OVERSIGT OVER SKEMAER OG KORTBILAG. Økonomisk over sigt i landområde.15 Økonomisk oversigt i byområde.16

Transkript

1 Oplæg til nedklassifikation af kommuneveje i Norddjurs kommune 2010 /

2 Indholdsfortegnelse. Baggrund..3 Nedklassifikation..3 Diverse øvrige forhold til overvejelse..4 Klassifikation af kommunevejene 3 Lovhjemmel..5 Procedure..5 Indkomne bemærkninger..6 Beslutning.6 Klageadgang.6 Økonomi...6 Besparelse ved Nedklassifikation.7 BILAG. Bilag 1. Spørgsmål til Vejdirektoratet om procedure..8 Bilag 2. Svar fra Vejdirektoratet om procedure...9 Bilag 3. Redegørelse for enhedspriser og asfaltbudget..10 Bilag 4. Afskrivning af istandsættelsesudgifter..14 OVERSIGT OVER SKEMAER OG KORTBILAG. Økonomisk over sigt i landområde.15 Økonomisk oversigt i byområde.16 KORTDEL. Nedklassifikation på landet 17 Nedklassifikation i Holbæk.18 Nedklassifikation i Ørsted..19 Nedklassifikation i Allingåbro 20 Nedklassifikation i Gjesing.21 Nedklassifikation i Vivild...22 Nedklassifikation i Nørager...23 Nedklassifikation i Ø. Alling.. 23 Nedklassifikation i Ørum 54 Nedklassifikation i Fjellerup...26 Nedklassifikation i Bønnerup..27 Nedklassifikation i Glesborg...28 Nedklassifikation i Gjerrind 29 Nedklassifikation i Voldby..30 Nedklassifikation i Ålsø..31 Nedklassifikation i Ålsrode.32 Nedklassifikation i Trustrup...33 Nedklassifikation i Auning..34 Nedklassifikation i Grenå 35 2

3 Sag nr 08/20981 Dok nr Oplæg til nedklassifikation af kommuneveje i Norddjurs kommune. Baggrund. I møde den 7. juni 2007, behandlede Teknisk udvalg Notat om principper for vejvedligeholdelsen i Norddjurs kommune. Vedlagt som bilag 1. Som det fremgår af notatet, er der ikke bevillingsmæssig dækning til en økonomisk optimal vedligeholdelse af kommunens vejnet. Såfremt vejene ønskes vedligeholdt økonomisk optimalt, er det derfor nødvendigt enten at øge bevillingerne til vejvedligeholdelsen, eller at nedbringe antallet af veje kommunen skal vedligeholde. Notatet indeholder dels en procedure for, hvordan forvaltningen agtede at vedligeholde kommunens asfaltveje bedst muligt indenfor de givne økonomiske rammer, og dels et afsnit om besparelser indenfor vejvedligeholdelsen. Et af besparelseselementerne var nedklassifikation af kommuneveje til private fællesveje. Nedklassifikation. Der har gennem årene været forskellige holdninger, blandt de 4 sammenlægningskommuner, til at optage nye byggemodnede veje som kommuneveje. I nogle af de gamle kommuner, er alle nye veje i kommunale udstykninger optaget som kommuneveje, medens man i andre kommuner har vedtaget at nye veje i kommunale udstykninger ikke optages som kommuneveje. En del veje, uden væsentlige trafikale interesser, er optaget som kommuneveje, herunder også tidligere anlagte boligveje. Ved nedklassifikation af kommuneveje til private fællesveje, er der en række principper kommunen skal forholde sig til forud for nedklassifikation. 1. Hvem skal stå som ejer af vejarealet? Vejbestyrelsen skal bestemme, hvem der fremover skal være ejer af vejarealet. Vejbestyrelsen skal selv sikre, at de fornødne matrikulære ændringer bliver gennemført. Kommnalbestyrelsen vil fortsat kunne stå som ejer af vejarealet. Ejerforholdet er uden betydning for. Hvem der fremover skal vedligeholde vejen. 2. Hvem skal være vejberettigede? Kommunen skal tage stilling til, hvilke ejendomme vejen skal tjene som færdselsareal for. Ejere af ejendomme ved vejen kan få vejret. D.v.s. adgang til deres ejendomme ad vejen. Det har i et vist omfang betydning for, hvem der fremover skal vedligeholde vejen. 3. Hvordan er vejens tilstand ved overdragelsen? Det fremgår af vejlovens 90, stk. 7, at en beslutning om at ændre (nedklassificere) en offentlig vej til privat ikke kan begrunde erstatningskrav overfor vejbestyrelsen. Vejloven forudsætter ikke, at vejen istandsættes før overdragelsen. Grundejerne har ifølge loven ikke noget retsligt krav på, at vejen afleveres i en bestemt standard. Vejen vil derfor kunne overgå til en privat fællesvej i den foreliggende stand. 4. Hvornår skal nedklassifikationen træde i kraft? 3

