Pernille Rosenkrantz-Theil, energipolitisk ordfører for Socialdemokraterne:
|
|
- Merete Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pernille Rosenkrantz-Theil, energipolitisk ordfører for Socialdemokraterne: Ja tak, jeg vil faktisk også starte med at takke DI. Det er anden gang på en måned jeg er i dette her hus til et arrangement der er grønt. Og det er jo i sig selv relativt spektakulært, hvis man sådan går 20 år tilbage i den grønne omstillings historie, så er jeg ikke helt sikker på der var den samme kadence af grønne møder lige præcis i det her hus. Og det vidner jo i virkeligheden om at man er trådt ind i et nyt årti omkring grøn omstilling, hvor det at have industri og det at være arbejdsgiverorganisation, og det at gerne ville vækst ikke er noget der længere opfattes som en modsætning til det at lave grøn omstilling. Sådan var det jo for 20 år siden. Sådan er det ikke længere, og det tror jeg sådan set er en af de største gaver til den grønne omstilling, at det modsætningsforhold ikke eksisterer længere, at man har fundet ud af en form hvor stat, virksomheder og civilsamfund kan arbejde sammen om at få den her omstilling gennemført. Det er fundamentet for at det ikke bare bliver de frelste få, men at det bliver mainstream i en verden som vores, at kan få forandret på de her ting. Der er selvfølgelig nogle gigantiske kræfter der bliver sluppet løs når først markedet går med og ikke længere arbejder imod, så det mener jeg simpelthen er en af de største win win situationer, der har været for den grønne omstilling. Så vil jeg sige lidt om den aftale som regeringen har indgået. Den store energiaftale som jo var den første store aftale regeringen lavede efter at vi fik regeringsmagten i Det jeg vil starte med at sige lidt om, det er vindmøllerne. Og der vil jeg sige, at jeg tror mange af jer kender i hvert fald nogle af detaljerne omkring den her aftale. Men det der skal ske på vindmølle-området, det er at vi skal op på at opføre 1800 MW vindmøller på land. 500 af dem er nye MW. Resten af det der bliver opført, er for så vidt erstatning for noget der var. Men det er selvfølgelig en væsentlig udbygning, og vind på land er meget vigtigt for den grønne omstilling. Fordi at det er den billigste form for vedvarende energi der findes. 1
2 Altså, vi bliver stillet det spørgsmål rigtig ofte, hvorfor er det I så gerne vil de vindmøller? Hvorfor satser I ikke bredere? Jamen vi satser for så vidt også bredt. Man skal bare ikke tage fejl af at der skal også økonomi i den grønne omstilling. Og sådan som det er nu, der er det altså vind på land, der er den billigste VE-energiform. Derfor satser vi fortsat på det. Vindmøller på land og jeg ved ikke om I har set at ministeren her inden for de sidste par dage, faktisk har meldt ud at vi skal til at kigge på støtten til vindmøller. Det ville jo måske være noget der kunne få nogen op af stolene, som er glade for vedvarende energi. Men jeg mener, at lige præcis den melding, den skal til for at få os op af stolene. På den måde at det er faktisk en ualmindelig glædelig nyhed. For når regeringen kommer med den, så er det jo ikke fordi vi ønsker at tage støtten fra vindmøllerne, så det falder fra hinanden. Det er simpelthen spørgsmålet om at vindmøllerne er blevet konkurrencedygtige. Og det vil sige de har ikke længere har behov for de subsidier der skal til, eller har skullet været til i rigtig mange år. Vi har jo bevæget os fra et niveau hvor at man i 90 erne subsidierede med mellem 3,50-4,00 kr. pr. kwh, og så til at vi nu er nået til et niveau, hvor at det faktisk er konkurrencedygtigt. Jeg var på en gaskonference i går, hvor vi talte om fremtiden for gas i energisystemet. Og det der er sådan lidt sjovt, det er jo det her med at diskutere, hvad sker der med skifergas-revolutionen og alle de her ting, hvor bange skal vi være for det? Man kan sige med den markedsudvikling der er på vedvarende energi, så er det spørgsmålet om, hvem der skal være bange for hvem? Og jeg er ikke helt sikker på at det i Europa bliver sådan, at vi skal være bange for skifergassen. Jeg tror faktisk omvendt det er sådan, at skifergassen skal være bange for den vedvarende energi. Fordi markedsudviklingen er på en måde, hvor at man kan sige, jamen hvorfor i alverden begynde at investere i dyre nye systemer fossilt, hvis det faktisk er billigere at lave vedvarende energi. Så på den måde igen, et eksempel på at 2
