Juridiske argumenter for Icesave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juridiske argumenter for Icesave"

Transkript

1 Juridiske argumenter for Icesave Lárus L. Blöndal og Stefán Már Stefánsson I Indledning. Island bør overholde alle sine internationale forpligtelser. Det indebærer imidlertid ikke, at man fraskriver sig retten til at danne sig en mening om, hvilke forpligtelser Island har, at kæmpe for dem og løse meningsforskelle ad juridisk vej, hvis det er nødvendigt. Lov nr.1/2010 om statsgaranti på lån fra Forsikringsfonden for kontoindehavere og investeringer,(ændring af lov nr. 96/09), giver hjemmel til finansministeren til, på statens vegne, at tage ansvaret for disse lån. Overenskomsterne med englændere og hollændere, som er involverede, bærer ikke præg af, at man har taget tilstrækkeligt hensyn til alle juridiske synspunkter. Hvis man går ud fra det standpunkt, at den islandske stat skal påtage sig ansvaret for briternes og hollændernes krav, uden at være ansvarlig, må det ansvar begrænses, så der ikke bliver fare for, at ansvaret kan volde unødig skade eller sågar den islandske stats bankerot. Det er derfor nødvendigt at gennemgå de juridiske argumenter i denne sag. Internationale forpligtelser tager udelukkende hensyn til juridiske argumenter og intet andet. Hvis de argumenter ikke foreligger eller er tvivlsomme, kan det under ingen omstændigheder være ansvarligt, at den islandske stat påtager sig diverse krav, som volder uretmæssige skader, eller bringer landets suverænitet i fare. I de følgende afsnit bliver der givet en sammendraget oversigt over vores vigtigste juridiske argumenter for løsning af konflikten om Icesafe, således som vi har præsenteret dem i løbet af de sidste måneder i i alt ni artikler i den islandske avis Morgunblaðið. I afsnit II vil vi debattere, hvorvidt den islandske stat er ansvarlig for tilgodehavender i de islandske bankers filialer i udlandet efter de islandske bankers kollaps, på grundlag af direktiv 94/19 om indlånsforsikringssystemer. I afsnit III analyseres, hvorvidt den islandske regering har diskrimineret indehavere af konti i de islandske bankers filialer i udlandet og af den grund er blevet erstatningsspligtig. I afsnit IV diskuteres, hvorvidt EU eventuelt er erstatningspligtig på grund af det indførte direktiv om indlånssikkerhedssystemer, og i afsnit V belyses det nærmere, om den overenskomst, der nu er lagt frem i forbindelse med den føromtalte lov, evt. kan indeholde brud på den islandske stats grundlov. Undertegnede, samt fhv. professor, Sigurður Líndal, har skrevet en publikation om dette. Det skal nævnes, at efter at artiklerne blev publicerede, er Lissabon-traktaten trådt i kraft, og det har medført ændringer på nogle af EU s overenskomster, som der henvises til. Der er dog ikke grund til at ajourføre afsnittene af denne grund. II Om den islandske stats ansvar på grundlag af direktiv 94/19 om indlånssikkerhedssystemer. Vores konklusion er, at den islandske stat ved evt. bankerot ikke er ansvarlig for bankkontoejeres konti i islandske bankers filialer i udlandet. Ansvaret ligger udelukkende hos det

2 forsikringssystem som er i Island, nemlig Tryggingarsjóður innistæðueigenda og fjárfesta. Fonden er, ifølge loven, en selvejende institution. Desuden påpegede vi, at de nævnte forsikringssystemer var i fuld overensstemmelse med direktiv nr.94/19/eu om indlånsforsikringer. Disse konklusioner bygger især på følgende: 1. Det er ikke forsikringssystemernes opgave, ifølge direktivet, at påtage sig bankers totalkollaps, som det skete her til lands. Hvis det havde været meningen, skulle der have været indbetalt gigantiske beløb til forsikringsfonden, f.eks. i året 2008, hvor det drejede sig om flere snese procenter af det års indlån. Den førnævnte konklusion byggede på det sidste stykke af paragraf 24 i direktivets indledning. Paragraffen handler om finansiering af indlånsforsikringssystemer, set ud fra det synspunkt, at finansieringen ikke må være til fare for balancen i vedkommende banksystem. Balancen i det islandske banksystem var netop i fare under disse omstændigheder. Finansieringen skulle have været gigantisk. Derfor har man måttet gå ud fra, at direktivet kun handlede om middelmådige skader, således at indbetalinger til forsikringsfonden ikke bragte vedkommende banksystem i fare. Bankkollapsets betydning for indlånsforsikringssystemerne vil blive nærmere omtalt senere i denne artikel. 2. Det blev påpeget, at der fandtes bestemte regler om indbetalinger i fonden i henhold til lov nr. 98/1999 om indlånsforsikringer og forsikringssystemer for investeringer. Indlånsafdelingernes totalformue skulle være minimum 1% af foregående års sikre indlån i handelsbanker og sparekasser. Der var ingen klausuler i de pågældende direktiver om, hvordan fonden burde finansieres med undtagelse af, at finansforetagendet selv bør sørge for finansieringen. Man må gå ud fra, at disse regler i de islandske love er blevet offentliggjort for OECD-banktilsynet i overensstemmelse med førnævnte direktiv. Så vidt vides er der ikke fremkommet nogen indvendinger. Derfor må man mene, at vedtagelsen har været korrekt, hvad dette angik. Det er også oplyst som bekræftelse af dette, at forsikringssystemernes finansiering er forskellige inden for OECD. Det vil blive omtalt senere. 3. Det blev påpeget, at hvis reglerne om direktivet blev tolket på den måde, at førnævnte beløb fuldt ud skulle tilbagebetales til bankkontoejere på trods af situationen, kunne det volde små nationer enorme finansielle forpligtelser, som var til fare for deres selvstændighed. De små nationer vil være i større fare end de store, fordi de smås bankinstitutioners ekspansion vil have meget nemmere ved at kanalisere en meget stor del af vedkommende lands indtægter end de store nationers. Denne forskel mellem mindre og større stater i forbindelse med risikoen ved ekspansion kan hverken være tænkt som formålet eller resultatet af direktivet. 4. Endelig var det bemærkelsesværdigt, at der intet sted i direktivet nævnes de deltagendes staters specielle ansvar over for forsikringsfondens forpligtelser, f.eks. i forbindelse med de ECU, som nævnes i dens paragraf 7. Tværtimod siges det i indledningen til direktivet, at de deltagende stater ikke er ansvarlige over for bankkontoejere, hvis de har oprettet et indlånssystem i overensstemmelse med direktivet. Alt i alt viser disse argumenter, at den islandske stat intet ansvar har for indlån i indenlandske bankers satellitafdelinger ved deres kollaps. Statens ansvar kan derfor ikke begrundes med, at de