4 Ændringen (nedklassifikationen) træder som udgangspunkt i kraft straks efter, at kommunalbestyrelsens beslutning er offentliggjort og meddelt, medmindre andet fremgår af beslutningen. Vejlovgivningen stiller ikke krav om, at der skal ske en formel overdragelse af vejen til grundejerne eller afholdes vejsyn i den anledning. Diverse øvrige forhold til overvejelse. 5. De veje der kan peges på til nedklassifikation, er veje i åbent land der alene betjener enkelte ejendomme og som derfor ikke har trafikal betydning udenfor det lokalområde de betjener.. Tilsvarende kan der også peges på boligveje, der primært kun betjener de ejendomme der har adgang til vejen. 6. Følgende vejkategorier nedklassificeres ikke, nemlig stamveje i boligområder, industriveje, adgangsveje til skoler, institutioner, sportscentre, sportspladser og lignende. 7. Det vil være særdeles hensigtsmæssigt, hvis kommunen samtidig udarbejder forslag til en partsfordeling til den fremtidige vedligeholdelse. Dette kan muligvis begrænse antallet af vejsyn som kommunen er forpligtiget til at afholde på begæring af vejberettigede lodsejere, for netop at afklare vedligeholdelsesfordelingen på de enkelte veje. 8. Da der intet lovkrav er om at kommuneveje skal istandsættes forud for en nedklassifikation, men kommunen har tidligere stillet krav til at veje der opklassificeres til kommuneveje skulle istandsættes. Kommunen skal således tage stilling til, om vi vil istandsætte vejene forud for nedklassifikationen! 9. Såfremt kommunen ikke vil istandsætte kommunevejene forud for nedklassifikation, kan man vedtage samtlige nedklassificeret samtidig, og så køre proceduren færdig med annoncering, indsigelsesperiode og endelig vedtagelse. 10. Såfremt kommunen vil istandsætte kommunevejene forud for nedklassifikation til private fællesveje, skal kommunen forholde sig til i hvilken takt vejene istandsættes, da kommunen næppe har økonomi til at istandsætte samtlige veje samtidig. Man kan f.eks. dele vejene op i forskellige grupperinger efter trafik, brug, størrelse og nedklassificere én gruppe af gangen i takt at økonomien rækker. På denne måde stilles alle lige. Hvis man nedklassificerer alle veje straks og istandsætter disse i takt med at økonomien rækker, vil vi ikke stille alle lige, da vi så yder forskellige services i perioden, bl.a. vintertjeneste og vedligeholdelse, medmindre man kapitaliserer slidtagen på vejen fra sidste istandsættelse til nedklassifikationstidspunktet. 11. Kommunen udarbejder et oplæg til partsfordeling for vejens fremtidige vedligeholdelse. I tilfælde at lodsejerne kan blive enige om anden partsfordeling, accepteres denne op noteres i sagen. Klassifikation af kommunevejene i Norddjurs kommune. 1.: Veje, stier og pladser, der har afgørende betydning for afvikling af den gennemgående trafik til regionalruterne (statsvejnettet), samt delvist den regionale kollektive trafik. Det er typisk adgangsveje fra byområder til det regionale vejnet, samt større kommuneveje (primært tidligere amtsveje). 2.: Veje, stier og pladser, der har en væsentlig betydning for afvikling af den lokale trafik. Det er typisk veje der forbinder bysamfundene, stamveje i boligområder, større veje til vores erhvervsområder og adgangsveje til institutioner, idrætsanlæg og lign. 3.: Veje, stier og pladser, der har en vis betydning for afvikling af den lokale trafik. 4

