ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN
|
|
- Hans Kronborg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN NOTAT NR For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostningen og salgsprisen. En forskel på kr. i indtjening pr. årsso bliver til kr. før skat, inkl. rentes renter efter 20 år. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION FINN KALTOFT UDESEN OG THOMAS ØRNBØL PEDERSEN UDGIVET: 08. MAJ 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer Produktionsøkonomi Sammendrag Økonomi og produktionsstyringen i smågriseproduktionen er forholdsvist komplekst, fordi produktiviteten svinger, samtidig med der over tid er en betydelig produktivitetsøgning. Dermed opstår der løbende flaskehalse, der påvirker dels kapacitetsudnyttelsen dels produktionsomkostningerne og kvaliteten af de producerede grise. Kapacitetstilpasningerne kan medføre øgede marginale omkostninger pr. gris. Hvis det er tilfældet, skal det samtidig medføre tilsvarende øget indtjening gennem bedre produktivitet og højere salgspris idet grisenes kvalitet og vægt bør blive forbedret. Høj indtjening kræver fokus på fremstillingsprisen, der er afgørende for omkostningsstyringen og bedriftens konkurrenceevne. Høj indtjening kræver også fokus på dækningsbidraget, der er afgørende for indtjeningsevnen og bedriftens fremtidige udviklingsmuligheder. Dækningsbidraget omfatter alle indtægter og udgifter, der er direkte tilknyttet den enkelte gris. Omsætningen er en kombination af grisenes kvalitet, som påvirker prisen, og produktiviteten der påvirker mængden. Stykomkostningerne er især afhængige af foderprisen og foderforbruget og dermed en kombination af effektivitet og handelstalent. Da alle faktorer, der påvirker 1
2 dækningsbidraget, er tilknyttet grisen, kan de påvirkes gennem den daglige drift og er dermed yderst vigtige i den daglige produktions- og økonomistyring. Fremstillingsprisen pr. gris er et vigtigt nøgletal, der sammenholdt med salgsprisen viser, om produktionen genererer overskud. De forskellige elementer i fremstillingsprisen skal løbende analyseres for forbedringsmuligheder. Det kan fx gøres via en fraktilanalyse i såvel DB tjek som Business Check mod sammenlignelige bedrifter. Baggrund Produktions- og økonomistyringen i smågriseproduktionen er forholdsvist komplekst, idet der løbende skal ske tilpasninger af kapaciteten på grund af den stigende produktivitet i soholdet. De senere år har fremgangen i landsgennemsnitstallene været på 0,25 fravænnet gris pr. kuld svarende til 0,7 fravænnet gris pr. årsso årlig. Det øgede antal fravænnede grise pr. kuld medfører endvidere faldende fravænningsvægt. Dermed opstår der hurtigt flaskehalse i produktionssystemet samt et stigende behov for at kunne håndtere de mindste grise ved fravænning. Der er mange forskellige nøgletal fra de forskellige økonomiværktøjer, der hver især bidrager til at karakterisere bedriftens indtjeningsevne og konkurrenceevne. Business Check indeholder blandt andet nøgletal som Afkastningsgrad, Fremstillingspris og Dækningsbidrag. DB tjek har en større detaljeringsgrad og er velegnet til at analysere årsagssammenhænge fx hvad der har betydning for salgsprisen og foderomkostning mv. Materiale og metode Analyserne er udarbejdet på basis af data fra Business Check for smågriseproducenter 2014 og 2015 samt DB tjek Business Check er et driftsgrensregnskab der blandt andet er kendetegnet ved, at der beregnes en fremstillingspris pr. smågris. Business Check indeholder også resultaterne helt til bundlinjen. DB tjek er kendetegnet ved at kombinere de tekniske tal med økonomital ned til arbejdsomkostningerne. Data er analyseret som fire separate datasæt, fordi det kun er delvist de samme besætninger, der indgår i de forskellige datasæt. Analyser af data omfatter korrelationsanalyser, fraktilanalyser og omkostningsstrukturer. I fraktilanalysen inddeles bedrifterne efter overskudsgraden og top 25 % bedrifterne holdes op mod gennemsnittet. Derudover er der på basis af litteratur samt egne beregninger fortaget analyser af marginalomkostninger ved forskellige kapacitetstilpasninger. 2
