Studieordning for Skagen Skipperskole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Skagen Skipperskole"

Transkript

1 Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point Studieplaner...15 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (7 ECTS-POINT)...15 Grundfag (1 ECTS-POINT)...15 Studieteknik (deler ECTS point med grundfag)...17 Tværfagligt Projekt (6 ECTS-POINT)...19 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT)...20 Navigation (12 ECTS-Point)...20 Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT)...23 Full Mission kursus: Sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad. (2 ECTS-POINT)...26 Vagttjeneste (6 ECTS-POINT)...31 Meteorologi (3 ECTS point)...33 ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (22 ECTS-POINT)...35 Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 1 af 72

2 Søret og administration (16 ECTS-Point)...35 Administration i fiskeskibe (deler ECTS point med søret og administration)...37 Maritim Ledelse (deler ECTS point med søret og administration)...37 Engelsk (2 ECTS-POINT)...39 GOC (3 ECTS point)...41 SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (13 ECTS-POINT)...42 Sikkerhed og miljøbeskyttelse (3 ECTS-POINT)...42 Brandbekæmpelse og brandledelse...45 Brandbekæmpelse (1 ECTS-POINT)...45 Brandledelse (1 ECTS-POINT)...46 Maritim sikring (Ship Security Officer)...46 Sygdomsbehandleruddannelse A (4 ECTS-POINTS)...49 SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (23 ECTS-POINT)...50 Skibsteknik og lastbehandling (17 ECTS-POINT)...50 Tanker familiarization (bilag til skibsteknik)...52 Maskinlære og maritim teknologi (6 ECTS point)...54 Fiskerifag (2 ECTS-POINT)...56 Fiskerilære (1 ECTS-point)...56 Biologi og havlære (1 ECTS-POINT) Undervisnings- og samarbejdsformer Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer...61 Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 2 af 72

3 6. Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Merit Orlov Dispensation Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 3 af 72 Slettet: 1. Uddannelsens formål og læringsmål 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point 7 3. Studieplaner 15 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (7 ECTS-POINT) 15 Grundfag (1 ECTS-POINT) 15 Studieteknik (deler ECTS point med grundfag) 17 Tværfagligt Projekt (6 ECTS-POINT) 19 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT) 20 Navigation ( 12 ECTS-Point ) 20 Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT) 23 Full Mission kursus: Sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad. (2 ECTS- POINT) 26 Vagttjeneste (6 ECTS-POINT) 31 Meteorologi (3 ECTS point ) 33 ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (22 ECTS- POINT) 35 Søret og administration (16 ECTS-Point) 35 Administration i fiskeskibe (deler ECTS point med søret og administration) 37 Maritim Ledelse (deler ECTS point med søret og administration) 37 Engelsk (2 ECTS-POINT) 39 GOC (3 ECTS point) 41 SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (13 ECTS-POINT) 42 Sikkerhed og miljøbeskyttelse (3 ECTS-POINT) 42 Brandbekæmpelse og brandledelse 45 Brandbekæmpelse (1 ECTS-POINT) 45 Brandledelse (1 ECTS-POINT) 46 Maritim sikring (Ship Security Officer) 46 Sygdomsbehandleruddannelse A (4 ECTS-POINTS) 49 SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (23 ECTS-POINT) 50 Skibsteknik og lastbehandling (17 ECTS-POINT) 50 Tanker familiarization (bilag til skibsteknik) 52 Maskinlære og maritim teknologi (6 ECTS point) 54 Fiskerifag (2 ECTS-POINT) 56 Fiskerilære (1 ECTS-point) 56 Biologi og havlære (1 ECTS-POINT) Undervisnings- og samarbejdsformer Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Formateret...

4 1. Uddannelsens formål og læringsmål Denne studieordning beskriver de nærmere regler og retningslinjer for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad på. Studieordningen er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015 om maritime uddannelser Bekendtgørelse nr af 13. december 2016 om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. Bekendtgørelse nr af 13. december 2016 om prøver i de maritime uddannelser. Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i fiskeskibe i fart på alle have og til efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 1. grad. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F- konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/1 og II/2 for skippere og styrmænd i fiskeskibe. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Slettet: i Slettet: nr. 478 Slettet: af 30. maj 2012 Slettet: 1327 Slettet: 7 Slettet: 2 Slettet: 1289 Slettet: 4 Slettet: 09 Slettet: prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved Slettet: <#>Bekendtgørelse nr august 2012 om ændring af bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer som en fiskeskipper af 1. grad skal opnå i uddannelsen. Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 1. grad har: forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til fiskeskibe i fart på alle have, Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 4 af 72

5 forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes, viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed, forståelse for livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og forståelse for fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag. Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 1. grad kan planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, organisere lastbehandling og stuvning, på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med en fremdrivningseffekt under 750 kw, varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, anvende relevant international og dansk regulering, selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, anvende skibets sikkerhedsruller, såvel på dansk som på engelsk, varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift, varetage funktionen som brandleder, anvende fiskeriets metoder og sikre fiskens rette behandling og opbevaring. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 5 af 72

6 Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 1. grad kan selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af fiskeskibe på alle have, varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i handels- og fiskeskibe i fart på alle have, selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye metoder til fagets udøvelse, samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer, varetage ansvar for skibets brandsikkerhed, varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe og formidle vigtigheden af bæredygtigt og optimalt fiskeri. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A og duelighedsprøve i motorpasning. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 6 af 72

7 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point Adgangskrav Adgang til uddannelsen som fiskeskipper af 1. grad forudsætter, at følgende krav er opfyldt: Adgang til uddannelsen som fiskeskipper af 1. grad forudsætter, at ansøgeren har gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe. Uanset kravet til fartstid kan det af hensyn til kontinuiteten i en persons studier tillades, at personer, som opfylder de gældende krav om optjent fartstid for optagelse på uddannelsen til kystskippereksamen eller fiskeskippereksamen af 3. grad, kan fortsætte på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad forudsætter endvidere, at ansøgeren er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og er skikket til udkig. Slettet: <#>Den studerende på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst have opnået prøvekarakteren 02 på 7-trins-skalaen eller karakteren 6 på 13- skalaen, i hvert fag eller have bestået maritimt forberedelseskursus. En person, som optages på uddannelsen til sætteskipper, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. En person, som har gennemført uddannelsen til sætteskipper, kan optages på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad med henblik på omskoling. For udenlandske ansøgere gælder, at optag af disse på sagsbehandles af skolen. I tilfælde af, at den studerende skal optages på dispensation skal sagsbehandlingen ske i samråd med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Individuel kompetencevurdering. Skolen foretager en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Dette er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen for uddannelsen. Overgangsordning. For studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden 1. juli 2017, gælder, at disse kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Skolen udarbejder i samarbejde med de(n) pågældende en handlingsplan for færdiggørelse. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 7 af 72 Formateret: Skrifttype: (Standard) Times New Roman, 11 pkt, Skriftfarve: Automatisk, Mønster: Ingen Slettet: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Slettet: 31 Slettet: 1. decemberjanuar 20127

8 Oversigt over moduler på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad: Ugenr sem. F1 Introduktion Itslearning PC Skema Skema Skema Skema Skema Skema Skema Skema Sik/miljø Skema Skema Ugenr sem. F1 Skema Eksaminer Tekn. nav. Tekn. nav. ROC Full Mission Søsikkerhed Full Mission HVIMS Full Mission B-kiste Full Mission DUMO Full Mission B-kiste: DUMO: HVIMS: ROC: Sik/miljø: Tekn. nav.: Medicinkiste B-kursus Motorlære Brandskole Radiokursus Sikkerhed og miljø Simulatortræning radar, ARPA, ECDIS Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 8 af 72

9 Skema: Navigation, meteorologi, vagttjeneste, skibsteknik, engelsk, søret, administration i fiskeskibe Ugenr. 2. sem. F PC,IT, ItsLearn. Instrumentproje kt Grundfag Sik/milj ø 16- udd. +projekt Grundfag Grundfag UV Instrumentproje kt UV Instrumentproje kt UV Vedligeh- /maskinproje kt UV Maskinprojek t UV Mariti m ledelse UV Maskinprojek t UV Sejladsprojek t Ugenr sem. F1 UV SSO, Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Skibsteknik projekt UV Skibsteknik projekt UV Skibsteknik projekt UV Eksaminer og stopprøver UV Sejladsprojek t Ugenr sem. F1 GOC GOC Simulatorintro. Projektarbejde ARPA ECDIS Full Mission Full Mission Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde kursus kursus Projektstart Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Maritim ledelse Ugenr sem. F1 Projektarbejde Projektarbejde Projektaflevering Medicinkiste A Medicinkiste A UV forbered. Eksaminer Projektforsvar projektforsvar Projektforsvar NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester afhængig af kalenderen. Der kan forekomme ændringer i rækkefølgen af kurser. Der henvises til semesterplan for det aktuelle semester, som kan findes på skolens Its Learning portal. Slettet: Sik/miljø projekt Slettet: UV Instrumentprojekt Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Slettet: Grundfag Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 9 af 72 Slettet:

10 Fordeling af lektioner, ECTS-points, kurser og godkendelser/prøver Total UV-uger ECTS* Kursusdage Beståkrav På bevis Krævede moduler F Kar. 1 Kar. 2 Ja/nej Forudsætninger *Kursusdage og eksamen inklusive B = Bestået/Godkendt 02 = Mnumuskarakter for bestået Tværfaglige elementer: 7 ECTS Slettet: Grundfag UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler F Godkendelse B - Nej - F Godkendelse B - Nej Grundfag F3 7 Navigation og vagttjeneste: 28 ECTS Kurser Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Introduktion 8 - Ingen B - Nej - 1. sem Simulatortræning: 40 2 Godkend. B - Ja - ARPA/radar/ECDIS* 2. sem Introduktion/manøvrering 16 1 Ingen B - Nej - 3. sem Simulatortræning: 40 2 Godkend. B - Ja - ARPA/ECDIS* 3. sem Full Mission 36 2 Godkend. B - Ja Simulatortræning *Teoriundervisning ligger hovedsageligt i faget navigation. 7 Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 10 af 72

11 Navigation UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen B - Ja - 2. sem Intern B - Nej - 3. sem - - Projekt 4 Eksamen 02 mundtlig - Ja 12 Vagttjeneste UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen B - Ja - 2. sem Intern B - Nej - 3. sem - - Projekt 2 Eksamen B - Ja - 6 Meteorologi UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern B - Ja - 2. sem * sem - - Projekt 2 Eksamen 02 mundtlig - Ja - *Deler points med navigation 3 Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 11 af 72

12 Administration, ledelse og kommunikation: 22 ECTS Kurser Lekt. i alt* ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 3. sem GMDSS 72 3 Eksamen B - Ja - GOC 3 Søret og administration UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern B - Ja - 2. sem Intern B sem - - Projekt 9 Eksamen 02 mundtlig - Ja - 16 Administration i fiskeskibe UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem * Intern B - Ja - 2. sem sem - - * deler points med søret og administration Maritim ledelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem sem * Intern B - Nej - 3. sem * Deler points med søret og administration. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 12 af 72

13 Maritimt engelsk UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen 02 mundtlig - Ja - 2. sem Intern B - Nej - 3. sem Eksamen 02 mundtlig - Ja - 3 Sikkerhed, sundhed og maritim sikring: 13 ECTS Kurser Lekt. i alt* ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Brand (røg) 21 1 Godkend. B - Ja - 1. sem Brand (leder) 14 1 Godkend. B - Ja Brand (røg) 3. sem Sygdomsbeh A 70 3 Godkend. B - Ja - 5 Sikkerhed og miljøbeskyttelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen 02 mundtlig - Ja - 2. sem 2* Intern prøve 02 mundtlig - Ja 16-kursus 3. sem - - Projekt * heraf 1 uge projekt 8 Maritim sikring UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. sem * Intern prøve B Ja *Deler points med sikkerhed og miljøbeskyttelse Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 13 af 72

14 Skibsteknik og maskinlære: 23 ECTS-POINT Skibsteknik og lastbehandling UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen 02 skriftlig - Ja - 2. sem Intern B sem - - Projekt 8 Eksamen 02 skriftlig 02 mundt Ja - 17 Maskinlære UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Duelighedsprøve B - Ja - 2. sem Intern prøve B - Nej - 3. sem FISKERIFAG: (2 ECTS-POINT) Fiskerilære UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem sem * Intern prøve B - Ja - 3. sem * deler points med biologi og havlære Biologi og havlære UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem sem Intern prøve B - Ja - 3. sem Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 14 af 72

15 3. Studieplaner TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (7 ECTS-POINT) Grundfag (1 ECTS-POINT) Lektioner: 26 Prøvekrav: Godkendelse Prøveform: Skriftlig Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode - studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Matematik - regneregler, interpolation, løsning af simple ligninger, brug af lommeregner 3. IT - anvendelse af PC, brug af internet, skolens IT-læringsplatform, informationssøgning, brug af kontorprogrammer, IT-sikkerhed. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Studieteknik og metode Viden - Har viden om teamarbejde og gruppeprocesser Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 15 af 72

16 - Har viden om studie- og notattekniks betydning for læreprocessen - Har viden om forskellige tekstgenrer Færdigheder - Kan søge information i relevant fagligt materiale Kompetencer - Kan strukturere sit studie - Kan indgå i samarbejder IT, matematik og fysik Viden - Har overblik over den overordnede virkemåde af grundlæggende IT hardware - Har forståelse for informationssøgning ved hjælp af IT - Har overblik over betydningen af IT-sikkerhed - Har forståelse af grundlæggende regneregler såsom parentes-, procent brøkregneregler Færdigheder - Kan med rutine anvende skolens IT-læringsplatform - Kan med støtte foretage informationssøgning ved hjælp af internet - Kan med støtte anvende IT kontorprogrammer til udarbejdelse af skriftlige arbejder - Kan anvende grundlæggende regneregler herunder parentes-, procent- og brøkregneregler og benytte lommeregner til at bestemme facit - Kan med støtte løse simple ligninger - Kan med støtte udføre lineær interpolation i forbindelse med opslag og lignende Kompetencer - Kan anvende IT software i forbindelse med undervisning, egen uddannelse og mindre administrationsopgaver Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 16 af 72

17 - Kan anvende grundlæggende regneregler til problemløsning i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Studieteknik (deler ECTS point med grundfag) Prøvekrav: Eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand eller fører i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik, fysik, kemi og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen og i skibe samt ved udarbejdelsen af større skriftlige opgaver. Undervisningen skal løbende kunne støtte op om arbejdet i de øvrige fagemner i uddannelsen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Metodelære projektarbejde, dataindsamling, analyse, rapportering, formidling, videnskabelig metode. 3. Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner 4. Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Have forståelse for studieteknik Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 17 af 72

18 Have forståelse for projektarbejde Have kendskab til metodelære Have kendskab til dansk og engelsk retskrivning Have kendskab til kildesøgning, kildeanvendelse og kildekritik Have kendskab til præsentationsteknik Færdigheder Kan søge og vurdere information. Kan arbejde med projekter. Kan skrive tekster med brug af korrekt dansk og engelsk retskrivning. Kompetencer Kan deltage i projektarbejde. Kan søge information der er relevant for studiet. Kan bruge PC til præsentation. Kan kommunikere skriftligt på dansk og engelsk Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner (grundfag) Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi (grundfag). Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 18 af 72

19 Tværfagligt Projekt (6 ECTS-POINT) Lektioner: 96 Prøvekrav: Mundtlig eksamen i enkeltfagene; Navigation, Skibsteknik, Lastbehandling, Meteorologi, Søret/administration, Engelsk, Kommunikation, Dansk, EDB Prøveforum: Ekstern censor Målbeskrivelse: I sit virke som styrmand og som fører skal den pågældende kunne varetage sine opgaver som arbejdsleder om bord i et mindre skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Centrale temaer: 1. Gruppearbejde 2. Udarbejdelse af ISM procedurer og politikker 3. Afvikle laste- og losse-opgaver 4. Ledelse på et multikulturelt skib Læringsudbytte, der skal opnås hos den studerende: kan deltage i et mindre skibs sikkerheds- og miljøberedskab og som styrmand/fører kunne varetage ansvaret for dette samarbejde at udvise ansvarlig adfærd at udvise såvel faglig som social fleksibilitet kan varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som officer i mindre skibe gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for fortsat uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring, Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 19 af 72

20 gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejds- og lederevner, at gøre den studerende i stand til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, at give den studerende forståelse for opbygning og udrustning af mindre skibe, at give den studerende forståelse for den navigatoriske og maskintekniske drift i mindre skibe i international fart. NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT) Navigation (12 ECTS-Point) Lektioner: 1. semester: semester: 90 + instrument og sejladsprojekt 3. semester: Projekt Slettet: Slettet: Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Godkendelse 2. semester: Godkendelse 3. semester: Mundtlig eksamen (projekt) Mål: Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 20 af 72

21 Den studerende skal ved undervisningen i navigation kvalificeres til at virke som styrmand og fører i fiskeskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart) 2. Navigationsudstyr anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse; radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus; anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart 3. Søkort og håndbøger vedligehold af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS) planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold 4. Manøvrering skibes manøvrekarakteristikker og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand over bord situationer Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til kendemærker til søs og på land, herunder afmærkning efter IALA A og B Har forståelse af virkemåden for navigationsudstyr i skibe i international fart Har forståelse for begrænsninger, usikkerheder og fejlkilder ved elektronisk navigationsudstyr Har forståelse af vinden og strømmens påvirkninger, og kendskab til hvordan oplysninger om disse findes Har indgående forståelse af søkortets opbygning, herunder også ECDIS-kort Har kendskab til gældende begreber og kommunikation i forbindelse med SAR-operationer Har kendskab til skibes manøvrekarakteristikker, og hvorledes man finder oplysninger herom Har kendskab til forhold omkring ankring, fortøjning og manøvrering, herunder mand-over-bord situationen Har kendskab til de forhold, der forårsager tidevand Har overblik over himmelkuglen og astronomiske elementer Har kendskab til projektionsmetoder Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 21 af 72

22 Færdigheder Kan med rutine bestemme skibets position ved brug af almindeligt forekommende navigationsudstyr og bestik under indflydelse af vind og strøm Kan anvende magnet- og gyrokompas, herunder selvstændigt bestemme fejlvisning på disse Kan med rutine benytte radar og AIS til antikollisionsarbejde Kan med rutine anvende søkort, herunder ECDIS, til planlægning og sejlads i international fart Kan med rutine anvende søkort og publikationer til opslag og bestemmelse af tidevandsforhold samt andre forhold omkring sejladsen i international fart Kan bestemme lodskudsrettelse og tidevandsstrøm Kan beregne pejling retvisende til et himmellegeme Er parat til at bestemme en stedlinje ved hjælp af himmellegeme Kan vedligeholde beholdning af søkort og publikationer til international fart, herunder også elektronisk opdatering (ECDIS) Kan med rutine anvende og føre skibsdagbog Kan beregne CPA, TCPA, TC og TS for et andet skib Kan bestemme ny CPA og TCPA ved manøvre af eget skib Kan beregne kompas- og storcirkelkurser og distancer Kan udføre mand-over-bordmanøvrer Kompetencer Kan selvstændigt udføre og være ansvarlig for sejladsplanlægning og monitorering sejladsens udførelse i international fart Kan selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og fører i international fart, herunder benytte almindeligt forekommende navigationsudstyr til at vurdere trafikbilledet Kan deltage i SAR-operationer og varetage ansvaret som OSC i forbindelse hermed Kurser Har gennemført simulatortræning: ARPA/radar/ECDIS eller Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 22 af 72

23 Har gennemført ARPA og ECDIS kursus. Har gennemført Full Mission Kursus Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IAMSAR (Maritimt Engelsk og GOC) Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT) Mål: Generelt - Har kendskab til internationale standarder og regler vedrørende Radar, ARPA og ECDIS. Radar / ARPA - Har forståelse for radar og ARPA s virkemåde - Har forståelse for relativ og sand bevægelse - Har forståelse for stabiliseringsformer - Kan anvende radar/arpa til antikollision - Kan anvende radar/arpa til navigation - Kan anvende ARPA funktionerne trial, maps og autoaquisition ECDIS - Kan udføre installation og opdateringer af ENC kort - Kan udføre opsætning af sikkerhedsdata for et skib - Kan udføre ruteplanlægning og revidering af en eksisterende ruteplan - Har forståelse for manuelle opdateringer og rettelser - Har forståelse for manuelle udsætninger af LOP (pejling afstand fra radar) - Har forståelse for alarmer og kunne reagerer på dem Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 23 af 72

24 - Har forståelse for skibets sensorer og sensor monitor herunder lave manuel sensor check. Systemer - Kan vurdere oplysninger hentet fra ARPA, ECDIS og AIS (Fortolkninger og fejlfortolkninger) - Har forståelse af samspil mellem ARPA, ECDIS og AIS - Har forståelse for fordele og ulemper ved brug af ARPA og ECDIS. Forudsætninger: Holdstørrelse: Grundlag: Teoretisk navigation og vagttjeneste gennemført med tilfredsstillende resultat. Højst 32 studerende. Radar og ARPA - STCW A-II/1 - STCW B-I/ vdr radar - STCW B-I/ vdr ARPA - som uddannelse og træning i radar ver 25 jun 2001 og - som uddannelse og træning i ARPA ver 25 jun IMO model Course 1.07 og 1.08 ECDIS - STCW A-II/1 - STCW B-I/ IMO model course 1.27 Udførelse: Godkendelse: Se bilag Sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad: Der bliver evalueret på de studerende under de store sejladser i den store simulator. Disse evalueringer bruges til en samlet vurdering. Godkendt / ikke godkendt Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 24 af 72

25 Bilag 1: Simulatorundervisning 1.semester Radar/Arpa/ECDIS Tema: Intro til simulator, instrumenter og radarindstilling og betjening Radarens billedfremstilling, relativ nord op. Introduktion til manuelt relativ plot. Relativ manuel plotning. sejladsøvelse regel 19. Radarnavigation, PI sejladsøvelser, søkortarbejde. TM billedfremstilling, ARPA, automatic og manuel acquisition sejladsøvelser, visning af target swop ARPA trial maneuvre, maps and notes, AIS og sejladsøvelse. Intro ECDIS, sensorregistrering og route planning Intro FM simulator. Radar og ECDIS anlæg. ECDIS route planning. Brug af checklister. Afvikling af forberedt sejladsøvelse, Radar og ECDIS betjening. Søkortarbejde. ECDIS legal aspects, fejlkilder, routeplanning sejladsøvelse. Vedligehold af ENC kort. Forudsætninger: (gennemgået på klassen i faget navigation) Radarprincippet, hoveddele. X-band og S-band. Virkemåde og indstilling af Range, pulselength, Gain, Tune, IR, EBL og VRM. Relativ billedfremstilling, Head Up, North Up og Course Up. Anti clutter funktioner Det relative plot. Definitioner: CPA, TCPA, BCT og BCR. Udledning af TC og TS Effektivitet af vigemanøvrer, herunder kontrol af ny CPA. Plottingdiagrammer. Søvejsreglernes regel 19 samt vagtholdsbekendtgørelsens bestemmelser om sejlads ved nedsat sigtbarhed Søkortet, brug af værktøj, udsætning og opmåling af kurser og distancer. Principper for parallelindexnavigation, stedsbestemmelse ved radar. Vigereglerne. True Motion billedfremstilling. Performance Standards for ARPA radaren. Arpa funktionens fordele og begrænsninger AIS performance standards. Generel introduktion til ECDIS anlæg. Hvad er en ECDIS og hvad er en PLOTTER. Elektroniske søkort. Fejlkilder i ECDIS. CCRP og tilkoblede sensorer. Vagtholdsbekendtgørelsen, checklister. Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Principper for vedligehold af elektroniske søkort. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 25 af 72

26 Afvikling af forberedt sejladsøvelse, Radar og ECDIS betjening. Søkortarbejde. Delevaluering. Sejladsøvelse, brug af søvejsreglerne, individuel instrumentbetjening og søkortarbejde. Delevaluering. Afvikling af forberedt sejladsøvelse. Individuel slutevaluering. Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Full Mission kursus: Sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad. (2 ECTS-POINT) Mål: Se Uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus pkt. 6 Forudsætninger: Gennemgået og godkendt kursus i teknisk navigation (simulator) eller gennemgået ARPA og ECDIS kursus Bestået GOC Holdstørrelse: Højst 8 studerende Tid: 5 dage Grundlag: Uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus version 1, 2. juli 2008, STCW B-II/1 pkt. 11 og 12 Udførelse: Se bilag 1 og 2 Tilstedeværelse: De studerende skal være til stede i alle lektioner. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 26 af 72

27 Godkendelse: - Godkendt / Ikke godkendt Bilag 1 til Full Mission Kursus for sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad Kursusforløb: Kurset løber over 5 dage, hvor hver dag består af en sejladsøvelse, samt udarbejdelse af sejladsplan til den efterfølgende dag. Til hver kursusdag er der udarbejdet en vagtplan, der sikrer at hver kursist på kursets førstedag lære broen, skibet, instrumenter, og simulatormiljøet at kende, og går 1 timer vagt som vagthavende Styrmand, og 1 time som udkig. Og på og 4. dagen, går 2 timers vagt som vagthavende Styrmand, og 2 timer som Udkig. Udkiggen kan endvidere bruges til søkorts arbejde, og ellers assisterer i alle opgaver efter vagthavendes styrmands anvisninger. Rollen som udkig fritager ikke for ansvar i forbindelse med afvikling af sejladserne, idet der lægges vægt på dialog og samarbejde mellem vagthavende styrmand og hjælper. Den sidste kursusdag bruges til at udføre en SAR øvelse, hvor hver kursist går 1 timer vagt som vagthavende Styrmand, og 1 time som udkig, og alle er på broen ved SAR øvelsen, samt kursusafslutning. Til hvert vagthold tilknyttes en instruktør der overvåger sejladsen, virker som skibsfører, debriefer afgående vagthold og godkender sejladsplanlægningen. Sejladserne gennemføres i forskellige skibstyper og farvande, og er af en stigende sværhedsgrad som kurset skrider frem. Det skal understreges at vi tilstræber at skabe et realistisk trafik billede. De skibe, som I møder eller observerer under sejladserne, følger realistiske ruter og opfører sig på realistisk vis. Endvidere bør det understreges at de farvande I sejler i, ikke nødvendigvis er farvande I har papirer til at sejle i. Her lægges der vægt på at sejladsen overholder, de for uddannelsen gældende delemner, som beskrevet i dok (kyst/fisk3). Sejladsplaner til den efterfølgende dags sejlads udarbejdes i kursets forløb, i de perioder hvor der ikke sejles. Sejladsplanlægning foregår i papirkort og under anvendelse af de dertil hørende nautiske publikationer. Ruten overføres løbende til ECDIS. Sejladsen overvåges ved hjælp af papir kort og ECDIS. Øvelse nr.1: Introduktion/Øvelsen starter mens skibet, som er en coaster, ligger ved Hatter rev. Storebælt: Instruktøren instruerer kursisterne i instrumenter, procedurer, og checklister på broen. Herefter drøftes skibets manøvre karakteristika. Kursisterne planlægger og udfører sejladsen i Rute T og Rute H. Øvelsen har begrænset sværhedsgrad. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 27 af 72

28 Øvelse nr.2: Storebælt: Der sejles i Rute H og Rute T, med samme skib som på førstedagen. Det er lige før solnedgang, og i løbet af øvelsen bliver det mørkt, dog med klart vejr. Øvelsen har begrænset sværhedsgrad. Øvelse nr.3: Engelske Kanal: Der sejles i den engelske kanal, både i og uden for separeringer, denne gang i en anden coaster type. Det er morgen, og i løbet af sejladsen nedsættes sigtbarheden. Øvelsen har stigende sværhedsgrad. Øvelse nr.4: Østersø/kystnært: Øvelsen begynder i Flensborg, og sejladsen går mod Kadetrenden, hvormed der sejles i kystnære/snævre farvande samt separeringer. Skibet er et mindre kemikalie tanker. Det er tidlig morgen, og sigtbarheden varierer væsentligt. Sværhedsgraden i denne øvelse ligger over det niveau hvor en Junior Officer vil forestå vagten alene. Øvelse nr.5: SAR øvelse: Sejladsen foregår i Gibraltarstrædet og vestlige Middelhav. Denne gang er skibet den samme coaster som dag 1. Øvelsen begynder i de sene eftermiddagstimer, og der bliver mørkere i løbet af øvelsen. Sigtbarheden er forringet og skifer lidt i løbet af sejladsen. Øvelsen indeholder elementer vedrørende eftersøgnings- samt rednings-operationer, samt mand-over-bord situationer. Bilag 2 til Full Mission Kursus for sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad Dag 1 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Velkomst og praktiske informationer i henhold til procedure Herunder udlevering af Kursistens Logbog Klasse Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 28 af 72

29 Kursets indhold og mål i henhold til uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus Gennemgang af bro samt checklister INS5FM1 Bro Udarbejder sejladsplan i henhold til INS5FM1 Bro dag Kursister deles i to hold hvormed hold 1 INS5FM1 Bro består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM2 til dag Debriefing dag 1 Debriefing rum Dag 2 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM2 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM3 til dag Debriefing dag 2 Debriefing rum Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 29 af 72

30 Dag 3 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM3 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM4 til dag Debriefing dag 3 Debriefing rum Dag 4 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM4 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM5 til dag Debriefing dag 4 Debriefing rum Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 30 af 72

31 Dag 5 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM5 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, er standby. Der laves vagtskifte med Frivagten hver time i henhold til Når alle har haft en vagt, skal hele holdet være på broen Debriefing dag 5 efterfuldt af afrunding af kursus Deltagernes evaluering af kurset i henhold til Debriefing rum Vagttjeneste (6 ECTS-POINT) Lektioner: 79 Prøvekrav: Intern prøve Prøveform: Skriftlig Mål: Den studerende skal ved undervisningen i vagttjeneste kvalificeres til at virke som styrmand og fører i international fart. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 31 af 72

32 Centrale temaer: 1. Søvejsregler de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvand. 2. Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision. 3. Vagtholdsprocedurer vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser, Full Mission bro-træning, jf. gældende kvalifikationskrav. 4. Kommunikation nød- og redningssignaler; skibsmeldesystemer og Vessel Trafic Service. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden - Har indgående forståelse for vagtholdsbekendtgørelsen - Har indgående forståelse for de internationale søvejsregler - Har kendskab til nationale særregler, herunder især de danske. - Har kendskab til nød- og redningssignaler. - Har kendskab til tjeklister, procedurer og instruktioner vedrørende vagthold Færdigheder - Kan benytte relevante regler fra søvejsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen til at løse situationer fra praksis. - Kan benytte relevante checklister, procedurer, og instruktioner i simuleringssituationer. Kompetencer - Kan selvstændigt varetage søvagt, havnevagt, ankervagt m.m. - Kan anvende engelsk terminologi i vagtholdsarbejdet og i nødsituationer. - Kan planlægge, organisere og lede vagthold om bord. Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 32 af 72

33 Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision (Navigation). Vagtholdsprocedurer Full Mission bro-træning, jf. gældende kvalifikationskrav (kursus) Kommunikation skibsmeldesystemer og Vessel Traffic Service (Navigation). Meteorologi (3 ECTS point) Slettet: Lektioner: 1. semester: semester: 30 + sejladsprojekt 3. semester: Projekt Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Godkendelse 2. semester: - 3. semester: Mundtlig eksamen (projekt) Mål: Den studerende skal ved undervisningen i meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i fiskeskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Vejrsystemer karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger 3. Ruteplanlægning meteorologiske informationer, særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder m.m. for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, rutevejledning fra land Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 33 af 72

34 Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden - Har forståelse af grundlæggende meteorologiske begreber såsom atmosfæren, temperatur, tryk, vind, luftfugtighed, skyer, nedbør og tåge - Har forståelse af bølgedannelse - Har forståelse af dannelsen af havis og isbjerge samt forudsigelse af isens bevægelse - Har forståelse af frontsystemer og deres dynamik samt luftmassevejr - Har forståelse af tropiske cykloner herunder dannelsesbetingelser og udvikling - Har kendskab til fremherskende havstrømme og deres betydning for vejrudviklingen - Har forståelse af betingelserne for sejlads i is og kolde havområder herunder også risikoen for overisning - Har forståelse af internationale systemer for indsamling af meteorologiske observationer - Har forståelse af mulighederne for at indhente vejroplysninger til den forestående rejse Færdigheder - Kan med rutine anvende skibsstationers instrumenter til indsamling af vejrobservationer - Kan med rutine formidle indsamlede vejroplysninger ved hjælp af FM-koden med tilhørende softwareløsninger - Kan med rutine indsamle vejrinformationer i form af synoptiske og klimatologiske vejrdata fra internet, Navtex, EGC, kystradiostationer og sejladshåndbøger - Kan med rutine bestemme vindens retning og styrke ud fra almindeligt forekommende vejrkorttyper til maritimt brug - Kan anvende vejrkort, herunder også højdekort, bølgekort og tropiske cyklonkort, til at bestemme den generelle vejrudvikling i forbindelse med skibets rute - Kan vurdere den forventede bølgehøjde i et havområde ud fra tilgængelige vejrinformationer og vurdere risikoen i forhold til skibet - Kan anvende fartstabsberegninger til bestemmelse af den optimale vejrrute - Kan anvende klimatologiske data til vejrruteplanlægning ud over prognosehorisonten - Kan vurdere risikoen for overisning og tage forholdsregler for at undgå farlige situationer i forbindelse hermed - Kan anvende iskort og andre meteorologiske informationer til vurdering af betingelserne for, og risikoen ved, sejlads i isfyldte farvande Kompetencer - Kan indsamle og videreformidle meteorologiske observationer Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 34 af 72

35 - Kan planlægge den forestående rejse med behørigt hensyn til forventet vejrudvikling, brændstoføkonomi samt meteorologiske fænomener, der kan udgøre en fare for skibet - Kan analysere vejrudviklingen løbende under skibets sejlads herunder identificere meteorologiske fænomener, der kan udgøre en fare for skibet og tage behørige forholdsregler Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: - Vejrsystemer, behandles også under fagemnet Sejladsprojekt, med internt evaluering - Informationsindsamling, behandles også under fagemnet Sejladsprojekt, med internt evaluering - Indsamle vejrinformationer ved hjælp af, Navtex, EGC og kystradiostationer behandles også i GOC. ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (22 ECTS-POINT) Søret og administration (16 ECTS-Point) Lektioner: 1. semester: semester: semester: Projekt Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Godkendelse 2. semester: Godkendelse 3. semester: Mundtlig eksamen (projekt) Mål: Den studerende skal gennem undervisningen indenfor sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af fiskeskibe i fart på alle have. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 35 af 72

36 driftsøkonomi for fiskeskibe, der er nødvendigt for at virke som styrmand og fører i sådanne skibe. Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til ITanvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord. Centrale temaer: 1. Ansættelsesret - Sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader 2. Søret og skibsførerens pligter ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning samt søforklaring 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control, herunder IT-baserede hjælpemidler 4. ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse 5. IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden - Har forståelse for sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser - Har kendskab til ind- og udklarering - Har forståelse for skibsførerens pligter ansvar i almindelighed, herunder hans politimæssige myndighed, hans fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning(er), således at han på retsligt grundlag kan anvende denne viden og løse opgaver i denne forbindelse - Har forståelse for regelgrundlaget for ladningsdokumenter, herunder certepartier og konnossementer - Har kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring - Har forståelse for behovet for søforklaring Færdigheder - Har modtaget instruktion om syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control - Er parat til at varetage skibsførerens politimæssige myndighed - Er parat til at varetage skibsførerens stillingsfuldmagt - Kan anvende lovgivningen med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 36 af 72

37 - Kan med støtte varetage skibsførerens administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Kompetencer - Kan analysere behovet for procedurer til opfyldelse af ISM (International Safety Management) og arbejdsmiljølovgivningen - Kan selvstændigt varetage skibsførerens opgave med hensyn til besætningens rettigheder og pligter - Kan deltage i skibsførerens administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: - IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Behandles under fagemnet Grundfag - Udarbejdelse af skriftlige rapporter. Behandles under fagemnerne Maritimt Engelsk og Grundfag - ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse. Behandles ligeledes under fagemnet Sikkerhed og miljø Administration i fiskeskibe (deler ECTS point med søret og administration) Er beskrevet i Søret og administration Maritim Ledelse (deler ECTS point med søret og administration) Lektioner: 1. semester: 0 2. semester: semester: 0 Prøvekrav: Intern prøve Studieordning for uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Side 37 af 72

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 4 3.

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point...side 2 3. Undervisnings-

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 GRUNDFAG

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 Grundfag (1 ECTS-POINT)...11

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper BEK nr 1326 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag - Godkendelse af simulatorudstyr til Full Mission brosimulering 1. FORMÅL Formålet med denne uddannelsesplan er

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører BEK nr 1324 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 08.06.2017 STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den

Læs mere

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Studieordning for Nyborg Søfartsskole Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)

Læs mere

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS BEK nr 939 af 29/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201107851 Senere ændringer til

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for, hvorledes et sønæringsbevis

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere Lovtidende A Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere I medfør af 10, stk. 1, og 10 a i lov om skibes besætning, (jr. lovbekendtgørelse nr 74 af 17. januar 2014,) fastsættes følgende (efter

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1326 af 17.

Læs mere

Bekendtgørelse om HF-Søfart

Bekendtgørelse om HF-Søfart Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere BEK nr 1641 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016026857 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UKLASSIFICERET UDIR 1404 DeMars DIR D 02270492 MAR/2010 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for

UKLASSIFICERET UDIR 1404 DeMars DIR D 02270492 MAR/2010 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for Side 1 Fagplan for Titel lang: Titel kort: NAV II, Radarbruger Radar A. Formål: Kursisten skal selvstændigt kunne anvende radar til navigation og antikollision. B. Mål: Ved fagets afslutning skal kursisten

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 425 af 16. april 2013 om uddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Indhold... 2 Indledning... 3 Anvendte definitioner og begreber... 3 Uddannelsens struktur og opbygning herunder moduler og ECTS-point... 4 Indledning vedrørende uddannelsens formål

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010 Søren Nyborg Hansen Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 19 Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 3 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner...

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 8

Undervisningsplan Side 1 af 8 Undervisningsplan Side 1 af 8 Hold:. og 5. semester Lektionsantal: 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal til konfrontation på 2 lektioner. 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal

Læs mere

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen STUDIEORDNING for HF-Søfart uddannelsen Version 2.0 August 2014 Gældende for studerende med studiestart fra og med August 2014 Indhold Forord... 1 Uddannelsens mål... 2 Formål... 2 MARTECs mål for HF-Søfart...

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D 02802856 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Instrumentbetjening og operativ gummibådssejlads B. Kort navn INOP C. Formål Faget skal give kursisten

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand BEK nr 425 af 16/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser BEK nr 1218 af 21/10/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2012005327 Senere ændringer

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW The Dual Purpose Officer s Examination (Restricted) Version 1.0, Dato: 12. juni 2002 Forudsætninger Den studerende skal

Læs mere

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater)

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) Nr. 1080 7. december 2000 Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) I medfør af 3 i lov nr. 210 af 6.

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1)

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1) BEK nr 1145 af 29/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024171 Senere ændringer til

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.2.2016 COM(2016) 82 final ANNEXES 1 to 3 BILAG til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for sejlands på

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage Deltagerpris: 1.650 DKK - AMU: 26.935,5

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 6-53 Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på søflyvemaskine, herunder PFT og instruktørbevis/søflyvemaskine Udgave 1, 26. marts 1993 I medfør

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser I medfør

Læs mere

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog Sejlerskolen Aarhus Studiehåndbog Efterår 2015 - Forår 2016 Sejlerskolen - Efterår 2015 - forår 2016 Tilmeldinger og oplysninger om datoer: FOF Aarhus Bispegården Fredensgade 36 8000 Aarhus C Telefon 86

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok BEK nr 400 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 I medfør af 18 stk. 1, nr. 1 og 3, 24 b, 25, stk. 4, 25 b, 27, stk. 3 og 28, stk. 5 i lov om skibes besætning, jf.

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne:

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 2 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner... 4 2.1.1 Maritimt Engelsk 1... 4 2.1.2 Søret og Skibsadministration... 5

Læs mere

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Offshore Erhvervsfartøjer Færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

S T U D I E H Å N D B O G F O R Y A C H T S K I P P E R U D D A N N E L S E R N E. Pr. 1. januar 2003 (version 3, dateret 1.

S T U D I E H Å N D B O G F O R Y A C H T S K I P P E R U D D A N N E L S E R N E. Pr. 1. januar 2003 (version 3, dateret 1. S T U D I E H Å N D B O G F O R Y A C H T S K I P P E R U D D A N N E L S E R N E Pr. 1. januar 2003 (version 3, dateret 1. oktober 2007) I N D H O L D 1. Indledning 2 2. Sønæringsbevis og rettigheder

Læs mere

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke Kapitel 4 side 24 Radar En radar bruger man til at holde øje med andre skibe, så man ikke sejler ind i dem. Radar står for Radio Detection And Ranging. Radaren viser andre skibe og måler afstand og retning

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Uddannelsesplan. for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere

Uddannelsesplan. for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere Version 2.0 Dato: 1. marts 2009 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed

Læs mere