5 Det er typisk veje der forbinder lokalområder på landet og giver adgang til højere klassificerede veje. 4.: Veje, stier og pladser, der har en uvæsentlig betydning for afviklingen af trafikken. Det er typisk boligveje og veje der ikke har væsentlig trafikal betydning ud over det område de er beliggende i. Vejene i denne gruppe 4 er typisk de veje der nedklassificeres til private fællesveje.. Lovhjemmel. Efter lov om offentlige veje (vejloven) 23, stk. 1, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke bestående kommuneveje, der skal nedlægges. Efter vejlovens 90, stk. 1, bestemmer kommunalbestyrelsen, om en nedlagt offentlig vej skal opretholdes som, som privat fællesvej for flere ejendomme. Forvaltningslovens 19 og 21 indeholder en vidtgående pligt til at orientere en part om grundlaget for en kommende beslutning. Endvidere skal parten have mulighed for at udtale sig inden beslutningen træffes. Dette gælder afgørelser om ændring (nedklassificering) af offentlige veje til private fællesveje. Begrundelse for nedklassifikation af kommuneveje til private fællesveje. Kommunen har vide rammer til at beslutte, hvorvidt en vej skal være offentlig eller privat (fælles- )vej. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af den enkelte vej. Vurderingen kan til enhver tid tages op til revurdering, hvis kommunen eksempelvis vil ændre sit serviceniveau, fordi der er behov for besparelser. I nogle kommuner er flertallet af vejene offentlige, i andre er flertallet af vejene private. En beslutning om at ændre på forholdet mellem antallet af offentlige veje og private fællesveje er lovlig, såfremt den gennemføres efter de procedurer, der er anført i vejloven. Desuden skal almindelige forvaltningsmæssige principper om f.eks. lighedshensyn tilgodeses. Procedure Vejbestyrelsen skal tage stilling til en række praktiske spørgsmål om vejens fremtidige forhold, hvis der træffes beslutning om, at vejen skal overgå til privat fællesvej. De væsentligste er anført under afsnittet nedklassifikation. Under pkt Hvornår skal nedklassificeringen træde i kraft? Ændringen (nedklassificeringen) træder som udgangspunkt i kraft straks efter, at kommunalbestyrelsens beslutning er offentliggjort og meddelt, medmindre andet fremgår af beslutningen. Vejlovgivningen stiller ikke krav om, at der skal ske en formel overdragelse af vejen til grundejerne eller afholdes vejsyn i den anledning. Hvordan sikres lighedsprincippet. At alle veje der nedklassificeres har samme funktion, status m.m., ligesom det sikres, at der ikke er veje der med samme funktion og status opretholdes som kommuneveje. Annoncering eller skrivelse til de enkelte ejendomme. 5

6 Når kommunen har forholdt sig til de anførte punkter, skal vi forinden der træffes beslutning, orientere parterne om grundlaget for en kommende beslutning, og give parterne mulighed for at udtale sig. En rimelig udtalelsesfrist vil være 4 uger, da det svarer til de frister der normalt er i vejloven Indkomne bemærkninger. Der kan forventes massive indsigelser mod nedklassificering af kommuneveje. De væsentligste indsigelser vil formentlig gå på økonomien, retfærdighedsprincippet eller på skævvridning. Kommunen skal forholde sig til de modtagne indsigelser. Jfr.. forvaltningslovens 19 og 21. Beslutning. Når kommunen har forholdt sig til de ovenfor anførte punkter, samt til de modtagne indsigelser, skal afgørelsen annonceres i de vanlige lokalblade. Kommunen skal samtidig skriftligt meddele afgørelsen til de berørte grundejere. Jfr.. forvaltningslovens 19 og 21. Klageadgang. 4. Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter denne lov kan påklages til transport- og energiministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vejbestyrelsers afgørelser efter 49 kan påklages til trafikministeren (vedr. alene ekspropriation). Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen. Stk. 4. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage. Stk. 5. Klage over en beslutning fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er meddelt. For at være klageberettiget skal man have en væsentlig, individuel og direkte interesse i spørgsmålet om vejens status. Det forhold, at man er beboer i området og har anvendt vejen, mens den var offentlig, gør i sig selv ikke, at man kan påklage kommunens beslutning om nedklassificeringen. Klageadgangen omfatter alene retlige spørgsmål. Det kan f.eks. være spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har fulgt den fremgangsmåde, som vejlovgivningen og forvaltningsloven kræver. Skønsmæssige spørgsmål, herunder selve beslutningen om at nedklassificere vejen og spørgsmål om vejens standard ved overdragelsen, kan derfor ikke påklages. Vejdirektoratet kan ikke bestemme, at en vej fortsat skal være offentlig vej. Økonomi. Når offentlige veje nedklassificeres, skal kommunen ikke vedligeholde disse mere, hvilket på sigt vil medføre en forbedret økonomi til sikring af kvalitetsniveauet på de tilbageblivende offentlige veje.. 6

7 Besparelserne på kortere sigt, vil afhænge af om kommunen vil istandsætte de nedslidte veje forud for nedklassifikationen, eller om de overdrages til grundejerne som de er på tidspunktet for nedklassifikationen. Teknisk udvalg drøftede, i møde den 7. juni 2007, spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle istandsætte kommunevejene for ud for nedklassificering eller ej. Teknisk udvalg tilkendegav, at de havde til hensigt at istandsætte kommunevejene forud for nedklassifikation. En model for gennemførelsen kan være. Boligveje sættes til en standardlevetid på 20 år og veje på landet sættes til en standardlevetid på 14 år. Vi istandsætter ikke fortov i forbindelse med nedklassifikationen, dels af økonomiske årsager (i øvrigt netop grunden til at vi overhovedet nedklassificerer), og dels for at ligestille vejene med fortov med de veje der ikke har fortov. Kommunen skal betale for vedligeholdelsen indtil datoen for nedklassifikationen, hvorfor vi foretager en vurdering af de enkelte vejes restlevetid. Når man fratrækker vejens vurderede restlevetid og fratrækker denne fra vejens standardlevetid, får vi den periode kommunen skal betale for vejens vedligeholdelse.(f.eks, hvis vejens standardlevetid er 20 år, og vejens restlevetid er 5 år, skal vi betale for den forholdsmæssige slidtage, nemlig 15/20 af asfaltudgiften i år 5 efter nedklassifikationen. Besparelse ved Nedklassifikation: Forudsætninger. De af forvaltningen udarbejdede skemaer, hvoraf diverse besparelser fremgår, er baseret på et norm budget, det vil sige at der skal være et budget der afspejler de enkelte opgaver og målsætninger herfor. Generelt vil det sige, at er der ikke et norm budget, kan besparelserne heller ikke slå igennem. For at kunne bespare de angivne beløb på asfaltarbejderne, skal asfaltbudgettet skal være på kr. årligt. Budgettet er beregnet til de angivne 17,45 mio. kr. årligt for at kunne redde de meget medtagne veje i kommunen og sikre at de veje der er genoprettet, ikke forfalder med store økonomiske tab til følge. Det er meget vigtigt at asfaltbudgettet sikres på norm niveau, da levetiderne ellers mindskes med stigende udgifter til følge. For at kunne spare de angivne beløb på fortovsarbejderne skal fortovsbudgettet være på norm niveau på ca. 2,2 mio. kr. årligt. Det nuværende budget på kr. årligt er kun til nødtørftig reparationer hvor fortovene påkøres, der er ikke afsat budget til den løbende omlægning. Et fortov forventes ikke at kunne leve mere end max. 45 år. Det siger sig selv at man med et budget på kr. ikke kan spare de ca kr. der er angivet i oversigtsskemaet. De i skemaet angivne besparelser kan derfor sættes til følgende beløb. Landområde: Besparelsesår Asfalt drift Grusveje drift