3 Resultater og diskussion Nedenstående nøgletal vurderes at være de bedste til at beskrive indtjeningsevnen og omkostningsstyringen i smågriseproduktionen. Nøgletal der beskriver indtjeningsevnen Afkastningsgrad=Resultat af primær drift/bunden kapital Overskudgrad=Resultat af primær drift/bruttoudbytte DB pr. årsso Resultat pr. gris på bundlinjen. Nøgletal der beskriver omkostningsstyringen Fremstillingspris pr. gris Kapacitetsomkostninger pr. gris Kapital omkostninger pr. gris Foderomkostning pr. gris Grise pr. årsso. Indtjeningsevnen beskriver bedriftens evne til at skabe indtjening og rentabilitet. Det kræver god ledelse, dygtige medarbejdere og købmandsskab. Konkurrenceevnen beskriver bedriftens evne til at styre omkostningerne. Det kræver godt håndværk, der sikrer høj produktionseffektivitet, samt evnen til at indkøbe og anvende billige råvarer. En god konkurrenceevne er fundamentet for at skabe en god indtjeningsevne, men produktkvalitet og handelstalentet er afgørende for at få den rigtige pris for produktet og har stor indflydelse på indtjeningen. Overskudsgraden er et mål for indtjeningsevnen, mens afkastningsgraden er et mål for rentabiliteten. Overskudgraden sætter resultatet af den primære drift i forhold til bruttoudbyttet, hvor afkastningsgraden sætter resultatet af den primære drift i forhold til aktiverne. Afkastningsgraden er et vigtigt nøgletal til at vurdere rentabiliteten i forbindelse med investeringsprojekter, fx en ny stald. Afkastningsgraden udtrykker afkastet af den investerede kapital, og skal være større end den rente der betales, for at det er en sund investering. Derfor lægger kreditinstitutterne stor vægt på dette nøgletal ved nye investeringer. I den daglige drift, hvor løbende overvågning af indtjeningsevnen er vigtig, er overskudsgraden et godt nøgletal. Benchmarking af nøgletal, der ligger efter dækningsbidraget, er altid problematisk, idet en relevant benchmarking kræver, at finansieringen af produktionsapparatet er sammenlignelig i benchmarking-gruppen. Forpagtning af jord kan fx sidestilles med en renteudgift. Leje af stalde er 3
4 mere problematisk, da lejen hovedsagelig erstatter renter og afskrivninger på en stald. Lejen bør derfor fordeles på renter og afskrivninger ud fra en fordelingsnøgle, for at få et relevant udtryk for resultat af primær drift. Så længe nøgletallet hovedsageligt påvirker indtjeningen, vil der være større korrelation mellem overskudsgarden og produktivitetsnøgletal, end mellem afkastningsgraden og produktivitetsnøgletal. Overskudsgraden er et godt nøgletal til at benchmarke svineproducenternes indtjeningsevne, forudsat at staldlejen er fordelt på kapacitetsomkostninger og finansiering samt resultat af primær drift dermed er sammenlignelig. Omkostningsstrukturen i smågriseproduktionen Omkostningsstrukturen i smågriseproduktionen er lavet som en fraktilanalyse på baggrund af overskudsgraden, hvor de bedste 25 % sammenlignes med gennemsnittet. Resultaterne i nedenstående figur er fra Business Check Omkostningsstrukturen er stort set ens blandt gennemsnitsbesætninger og top 25 % bedrifter. Fremstillingsprisen er samlet set 27 kr. lavere i top 25 bedrifter end for gennemsnittet. Forskellen i foderomkostninger udgør halvdelen af den samlede forskel. Top 25 bedrifterne er lidt bedre på alle omkostningstyper end gennemsnittet. Top 25 bedrifterne opnår endvidere en salgspris der er 13 kr. højere end gennemsnittet. Der er en tendens til at forskellen mellem top 25 bedrifter og gennemsnitsbedrifter er større i de år hvor økonomien er dårlig end i de gode år. I 2014 var de tilsvarende forskelle at top 25 bedrifterne havde en fremstillingspris der var 18 kr. lavere og en salgspris der var 9 kr. højere end gennemsnittet. De dygtige driftsledere forstår i højere grad at stramme op på omkostningssiden. 4
5 Korrelationsanalyser Analyserne bruges til at rangordne de forskellige nøgletals indflydelse på resultatet pr. smågris. Overskudsgraden er et godt nøgletal til at beskrive bedriftens indtjeningsevne på svineproduktion. En analyse af de forskellige nøgletals korrelation til overskudsgraden viser følgende: Nøgletallets indflydelse på overskudsgraden Korrelation DB pr. årsso 85 Fremstillingsprisen 69 Salgsprisen pr. gris 45 Foderomkostning 42 Grise pr. årsso 40 Omkostningstypens korrelation til fremstillingsprisen Stykomkostninger 78 Kapacitetsomkostninger 42 Kapitalomkostninger 43 DB pr. årsso bidrager mest til at forklare overskudsgraden og dermed indtjeningsevnen. I omkostningsstrukturen fremgik det, at foderomkostningen sammen med salgsprisen udgjorde 24 kr. ud af en samlet forskel i indtjening på 39 kr. pr. smågris. Dækningsbidraget omfatter både købs- og salgspriser samt produktionseffektivteten og har derfor stor betydning for bundlinjeresultatet. Fremstillingsprisen forklarer ligeledes en væsentlig del af bundlinjen, idet den indeholder alle omkostningerne, men da salgsprisen er en stærk forklaringsfaktor forklarer DB pr. årsso alligevel lidt mere end fremstillingsprisen. Salgspris og fremstillingspris bør altid ses samlet, da det er resultatet pr. gris, der tæller. En høj fremstillingspris kan være acceptabel, hvis det resulterer i en tilsvarende høj salgspris. Dermed er det absolut vigtigste nøgletal resultat pr. gris. Muligheder for at påvirke de vigtigste nøgletal Nedenstående handlemuligheder er dels baseret på analyser på DB tjek data dels ekspertudtalelser. Muligheder for at påvirke salgsprisen Sundhedsstatus, besætninger med PRRS-status oplever i perioder med lave smågrisepriser, at PRRS-positiv status medfører kr. i fradrag pr. gris. Vaccinationer er især et krav fra det tyske marked, fordi dyrtætheden er stor og risikoen for luftbåren smitte er stor. Store mængder ensartede grise fra en bedrift står stærk i konkurrencen. Muligheder for at påvirke foderomkostningerne Hjemmeblandet foder giver bedre udnyttelse af eget korn og lavere foderpris. Billigere blandingstyper kan give lavere foderpris, men det må ikke gå ud over produktiviteten. Konsekvent handelsstrategi, køb ind efter faste strategier 3-4 gange årligt. 5
6 Foderudnyttelse er vigtig både for søerne og smågrisene. Huldstyring af søerne så fede søer undgås samt foderstrategi af poltene så de har en passende vægt og alder ved løbning og passende poltealder ved løbning. Grise pr. årsso, jo flere grise jo lavere bliver forbruget pr. gris. Mulighed for at påvirke kapacitets- og kapitalomkostninger Produktionsplanlægning der udnytter staldkapaciteten optimalt. Øge produktiviteten, flere grise pr. årsso højere daglig tilvækst. Holdbarhed: stalde og inventar. Høj indtjening giver lavere rente. Tilpasninger af produktionsanlægget så flaskehalse undgås. Høj indtjening er afgørende for de fremtidige udviklingsmuligheder Top 25 bedrifterne tjener mere pr. gris end gennemsnittet, men forskellen varierer fra år til år. I gennemsnit over årene er der en forskel på omkring kr. pr. årsso. For en besætning på søer bliver det til 1 mio. kr. i øget indtjening årlig. Forudsat at bedriften er blandt top 25 hvert år, så bliver den øgede indtjening før skat sammenlagt til 20 mio. kr. over en 20-årig periode, hertil kommer afkastet af den øgede indtjening, der enten kan være sparede renter gennem øgede afdrag eller øget afkast af investering i bedriften. Hvis afkastet på den øgede indtjening forrentes med 5 % årlig, opnås der en renteindtægt før skat på 10 mio. kr. i afkast over de 20 år. Skat reducerer overskuddet, men set over et langt perspektiv er udviklingsmulighederne for en top 25 bedrift langt bedre end for en gennemsnitsbedrift. Marginale omkostninger Det stærkt stigende antal levendefødte og fravænnede grise pr. årsso medfører, at de marginale omkostninger til at producere de ekstra grise er stigende. Der er en række tiltag, der kan iværksættes og det kan være vanskeligt at overskue, hvilke der er økonomisk mest attraktive. Tiltagene har til formål at fastholde eller reducere pattegrisedødeligheden og fastholde eller øge fravænningsvægten. Det er vigtigt i de enkelte besætninger hele tiden at overveje de økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser af de tiltag, der er iværksat. Det er også vigtigt med passende mellemrum at justere faresti og smågrisestaldskapaciteten til den aktuelle produktion. Alternativet er at reducere soantallet, hvilket i ældre anlæg med lave afskrivninger måske er den bedste løsning. Daglig økonomistyring Dækningsbidraget er forholdsvist let at beregne løbende. Dækningsbidraget svinger meget henover året, og det er derfor vigtigt både at beregne det aktuelle dækningsbidrag for perioden samt for år til dato. Kapacitets- og kapitalomkostningerne svinger kun lidt henover året, medmindre der er foretaget investeringer eller ændring i medarbejderstaben, som medfører ændring i lønudgiften. Omkostninger 6
