REJSEBREV FRA GRØNLAND

Transkript

1 REJSEBREV FRA GRØNLAND Allerede i starten af vores uddannelse blev vi introduceret til muligheden for at komme i klinisk undervisning i udlandet. Da tiden nærmere sig modul 9, gik ansøgningen om at komme afsted i gang. Grunden til at det netop blev Grønland vi valgte, som klinisk undervisningssted, var bl.a. at vi begge har haft et stort ønske om at besøge Grønland og på denne måde kunne vi ikke kun se landet som turist, men også prøve at være en del af kulturen.

2 Kontaktoplysninger - Marie Cecilie Andersen Hansen: mcah@ucl.dk - Cecilie Balle Bærentsen: cbba@ucl.dk - University Collage Lillebælt Odense Ergoterapeut uddannelsen - Hold: ERG Udvekslingsland: Grønland - Klinisk undervisningssted: Terapiafsnittet, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk - Udvekslingsperiode: Modul 9. Den 6. februar 12. april 2017 Vi er i klinisk undervisning på Dronning Ingrids Hospital(DIH) i Nuuk på Grønland. Hospitalet bliver i daglig tale kaldt Sana, da det er et gammelt tuberkulose-sanatorium. Forberedelsen Inden vi kunne tage turen mod Grønland, var der en masse praktiske gøremål, der skulle ordnes. Derfor skulle der først ansøges om at få lov til at komme til udlandet. I efteråret 16 udfyldte vi en ansøgning i MoveOn, hvor vi bl.a. skulle angive engelskkundskaber, vedhæfte CV og en motiveret ansøgning. Da skolen havde godkendt dette, skulle praktikpladsen i hus, hvilket den blev ved hjælp fra vores udlandskoordinator fra skolen, Grethe. Igennem en masse mails og møder, fik vi snakket os frem til, hvilket ergoterapeutisk felt vi gerne ville i praktik under. Her var vi meget enige om at vi ville i klinisk undervisning under det somatiske felt. Derefter tog Grethe kontakt til hospitalet i Nuuk, for bl.a. at sikre at der var en klinisk vejleder på stedet. Rimelig hurtigt vendte hospitalet tilbage og endnu en mailkorrespondance gik i gang. Denne gang mellem os og den kliniske vejleder. Det var gennem disse mails at både bolig, litteratur og forventninger til forløbet blev klarlagt. Forventninger Så småt som vi tiden nærmere sig, steg forventninger også. Vi var begge opsat på at forløbet ville blive yderst spændende og lærerigt, men samtidig også hårdt og udfordrerne både fagligt og personligt. Til kulturen og landet havde vi en forventning om at der ville være nogle der kunne tale dansk og at der på Sana, ville være nogle ansatte fra Danmark. Det overraskende meget, da det var over halvdelen af alle de ansatte, der er fra Danmark. I forhold til vejret forventende vi selvfølgelig at det ville være koldt. Og det viste sig at være helt rigtigt. Temperaturen svinger meget, helt ned til 25 minus grader til et par plus grader, men selvom temperaturen er langt under minus punktet, virker det langt fra så koldt. Luftfugtigheden er en helt anden end i Danmark og det er kun hvis der blæser at kulden virkelig bider i ens kinder.

3 Ankomst Da vi ankom til Nuuk, stod vores vejleder klar til at tage imod os i lufthavnen. Det var vores vejleder selv der havde spurgt om, hun skulle møde os i lufthavnen og selvom vi aldrig havde mødt hende før, var det rart at vide hun stod der, når vi landende. Hun hjælp os fx med nøglen til vores lejligheden som var i en kodeboks i lufthavnen. Her lå også et velkomst brev, vores bolig kontrakt samt et taxakort. Efterfølgende tog vi en taxa til der hvor vi skulle bo. Da vi havde stillet vores kufferter og hilst på vores roomie, viste vores vejleder os lidt rundt nede i byen. Bolig I forhold til bolig, havde vi ikke den store indflydelse. Vi oplyste vores CPR-nummer, samt vores fulde navn til vores kliniske underviser, som derefter kontaktede bolig administrationen i Nuuk. Informationerne omkring vores bolig situation, var også meget sparsomme. Det var først ugen inden vi skulle afsted at vi fik oplyst at vi havde et sted at bo og selv der, vidste vi ikke om vi skulle bo sammen, hvad adressen var og hvad det ville koste i husleje. Det viste sig at vi begge skulle bo i en 3-værelses vakant bolig, sammen med en sygeplejerske fra Danmark. En vakantbolig er en midlertidig bolig, som Sana stiller til rådighed for deres personale, enten hvis man er her i en kortere periode eller også indtil man kan få noget fast at bo i. De er møbleret og udstyret med almindeligt køkkenudstyr, dyner, puder, sengelinned, håndklæder, TV og radio mv. Sygeplejersken, vi boede med, hedder Jane og er lige omkring de 60. Hun arbejdede også på Sana og kunne hjælpe os lidt med nogle små praktiske ting fx ift. Bus. I lejligheden havde vi hvert vores soveværelse og delte stue, køkken og bad. Lejligheden lå meget centralt midt i Nuuk. Ca. 2 minutter på gå ben derfra ligger gågaden. Her er der gode handlemuligheder, tøjbutikker, rejsebureauer, samt små cafeer og restauranter og forenden af gaden ligger både Nuuk Centret og Kulturhuset. Derudover havde vi kun en minutters gang til Sana. De meget karakteristiske blokke i Nuuk, som vi boede i under vores ophold, samt billeder fra indvendig af lejligheden.

4 Sana Sana er efterhånden et hospital af ældre dato, hvilket stedet også bærer præg af. Det blev etableret i 1953, men de nuværende bygninger er bygget i Det er et lille hospital, som i dag har omkring 130 sengepladser fordelt på følgende afdelinger; børn, medicinsk, kirurgisk, intensiv, akutafsnit/skadestue samt en psykiatrisk afdeling. Derudover har hospitalet også byens eneste apotek og lægeklinik med praktiserende læger tilknyttet. Sana ligger en 5 minutter på gå ben væk fra Nuuks gågade og dermed stadig meget centralt for bymidten. Dronning Ingrids Hospital. Der er god udsigt fra næsten alle stuer mange med udsigt til vandet Udfordringer Den største udfordring ved at være i klinisk undervisning i Grønland er sproget. Mange grønlændere kan dansk i et sådant omfang at der ikke er behov for tolk, men der er dog også grønlændere, oftest de ældre, som ikke kan dansk, og så er det nogle der forstår de mest gense vendinger. Det tog os et par gange før vi vendte os til at have tolk med. Den tolk der er tilknyttet ergoterapeuterne på Sana er meget dygtig og erfaren indenfor tolkning af ergoterapi, så der var intet at være urolig for, men det var for os en meget uvant situation. Det der er sværest, er at man aldrig opnår den samme kontakt med patienten, når der er et mellemled. Patienterne kigger naturligvis på tolken, da det er hende der taler et sprog de forstår. Man skal derudover også blive mere opmærksom på at holde pauser, så tolken har en reel chance for at oversætte. En stor udfordring ved sproget er også, at vi på dansk bruger nogle ord, som ikke direkte kan oversættes til grønlandsk. Det er fx når der skal beskrives smerten om det er prikkende, stikkende, om det stråler ud osv. Trods alt bliver det hurtigt en vane at have tolk med, og slet ikke så svært som man egentlig tror.

5 Dagligdag Hverdagen på Sana er meget forskellig. Vi er på Sana alle ugens hverdage fra det samme gælder de øvrige terapeuter. Hele terapeut-teamet består af 3 ergoterapeuter, 10 fysioterapeuter, en ledende terapeut og 3 tolke. Vi plejer at have indlagte patienter om formiddagen og så kommer de ambulante patienter om eftermiddagen. Derudover er der nogle konferencer i løbet af ugen; bl.a. medicinske kirurgiske og børn. Da vi arbejder med somatisk ergoterapi, har vi med samtlige patientgrupper under dette felt, at gøre. Da der kun er ergoterapeuter ansat her i Nuuk og i Sisimut, en by lidt længere mod nord, er arbejdsopgaverne meget brede og vi laver derfor bl.a. demensudredninger, dysfagi-screeninger, ADLvurderinger og træning i ADL-situationer, neurologiske vurderinger, skinner, samt kognitive test. Vi ser også børn med forskellige behov, reumatologiske patienter og mennesker der har behov for hjælpemidler. Vi laver dupuytren-skinne, justerer en kørestol og spiser kage til vores monofaglige møde.

6 De fysiske rammer I den ene del af Sana ligger terapi afsnittet, som har en del behandlingsrum tilknyttet. Udover dem er der både en træningssal, et varmvandsbassin og et trænings køkken. Alle lokalerne var fine og lyse, med gode og relevante redskaber og til fri afbenyttelse for alle ansatte i terapien. Træningskøkkenet, vores kontor og træningslokalet hvor vi har vores håndpatienter. Vejledning Vejledningen foregik løbende under hele forløbet. Vi sad på kontor med vores kliniske vejleder, den anden ergoterapeut og tolken, så derfor var det nemt bare at spørge om råd og vejledning i hele den kliniske undervisning. Der var dog planlagt en opstartssamtale, en midtvejsevaluering og en slut evaluering, samt nogle små opsamlinger hver anden uge. Ved disse vejledninger var vores kliniske vejleder god til at give både ros og konstruktiv feedback og vi fik i disse vejledninger rig mulighed for at drøfte vores udvikling.

7 Mad: Da Grønland ikke er selvforsynende med meget mad og stort set alle madvare bliver importeret til Grønland, enten via skib eller fly, er det derfor også fuldstændig de samme madvare som derhjemme. Det er dog væsentlig dyrere at leve på Grønland, fx ift. Til de friske kolonialvarer. Skibet kommer til Nuuk en gang om ugen med friske forsyninger og man kan derfor godt komme ud for at byen løber tør for enkelte varer i en uges tid. Kort om Nuuk Nuuk, også kaldet Godthåb, er Grønlands hovedstad. Her bor ca mennesker, og er derfor også Grønlands største by. Nuuk ligger på vestkysten, ca km syd for polarcirklen. Nuuk har masser at tilbyde. Bl.a. en ny svømmehal, bibliotek, kulturhuset Katuaq som indeholder biograf, café og lokaler til arrangementer. Nuuk Centeret er et sted med cafeer, butikker og en fødevarebutik. Fritid Vi meldte os meget hurtigt ind i personaleforeningen(mattut), på Sana, som hele året laver mange forskellige arrangementer. Vi deltog bl.a. både i iglobygning og var til nogle banko aftner. Det er en god måde at lære de andre fra Sana bedre at kende på og det var en stor fordel at man kunne genkende folk, når vi kom rundt på de forskellige afdelinger. Ellers er der et kulturcenter i Nuuk, som bl.a. indeholder en biograf som vi benyttede os meget af, men de afholder også andre forskellige gratis-arrangementer fx foredrag og mad arrangementer. Svømmehallen, Malik, er også et besøg værd. Den ligger en lille gåtur væk, mere bestemt i Nuussuaq, som er en bydel lige uden for Nuuk. Svømmehallen har et stort De medicin-, fysioterapeutstuderende og os foran vores iglo. glasparti mod bugten, hvilket giver rig mulighed for at svømme rundt og nyde udsigten.

8 Derudover kan Nuuk også tilbyde muligheden for at gå i fitnesscentre, at klatre i deres forholdsvis nye klatrehal og en smule shopping, samt ligger der to spændende museer. Vi brugte desuden meget tid på at nyde naturen og benyttede os af de mange muligheder for at stå på langrend, gå lange ture ved vandet og i smukke sneklædte fjelde. Hvad har vi fået ud af det? Der er sket meget på de 10 uger vi har været på Grønland og forløbet har givet os meget, både personligt og fagligt. FAGLIGT: Vi lærte ubeskrivelig meget under vores kliniske undervisning på Sana. Den store mangel på Ergoterapeuter rundt omkring på Grønland, gør at vores arbejdsopgaver, også som studerende, er bredere end i Danmark. Hjemme er ergoterapeuter ofte mere specialiseret ind under et bestemt felt, hvilket der ikke er ressourcer til på Grønland. Derfor skal man kort sagt kunne stort set det hele og nogle gange har vi stået overfor nogle anderledes patienter end vi, i vores tidligere kliniske undervisnings forløb, er blevet præsenteret for. Det er, som studerende, en fed mulighed at kunne prøve kræfter med mange dele af det ergoterapeutiske arbejde - vi har helt sikkert fået nogle spændende udfordringer. Derudover har vi også haft størstedelen af vores patienter på egen hånd og har meget af tiden fungeret, som en del af de fastansatte. Vi har derved fået rig mulighed for at udvikle os i vores rolle som kommende ergoterapeuter og vi føler os begge mere sikre i mødet med en patient. PERSONLIGT: Personligt er vi begge blevet en masse oplevelser rigere. Vi har fået set Grønland fra en anden siden end man som turist ville have gjort. Man kan sige at vi har set det indefra, hvilket har været en spændende og anderledes oplevelse. Derudover har vi fået en masse nye bekendtskaber og dannet os et netværk af venlige mennesker i Nuuk. Modtagelsen af os fra de andre terapeuter på Sana, har bestemt gjort oplevelsen endnu bedre og disse mennesker har også været med til at gøre oplevelsen endnu bedre. Det har været sjovt at komme til et land, hvor folket forstår så meget dansk og lever efter nogle danske værdier, men stadig er sit helt eget unikke land, som holder fast i deres egne traditioner, normer og værdier.

9 Økonomi Økonimien er pr. person. - Flybilletter tur/retur (inkl. 20 kg. Bagage): 7300 kr. - Tilmelding til Mattut: 120 kr De faste udgifter er pr. måned: - Husleje (inkl. Vand, EL og varme): 850 kr. - Mobilabonnement (Fri tale og SMS i Grønland + 2 GB): 300 kr. - Mad: ca kr. Overstående viser som sagt vores faste udgifter. Udflugter, arrangementer og souvenirs kommer selvfølgelig udover. Legater: Det er en jungle at finde legater man kan søge, der findes flere tusind. Der findes legater fra bestemte byer, hvor det er et krav at man er født og opvokset i byen. Derfor er det en god idé at tjekke med den by man er født i disse oplysninger findes ofte på deres hjemmeside. Vi søgte nogle legater, der var dog mange vi ikke havde mulighed for at søge da der var ansøgningsfrist d. 1. maj, og man kan ikke få legater med tilbagevirkende kraft. Vi har samlet dem nedenunder, som vi fandt som er relevante for vores uddannelse. Legat Ansøgningsfrist Modtaget/ikke modtaget Nordea-fonden 1. maj og 1. november Modtaget; kr. Kilroy foundation August og januar Ikke modtaget Ellen Ibsens mindelegat 1. maj Ikke søgt pga. ansøgningsfrist Studierejsefonde for ETF s medlemmer 15. februar og 15. september Ikke søgt pga. ansøgninsfrist