8 Vinter asfaltveje Vinter grusveje Rabatklipning Rabatregulering I alt kr kr. Byområde: Besparelsesår Vinter asfaltveje Vinter grus Fortove 0 0 Græsrabat Grusveje Asfaltveje I alt kr kr. Samlet besparelse i årene kr kr. Af praktiske og økonomiske årsager, foreslår forvaltningen, at vedligeholdelse af gadebelysningen fortsat beholdes i kommunalt regi. Skal gadelyset overdrages til lodsejerne, skal vi bekoste et stort antal målere, ligesom der vil være en omfattende administrativ byrde. Besparelsen vil derfor primært falde på 2 hovedområder, nemlig egentlig vedligeholdelse af asfalten og vintervedligeholdelsen/renholdelse Peter Thorsen BILAGSDEL: Bilag 1.: Spørgsmål om procedure som Vejdirektoratet har svaret på om nedklassifikation. Dok nr Spørgsmål til Vejdirektoratet / indenrigsmin. Vedr. nedklassifikation af offentlige veje. 1. Det fremgår af forvaltningslovens 19 0g 21, at kommunen skal give en høringsfrist til berørte grundejere forud for beslutning om nedklassificering af kommuneveje (vi vælger 8 uger) Kan vi nøjes med en annoncering, hvor alle veje er nævnt, eller skal det være direkte skrivelse til alle lodsejerne på de berørte veje. 2. Følgende spørgsmål vedrører lighedsprincippet. 8

9 2.1. Set i lyset af lighedsprincippet, er man vel nødt til at nedklassificere alle veje af samme type ud fra de kriterier vi har valgt. Altså enten ingen veje af en bestemt type, eller alle sammen. Dette kan f.eks. være at veje i vejklasse 4 nedklassificeres Kan man i lyset af lighedsprincippet, og når kommunen vedtager at istandsætte vejene forud for nedklassifikation, nedklassificere ensartede veje i flere etaper idet det rent økonomisk ikke er muligt at istandsætte så mange veje i 1 år, evt. i form af en nedklassifikationsplan over en årrække Nogle veje har en restlevetid på 1 år og nogle har en restlevetid på 15 år. Nedklassifikationen vedtages, men kan kommunen vente med istandsættelsen til vejene er nedslidt. Det vil betyde at nogle veje allerede er istandsat og de resterende indenfor de næste 20 år Kan vi lave en vurdering på alle vejenes restlevetider i forhold til den samlede levetid (sættes til 12 år udenfor by og 18 år i by). Når de enkelte veje efterfølgende skal tæppebelægges, betaler vi til vejen vores forholdsmæssige andel af vedligeholdelsen af vejen, fra det tidspunkt sidste asfalt blev udlagt indtil det tidspunkt vi nedklassificerer. På denne måde betaler vi alle lige. Hvis vejen er asfalteret for 5 år siden og forudsættes asfaltbelagt igen efter 18 år, skal vi således ved istandsættelsen om 13 år betale 5/18 dele af asfaltudgiften Vi istandsætter ikke fortove forud for nedklassifikationen, dels af økonomiske årsager, og dels for at ligestille med veje der ikke har fortov. 3. Betaling af drift af gadelyset foretages fortsat af kommunen, under hensyn til trafiksikkerheden generelt for gående og cyklende, samt ud fra et generelt utryghedssynspunkt. 4. Hvis kommunen skal betale driften, vil vi lave en beregning på, hvad en gadelampe i gennemsnit koster om året og så sende de enkelte vejforeninger en regning 1 gang årligt på driften. På denne måde står kommunen i forskud med driftsudgiften. Auning den 10. marts Henrik Andersen og Peter Thorsen Bilag 2: Vejdirektoratet ved Ivan Skåning Hansen, har den 16. marts 2009 kommenteret kommunens spørgsmål til Vejdirektoratet. Følgende konklusioner og retningslinier kan på baggrund af udtalelserne drages.: Ad.1 Forud for politisk beslutning, skal de berørte have lejlighed til at udtale sig jfr. Forvaltningslovens 19 og 21. Kommunen skal således skrive til de berørte lodsejere på de enkelte veje, og fortælle, at kommunen agter at nedklassificere et antal kommuneveje til private fællesveje. Lodsejerne oplyses om: 1.1 at nedklassificeringen sker af besparelseshensyn. 9

10 1.2 At kommunen betaler istandsættelse af vejen, dog med afkortning i restlevetid efter nedklassifikationen indtil istandsættelsen rent faktisk sker se eksempel. 1.3 At vejene bibeholdes som private fællesveje. 1.4 At kommunen som udgangspunkt overtager vejarealerne. 1.5 At kommunen afholder udgifterne til de matrikulære berigtigelser i den forbindelse. 1.6 Hvilke ejendomme skal vejene tjene som færdselsareal for. 1.7 Ejere af ejendomme ved vejen kan få vejret. 1.8 Nedklassifikationen kan efter VL 90 ikke begrunde erstatningskrav mod kommunen. 1.9 Hvornår nedklassifikationen skal træde i kraft Der er ikke krav om at der skal ske formel aflevering af vejene til de vejberettigede Vores bud på en partsfordeling efter almindelige ved vejsyn m.m. partsprincip. 1.12Såfremt de vejberettigede i fællesskab kan blive enige om en anden fordeling, vil denne som udgangspunkt kunne godkendes af kommunen At kommunen foreløbigt afholder udgifter til vedligeholdelse af gadebelysningen. Ad.2.1 Når der vælges efter ensartede principper, trafik, betydning, formål er det ok i forhold til lighedsprincipper. Det kan være alle veje i samme vejklasse, boligveje excl. stamveje eller veje der kun betjener det område de er beliggende i. Ad Det er ok, at give vejene asfalttæppe når de er nedslidt, således at kommunen betaler den nedslidning der er sket fra sidste belægning indtil datoen for nedklassifikationen. Kommunen vil således betale deres forholdsmæssige andel på forskellige tidspunkter, og således at lighedsprincipper stadig er overholdt - se pkt. 2.4, hvor fordeling af den forholdsmæssige andel er beskrevet. Ad2.5 Det er ok at undlade at retablere fortove med de anførte begrundelser, økonomi og lighedsprincipperne. Ad3 Det vil givet være i orden at kommunen fortsat vedligeholder gadebelysningen uf fra de valgte begrundelser. Ad4 Overdrager vi gadelyset til lodsejerne, vil det glimrende at gøre det på den beskrevne måde. Auning den 23. marts Henrik Andersen og Peter Thorsen Bilag 3: Redegørelse for enhedspriser anvendt i kapitalisering af besparelser ved nedklassifikation, samt opgørelse over budgetbehov for at køre en forsvarlig asfaltvedligeholdelse Sag nr. 07/17491 Dok nr Principper for den overordnede vejvedligeholdelse, samt Budgetoverslag i overslagsårene for en økonomisk optimal drift af asfaltvejene i Norddjurs kommune. Overordnede nøgletal i Norddjurs kommune.: Klassifikation af kommunevejene i Norddjurs kommune.: 10

11 For at sikre en optimal vedligeholdelse på kommunevejene, er det nødvendigt, at vejene opdeles i klasser, der afspejler vejenes vigtighed i forhold til hinanden 1. Klasse 1 veje.: Veje, stier og pladser der har en afgørende betydning for afvikling af den regionale trafik. 2. Klasse 2 veje.: Veje, stier og pladser der har en afgørende betydning for afvikling af den gennemgående trafik til regionalruterne 3. Klasse 3 veje.: Veje, stier og pladser der har væsentlig betydning for afvikling af lokaltrafikken. 4. Klasse 4 veje.: Øvrige veje, stier og pladser der har mindre betydning for afvikling af lokaltrafikken, samt boligveje. Da vedligeholdelsen af asfaltveje er forskellig i by og på landet, har vi foretaget en opdeling af arealerne i henholdsvis by og land. Årsagen til at udgifterne er forskellige er at der i byområderne er mange tilpasninger til kantafgrænsninger, højder, indkørsler, samt brønde og dæksler, hvilket gør det dyrere i byerne. Samlet antal km kommunevej er Samlet antal km asfalterede kommuneveje Samlet antal km kommunale grusveje 962 km 907 km 55 km Overslag over den årlige driftsudgift i forhold til asfaltvejenes levetid.: Generelle betragtninger. Vedligeholdelsesstandarden på kommunevejene i Norddjurs er meget forskellig, men generelt er en stor del af vejnettet i meget dårlig stand. Det er meget vigtigt, at en asfaltvej ikke nedslides til mere end %, da man ellers ikke opnår fuld levetid når der udlægges ny asfaltbelægning. Er en vej nedslidt til ca. 80 %, vil levetiden for en ny tæppebelægning nedsættes med 4-5 år. Det er derfor meget vigtigt, at sikre kommunens vejnet mod for meget nedslidning For at sikre en fornuftig vedligeholdelsesstandard er der behov enten for flere ressourcer, alternativt billigere belægninger, eller færre veje. Levetiderne for en udlagt asfaltbelægning i åbent land kan sættes til max år, hvorimod levetiden for en ny asfaltbelægning i byområde er lidt længere, primært grundet bedre vejafvanding og sikrede kanter, og kan sættes til år. Målsætninger.: Som udgangspunkt er den langsigtede målsætning, at kommunevejene er asfaltbelagt i pulverasfalt, idet denne belægning har en højere komfort både for brugere og beboere til vejene. Som en midlertidig målsætning, på vej mod den langsigtede målsætning, forudsættes vejene i åbent land belagt i en dobbelt OB belægning (knuste skærver, ofte benævnt løse sten ). Denne midlertidige målsætning har et sigte på år, hvorimod den langsigtede målsætning har et sigte på år. Asfalttyper og deres anvendelse. 1. Belægninger af OB typen kan stort set anvendes på alle veje, dog bør man undgå at anvende den på større indfaldsveje til byerne, hvor husene ligger tæt på vejen, da belægningen giver en del mere trafikstøj, end andre asfalttyper. 11

12 2. På de ovenfor anførte indfaldsveje, kan man med fordel anvende en støjreducerende belægning. Denne er ganske vist dyrere end almindelig pulverasfalt, men støjniveauet er meget lavere. 3. P flexasfalt er en belægning, der med fordel kan anvendes, hvor der er en gennemkrakeleret asfalt, idet flexasfalten i stor udstrækning kan optage bundens bevægelser uden af revne. Udlægges en ny asfaltbelægning på en krakeleret asfaltvej, vil den nye belægning normalt have en kort levetid. P flexasfalten vil forlænge den korte levetid væsentligt. 4. Vi vil undgå at gennemføre trug fræsninger, idet denne løsning er dyrere end at lægge belægning i fuld kørebanebredde. 5. På klasse 1 vejene vil der i nogen udstrækning blive anvendt reemixing på de mest belastede steder. Her sker der en kraftig opvarmning as asfaltvejen, en del af overfladen fræses af og blandes med nyt asfalt der genudlægges. Dette er specielt rigtigt godt, hvor der mangler vedhæftning mellem asfaltlagene, eller hvor der er mange revner i kørebanen. Da vi har forudsat at vejene i byområderne primært udlægges i Pulverasfalt, vil udgifterne i byerne være det samme for begge målsætninger Prisoversigt for pulverasfaltveje i bymæssig bebyggelse.: Der udlægges Pulverasfalt i ca. 50 kg/m2, efter forudgående opretning med ca. 3 kg/m2, herudover er der udgifter til regulering af brønddæksler og riste. Der er således en samlet udgift på 70 kr/m2 Prisoversigt for pulverasfaltveje i landområder.: Der udlægges Pulverasfalt i ca. 50 kg/m2, efter forudgående opretning med ca. 10 kg/m2. Der er således en samlet udgift på 69 kr/m2 Prisoversigt for dobbelt OB i landområder.: Der foretages maskinopretning med kg/m2, som afdækkes med dobbelt OB- belægning til en samlet pris på 52 kr/m2 Overslag over de årlige udgifter for den midlertidige målsætning.. Veje i by.: m2 vej a 70 kr/m kr. Pris pr år med en levetid på 18 år kr. årligt Veje i åbent land.: m2 vej a 52 kr./m kr. Pris pr. år ved en levetid på 14 år kr. årligt Samlet årligt budgetbehov for midlertidig målsætning kr. årligt Overslag over de årlige udgifter for den langsigtede målsætning. Veje i by.: m2 vej a 70 kr/m kr. Pris pr år med en levetid på 18 år kr. årligt Veje i åbent land.: 12

13 m2 vej a 69 kr./m kr. Pris pr. år ved en levetid på 14 år kr. årligt Samlet årligt budgetbehov for langsigtet målsætning kr. årligt Strategi.: I 2007 blev budgettet primært anvendt til de absolut mest betrængte veje, hvor der de udvalgte veje blev foretaget maskinopretning, og hvor en del af samme veje blev afdækket med dobbelt OBbelægning. En overvejende del af budgettet blev anvendt i den nordvestlige del af kommunen, hvor vejene generelt var meget medtagne. I 2008 vil vi udelukkende foretage maskinopretning på de mest nedslidte veje, for at kunne sikre deres overlevelse. Det er vigtigt at de meget nedslidte asfaltveje forsegles og forstærkes, hvorefter vi kan afvente en afdækning med dobbelt OB- belægning i 2-5 år, afhængig af tilstanden på de enkelte veje. I 2008 er vejene der skal have asfalt mere fordelt mellem øst og vest og primært nord for hovedlandevej A16. Det er meget vigtigt, at der er et ensartet budget, for at vi kan tilrettelægge en langsigtet strategi for vejenes overlevelse. Konklusion.: Det er forvaltningens opfattelse, at kommunens vejnet ved kommunesammenlægningen var i en dårlig forfatning. En del veje er meget nedslidte, til 80 % eller derover, ligesom en del veje var nedslidt mellem %. Efter de første 2 år i den nye sammenlagte kommune, har vi foretaget en del brandslukning på de mest medtagne veje, således at der er sket en forbedring på denne del af vejnettet. Ved en fortsat målrettet indsats, vil det med vores nuværende asfaltbudget være muligt over en årrække at gennemføre en forbedring af vejnettet. Det årlige asfaltbudget er på ca. 13 mio, hvor et af delmålene er at mindske mængden af huller i asfalten, således at nogle af pengene fra lappekontoen kan bruges til overfladebelægning i stedet. Allingåbro den 9. september Vej og Park Henrik Andersen Peter Thorsen Bilag 4: Afskrivning af istandsættelsesudgifter forud for nedklassifikation. Nedenstående skema viser principperne for kommunens afskrivning af istandsættelse af kommunevejene forud for, eller efterfølgende nedklassifikationen 13

14 14