7 som afskrivninger, vedligehold, forsikringer og energi er omkostninger, der typisk fordeles ligeligt henover årets måneder. De budgetterede kapacitets- og kapitalomkostninger bør derfor ikke afvige væsentlig fra de budgetterede omkostninger. De samlede kapacitets- og kapitalomkostninger er samtidig lig med 0-punkts dækningsbidrag. Ved at sammenholde det akkumulerede dækningsbidrag pr. produceret gris med 0-punkts dækningsbidrag pr. gris har man resultatet pr. gris. Det er det samme resultat, som hvis man beregner fremstillingsprisen pr. gris og sammenholder det med salgsprisen og får resultatet pr. gris. Ovenstående metode er et tilnærmet resultat, som giver et godt løbende overblik. Hvert halve eller hele år bør der forsat beregnes en fremstillingspris pr. gris så eventuelle afvigeler i kapacitets- og kapitalomkostninger kan identificeres. Det er nødvendigt for at kunne budgettere så skarpt som muligt og for at kunne analysere, hvor der er muligheder for at reducere omkostninger, fx på energi, vedligehold og arbejdsomkostninger. Symptomer på flaskehalse Flaskehalse i produktionssystemet gør det daglige arbejde mere besværligt. Hvis der ofte er behov for nødløsninger for at finde plads til grisene, påvirker det produktiviteten. Mange flytninger og sortering af grise medfører øget risikoen for smitte, uro omkring nye rangorden og nedsat produktivitet. Samlet set kan flaskehalse medføre øget sygdom, mindre salgsvægt, øget dødelighed og mere arbejde. Konsekvenserne af flaskehalsproblemerne kan være: Mange flytninger af grise som medfører øget arbejde og smittespredning og grisene bruger energi på at danne nye rangordner. For få farestier medfører faldende fravænningsalder og fravænningsvægt Mange ammesøer giver pres på farestalden og kan være årsag til, at der er for få farestier Manglende kapacitet i smågrisestalden øger behovet for at sortere grise fra. Det giver sammenblanding af grise mellem hold med risiko for smittespredning og grisene skal bruge energi på at danne ny rangorden både i de sammenblandede grupper og i de grupper, der er taget grise fra. Resultatet er ofte forringet produktivitet med faldende salgsvægt. Mange flytninger giver øgte antal tabergrise og dermed et stigende antal grise, der ikke kan sælges til normalpris eller grise, som sælger er nødt til selv at beholde. De mest almindlige former for marginale omkostninger er Øget antal ammesøer til kuldudjævning og opsamlingsgrise ved fravænning. Supplerende mælk i farestien. Babystalde til de mindste grise ved fravænning. Babystier inde i smågrisesektionerne. Ammesøer. Omkostningerne ved at øge antal ammesøer er flere diegivningsdage pr. so, flere farestier og øget arbejde. Fordelen er muligheden for en stabil lav dødelighed. Ulemperne er, at 7
8 grisenes fravænningsalder og fravænningsvægt har tendens til at falde i takt med at behovet for ammesøer stiger [4]. Supplerende mælk i farestien. Omkostningen er opgjort til cirka 12 kr. pr. fravænnet gris [1], [2]. Systemet kan anvendes på forskellige strategiske måder og kan dermed løse forskellige flaskehalsproblemer. Fordelen er større fleksibilitet i, hvor mange grise den enkelte so kan passe. Afhængig af behovet kan systemet være med til at reducerer behovet for ammesøer eller der kan satses på at reducere pattegrisedødeligheden og øge fravænningsvægten. Systemet kan dermed også være et alternativ til babystalde og babystier. Babystalde er en særligt indrettet stald med to eller tre sektioner, hvor de mindste grise ved fravænning har et ekstra godt nærmiljø og foder, der passer til grise under fx 5,5 kg ved fravænning. Den gennemsnitlige omkostning skønnes at øge omkostningen pr. gris med 6 kr. Fordelen ved babystalde er, at grisenes størrelse i smågrisestalden bliver mere ensartet og at opsamlingssøer ved fravænning stort set kan undgås. Ulempen er, at det er svært at vurdere, om babystalde forringer grisenes sundhedsmæssige kvalitet. Men hvis babystalde er et alternativ til bufferstalde, er den interne smitterisiko nok nogenlunde ens. Babystier. Disse stier indrettes inde i smågrisesektionen og øger kun omkostningerne med cirka 2 kr. pr gris [3]. Fordelen er, at de mindste grise ved fravænning kan tilbydes et nærmiljø og foder der passer til den lille gris. Babystier er dermed et alternativ til opsamlingssøer i farestalden. Systemet indeholder ingen sundhedsmæssige ulemper, hvis grisene kan opnå en normal salgsvægt samtidig med de øvrige grise. Farestier. Farestierne udgør godt 20 % af det samlede antal stipladser i et soanlæg og cirka 40 % af investeringen. Kapacitetsomkostningerne udgør cirka 40 % i løbe-/drægtighedsstalden og 60 % i farestalden. Samlet udgør farestalden cirka 53 % af kapacitets- og kapitalomkostningerne. Af omkostningerne pr. fravænnet gris udgør løbe-/drægtighedsstalden cirka 50 kr. og farestalden cirka 54 kr. En forøgelse af antal farestier vil dermed øge omkostningerne pr. fravænnet gris med 5,4 kr., hvis alle omkostninger øges proportionalt. Sammenhænge mellem nøgletal Nedenstående plots viser en række sammenhænge mellem de forskellige nøgletal. Nogle nøgletal er stærkt afhængige af hinanden og viser derfor en meget tydelig sammenhæng som fx DB og overskudsgrad. 8
9 Konklusionen på ovenstående figurer er, at driftsledelsen og medarbejdere i smågriseproduktionen skal have fokus på grise pr. årsso, foderomkostningerne samt slagsprisen. De to vigtigste nøgletal er DB pr. årsso og fremstillingsprisen pr. smågris. Konklusion Dækningsbidraget bidrager mest til en god bundlinje. Ved at trække 0-punkts DB pr. gris fra DB pr. gris fås resultatet pr. gris. Fremstillingsprisen bør beregnes hvert halve og hele år for at få overblik over omkostningerne, analyser af forbedringsmuligheder samt budgettere kapacitets- og kapitalomkostningerne så skarpt som muligt pr. gris. Summen af kapacitets- og kapitalomkostningerne pr. gris er det samme som 0- punkts DB pr. gris. Kapacitetstilpasninger skal løbende analyseres og tilpasses. Det er vigtigt, at de marginale omkostninger styres, så de ikke øger fremstillingsprisen uden samtidig at medføre som minimum en tilsvarende øget salgspris. 9
10 Høj indtjening er vigtig for bedriftens fremtidige udviklingsmuligheder. Bedste 25 % af smågriseproducenterne tjener i gennemsnit over årene1.000 kr. mere pr. årsso end gennemsnittet af smågriseproducenter. Det bliver til kr. pr. so over en 20-årig periode før skat. Dækningsbidraget og dermed forskellen i grise pr. årsso, foderomkostning og salgspris pr. gris forklarer en meget stor andel af forskellen i indtjening mellem besætninger. Referencer [1] Lisbeth Brogaard Petersen (2014): Supplerende mælk i farestien med 14 grise pr. kuld. Erfaring nr. 1408, Videncenter for Svineproduktion. [2] Michael Groes Christiansen og Marie Louise Madelung Pedersen (2017): Erfaring med brug af mælkeerstatning til pattegrise fra 10 sobesætninger. Erfaring nr. 1708, SEGES Svineproduktion. [3] Henriette Viuf Steinmetz og Marianne Kaiser (2015): Fravænning af efternølere. Meddelelse nr. 1019, Videncenter for Svineproduktion. [4] Finn K. Udesen, Jacob Rasmussen (2001): Ammesøer ved fravænning. Notat nr. 0108, Landsudvalget for Svin. //TOG// Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK
ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereKapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018
Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018 Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereFlere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018
Økonomi for griseproducenter 6. Februar 2018 2 2017 i sohold Styrk dig til fremtiden Økonomi for griseproducenter 2017 ved slagtesvin Priser og marked Hvordan er det gået svineproducenterne? Sohold, salg
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereOMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN
OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereØkonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen
Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2019
SAGRO Svin Økonomikonference 2019 Noteringen 2016-2018 12,0 11,5 2016 2017 2018 11,0 10,5 10,49 10,00 10,0 9,69 9,68 9,5 9,0 9,49 9,06 8,67 8,5 8,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 4 9 14 19 24 29 34 39
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereSTRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mere