Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Transkript

1 Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde samt udvikle funktioner hos den enkelte beboer. Formålet er endvidere at sætte fokus på vigtigheden i, at beboerens egne ressourcer udnyttes og udfordres i alle daglige aktiviteter såsom personlig hygiejne, spisning, påklædning, fritidsaktiviteter og aktiviteter på Aktivitetscentret (ac). Begrebsafklaring COPM: Canadian occupational performance measure. COPM er et reliabelt, responsivt og individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af beboerens egen vurdering (Her personalet) af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er således et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM -vurderingen foretages sammen med beboeren/personalet og former sig som en samtale. COPM anvendes til at: - identificere problemområder indenfor aktivitetsudøvelse - vurdere hvordan beboeren/personalet prioriterer sine daglige aktiviteter - vurdere udøvelse og tilfredshed ift. disse problemområder - måle ændringer i beboeren/personalets opfattelse af egen aktivitetsudøvelse i løbet af ergoterapi-interventionen. Side 1 af 8

2 - COPM fokuserer på beboeren egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for beboeren. CPPF: Canadian Practice Process Framework. Er en arbejdsprocesmodel, som man kan arbejde ud fra i praksis. Daglige aktiviteter: Alle aktiviteter som udføres i løbet af en dag. Herunder personlig hygiejne, påklædning, spisning, fritidsaktiviteter m.m. Baggrund Brande Åcenter er et bo og aktivitetstilbud for voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der er 32 beboere, som er fordelt i 4 huse. Hver beboer har egen lejlighed i direkte tilknytning til fælles opholdsstue og køkken. Der er personale til rådighed 24 timer i døgnet. I tilknytning til boenheden er der et aktivitetscenter (ac), hvor hovedparten af beboerne er visiteret til aktivitetstilbud. Personalet på Brande Åcenter består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælpere og pædagogisk assistenter. Ifølge FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, skal alle mennesker behandles lige. Personer med handicap skal ifølge Danmarks love have samme rettigheder og den samme beskyttelse som den øvrige befolkning. Dette betyder, at udviklingshæmmede skal have mulighed for at leve et meningsfuldt liv med aktiviteter, der giver mening for den enkelte med hensyntagen til beboerens begrænsninger og ressourcer. Vi har oplevet, at beboerne bliver omtalt som så dårligt fungerende, at der ikke ses nogen mulighed for hverken vedligehold eller udvikling af den enkeltes funktioner. Med en god hensigt udfører personalet alle dele i ADL aktiviteterne Side 2 af 8

3 for beboeren uden at give beboeren mulighed for selv at deltage aktivt. Derved bliver beboeren en passiv del af alle hverdagsaktiviteterne og får frataget muligheden for at vedligeholde og udvikle egne færdigheder, hvilket bevirker at beboeren kun kan afvikle. En anden konsekvens af manglende deltagelse er, at de udviklingshæmmede ikke får den nødvendige sansestimulation, som er vigtig for, at de motorisk kan udvikle sig og man kan undgå negativ selvstimulation, som kan være til gene for både beboeren og personalet. En af grundende til passitivitet hos beboeren kan skyldes, at personalet har svært ved at se mulighederne for aktivitet og deltagelse hos den enkelte. Det kan ofte være kendetegnet for personalegruppen, at man lettere kan fokusere på begrænsninger frem for ressourcer. Med denne baggrund ønsker vi at sætte fokus på, at beboerne bliver så aktive og deltagende som muligt i hverdagsaktiviteterne for at opnå størst mulig livskvalitet. Målgruppe Målgruppen på Brande Åcenter er fysisk og psykisk udviklingshæmmede fra 14 år. Beboerens funktionsniveau er meget forskellige. Nogle er mere mobile og selvhjulpne end andre. Deres kognitive udviklingsniveau ligger på mellem 6 måneder til ca. 4 år. Nogle beboere har specielle handicaps som Autisme, Cornelia de Lange, Downs syndrom, mens andre ikke har nogen egentlig stillet diagnose. De fleste har samtidig en eller flere fysiske sygdomme såsom scoliose, epilepsi med mere. Mental retardering (åndssvaghed) defineres ifølge WHO ICD-10 som en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. Mental retardering kan ses sammen med andre psykiske eller fysiske Side 3 af 8

4 tilstande(kilde: WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser-klassifikation og diagnostiske kriterier). Metode Undersøgelser, observationer og metode Til at undersøge beboerne vil vi gøre brug af et udvalgt af følgende undersøgelser alt efter hvad der er relevant for den enkelte: COPM: En interviewguide, der kan bruges til at belyse beboerens aktivitetsproblematikker ved at interviewe personalet, da beboerne ikke selv har et talesprog. CPPF: En arbejdsprocessmodel hvor man analysere de komponenter der ligger til hindring for aktivitetsudøvelsen og hvor man sætter det teoretiske grundlag på for at nå målet. Sanseintegrationsspørgeskema for personer med udviklingsbetingede handicaps: Undersøgelsesredskab hvor man belyser hvilke områder i hjernen man kan stimulere/arbejde med. Bergs balanceskala: Undersøgelsesredskab hvor man tester balanceevne. Parachek: Undersøgelsesredskab hvor screener sanseniveauet. Funktionsundersøgelse: (Dekkers) Funktionsundersøgelse på kropsniveau. ADL-vurdering (ADL-taxonomi): Dokumentationsredskab til at beskrive beboernes aktivitetsformåen indenfor hverdagsaktiviteter. Side 4 af 8

5 Aktivitetsanalyse: Man analyserer den aktivitet beboeren skal udføre for at kunne vurdere beboerens udførelse af den. Man ser på personens kompetencer, sensomotoriske elementer, kognitive elementer samt psykiske elementer. Man deler aktiviteten op i sekvenser, analyserer, vurderer og graduerer aktiviteten så beboeren kan udføre den. Observationer: Observation af beboeren i forskellige aktiviteter og situationer, for at danne et billede af den enkeltes funktionsniveau. Indhold Alle beboere vil blive undersøgt og vurderet af en ergoterapeut og/eller en motorisk pædagogisk assistent(mpa). Vi interviewer kontaktpersonen ud fra COPM en for at komme nærmere ind på beboerens problemstillinger. Herefter udarbejdes der en handleplan for de mål der er blevet sat. Som en del af dokumentationen og arbejdsredskab benyttes videooptagelser og billeder. Hvis der skulle findes andre problemstillinger end dem, som ergoterapeut/mpa kan løse eller arbejde med, så vil vi henvise til andre faggrupper. Det er ikke nødvendigvis alle der bliver tilbudt individuel træning. Individuel træning og gruppe aktivitet er ikke afhængig af hinanden. Der bliver igangsat gruppeaktiviteter på ac. Grupperne vil være dynamiske, og antallet af beboere vil variere i grupperne. Målet for gruppeaktiviteterne vil være individuel for den enkelte beboer. Side 5 af 8

6 Vi har intentioner om løbende at deltage i husmøder, for at holde fast i projektet og følge op på de enkeltes træninger/problemstillinger. Vores forslag vil være, at vi starter med to beboere fra hvert hus, for at projektet/træningen ikke bliver for stor en belastning for hvert enkelt hus. Den praktiske udførelse vil foregå på den måde, at vi i starten af træningsforløbet er inde hos den enkelte beboer mindst en gang om ugen. Over længere tid skal en lille del af øvelsen varetages af det øvrige personale. Træningen skal indarbejdes i dagligdagen, og skal udføres i forbindelse med de daglige aktiviteter. Vi vil evaluere og revurdere de enkeltes forløb løbende, men med en tidsfrist i hver handleplan. Vi er ansvarlige for at klæde personalet på til den daglige træning. Roller og ansvar Marianne, Lilian, Mette (Projektansvarlige): Udføre undersøgelser, interviewe, observere, træne, udfærdige handleplaner og evaluere forløbet. Motivere og klæde personalet på til den daglige træning - Det er hjælp til selvhjælp hvis beboerne kan mobiliseres så vil det f.eks. være nemmere at få dem i tøj. Følge op på den daglige del af træningen og justere til. Opstart og udførelse af gruppeaktiviteter. Dokumentation og evaluering af individuel træning og gruppeaktiviteter. Vidensdeling til hele Brande Åcenter. Liz og Lena: Deltage i gruppeaktiviteter. Igangsætning af massage tilbud. Side 6 af 8

7 Mette sygeplejerske: Bindeled mellem personalet og træningsgruppe Hjælpefunktion i forhold til gruppe aktivitet. Personale i husene og ac: Medvirke i de nødvendig udersøgelser af den enkelte beboers problemstillinger. Udfører den daglige del af træningen, feedback til træningsgruppen. Være positiv og motiveret i tilgangen til projektet. Teamleder: 100% opbakning til projektet Motivationsfaktor til personalet Muliggøre det for personalet at modtage supervision i forhold til projektet. Det er teamledernes ansvar at personalet får udført opgaverne, efter grundig instruktion fra projektgruppen. Prioriteten af projektet er vigtig, for at vi kan se et resultat. Claus: 100 % opbakning til projektet. Info til pårørende. Sælge projektet til kommunen. Tidsramme Projektet forventes at løbe over 1 år med start april Projektet er berammet til 30 t. pr uge, fordelt på 3 medarbejdere. Side 7 af 8

8 Fysiske rammer Undersøgelser og træning vil foregå i beboerens egen lejlighed, i multisalen på ac og i fælles spabade. Evaluering Der vil være en løbende evaluering af beboernes træningsplaner, og af hvordan personalet griber opgaverne an, og støtte i udførelsen. Ved projektets afslutning, vil der være en evaluering af af projektets forløb og hvilket udbytte de enkelte beboere har fået af træningen. Side 8 af 8