Energipolitisk Redegørelse 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitisk Redegørelse 2003"

Transkript

1

2 Energipolitisk Redegørelse 2003 Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Maj Et åbent og internationalt orienteret energimarked Regeringens energipolitik bygger på visionen om velfungerende energimarkeder underbygget af rammer, der sikrer høj forbruger- og miljøbeskyttelse, effektiv energianvendelse, afdæmpet udvikling i energipriser og en høj forsyningssikkerhed på både kort og lang sigt. Markedet er det mest effektive udgangspunkt for varetagelse af miljøhensyn og forsyningssikkerhed og et effektivt og pålideligt energimarked er et kerneelement i et samfund i vækst. Med den brede energipolitiske aftale, regeringen indgik d. 9. maj 2003, er der fastlagt et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af det danske energimarked. Aftalen følger op på det udspil, regeringen fremlagde i september 2002 om liberalisering af energimarkederne. Aftalen understøtter udviklingen af effektive elselskaber, sikrer at forbrugernes værdier i elselskaberne anvendes til gavn for forbrugerne og skaber lige vilkår for konkurrerende energivirksomheders anvendelse af el- og gastransmissionsnet. Regeringen ønsker valgmuligheder for energiforbrugerne, samtidig med at de overordnede offentlige hensyn varetages. Et energimarked, hvor forbrugerne kan vælge mellem flere leverandører, vil skabe konkurrence og dermed lavere priser og et mere varieret og målrettet udbud af energiydelser. Det bliver en stor udfordring at sikre reel konkurrence på hele el- og gasmarkedet. En vigtig forudsætning er, at der sikres lige og fair adgang til hovedledningsnettene. Desuden ønsker regeringen at fremme rationaliseringer i energiproduktionen og -distributionen. Udviklingen af energisektoren skal tage hensyn til forsyningssikkerheden på både kort og lang sigt. Markedet skal udformes, så aktørerne kan have tillid til reglerne og mulighed for at tænke langsigtet med henblik på at foretage de investeringer i udvikling og ny kapacitet, som er nødvendige for forsyningssikkerheden. Det skal være attraktivt at investere i den danske energisektor. Det gælder både investeringer i efterforskning og indvinding af olie og gas, investeringer i forsyningsnet og vedvarende energianlæg 1

3 samt investeringer i effektiviseringer i produktion og forbrug af energi. Regeringen ønsker at udvikle rammerne på internationale markedsvilkår med mulighed for at tiltrække både danske og udenlandske investorer. Der skal til stadighed udvikles effektive energiteknologier herhjemme og i EU for at imødekomme energibehovet på en hensigtsmæssig måde. Regeringen vil derfor fremme stærke forskningsmiljøer og udviklingen af nye lovende løsninger på energiområdet. Energieffektive løsninger er en vej til lavere energiregninger og mindre miljøbelastning. Det er også en vej til at optimere udnyttelsen af vores ressourcer. Husholdninger og virksomheder skal derfor have gode muligheder for at finde de energieffektive og økonomisk fornuftige produkter og teknologier. De energipolitiske udfordringer kræver stadig mere internationalt samarbejde, og regeringen prioriterer derfor fælles europæiske løsninger. Når initiativerne gennemføres koordineret i flere lande, opnås der ofte en bedre effekt, da et større marked påvirkes. Et større marked letter udviklingen af nye teknologier og nye måder at arbejde på. Samtidig giver fælles initiativer danske virksomheder med særlige styrkepositioner et mere gunstigt udgangspunkt i konkurrencen. Danmarks og EU s stigende importafhængighed af brændsler på længere sigt øger behovet for internationalt samarbejde. I de kommende års arbejde med at implementere den energipolitiske vision vil regeringen invitere til samarbejde og dialog med både branchen og partierne i Folketinget. 2. Liberalisering af energimarkederne Det danske EU-formandskab opnåede et gennembrud i den europæiske energiliberalisering i november Den fremskyndede liberalisering, som blev resultatet, anser regeringen som et vigtigt bidrag til opfyldelse af stats- og regeringschefernes målsætning om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. De danske energiselskaber skal stilles lige i konkurrencen med selskaber fra de øvrige EU-lande og sikres gode rammer for at drive effektiv og konkurrencedygtig virksomhed. Med de nye el- og gasdirektiver fastsættes rammebetingelser, der mere effektivt kan sikre gode konkurrencevilkår for selskaberne på tværs af landegrænserne. Samtidig sikres det i direktiverne, at den øgede konkurrence ikke tilsidesætter hensynet til forbrugerbeskyttelse, miljø og forsyningssikkerhed. Sammen med flere andre EU-initiativer, fx CO2-kvotedirektivet, bygningsdirektivet og direktivet om harmonisering af energiafgifter, understreger det EU s betydning for energisektoren. 2

4 Regeringen vil sikre, at hele den danske elproduktion kan handles på markedsvilkår. Det kræver en del omlægninger af reguleringen i de kommende år. Også på gassiden er der brug for ændringer for at sikre konkurrencen. Set i en europæisk sammenhæng er Danmark dog med i førerfeltet, når det gælder markedsåbning på el- og naturgas. Frit leverandørvalg for el- og gaskunder Fra 1. januar 2003 blev det muligt for alle danske elkunder at skifte leverandør. Overgangen til det frie leverandørvalg for elkunderne begyndte godt, takket være elselskabernes grundige forberedelse. I alt har ca elkunder, heraf ca privatkunder, skiftet elselskab siden årsskiftet. Det svarer til et sted mellem 30 og 35 pct. af det samlede danske elforbrug. Regeringen noterer sig denne udvikling med tilfredshed, men der er fortsat behov for at arbejde videre med at skabe effektiv konkurrence. I gassektoren er der i dag en markedsåbning på godt 30 % af det samlede årlige gasforbrug. Det svarer til, at gasforbrugere med et forbrug på over 25 mio. Nm3 naturgas frit kan vælge, hvem de vil forsynes af. I 2002 skiftede de første naturgasforbrugere leverandør. Snart vil alle naturgasforbrugere kunne skifte leverandør. Regeringen indgik den 19. juni 2002 aftale med partierne bag energireformen om en fuldstændig åbning af gasmarkedet senest pr. 1. januar Et andet vigtigt element i aftalen af 19. juni 2002 var at påbegynde den gradvise overgang til markedsvilkår for miljøvenlig elproduktion, der hidtil har været omfattet af aftagepligt for forbrugerne. Gennem nye afregningsregler for vindmøller sikrede aftalen en væsentlig reduktion i de politisk bestemte omkostninger på elområdet i de kommende år. Markedsadgang for private forbrugere handler først og fremmest om forbrugerbeskyttelse, idet alene risikoen for, at kunderne vælger en anden leverandør, erfaringsmæssigt lægger et pres på leverandørerne for at øge serviceniveauet. Muligheden for at skifte leverandør er et tilbud. Regeringen forventer, at forbrugerne vil få mulighed for at reagere på både varedeklarationer og rabatter. Hvis noget så alligevel går galt, skal det være let og billigt for forbrugeren at klage. I øjeblikket undersøges mulighederne for et brancheklagenævn for energi fra starten af Varme på konkurrencedygtige vilkår Der er ikke de samme betingelser for at skabe konkurrence i varmesektoren, men mulighederne skal undersøges. Regeringen har igangsat en undersøgelse af, om der kan opnås effektiviseringer på fjernvarmeområdet i større sammenhængende byområder, og om der på lidt længere sigt er muligheder for et mere frit leverandørvalg i områder med større sammenhængende fjernvarmenet. Formålet er at fremme lavere forbrugerpriser samtidig med, at den høje forsyningssikkerhed bevares. 3

5 Regeringen har med virkning fra 1. juli 2002 lempet afgiftsbyrden for decentrale kraftvarmeværker. Lempelsen svarer til en mindre udgift på kr. årligt for et almindeligt parcelhus i barmarksområderne i gennemsnit. Herudover er der blevet uddelt ekstra 85 mio. kr. til at forbedre økonomien i de nødlidende barmarksværker og andre små nødlidende værker. Regeringen ønsker, at elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker fremover styres af priserne på elmarkedet. Værkerne kan levere et værdifuldt bidrag til et mere velfungerende elmarked. Det er spild af samfundsressourcer, hvis værkerne producerer strøm, selvom markedsprisen i nogle timer er nul, fordi der samtidig er meget vindkraft. Markedsorienteringen vil resultere i, at værkerne stopper elproduktionen, når priserne bliver for lave, og flytter produktionen til de timer, hvor markedsprisen er høj. Værkerne vil desuden få mulighed for at vælge mellem flere leverandører af naturgas som følge af liberaliseringen af naturgassektoren. Markedsorienteringen af de decentrale kraftvarmeværker vil medføre behov for, at den nuværende støtte omlægges, så varmeforbrugerne ikke belastes som følge af omlægningen. Strukturtilpasninger i el- og naturgasforsyningen Regeringen arbejder for, at der skal være konkurrence i forbindelse med produktion og salg af såvel el som gas. Den eksisterende infrastruktur kan udmærket danne udgangspunktet for at skabe et velfungerende marked, men adgangen til den skal være lige for alle. Som en fremtidssikring vil regeringen forhindre den situation, hvor et transmissionsselskab begunstiger sit eget salgs- eller produktionsselskab. Regeringen vil optage drøftelser med sektoren om at etablere et eller flere uafhængige energitransmissionsselskaber, som skal varetage systemansvar og drive transmissionsnet for el og gas. Dette er et centralt element i aftalen af 9. maj Udgangspunktet er, at staten udskiller gastransmissionsnettet fra DONG og indskyder det i et nyt infrastrukturselskab. Desuden skal det være muligt for ejerne af de systemansvarlige selskaber, Eltra og Elkraft System, og ejerne af eltransmissionsselskaberne at overføre deres ejerandele i disse selskaber til det nye selskab. Det er meget tilfredsstillende, at der gennem den nye energiaftale er bred enighed blandt partierne om denne løsning. Når uafhængighed af det overordnede elnet er sikret, skal der være mulighed for, at elselskaber kan købes og sælges som andre virksomheder. Det vil give mulighed for strukturtilpasninger, som gør danske energiselskaber mere konkurrencedygtige, og som kan tilbyde forbrugerne en bedre energiservice. Elselskaberne er i dag bundet af en række krav, der skal sikre, at de værdier, der er opsparet i selskaberne under den tidligere hvile-i-sig-selv -periode, kommer forbrugerne til gode. De forbrugeropsparede værdier, den såkaldt bundne kapital, kan i princippet betragtes som et lån fra for- 4

6 brugerne. Regeringen mener, at dette lån skal føres tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af nettarifferne over en fastlagt periode. En tilbageføring af den bundne kapital vil betyde, at kapitalforholdene i elselskaberne kommer til at ligne dem i det øvrige erhvervsliv. Regeringen vil frigøre elselskaberne fra en række ejermæssige bindinger, herunder kravet om forbrugerindflydelse. Det skal, jf. energiaftalen af 9. maj, være muligt for de virksomheder, der gennemfører en ejermæssig adskillelse af systemansvar og transmission fra produktion og handel og tilbagefører den bundne kapital. De ejermæssige bindinger i den gældende lov fastlåser i høj grad den nuværende struktur på elområdet. Private investorer, der køber sig ind i elsektoren, kan f.eks. ikke kan få bestemmende indflydelse på det selskab, de ejer. Ophævelsen af de ejermæssige bindinger vil gøre det mere interessant at investere i elselskaber og dermed gøre det lettere at skaffe ny kapital til sektoren. Der er med aftalen af 9. maj 2003 skabt klarere rammer for salg af kommunale elselskaber. Aftalen indebærer, at 40 pct. af en kommunes provenu ved salg af elforsyning modregnes i det statslige bloktilskud. Regeringen har fremlagt lovforslag i Folketinget. For at skabe sikkerhed for at et salg af aktiver i netvirksomheder, der ikke er konkurrenceudsatte, ikke fører til øgede tariffer, vil der blive gennemført en præcisering af indtægtsrammereguleringen, således at afskrivninger og forrentning af aktiver, som tidligere har været anvendt til udførelse af netaktiviteter i andre netvirksomheder, skal fortsætte på det hidtidige grundlag. Indtægtsrammernes sats for forrentning af kapital bør afspejle, at renteniveauet har været faldende i de senere år. Forrentningssatsen bør ikke overstige renten på langsigtede danske obligationer plus 1%. Der vil blive fremsat et samlet lovforslag inden udgangen af 2003 om etablering af et uafhængigt infrastrukturselskab samt ophævelse af de ejermæssige bindinger. Regeringen er opmærksom på, at der i de senere år er gennemført effektiviseringer gennem øget samarbejde og fusioner mellem elselskaberne. Der er dog stadig over 100 netselskaber i Danmark og fortsat store forskelle i omkostningerne hos det billigste og det dyreste netselskab. Derfor vurderer regeringen, at der fortsat er betydelige effektivitetsgevinster at hente. Elnetselskaberne er omfattet af en prisregulering, som indebærer, at der for hvert selskab fastsættes en ramme, som indtægterne skal holde sig inden for. Erfaringerne fra de første år med denne regulering viser, at indtægtsrammerne ikke er stramme nok, og regeringen vil derfor skabe stærkere incitamenter til effektiviseringer gennem en opstramning af reglerne for Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammerne. 5

7 3. Omkostningseffektiv varetagelse af miljøhensyn Regeringens tilgang til energiområdets miljøproblemer er, at vi skal have så meget som muligt for de penge, vi betaler til miljøforbedringer. I dag gøres en betydelig indsats for at forhindre og mindske miljø- og sundhedsgener forbundet med indvinding, produktion, forsyning og anvendelse af energi. Denne indsats bliver ikke mindre i de kommende år. Derfor prioriterer regeringen, at indsatsen er så omkostningseffektiv som overhovedet muligt. For at sikre at forbedringerne foretages der, hvor det bedst kan betale sig, og af dem som bedst kender til problemer og potentialer, vil regeringen overlade så mange af de konkrete beslutninger til virksomheder og andre aktører som muligt. Klimaforpligtelsen for energiområdet I oplægget til klimastrategi for Danmark har regeringen præsenteret, hvordan Danmark kan overholde sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv måde. Energisektoren er den sektor, der udleder mest CO2, og øget eleksport til Norge og Sverige vil øge udledningen i Danmark betydeligt. Som følge af Kyoto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU har Danmark en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i perioden i forhold til basisåret Regeringen skønner drivhusgasmankoen til mio. ton CO 2 -ækvivalenter årligt i Det svarer til pct. af den samlede danske drivhusgasudledning. Omkostningerne for samfundet ved at lukke mankoen forventes at kunne reduceres til 1-2 mia. kr. årligt i som følge af regeringens forslag til klimastrategi. Det er en strategi, der i høj grad involverer energiområdet, og som supplerer den allerede eksisterende indsats. CO2-kvoter på EU-niveau vil være det vigtigste instrument til at opfylde Danmarks klimaforpligtelse. Det europæiske CO2-kvotesystem, der blev opnået enighed om under det danske EUformandskab, dækker energiproduktion og dele af den energiintensive industri. Virksomhederne får tildelt et antal kvoter i forhold til en fordelingsnøgle. Den fastlægges i hvert enkelt land, men skal godkendes af EU-Kommissionen. Regeringen vil bl.a. lægge vægt på, at kvotetildelingen sker under hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet. Kvotebeviserne er at betragte som værdipapirer, der kan købes og sælges. Det giver et incitament til at reducere CO 2 -udledningen fra virksomhederne, når overskydende kvoter kan give en økonomisk indtægt. EU-kommissionen forventes at fremlægge forslag til et direktiv, som vil gøre det muligt at handle JI- og CDM-kreditter sammen med kvoterne. Prisen på det internationale el-marked forventes at stige som følge af EU s kommende CO2- kvoteordning. Miljøomkostningen vil dermed komme til at indgå direkte i prisen. Det vil være en prisstigning, som gælder på hele det europæiske elmarked. Elværkerne får en større indtjening fra de højere elpriser og vil samtidig skulle finansiere en stor del af de nationale CO2-reduktioner, 6

8 men elselskaberne får mulighed for at gennemføre reduktionerne så billigt som muligt. Kvoteordningen vil give mulighed for, at de danske energiproducenter kan udnytte de moderne og konkurrencedygtige danske kraftværker, uden at det giver problemer for den danske klimaforpligtelse. Regeringen ønsker den danske kvotelov med den gældende kvote på 20 mio. tons videreført som overgang til EU-systemet, der træder i kraft i Kraftværker og industrivirksomheder, som bliver omfattet af den kommende EU-kvoteordning, skal selv tage stilling til, om de vil købe kvoter og projektkreditter, eller om det er mere fordelagtigt for dem at investere i renere teknologier. Det vil blive muligt for virksomhederne at investere i energiprojekter i andre lande, der vil kunne give CO2-kreditter i udbytte. Både de dansk finansierede og de internationale energiprojekter vil fremme eksport af dansk energiteknologi. Danske virksomheder har i dag styrkepositioner og en stor eksport af miljøvenlig energiteknologi fx vindmøller og forskellige energispareteknologier. Virksomhederne orienterer sig allerede mod det nye projektmarked, og de kvotebelagte virksomheder vil få en øget interesse i og efterspørgsel efter mere effektive teknologier også til eget brug. Øvrige miljøaspekter ved energiproduktion og forbrug Regeringen lægger vægt på, at også energiproduktionens øvrige miljøaspekter indgår, når større sammenhængende løsninger vurderes. Fx skal støjgener og store landskabsmæssige påvirkninger fra energianlæg så vidt muligt minimeres. Regeringen lægger desuden vægt på, at energiproduktion ved biomasse og biogas samtænkes med de øvrige landbrugspolitiske miljøproblemer og problemstillinger. Regeringen vil skabe mulighed for en fortsat udbygning med biogas, som inden for visse rammer vil være en samfundsøkonomisk fordel. Dette indebærer, at nye biogasanlæg, der etableres inden udgangen af 2007, i de første ti år afregnes med 60 øre/kwh og derefter med 40 øre/kwh i de næste ti år inden for et samlet loft på 8 PJ. De overordnede mål i biomassehandlingsplanen er nået, men således at de samlede mængder af halm er mindre og af flis er større end forudsat. Der pågår derfor drøftelser mellem energisektoren og halmleverandører om mulighed for anvendelse af yderligere halmmængder. Danmark har allerede gjort en stor indsats for at minimere luftforureningen fra energiproduktion. Erstatning af kul og olie med gas og fjernvarme nær de større byer har sammen med røgrensning for både svovldioxid og kvælstofoxider bidraget til en forbedret luftkvalitet i byerne, og yderligere tiltag er på vej. Således indeholder EU-direktivet om nationale emissionslofter, som blev implementeret i dansk lov i januar 2003, lofter for emissionen af bl.a. svovldioxid og kvælstofoxider i Hertil kommer det reviderede EU-direktiv om store fyringsanlæg, som vil blive implementeret i dansk lov i Det indeholder grænseværdier for emissionen af bl.a. kvælstofoxider for 7

9 anlæg større end 50 MW indfyret effekt. Det betyder blandt andet, at yderligere fyringsanlæg i løbet af de næste år skal installere anlæg til NOx-rensning. 4. Forsyningssikkerhed Sikker brændselsforsyning, tilstrækkelig energiproduktionskapacitet samt pålidelig og tilstrækkelig net- og transmissionskapacitet er alt sammen nødvendigt for forsyningssikkerheden. Danmark har en høj forsyningssikkerhed på kort og mellemlang sigt. Det er vigtigt, at forsyningssikkerheden også opretholdes på længere sigt. Det kræver en indsats på flere områder. Olie- og gasproduktionen i Nordsøen bidrager væsentligt til den danske forsyningssikkerhed. Energiforskningen og udvikling og brug af omkostningseffektive initiativer og teknologier på anvendelsessiden er andre vigtige indsatsområder. Der er behov for fremadrettede løsninger, da forsyningssituationen, energipriserne og de teknologiske muligheder vil ændre sig over årene. Regeringens tilgang er også her, at vi skal udnytte det energisystem, vi allerede har, så godt som muligt. Som et andet element lægger regeringen vægt på, at der er et godt beredskab overfor krisesituationer. De seneste års udvikling og ikke mindst terrorhandlinger har tydeliggjort behovet. Den civile sektors beredskab er generelt under omstilling fra at være rettet mod krig til at omfatte alle krisesituationer i både freds- og krigstid. På energiområdet er især el-, gas- og oliesektorerne centrale for samfundets videreførelse i sådanne situationer, og beredskabsarbejdet er derfor koncentreret om disse. Den danske brændselsforsyning er robust, og beredskabet er fra 2003 omlagt til en løbende overvågning af brændselslagre kombineret med beredskabsplaner for krisesituationer. Hvad angår forsyningssikkerhed for olie lægger regeringen vægt på samarbejdet i IEA- og EU-regi. Arbejdet med forsyningssikkerhed orienteres i stigende grad mod sammenhængende markedsområder og samarbejdet i EU. Regeringen forventer, at energisamarbejdet internt i EU, og mellem EU og vigtige forsyningsparter som Rusland, i fremtiden vil veje endnu tungere i det europæiske samarbejde. Regeringen vil arbejde for, at rammen for energisamarbejdet på sigt bliver en del af den europæiske traktat, og at energipolitiske beslutninger kan træffes ved kvalificeret flertal. Olie- og naturgasproduktion i Nordsøen Danmark har siden 1997 været selvforsynende med energi samlet set, primært på grund af produktionen af olie og gas i Nordsøen. I 2001 var den samlede danske produktion af olie, naturgas og vedvarende energi ca. 37 % større end det samlede energiforbrug. Det forventes, at den samlede danske energiproduktion vil være op til 50 % større end det samlede energiforbrug i de kommende år, og at Danmark vil være nettoeksportør af energi i en del år endnu. 8

10 Et element i en optimal udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen er afholdelse af udbudsrunder. Det er forventningen, at 6. udbudsrunde vil blive afholdt i De økonomiske vilkår skal tilrettelægges sådan, at olieselskaberne fortsat vil være interesseret i at foretage efterforskning i Danmark og dermed bidrage til, at Danmark kan være selvforsynende med energi længst muligt. For regeringen er det endvidere afgørende, at sikkerheden på de danske havanlæg til efterforskning og indvinding af olie og gas fortsat er blandt de højeste i Nordsølandene. I november 2002 fremlagde regeringen en handlingsplan, som indebærer en undersøgelse og vurdering af olieselskabernes systemer for kontrol med arbejdsmiljø og sikkerhed samt en intensivering af Energistyrelsens tilsyn. Energistyrelsen vil foretage en systematisk gennemgang af alle nordsø-operatørernes egenkontrolsystemer inden sommeren 2003, gennemgå sikkerhedsanalyserne for felterne og undersøge registreringer af skader og tæt-på hændelser. I løbet af 2003 vil der endvidere blive gennemført rutinemæssige tilsynsbesøg på alle produktionsanlæggene samt de boreplatforme, som opholder sig mere end et år på dansk område. I 2004 vil tilsynsaktiviteterne blive yderligere intensiveret. Reglerne på offshoreområdet skal effektiviseres og ajourføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter,og retningslinierne for indretning af de faste anlæg i Nordsøen skal opdateres. Folketinget opfordrede efter en forespørgselsdebat i februar regeringen til inden 1. oktober 2003 i en redegørelse at fremlægge de muligheder, der er for - på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde - at sikre at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Regeringen vil fremlægge redegørelsen inden 1. oktober Samtidig vil der ske en drøftelse med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse. Forskning og udvikling Regeringen lægger vægt på, at energiforskningen bidrager til at udvikle brugbare og miljøvenlige teknologier, der er tæt på at være konkurrencedygtige, når vi får brug for dem; fx for med tiden at kunne erstatte vores indenlandske olie- og gasproduktion. Derfor har regeringen netop indgået en politisk aftale om, at indsatsen inden for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier skal styrkes. Danmark er et lille land, så strategien er at udnytte mulighederne for internationalt samarbejde og satse på udvalgte områder med særlige danske styrker og potentialer. Fra 2004 afsættes der et ekstra årligt beløb på i alt 47 mio. kr. til forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter med henblik på at fremme udnyttelse af nye energieffektive teknologier. Den ekstra indsats omfatter dels en varig årlig forøgelse på 15 mio. kr. fra 10 til 25 mio. kr. pr. år af 9

11 netvirksomhedernes økonomiske rammer til forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels en forøgelse af bevillingen til energiforskningsprogrammet med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig periode fra Derudover vil der i samme periode blive afsat 7 mio. kr. årligt til typegodkendelse og kvalitetssikring af vedvarende energiteknologier. Finansieringen af den statslige indsats vil via en lovændring blive søgt tilvejebragt ved de midler som, i følge den gældende CO2-kvotelov, forventes indbetalt ved overskridelse af CO2-kvoter. Midlerne skal supplere de eksisterende midler, bl.a. de 110 mio. kr. der er afsat til forskning i vedvarende energi under forskningsrådene for årene Der skal sættes ekstra fokus på demonstrationsaktiviteter, som bygger på fagligt stærke forskningsmiljøer indenfor vedvarende energi, nye energiteknologier og energibesparende teknologier. Regeringen lægger vægt på, at der opnås bedre resultater på energiforskningsområdet gennem samarbejde mellem staten og virksomhederne og mellem de forskellige forskningsmiljøer. Målet er, at forskningsindsatsen skal bidrage væsentligt til udviklingen af fremtidens miljøvenlige energisystem og til opretholdelse af en fortsat høj forsyningssikkerhed mange år frem. Der arbejdes i øjeblikket på at formalisere det samarbejde, der kan sikre den bedste synergi mellem forskningsrådenes VE-pulje, Energiforskningsprogrammet i Energistyrelsen og elselskabernes PSO-midler. Vedvarende energi Ved udgangen af 2003 forventes op mod 25 % af elforsyningen i Danmark at være baseret på vedvarende energi. Vedvarende energi er ikke kun fremtidens, men også i høj grad nutidens energiform i Danmark. Både af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet ønsker regeringen at give producenterne af VE-elektricitet mulighed for at udnytte nye markedsperspektiver for grøn elproduktion på tværs af landegrænser. Der er i lovgivningen åbnet op for, at VE-elektricitet fremover kan sælges på et internationalt marked med såkaldte oprindelsesgarantier. Dette system indgår i EU's direktiv om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder. EU-systemet skal være på plads i oktober Der er allerede i dag mulighed for at fravælge VE-tilskud og i stedet få et bevis på VE-elproduktion, som kan handles internationalt. Regeringen vil gennemføre EU-udbud af nye havvindmølleparker. Der sigtes mod, at en første udbudsrunde af havvindmøller sker inden udgangen af Udgangspunktet for arbejdet vil være, at der udbydes områder, der kan rumme cirka 150 MW, og at udbygningen fortrinsvis finder sted i hovedområderne udpeget i Havmøllehandlingsplanen fra Implementeringen i hele EU af et CO2-kvotesystem på elproduktion vil give havvindmøllerne en konkurrencefordel i forhold til de traditionelle kraftværker baseret på fossile brændsler, især kul. Dertil kommer, at det kan forventes, at VE-teknologierne bliver stadig mere effektive. 10

12 Effektiv anvendelse af energi Set i et længere perspektiv er energieffektiviseringer et centralt middel til at øge forsyningssikkerheden i Europa, da det mindsker afhængigheden af importeret energi på en miljøvenlig måde. Selv om der allerede er gennemført store energieffektiviseringer, kan vi komme længere. Regeringen arbejder for at nedbryde barrierer som gør, at selv økonomisk attraktive besparelser ikke gennemføres. Især ved nyanskaffelser og om- eller tilbygninger kan en øget opmærksomhed om energiforbruget indebære økonomiske gevinster for samfundet og for den private husholdning. Regeringen ønsker en frivillig aftale med glasbranchen om udfasning af salget af traditionelle termoruder til fordel for energiruder. Energiruder isolerer bedre end traditionelle termoruder, og der kan derfor opnås betydelige energibesparelser og komfortforbedringer. Endvidere gennemføres en kampagne, der skal fremme salget af særligt energieffektive køl-/ frysprodukter. Kampagnen omfatter tilskud til A+produkter. For olie- og gaskedler samt cirkulationspumper er det mest effektivt at supplere information og rådgivning med egentlige krav til energieffektiviteten i disse. Det skal ske gennem en ændring af byggelovgivningen og gælde nyinstallationer. Regeringen planlægger desuden at stramme energibestemmelserne i bygningsreglementet. Regeringen lægger vægt på, at energispareindsatsen er markedsbaseret og omkostningseffektiv både for samfundet og for forbrugerne. Konkurrencen mellem markedets aktører skal sikre, at energieffektive apparater, produkter og ydelser leveres så billigt som muligt. Ud fra disse principper vil regeringen gennemføre en styrket indsats i den offentlige sektor. Økonomi- og erhvervsministeren vil inden udgangen af 2003 fremlægge en handlingsplan med forslag til initiativer, der kan medvirke til at reducere standby forbruget. Handlingsplanen vil specielt fokusere på kontorområdet, hvor der er et betydeligt standby forbrug - ikke mindst inden for IT-udstyr. Handlingsplanen vil bl.a. vurdere mulighederne for at skabe større åbenhed omkring offentlige institutioners elforbrug, og det vil blive undersøgt, hvordan elforbruget til elektriske opladere kan reduceres. Det er en udfordring at sikre et godt samspil mellem forbrugere og producenter i fremtidens danske energisystem. Regeringen ønsker at fremme udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan være med til at give et mere fleksibelt og prisafhængigt forbrug. Det er endnu et element i at få udnyttet vores energisystem bedst muligt. Maskiner i industrien og de private husholdninger kan fx. i fremtiden indrettes til primært at oplade eller køre, når elprisen er lav. Det kan både give forbrugerne en økonomisk gevinst og samtidig være med til at tage toppen af de mere svingende priser, som også er en del af et frit marked. 11

13 El-forsyningssikkerhed De systemansvarlige virksomheder spiller en nøglerolle med hensyn til elforsyningssikkerheden. De har ansvaret for tilstedeværelsen af en tilstrækkelig transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem, så forsyningssikkerheden ikke trues, og så der ikke opstår flaskehalse, der medfører væsentlig gene for prisdannelsen på markedet. Systemansvarets varetagelse af forsyningssikkerheden tilrettelægges med henblik på at fremme en markedsbaseret udbygning med produktionskapacitet, der kan klare efterspørgslen. Det kan imidlertid tage nogen tid, før alle aktørerne har tilpasset sig det nye elmarked. Regeringen vil derfor i samarbejde med de systemansvarlige virksomheder nøje følge udviklingen for at sikre, at der ikke opstår overgangsproblemer, der kan true forsyningssikkerheden. Det jysk-fynske systemansvarlige selskab Eltra forventer ikke effektmangel i de første mange år. Den østdanske systemansvarlige skønner derimod, at der kan komme et effektunderskud i slutningen af den kommende 10-års periode under visse forudsætninger om blandt andet skrotning og manglende nyetableringer. Med i vurderingen af forsyningssikkerheden indgår behovet for transmissionskapacitet, herunder forbindelserne til udlandet og en Storebæltsforbindelse mellem øst- og vestdanmark. I det omfang det vil være nødvendigt at give de systemansvarlige virksomheder særlige redskaber til løsning af overgangsproblemer, vil dette ske på en måde, der i mindst muligt omfang griber ind i markedet, og som er koordineret med de øvrige nordiske lande. Det er regeringens udgangspunkt, at man skal undgå lovgivningsmæssige panikindgreb, selv om priserne i perioder kan være høje. Aktørerne på elmarkedet har også et ansvar for at udvikle leveringsaftaler, der giver sikkerhed i elforsyningen på længere sigt. Elloven rummer allerede i dag en række muligheder for at fremme forsyningssikkerheden. Således vil regeringen færdiggøre arbejdet med at forenkle godkendelsesprocedurerne for nye produktionsanlæg. Målet er stabile rammer for privates investeringer i produktionsanlæg. Regeringen vil foreslå en lovændring, så de systemansvarlige virksomheder kan gennemføre udbud til fremskaffelse af yderligere kapacitet, hvis der bliver behov for det. Hertil kommer den styrkelse af forsyningssikkerheden, som bliver resultatet af markedsorienteringen af de decentrale kraftværker. De nye rammer forventes at træde i kraft fra Forsyningssikkerheden i distributionsnettene afhænger af de lokale distributionsselskaber, hvis aktiviteter er reguleret igennem indtægtsrammereguleringen. Forsyningssikkerheden i distributionsnettene skal styrkes ved at tilpasse indtægtsrammerne, så netvirksomhederne vil få incitamenter til fortsat at opretholde en høj kvalitet og stabilitet i elnettet. 12

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energipolitisk Redegørelse 2004

Energipolitisk Redegørelse 2004 Energipolitisk Redegørelse 2004 Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger April 2004 Målet for regeringens energipolitik er at skabe velfungerende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren

Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Dato 28. september 2016 Baggrundsnotat Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Notatet er en opfølgning på det første møde i Energikommissionen den 9. maj

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Kraftvarmedag Foreningen Danske Kraftvarmeværker Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energiområdet : Folketing, ministerium, myndigheder og klageinstanser Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Energipolitisk Redegørelse 2005

Energipolitisk Redegørelse 2005 Energipolitisk Redegørelse 2005 April 2005 Energipolitisk redegørelse 2005 Transport - og energiministerens redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Indledning I 2004 stod regeringen

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere