INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG"

Transkript

1 INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv procent benzoesyre tilsat i perioden kg eller en halv procent benzoesyre tilsat i perioden 30 kg til slagtning. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN & JULIE KROGSDAHL UDGIVET: 21. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv procent benzoesyre tilsat i perioden kg eller en halv procent benzoesyre tilsat i perioden 30 kg til slagtning. Desuden blev der ikke fundet forskel i forekomsten af maveforandringer mellem de tre grupper. Der var ikke betydende forskelle på indholdet af næringsstoffer i de to anvendte foderblandinger. Sammenholdt med tidligere afprøvninger med benzoesyre til slagtesvin, hvor der for hele perioden er fundet sikker effekt på produktiviteten samt en økonomisk fordel ved brug i startfoderet, giver det anledning til en anbefaling om ikke at tilsætte 0,5 % benzoesyre i slagtesvinefoder udover perioden kg. Afprøvningen blev gennemført i regi af Den rullende Afprøvning og der indgik knap grise i hver af de tre grupper. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv. Der blev fodret ad libitum med tørfoder i rørfoderautomater med drikkenipler i stiadskillelsen samt ekstra drikkekop i hver sti. 1

2 Baggrund Der er foretaget flere udenlandske forsøg med benzoesyre til slagtesvin, forsøg der enten har vist signifikant forbedret daglig tilvækst og fodereffektivitet [1, 2] eller numerisk forbedring i produktivitet uden at denne var statistisk sikker [3]. I sidstnævnte blev der dog fundet en signifikant forbedring af proteinfordøjeligheden ved tilsætning af benzoesyren. I en dansk afprøvning med 0,9 % benzoesyre tilsat foder til slagtesvin blev der fundet en signifikant højere produktionsværdi på 8 % i forhold til kontrolgruppen forårsaget af en forbedret foderudnyttelse på 0,07 FEsv pr. kg tilvækst og en højere daglig tilvækst på 22 gram. Disse produktivitetsforbedringer kunne betale % af den forøgede foderpris ved den daværende pris for benzoesyre [4]. En efterfølgende dansk afprøvning med slagtesvin [5] viste, at iblanding af 0,5 % benzoesyre gav en ligeså stor produktivitetsforbedring som 1 % og ved iblanding af blot 0,5 % benzoesyre var der i afprøvningen med en pris på benzoesyre på 11,50 kr./kg overskud ved tilsætning af benzoesyre. Formålet med indeværende afprøvning var at afgøre, om den positive effekt på produktionsresultaterne (daglig tilvækst og fodereffektivitet), ved at tilsætte benzoesyre til slagtesvinefoder i perioden frem til grisen vejer omkring 60 kg, varer helt til slagtning. I så fald vil tildeling af 0,5 % benzoesyre i en ungsvineblanding, der anvendes fra 30 til 60 kg, være ligeså gunstig og betydeligt billigere pr. produceret gris end tilsætning af benzoesyre i foderet fra 30 kg helt til slagtning. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning under Den rullende Afprøvning. I besætningen produceredes slagtesvin efter FRATS-princippet i ni sektioner. I hver af sektionerne 2-7 var der seks dobbeltstier og i sektion 8 og 9 var der 16 enkeltstier. I sektion 2-7 var der yderst i sektionen to enkeltstier, der ikke indgik i afprøvningen. Sektion 1 fungerede som buffersektion og indgik ligeledes ikke i afprøvningen. I sektion 2-7 var der 1/3 drænet gulv i stierne og en rørfodringsautomat med to drikkeventiler i hver stiadskillelse. Derudover var der en ekstra drikkekop i hver sti. I sektion 8 og 9 var der 1/3 fast gulv samt en rørfodringsautomat med vand i hver sti. Der blev indsat 14 grise pr. sti i sektion 2-7 og 19 grise pr. sti i sektion 8 og 9. Grisene blev indsat i sektionerne ved omkring 7 kg og blev delt ud i mindre flokke på 14 henholdsvis 19 grise pr. sti ved indvejning i forsøg ved omkring 30 kg. Forsøgsopstillingen fremgår af tabel 1. 2

3 Tabel 1. Gruppeinddeling i henholdsvis kontrolgruppen og de to forsøgsgrupper Grupper 1 (kontrol) 2 3 0,5 % benzoesyre 0,5 % benzoesyre Behandling Uden benzoesyre fra 30 til 60 kg fra 30 til 110 kg Der blev sikret ens kønsfordeling samt gennemsnitlig indsættelsesvægt mellem de tre behandlingsgrupper i hvert hold (gentagelse). Efter indvejning i forsøg overgik grisene til slagtesvinefoder. I alle tre grupper blev der fodret med enhedsfoder optimeret efter at opfylde normer for næringsstoffer for perioden kg [6]. Grisene blev fodret ad libitum. Foder Der indgik to enhedsfoderblandinger i afprøvningen; en kommerciel slagtesvineblanding, som var besætningens eget valg, samt en kopi af denne, der var tilsat 0,5 % benzoesyre. Grisene i gruppe 1 blev tildelt foder uden syre i hele vækstperioden. I gruppe 2 fik grisene foder med benzoesyre fra 30 til 60 kg, hvorefter der blev skiftet til foder uden benzoesyre og i gruppe 3 blev grisene tildelt foder med benzoesyre i hele perioden fra cirka 30 kg til slagtning. Fodersammensætningen i de to foderblandinger fremgår af Appendiks 3. Forsøgsværten skiftede under afprøvningen foderleverandør af almindelige kommercielle grunde, således at der de første 10 måneder blev anvendt foder fra ATR (periode 1), mens der i de sidste ni måneder blev anvendt foder fra DLG (periode 2). Foderanalyser Der blev med faste tidsintervaller udtaget foderprøver. Ved hver prøveudtagelse blev der udtaget foder i tre automater. Foderet fra disse tre blev samlet i en samleprøve. Der blev i alt udtaget foderprøver til ni samleprøver af hver af de to foderblandinger. For hver samleprøve blev der udtaget en repræsentativ foderprøve efter TOS-princippet [7]. Foderprøverne blev efterfølgende indsendt til analyse hos Eurofins Steins Laboratorium A/S. Der blev analyseret for indhold af råprotein, energi og benzoesyre i alle ni samleprøver. I fem af samleprøverne blev der analyseret for lysin, methionin og cystin, treonin, calcium, fosfor og fytase. De gennemsnitlige analyseresultater samt de deklarerede værdier fremgår af Appendiks 1. 3

4 Registreringer Indsættelsesvægt og vægt ved mellemvejning og foderskifte blev foretaget på stiniveau. Slutvægt og kødprocent blev registreret ud fra slagteriafregning. Døde, antibiotikabehandlede samt udtagne grise blev ligeledes registreret. Mavesundheden blev registreret ved udtagning af maver fire gange i den periode, hvor grisene blev slagtet. Der blev i alt udtaget 100 maver af hver gruppe. Maverne blev efterfølgende sendt til USKanalyse på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Definition og beskrivelse af maveindeks fremgår af Appendiks 2. Statistik og hypotese Hypotesen var, at tilsætning af 0,5 % benzoesyre i tørfoder til slagtesvin i starten af vækstperioden øger produktionsværdien med 40 kr. pr. stiplads pr. år i hele vækstperioden i forhold til en foderblanding uden benzoesyre (gruppe 2 mod gruppe 1). Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter for hele slagtesvineperioden. Variablerne Vægt ved indsættelse, Vægt ved mellemvejning, Slagtevægt, Daglig tilvækst, Foderoptagelse, Foderudnyttelse, Kødprocent, Produktionsværdi pr. gris og Produktionsværdi pr. stiplads blev analyseret for hele perioden fra indsættelse til slagtning. Produktivitetsparametrene Daglig tilvækst, Foderoptagelse og Foderudnyttelse blev derudover også analyseret for perioden før mellemvejning og perioden efter mellemvejning. Ovenstående variabler er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med faktoren Gruppe som systematisk effekt og Hold som tilfældig effekt, og der er i alle analyser korrigeret for indsættelsesvægt (dog ikke for variablen Vægt ved indsættelse ). Ved signifikant effekt af Gruppe afrapporteres med parvissammenligning fra LS means statement. For variablerne Døde og Døde og udtagne samt Behandlingsdage pr. gris og Pct. stier flokbehandlet er der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS, hvor faktoren Gruppe indgik som systematisk effekt og Hold indgik som tilfældig effekt, og der blev korrigeret for indsættelsesvægt. Variablerne Andel maver med indeks 6-10 og Andel maver med indeks 8-10 blev analyseret med logistisk regression ved hjælp af proc glimmix i SAS. 4

