Stjernehimlen i februar 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stjernehimlen i februar 2017"

Transkript

1 Stjernehimlen i februar 2017 Lidt om vejr og klima Stjernehimlen Venus Forårspunktet Fiskene Mars Uranus Jupiter Saturn Vesta Asteroider Meteorer Ejby-meteoritten Penumbral måneformørkelse Ringformet solformørkelse Månens faser Februar er ifølge kalenderen den sidste vintermåned. De to første vintermåneder er således overstået, men alligevel blev begyndelsen af februar tidligere regnet for vinterens vendepunkt. I H.A. Brorsons»Her vil ties, her vil bies«fra 1765 skriver digteren at Dagene længes vinteren strenges, og Jeppe Åkjær skrev»sneflokke kommer vrimlende«, hvor man ser frem til Kjørmes-Knud. Kjørmes-Knud er det samme som Kyndelmisse, der altid falder den 2. februar. Traditionen siger, at det er den dag, der i gennemsnit er koldest. I praksis kan det jo være koldest på alle mulige andre dage, og præcis hvilken dag det bliver, kan ikke forudsiges særligt nu, hvor vejret som bekendt ikke længere er, hvad det har været. Vejret følger dog nogenlunde et mønster, som meteorologerne i princippet har styr på. Hvis vi springer over alt det grundlæggende omkring højtryk, lavtryk, luftfugtighed, matematikken og fysikken og så videre, er forklaringen ret simpel. Vejrkort. Solen opvarmer Jorden med sit lys, og Jorden afkøles samtidig ved at udstråle varme til Universet. Så længe Solens opvarmning er mindre end den varmemængde, der udstråler til Universet, bliver jordoverfladen koldere. Mængden af lys og dermed varme fra Solen afhænger af, hvor længe Solen er oppe. Mængden af varme, der strømmer ud, afhænger af, hvor varm jordoverfladen er. Jo varmere den er, jo mere varme strømmer der væk.

2 I december og januar er megen af varmen fra sommeren stadig oplagret i jordbunden og i havet. Derfor stråler der relativt meget varme ud i begyndelsen af vinteren. Det hele afkøles, og der bliver koldere og koldere. Først engang i slutningen af januar eller starten af februar er jorden og havet blevet så kold, at Solen varmer mere, end den varme der strømmer væk. At vinteren så småt er ved at være overstået, og foråret og sommeren banker på døren kan relativt nemt konstateres ved at kaste et blik på himlen. Om aftenen er den domineret af vinterstjernebillederne, som f.eks. Orion, Tyren og Tvillingerne. Omkring midnat er forårsstjernebillederne Løven og Jomfruen stået op, og inden daggry kan man se Sommertrekanten højt på himlen mod øst. Sommertrekanten på morgenhimlen 2. februar. Bortset fra Månen er Venus det klareste objekt på stjernehimlen. Det er især tydeligt her i februar 2017, hvor Venus opnår sin største lysstyrke på mag. 4,8 midt på måneden, og den øvrige del af måneden ligger lysstyrken ikke på noget tidspunkt under mag. 4,7. I februar er vinkelafstanden til Solen stor, og Venus går først ned mere end tre timer efter solnedgang. Venus vil således dominere aftenhimlen hele måneden, og selv om det kan være vanskeligt at se forskel, er der tidspunkter, hvor den er klarere end normalt. Venus er nemlig klarest, når den er tæt på Jorden, hvilket jo egentligt er logisk, idet dens skive da ser størst ud. Når Venus er tættest på Jorden, befinder den sig imidlertid mellem Jorden og Solen, og vi kan derfor ikke se hele dens belyste skive, hvilket kan sammenlignes med nymånen, som ses i samme retning som Solen. For Venus vedkommende forekommer