3 markedet er altså nået dertil, hvor der skal arbejdes med den grønne omstilling og ikke imod den. Vindmøller på land har skabt - også ganske alvorlige udfordringer rundt omkring og jeg tror stadigvæk, at det er den folkelige modstand imod at få dem placeret i ens baghave, der er det største problem for udbygningen af vindmøller på land. Derfor er det rigtigt vigtigt for os, at man får skabt lokal opbakning til det. Og der bruger vi i første omgang fire, sådan relativt velkendte begreber, om at få lokal opbakning. For det første at der er en køberetsordning, som stiller krav til lokalt medejerskab, altså 20 % skal udbydes lokalt. For det andet, at der er den grønne ordning som støtter projekterne, eller støtter projekter, der kan styrke landskaber og rekreative muligheder i en kommune. Så det der hedder værditabsordningen, som har været noget omdiskuteret, eksisterer. Kan give mulighed for kompensation ved værditab. Og så er der selvfølgelig garantiordningen som giver tilskud til forundersøgelser for etablering af vindmøller. Det er vores greb ind i, hvad kan vi gøre ved den udbygning lokalt. Så er der så en kommet en pulje, som jeg har været særskilt glad for, fordi jeg synes, man har været en lille smule for ignorant overfor at leve ved siden af det. Der jo er gået fra at være hygge-hobby projekter, til at være en hovedhjørnesten, og faktisk er kraftværker ude i naturen. Så har vi fået etableret en pulje, i forbindelse med kommuneaftalerne sidste år, så kommunerne kan låne til boligopkøb, altså at man simpelthen kan købe områder fri af boliger. Et planlægningsredskab for kommunerne, så man kan sige: Her er der rigtig meget vind. Her er der også relativt få borgere der for alvor vil blive generet af det. Så hvis de på et eller andet tidspunkt overvejer at sælge deres bolig, så kunne det være man som kommune skulle gå ind og købe det op, så der 3
4 ganske simpelt ikke bor nogen, og vi kan plastre et større areal til med møller, uden at der er nogen i nærheden, der bliver generet af det. Det mener jeg er et første skridt i retning af noget, jeg mener må helt af sig selv blive til virkelighed fremover, nemlig at planlægningsredskaberne for kommunerne bliver væsentligt tungere, og at vi får samlet flere møller, så vi generer færre mennesker. Jeg mener der har været en tendens til, at man bare har sat to møller her, tre møller der, fire der, og på den måde ender man jo med, at genere så mange mennesker man overhovedet kan komme til ved at sætte møllerne op, ikke? Det er der jo ikke nogen selvstændig årsag til kan man sige. Et af problemerne i den forbindelse har jo været, at vi ikke fra statens side, og det er politikernes ansvar helt og holdent, at vi fra statens side ikke har stillet gode nok planlægningsredskaber til rådighed for kommunerne. Her mener jeg, at den kommuneaftale er et første skridt, fordi at vi selvfølgelig fremover helst skal opnå en situation, hvor det at sætte møller lokalt er en glædens dag, og ikke en dag, hvor at befolkningen bliver flået fra hinanden i vindmøllemodstandere og vindmølletilhængere. Det vil vi helst ud over. Nå! Det er klart, at kommer vi på den anden side af 2020, energiaftalen går frem til 2020, så stopper vindmølleudbygningen jo ikke. Vi er i gang med at tage første spæde skridt til også at kigge på, hvad er det der skal ske efter Så det jeg fortæller jer om her, det er jo hvad der skal fra nu og frem til Men skal vi være fossilfri 2050, og det er vores målsætning, så er det klart, at vindmølleudbygningen er på ingen måder slut, når vi når til Så meget desto mere, er der behov for at man får løst nogle af de problemstillinger der er i forhold til, at folk accepterer at de bliver stillet op. Så vi skal selvfølgelig håbe på, at markedet fortsætter den kadence det er inde i nu konkurrencemæssigt og udviklingsmæssigt, så møllerne kommer ned i en anden prisklasse, i forhold til at fortsætte udbygningen, der, det giver selvfølgelig lidt færre skvulp. Så vil jeg sige lidt om biogassen. Det er blevet aftalt i forbindelse med 4
5 energiaftalen at 50 % af gyllen skulle omsættes til biogas, at der er tilskud til nyetablering. Den gode nyhed var at jeg kan ikke huske det eksakte tal i hovedet, men jeg mener jeg vi fik ansøgninger for over millioner, til en pulje der var på mellem millioner. Det er de nogenlunde størrelsesforhold. Og det vil altså sige interessen for opførsel af biogasanlæg var faktisk væsentligt større, end den pulje der var sat af. Det er selvfølgelig ærgerligt, der ikke er lidt flere penge at smide efter det. Men omvendt, så viser det at interessen er stor, og dermed også en god sandsynlighed for at de projekter der faktisk fik støtte, som fik det på baggrund af at det var de mest rentable projekter, at de også for alvor kommer op at flyve. Der er igangsat projekter på nuværende tidspunkt, som har en produktionskapacitet på op til 12 petajoule. Så det er dog et stykke vej. Biogassen skal i fremtiden i højere grad komme fra husholdningsaffald. Og jeg mener jo så også, at hvis man ser på biogassen i forhold til hvad den så skal anvendes til, som nu jeg var på gaskonferencen i går, så er det jo vigtigt når man taler om det danske energisystem at vide, at vi har brugt mere end 50 milliarder på faktisk at have naturgasnettet i Danmark. Og for at man ikke bare smider den investering ud med badevandet, så er det klart at biogassen skal forhåbentligvis spille en større og større rolle i forhold til at overtage kapaciteten. Muligvis sammen med syntetiske gasformer, i det naturgasnet vi kender i dag, fremover. Altså sådan så at gassen simpelthen overtager infrastrukturen. På den måde har vi jo lavet en del af grundfinansieringen på hele gasområdet, i forhold til de grønne gassers fremtid. Vi har ikke taget så meget hul på det med de syntetiske gasser endnu. Det er min forhåbning at vi i forbindelse med de tanker vi gør os i forhold til efter 2020 får taget hul på det kapitel også. Og det er selvsagt fordi at spørgsmålet er om biogasniveauet kommer så højt op, at det kan overtage naturgasnettet, og det er naturligvis mest den billigste måde at gøre det på, at vi bruger de investeringer vi allerede har lavet. Ja, så vil jeg sige til sidst lidt om el til varme, og elbiler. Og det jeg vil sige det er, at vi får mere elektricitet fra vedvarende energi. Og el produktionen er 5
6 derfor ikke styrbar i samme omfang som den er i dag. Det tror jeg er en sandhed vi alle sammen kender til. Men ved at anvende el til varmepumper der producerer fjernvarme, når el produktionen er høj, og prisen derfor er lav, kan fjernvarmesystemet hjælpe med til at regulere på el systemet. Den udvikling støtter vi selvfølgelig fordi, at det også er en de ting der bidrager til at der er en stabilitet i systemet, og at vi kan håndtere at der kommer så stor en grad af fluktuerende energi ind i systemet. Vi har allerede sænket elafgiften på varmepumper, og det har givet et løft til at varmepumper, også bliver rent selskabsøkonomisk, rentabelt at satse på. Så vil jeg sige omkring elbiler. Altså det der transport er noget jeg så helt personligt bruger meget tid på i øjeblikket, fordi rigtigt mange af de svar der er vedrørende trafikpolitikken, det er de samme svar som var der for 20 år siden, da jeg blev politisk aktiv. Og det er jo alt andet lige nogle af svarene, er da sikkert meget gode, og vi får dem sikkert også implementeret på et eller andet tidspunkt. Men vi er bare et helt andet sted i dag, end vi var for 20 år siden. Teknologien har forandret sig. Antallet af muligheder i forhold til grøn transport har forandret sig. Og derfor så må tiden naturligvis også betyde, at vi skal forandre på nogle af de svar vi giver politisk. Der er nogle der har sagt, at vi i den klimaplan vi har fremlagt, er for uambitiøse på transportdelen, og at vi får taget for lidt hul på det. Til det der vil jeg bare sige: vi gør relativt meget for at understøtte den videre udvikling af elbils-salget i Danmark, i forhold til ladestandere, og de initiativer der er taget i forbindelse med energiaftalen. Jeg tror vi skal være meget opmærksomme på, at før at vi kan svare på de spørgsmål der også har en nutidig rod, så skal vi passe på med at svare for meget, for vi risikerer at snuble, og lægge snubletråd ud for os selv med de politiske svar vi kommer med. Jeg vil sige noget der provokerer nogen meget. Jeg mener at vi skal komme fra at grønne folk siger en bil til at grønne folk stiller krav om at alle danske familier skal have mindst to biler. Når jeg sætter det op, så er det selvfølgelig for at sætte det en lille smule på spidsen, men også bare for at sige, at det eneste problem der er ved bilerne, med mindre man befinder sig i 6
7 centrum af København eller centrum af Århus, det er jo at de sviner. Så hvis vi får løst det lille problem, så må det nødvendigvis være sådan, at hele vores perspektiv på transport og mobilitet også forandrer sig, fordi så er bilen ikke et selvstændigt problem. Og det betyder selvfølgelig, at man omkalfatrer hele det politiske landskab der er omkring transportpolitikken. I det sekund man fjerner en af hovedhjørnestenene i den debat, nemlig at de sviner, at der er partikelforurening og der er CO 2 -udledning. Så efter min bedste overbevisning her skal man lige trække vejret dybt, og få truffet beslutningerne i den rigtige rækkefølge. Få fundet de rigtige svar inden man bevæger sig for langt ud over isen. Vi kan komme til efter min mening. Lave nogle meget store fejlinvesteringer hvis vi tager hul for tidligt. Og det betyder for så vidt ikke, at vi ikke vil noget på transporten. Det betyder ikke, at vi ikke mener at der skal en forandring til. Vi kan ikke blive fossilfrie 2050 uden transportsektoren, det giver sig selv. Så jo længere tid vi venter, jo hurtigere skal vi rykke, når vi kommer derhen kan man sige. Så på den måde har vi jo sådan set kniven for struben. Jeg tror bare vi skal passe meget på med at komme med svar fra 1990 erne på de problemstillinger vi har i år Så noget er nemmere at svare på end andet, det kan vi tage hul på. Det med persontransporten, der mener jeg simpelthen, at der er så rivende en udvikling i teknologien at der skal vi altså lige tælle til ti inden at vi får trukket stregen. Ja, så burde jeg afslutningsvist sige noget om beskæftigelseseffekten, bare fordi jeg har lovet mig selv aldrig at tale om klimaet, uden at tale om arbejdspladser, ikke? Så vil jeg bare lige huske på at en af årsagerne til at også DI synes det her er interessant, uden at jeg overhovedet skal udtale mig på DI s vegne i øvrigt, så er det jo en af årsagerne til at jeg også synes at det er interessant. Det skaber arbejdspladser, og det skaber vækst. Og vi er oppe på arbejdspladser i Danmark i den grønne sektor i dag, og det synes jeg er godt gået. Og jeg synes der er god grund til at vi klapper os selv en lille smule på skuldrene over det. 7
8 Og når vi står i regi af Nordisk Folkecenter, så er det jo sådan set en af pionerorganisationerne her, og det vil sige, altså uden jer så havde vi ikke den udvikling vi har i dag, og vi havde ikke haft førertrøjen på det, og det synes jeg er ret godt gået. Jeg synes i høj grad man kan give netop pionererne æren for at man i dag 2013 står i Industriens Hus og taler om grøn dagsorden. Godt gået. 8
Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mere[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.
Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10
Læs mereDebra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder
Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mereGassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?
Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereINTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD
INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereDagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen
Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereOmnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening
Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereEnergiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereEnergiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov
Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereJyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk
VINDMØLLE-JOB Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 26. juni 2018 På tværs af partiskel opfordrer borgmestre i Jylland nu kraftigt
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereTALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder
TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN Det talte ord gælder Der er partier, som gerne vil fremtiden, og som arbejder for at gøre Danmark til et bedre samfund at bo og leve i partier som vil
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs mereVindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet
Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan
Læs mereKaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5
KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereVindkraft. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereBorgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær
Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aftenens program del 1 1900 Velkomst og program Rose Sloth Hansen, By- og Landskabsudvalget (BLU) 1905 Byrådets mål + status for planlægningen
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereBeskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer
#BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om
Læs mereRådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM
Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spadestik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til 1. spadestik på havnefronten i Nørresundby. Det er
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDebatoplæg om Vindmøller ved Lavensby
Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 63 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 9. november 2018 vedr. åben dørprojektet i Jammerland Bugt Kontor
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereForeløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereTILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik
TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereKOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE
KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereIndledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]
Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til
Læs mereKun boliger vil få støtte til solceller
Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereVindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller
Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne
Læs mereJeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens planer om at udlægge området Fæsted Plantage til vindmøller. Dette gør jeg med begrundelse i følgende:
(Tillæg til indsigelse område 20.T.06 Fæsted Plantage) Jeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens planer om at udlægge området Fæsted Plantage til vindmøller. Dette gør jeg med begrundelse i følgende:
Læs mereSolpark Flarup DEBATOPLÆG
Solpark Flarup DEBATOPLÆG December 2018 SOLCELLEOMRÅDE Foreslået placering af Solpark Flarup Baggrund for projektet Thisted Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre en solcellepark ved Flarup, sydvest
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereTale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER
Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs merePerspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør
Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mere