Input til ny fælles Kemiindsats
|
|
- Erik Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Input til ny fælles Kemiindsats Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. december 2016 Katrin Vorkamp 1, Kai Bester 1, Rossana Bossi 1, Pia Lassen 1, Hans Sanderson 1, Marianne Thomsen 1, John Jensen 2, Eva Bonefeld-Jørgensen 3, Manhai Long 3, Mandana Ghisari 3, Christian Bjerregaard- Olesen 3 1 Institut for Miljøvidenskab, 2 Institut for Bioscience, 3 Institut for Folkesundhed Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10 Redigeret af: Susanne Boutrup Faglig kommentering: Anne Winding Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Input til strategi 3 1. Hvad er efter jeres vurdering de vigtigste udfordringer på kemiområdet hvordan skal indsatsen prioriteres? 3 2. Hvilke visioner kan vi have på kemiområdet det gælder i forhold til såvel forbrugere, producenter og erhvervsliv som myndigheder? 6 3. Hvilke mål mener I, at man kan nå inden udgangen af kemiindsatsen, og hvordan når vi disse mål? Hvad kan I som interessent gøre for at målene nås? Hvad kan myndighederne gøre? 7 4. Er der specifikke redskaber, I vil fremhæve som særligt egnede til at nå målene? 8 5. Hvordan sikrer vi, at udviklingen af grønne løsninger og nye produkter også vil bidrage til vækst for danske virksomheder? 9 6. Har I forslag til konkrete initiativer, der kan hjælpe danske SMV er med at overholde EU s kemikalielovgivning, herunder biocidlovgivningen Hvor ser I sammenhænge/synergier på kemikalieområdet og andre områder? Har I ønsker om samarbejde? Har I andre ønsker? Har I evt. synspunkter på de eksisterende planer (Kemikalieindsats og Fødevareforlig og er der nogle af områderne I særligt ønsker videreført? Har I ønsker til konkrete initiativer i den kommende Kemiindsats ? 10 2
3 Baggrund Miljøstyrelsen har i forbindelse med interessentinddragelse i Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med en ny fælles Kemiindsats inviteret Aarhus Universitet til at komme med input til dette arbejde. Miljøstyrelsen har i invitationen formuleret det således: For at sikre en bred dialog og involvering, vil vi gerne allerede på dette meget tidlige tidspunkt høre, hvordan I tænker, at initiativerne på kemiområdet i de kommende år særligt kan bidrage til målet om at få de problematiske kemiske stoffer ud af forbrugerprodukter og fødevareemballage ved en fælles indsats med henblik på regulering i EU, og så forbrugerne sættes i stand til at træffe selvstændige valg uden unødig bekymring. Input til strategi Aarhus Universitets input er forfattet af forskere fra Institut for Miljøvidenskab (ENVS) og Institut for Bioscience (BIOS), begge fakultetet Science and Technology samt fra Dansk Center for Arktisk Sundhed og Molekylær Epidimiologi, Institut for Folkesundhed (PH) fra fakultetet Health. Universitetets input tager udgangspunkt i den spørgeramme, som Miljøstyrelsen har opstillet for interessentinddragelsen. 1. Hvad er efter jeres vurdering de vigtigste udfordringer på kemiområdet hvordan skal indsatsen prioriteres? ENVS har beskrevet de 10 udfordringer/områder, som anses for vigtigst ved dette spørgsmål. Nedenstående liste viser ikke en prioriteret rækkefølge, men en gruppering af udfordringer/emner. Metodologiske forudsætninger Solide data til beskrivelse og vurdering af problematikker indenfor kemikalieområdet: Egnede målemetoder af høj kvalitet for en lang række potentielt problematiske kemikalier i forskellige miljøer. Optimering af målestrategier til at sikre repræsentative resultater. Indsatser til påvisning af nye potentielt problematiske kemikalier vha. nye teknikker, f.eks. kombinationer af in silico screening, nontarget screening, suspect screening og target analysis. Videnskabeligt baseret risikovurdering af kemikalier: Fokus på miljøbeskyttelse og beskyttelse af folkesundhed, frem for fokus på regulering af markedet. Øget fokus på udvikling af godkendte sub-lethale testmetoder og på higher tier testing. Øget indsats indenfor sedimenttoksikologi. Øget integration af toksikogenomiske data fra human toksikologi til brug i økotoksikologi. Øget opmærksomhed på adverse outcome pathways. 3
4 Overordnede emner Fortsat fokus på de globale sammenhænge: Det globaliserede marked, dvs. kontrol over kemikalierne i importerede produkter. Kemikaliernes globale transport. Kemikaliernes lang-distance transport er p.t. ikke et relevant kriterium i kemikaliereguleringen, på nær i Stockholm Konventionen. Dette kriterium fortjener mere opmærksomhed, fordi det kan medføre miljø- og sundhedsproblemer langt fra emissionsområder. Transport til og ophobning af kemikalier i Arktis. Kontrol af reguleringer. Vurdering af om den eksisterende regulering har den ønskede effekt på koncentrationer i miljøet og menneskers eksponering. Minimeret kemikalieeksponering, specielt af børn: Mere viden om kritiske eksponeringstidspunkter og om nedarvning fra mor til barn af kemikalier, så vidt muligt fulgt op af aktion. Fx gennem mor-barn kohorte studier med opfølgning på børnene. Mere viden om potentielle sammenhænge mellem kemikalieeksponering og børnenes helbred og udvikling, heriblandt det stigende tal af autisme-relaterede diagnoser. Fx gennem mor-barn kohorte studier med opfølgning på børnene. Betydning af børns og unges livsstil i forhold til kemikalier, f.eks. brug af kosmetik, mere indendørstid. Kritisk vurdering af kemikalieanvendelsens nødvendighed, herunder reduceret brug af f.eks. flammehæmmere, biocider og blødgørere. Helhedsvurderinger af eksponeringskilder: Vurdering af fødevarer, kontakt til produkter, indeklimaet (luft og støv), udendørsklima (luftforurening), drikkevand osv. for forskellige typer kemikalier. Mere viden om eksponeringsveje for relevante kemikalier i indeklimaet. Relativ betydning af f.eks. hudoptag og inhalation. Fokus på øget eller ændret kemikaliebrug i landbruget, i forbindelse med f.eks. gen-manipulerede planter, tilbageførsel af næringsstoffer fra landbrug, husholdninger og industri. Specifikke udfordringer: Utilsigtet produktion af kemikalier: Uønskede kemikalier kan opstå i industrielle processer (f.eks. PCB-11 i pigmentproduktionen). Opmærksomheden skal skærpes, og det skal undersøges, hvordan denne utilsigtede produktion kan undgås. 4
5 Nedbrydningsprocesser kan føre til problematiske kemikalier, med f.eks. højere toksicitet eller persistens. Mange transformationsprodukter/metabolitter er stadigvæk ukendte. For andre mangler der viden om eventuelle risici. PBT-kemikalier/POP er: Erstatningsstoffer for udfasede svært nedbrydelige organiske kemikalier kan være utilstrækkeligt karakteriseret med henblik på deres potentielle PBT/POP-egenskaber. Akkumulering i fødekæder, med de problematiske konsekvenser, der er kendt fra svært nedbrydelige organiske kemikalier. Global dimension, se ovenstående. Bidrag til initiativer på global plan (f.eks. POP Review Committee). Potentielt problematiske nedbrydningsprodukter, se ovenstående. Kemikalier i byområdet: Spildevand: Øget fokus på rensningsanlæggenes muligheder og begrænsninger for at fjerne kemikalier i spildevand, inkl. evt. problematiske nedbrydningsprodukter. Optimering af processer i renseanlæg i forhold til fjernelse af kemikalier. Byggematerialer: Øget fokus på den potentielle udvaskning af kemikalier. Tryg brug af produkter produceret ud fra genbrugsmaterialer: Forbrugerne skal kunne føle sig trygge ved at bruge produkter basereret på sekundære ressourcer (fx genanvendelse af plastik), som derfor ikke må indeholde kemikalier, som i dag anses for problematiske. Viden om risici ved cirkulære ressourcestrømme (fx biobaseret produktion og gen-anvendelse af sekundære råmaterialer i produktionsprocesser). Kritisk tilgang til eksisterende redskaber i forhold til deres egnethed ved vurdering og løsning af eventuelle problemer. Privat brug af kemikalier: Øget fokus på sikker brug af kemikalier (f.eks. maling, biocider), uden negative konsekvenser for miljøet eller mennesker. PH vurderer, at det er en vigtig udfordring, at der ikke er tilstrækkelig viden om kemikalier i fødevarer og forbrugerprodukter. Der bør være krav om, at alle forbrugerprodukter/fødevarer/fødevareind-pakning mærkes tydeligt med hvilke kemikalier, der er anvendt. Hormonforstyrrende stoffer inkluderer en række forskellige stofgrupper. Her bør der være specielt fokus på de svært nedbrydelige (persistente) kemikalier, som akkumulerer i miljø, dyr og mennesker. Denne gruppe af persistente stoffer inkluderer de perfluorerede 5
6 stoffer (PFCs) med halveringstider i mennesker op til 8 år, hvor der indtil nu har været begrænset regulering (PFOS, PFOA) og kun i den vestlige verden. Der bør være krav om, at alle forbrugerprodukter /madindpakning etc. tydelig skal mærkes, hvis de indeholder PFCs. For at sikre at vi ikke videregiver potentielt farlige kemikalier til de kommende generationer, er det vigtigt at undgå produktion af kemikalier, der er svært nedbrydelige i miljøet (og kemikalier, der kan nedbrydes til andre svært nedbrydelige stoffer) fx PFCs og short-chained chlorinated paraffins (SCCPs). PFHxS, PFNA og PFDA er målt i den menneskelige krop, og skadelige virkninger er blevet observeret på menneskers sundhed, især for den næste generation efter prænatal eksponering. Så en regulering af disse specifikke PFCs er påkrævet. Andre produkter til personlig pleje, såsom triclosan, er også observeret at have negative virkninger på menneskers sundhed (inklusive gravide). Der bør være yderligere kontrol og regulering af disse og lignende stoffer og der bør gives information til forbrugerne om i hvilke produkter og niveau, stofferne findes. 2. Hvilke visioner kan vi have på kemiområdet det gælder i forhold til såvel forbrugere, producenter og erhvervsliv som myndigheder? ENVS forslår følgende visioner: Forudsætninger: Styrket miljøforskningsområde. Omfattende detailviden om potentiel eksponering og kemikaliernes uønskede effekter, som er tilgængelig for alle (inkl. producenter og importører, så problematiske kemikalier kan undgås). Fokus på livscyklusanalyse, cirkulære ressourcestrømme, industriel økologi og miljømæssig bæredygtig økonomisk vækst bør tænkes ind i alle processer. Overordnede visioner: Ingen ophobning af kemikalier i miljøet. Sikring af ressourcer (rent grund- og overfladevand, ren jord, fødevarer af høj kvalitet etc.) Mere specifikke emner: Bred og koordineret tilgang til miljøområdet. Tiltag, som iværksættes for at reducere klimapåvirkningen, bør ikke udløse øget kemikaliebelastning. F.eks. bør miljøproblematikker tænkes ind i erhvervsrelaterede reguleringer af byggematerialer. Flere internationale tiltag, REACH på verdensplan, med inddragelse af lang-distance transport som vigtigt kriterium, samt regulering ved anvendelse af sekundære råmaterialer. 6
7 Sikring af den kemiske sammensætning og kvalitet af cirkulære materialestrømme i nul-affaldssamfund (upcycling) i såvel konsum som non-konsumprodukter. Reelle grønne alternativer for forbrugere, i kombination med oplysning af forbrugere. PH foreslår en vision om, at forbrugere kan informeres via digitale platforme, fx kemiluppen og ved miljømærkning af produkter og at informationen skal inkludere følgende: At kemikalier, som er vist at være sundhedsskadelige som fx hormonforstyrrende stoffer, inklusive PFCs, tydeligt og let forståeligt deklareres, når de findes i forbrugerprodukter eller fødevareindpakning fx kageforme, så forbrugeren har mulighed for at fravælge. Producenter pålægges dokumentation for at kritiske /sundhedsskadelige stoffer ikke findes i deres produkter over de/den angivne grænseværdi. Desuden skal producenterne pålægges at lave undersøgelser af, om kemikalierne i deres produkter kan frigives til miljøet, og om disse kemikalier kan nedbrydes naturligt ved biodegradering. At erhvervslivet omhyggeligt informeres og præsenteres for undersøgelser, der har vist, at kemikalier, de bruger i deres produkter, er mistænkt for at have sundhedsskadelige effekter. Myndighederne skal pålægges at informere befolkningen, når der er mistanke om sundhedsskadelige effekter og hvor kemikalierne findes herunder at hjemmesiderne og og skal kontinuerligt opdateres og blive alment kendte for ledelsen i børneinstitutioner, i folkeskolens største klasser og i andre ungdomsuddannelser samt for gravide kvinder. 3. Hvilke mål mener I, at man kan nå inden udgangen af kemiindsatsen, og hvordan når vi disse mål? Hvad kan I som interessent gøre for at målene nås? Hvad kan myndighederne gøre? ENVS har følgende forslag til mål samt hvordan målene kan nås: Hvad kan vi gøre? AU er en vigtig aktør indenfor miljøkemi (Institut for Miljøvidenskab) og vil gerne bidrage i større omfang: Viden om kemikalier i det ydre miljø, i indeklimaet og i produkter (inkl. byggematerialer). Viden om menneskers eksponering til disse kemikalier. Viden om risikovurdering af kemikalier. Analysekemisk ekspertise. 7
8 Viden om tilstedeværelsen af mikroforureningskomponenter i cirkulære ressourcestrømme, samt løsningsmodeller for samme Hvordan kan målene nås? Bedre samarbejde på kemikalieområdet: Øget fokus på vidensdeling mellem myndigheder, erhvervsliv, forskere og offentligheden. Styrket samarbejde indenfor miljø og sundhed, således at miljø- og sundhedsviden bringes sammen. Mere videnudveksling mellem virksomheder og forskningen, så producenter/importører/forbrugere får et bedre indblik i generelle og specifikke kemikalieproblematikker (f.eks. flammehæmmere, biocider). Bedre udnyttelse af eksisterende miljødata (f.eks. fra overvågningsprogrammer). Hvilke mål kan nås indenfor de næste 4 år? Eksempler på konkrete mål, der kan nås: Data på og viden om erstatningsstoffer til udfasede sværtnedbrydelige kemikalier, så risikovurdering muliggøres (inkl. lang-distance transport). Opgradering af spildevandsrensning i forhold til fjernelse af miljøfremmede stoffer. Anvendelse af nye måleteknikker og strategier til en rettidig og korrekt beskrivelse af potentielle problemer. Data på og viden om risici og muligheder ved cirkulære ressourcestrømme, specielt anvendelse af affald og andre materialer som gødning på dyrkningsjord. PH supplerer med, at Danmark bør lægge en ekstra indsats i at få flere svært nedbrydelige kemikalier listet under Stockholm konventionen. Fx er der på nuværende tidspunkt kun inkluderet ét af de mange PFCs på listen (i.e. PFOS), mens yderligere ét (i.e. PFOA) er foreslået. Der er dog tilstrækkeligt med evidens for at andre PFCs (fx PFHxS, PFHpS, PFNA, PFDA og PFUnA) også er svært nedbrydelige. Det er formodentligt ikke muligt at få samtlige PFCs inkluderet på listen inden udgangen af kemiindsatsen, men det bør være muligt at få inkluderet de lang-kædede PFCs såvel som SCCPs. For at målene nås, kan vi bidrage med videnskabelig evidens, mens myndighederne kan indgive den formelle indstilling til Stockholm konventionen. 4. Er der specifikke redskaber, I vil fremhæve som særligt egnede til at nå målene? PH fremhæver evidens fra biomonitorerings- og bioeffektstudier som redskab til at nå ovenstående mål. Også evidens fra metabolome analyse som giver værdifulde oplysninger om den biologiske tilstand i et biologisk system. 8
9 BIOS fremhæver kvantitativ risikovurdering af affald og andre materialer til gødning og jordforbedringsformål som redskab. Der er i EU et ønske om at øge recirkuleringen af stoffer og materialer i et Europa med en større cirkulær økonomi og et frit indre marked, også for (bio)affald anvendt til gødningsformål. Som redskab til at forhindre at opfyldelse af dette ønske afføder et sundheds- eller miljøproblem, foreslår vi, at der arbejdes for krav på EU niveau eller stilles nationale krav om, at evalueringen af gødningsprodukter, herunder affald sker på et risikobaseret grundlag, og at der i forbindelse hermed udarbejdes en guideline for risikobaseret evaluering. Der arbejdes på at revidere EU s gødningsdirektiv 2003/2003. Heri indgår en målsætning om at øge genanvendelsen af affald og andre materialer som gødning og jordforbedringsprodukter. Tidligere har gødningsdirektivet opereret med en positivliste (Annex 1), hvor produkter kunne få adgang, såfremt de ikke blev vurderet til at påvirke sundhed og miljø. Denne evaluering i forhold til optag på Annex 1 har primært været en farevurdering og ikke en risikobaseret evaluering. I andre sammenhænge (fx biocider, pesticider, lægemidler) har EU valgt at have en risikobaseret tilgang til at vurdere, om der kan opstå sundheds- og miljøskader ved normal brug. Vi anbefaler, at det også bliver tilfældet med gødningsprodukter, herunder affald. De fornødne data for en risikobaseret evaluering vil ofte men ikke altid være til stede for ansøgere og industri. Der findes imidlertid ikke for indeværende en guideline for, hvordan data skal bruges i en risikobaseret evaluering. Hertil kræves konceptuelle guidelines, der oplister ikke kun datakrav, men også hvordan data bruges i en struktureret og gennemsigtig risikovurderingsprocedure, herunder information om de forventede anvendelser under givne worst-case betragtninger. Det er for eksempel ikke nok at angive, at indholdet af cadmium i et givent gødningsprodukt ikke er højere end i allerede godkendte produkter, hvis f.eks. gødnings- eller kalkningsværdien er markant lavere og derved miljøeksponering tilsvarende højere. 5. Hvordan sikrer vi, at udviklingen af grønne løsninger og nye produkter også vil bidrage til vækst for danske virksomheder? Økonomisk støtte til markedsmodning og markedsintroduktion af grønne løsninger. Også økonomisk støtte til virksomheder der ønsker at overgå til miljørigtige produkter. Offentlige institutioner skal pålægges at vælge grønne løsninger, såfremt det er muligt, og private virksomheder skal anmodes om at vælge de grønne løsninger. Forslag: Helhedsorienteret bæredygtighedsanalyse af grønne løsninger og nye produkter med fokus på rentabiliteten 6. Har I forslag til konkrete initiativer, der kan hjælpe danske SMV er med at overholde EU s kemikalielovgivning, herunder biocidlovgivningen. Uddannelse af kemifagfolk og rådgivere, der kan hjælpe SMV er. 9
10 Mulighed for at SMV erne kan blive skrevet op til et gratis periodisk nyhedsbrev med letforståelig information om kemikalielovgivningen. Bøder ved overskridelse af lovgivningen. Videndeling og beslutningsstøtte i forhold til udvikling af miljømæssig bæredygtige service og produktionssystemer (green og clean tech). 7. Hvor ser I sammenhænge/synergier på kemikalieområdet og andre områder? Samspil mellem fagområder og landegrænser på kemikalielovgivnings, ministerier, erhvervsliv etc. som angivet under 8. Har I ønsker om samarbejde? Har I andre ønsker? Ja, vi er åbner overfor samarbejde ved rådgivning og information om nye forskningsdata fx igennem deltagelse i partnerskaber 9. Har I evt. synspunkter på de eksisterende planer (Kemikalieindsats og Fødevareforlig 3) og er der nogle af områderne I særligt ønsker videreført? Forbrugersikkerheden i forhold til kemi, som indgår i Fødevareforlig 3 ( ), dvs. angivelse af konkrete kemikalier og emballage i fødevarer, der skal kontrolleres, bør videreføres. 10. Har I ønsker til konkrete initiativer i den kommende Kemiindsats ? Se pkt. 1, 2 og 3. Generel fokus på upcycling,, dvs. ekstraktion af forureningskomponenter fra bioøkonomiske værdikæder. Sikring af kvaliteten i ressourcestrømme i koblingen imellem affalds og produktionssektoren. 10
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereKemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?
Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet
Læs mereVejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren
Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereStrategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereMiljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune
Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereMeddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering
NOTAT Meddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering Kommissionens meddelelse lægger op til en kommende høring om mulige veje for at løse udfordringerne for især genanvendelsen i forhold til de forskellige
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereDet vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.
NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereTIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET
KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereStyr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande
ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereUNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING
UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING ATV Vintermøde 2014 Vingsted, 10.-11. marts 2014 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk) og Civilingeniør
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereKan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?
Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har
Læs mereSamspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi
Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Kontorchef Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Kemikalier REACH Affaldslovgivning Anden lovgivning De gode eksempler og de dårlige Hindringer?
Læs mereForbrugerprojekter 2013
Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige
Læs mereFra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel
Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Katrine Smith, Ingeniør, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Oktober 2015 Fastsættelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier til vurdering
Læs mereUNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereCradle to Cradle. Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning
Cradle to Cradle Stig Hirsbak sth@plan.aau.dk Kasper Dirckinck-Holmfeld kadir@plan.aau.dk AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning Braungart og MCDonough generelle forståelse Slogan: Fra mindst mulig skade
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen
28.9.2016 A8-0237/1 1 Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at det kan vise sig nødvendigt, at de indre marked, dvs. ingen hindringer for varers bevægelighed, tilpasses krav i forbindelse med den nationale
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereStrategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereSamspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh
Samspillet mellem dansk og international kemikalie-regulering af Professor dr. jur. Peter Pagh 1 Reguleringen af farlige kemikalier Præget af EF-regulering, der typisk har karakter af udtømmende harmonisering
Læs mereDCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Læs mereHvad vil der ske på kemikalieområdet
Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereKEMI & LIFE SCIENCE POLITISK HOLDNINGSKATALOG. August 2016, version 1
KEMI & LIFE SCIENCE POLITISK HOLDNINGSKATALOG August 2016, version 1 Om politisk holdningskatalog Kemi & Life Sciences Politisk Holdningskatalog beskriver foreningens indsats og holdninger til politiske
Læs mereMiljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer
Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereKemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU
Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke-eu-lande. Tirsdag d. 13. juni 2017 Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Disposition
Læs mereStrategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015
Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015 Visioner Myndigheder: Den danske styrkeposition inden for udvikling og myndighedsmæssig anvendelse af (Q)SAR værktøjer
Læs mereForslag 1: Kemiafgift på hårde hvidevarer og andre elektronikprodukter
Hver dag udsætter vi miljøet, os selv og vores børn for kemiske stoffer, som findes overalt i vores hverdag. Stofferne findes fx både i vores drikkevand, plastikprodukter, fødevarer, indeklima, elektronik,
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereREACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?
REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
18.10.2017 A8-0359/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Michał Boni A8-0359/2016 Udveksling af oplysninger om et system for tidlig
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereKunstgræsbaner og miljøproblematikker GAD seminar 2018 Onsdag den 10. januar. DJ Miljø & Geoteknik P/S Noelle Kehli Miljørådgiver
Kunstgræsbaner og miljøproblematikker GAD seminar 2018 Onsdag den 10. januar DJ Miljø & Geoteknik P/S Noelle Kehli Miljørådgiver Om os Miljørådgivning i samarbejde med andre anlægsrådgivere Holistisk tilgang
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereMiljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010
Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater
Læs mereSikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereSikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02112016 SDS version: 1.2 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.: 1010.001/005/030
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereBILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.
BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereInformationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018
1 Trine Ringkjær Agenda Informationspligten hvad siger reglerne? Udfordringer og manglende efterlevelse Hvad kan virksomheder gøre? Hvorfor nu? 2 Informationspligten EU s kemikalieregulering,, artikel
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAfsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder
Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter
2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereKemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014
Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mereDemineraliseret vand
Demineraliseret vand - Version 1 Side 1 af 5 SIKKERHEDSDATABLAD Demineraliseret vand Sikkerhedsdatabladet er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2015/830 af 28. maj 2015 om ændring af
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.12.2018 C(2018) 7942 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 3.12.2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereArbejdsmiljø og reproduktion
P r æ s e n t a t i Arbejdsmiljø og reproduktion Karin Sørig Hougaard Seniorforsker, adjungeret professor Reproduktionsskader? Omfatter enhver ændring der nedsætter evnen til at få sunde og levedygtige
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mere