3 den største lysstyrke, når dens skive er 26% belyst. Denne stilling indtræffer ca. 35 dage før og efter nedre konjunktion, og Venus befinder sig da i en afstand fra Jorden, hvor dens skive ses under en diameter på 41. I 2017 forekommer denne stilling den 17. februar. Herefter nærmer Venus sig hurtigt nedre konjunktion, som finder sted i slutningen af marts. Venus. Konjunktioner, elongationer og største lysstyrke. I februar går Venus som nævnt først ned mere end tre timer efter solnedgang, så der er rig lejlighed til at følge, hvordan planetens udseende gennemgår en markant forandring i løbet af måneden. Dertil kræves et teleskop, og gennem et sådant kan man den 1. februar se, at Venus er mindre end halvt belyst. Nærmere bestemt har den samme udseende som Månen et par dage før første kvarter. Dens segl spænder 31 fra spids til spids, og det er faktisk så stort, at det er tilstrækkeligt med en god prismekikkert, især såfremt man foretager sin observation inden det bliver helt mørkt, idet tusmørkebelysningen gør kontrasten til baggrunden mindre. Venus kredser om Solen indenfor Jordens bane. Dens banehastighed er derfor højere, og det betyder, at Venus i øjeblikket er i gang med at overhale Jorden indenom. For hver dag bliver afstanden omkring kilometer mindre, hvilket tydeligt ses på planetens tilsyneladende størrelse. Midt på måneden er den vokset til 38, og den 28. februar er den yderligere vokset til 47. Samtidig aftager belysningsgraden, fordi vinkelafstanden bliver mindre. Den 1. feb. er Venus 40% belyst, den 15. feb. 28% og den 28. feb. 17%. Venus udseende henholdsvis den 1. og den 28. februar.

4 Gennem hele februar ses Venus blandt stjernerne i Fiskene. Fiskene er et stort stjernebillede, men det kan være vanskeligt at få øje på, for dets klareste stjerner er kun af fjerde størrelse. Fiskene er dog bemærkelsesværdig af en anden grund, nemlig fordi Forårspunktet befinder sig her. Forårspunktet er det punkt, hvor Solen krydser himlens Ækvator fra den sydlige til den nordlige halvkugle om foråret. Forårspunktet lå oprindeligt i Vædderen, men har nu bevæget sig ind i Fiskene på grund præcessionen, dvs. jordaksens langsomme forskydning i forhold til stjernehimlen. På grund af Solens og Månens gravitationelle indflydelse foretager Jordens omdrejningsakse en bevægelse som en roterende snurretop, så den ikke har samme konstante retning i forhold til stjernerne. Hver cyklus tager omkring år, og siden det antikke Grækenland har præcessionen ført forårspåunktet et stjernebillede længere mod vest. I den græske mytologi er Venus knyttet til Fiskene. Begivenhederne siges at have fundet sted omkring Eufrat-floden - en stærk indikation på, at grækerne havde overtaget myterne fra Babylonierne. Historien er en opfølgning på en tidlig episode i den græske mytologi, hvor guderne på Olympen havde besejret Titanerne og Giganterne i en magtkamp. Moder Jord, også kendt som Gaia, havde en ubehagelig overraskelse i vente for guderne. Hun forenede sig med Tartarus, den laveste region i Underverdenen hvor Zeus havde fængslet Titanerne, og fra denne usandsynlige forbindelse udsprang Tyfon, det mest forfærdelige uhyre verden nogensinde havde set. Tyfon havde hundrede dragehoveder, hvor sorte tunger stak ud. Ild stod ud fra øjnene i hvert af hovederne, og fra dem kom en kakofoni af lyde: undertiden æteriske stemmer, som guderne kunne forstå, men andre gange fnyste Tyfon som en tyr, brølede som en løve, gøede som hundehvalpe eller hvæsede som en grotte fuld af slanger. Gaia sendte dette frygtindgydende monster for at angribe guderne. Pan så det komme og advarede de andre guder. Pan selv sprang i floden og forvandlede sig til en klon mellem en ged og en fisk, repræsenteret af stjernebilledet Stenbukken, som også er overtaget fra Babylonierne. Afrodite (Venus) og hendes søn Eros skjulte sig blandt sivene på bredden af Eufrat, men da vinden fik den tørre vegetation til at rasle, blev Afrodite bange. Med Eros i favnen råbte hun efter hjælp hos vandnymferne og sprang i floden. I én version af historien kom to fisk op af vandet og bar Afrodite og Eros i sikkerhed på deres rygge, og i en anden version blev de to flygtninge selv til fisk. En alternativ historie er, at et æg faldt i Eufrat og blev rullet ind til kysten af nogle fisk. Nogle duer satte sig på ægget for at udruge det, og fra ægget udklækkes Afrodite, der i taknemmelighed anbragte fiskene på himlen. På himlen ses de to fisk svømmende i modsatte retninger med deres haler bundet sammen af en snor. Grækerne gav ingen god forklaring på denne snor, men allerede Babylonierne havde på dette område af himlen et par sammenbundne fisk, så grækerne lånte åbenbart denne idé, selv om betydningen af snoren var gået tabt. Romerne flettede ideen om fiskegudinden ind i deres myte om Venus og hendes søn Cupido (henholdsvis Afridote og Eros i den græske mytologi), og de havde samtidig en forklaring på snoren. Da mor og søn blev overfaldet af uhyret Tyfon, vidste Venus, at de kunne undslippe over havet, og for at sikre, at de ikke blev væk fra hinanden, bandt de deres haler sammen med en snor.

5 En snor forbinder fiskenes haler på Uranias Mirror fra Fiskenes klareste stjerne, α Piscium på mag. 3,8 kaldes Alrescha, hvilket stammer fra et arabisk navn, som betyder snoren. Alrescha ligger, hvor snoren mellem fiskene er bundet sammen med en knude. I februar er der tilsyneladende en enkelt stjerne i Fiskene, som tydeligvis er klarere end mag. 4. Stjernen lyser svagt rødt og genkendes derfor hurtigt som planeten Mars. Lysstyrken ligger på mag. 1,1 i begyndelsen af måneden, men den bliver ganske langsomt svagere og ender på mag. 1,3 inden månedens udgang. Årsagen hertil er, at afstanden mellem Jorden og Mars gradvis bliver større. Afstanden er i februar næsten 300 millioner kilometer, hvilket også betyder, at det ikke er muligt at se detaljer på den lille skive, som kun har en udstrækning på knap 5. Det er dog en god ide at rette blikket mod Mars især sidst på måneden. Planeten Uranus befinder sig også i Fiskene. På grund af dens store afstand er den næsten stationær blandt baggrundsstjernerne, hvilket imidlertid ikke gælder for Mars. Den røde planet bevæger sig hurtigt mod øst og passerer tæt forbi Uranus den 26. februar. Fra omkring den 19. februar og indtil omkring 5. marts kan de to planeter ses i synsfeltet på en almindelig prismekikkert. Uranus har en lysstyrke på mag. 6 og kan derfor uden problemer ses. Planeterne er tættest sammen den 26. februar, hvor afstanden er ½. Denne aften er det således muligt at sammenligne de to planeter mere grundigt gennem et teleskop med en forstørrelse på omkring 50. Mars skive spænder over 4½, og selv om Uranus er meget længere væk, er den også så meget større end Mars, at dens Mars og Uranus den 26. februar. Synsfeltet er 1. Lysstyrken er angivet på de tre klareste stjerner. Mars er rødlig, medens Uranus har en blålig nuance. skive har en udstrækning på 3½.

6 Uranus kan naturligvis også ses i begyndelsen af måneden. På grund af de få klare stjerner i området er det imidlertid noget vanskeligere end sidst på måneden, hvor Mars fungerer som ledestjerne. Uranus skal opsøges i området omkring 1½ øst for ζ Psc, som igen kan findes ved hjælp af Pegasusfirkanten. Mars passerer forbi ζ den 23./24. februar. Kort over området med Uranus Position øst for ζ Psc. Jupiter står op kort tid før midnat i begyndelsen af februar. Efterhånden som måneden går, viser Solsystemets største planet sig tidligere og tidligere, og inden udgangen af måneden står den op kl. 22. Jupiter påbegynder sin oppositionssløjfe den 6. februar og befinder sig hele måneden 4 nord for Jomfruens klareste stjerne Spica. Jupiter har en lysstyrke på mag. 2,2 og er således det absolut klareste objekt i området. Den tidlige opgang betyder, at Jupiter kommer relativt højt på himlen i løbet af natten, så man kan følge, hvordan dens fire store måner kredser omkring planeten. Månerne befinder sig i forskellige afstande fra Jupiter og kredser derfor også med forskellig hastighed. Den inderste, Io, bruger kun 1 døgn 18 timer til en omgang. Europa, Ganymedes og Callisto bruger henholdsvis 3 døgn 13 timer, 7 døgn 4 timer og 16 døgn 16 timer. Den hurtige bevægelse betyder, at den indbyrdes position ændres i løbet af få timer, hvilket kan ses gennem næsten ethvert teleskop, idet månernes lystyrke ligger lige omkring mag. 6. Et lille teleskop er også tilstrækkelig til at se Jupiters skydækkede atmosfære. I februar ligger Jupiters tilsyneladende størrelse mellem 39 og 42. På den store skive lægger man især mærke til de to mørke skybånd, som ligger parallelt med planetens ækvator, og selv om den berømte store røde plet ikke er så fremtrædende, som den tidligere har været, er den alligevel nem at se, når den befinder sig på den rigtige side af planeten. Med et større teleskop kan man af og til se en lille sort plet bevæge sig langsomt hen over Jupiters skive. Det er skyggen af en af månerne, og tidspunktet for sådanne begivenheder kan beregnes i forvejen.

7 Jupiter med fire måner og skybælter. Saturn, Solsystemets næststørste planet, befinder sig i Ophiuchus og står ikke op før sidst på natten. Opgangen finder sted omkring kl. 4 i begyndelsen af februar og et par timer tidligere sidst på måneden. Med en lysstyrke på mag. 0,5 er Saturn det klareste objekt i området. Desværre er det et område af himlen, som står lavt fra vore breddegrader, så Saturn kommer kun maksimalt op i en højde af omkring 12, når den kulminerer mod syd. Jordens turbulente atmosfære vil derfor være en stor hindring for at stille helt skarpt på ringplaneten. Trods det er det muligt at se Saturns skive på 16 og især ringsystemet, som spænder over 36. Den lave højde over horisonten gør det dog meget vanskeligt at se den mørke Cassini-deling i ringene og det er også svært at se Saturns største måne Titan. En trøst er, at Saturn befinder sig på den laveste del af Ekliptika. Selv om det går langsomt, bliver forholdene derfor bedre i løbet af de kommende år. Den største ulempe er den lave stilling på himlen, som betyder, at de fine detaljer i ringsystemet ikke kan skelnes, fordi lyset fra dem passerer gennem en lang strækning af Jordens atmosfære. Heldigvis bliver de dårlige forhold delvist kompenseret af den store vinkel, hvorunder vi ser ringsystemet. Det ses i 2017 under en vinkel på 27, hvilket er det maksimale, som er muligt. To gange i løbet af Saturns 29½ års omkredsning af Solen ses ringene under disse gunstige omstændigheder. Dette skyldes, at Jordens og Saturns baneplaner ikke er sammenfaldende, idet Saturns baneplan har en hældning på 2½ i forhold til Ekliptika. Det betyder også, at vi i samme periode ser to gange direkte ind på ringplanet, og da ringene er meget smalle, forsvinder de helt ud af syne på disse tidspunkter. Ringplanets hældning i løbet af Saturns 29½ års omkredsning af Solen. I øjeblikket ser vi ringene ovenfra.

8 Asteroiden Vesta var i opposition den 17. januar. I februar er den fortsat nem at finde i nærheden af Pollux i Tvillingerne. Vesta er så lysstærk, at den kan ses gennem en prismekikkert. Selv om Vesta ikke er den største asteroide, er det den klareste, og den vil hele måneden befinde sig mindre end 4 fra Pollux. Asteroiden afsløres af dens daglige bevægelse blandt baggrundsstjernerne. Et detaljeret kort med oplysninger om lysstyrke kan findes på Heavens-above. Vesta, februar De omtalte planeternes indbyrdes størrelsesforskel midt i februar.

9 Derudover er der flere andre asteroider inden for rækkevidde i området omkring Løven. Med lystyrker omkring mag. 9 er de alle væsentligt svagere end Vesta, og ligesom for Vestas vedkommende kan man finde et detaljeret søgekort på Heavens Above for hver enkelt: 9 Metis, 14 Irene, 15 Eunomia og 29 Amphitrite. Selv om listen over årligt tilbagevendende meteorsværme er lang, er ingen af de kendte sværme aktive i februar. Flertallet af de mange på listen er nemlig stort set ukendte, fordi de er meget lidet spektakulære. I februar kan man f.eks. kigge langt efter Beta Herculiderne eller Delta Serpentiderne, og det på trods af, at de faktisk er blandt de mest produktive i denne måned. De to ovennævnte producerer under de mest gunstige omstændigheder højst én meteor i timen, og så skal man endda være heldig. Der er således langt større chance for at se en sporadisk meteor, dvs. en meteor, som ikke umiddelbart kan henføres til en kendt sværm, men som viser sig på et tilfældigt tidspunkt og et tilfældigt sted på himlen. Astronomerne mener dog, at mange af disse sporadiske meteorer stammer fra gamle periodiske kometer, hvis efterladte støvpartikler er spredt og fortyndet for længe siden. Under en mørk himmel kan man ofte se omkring seks-ti sporadiske meteorer i timen, hvilket jo langt overstiger antallet fra førnævnte Beta Herculiderne og Delta Serpentiderne. Uventede og pludselige begivenheder på himlen blev tidligere anset som et uheldigt varsel. Undtaget herfra var meteorer, hvilket formodentlig skyldes den store hyppighed, hvormed de optræder, og ifølge den folkelige tradition kan man endda sende et ønske til himlen, når man set et. De kraftigere ildkugler og bolider er meget sjældnere end almindelig stjerneskud, og de havde en væsentligt mere afskrækkende virkning på folk. På trods af deres sjældenhed forekommer der adskillige af disse ildkugler og bolider over Danmark, nogle endda så tæt på, at resterne af dem bagefter kan samles op. En sjælden gang sker det, at en meteoride er så stor, at den ikke når at brænde fuldstændig op. Hvis stumperne efterfølgende bliver fundet, står finderen med en meteorit i hånden. Det skete i februar 2016, hvor en kraftig ildkugle blev observeret lørdag den 6. ved 22-tiden om aftenen. De følgende dage blev der fundet mere end 10 kg meteoritter, hvoraf en af de mest omtalte blev fundet af den 6-årige Melina fra Glostrup. Melina Hybel Jensen med sin meteorit. Den er i dag udstillet på Statens Naturhistoriske Museum.

10 Der var overskyet i det meste af Danmark på faldtidspunktet. Det blev dog registreret både lys- og lydfænomener, som tydede på et nedslag, og fra flere steder i Europa blev ildkuglen fotograferet, hvilket var med til en hurtig bestemmelse af et nedfaldssted. Ildkuglen fotograferet fra Østrig og fra Bad Doberan ved Østersøkysten i Nordtyskland.

11 Tidspunkterne for formørkelsen. En penumbral måneformørkelse indtræffer natten mellem den 10. og 11. februar. Formørkelsen begynder den 10. februar kl. 23:32 og slutter den 11. februar kl. 03:55. Fra Danmark kan hele forløbet følges, men under en penumbral formørkelse er det yderst vanskeligt at se nogen forskel i belysningen, fordi hele måneskiven fortsat er oplyst af Solen. Omkring tidspunktet for maksimal formørkelse kl. 01:44 kan man måske lige netop fornemme, at den øverste del af Månen forekommer en anelse mørkere end den nederste, fordi den ligger tættere på kerneskyggen. Hvis man vi se en ringformet solformørkelse, tilbyder chancen sig den 26. februar. Formørkelsen kan ses fra Chile og Argentina i Sydamerika eller fra Angola og Den Demokratiske Republik Congo i Vestafrika. Formørkelsen varer godt ét minut. Månens aktuelle fase kan ses på denne side fra US Naval Observatory.

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Astronomiske begivenheder i 2017

Astronomiske begivenheder i 2017 Astronomiske begivenheder i 2017 Stjernehimlen De, som ikke er fortrolig med stjernehimlen, har et indtryk af, at den altid ser ens ud. Det er også delvist korrekt, for den har i store træk set ud på samme

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Stjernehimlen i april 2017

Stjernehimlen i april 2017 Stjernehimlen i april 2017 I april kan vi for alvor se foråret og sommeren lige om hjørnet. April kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne, dvs. naturen åbner til en ny begyndelse. Det gamle

Læs mere

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen F O R S I D E N. I STJERNE OBS SALLING SER PÅ: P ALMANAKKEN. REDIGERING Jens Th. Carlsen DE FØRSTE F SIDER FORTÆLLER OM: ALMANAKKENS HISTORIE. HVILKET ÅR R EFTER??? GYLDENTAL M.M. PÅSKEDAGENE I 40 ÅRIG

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

Horoskopets rod del 3

Horoskopets rod del 3 Horoskopets rod del 3 I del 1 beskrev jeg, hvordan planeterne i sin urfase har et fastlagt tilhørsforhold til bestemte stjernetegn. Man siger, de hersker over tegnet. Denne oplysning er vigtig. Taler vi

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER TOC The Sun taken August 1-09:32 UT. Instrument: Zeiss 50 mm f:11 refractor with Baarder AstroSolar filter. Camera: Canon A80. September 2008 ØSTJYSKE

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det igen ved at være tid for Mars fotografering December 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Indbydelse til Starparty - se side 3 http://www.nightsky.dk/starparty.dk/default.aspx August 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

HAF Sfærisk astronomi

HAF Sfærisk astronomi Forside1 Plane trekanter B Vinkelsum = 180 c a a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos(a) b 2 = c 2 + a 2 2 a c cos(b) c 2 = a 2 + b 2 2 a b cos(c) A b C a sin(a) = b sin(b) = c sin(c) 1 Sfæriske trekanter N v Lillecirkel

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Starten på 100 timers astronomi Ole Rømer-Observatoriet torsdag 2. april 14:00 April 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Venuspassage - en astronomisk meterstok

Venuspassage - en astronomisk meterstok Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Venuspassage - en astronomisk meterstok Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

Teleskop Hvad skal man købe?

Teleskop Hvad skal man købe? Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering,

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Marts 2008 I 1967 flyttede en dansk astronom A ind i æresboligen ved Carlsberg. Denne astronoms far B var også en berømt astronom, men var født i et andet land. B var ved sin fødsel landsmand med en astronom

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere