Energipolitisk Redegørelse 2003

Transkript

1

2 Energipolitisk Redegørelse 2003 Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Maj Et åbent og internationalt orienteret energimarked Regeringens energipolitik bygger på visionen om velfungerende energimarkeder underbygget af rammer, der sikrer høj forbruger- og miljøbeskyttelse, effektiv energianvendelse, afdæmpet udvikling i energipriser og en høj forsyningssikkerhed på både kort og lang sigt. Markedet er det mest effektive udgangspunkt for varetagelse af miljøhensyn og forsyningssikkerhed og et effektivt og pålideligt energimarked er et kerneelement i et samfund i vækst. Med den brede energipolitiske aftale, regeringen indgik d. 9. maj 2003, er der fastlagt et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af det danske energimarked. Aftalen følger op på det udspil, regeringen fremlagde i september 2002 om liberalisering af energimarkederne. Aftalen understøtter udviklingen af effektive elselskaber, sikrer at forbrugernes værdier i elselskaberne anvendes til gavn for forbrugerne og skaber lige vilkår for konkurrerende energivirksomheders anvendelse af el- og gastransmissionsnet. Regeringen ønsker valgmuligheder for energiforbrugerne, samtidig med at de overordnede offentlige hensyn varetages. Et energimarked, hvor forbrugerne kan vælge mellem flere leverandører, vil skabe konkurrence og dermed lavere priser og et mere varieret og målrettet udbud af energiydelser. Det bliver en stor udfordring at sikre reel konkurrence på hele el- og gasmarkedet. En vigtig forudsætning er, at der sikres lige og fair adgang til hovedledningsnettene. Desuden ønsker regeringen at fremme rationaliseringer i energiproduktionen og -distributionen. Udviklingen af energisektoren skal tage hensyn til forsyningssikkerheden på både kort og lang sigt. Markedet skal udformes, så aktørerne kan have tillid til reglerne og mulighed for at tænke langsigtet med henblik på at foretage de investeringer i udvikling og ny kapacitet, som er nødvendige for forsyningssikkerheden. Det skal være attraktivt at investere i den danske energisektor. Det gælder både investeringer i efterforskning og indvinding af olie og gas, investeringer i forsyningsnet og vedvarende energianlæg 1

3 samt investeringer i effektiviseringer i produktion og forbrug af energi. Regeringen ønsker at udvikle rammerne på internationale markedsvilkår med mulighed for at tiltrække både danske og udenlandske investorer. Der skal til stadighed udvikles effektive energiteknologier herhjemme og i EU for at imødekomme energibehovet på en hensigtsmæssig måde. Regeringen vil derfor fremme stærke forskningsmiljøer og udviklingen af nye lovende løsninger på energiområdet. Energieffektive løsninger er en vej til lavere energiregninger og mindre miljøbelastning. Det er også en vej til at optimere udnyttelsen af vores ressourcer. Husholdninger og virksomheder skal derfor have gode muligheder for at finde de energieffektive og økonomisk fornuftige produkter og teknologier. De energipolitiske udfordringer kræver stadig mere internationalt samarbejde, og regeringen prioriterer derfor fælles europæiske løsninger. Når initiativerne gennemføres koordineret i flere lande, opnås der ofte en bedre effekt, da et større marked påvirkes. Et større marked letter udviklingen af nye teknologier og nye måder at arbejde på. Samtidig giver fælles initiativer danske virksomheder med særlige styrkepositioner et mere gunstigt udgangspunkt i konkurrencen. Danmarks og EU s stigende importafhængighed af brændsler på længere sigt øger behovet for internationalt samarbejde. I de kommende års arbejde med at implementere den energipolitiske vision vil regeringen invitere til samarbejde og dialog med både branchen og partierne i Folketinget. 2. Liberalisering af energimarkederne Det danske EU-formandskab opnåede et gennembrud i den europæiske energiliberalisering i november Den fremskyndede liberalisering, som blev resultatet, anser regeringen som et vigtigt bidrag til opfyldelse af stats- og regeringschefernes målsætning om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. De danske energiselskaber skal stilles lige i konkurrencen med selskaber fra de øvrige EU-lande og sikres gode rammer for at drive effektiv og konkurrencedygtig virksomhed. Med de nye el- og gasdirektiver fastsættes rammebetingelser, der mere effektivt kan sikre gode konkurrencevilkår for selskaberne på tværs af landegrænserne. Samtidig sikres det i direktiverne, at den øgede konkurrence ikke tilsidesætter hensynet til forbrugerbeskyttelse, miljø og forsyningssikkerhed. Sammen med flere andre EU-initiativer, fx CO2-kvotedirektivet, bygningsdirektivet og direktivet om harmonisering af energiafgifter, understreger det EU s betydning for energisektoren. 2

4 Regeringen vil sikre, at hele den danske elproduktion kan handles på markedsvilkår. Det kræver en del omlægninger af reguleringen i de kommende år. Også på gassiden er der brug for ændringer for at sikre konkurrencen. Set i en europæisk sammenhæng er Danmark dog med i førerfeltet, når det gælder markedsåbning på el- og naturgas. Frit leverandørvalg for el- og gaskunder Fra 1. januar 2003 blev det muligt for alle danske elkunder at skifte leverandør. Overgangen til det frie leverandørvalg for elkunderne begyndte godt, takket være elselskabernes grundige forberedelse. I alt har ca elkunder, heraf ca privatkunder, skiftet elselskab siden årsskiftet. Det svarer til et sted mellem 30 og 35 pct. af det samlede danske elforbrug. Regeringen noterer sig denne udvikling med tilfredshed, men der er fortsat behov for at arbejde videre med at skabe effektiv konkurrence. I gassektoren er der i dag en markedsåbning på godt 30 % af det samlede årlige gasforbrug. Det svarer til, at gasforbrugere med et forbrug på over 25 mio. Nm3 naturgas frit kan vælge, hvem de vil forsynes af. I 2002 skiftede de første naturgasforbrugere leverandør. Snart vil alle naturgasforbrugere kunne skifte leverandør. Regeringen indgik den 19. juni 2002 aftale med partierne bag energireformen om en fuldstændig åbning af gasmarkedet senest pr. 1. januar Et andet vigtigt element i aftalen af 19. juni 2002 var at påbegynde den gradvise overgang til markedsvilkår for miljøvenlig elproduktion, der hidtil har været omfattet af aftagepligt for forbrugerne. Gennem nye afregningsregler for vindmøller sikrede aftalen en væsentlig reduktion i de politisk bestemte omkostninger på elområdet i de kommende år. Markedsadgang for private forbrugere handler først og fremmest om forbrugerbeskyttelse, idet alene risikoen for, at kunderne vælger en anden leverandør, erfaringsmæssigt lægger et pres på leverandørerne for at øge serviceniveauet. Muligheden for at skifte leverandør er et tilbud. Regeringen forventer, at forbrugerne vil få mulighed for at reagere på både varedeklarationer og rabatter. Hvis noget så alligevel går galt, skal det være let og billigt for forbrugeren at klage. I øjeblikket undersøges mulighederne for et brancheklagenævn for energi fra starten af Varme på konkurrencedygtige vilkår Der er ikke de samme betingelser for at skabe konkurrence i varmesektoren, men mulighederne skal undersøges. Regeringen har igangsat en undersøgelse af, om der kan opnås effektiviseringer på fjernvarmeområdet i større sammenhængende byområder, og om der på lidt længere sigt er muligheder for et mere frit leverandørvalg i områder med større sammenhængende fjernvarmenet. Formålet er at fremme lavere forbrugerpriser samtidig med, at den høje forsyningssikkerhed bevares. 3

5 Regeringen har med virkning fra 1. juli 2002 lempet afgiftsbyrden for decentrale kraftvarmeværker. Lempelsen svarer til en mindre udgift på kr. årligt for et almindeligt parcelhus i barmarksområderne i gennemsnit. Herudover er der blevet uddelt ekstra 85 mio. kr. til at forbedre økonomien i de nødlidende barmarksværker og andre små nødlidende værker. Regeringen ønsker, at elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker fremover styres af priserne på elmarkedet. Værkerne kan levere et værdifuldt bidrag til et mere velfungerende elmarked. Det er spild af samfundsressourcer, hvis værkerne producerer strøm, selvom markedsprisen i nogle timer er nul, fordi der samtidig er meget vindkraft. Markedsorienteringen vil resultere i, at værkerne stopper elproduktionen, når priserne bliver for lave, og flytter produktionen til de timer, hvor markedsprisen er høj. Værkerne vil desuden få mulighed for at vælge mellem flere leverandører af naturgas som følge af liberaliseringen af naturgassektoren. Markedsorienteringen af de decentrale kraftvarmeværker vil medføre behov for, at den nuværende støtte omlægges, så varmeforbrugerne ikke belastes som følge af omlægningen. Strukturtilpasninger i el- og naturgasforsyningen Regeringen arbejder for, at der skal være konkurrence i forbindelse med produktion og salg af såvel el som gas. Den eksisterende infrastruktur kan udmærket danne udgangspunktet for at skabe et velfungerende marked, men adgangen til den skal være lige for alle. Som en fremtidssikring vil regeringen forhindre den situation, hvor et transmissionsselskab begunstiger sit eget salgs- eller produktionsselskab. Regeringen vil optage drøftelser med sektoren om at etablere et eller flere uafhængige energitransmissionsselskaber, som skal varetage systemansvar og drive transmissionsnet for el og gas. Dette er et centralt element i aftalen af 9. maj Udgangspunktet er, at staten udskiller gastransmissionsnettet fra DONG og indskyder det i et nyt infrastrukturselskab. Desuden skal det være muligt for ejerne af de systemansvarlige selskaber, Eltra og Elkraft System, og ejerne af eltransmissionsselskaberne at overføre deres ejerandele i disse selskaber til det nye selskab. Det er meget tilfredsstillende, at der gennem den nye energiaftale er bred enighed blandt partierne om denne løsning. Når uafhængighed af det overordnede elnet er sikret, skal der være mulighed for, at elselskaber kan købes og sælges som andre virksomheder. Det vil give mulighed for strukturtilpasninger, som gør danske energiselskaber mere konkurrencedygtige, og som kan tilbyde forbrugerne en bedre energiservice. Elselskaberne er i dag bundet af en række krav, der skal sikre, at de værdier, der er opsparet i selskaberne under den tidligere hvile-i-sig-selv -periode, kommer forbrugerne til gode. De forbrugeropsparede værdier, den såkaldt bundne kapital, kan i princippet betragtes som et lån fra for- 4

6 brugerne. Regeringen mener, at dette lån skal føres tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af nettarifferne over en fastlagt periode. En tilbageføring af den bundne kapital vil betyde, at kapitalforholdene i elselskaberne kommer til at ligne dem i det øvrige erhvervsliv. Regeringen vil frigøre elselskaberne fra en række ejermæssige bindinger, herunder kravet om forbrugerindflydelse. Det skal, jf. energiaftalen af 9. maj, være muligt for de virksomheder, der gennemfører en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel og tilbagefører den bundne kapital. De ejermæssige bindinger i den gældende lov fastlåser i høj grad den nuværende struktur på elområdet. Private investorer, der køber sig ind i elsektoren, kan f.eks. ikke kan få bestemmende indflydelse på det selskab, de ejer. Ophævelsen af de ejermæssige bindinger vil gøre det mere interessant at investere i elselskaber og dermed gøre det lettere at skaffe ny kapital til sektoren. Der er med aftalen af 9. maj 2003 skabt klarere rammer for salg af kommunale elselskaber. Aftalen indebærer, at 40 pct. af en kommunes provenu ved salg af elforsyning modregnes i det statslige bloktilskud. Regeringen har fremlagt lovforslag i Folketinget. For at skabe sikkerhed for at et salg af aktiver i netvirksomheder, der ikke er konkurrenceudsatte, ikke fører til øgede tariffer, vil der blive gennemført en præcisering af indtægtsrammereguleringen, således at afskrivninger og forrentning af aktiver, som tidligere har været anvendt til udførelse af netaktiviteter i andre netvirksomheder, skal fortsætte på det hidtidige grundlag. Indtægtsrammernes sats for forrentning af kapital bør afspejle, at renteniveauet har været faldende i de senere år. Forrentningssatsen bør ikke overstige renten på langsigtede danske obligationer plus 1%. Der vil blive fremsat et samlet lovforslag inden udgangen af 2003 om etablering af et uafhængigt infrastrukturselskab samt ophævelse af de ejermæssige bindinger. Regeringen er opmærksom på, at der i de senere år er gennemført effektiviseringer gennem øget samarbejde og fusioner mellem elselskaberne. Der er dog stadig over 100 netselskaber i Danmark og fortsat store forskelle i omkostningerne hos det billigste og det dyreste netselskab. Derfor vurderer regeringen, at der fortsat er betydelige effektivitetsgevinster at hente. Elnetselskaberne er omfattet af en prisregulering, som indebærer, at der for hvert selskab fastsættes en ramme, som indtægterne skal holde sig inden for. Erfaringerne fra de første år med denne regulering viser, at indtægtsrammerne ikke er stramme nok, og regeringen vil derfor skabe stærkere incitamenter til effektiviseringer gennem en opstramning af reglerne for Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammerne. 5

7 3. Omkostningseffektiv varetagelse af miljøhensyn Regeringens tilgang til energiområdets miljøproblemer er, at vi skal have så meget som muligt for de penge, vi betaler til miljøforbedringer. I dag gøres en betydelig indsats for at forhindre og mindske miljø- og sundhedsgener forbundet med indvinding, produktion, forsyning og anvendelse af energi. Denne indsats bliver ikke mindre i de kommende år. Derfor prioriterer regeringen, at indsatsen er så omkostningseffektiv som overhovedet muligt. For at sikre at forbedringerne foretages der, hvor det bedst kan betale sig, og af dem som bedst kender til problemer og potentialer, vil regeringen overlade så mange af de konkrete beslutninger til virksomheder og andre aktører som muligt. Klimaforpligtelsen for energiområdet I oplægget til klimastrategi for Danmark har regeringen præsenteret, hvordan Danmark kan overholde sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv måde. Energisektoren er den sektor, der udleder mest CO2, og øget eleksport til Norge og Sverige vil øge udledningen i Danmark betydeligt. Som følge af Kyoto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU har Danmark en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til basisåret Regeringen skønner drivhusgasmankoen til mio. ton CO 2 -ækvivalenter årligt i Det svarer til pct. af den samlede danske drivhusgasudledning. Omkostningerne for samfundet ved at lukke mankoen forventes at kunne reduceres til 1-2 mia. kr. årligt i som følge af regeringens forslag til klimastrategi. Det er en strategi, der i høj grad involverer energiområdet, og som supplerer den allerede eksisterende indsats. CO2-kvoter på EU-niveau vil være det vigtigste instrument til at opfylde Danmarks klimaforpligtelse. Det europæiske CO2-kvotesystem, der blev opnået enighed om under det danske EUformandskab, dækker energiproduktion og dele af den energiintensive industri. Virksomhederne får tildelt et antal kvoter i forhold til en fordelingsnøgle. Den fastlægges i hvert enkelt land, men skal godkendes af EU-Kommissionen. Regeringen vil bl.a. lægge vægt på, at kvotetildelingen sker under hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet. Kvotebeviserne er at betragte som værdipapirer, der kan købes og sælges. Det giver et incitament til at reducere CO 2 -udledningen fra virksomhederne, når overskydende kvoter kan give en økonomisk indtægt. EU-kommissionen forventes at fremlægge forslag til et direktiv, som vil gøre det muligt at handle JI- og CDM-kreditter sammen med kvoterne. Prisen på det internationale el-marked forventes at stige som følge af EU s kommende CO2- kvoteordning. Miljøomkostningen vil dermed komme til at indgå direkte i prisen. Det vil være en prisstigning, som gælder på hele det europæiske elmarked. Elværkerne får en større indtjening fra de højere elpriser og vil samtidig skulle finansiere en stor del af de nationale CO2-reduktioner, 6

8 men elselskaberne får mulighed for at gennemføre reduktionerne så billigt som muligt. Kvoteordningen vil give mulighed for, at de danske energiproducenter kan udnytte de moderne og konkurrencedygtige danske kraftværker, uden at det giver problemer for den danske klimaforpligtelse. Regeringen ønsker den danske kvotelov med den gældende kvote på 20 mio. tons videreført som overgang til EU-systemet, der træder i kraft i Kraftværker og industrivirksomheder, som bliver omfattet af den kommende EU-kvoteordning, skal selv tage stilling til, om de vil købe kvoter og projektkreditter, eller om det er mere fordelagtigt for dem at investere i renere teknologier. Det vil blive muligt for virksomhederne at investere i energiprojekter i andre lande, der vil kunne give CO2-kreditter i udbytte. Både de dansk finansierede og de internationale energiprojekter vil fremme eksport af dansk energiteknologi. Danske virksomheder har i dag styrkepositioner og en stor eksport af miljøvenlig energiteknologi fx vindmøller og forskellige energispareteknologier. Virksomhederne orienterer sig allerede mod det nye projektmarked, og de kvotebelagte virksomheder vil få en øget interesse i og efterspørgsel efter mere effektive teknologier også til eget brug. Øvrige miljøaspekter ved energiproduktion og forbrug Regeringen lægger vægt på, at også energiproduktionens øvrige miljøaspekter indgår, når større sammenhængende løsninger vurderes. Fx skal støjgener og store landskabsmæssige påvirkninger fra energianlæg så vidt muligt minimeres. Regeringen lægger desuden vægt på, at energiproduktion ved biomasse og biogas samtænkes med de øvrige landbrugspolitiske miljøproblemer og problemstillinger. Regeringen vil skabe mulighed for en fortsat udbygning med biogas, som inden for visse rammer vil være en samfundsøkonomisk fordel. Dette indebærer, at nye biogasanlæg, der etableres inden udgangen af 2007, i de første ti år afregnes med 60 øre/kwh og derefter med 40 øre/kwh i de næste ti år inden for et samlet loft på 8 PJ. De overordnede mål i biomassehandlingsplanen er nået, men således at de samlede mængder af halm er mindre og af flis er større end forudsat. Der pågår derfor drøftelser mellem energisektoren og halmleverandører om mulighed for anvendelse af yderligere halmmængder. Danmark har allerede gjort en stor indsats for at minimere luftforureningen fra energiproduktion. Erstatning af kul og olie med gas og fjernvarme nær de større byer har sammen med røgrensning for både svovldioxid og kvælstofoxider bidraget til en forbedret luftkvalitet i byerne, og yderligere tiltag er på vej. Således indeholder EU-direktivet om nationale emissionslofter, som blev implementeret i dansk lov i januar 2003, lofter for emissionen af bl.a. svovldioxid og kvælstofoxider i Hertil kommer det reviderede EU-direktiv om store fyringsanlæg, som vil blive implementeret i dansk lov i Det indeholder grænseværdier for emissionen af bl.a. kvælstofoxider for 7

9 anlæg større end 50 MW indfyret effekt. Det betyder blandt andet, at yderligere fyringsanlæg i løbet af de næste år skal installere anlæg til NOx-rensning. 4. Forsyningssikkerhed Sikker brændselsforsyning, tilstrækkelig energiproduktionskapacitet samt pålidelig og tilstrækkelig net- og transmissionskapacitet er alt sammen nødvendigt for forsyningssikkerheden. Danmark har en høj forsyningssikkerhed på kort og mellemlang sigt. Det er vigtigt, at forsyningssikkerheden også opretholdes på længere sigt. Det kræver en indsats på flere områder. Olie- og gasproduktionen i Nordsøen bidrager væsentligt til den danske forsyningssikkerhed. Energiforskningen og udvikling og brug af omkostningseffektive initiativer og teknologier på anvendelsessiden er andre vigtige indsatsområder. Der er behov for fremadrettede løsninger, da forsyningssituationen, energipriserne og de teknologiske muligheder vil ændre sig over årene. Regeringens tilgang er også her, at vi skal udnytte det energisystem, vi allerede har, så godt som muligt. Som et andet element lægger regeringen vægt på, at der er et godt beredskab overfor krisesituationer. De seneste års udvikling og ikke mindst terrorhandlinger har tydeliggjort behovet. Den civile sektors beredskab er generelt under omstilling fra at være rettet mod krig til at omfatte alle krisesituationer i både freds- og krigstid. På energiområdet er især el-, gas- og oliesektorerne centrale for samfundets videreførelse i sådanne situationer, og beredskabsarbejdet er derfor koncentreret om disse. Den danske brændselsforsyning er robust, og beredskabet er fra 2003 omlagt til en løbende overvågning af brændselslagre kombineret med beredskabsplaner for krisesituationer. Hvad angår forsyningssikkerhed for olie lægger regeringen vægt på samarbejdet i IEA- og EU-regi. Arbejdet med forsyningssikkerhed orienteres i stigende grad mod sammenhængende markedsområder og samarbejdet i EU. Regeringen forventer, at energisamarbejdet internt i EU, og mellem EU og vigtige forsyningsparter som Rusland, i fremtiden vil veje endnu tungere i det europæiske samarbejde. Regeringen vil arbejde for, at rammen for energisamarbejdet på sigt bliver en del af den europæiske traktat, og at energipolitiske beslutninger kan træffes ved kvalificeret flertal. Olie- og naturgasproduktion i Nordsøen Danmark har siden 1997 været selvforsynende med energi samlet set, primært på grund af produktionen af olie og gas i Nordsøen. I 2001 var den samlede danske produktion af olie, naturgas og vedvarende energi ca. 37 % større end det samlede energiforbrug. Det forventes, at den samlede danske energiproduktion vil være op til 50 % større end det samlede energiforbrug i de kommende år, og at Danmark vil være nettoeksportør af energi i en del år endnu. 8

10 Et element i en optimal udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen er afholdelse af udbudsrunder. Det er forventningen, at 6. udbudsrunde vil blive afholdt i De økonomiske vilkår skal tilrettelægges sådan, at olieselskaberne fortsat vil være interesseret i at foretage efterforskning i Danmark og dermed bidrage til, at Danmark kan være selvforsynende med energi længst muligt. For regeringen er det endvidere afgørende, at sikkerheden på de danske havanlæg til efterforskning og indvinding af olie og gas fortsat er blandt de højeste i Nordsølandene. I november 2002 fremlagde regeringen en handlingsplan, som indebærer en undersøgelse og vurdering af olieselskabernes systemer for kontrol med arbejdsmiljø og sikkerhed samt en intensivering af Energistyrelsens tilsyn. Energistyrelsen vil foretage en systematisk gennemgang af alle nordsø-operatørernes egenkontrolsystemer inden sommeren 2003, gennemgå sikkerhedsanalyserne for felterne og undersøge registreringer af skader og tæt-på hændelser. I løbet af 2003 vil der endvidere blive gennemført rutinemæssige tilsynsbesøg på alle produktionsanlæggene samt de boreplatforme, som opholder sig mere end et år på dansk område. I 2004 vil tilsynsaktiviteterne blive yderligere intensiveret. Reglerne på offshoreområdet skal effektiviseres og ajourføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter,og retningslinierne for indretning af de faste anlæg i Nordsøen skal opdateres. Folketinget opfordrede efter en forespørgselsdebat i februar regeringen til inden 1. oktober 2003 i en redegørelse at fremlægge de muligheder, der er for - på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde - at sikre at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Regeringen vil fremlægge redegørelsen inden 1. oktober Samtidig vil der ske en drøftelse med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse. Forskning og udvikling Regeringen lægger vægt på, at energiforskningen bidrager til at udvikle brugbare og miljøvenlige teknologier, der er tæt på at være konkurrencedygtige, når vi får brug for dem; fx for med tiden at kunne erstatte vores indenlandske olie- og gasproduktion. Derfor har regeringen netop indgået en politisk aftale om, at indsatsen inden for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes. Danmark er et lille land, så strategien er at udnytte mulighederne for internationalt samarbejde og satse på udvalgte områder med særlige danske styrker og potentialer. Fra 2004 afsættes der et ekstra årligt beløb på i alt 47 mio. kr. til forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter med henblik på at fremme udnyttelse af nye energieffektive teknologier. Den ekstra indsats omfatter dels en varig årlig forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 til 25 mio. kr. pr. år af 9

11 netvirksomhedernes økonomiske rammer til forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels en forøgelse af bevillingen til energiforskningsprogrammet med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra Derudover vil der i samme periode blive afsat 7 mio. kr. årligt til typegodkendelse og kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Finansieringen af den statslige indsats vil via en lovændring blive søgt tilvejebragt ved de midler som, i følge den gældende CO2-kvotelov, forventes indbetalt ved overskridelse af CO2-kvoter. Midlerne skal supplere de eksisterende midler, bl.a. de 110 mio. kr. der er afsat til forskning i vedvarende energi under forskningsrådene for årene Der skal sættes ekstra fokus på demonstrationsaktiviteter, som bygger på fagligt stærke forskningsmiljøer indenfor vedvarende energi, nye energiteknologier og energibesparende teknologier. Regeringen lægger vægt på, at der opnås bedre resultater på energiforskningsområdet gennem samarbejde mellem staten og virksomhederne og mellem de forskellige forskningsmiljøer. Målet er, at forskningsindsatsen skal bidrage væsentligt til udviklingen af fremtidens miljøvenlige energisystem og til opretholdelse af en fortsat høj forsyningssikkerhed mange år frem. Der arbejdes i øjeblikket på at formalisere det samarbejde, der kan sikre den bedste synergi mellem forskningsrådenes VE-pulje, Energiforskningsprogrammet i Energistyrelsen og elselskabernes PSO-midler. Vedvarende energi Ved udgangen af 2003 forventes op mod 25 % af elforsyningen i Danmark at være baseret på vedvarende energi. Vedvarende energi er ikke kun fremtidens, men også i høj grad nutidens energiform i Danmark. Både af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet ønsker regeringen at give producenterne af VE-elektricitet mulighed for at udnytte nye markedsperspektiver for grøn elproduktion på tværs af landegrænser. Der er i lovgivningen åbnet op for, at VE-elektricitet fremover kan sælges på et internationalt marked med såkaldte oprindelsesgarantier. Dette system indgår i EU's direktiv om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder. EU-systemet skal være på plads i oktober Der er allerede i dag mulighed for at fravælge VE-tilskud og i stedet få et bevis på VE-elproduktion, som kan handles internationalt. Regeringen vil gennemføre EU-udbud af nye havvindmølleparker. Der sigtes mod, at en første udbudsrunde af havvindmøller sker inden udgangen af Udgangspunktet for arbejdet vil være, at der udbydes områder, der kan rumme cirka 150 MW, og at udbygningen fortrinsvis finder sted i hovedområderne udpeget i Havmøllehandlingsplanen fra Implementeringen i hele EU af et CO2-kvotesystem på elproduktion vil give havvindmøllerne en konkurrencefordel i forhold til de traditionelle kraftværker baseret på fossile brændsler, især kul. Dertil kommer, at det kan forventes, at VE-teknologierne bliver stadig mere effektive. 10

12 Effektiv anvendelse af energi Set i et længere perspektiv er energieffektiviseringer et centralt middel til at øge forsyningssikkerheden i Europa, da det mindsker afhængigheden af importeret energi på en miljøvenlig måde. Selv om der allerede er gennemført store energieffektiviseringer, kan vi komme længere. Regeringen arbejder for at nedbryde barrierer som gør, at selv økonomisk attraktive besparelser ikke gennemføres. Især ved nyanskaffelser og om- eller tilbygninger kan en øget opmærksomhed om energiforbruget indebære økonomiske gevinster for samfundet og for den private husholdning. Regeringen ønsker en frivillig aftale med glasbranchen om udfasning af salget af traditionelle termoruder til fordel for energiruder. Energiruder isolerer bedre end traditionelle termoruder, og der kan derfor opnås betydelige energibesparelser og komfortforbedringer. Endvidere gennemføres en kampagne, der skal fremme salget af særligt energieffektive køl-/ frysprodukter. Kampagnen omfatter tilskud til A+produkter. For olie- og gaskedler samt cirkulationspumper er det mest effektivt at supplere information og rådgivning med egentlige krav til energieffektiviteten i disse. Det skal ske gennem en ændring af byggelovgivningen og gælde nyinstallationer. Regeringen planlægger desuden at stramme energibestemmelserne i bygningsreglementet. Regeringen lægger vægt på, at energispareindsatsen er markedsbaseret og omkostningseffektiv både for samfundet og for forbrugerne. Konkurrencen mellem markedets aktører skal sikre, at energieffektive apparater, produkter og ydelser leveres så billigt som muligt. Ud fra disse principper vil regeringen gennemføre en styrket indsats i den offentlige sektor. Økonomi- og erhvervsministeren vil inden udgangen af 2003 fremlægge en handlingsplan med forslag til initiativer, der kan medvirke til at reducere standby forbruget. Handlingsplanen vil specielt fokusere på kontorområdet, hvor der er et betydeligt standby forbrug - ikke mindst inden for IT-udstyr. Handlingsplanen vil bl.a. vurdere mulighederne for at skabe større åbenhed omkring offentlige institutioners elforbrug, og det vil blive undersøgt, hvordan elforbruget til elektriske opladere kan reduceres. Det er en udfordring at sikre et godt samspil mellem forbrugere og producenter i fremtidens danske energisystem. Regeringen ønsker at fremme udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan være med til at give et mere fleksibelt og prisafhængigt forbrug. Det er endnu et element i at få udnyttet vores energisystem bedst muligt. Maskiner i industrien og de private husholdninger kan fx. i fremtiden indrettes til primært at oplade eller køre, når elprisen er lav. Det kan både give forbrugerne en økonomisk gevinst og samtidig være med til at tage toppen af de mere svingende priser, som også er en del af et frit marked. 11

13 El-forsyningssikkerhed De systemansvarlige virksomheder spiller en nøglerolle med hensyn til elforsyningssikkerheden. De har ansvaret for tilstedeværelsen af en tilstrækkelig transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem, så forsyningssikkerheden ikke trues, og så der ikke opstår flaskehalse, der medfører væsentlig gene for prisdannelsen på markedet. Systemansvarets varetagelse af forsyningssikkerheden tilrettelægges med henblik på at fremme en markedsbaseret udbygning med produktionskapacitet, der kan klare efterspørgslen. Det kan imidlertid tage nogen tid, før alle aktørerne har tilpasset sig det nye elmarked. Regeringen vil derfor i samarbejde med de systemansvarlige virksomheder nøje følge udviklingen for at sikre, at der ikke opstår overgangsproblemer, der kan true forsyningssikkerheden. Det jysk-fynske systemansvarlige selskab Eltra forventer ikke effektmangel i de første mange år. Den østdanske systemansvarlige skønner derimod, at der kan komme et effektunderskud i slutningen af den kommende 10-års periode under visse forudsætninger om blandt andet skrotning og manglende nyetableringer. Med i vurderingen af forsyningssikkerheden indgår behovet for transmissionskapacitet, herunder forbindelserne til udlandet og en Storebæltsforbindelse mellem øst- og vestdanmark. I det omfang det vil være nødvendigt at give de systemansvarlige virksomheder særlige redskaber til løsning af overgangsproblemer, vil dette ske på en måde, der i mindst muligt omfang griber ind i markedet, og som er koordineret med de øvrige nordiske lande. Det er regeringens udgangspunkt, at man skal undgå lovgivningsmæssige panikindgreb, selv om priserne i perioder kan være høje. Aktørerne på elmarkedet har også et ansvar for at udvikle leveringsaftaler, der giver sikkerhed i elforsyningen på længere sigt. Elloven rummer allerede i dag en række muligheder for at fremme forsyningssikkerheden. Således vil regeringen færdiggøre arbejdet med at forenkle godkendelsesprocedurerne for nye produktionsanlæg. Målet er stabile rammer for privates investeringer i produktionsanlæg. Regeringen vil foreslå en lovændring, så de systemansvarlige virksomheder kan gennemføre udbud til fremskaffelse af yderligere kapacitet, hvis der bliver behov for det. Hertil kommer den styrkelse af forsyningssikkerheden, som bliver resultatet af markedsorienteringen af de decentrale kraftværker. De nye rammer forventes at træde i kraft fra Forsyningssikkerheden i distributionsnettene afhænger af de lokale distributionsselskaber, hvis aktiviteter er reguleret igennem indtægtsrammereguleringen. Forsyningssikkerheden i distributionsnettene skal styrkes ved at tilpasse indtægtsrammerne, så netvirksomhederne vil få incitamenter til fortsat at opretholde en høj kvalitet og stabilitet i elnettet. 12