Eventyr fra Tusind og én nat 1 og 2 Gads lette klassikere

Transkript

1 Oprindelse Tusind og én nat er en samling eventyr af blandet oprindelse. Hovedværket i arabisk folkelig fortællekunst. De fleste af eventyrene findes også i andre versioner i andre eventyrsamlinger. Gennem hele middelalderen var fortællingen Tusind og én nat i stadig udvikling med en kerne af omkring 300 nætter som grundstamme. Historierne blev fremført mundtligt af professionelle fortællere (rawi'er) ved fester, i caféer og på torve. Hver fortæller havde sit repertoire, og kun lejlighedsvis blev en samling nedskrevet. Handling Rammefortællingen handler om kong Shahriyar. Han har dræbt sin dronning, der har bedraget ham, og som hævn over kvindekønnet gifter han sig med den ene unge pige efter den anden og dræber dem efter bryllupsnatten. Men den kloge og modige vesirdatter Sheherezade gifter sig med ham og redder livet ved nat efter nat at fortælle ham eventyr. Efter 1001 nats dejlige eventyr overgiver Shahriyar sig til kærligheden og til Sheherezade. Dette motiv stammer fra Indien. Genretræk Eventyrere har typiske eventyrtræk og følger næste næsten alle hjemme - ude - hjemme mønsteret. Det er en helt, en skurk, kærlighed og ofte magiske kræfter, der sætter handlingen i gang. Denne opbygning af historierne gør dem særdeles velegnede til mundtlig fortælling. Historierne i bind 1 Aladdin Aladdin er en fattig ung mand i en by i Indien. Han bliver af en troldmand fra Maghreb (som udgiver sig for at være hans farbroder) bedt om at hente en olielampe fra en hule. Troldmanden forråder Aladdin, som så er fanget i hulen. Heldigvis har han troldmandens magiske ring. I desperation kommer han til at gnide på ringen, og lampens ånd, en djinni, kommer frem. Ånden bringer ham hjem til moderen. Aladdin har lampen, og da han gnider på den, kommer der en anden, langt mere magtfuld ånd frem. Denne ånd opfylder alle hans ønsker. Med hjælp fra ånden bliver Aladdin rig og mægtig og gifter sig med prinsesse Badroulbadour, sultanens datter. Ånden bygger et vidunderligt palads for Aladdin, langt flottere end sultanens eget. Ibenholt- hesten En sort magisk hest lavet af ibenholt træ erhverves af kongen som gave. Kongens søn prins Kamar opdager, at hesten kan flyve ham, hvorhen han vil. Prinsen flyver ud i verden og får øje på et slot, hvor der bor en smuk prinsesse. Det skal dog ikke blive let at få prinsessen. Kamar må kæmpe for at få hende. Der kommer også en troldmand i vejen. Et eventyr med en ikke helt enstrenget handling, hvilket gør det mere udfordrende og spændende at fortælle. Side 1 af 6

2 Den lille kadi Kadi betyder dommer. Historien handler om Ali, der drager ud på en rejse. Han sælger først alle sine ejendele og gemmer 1000 guldstykker på bunden af en fyldt olivenkrukke. Da han 7 år efter rejsen vender hjem, er guldstykkerne desværre forsvundet på mystisk vis. Sagen bliver opklaret ved en særlig dommers logiske tænkning. Den stjålne pung Et kort eventyr om 4 købmænd, der overlader en pung med 1000 guldstykker til en gammel kone. Hun må kun give den tilbage, hvis alle fire købmænd er til stede samtidig. Hun bliver snydt af en af købmændene, men får en retfærdig dom. Tryllespejlet En sultan i Persienne ved navn Zein er gået fallit og vil flygte, men kommer i tanke om et brev. I brevet står, hvor han skal grave, og han finder ganske rigtigt en stor skat. Men skatten er ikke hel. Der mangler en del, som Zein skal finde. Sammen med faderens slave Mubarak drager de ud for at finde skatten. De møder flere forhindringer på vejen. De får et spejl, som kan afsløre den 7. diamantjomfru, som netop er hende, de mangler. Zein finder dog en anden skat, som er mere værd. Latifah, den unge datter fra sultanens palads i Bagdad, kan kigge i spejlet uden, at der dannes skygger. Zein vælger hende som sin udkårne og opgiver søgningen. Ali Baba og de 40 røvere Det kendte eventyr om brødrene Kassim og Ali Baba fra Persien og trylleformularen Sesam! Sesam! Luk dig op! Ali Baba møder en dag i skoven de 40 røvere. Han hører deres trylleord, og da røverne er væk, får han selv adgang til hulen ved at sige ordet. Det indbringer Ali Baba megen rigdom, men desværre opdager broderen, hvor rig Ali Baba er blevet. Da Kassim vil forsøge sig i hulen, opdager røverne det og slår ham ihjel. Til skræk og advarsel hængte de hans lig udenfor hulen. Ali Baba opdager det og bliver skrækslagen. Røverne forsøger at finde ud af hvem, der ved noget om hulen. De betaler en for at for at finde fem til Ali Baba. Kassim havde en ung slavinde ved navn Mardjana. Hun var meget klog og smuk. Hun snød røverne, så Ali Baba fik adgang til hulen sammen med sin søn, som blev gift med Mardjana. I dette eventyr kan ses træk, som også er i nogle af H.C. Andersens eventyr. Prinsessen på ærten og Fyrtøjet eksempelvis. Historier i bind 2 Historien om Kassems tøfler Kassem er rig og nærig. Han kommer til at tage de forkerte tøfler i badstuen. Efter den dag går det ham ilde. Kassem er hele tiden uheldig på grund af de gamle tøfler, som han er særlig kendt for. De bliver næsten en forbandelse for ham. Til sidst bliver han helt til grin, fordi han slet ingen tøfler eller penge har. Tyven og æslet En gammel bondemand, bliver taget ved næsen af en tyv, der stjæler hans æsel. Historien om Hassan i kaliffens seng Hassan havde dårlige erfaringer med at have venner. Nu besluttede han, at han hver aften ville invitere en ny ukendt person til middag. Aftalen var, at den nye ven ikke måtte kontakte Hassan, selv om de mødte hinanden dagen efter i byen. Kaliffen Harun al Side 2 af 6

3 Raschid besluttede en dag, at han ville klæde sig ud, så ingen kunne genkende ham, når han gik en tur i byen for at se, hvordan folk levede. Ved Floden Tigris mødte han Hassan, som inviterede kaliffen hjem til aftensmad. De snakkede rigtig godt sammen. Kaliffen ville gerne give Hassan noget for hans gæstfrihed og sagde derfor til Hassan, at han måtte få et ønske opfyldt. Hassan mente, han havde det godt og ønskede ikke noget. Presset af kaliffen ønskede Hassan tre usympatiske personer straffet for deres dårlige opførsel. Kaliffen giver nu Hassan sovemiddel i vinen, tager ham med til slottet, klæder ham fint på og lægger ham i sin egen seng. Da Hassan vågner næste morgen, tror han, han drømmer. Hassan får nu en dag som Kalif og dermed mulighed for at bestemme, at de tre personer skal straffes, og hans mor skal have en pengegave. Næste dag opklares mysteriet for Hassan om, hvordan han var blevet Kalif, og nu havde han en rigtig ven. Abdallah fra jorden og Abdallah fra havet De to Abdallah er møder hinanden, da ham fra jorden fanger ham fra havet i sit net. Abdallah fra havet lover at bringe ædelstene, hvis han slippes løs og får frugter, som han kan tage med ud i havet hver dag. Abdallah fra jorden er glad for aftalen, da han er fattig. Folkene i byen tror han har stjålet ædelstenene, men det opklares hos Sultanen, at Abdallah er kommet ærligt til sine rigdomme, hvorefter han bliver ansat som visir ved hoffet. Abdallah fortsætter med at bringe frugter til sin navnebror i havet. En dag lokkes Abdallah til at besøge havmanden og hans familie. Det bliver et fantastisk besøg. Det lykkes Abdallah at vende tilbage til jorden, hvor Sultanen forbyder ham nogensinde igen at besøge havmanden. Prins Akmed og feen Peribanu Sultanen i Indien havde tre sønner, som alle var forelskede i deres ene kusine. Faderen sendte sønnerne ud i verden et år for at finde en fantastisk ting, som skulle gøre dem værdige til at gifte sig med kusinen. Alle tre kom efter et år hjem med en så fantastisk gave, at faderen ikke kunne afgøre, hvem der havde vundet. Han sendte dem nu på en ny prøve. Den, der kunne skyde længst med bue og pil, skulle giftes med kusinen. Den yngste søns pil forsvandt. Ingen kunne finde den og den næstældste søn vandt giftemålet. Den yngste søn ville finde sin pil. Omsider fandt han den så langt væk, som ingen kunne skyde. En Fe havde grebet pilen og lagt den ved den usynlige indgang til sit slot for, at prinsen skulle få øje på den. Prinsen bliver gift med fedronningen og lever lykkeligt, men savner sin far. Han besøger ham hver gang, der er nymåne. En heks forfølger ham for at finde ud af, hvordan han kan leve så lykkeligt. Heksen finder indgangen, men får ikke held med at true prinsens liv. Faderen må trods sin rigdom og magt se sig overgået af sin søn, som overtager magten på retfærdig vis. Ikke mindst på grund af hans sympatiske og retfærdige personlighed. Sindbad Søfareren Hassam, en fattig men stolt mand, havde kun en glæde i livet - sin smukke datter Sinda. Men han må se, at Sultanen lader Sinda pågribe og føre hende bort. Ad omveje får Hassam at vide, at Sinda er ført til haremmet, hvor hun er blevet hustru nummer 513. En dag drikker Hassam te med den berømte og rige Sindbad. Efter at have lyttet til mange spændende beretninger, om hvordan Sindbad har tjent sin formue, og om hvordan det er lykkedes for ham at gifte sig med en af Sultanens haremskvinder, forstår Hassam, at det er Sinda, han er gift med. Lykkelig over Sindas skæbne, indser Hassam, at han står i stor gæld til Sindbad. Findes også som tegnefilm. Side 3 af 6

4 Forslag til undervisningen Der kan arbejde med kompetencemålene læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation på mellemtinnet. Viden- og færdighedsmål efter 6. klasse: Læsning Skift ordet fagtekst ud med eventyr. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Danskfaglige aktiviteter Mundtlighed Lad eleverne læse forskellige eventyr og forberede en genfortælling af det eventyr, de har læst. Ud over læringsmål indeholdes disse eventyr, som kan betragtes som grundfortællinger mange af de elementer, vi kender fra folkeeventyr i Danmark. Strukturen, budskabet og de grundlæggende menneskelige værdier, som eventyrene bygger på, er ens, mens de kultur- og geografibestemte forskelle ofte skal findes i de mere overfladiske ting som steder og personer. Ved at læse eventyr fra Mellemøsten og sammenligne dem med eventyr fra vores egen del af verden, kan vi finde frem til, hvordan vi mennesker på tværs af historiske, geografiske og kulturelle forskelle dybest set rummer de samme ønsker og drømme. Side 4 af 6

5 Genfortælling: Hører til blandt de informerende genrer. Her giver afsender ikke udtryk for personlige holdninger, og den sproglige stil er neutral. Genfortællingen gengiver noget, der er sket - fx en begivenhed eller noget, der er skrevet. Genfortællingen følger rækkefølgen eller kompositionen i det, der gengives. Adskiller sig i længde og detaljeringsgrad fra referatet og resuméet, hvor genfortællingen er den mest udførlige gengivelse og resuméet den korteste. Referatet placerer sig mellem de to. Eleverne kan instrueres i at lave en oversigt over for fortællingen med stikord og korte noter. De skal øve sig i at genfortælle mundtlig. De kan evt. tale genfortællingen ind på en device, så de selv kan høre, hvordan det lyder, inden de skal fortælle i klassen. Efter genfortællingen kan eleverne arbejde med spørgsmål til eventyrerne: Hvilke centrale eventyrtræk optræder i fortællingen? Hvilke konflikter og modsætninger kommer til udtryk i handlingen? Hvilke værdier repræsenterer personerne, og hvilke værdier sejrer? Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe og/eller belønninger optræder i fortællingen og hvordan? Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne i fortællingen? Hvilket budskab ligger der i fortællingens løsning? Udfordringsopgave Find nogle karakteristiske træk/ fortælleregler i fortællemåden (struktur, sprog, regler). Sammenlign med andre kendte eventyr Perspektiver budskabet til folkeeventyr, som du kender, eller andre fortællinger som folkeviser og kunsteventyr. Bilag Ofte bruges aktantmodellen til analyse af eventyr: GIVER: Er den person, der udlover en belønning/objektet (det er ofte kongen). OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv). MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret. Er den, som får belønningen (Prinsen, den fattige unge mand). Side 5 af 6

6 HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs, og som vil hjælpe (heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd ). SUBJEKT: Er den person (måske hovedpersonen), som må igennem prøvelserne i eventyret. MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting, som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen (brødre, andre friere, trolde, hekse osv.). Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret/historien lykkeligt. De enkelte aktanter betegner roller som den individuelle historie og kan så udfolde på sin egen, specifikke måde. De er altså ikke ens i alle eventyr. Man kan opfatte aktantmodellen som en slags opskrift på en mulig historiestruktur. Man kunne også bruge kontraktmodellen: Kontraktmodellen er kendt under begrebet: hjem-ud-hjem modellen eller harmonidisharmoni-harmoni modellen, fordi den beskriver, hvordan hovedkarakteren bevæger sig fra det sikre (hjemmet/harmonien) til det ukendte (ude/disharmoni), indtil han/hun når tilbage til det kendte (hjem/harmoni). Side 6 af 6