Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn på Mosetoft Den 31. august 2010 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Mosetoft Møgelkjærvej Viborg Målgruppe Afdelinger Driftscenter Tlf.: joergen.juul@ps.rm.dk Forstander: Jørgen Juul Mosetoft er et tilbud til voksne personer med varig nedsat psykisk funktionsevne, ofte med tillægsproblematikker eksempelvis i form af autisme, dysfunktioner i hjernen og psykiatriske overbygninger. Målgruppen rummer også personer med doms- og tilsynsanbringelser. Adfærdsmæssigt kan målgruppen være præget af udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. Botilbud, længerevarende ophold, 12 pladser Afdelingsleder: Lov om Social Service 108 Souschef Vivi Rasmussen Botilbud, midlertidigt ophold, udredning, Afdelingsleder: 4 pladser Pia Rothmann Lov om Social Service 107 Dagtilbud, 16 pladser Afdelingsleder: Lov om Social Service 104 Tina Berg Botilbud Solbjerg, 5 pladser Afdelingsleder: Lov om Social Service 108 Nina Sørensen Eksterne projektpladser Der er pt. 5 projektpladser på 4 eksterne adresser Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal VSA@rm.dk 8800 Viborg

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Afdeling Solbjerg Aktuelt tilsyn Anmeldt tilsyn på Mosetoft den 31. august Grundlag for tilsynet Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH og på hjemmesiden. Seneste tilsyn var uanmeldt og fandt sted den Der var følgende opmærksomhedspunkter: Arbejdsmiljø/registrering af trusler. Hvordan kan ledelse og medarbejdere på Mosetoft udvikle virksomme rutiner, som kan sikre en retvisende registrering af trusler? Psykiatrisk tilsyn. Beboerne på Mosetoft bør, henset til deres psykiatriske lidelser og medicinering, have kontinuerligt psykiatrisk tilsyn. Der er udarbejdet en handleplan for opmærksomhedspunkterne, og tilsynsrapporten er tilgængelig på hjemmesiden Fokusområder for tilsynet Individuelle planer målsætninger og opfølgning Brugerinddragelse og livskvalitet Magtanvendelser Medicin Medarbejderforhold organisering Arbejdsmiljø Deltagere i tilsynet Ledelse: Jørgen Søberg Juul, forstander (deltog kun i opsamlingen) Vivi Rasmussen, souschef Medarbejdere: Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet. Deltagerne blev udvalgt af souschefen på dagen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Alle beboerne var orienterede og deltageren var udvalgt af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. 2 pædagogmedhjælpere, eksternt projekt En beboer Side 2

3 Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Mor til beboer Mormor og mor til beboer Program for tilsynet Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Souschefen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Tlf.: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Mosetoft arbejder med individuelle planer, hvor målsætninger udarbejdes på baggrund af udredning af kompetencer og udviklingsfelter i ICFskemaer. Målene udmøntes gennem synlige delmål, som følges op med strukturen i beboernes dagligdag. Der dokumenteres struktureret for delmål i Bosted System. Ledelse og medarbejdere fortæller samstemmende om arbejdet med individuelle planer og dokumentation, som understøttende for den daglige indsats. Brugerinddragelse og livskvalitet er i fokus på Mosetoft, hvor elementer af SIP (Sociale Indikator Projekt) skal anvendes til at dokumentere indsatsen vedrørende livskvalitet. Beboerne inddrages i konkrete beslutninger i deres dagligdag, mens deres kompetencer til at indgå i arbejdet med de individuelle planer er varierende. Beboeren, som tilsynet talte med, er godt tilfreds med at bo på Mosetoft, hvor han modtager relevant støtte fra medarbejdere og ledelsen. Han har god kontakt med medarbejderne, som han