5 Resultater og diskussion Foderanalyser I Appendiks 1 ses de analyserede værdier i de tre foderblandinger. Indholdet af benzoesyre i kontrolfoderet var som planlagt stort set ikke-eksisterende. I forsøgsfoderet var det gennemsnitlige indhold mg/kg mod de planlagte mg/kg svarende til 88 % af det planlagte. Effekten af benzoesyre forventes at aftage gradvist med faldende koncentration. I en tidligere afprøvning, hvor indholdet af benzoesyre var 93 % af de planlagte mg/kg [5], blev der opnået en signifikant sikker effekt på både tilvækst og fodereffektivitet, hvorfor det forventes, at niveauet i indeværende afprøvning var højt nok til at give effekt. Forskellen mellem kontrol- henholdsvis forsøgsfoderet på indhold af de øvrige målte næringsstoffer var beskedne bortset fra fosfor- og fytaseindholdet (Appendiks 1), hvor der blev fundet et højere indhold af både fosfor og fytase i kontrolfoderet. Der har derfor været et højere indhold af fordøjeligt fosfor i kontrolfoderet (vurderet til 2,9 g fordøjeligt fosfor/fesv) end i forsøgsfoderet (vurderet til 2,6 g fordøjeligt fosfor/fesv). Det vurderes dog, at indholdet af fordøjeligt fosfor har været så højt også i forsøgsfoderet, at det ikke har haft indflydelse på afprøvningens resultat. Produktionsresultater. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Der var i besætningen en lav dødelighed og der var ikke forskel i dødelighed mellem grupperne. I perioden fra 30 til 60 kg blev der målt en statistisk sikker større tilvækst i gruppe 2 og 3, der fik tildelt benzoesyreholdigtfoder sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ligeledes en større foderoptagelse i disse to grupper, mens der ikke var forskel i foderudnyttelse mellem de tre grupper. I perioden fra 60 kg til slagtning var der en statistisk sikker større foderoptagelse og daglig tilvækst i gruppe 3 end gruppe 1 og gruppe 2. Derimod var foderudnyttelsen ringest i gruppe 3 og det samme var tilfældet med kødprocenten. For hele perioden var foderoptagelse og tilvækst størst ved tilsætning af benzoesyre, mens der ikke var forskel på foderudnyttelsen mellem de tre grupper. For hele perioden var der ikke forskel på produktionsværdien mellem de tre grupper. I to tidligere afprøvninger med benzoesyre til slagtesvin [4, 5] blev der derimod fundet statistisk sikker forbedring af produktionsværdien ved tilsætning af benzoesyre både i koncentrationen 1,0 % og koncentrationen 0,5 %. I den første af afprøvningerne blev enhedsfoder med 0,9 % benzoesyre sammenlignet med kontrolfoder uden benzoesyre [4]. Der var sikker positiv effekt på produktionsværdien set i hele perioden. Den forbedrede produktionsværdi blev opnået ved en forbedret tilvækst samt en bedre 5

6 foderudnyttelse, mens der ikke var forskel i foderoptagelser eller kødprocent. Det blev i afprøvningen ikke undersøgt, hvordan effekten var i delperioder såsom kg eller 60 kg til slagtning. I den anden tidligere afprøvning med benzoesyre til slagtesvin [5] blev resultatet opgjort både for perioden kg, perioden 70 kg til slagtning samt perioden 30 kg til slagtning. Der var både en gruppe med 1,0 % benzoesyre og en gruppe med 0,5 % benzoesyre. Som i indeværende afprøvning blev der set den største positive effekt af benzoesyre på tilvæksten i startperioden. Efter mellemvejning blev der kun fundet sikker effekt ved 1,0 % benzoesyre i modsætning til indeværende afprøvning, hvor der var sikker effekt ved en tildeling på 0,5 % benzoesyre. I den pågældende afprøvning blev der fundet positiv effekt på både foderoptagelse og foderudnyttelse ved både 1,0 % og 0,5 % benzoesyre, men kun frem til mellemvejning. Der blev ligeledes registreret et fald i kødprocenten ved tilsætning af benzoesyre, som også ses i indeværende afprøvning. 6

7 Tabel 2. Produktionsresultater Gruppe P-værdi Antal stier, stk Grise ved indsættelse, stk Grise ved afslutning, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,4 32,4 32,6 0,736 Vægt ved mellemvejning, kg 62,6 a 64,6 b 64,6 b <0,0001 Slagtevægt, kg 88,3 a 88,5 a 89,1 b 0,003 Døde, % 0,4 0,6 0,6 0,778 Døde og udtagne, % 1,2 1,1 1,4 0,780 Periode 1, fra 30 kg til cirka 60 kg Daglig tilvækst, g/dag 964 a 1028 b 1024 b <0,0001 Daglig foderoptagelse, FEsv/gris/dag 2,19 a 2,33 b 2,34 b <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,27 2,27 2,28 0,163 Periode 2, fra cirka 60 kg til slagtning Daglig tilvækst, g/dag 1059 a 1052 a 1084 b <0,0001 Daglig foderoptagelse, FEsv/gris/dag 3,24 a 3,24 a 3,36 b <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 3,06 a 3,08 ab 3,10 b 0,026 Hele perioden fra indsættelse til slagtning Daglig tilvækst, g/dag 1021 a 1041 b 1059 c <0,0001 Daglig foderoptagelse, FEsv/gris/dag 2,83 a 2,88 b 2,95 c <0,0001 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,77 2,76 2,78 0,132 Kødprocent 60,8 a 60,7 a 60,5 b 0,001 Produktionsværdi, kr./gris ,591 Produktionsværdi, kr./stiplads ,305 Produktionsværdi, kr./stiplads, indeks* ,305 * Den mindst sikre forskel i produktionsværdiindeks blev estimeret til at være 2,9 indekspoint Der var i indeværende afprøvning i besætningen som helhed en høj forekomst af maver med forandringer defineret som maver med indeks 6 eller højere. Der var dog ikke forskel på forekomsten af maveforandringer imellem de tre grupper, som det fremgår af tabel 3. Tildeling af benzoesyre i koncentrationen 0,5 % ser derfor ikke ud til at øge forekomsten af maveforandringer. I en tidligere afprøvning blev der fundet en øget forekomst af maveforandringer ved brug af benzoesyre i koncentrationen 1,0 % [5]. I omtalte gruppe indgik ligeledes en gruppe, hvor der var tilsat 0,5 % benzoesyre til foderet, men der blev ikke lavet maveundersøgelser på grise fra denne gruppe. Besætningen i indeværende afprøvning blev midt i afprøvningen smittet med PRRS, der muligvis har været med til at øge forekomsten af maveforandringer. Tilstedeværelsen af PRRS var således sammenfaldene med en kraftig stigning i forekomsten af blege, utrivelige grise samt af akutte dødsfald, hvor obduktion viste, at dødsårsagen var akut blødende mavesår. 7

8 Tabel 3. Mavesårsindeks Gruppe P-værdi Antal maver undersøgt Gennemsnit mavesårsindeks 6,9 7,1 6,7 - Maver med indeks 6-10, % 89,4 92,2 85,4 0,164 Maver med indeks 8-10, % 47,7 50,3 42,7 0,391 Konklusion Der blev i denne afprøvning ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem de to grupper, der fik foder tilsat benzoesyre i henholdsvis perioden kg henholdsvis 30 kg til slagtning. Der blev ligeledes ikke fundet forskel mellem kontrolgruppen uden tilsat benzoesyre samt de to grupper, hvor benzoesyre var tilsat. På baggrund af resultaterne fra afprøvningen anbefales det kun at tilsætte 0,5 % benzoesyre i slagtesvinefoder i perioden kg. Referencer [1] Guingand, N.; Demerson, L.; Broz, J. (2005): Influence of adding 0.5 or 1 % of benzoic acid to the feed of growing-finishing pigs on ammonia emission and performance. ISAH Warsaw, Poland. Vol 1. Pp [2] Van der Peet-Schwering, C. M. C.; Verdoes, N.; Plagge, J. G. (1999): Influence of benzoic acid in the diet on performance and urine ph of growing/finishing pigs. Research Institute for Pig Husbandry, Rosmalen, Holland. Report P pp. [3] Bühler, K.; Wenk, C.; Broz, J.; Gebert, S. (2006): Influence of benzoic acid and dietary protein level on performance, nitrogen metabolism and urinary ph in growing-finishing pigs. Archives of Animal Nutrition, vol. 60, no. 5, pp [4] Holm, M. (2010): Benzoesyre til slagtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [5] Holm, M. & Anderson, M.L. (2012): Benzoesyre gav højere produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [6] Tybirk, P., Sloth, N.M, Kjeldsen, N., Shooter, L. (2016): Normer for næringsstoffer. SEGES Svineproduktion. [7) Jørgensen, Lisbeth (2015): Udtagning af foderprøver. Viden, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Tommy Nielsen, SEGES Svineproduktion og Jens Ove Hansen, JOH Consult. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 8

9 Appendiks 1 Deklareret samt analyseret gennemsnitligt næringsstofindhold i kontrolfoder og forsøgsfoder tilsat benzoesyre. De deklarerede værdier, der er hentet fra indlægssedlerne, er et gennemsnit af 33 indlægssedler Kontrolfoder uden benzoesyre (Gr. 1) Forsøgsfoder tilsat 0,5 % benzoesyre (Indgår i Gr. 2 og Gr. 3) Analyseret værdi er gns. baseret på følgende antal analyser Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Råprotein, % 15,5 15,7 15,5 15,6 9 FEsv pr.100 kg basis EFOSI analyseret* - 102,8-102,6 Hver 9 analyser for de parametre, der indgår i beregning af FEsv Calcium, g/kg 6,8 6,9 6,8 6,9 4 Fosfor, g/kg 5,0 5,7 5,0 5,2 4 Lysin, g/kg 9,3 9,0 9,3 9,0 4 Methionin, g/kg 2,8 2,6 2,7 2,5 4 Treonin, g/kg # 6,3 6,3 6,2 6,2 4 Fytase, FYT/kg Benzoesyre, mg/kg # 55 55, * FEsv deklareret basis i-faktor er angivet i Appendiks 3 Disse deklarerede værdier er et gennemsnit af deklareret værdi på indlægssedler i periode 1 henholdsvis periode 2, idet der blev skiftet foderleverandør undervejs i afprøvningen # Disse deklarerede værdier er hentet fra produktkort 9

10 Appendiks 2 Definition og beskrivelse af maveindeks Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse Ingen synlig forhorning 0 Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven Ingen erosioner eller sår er hvid, blank, glat og smidig. Ingen ardannelser 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden evt. med Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, blødning. hvis de er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er sammen. dybtgående 8 Eller Ardannelse med tydelig fibrosering Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm Ar: Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv 9 (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 10

11 Appendiks 3 Deklareret fodersammensætning og indhold af næringsstoffer ud fra firmaproduktkort Råvarer Forsøgsfoder med benzoesyre, periode 1 (%) Forsøgsfoder med benzoesyre, periode 2 (%) Kontrolfoder uden benzoesyre, periode 1 (%) Kontrolfoder uden benzoesyre, periode 2 (%) Triticale 34,66-35,82 - Byg 25,00 30,04 25,00 29,96 Hvede, oprevet - 20,00-20,00 Hvede - 13,60-13,10 Sojaskråfoder, afsk. 10,90 11,00 10,40 10,90 Rug 10,00 10,00 10,00 10,00 Hvedeglutenfoder 8,70-8,50 - Solsikkeskråfoder, 7,00 8,00 7,00 8,00 afskallet Havre - 2,00-2,00 Calciumkarbonat 1,30 1,26 1,30 1,27 Palmefedt 0,30 1,10 0,30 1,10 Benzoesyre 0,50 0, Sukkerroemelasse - 0,50-0,50 Stensalt 0,50 0,49 0,50 0,49 Monocalciumfosfat 0,27 0,44 0,28 0,41 L-Lysinsulphat 0,56 0,43 0,58 0,43 Hvedeklid - 0,20-1,40 Vitaminforblanding 0,20 0,20 0,20 0,20 Treonin 98 % 0,09 0,09 0,10 0,09 Fytaseenzym, - 0,05-0,05 E4a1640 E-vit opblandet i - 0,04-0,04 hvedestrømel Xylanaseenzym, - 0,04-0,04 E4a11 DL-Methionin 0,02 0,02 0,02 0,02 11

12 Analytiske bestanddele Forsøgsfoder med benzoesyre, periode 1 Forsøgsfoder med benzoesyre, periode 2 Kontrolfoder uden benzoesyre, periode 1 Kontrolfoder uden benzoesyre, periode 2 FEsv pr. 100 kg (FEsv) basis i-faktor I-Faktor, % 92, ,0 91,9 Råprotein, % 15,4 15,6 15,3 15,7 Råfedt, % 2,7 3,3 2,7 3,3 Træstof, % 4,9 4,2 4,9 4,3 Råaske, % 4,8 4,6 4,8 4,6 Vand, % - 14,1-14,1 Lysin, g/kg 9,3 9,2 9,3 9,2 Methionin, g/kg 2,7 2,7 2,8 2,7 Calcium, g/kg 6,6 6,9 6,6 6,9 Fosfor, g/kg 5,2 4,7 5,2 4,7 Natrium, g/kg 2,1 2,1 2,1 2,1 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

Skjoldborg teststation

Skjoldborg teststation Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1112 Fodring med 100 % danskproducerede proteinkilder (26,5 % hestebønner og 12 % rapskager) til slagtesvin reducerede produktionsværdien pr.

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere