Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?

Transkript

1 Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013

2 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private sektor Beskatning Offentlige udgifter Produktivitetsvækst i den offentlige sektor Mere/bedre velfærd for de samme penge?

3 United Kingdom United States Ireland Netherlands Canada Spain Denmark Iceland Finland Switzerland Japan Norway Hungary Australia Sweden Estonia Germany New Zealand Italy Portugal Belgium Slovenia Austria France Korea Luxembourg Slovak Republic Czech Republic Chile Mexico Turkey Poland Greece Israel Den tredje vej Stor offentlig sektor Dereguleret privat sektor 3 2,5 2 OECD index - product market regulation 1,5 Lille,åben økonomi vigtighed af konkurrenceevne m.m. 1 0,5 0

4 Det store billede: efficiens vs lighed Standard opfattelse: tradeoff Theoriske og politiske diskussoner stor fokus på beskatning Efficiens Stor offentlige sektor = højt skattetryk = forvridninger = dårlig økonomisk performance Lighed

5 Income, PPP US$ Trade-off: Efficiens og lighed Positiv korrelation Ingen kontrolvariable USA Best practice frontier: IRE CH NET CAN SWE UK AUS BEL AUT FIN DEN FRA JPN ITA SPA GER GRE KOR NZL POR CZE SLV HUN GINI Elasticitet: Effiens vs lighed: -1 Efficiens vs tax: -1/3 Lighed vs tax: 1/3

6 Nogle hovedresultater Hældningen på efficiencs-ligheds trade-offet har ikke ændret sig over tid (midt 1980erne til midt 2000erne) Vækst (Globalisering Teknologi) har skiftet kurven opad, men hældning har ikke ændret sig Lande-positioner har ændret sig, e.g. USA har bevæget sig mod nord-vest langs kurven (højere indkomst, mindre lighed)

7 Avr. growth rate % Vækst og den offentlige sektor Omfattende litteratur Nogle finder en svag positiv sammehæng, andre en negativ sammenhæng Growth and public sector size AUS JPN USA SPA POR GRE CH IRE ICE CAN LUX UK ITA FIN NZL AUT BELFRA NET NOR DEN SWE Konsensus: Ingen klar eller stærk sammenhæng i nogen retning Public sector size (tax burden % of GDP),%

8 Index: OECD=1 Økonomisk udvikling for lande med højt skattetryk Per capita income relative to OECD 1,4 1,3 1,2 1,1 1 Den SWE NLD FIN 0,9 0,8

9 Centrale spørgsmål Hvorfor klare høj-skattelande sig så relativt godt målt på en række indikatorer? Forvridninger er små (incitamenter er uden betydning)? eller Policy design og strukturer for at modvirke forvridninger?

10 Beskatning og arbejdsmarked Forvridning: privat afkast af arbejde mindre end det sociale afkast Effekt på niveauet for arbejdsudbud er mere kompliceret Standard lærebogsmodel: Beskatning finanserer udgifter som ikke har nogle direkte effekter for den enkelte Balance mellem substitutions- og indkomsteffekter

11 Nyere diskussion Effekten af beskatning kan ikke ses uafhængigt af hvad skatterne finansierer Udgifter kan have store effekter på arbejdsudbud/beskæftigelse samt produktivitet/lønninger Aktive udgifter : Uddannelse, sundhed, pasning Passive udgifter : efterløn, orlovsordninger. Implikationer for både efficiens og lighed

12 Aktive udgifter Uddannelse er knyttet til højere arbejdsudbud (timer; tilbagetrækning), mindre arbejdsløshed, og højere lønninger Sundhed er knyttet til højere arbejdsudbud kvalitativt og kvantitativt Offentlig pasning erstatter privat pasning stordrifsfordele, bedre allokering af arbejdskraft (komparative fordele)

13 Uddannelse/Sundhed/Pasning og arbejdsudbud (kvantitativ og kvalitativ) Højere lønninger styrker arbejdsudbud Lavere disnytte ved arbejde/højere nytte ved arbejde Lavere alternativomkostninger ved arbejde

14 Illustrativt eksempel Indkomstskat finansierer I: Lump-sum overførsel (substitutionseffekt) II: Basale offentlige goder (substitutions- og indkomsteffekt) III: Aktive udgifter understøtter arbejdsudbud

15 Beskatning og arbejdsudbud -hvad finansierer skatter? Skatterate Active udgifter Generelle offentlige udgifter Overførsler Empirical evidence on labour Supply elasticities: a mixture Beskæftigelse

16 Active measures Beskatning og aktive udgifter (education, health, care) 24 ICE 22 BEL KOR IRE EST USA NZL CAN JPN SPA SLV CZE POR NOR SLO UK ISR ITA LUX POL NET GER GRE AUT FIN HUN SWE DEN FRA Tax burden % of GDP

17 Arbejdsmarkedets balance Flexicurity modellen Løn Højt niveau for job-skabelse og jobdestruktion Kvalifikationer Sociale sikkerhedsnet Produktivitetsvækst knyttet til sektorforskydninger Det sociale sikkerhedsnet kan understøtte denne omstilling

18 Grundlaget for materiel velstand Indkomst pr person = (flid) x (dygtighed) = Arbejdsindsats pr person x produktivitet Arbejdsindsats = andel i beskæftigelse x antal arbejdstimer Produktivitet = værdiskabelse pr time

19 Empirisk viden om vækst og velstand Vækst og velstand er drevet af produktivitet (=værdiskabelse pr time) Realkapital, institutioner m.m..har en grænse! Human kapital (uddannelse, erfaring, viden )..har ingen øvre grænse! Kvantitet hvor mange har uddannelser på forskelligt niveau? Kvalitet viden, færdigheder som følge af uddannelse Kvalitet er vigtigere end kvantitet! Basis mindst ligeså vigtig som top

20 Ulighed disponibel indkomst Skal vi opgive ligheden? Grundlaget for lighed skabt i arbejdsmarkedet 38,0 36,0 USA POR ITA Yderligere omfordeling via skatter og overførsler 34,0 32,0 30,0 JPN IRE CAN NZL UK AUS Uddannelse og kvalifikationer er afgørende for arbejdsmarkedet og lighed! 28,0 26,0 24,0 22,0 CH NLD NOR FIN DEN SWE GER FRA CZE 20,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 Ulighed markedsindkomst

21 Velfærdsservice Centralt element i velfærsmodellen Universel adgang (uddannelse, sundhed, pasningetc.) Tidssvarende standard 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Public consumption, % GDP Norway Sweden Denmark Finland Også vigtig for fordeling Udgiftsvækst udover demografi: Danmark: , 1% pro anno Sverige; , 0.7 % pro anno

22 Velstandsdilemma Øget efterspørgsel efter service (sundhed) Service har en tendens til at blive dyrere (lavere produktivitetsstigninger) Fortsat pres ikke mindst pga medicinske fremskridt

23 Sundhedsudgifter Samlede udgifter Sund aldrig Demografi Udgifter per patient

24 Offentlig service: Ressourceklemme KRAV OG BEHOV Real vækst offentligt forbrug: Demografisk træk: 0.35 % til 2020 Hvor stort er potentialet for øget effektivitet og produktivitet? Ressourcer Kan det følge med de stigende krav?

25 Reformretninger De tre hovedveje: Skattestigninger Besparelser Øget arbejdsudbud og beskæftigelse Nye veje? Svært at mindske velfærdsservice Også af betydning for produktion/ arbejdsudbud og produktivitet Fokus på effektivisering af offentlig sektor