generelt synes optræder respektfuldt overfor ham. Beboeren har ikke medvirket til at udarbejde sin individuelle plan, men detager i en del af handleplansmødet med kommunen. En beboers pårørende er generelt tilfredse med tilbuddet på Mosetoft, hvor de oplever medarbejderne som imødekommende og positive. De kunne ønske en større bolig og flere beskæftigelsesmuligheder fx med el, mekanik og reparationer. En pårørende er generelt uforstående overfor hele indsatsen på Mosetoft i forhold til dennes familiemedlem. Sammenholdt med de øvrige oplysninger fra tilsynsbesøget, tidligere tilsyn samt skriftligt materiale mv., giver dette ikke anledning til kritiske bemærkninger fra tilsynet. Den pårørende henvises til relevante klageinstanser i kommunen, som foretager det personrettede tilsyn, og i regionen vedr. drift af Mosetoft, da tilsynet ikke er en klageinstans. Magtanvendelser beskrives og indberettes efter gældende regler. Der sker opfølgning, både med beboeren og i personalegruppen, med henblik på forebyggelse, og magtanvendelserne analyseres løbende for at tilpasse indsatsen. Ledelsen har pt. fokus på at afbalancere indsatsen, Side 3

4 så der sker en nedtrapning af situationen, når en medarbejder kalder alarm. Tilsynet fik en rundvisning i et beboerhus og i afklaringsafdelingen, som fremstod rene og ryddelige. Tilsynet har ingen bemærkninger til medicinhåndteringen. Projektafdelingen står foran en omorganisering, hvor tre projekter med geografisk nærhed samles med en afdelingsleder. Medarbejderne forventer det vil give den ideelle arbejdsplads med forbedring af de fysiske rammer, aktiveringsmulighederne og et større fagligt miljø. Ledelsens vision er at Mosetoft skal være et godt sted at bo, udvikle sig og arbejde. Mosetoft bruger en del ressourcer på supervision og psykologhjælp, både for at udvikle den faglige indsats, men også for at give medarbejderne et rum, hvor belastningsreaktioner fra arbejdet kan bearbejdes. Medarbejderne fortæller samstemmende med ledelsen om registrering og håndtering af vold og trusler i organisationen. Opmærksomhedspunkter Tilsynet er ikke blevet gjort opmærksom på forhold, som giver anledning til opmærksomhedspunkter. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Indledning/Overblik over organisationen: Mosetoft har i alt 16 pladser på hovedafdelingen på Møgelkærvej, heraf 12 varige pladser og 4 midlertidige indslusnings/udredningspladser. I Solbjerg på Mors er der 5 varige pladser i et bofællesskab. Mosetoft har dertil et antal brugere i projektpladser på flere eksterne adresser. Brugerne har alle brug for en individuel og skærmet indsats og kan ikke bo i større grupper. Pt. er der bestræbelser på at samle nogle af disse brugere på tre adresser, som ligger i nærheden af hinanden. Et større beboergrundlag kan give beboerne flere aktivitetsmuligheder samt øget mulighed for fleksibilitet i opgaveløsningen for medarbejderne og mulighed for ansættelse af en afdelingsleder. Individuel plan: Der er pt. arbejdet med ICF-skemaer for alle beboerne, og skemaerne danner grundlag for det fremadrettede arbejde med at udforme og implementere mål og delmål. Indsatsområderne er forskellige fra beboer til beboer, og indsatsen kan være bestemt af den kommunale handleplan; fx at beboeren skal undgå indlæggelser på psykiatrisk afdeling, eller at antallet af magtanvendelser skal nedsættes. Der kan også være indsatsområder, der arbejdes med i forhold til mere overordnede mål, fx at reducere alkoholindtagelse som led i at opfylde domsbetingelserne. ICF skemaer og overordnede mål kan være enslydende gennem lang tid, og derfor sættes fokus på arbejdet med delmål, som er konkrete og tydelige. Det giver mulighed for synlige og målbare resultater, når der fx holdes Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen de årlige handleplansmøder med kommunerne. Der holdes teammøder hver 4. uge, hvor der hver gang er en grundig drøftelse af en beboer, dvs. at alle beboere drøftes hver 3. måned. Målene synliggøres i den daglige indsats gennem strukturen og detaljerede procesbeskrivelser. Der dokumenteres løbende i Bosted System, hvor der er oprettet forskellige fora; medicin, relationer, pårørende osv. Endvidere arbejdes med fokusobservationer i forhold til opstillede mål eller aftaler, der er indgået med kommunen, fx observationer af beboernes økonomi. Det er ledelsens vurdering at den daglige dokumentation i stadig større grad målrettes den daglige pædagogiske indsats. Brugerinddragelse: Mosetoft er optaget af brugerinddragelse og livskvalitet for brugerne. ICFskemaerne indeholder ikke livskvalitetsområder for den enkelte, og derfor inddrages elementer fra SIP på dette område. Det er netop blevet indarbejdet i Bosted System, således der kan arbejdes elektronisk med dokumentationen. Beboergruppen har forskellige muligheder for at udtrykke sig verbalt nogle beboere er helt uden sprog, mens især de nyere beboere med fx dom kan udtrykke sig verbalt. Der inddrages forskellige kommunikationsformer, fx nedskrives eller visualiseres dagsstrukturerne på tavler, med billeder osv. For personale og ledelse er det en vedvarende udfordring hele tiden at være anerkendende og nysgerrig på beboernes udtryk og adfærd og dermed blive i stand til at tilpasse den pædagogiske praksis. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Der er en uddannet Marte Meo terapeut på Mosetoft og fortsat et ønske om at uddanne flere. Marte Meo-terapeuten har timer til rådighed, som enten kan anvendes efter anmodning fra det øvrige personale, eller terapeuten kan på eget initiativ lave videooptagelser. Ledelsen finder at Marte Meo-tilgangen går hånd i hånd med KRAP uddannelsen og det anerkendende værdigrundlag. Et af omdrejningspunkterne er at få øje på det lille menneske i den store krop, og dermed får medarbejderne mulighed for at stille relevante krav og forventninger til beboerne, som de kan leve op til. Derved forebygges nederlag og afvisninger, som ellers kan medføre udadreagerende adfærd og resultere i magtanvendelse. Udviklingstendenser: Ledelsen er optaget af at understøtte en reflekteret pædagogisk tilgang, hvor der hele tiden uddrages læring. Fx arbejdes med at dagbogsnotater, som beskriver at det har været en god dag skal uddybes med beskrivelser af, hvad der gjorde dagen god: blev strukturen holdt osv. Ledelsen sørger for at italesætte tilgangen på overlap, teammøder og i den daglige praksis, og med fokus på videndeling i forhold til den pædagogiske indsats og mindre på praktiske forhold. På teammøder er der gode rammer for at arbejde med refleksion og læring. På overlap arbejdes bevidst med Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen at stille spørgsmål til medarbejdernes praksis og med at styrke medarbejderne i at stille sig nysgerrige og spørgende til hinanden alt med det formål at udvikle og skærpe den pædagogiske indsats. Det er ledelsens mål, at den nysgerrige og anerkendende tilgang bliver en kultur, som medarbejderne selv er bærere af. Der kan være en tendens til, at anerkendelse er sværere at leve ud kollegialt end i forhold til beboerne. Medarbejdere Medarbejderrepræsentanterne, som tilsynet talte med, arbejder i et eksternt projekt, hvor to beboere deler et lejet parcelhus. Der er separate værelser, fællesrum, køkken, stue osv. samt rum til medarbejderne. De to beboere er i dagsaktivitet på hhv. Mosetoft og på gartnerholdet. Der er planlagt flytning af den ene beboer til et andet eksternt projekt, hvor beboerens behov og adfærd bedre kan imødekommes. Individuel plan/opfølgning/dokumentation: Medarbejderrepræsentanterne fortæller at deres opgave i forhold til beboerne er at varetage beboernes interesser, sundhed mv. og at dette først og fremmest sker gennem etablering af en forudsigelig og fungerende hverdag og sørge for at strukturen holdes. For nogle beboere dannes helt konkret en daglig plan med alle aktiviteter, klokkeslæt osv., som løbende justeres og ændres efter beboerens behov, fx indlægges tid til omstilling fra en aktivitet til en anden. Den daglige dokumentation består af beskrivelser af dagens aktiviteter sammen med aftaler og observationer. Notaterne struktureres efter indsatsområder. Der følges løbende op på indsatsen på personalemøder hver 14. dag. De langsigtede mål drøftes ca. hver 3. måned, mens strukturen rettes til med små ændringer for hele tiden at sikre at den understøtter indsatsen og beboerens trivsel. Der er ekstern supervisor og konsulent inddraget i planlægningen af indsatsen, bl.a. en ekspert i tidlige følelsesmæssige skader. Brugerinddragelse: Beboernes dagligdag og gøremål følger en fast struktur, og beboerne har først og fremmest indflydelse gennem konkrete valg, fx af mad. Nogle beboere har ikke nære pårørende eller relationer til andre slægtninge. Der kan arbejdes på at opbygge en relation. I et tilfælde er der samarbejdet med en særlig værge i forbindelse med flytning, fordi beboeren ikke selv kunne tage beslutning og overskue konsekvenserne heraf. Brugere/ vurdering Beboeren har boet i hus A i lidt over to år og er godt tilfreds med det: der er aktiviteter og et personale at støtte sig til. Beboeren laver aktiviteter sammen med de andre i hus A og har også fået en kæreste på stedet. Personalet er gode til at se, hvis noget er galt, og så tilbyder de hjælp. Hvis beboeren fx er vred og ikke ønsker hjælp i sin lejlighed, respekterer personalet det og går igen, hvilket beboeren er tilfreds med. Han har ikke en kontaktperson, men kontakt med de personaler, han kender bedst. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Beboeren er i dagtilbuddet fra kl. 9 til kl. 14, hvor han slår græs, arbejder på værkstedet mv. Han er glad for arbejdet og bliver tit rost for sin indsats. Beboeren har ikke været med til at udarbejde sin individuelle plan, men han deltager i sidste del af handleplansmødet med kommunen. Efter en magtanvendelse talte beboeren med personalet om, hvorfor det var nødvendigt. Han ville tale med ledelsen om det, hvis der skulle ske noget, han ikke er tilfreds med. Pga. domsvilkårene skal beboeren søge om tilladelse forud for familiebesøg, hvilket han synes kan være omstændeligt, da det kan tage tid at få tilladelse. Pårørende/ vurdering En pårørende er generelt uforstående overfor mange forhold vedr. familiemedlemmets ophold på Mosetoft. Det drejer sig blandt andet om det faglige indhold, dokumentation, håndtering af personfølsomme oplysninger, anvendelse af magt, værgemål, håndtering af beboerens økonomiske forhold og inddragelsen af den pårørende. De pårørende til en anden beboer er generelt tilfredse med tilbuddet, selvom de kunne ønske et tilbud tættere på hjemegnen. Deres indtryk af medarbejderne på Mosetoft er, at de er imødekommende og positive. Beboeren får støtte til håndtering af sin økonomi. De pårørende synes boligen er lille og upraktisk indrettet med vinduer ned til gulvet, hvilket gør indretningen vanskelig. Der er fælles opholdsrum, men det er deres indtryk at familiemedlemmet ikke benytter disse. De pårørende efterlyser flere beskæftigelsesmuligheder fx med el, mekanik, reparationer og computer, hvilket interesserer deres familiemedlem, som har ophold på Mosetoft. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen Magtanvendelser Der forekommer magtanvendelser på Mosetoft, som beskrives og indberettes efter gældende regler. Der følges op på magtanvendelserne med henblik på forebyggelse. Der er særlig opmærksomhed, hvis der forekommer flere magtanvendelser i forhold til samme beboer eller i samme situationer for at vurdere om der er tale om overkravssituationer, om der skal justeres i tilgangen til beboeren, om en aktivitet eller strukturen skal ændres osv. I enkelte tilfælde kan der træffes beslutning om begrænsninger i fx pårørendes besøg på Mosetoft, hvis besøgene medfører øget magtanvendelse. Side 7

8 Der er opmærksomhed på at vold, trusler og magtanvendelser forekommer, og bostedet er indrettet med sikkerhedsforanstaltninger som flugtdøre, og personalet bærer alarmer. Der arbejdes nu med at håndtere magtanvendelser og trusler afbalanceret, dvs. at tilpasse den sikkerhedsmæssige og personalemæssige indsats og finde balancen mellem at op- eller nedtrappe episoderne. Medarbejdere I de konkrete tilfælde af magtanvendelse lægges de udfyldte skemaer ved souschefen, som evt. tager samtalen med den pågældende beboer. Episoderne drøftes på personalemøde, og så vidt mulig er der altid to medarbejdere tilstede under en magtanvendelse. Der arbejdes med forskellige strategier i forhold til de enkelte beboere. Nogle beboere kan afreagere ved at rette deres vrede mod en skrigepude eller andet, mens andre kan afledes ved at tale om situationen. Eksterne supervisorer inddrages tillige i drøftelserne. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer, medicinhåndtering Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Ledelse Medarbejdere Tilsynet fik en kort rundvisning i fællesarealerne i et beboerhus samt i afklaringsafdelingen. Rundvisningen gav ikke anledning til kommentarer fra tilsynet. Yderligere oplysninger om de fysiske rammer kan ses i tidligere tilsynsrapporter. Det er ledelsens vurdering at de fysiske rammer er velegnede til opgaveløsningen, dog er der varme- hhv. kuldeproblemer i forbindelse med de store glasindgangspartier i de fire ens beboerhuse. Hovedindgangen til Mosetoft ligger i en beboerafdeling, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvorfor ansatte benytter terrassedøre som adgangsdøre. Medarbejderrepræsentanterne arbejder på den eksterne afdeling Kvædevej, som holder til i et almindeligt parcelhus med terrasse og have. Ud over to boliger er der personalekontor og vagtværelse/soverum for rådighedsvagten. De fysiske rammer giver udfordringer i forhold til skærmning af støjende eller udadreagerende beboere i forhold til naboerne. Medicinhåndtering: Alle faste medarbejder har været på et tre dages kursus i medicinhåndtering. Der er en medicinansvarlig, som står for optælling, bestilling, kontakt med lægen mv., mens de øvrige medarbejdere har ansvar for at uddele medicinen. Nogle beboere er selv meget bevidste om deres medicin, tidspunkter det skal tages osv. Medicinen opbevares i aflåst skab. Rygning, alkohol, stofmisbrug: Beboerne kan være underlagt urinprøvekontrol, eller der kan indgås aftale om det. Kontrollerne foretages typisk både på en fast dag og en skiftende dag hver uge. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer, medicinhåndtering Almindelige regler for rygning er gældende. Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, organisering, arbejdsmiljø Ledelse Organiseringen på Mosetoft på Møgelkjærvej er husene hænger sammen to og to. Medarbejderne fra de to huse holder teammøde samme dag, mens medarbejderne i de øvrige huse tager sig af alle beboerne. Arbejdsplanen er lavet med et dækkende rul, hvorefter medarbejderne har valgt det rul, der passede hver især bedst. Der kan være aftener og weekender, hvor der udelukkende er medarbejdere på arbejde fra et hus, hvilket betyder at de skal tage sig af alle beboere. Ledelsen har prioriteret medarbejdernes ønsker til arbejdstider højere end at der til enhver tid skal være medarbejdere fra alle huse på arbejde. Ifølge ledelsen bør medarbejderne kunne støtte sig til procesbeskrivelserne for at få den mest hensigtsmæssige tilgang til en beboer. Det er ledelsens hensigt, at Mosetoft skal være et godt sted at bo, udvikle sig og arbejde. Den vigtigste udfordring i arbejdsmiljøet er ifølge ledelsen ikke at brænde ud i arbejdet med de udfordrende beboere, som ikke nødvendigvis giver meget igen, og at finde energi til at starte forfra igen næste arbejdsdag. Mosetoft bruger derfor en del ressourcer på supervision og psykologhjælp, så både det faglige felt kan udvikles og belastningsreaktioner bearbejdes. Det er samtidig ledelsen ønske at medarbejderne skal tåle at kollegaer stiller spørgsmål til praksis for at videreudvikle denne. Der kan være private udfordringer i samarbejdet i teams, men ledelsen påpeger at medarbejderne altid skal holde sig opgaven for øje, nemlig at støtte og udvikle beboerne. Det er ifølge ledelsen en permanent udfordring at fastholde fokus på registrering af trusler og vold. Sikkerhedsorganisationen, ledelsen og kollegaer kan følge op på, om skemaerne bliver udfyldt blandt andet ud fra dagbogsnotater. Ledelsen er opmærksom på faren for forråelse blandt medarbejderne, fx som følge af at beboernes sprogbrug og handlinger smitter af på medarbejderne. Påvirkningen drøftes på teammøder, i overlap og ved supervision. Det er vigtigt at medarbejderne fremstår som rollemodeller, og har overskud til at håndtere og nedtrappe vanskelige situationer med beboerne. Medarbejdere Medarbejderne føler sig som en del af Mosetoft, selvom de arbejder i en Side 9

10 Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, organisering, arbejdsmiljø ekstern projektafdeling. De følger beboeren til dagbeskæftigelsen på Møgelkjærvej, hvor de er til rådighed i løbet af dagen. De synes der er en god social kontakt med medarbejderne på Møgelkjærvej, som de også møder til teambuilding, kurser og sociale arrangementer. Der er udfordringer ved at være en lille afdeling, hvor der er få på arbejde. Medarbejderne synes det er godt at være en blandet medarbejdergruppe med erfaring fra andre jobs og forskellig uddannelsesmæssig baggrund. De synes personalegruppen fungerer godt, og leverer god kvalitet i arbejdet. Der er plads til faglig udvikling, fx gennem kurser, men også på personalemøder, i overlap og i stilletimen, hvor medarbejderne stiller spørgsmål til kollegaers handlinger, eller deler idéer for at skabe faglig læring. Det er planlagt at beboeren, som de to medarbejdere arbejder med, skal flytte til en anden projektafdeling. Medarbejderne ser fremtiden i den nye organisation som en stor forbedring af rammerne, samtidig med at de bliver en del af en større personalegruppe med andre kompetencer. Der vil blive en afdelingsleder for projekterne, som samles på tre matrikler i et lokalområde. Medarbejderne forventer at få den ideelle arbejdsplads med et forbedret arbejdsmiljø, når flytningen er gennemført, og beboeren får bedre aktiveringsmuligheder uden at genere naboer. Medarbejderne oplever at der på Mosetoft er plads til at prøve andre udfordringer, hvis de bliver nedslidt af opgaverne omkring en beboer. De synes der er god praksis for at spørge til hinanden, og der er en god tone mellem medarbejderne. Medarbejderne oplever at udfordrende sprogbrug, vold og trusler håndteres korrekt i organisationen. Vold og trusler bliver i større omfang registreret, og flere sager politianmeldes. De såkaldte kradseskemaer bliver efter medarbejdernes vurdering registreret, og episoderne drøftes med henblik på forebyggelse. Side 10