løb (V. Hansen, 1890). Det var blandt andet løb over korte, middel og lange distancer samt forhindringsløb. Trods fodsportens kvaliteter var dens udbredelse dog begrænset, hvilket formuleres således i Illustreret idrætsbog: Men den virkelig rationelt drevne Fodsport, Gang og Løb, er endnu i sin Barndom hos os. Og dog er denne Idræt af saa stor Betydning for Legemets hele Udvikling, for Aandedrætsorganernes Virksomhed, for Musklernes Styrkelse og Hærdelse, - kortsagt, den fornuftige drevne Fodsport vil være et mægtigt Middel til at danne en sund og kraftig Slægt (V. Hansen, 1890, p. 640) I Norge havde sporten imidlertid fundet fodfæste lidt tidligere. Udover gang og løb var aktiviteterne udvidet med den græsk inspirerede femkamp, bestående af hurtigløb (100m), længdespring, spydkast, kuglestød og brydning, med den første konkurrence i 1891 (V. Hansen, 1890). Fodsportens udbredelse i Danmark tog for alvor fart med dannelsen af Københavns Fodsports-Forening (senere KIF) i 1892 (Lundqvist Andersen & Budtz-Jørgensen, 1944). Spring og kasteaktiviteterne blev gradvist taget op frem mod århundredeskiftet, og samtidig vandt betegnelsen atletik indpas. Dermed blev paletten af løbe, springe og kasteaktiviteter etableret, som den kendes fra atletikken i dag. Et karaktertræk ved den moderne sports aktiviteter var et differentieret krav til faciliteter. Allerede i 1890 var væddeløbsbanen til gang og løb eksempelvis nøje beskrevet i forhold til beskaffenhed og udformning (V. Hansen, 1890). Dette vidner indirekte om et begyndende fokus på standardisering og specialisering. De første permanente anlæg for specifikke idrætter blev således anlagt omkring 1890, og udformet efter standardiserede retningslinjer for at imødekomme sportens iboende krav om rekorder og ensartede vilkår (Wøllekær, 2010). I takt med sportens organisering sidst i 1890 erne voksede kravene om idrætsanlæg kraftigt, men der fandtes endnu kun få idrætsgrene med krav på egne anlæg foruden atletik var dette Side 1

2 begrænset til hestevæddeløb, cricket, tennis og cykelsport (Lyngsgård, 1990; Wøllekær, 2010). Af Figur 1 fremgår en figur over idrætsanlæggenes spredningsmønster i byerne fra Odense Antal Større stadionanlæg 1 Kommunal 12 atletikbane Figur 1: Tidspunkt for oprettelsen af idrætsanlæg i byerne (Wøllekær, 2010, p. 60) Tabel 1: Idrætsanlæg i Odense år 1953 (Wøllekær, 2001) Det ses tydeligt af figuren, at atletikanlæggene var en af de tidlige specialiserede anlægstyper. Denne anlægstype har typisk, som det fremgå, indtaget centrale placeringer i bybilledet. Dette er en pointe, som vil blive taget op senere. Fodsporten kommer til Odense I Odense var fodsporten også én af de tidlige idrætter, som dukkede op i 1890 erne. Med mindre bevågenhed blev der arrangeret løbe- og kapgangsstævner på byens veje af de første fodsportsklubber, som blev etableret omkring Først da Odense Gymnastik forening (OGF) tog atletik på programmet i 1897 begyndte udviklingen at tage fart (Wøllekær, 2001). Odense cykelbane, ved Fruens Bøge fra 1894, dannede rammen om de fleste atletikstævner frem til Kravet om eget udendørsanlæg pressede sig på, og OGF lejede derfor et stykke kommunalt jord i området ved den nuværende Assistentkirkegård på Heden i Odense Centrum. Der blev anlagt et atletikstadion med fire cindersbaner og en pavillon. Anlægget var efter sigende anlagt med det Olympiske stadion i Athen fra 1896 som forbillede, men havde dog så skarpe kurver, at løbene var præget af stor tilfældighed (Wøllekær, 2001). Side 2

3 Figur 2: Atletikstævne på cykelbanen ved Fruens Bøge omkring 1900 (Wøllekær, 2001). Figur 3: OGF s egen idrætsplads, byens første atletikstadion omkring århundredskiftet (Wøllekær, 2001). Anlægget fungerede som byens atletikstadion frem indtil 1915, hvor kommunen opsagde lejekontrakten og udlagde området til kolonihaver. Kravet til idrætsfaciliteter voksede fortsat, og kommunen tilbød OGF at flytte til et nyt anlæg, som blev opført på Kochsgade i årene Anlægget var i første omgang kun tiltænkt at indeholde to fodboldbaner, men projektet blev udvidet til også at omfatte et atletikstadion med løbe- og springfaciliteter i tilknytning til fodboldbanerne (J. G. Hansen, Niels, 1999; Wøllekær, 2010). I perioden uden et atletikanlæg oplevede OGF dels en resultatmæssig tilbagegang, med også faldende interesse for atletikken blandt byens borgere (Wøllekær, 2010). Figur 4: Start på anlægget i Kochsgade (Wøllekær, 2001). Figur 5: Længdespringeren Gerlieb Petersen fra Stjernen i aktion på anlægget i Kochsgade (Wøllekær, 2001). Atletikken oplevede dog en blomstrende periode i 1920 erne og 1930 erne, hvor flere nye klubber dukkede op, og mange gode atleter blev fostret (Wøllekær, 2001). I mellemkrigstiden bibeholdt atletik generelt fodfæstet i Danmark, hvilket eksempelvis ikke var tilfældet for cricket, som også var en af de tidlige sportsgrene (Trangbæk, 1995). Den øgede konkurrenceorientering medførte en øget ensartethed på to fronter. Dels blev den stilmæssige mangfoldighed reduceret til fordel for den mest effektive stil/ tekniske udførsel af disciplinerne, og dels steg kravene om ensartede og standardiserede fysiske rammer (Trangbæk, 1995). I mange af de større byer blev der i denne periode etableret et moderne stadion med Side 3

4 opvisningsbaner til blandt andet fodbold og atletik samt gode publikumsfaciliteter. Allerede i starten af 1920 erne var der ønske om dette i den odenseanske idrætsbevægelse, men en lang og problemfyldt proces betød, at der skulle gå næste tyve år inden et nyt stadion blev en realitet (Wøllekær, 2001, 2010). Anlægget på Kochsgade fungerede således helt frem til 1941, hvor et nyt stadion til henholdsvis atletik og fodbold blev indviet (J. G. Hansen, Niels, 1999). Odense fik det nye stadion væsentligt senere end de øvrige store byer så som Århus og København. I 1980 blev atletikstadionet ved det nuværende Syddansk Universitet realitet, som udgør genstandsfeltet for nærværende genstandsfelt. Til trods for, at stadionet var det første med kunststofbelægning i Odense, har det aldrig for alvor været benyttet til foreningsaktivitet. Skoleloven af 1937 Ove Korsgaard (1986) skriver i Kampen om Kroppen: Loven stillede krav om, at alle skoler med elever over 12 år skulle have en gymnastiksal og boldbane inden april 1943 (Korsgaard, 1986, p. 188) Af loven fremgik det endvidere, at kommunerne skulle udlægge en bekvemt beliggende større idrætsplads til boldspil og anden idræt for børn (Wøllekær, 2010). Loven forpligtede således kommuneskolerne til at opføre gymnastiksale og anlægge idrætspladser, hvilket fik stor betydning for idrætsbyggerier og etablering af udendørs anlæg i landdistrikterne. Det tog en del år inden, at alle skoler opfyldte lovens krav, men i løbet af 1940 er kulminerede etableringen af idrætspladser ved landsbyskolerne, blandt andet hjulpet godt på vej af kommunale og statslige tilskudsmuligheder (Wøllekær, 2010). I den anvendte litteratur er det ikke direkte anført, hvorvidt udendørs anlæggene rummede faciliteter til atletik. Dette har angiveligt været tilfældet, hvorfor skoleloven har været af afgørende betydning for etableringen af mindre atletikanlæg ved skoler primært i landområderne. Opsummerende kan etableringen af mange nye anlæg i landdistrikterne betragtes, som en direkte konsekvens af skoleloven. Der kan endvidere opstilles en forventning om, at der i tidligere landområder som for eksempel Tarup, Dalum, Hjallese og Bellinge findes mindre atletikanlæg ved skoler. Endvidere kan det forventes, at de mindre atletikanlæg findes i nær tilknytning til boligområder i kraft af deres placering ved skolerne. Denne påstand verificeres af facilitetsregistreringen foretaget i forbindelse med afhandlingens udarbejdelse find denne på afhandlingens blog. Side 4

5 Litteratur: Hansen, J. G., Niels. (1999). Idrætshistorisk årbog 1998: idræt og samfund, krop og kultur. Odense: Odense Universitetsforlag. Hansen, V. (1890). Illustreret idrætsbog. 2. del. Kbh.: Philipsen. Korsgaard, O. (1986). Kampen om kroppen: dansk idræts historie gennem 200 år (Vol. [Paperback]). [Kbh.]: Gyldendal. Lundqvist Andersen, A., & Budtz-Jørgensen, J. (1944). Dansk Sportsleksikon. Bind 1: Standard. Lyngsgård, H. (1990). Idrættens rum: nybrud i idrættens arkitektur (Vol. 1. udgave). Valby: Borgen. Trangbæk, E. (1995). Dansk idrætsliv. Bind 1 : Den moderne idræts gennembrud: [Brøndby]: Danmarks Idræts-Forbund. Wøllekær, J. (2001). Odense i bevægelse: strejftog i byens idrætshistorie. [Odense]: Byhistorisk Udvalg. Wøllekær, J. (2010). Tidens krav er sportens krav: studier i kommunal idrætspolitik [Odense]: Byhistorisk Udvalg. Side 5