3 nævnte direktiver er blevet brudt. Statens ansvar, i forbindelse med det nævnte direktiv, kan kun handle om at indføre regler om det og have tilsyn med, at man opfylder forpligtelser i henhold til direktivet. Hvis staten ikke har opfyldt sin pligt, kan den gøres ansvarlig for erstatning, hvis reglerne om erstatningsansvar ellers er blevet overholdt. Statens ansvar når ikke længere end hertil. I denne forbindelse bør det nævnes, at man har drøftet, hvilken betydning dommen fra OECDdomstolen i sag C 220/02 vil have. Det britiske advokatfirma, Michon de Reya, behandler denne sag i en redegørelse. Sagen handler ikke direkte om det emne, som vi her drøfter. Derimod nævner dommen de pågældende nationers forpligtelser til at stifte en forsikringsfond og nævner i den forbindelse, at deres forpligtelser kun dækker...to the introduction and proper functioning of the deposit guarantee scheme... Men der findes ingen vejledninger i dommen om hvad en proper functioning er. Derfor er det vores opfattelse, at denne dom har begrænset betydning, når man vil definere, hvilke krav der stilles til medlemsnationerne, når der stiftes forsikringsfonde. Men dommen synes at bekræfte, at hvis man har båret sig rigtigt ad med at stifte en indlånsforsikringsfond, så har medlemsnationen ikke ansvar for bankkontoerne. Dette er i overensstemmelse med direktivets beskrivelse, som før nævnt. Det bør understreges i denne sammenhæng, som det fremkom i afsnit 2, at den islandske indledning blev introduceret i overensstemmelse med direktivets regler, uden at der fremkom nogen indvendinger. Som yderligere argumenter for den overbevisning, at den islandske stat ikke er ansvarlig for bankkontoerne i de islandske bankers filialer, skal nævnes, at Frankrigs bankkommission i år 2000 skrev en oversigtsrapport om Frankrigs nationalbank. Jean Claude Tricket var dengang formand for bankkommissionen. Han er nu bankdirektør for Den europæiske Centralbank. Rapporten beskriver en fransk lov fra 1999 vedrørende ændringer i fransk banklovgivning siden 1994, hvor direktiv 94/19 EU om indlånsforsikringssystemer blev fremsat. I denne rapport står der følgende på side 187 i engelsk oversættelse: "Although the goal of enhancing the stability of the banking system was clearly stated, the system introduced in France, as in most countries possessing formal deposit guarantee schemes, was not meant to deal with systemic crisis, for which other measures are needed. Ifølge dette anså Frankrigs nationalbank, at den franske lov om indlånsforsikringssystemer ikke ville omfatte bankkollaps, men at man i de tilfælde måtte finde andre midler til at behandle det. Af det her fremkomne kan man også konkludere, at franskmændene har den mening, at de har indført den førnævnte franske lovgivning helt i overensstemmelse med direktiv nr. 94/09, for ellers havde de ikke lovgivet på ovennævnte måde. Her kan også nævnes bestyrelsens pressemeddelelse fra efteråret 2008.(1) Deraf fremgår det, at medlemsstaternes indlånsforsikringssystemer er forskellige, og at medlemslandene frit kan vælge det system, der passer bedst til deres banksystem. I nogle af systemerne betaler man samtidig af indlånene, i andre betales der bagefter. Det viser sig også, at man har gjort forsøg med indlånssystemerne med henblik på at tage højde for både større og mindre bankkatastrofer. Det viste sig, at de fleste systemer var i stand til at imødekomme middelmådige skader. Det viser sig også, at bestyrelsen nu arbejder på bestemte ændringer, især på at forhøje det minimale ansvar.

4 Det bør også erindres, at i efteråret 2008 besluttede irerne, at de to følgende år skulle statsansvar øges til de forsikringer, som Forsikringsfonden for indlån ydede deres bankkontoejere. Den irske forsikringsfond svarer til den, vi har her i Island. Denne beslutning nåede dog kun til seks irske banker. Englænderne og flere medlemslande mente, at irernes beslutning var ulovlig, da dette indebar statsstøtte, som gjorde bankernes konkurrenceevne i EU skæv. Dette berørte almene konkurrencemuligheder inden for bankerne i Europa, og ikke mindst irerne, da ikke alle banker fik denne statsgaranti. Denne sag er nu ved at blive undersøgt hos EU. Ganske vist har de stater, som hårdt kritiserede den irske beslutning, påbegyndt statsgaranti helt eller delvist for indlån i forbindelse med bankerotten. Her kan henvises til bl.a. Bloomberg nyhedsbureauet, som fortalte nyheder bl.a. den 1. okt og Independent nyhedsbureauet, som behandlede sagen en dag senere, samt Guardian d.5. okt Dette viser den holdning, at de største medlemsstater i EU i slutningen af september 2008 mente, at det ikke var lovligt at sikre indlån med statsgaranti, idet det påvirkede konkurrenceevnen på finansmarkedet. Konklusionen er derfor den, at Frankrigs centralbank og EU s bestyrelse begge har givet udtryk for, at direktivet ikke kan være egnet til at imødekomme så store ulykker som bankkollaps. Nogle stater har desuden fremsat forbehold om lovligheden af at give statsgaranti som tillæg til den forsikring, som indlånsforsikringssystemerne giver. III Om forskelsbehandling på grundlag af nationalitet De argumenter er blevet fremsat, at bankkontoejere i islandske bankers filialer i udlandet er blevet diskriminerede, og at det skulle skabe erstatningsansvar. Vores mening er, at dette ikke er korrekt. Vi bygger vores konklusioner på følgende omstændigheder og synspunkter: Fandtes der diskriminering i bankkontoejernes fortrinsret i de gamle banker? Med lovens 6. paragrafdirektiv nr. 125/2008 (nødloven) blev det oplyst, at ved skifte af finansforetagenders bo, skal krav vedrørende bankkontoindehavere ifølge loven om forsikringer for indehavere og forsikringssystem for investeringer have de samme rettigheder ifølge 1. paragraf punkt 112 i konkursloven. Dette betyder, at bankkontoejeres krav i finansforetagender bliver prioriteret og udbetalt fra boene, inden almene krav fra almene kreditorer bliver behandlede. De pågældende regler om prioritet gælder alment, så de gælder både for indehavere i Island og i filialer i udlandet. Klausulen medfører således ikke diskrimination af udenlandske kontoindehavere, for de er ligestillede med de islandske med hensyn til deres retslige stilling inden for de gamle banker. Fandtes der en diskriminering i regeringens beslutning om at nationalisere bankerne? I nødlovens 3. paragraf 1.afsnit tog man højde for, at staten kunne stifte aktieselskaber til at overtage driften af finansforetagender. Ifølge denne hjemmel overtog den islandske stat fuldstændig banken Glitnir hf, banken Kaupthing hf og banken Landsbanki Islands a/s i efteråret 2008, ifølge finanstilsynets afgørelse.

5 Med finanstilsynets konstitutionelle afgørelse blev bankerne i Island fjernet fra de gamle banker og der blev stiftet nye aktieselskaber i offentlig eje. Med dem fulgte konti i bankerne, hvad enten disse konti tilhørte islandske eller udenlandske bankkunder. Det drejer sig om aktieselskaber, som på ingen måde får statsgaranti. Der vil blive betalt fuld pris for den del, som blev overtaget, sådan at nettoprisen indgår i de gamle bankers bo og kommer til uddeling på almindelig vis. Man må gå ud fra, at kontoindehaverne i de nye banker fortrinsvis er personer og foretagender, som bor og arbejder eller har virksomheder her i landet. Det er en betingelse for ethvert suverænt lands eksistens, at det har bankforetagender, som der er tillid til, og at de har den opgave at opbevare, forrente og formidle penge til opgaver indenlands. En suveræn stat kan knap bygges og drives på andre præmisser. Man kan spørge, om kontoindehavere i islandske bankfilialer i udlandet er blevet diskriminerede med førnævnte aktion i forhold til kontoindehavere i de samme banker i Island. Det skal så først nævnes, at stater er selvstændige medlemmer, både ifølge OECD s og EU s love, og de danner grundlag for landenes forhandlinger. På den måde er nationalstaters rettigheder og eksistens beskyttet i forhandlinger om OECD og EU. Overenskomsten må anses for en forhandling mellem selvstændige stater og EU. Det princip gælder, at de institutioner, der følger denne overenskomst, ikke kan tiltvinge sig magt udover den, som de har ifølge den pågældende overenskomst. Ifølge Maastrichtoverenskomsten bør EU tage hensyn til medlemsstaters særpræg og regeringsform. Samtidig tages der også højde for medlemsstaters eksistens på mange måder. Disse synspunkter gælder især for de OECD/EU stater, der ikke har deltaget i den sammensmeltning, som EU arbejder hen imod. Dette medfører, at det er tilladeligt og lovligt at tage hensyn til de synspunkter, som drejer sig om vigtige finansielle interesser hos et medlemsland, uden dermed at tage hensyn til finanserne hos et andet medlemsland, hvor sådanne synspunkter ikke egner sig. Det er derfor klart, at hver stat har en overordnet ret til at forsvare sin eksistens, hvad enten det er i forbindelse med forhandlingerne om EU eller OECD. Konklusionen af disse overvejelser er, at den islandske regerings førnævnte indgreb blev anset for nødvendige for at beskytte og vedligeholde banksystemet. Dette havde ikke været muligt, hvis der samtidig også måtte tages ansvar for kontoindehavere i filialer i udlandet. De, som dér var kontoindehavere, var på ingen måde i samme interessefællesskab med Island som kontoindehavere i selve Island. Der er stor sandsynlighed for, at indehaverne i udlandet simpelthen havde tømt deres konti, hvis reglerne også havde dækket dem, og på den måde ødelagt hele banksystemet i Island. Selvfølgelig kunne man ikke forlange, at udenlandske kontoindehavere skulle have hævet indestående beløb i islandske kroner og brugt dem her i landet på samme måde som kontoindehavere i Island. Hovedprincippet er, at kontoindehavere i filialer i f.eks. Storbritannien og Holland ikke har islandsk tilknytning på samme måde som mennesker og virksomheder, som er til huse her, f.eks. investeringsfirmaer, sociale foretagender, skattevæsenet m.m.

6 Det fører os til den konklusion, at kontoindehavere i de islandske bankers filialer i udlandet var i en anden situation end dem, der var kontoindehavere her til lands. Deres retslige stilling kunne med andre ord ikke sammenlignes. Dette medfører, at der ikke var tale om diskriminering ved førnævnte indgreb. Her bør tilføjes, at det er godt kendt i EUretten, at de indgreb, der på grund af national nödvendighed i almen tarv bliver foretaget godt kan blive godkendt trods det,at de indebærer diskriminering. Der kan nævnes mange domme fra EU-domstolen som bevis. Der er ingen tvivl om,at det er nok til at berettige afvigelse fra det pågældende princip. hvis man når til den konklusion, at den islandske stat stod over for økonomisk konkurs. Forudsætningerne for afvigelserne beror dog altid på, at man handler med måde. Det er meget svært at se, at der fandtes en mildere udvej i den situation. Man bør også være opmærksom på, at ifølge EU-domstolens domspraksis vurderer medlemsstaterne selv til dels, om de førnævnte betingelser er blevet opfyldt. Det er vel tvivlsomt, om en domstol kan vurdere, hvilke indgreb der skal til for at forhindre en hel nations økonomisk kollaps. Fandtes der en diskriminering i regeringens erklæring om statens garanti for betaling til bankkontoejere? Statsministeren afgav den erklæring sent på året 2008, at den islandske stat ville sikre bankkontoejere i Island deres indestående beløb på deres bankkonti. Erklæringen, der blev givet rækker ud over den islandske stats ansvar og skulle formodentlig sikre, at den islandske indlånsvirksomhed kunne fortsætte i fremtiden og prøve på at vedligeholde den almenes borgers vilje til opsparing, sikre finansiel balance og forhindre finansiel konkurs. Det vigtigste her er trods alt, at ministerens erklæring i denne sammenhæng ikke er forpligtende i det den hverken blev efterfulgt med lovgivning (Den kræver godkendelse i finansloven, tillægsbevillingsloven eller den almene lov.) eller blev vedtaget på en eller anden måde. Tværtimod må kontoindehavere i de,,nye banker finde sig i, at bankerne bliver drevet i form af aktieselskaber og ansvaret hovedsaglig begrænset til deres foreningers betalingsevne. Statens førnævnte erklæring falder af den grund hverken under paragraf 4 i OECD s overenskomst eller andre klausuler om,,firkant frihed. I vores forrige artikler har vi også været af den mening, at sådanne erklæringer ikke ville høre under paragraf 4. Den diskussion bliver ikke gentaget her. Konklusion Det må være klart af det, der her er blevet sagt, at de fremkomne synspunkter, om, at den islandske regerings diskriminering over for bankkontoejeres kontobeløb i de islandske bankers filialer i udlandet har skabt betalingspligt, ikke er korrekte. Dette gælder både med hensyn til nødloven, regeringsafgörelser i forbindelse med banksystemets genoprejsning og ministerielle erklæringer om statsgaranti for bankkonti. IV

7 EU s eventuelle erstatningsansvar på grund af direktiv nr. 94/19 om indlånsforsikringer. Om retmæssige forventninger til EU-retten. Reglen om retssikkerhed er en af EU-rettens hovedregler. Dens grundlag indebærer krav om, at lovgivningen er klar og forudsigelig. Hovedreglen om retmæssige forventninger er en anden regel, som har tilknytning til hovedreglen om retssikkerhed. Disse to hovedregler er en del af de uskrevne hovedregler i forbundsloven og er som sådan blevet godkendt i domme fra EU s domstol. EU s institutioner er bundet af denne rets hovedregler ligesom andre regler i forbundsretten. Hovedargumenterne for dem er, at de, som må følge forbundslovens regler, må have garanti for, hvad lovgivningen indebærer, så de kan lægge planer om deres handlinger på handelsmarkedet frem i tiden. Det er en vigtig forudsætning i for investeringsfirmaer, at de er i stand til at planlægge frem i tiden. Det medfører, at der stilles stenge krav om præcis lovgivning på dette område, så man kan forhindre retsusikkerhed og bidrage til effektiv handel. En hver, som er ansat inden for forretningslivet, kan derfor efter omstændigheder stole på princippets ansvar om retmæssige forventninger, hvis EU-unionen har givet en eller anden form for forventninger om bestemte emner. Både løfter, vejledninger, rundskrivelser og andre dokumenter fra institutioner kan være egnede til at vække sådanne forventninger. Det kan derfor siges alment, at betingelsen for, at princippet træder i kraft er, at bestemte forventninger er blevet skabt, som følge af aktioner hos unionens institutioner. Derfor må der være årsagssammenhæng imellem dem. Man må også regne med, at betingelserne for retmæssige forventninger kun bliver opfyldt, hvis de pågældende forventninger er retmæssige, dvs., at de er konkret retfærdige. Her bliver hovedsammenligningsgrundlaget et spørgsmål om, hvorvidt en ærlig mand med almen erfaring og kendskab havde været i stand til at tage sine beslutninger ud fra disse forventninger. I EU-retten er man opmærksom på, at det ikke kun er forfatningsmæssige indgreb, der kan skabe retmæssige forventninger, men også sekundær lovgivning,som opfordrer investeringsfirmaer til at tage bestemte beslutninger eller giver løfte om skadeslöshed, som kan føre til retmæssige forventninger som svar på de omstændigheder, der dukker op, og som vedkommende hverken kunne forudse eller være klar over. Argumenterne for dette er, at de, som reagerer over for sådanne opfordringer fra EU s institutioner, hvor der ikke er noget indestående, ikke skulle lide skade på grund af det. Det kan med andre ord føre til erstatningskrav. Eksempler på den slags sager er EU-domstolens dom fra året 1988 s.2321 (sag nr. 120/86 J Mulder mod Minister van Landbouw en Visserij sml. også med dom fra året 2005 s i sag nr. C 342/03 Spanien mod rådet.) Konklusionen er derfor den, at løfter inden for sekundær lovgivning, her direktiver, kan skabe retmæssige forventninger hos enkelte personer og virksomheder, som giver dem ret til erstatning, hvis andre betingelser er opfyldt. Om EU s institutioners erstatningspligt. I EU s overenskomst i paragraf 235 er der en klausul for dem, der står uden for overenskomsten om anvisning på EU-domstolens domsmagt til at påtage sig erstatningsdomssager mod EU. Det

8 drejer sig om sager på grund af institutioners eller deres ansattes lovbrud ved udførelse af pligtarbejde. I forbindelse med alle nærmere forudsætninger for erstatningskrav henvises til afsnit 2 paragraf nr.288 i overenskomsten. Deraf fremgår det bl.a.,at der ikke findes selvstændige regler om erstatningskrav i overenskomsten, men at der henvises til diverse medlemsstaters love. EU-domstolen må derfor udføre sådanne fælles principper med domspraksis. Henvisningens betydning i afsnit 2 paragraf nr. 288 er derfor først og fremmest den, at medlemsstaternes lovgivning bliver EU-domstolens orginalkilde for erstatningspligt uden overenskomster. EUdomstolen er derfor kun bundet af fælles juridisk tradition i medlemsstaterne f. eks.i forbindelse med begreberne om årsag, skade, vanvare osv. På den måde må erstatningsansvaret bygge på skyld. Det menes, at skylden eller anden erstatningsgrund må være klar og berøre vedkommendes vigtige rettigheder. Argumenterne for strenge forudsætninger for erstatningskrav er, at man ikke må bebyrde EU s institutioner for meget, når de tager beslutninger. Dette gælder ikke mindst, når almene regler bliver sat. De, der bliver udsat for skade, må derfor finde sig i tab af rettigheder inden for et rimeligt omfang. På den anden side kan retmæssige forventninger helt sikkert danne grundlag for erstatningsansvar for de skadelidende over for EU s institutioner, således som EUdomstolens domspraksis viser. Retten til sagsanlæg er rummelig. Den kan først og fremmest benyttes af dem, der er bosat eller har etableret sig i medlemslandene og mener, at de er blevet forfordelt. Andre ser også ud til at have den anklageret, hvis andre klausuler er opfyldt, f.eks. virksomheder uden for unionen, som direktionen menes at have brudt mod. Anklagefristen er også rummelig, for den er 5 år fra den erstatningspligtige begivenhed fandt sted. Fristen begyndte derfor at tælle fra bankernes totalkollaps i oktober Konklusionen er, at EU s institutioner bærer traditionelt erstatningsansvar for deres gerninger, som også dækker sekundære indgreb, f.eks. direktiver. Erstatningskravet når også i sådanne tilfælde til parter uden for EU. Skabte direktivet om indlånsforsikringssystemer selvstændige erstatningskrav? I direktivets indledning står bl.a., at så snart begrænsningerne for udlånsinstitutionernes virksomhed bliver fjernet, må man obsevere den situation som kan opstå, hvis indlån i låneinstitutioner, som har filialer i andre medlemsstater, bliver utilgængelige. Det er nødvendigt under de omstændigheder at sikre koordinerede minimumsforsikringer, uafhængigt af, hvor i unionen indlånene står. Sådan en indlånsforsikring er lige så vigtig for det fælles markeds fremgang som diplomatreglen. Der siges også, at indlånsforsikringerne må træde til, så snart indlån bliver utilgængelige. Herefter debutteres minimumsforsikringer, og det nævnes som passende, at den koordinerede minimumsforsikring bliver ECU. Dette efterfølges med direktivets 7. paragraf om, at indlånsforsikringssystemerne sikrer, at den enkelte indehavers sammenlagte lån forsikres op til ECU, hvis indlånene bliver utilgængelige. I direktivets indledning påpeges det især, at medlemslandene ikke har ansvaret over for indehaverne, hvis de har indført et indlånsforsikringssystem, som sikrer, at kontoejere får erstatninger i henhold til direktivets klausuler. Vi har nu kort gjort rede for de vigtigste

9 argumenter for, at man ikke har grund til at mene, at den islandske stat er erstatningspligtig på grund af direktivets vedtagelse. De vigtigste argumenter er, at direktivet ikke stiller nogen krav om indlånsforsikringssystemers finansiering. Det kan derfor nemt blive for langtrukket, især når der sker totalbankkollaps, som det var tilfældet her til lands. Det ser ud til, at bankkomitéen for Frankrigs nationalbank støtter disse argumenter. EU s direktion har også delvist accepteret de synspunkter, som her er blevet gennemgået. Vi er nået til at kunne konkludere, at EU har fjernet alle begrænsninger for at stifte finansvirksomheder inden for unionen. Det gælder også OECD, og samtidig er begrænsninger for pengeinstitutioners virksomheder afskaffet. Unionen har også med førnævnte direktiv nærmest lovet bankkontoejere i indlånsinstitutioners filialer, som er placeret andre steder inden for unionen, at de intet har at frygte. Den forhåndsbestemte, minimale forsikring vil altid være gyldig for dem. Vi har her bevist at dette løfte ikke gælder under alle omstændigheder.på den anden side kan det være, at direktivets absolutte ord har skabt retmæssige forventninger hos førnævnte bankkontoejere. De forventninger kan så medføre erstatningsansvar for unionens institutioner i overensstemmelse med det, der her er blevet gennemgået. Konklusionen er derfor den, at direktivets ord er forholdsvis absolutte angående de minimale indlånsforsikringer, og at det er indlånsforsikringssystemerne og ikke medlemsstaterne, der bærer skaden. Disse absolutte ord viste sig dog at være uholdbare, men direktivets løfte gav anledning til at skabe retmæssige forventninger hos bankkontoejere. Konklusioner Det kan påstås, at Eu evt. blev erstatningsansvarlig over for bankkontoejere på grundlag af princippet om retmæssige forventninger ved at indføre det pågældende direktiv uden samtidig at indlede et system, som sikrede indehavere det minimumbeløb, som fremkommer i direktivet. Hvis den islandske stat indløser disse krav helt eller delvist på grundlag af en ansvarserklæring, opnår staten den retmæssige stilling som indehaver og kan ud fra den stilling sagsøge for EUdomstolen mod unionens institutioner. Forbehold V Kontrakten om Icesave og grundloven Med lov nr. 96/2009, som blev vedtaget d. 2. september, godkendte Altinget statsansvar for den såkaldte lånekontrakt om Icesave. De vigtigste forbehold, som blev stillet for at begrænse statens ansvar ifølge loven, var følgende: 1.Ansvarets gyldighedsperiode blev begrænset til d.5.juni Derefter bortfalder den.

10 2. Der blev sat økonomiske norm, som begrænsede statens ansvar til et bestemt maksimum af veksten af den årlige b.n.p.. Dette skulle sikre, at betalinger altid blev holdt inden for den islandske stats betalingsevne. 3. Den klausul blev indsat, at hvis man fik den domsafgivelse fra en kvalificeret domstol, at den islandske stat ikke var erstatningspligtig,kunne den islandske stat befri sig fra ansvaret. Ny lov. Nu har man vedtaget lov nr. 1/2010 i stedet for lov nr. 96/2009. Det indebærer betydelige ændringer af loven. Den islandske præsident har dog nægtet at underskrive den. Ifølge den nye lov er der sket den fundamentale ændring, at man er vendt tilbage til den oprindelige lånekontrakt, hvor statens ansvar igen er blevet en del af kontrakten, som nu nærmest er uden begrænsninger. Forpligtelserne i den nye lov er meget uklare og uforudseelige, bl.a. fordi nogle af de senere hændelser, som på ingen måder er indirekte nationens, fjerne, kan forårsage, at de volder større besvær, end man havde regnet med ved deres underskrift, endda sådan, at de kan vise sig at være urimelige og fuldstændig uoverkommelige. Hvis nationens økonomiske forhold forværres under afbetalingstiden, f.eks. på grund af en manglende fiskebestand, eller fordi Islands kreditorers valuta styrkes, er det klart, at forpligtelser i den størrelsesorden kan skabe store problemer. Det er også klart, at hvis nødloven nr. 125/2008 bortfalder, bliver Islands situation meget alvorlig. Vi vil nu se nærmere på denne sag og begrunde den. Nødloven. Med nødloven blev de ændringer gjort på lov nr. 98/1999 om forsikringer for kontoindehavere, at Forsikringsfonden for kontoejeres krav i finansforetagenders konkursbo (dvs. indlånskrav, som forsikringsfonden var blevet tvunget til at udbetale, fordi finansforetagendet ikke var i stand til at betale), fik status af prioriterede krav i stedet for som før at have været almene krav. Lignende ændringer fandt sted ved lov nr. 161/2002 om finansvirksomheder på den måde, at ved en finansvirksomheds konkurs blev indehaveres krav prioriterede. Ændringerne medfører, at kontoindehavere får betydelig mere i deres del ved bankernes opgør end andre kreditorer,som nu får mindre end de ville have fået med den gamle lovgivning. Det er blevet påpeget, at denne ændring af prioritering af krav kan bryde lovens principper om retssikkerhed, retmæssige forventninger og lovens tilbagevirkende kraft. Her kan nævnes adskillige modargumenter. Det foreligger, at man nu vil sætte nødloven på prøve, hvad dette angår. Der står også enorme værdier på spil. Resultatet kunne blive, at disse lovændringer blev lagt til side, eller at man stillede erstatningskrav til staten på grund af den skade, som almene kreditorer har lidt. Domstolene afgør sagen i den sidste ende. Hvis statsansvaret for Icesave-kontrakten bliver godkendt, og nødloven om prioritering af kontoindehaveres krav lagt til side, er det sandsynligt, at Island skal af med et beløb på over 600 milliarder isl. kr. plus renter til hollændere og englændere, idet at krav, ifølge den, ikke ville opfylde kravet om prioritering, og man ville få betydelig mindre op i kravene, end man havde

11 håbet. Dette ville blive et tillæg på grund af andre konti, som vi ikke kan undgå at betale. Med henblik på de sidste måneders diskussitioner om Islands økonomiske status og betalingsevne ser det ud til, at man er enig om, at under disse omstændigheder vil Icesave-kontrakten i tillæg til anden gæld blive mere, end nationen kan klare økonomisk. Grundloven I grundlovens paragraf 4 står der bl.a., at det ikke er tilladt at tage lån, som gør staten ansvarlig, undtagen man har bevillinger for det. Der er ingen tvivl om, at den klausul dækker det statsansvar, som vi her har drøftet. På den måde sikres både Altingets og dermed indirekte nationens magt til at bestemme, hvilke byrder den islandske stat er i stand til at påtage sig. Usikre forpligtelser Ifølge det, som her er blevet gennemgået, fremgår det i lov nr. 1/2010, at statens ansvarsforpligtelse ikke er tidsbegrænset og andre klausuler så usikre, at ingen ser ud til rigtig at være klar over, hvilke forpligtelser man påtager sig, hvis forslaget bliver godkendt. Man må tvivle på, at sådan en lov består kravene i paragraf nr.40 i grundloven om klar og ubetinget lovhjemmel. Lignende gælder om finansmagten. Ifølge grundlovens paragraf 41 må der ikke foregå udbetalinger, medmindre der er bevillinger for dem i finansloven eller i tillægsbevillingsloven. Det kan også påstås, at omtalte lovsætning begrænser for meget Altingets magt til at sætte love, ifølge paragraf 2 i grundloven. I sandhed tager sådanne begrænsninger oftest højde for den lovgivende magts formelle hjemmel. Dvs., at Altingets formelle magt til at sætte finanslove og tillægsbevillingslove ikke må begrænses. Det er på den anden side godt kendt, at begrænsninger af den lovgivende magt ikke begrænses af dette. Hvis den lovgivende magt virkelig begrænses med folkeretsoverenskomster eller andre forordninger, og hvis forpligtelser, som stammer herfra er store, uklare og ensidige, kan der også være tale om brud på grundloven. Så drejer det sig om indskrænkninger af statens suverænitet på lige fod med, at man havde forhandlet om at udlevere en del af den lovgivende magt,formelt, til andre partner. Det kan netop gælde her. Til slut kan det påstås, at man krænker vælgernes demokratiske ret ved at binde Altingets hænder, ubegrænset tidsmæssigt, over for udenlandske stater, og til forpligtelser, som statskassen evt. ikke kan magte.desuden er nævnte erstatningsforpligtelser nok ikke lovpligtige. De består næppe de grundlæggende regler, som den islandske forfatning bygger på. Kort sagt kan det påstås, med gode argumenter, at den pågældende lov kan indebære begrænsninger på statens suverænitet udover det, som grundloven berettiger. VI Resumé 1. De vigtigste konklusioner i afsnit II, om kontoejeres tilgodehavende i de islandske bankers filialer i udlandet ved evt. bankerot af de islandske banker er, at den islandske stat ikke er

12 ansvarlig men at ansvaret udelukkende ligger hos det forsikringssystem som er i Island, nemlig,,tryggingasjóður innistæðueigenda og fjárfesta. Disse konklusioner er primært baseret på, at direktiv nr. 94/19 ikke indeholder nogen klausuler om medlemsstaternes ansvar i forbindelse med sådanne konkurser. Tværtimod understreges det, at medlemsstaterne ikke er ansvarlige. Statens ansvar i forbindelse med ovennævnte direktiv nr.94/19 kan kun blive aktuelt, hvis staten har forsömt at indföre regler om det samt forsömt at sörge for at overholde de forpligtelser, som direktivet beskriver. Hvis en sådan forsömmelse har fundet sted, kunne statens ansvar komme i betragtning og den blive erstatningspligtig, hvis reglerne om ansvarspligt ellers er opfyldt. Der foreligger intet om, at det forholder sig således.. For yderligere bekræftelse af disse konklusioner, argumenterede vi for, at både nationalbanken i Frankrig og EU kommissionen kraftigt har antydet, at kontoejeres forsikrinssystemer i fölge direktivet ikke er egnede til at imödekomme så store ulykker, som bankkollaps. Nogle medlemsstater har også fremsat forbehold om lovligheden af at give statsgaranti som tillæg til den forsikring, som indlånsforsikringssystemerne giver. Det vil göre konkurrenceevnen skæv på de finansielle markeder. 2. I afsnit III blev det besvaret, hvorvidt der fandtes diskriminering i regeringens erklæring om statens ansvar for betaling til bankkontoejere eller i regeringens beslutning om at nationalisere bankerne og endelig i regeringens erklæring om statens ansvar for betaling til bankkontoejere. I alle tilfælde var det klart, at de synspunkter,der er blevet fremsat, at bankkontoejere i islandske bankers filialer i udlandet er blevet diskriminerede, og at det skulle skabe erstatningsansvar ikke er korrekt Dette gjaldt også, som för nævnt, både med hensyn til nödloven og til regeringsbestemmelser i forbindelse med genopbygning af banksystemet samt ministeriel erklæring om statsgaranti for bankkontoejere. 3. I afsnit IV blev der gjort rede for, at EU kunne have været erstatningspligtigt over for bankkontoejere, på grundlag af princippet om retmæssige forventninger, ved at indlede det förnævnte direktiv uden at gøre klart rede for forsikringssystemernes manglende evne til at imödekomme enorme ulykker. Hvis den islandske stat indlöser disse krav, helt eller delvist, på grundlag af en ansvarserklæring, opnår staten den juridiske status som indehaver og kan sagsöge for EUdomstolen mod unionens institutioner, som baseres på deres retslige stilling. 4. Det blev endelig draget i tvivl I afsnit V, at lov nr.. 1 / 2010, som indebærer, at statens ansvarsforpligtelse er uden tidsbegrænsning, og de øvrige bestemmelser således, at det i virkeligheden ikke er klart, hvilke forpligtelser der er tale om, består de krav som paragraf 40 i grundloven stiller om klar og ubetinget lovhjemmel. Desuden er det vores konklusion, at det kan påstås, at nævnde lovgivning begrænser Altingets lovgivende magt for meget i fölge paragraf 2 i grundloven. Det må siges at de förnævnte love muligvis kan medføre forringelse af statens suverænitet ud over det, som grundloven tillader.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken

Klager. J.nr. 2010-0190 UL/aq. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9480 Løkken Nævnet har modtaget klagen den 17. august 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

På den baggrund skal Finanstilsynet påtale, at foreningens afdeling B var i overtræk fra den 30. december 2005 2. januar 2006.

På den baggrund skal Finanstilsynet påtale, at foreningens afdeling B var i overtræk fra den 30. december 2005 2. januar 2006. Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0005657). En investeringsforenings afdelings negative saldo på en konto i få dage udgjorde en overtrædelse af låneforbudet i 43 i investeringsloven. Lov om investeringsforeninger

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL ADVOKATVIRKSOMHED 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: _ Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

God energirådgivning Hvordan

God energirådgivning Hvordan God energirådgivning Hvordan Rådgivningsansvar, risiko og forsikringsforhold Indlæg v/vibeke Henriques, Forsikring & Pension (F&P) 1 Generel præsentation - 1 Hvem er F&P? Forsikring & Pension er erhvervsorganisation

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Generelt Rapporten skal udarbejdes i henhold til 43, stk. 1 i lov om spil, og skal redegøre for, om indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål og/eller

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Repræsentationsaftale

Repræsentationsaftale Repræsentationsaftale (Spillerrepræsentation) mellem Fulde navn CPR-nr. Forretningsadresse Postnr./By/Land (i det følgende kaldet "spilleragenten") og Fulde navn CPR-nr. Adresse Postnr./By/Land (i det

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld 1. Parter Aftalevilkårene (herefter aftalen) er gældende for personer (herefter kunden), som DinGæld ApS, Store Torv 10, 2 sal, 8000 Aarhus C, CVR-nummer

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere