DANSK BIOTEK. Mediepartner: bedste forhold. Sundhed og velfærd er fremtidens vækstlokomotiv. Stigende patentaktivitet. Hvor er Vækstfonden henne?

Transkript

1 DANSK BIOTEK N r. 2 juni årgang ISSN Nr M A G A S I N E T F O R D A N S K B I OT E K Mediepartner: l æ s i n d e i b l a d e t L E D E R Innovative biotekvirksomheder skal sikres de bedste forhold AF Formand for DANSK BIOTEK, SØREN CARLSEN Sundhed og velfærd er fremtidens vækstlokomotiv Af Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Stigende patentaktivitet Af Patent Advokat Torben Ravn Rasmussen Hvor er Vækstfonden henne? Af direktør Christian Motzfeldt

2 Keep your pharmaceuticals protected Entrust your next consignment with World Courier Whether it s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25 C and +25 C. Copenhagen Helsinki Oslo Stockholm

3 Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktør: Randi Krogsgaard INDHOLD 2/11 Fagredaktion: Søren Carlsen Novo A/S (formand) Søren Møller Novozymes A/S Martin Bonde EpiTherapeutics ApS Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Norkild Randi Krogsgaard Alejandra Mørk, Klifo Rasmus von Gottberg Novozymes A/S Salg: John Vabø Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 4 udgaver i 2011 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint A/S Forside foto: Evolva Innovative biotekvirksomheder skal sikres de bedste forhold AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds SØREN CARLSEN 4 Sundhed og velfærd er fremtidens vækstlokomotiv Af Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder 5 Målet er nået nu skal vi videre af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Referat af DANSK BIOTEKs ordinære generalforsamling 10 Nye medlemmer af Dansk Biotek 12 Stigende patentaktivitet Af Patent Advokat Torben Ravn Rasmussen 13 Nyt fra DANSK BIOTEK AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek Randi Krogsgaard 16 Hvor er Vækstfonden henne? Af direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt 18 Kliniske forsøg i Indien med dansk samarbejdspartner AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek Randi Krogsgaard 20 The Brain Prize 21 Fra patient til forbruger Af ph.d. Jesper Bo Jensen, Dir. Fremforsk, center for fremtidsforskning 22 Evolva øger fokus på sundhed og ernæring AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek Randi Krogsgaard 25 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni 2010 Dansk biotek 2 3

4 LEDER af SØREN C ARLSEN AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEN Innovative biotekvirksomheder skal sikres de bedste forhold DANSK BIOTEK imødeså med spænding regeringens vækstinitiativ, der som regeringen havde signaleret, indeholdt et tiltag om skattekreditter til opstartsvirksomheder uden overskud. Det blev desværre skuffende læsning. Som koncept imødekommer regeringens skattekreditordning de forslag, DANSK BIOTEK har stillet, men i praksis vil ordningen ikke afhjælpe det store behov for likviditets fremmende foranstaltninger, som innovative biotekvirksomheder så stærkt har brug for. Det skyldes simpelthen, at det fastsatte loft for udgifter, en opstartsvirksomhed kan bruge som basis for et rentefrit lån, er alt for lavt. Et simpelt regnestykke viser, at et max lån pr. år vil beløbe sig til 1,25 millioner kr. En højteknologisk opstartsvirksomhed, der udvikler lægemidler, vil de første mange år typisk have årlige udgifter til forskning og udvikling på 5-30 mio. kr. Vi finder regeringens nye vækstinitiativ prisværdigt, men det ændrer ikke ret meget for nye biotekvirksomheder. Loftet for forskningsudgifter, der kan udløse rentefrie lån, bør derfor være væsentligt højere end de 5 millioner kr. initiativet har fastsat. Et af succeskriterierne for den danske biotekbranche er at få nye innovationsvirksomheder i gang og sikre deres overlevelse i de første år. Nogle af disse virksomheder bliver skabt på basis af ideer og opfindelser på universiteterne, og Tech Trans kontorer på universiteterne er det formidlende led, når universiteternes opdagelser skal overføres til videreudvikling og på sigt kommercialisering i den private bioteksektor. På DANSK BIOTEKS årsmøde i maj var samarbejdet mellem Tech Trans kontorerne og virksomhederne til debat. Viden skabsminister Charlotte Sahl- Madsen var inviteret og efterlyste input vedrørende biotekindustriens erfaringer med Tech Trans systemet. Denne opfordring har DANSK BIOTEK taget op med en invitation til videre dialog om, hvordan vi så sikrer den optimale synergi mellem den offentlige forskning og biotekindustrien. Hvis det danske samfund skal forblive konkurrencedygtigt og tjene penge i en stadig mere globaliseret verden, er det vigtigt, at vi er rigtig gode til at kommercialisere opfindelser og innovation. DANSK BIOTEK har tilkendegivet over for Ministeren, at der er behov for at evaluere de eksi ste ren de rammebetingelser og succeskriterier for Tech Transkontorerne. DANSK BIOTEK er i det hele taget aktiv vedrørende tiltag, der kan fremme etablering af nye virksomheder. Dette udmønter sig bl.a. i vores deltagelse i projekt Copenhagen Spin-outs. Her har Københavns Universitet sammen med DTU, Region Hovedstadens Tech Trans Kontor og flere andre organisationer inklusive DANSK BIOTEK ansøgt Vækstforum og EU s strukturmidler om en bevilling på 57 millioner kr. til projektet, der sigter mod at kunne levere 10 levedygtige biotek start-up virksomheder til Hovedstads regio nen hvert år fra Dette initiativ vil virkelig sætte fokus på innovationsprojekter, det offentligtprivate samarbejde og de nyetablerede virksomhedernes overlevelsesmuligheder. Vi afventer pt. et forhåbentligt positivt svar på denne ansøgning, og glæder os meget til at deltage i projektet.

5 Sundhed og velfærd er fremtidens vækstlokomotiv Af Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder Det er efterhånden en gammel nyhed at det danske velfærdssamfund går en udfordrende fremtid i møde. Der kommer flere og flere ældre, som får brug for vores plejesektor og sundhedsvæsen og det vil presse ressourcerne. Hvis vi bliver ved med at gøre, som vi gør i dag, vil vi med sikkerhed ikke have råd til at opretholde det nuværende serviceniveau. Derfor er der behov for at vi løser opgaverne smartere. At vi tænker nyt og kreativt i forhold til at ændre arbejdsgangene på sundheds- og velfærdsområdet. Og at flere bliver længere på arbejdsmarkedet. I princippet er det meget enkelt: Vi har behov for, at der bliver udviklet løsninger og teknologier til forebyggelse, behandling og pleje, som er bedre og billigere, end dem vi har til rådighed i dag. Den gode nyhed er, at de skitserede udfordringer også rummer muligheder. De udfordringer, som vi står overfor i Danmark, kan genfindes i en række andre vestlige lande. Dertil kommer, at efterspørgslen efter sundheds- og velfærdsteknologi i vækstøkonomierne vil boome i takt med at middelklasserne vokser. Hvis danske virksomheder kan være først med at udvikle nye teknologier og løsninger er det ikke alene godt for de danske patienter og effektiviteten i sundheds- og plejesektoren. Hvis vi har succes med at afsætte løsningerne til dette voksende marked, er mulighederne for et nyt eksporteventyr også til stede. I Danmark er der mange eksempler på nye opfindelser og teknologier, der har bragt store fremskridt i sundhedsvæsenet. Fælles for en stor del af dem er, at de er udviklet i tæt samspil mellem private virksomheder og de offentlige sygehuse og universiteter. Tænk bare på dansk insulin og danske høreapparater. Hvis vi fra politisk hold kan forbedre rammevilkårene for den type forsknings- og udviklingsaktiviteter, så er målet nået. Det er hele filosofien med Sund Vækst: Vi skal skabe rammerne for, at offentlige og private i fællesskab kan udvikle løsninger og teknologi, som kan anvendes til at forbedre sundheds- og plejesektoren og som kan skabe eksport for virksomhederne. Da jeg lancerede Sund Vækst dagsordenen i efteråret 2010 var det med fokus på at minimere bureaukratiet omkring godkendelse af kliniske forsøg, at sætte skub på udvikling og ibrugtagning af it- og telemedicin i sundhedsvæsenet, at skabe rammerne for, at de kommende sygehusbyggerier kan blive løftestang for forskning og innovation og at fremme Sund Vækst under det danske EU-formandskab i foråret Nu begynder resultaterne at tikke ind: Vi har udarbejdet en klar letlæselig vejledning for unge forskere, som ønsker at igangsætte kliniske forsøg. Vi har gennemført en besøgsrundtur hos 10 virksomheder, som alle har givet deres besyv med i forhold til at skabe Sund Vækst i Danmark. Vi har vedtaget en ny lov for de videnskabsetiske komitéer, som skal sikre mere smidig sagsbehandling. Vi har lavet en ny bekendtgørelse, som gør det muligt for regionerne at indgå i joint ventures med private virksomheder om innovationsprojekter. Vi vil sætte Sund Vækst på dagsordenen under det danske EU-formandskab, så vi også på europæisk plan sikrer gode rammevilkår for forskning og innovation på sundhedsområdet. Vi har skrevet Sund Vækst ind i regeringens vækstpakke og sat fokus på at forbedre forskerstøtten i regionerne. De gode resultater stopper ikke her. I løbet af foråret har jeg sammen med økonomi- og erhvervsministeren, udenrigsministeren og socialministeren afholdt dialogmøder med erhvervsliv, organisationer og forskere som har rådgivet os om, hvordan vi sikrer de bedst mulige betingelser for forskning og vækst på sundheds- og velfærdsområdet. Inden juni er gået, vil vi præsentere resultaterne af disse møder og dermed understrege regeringens stærke fokus på dette område. Og det er også nødvendigt. For hvis vi også vil have et godt sundhedsvæsen om 10 eller 20 år, så kræver det nye arbejdsgange, nye behandlinger og ny teknologi. Dansk biotek 2 5

6 Målet er nået nu skal vi videre af journalist (DJ) Charlotte Rafn Et år før planlagt opfylder Danmark Barcelona-målsætningen om, at mindst tre procent af bruttonationalproduktet skal investeres i forskning og udvikling. Men det gode resultat må ikke blive en sovepude, lød et af budskaberne på Dansk Bioteks årsmøde Vi skal sikre, at nogen tør springe ud fra universiteterne og starte deres egne projekter, siger Søren Carlsen, formand for Dansk Biotek og Managing Partner, Novo A/S. Udenfor vipper sejlbådene stille i det usædvanligt smukke forårsvejr. Indenfor i auditoriet hos Novo Nordisk Fonden i Hellerup er personer fra den danske biotek-branche samlet til årsmøde. Formand for Dansk Biotek. Søren Carlsen indleder da også dagens program med at fastslå, at branchen i hvert fald på nogle områder har udsigt til mere smult vande. Kigger vi på den danske eksport af lægemidler, kan vi se, at den nærmer sig 10 procent af landets samlede eksport, og at det er et område, der vokser hurtigere end den danske eksport samlet set. Det er gode nyheder for vores branche. Desværre er det ikke lig med, at der er kommet en masse nye virksomheder til. Tvært i mod er antallet af nyetablerede biotek-virksomheder faldet de sidste år, siger Søren Carlsen, da han i sin velkomst gør status på året. Mangel på kapital Årsagen til det faldende antal virksomheder er ifølge Søren Carlsen mangel på kapital, der kan være med til at stimulere forskning og innovative virksomheder. Et plaster på såret er det dog, at Danmark nu opfylder den såkaldte Barcelona-målsætning og det endda et år før planlagt. Danmark er dermed det første EU-land, der når målet om, at tre procent af bruttonationalproduktet skal investeres i forskning og udvikling. I Barcelona-målsætningen ligger også, at én procent af midlerne skal komme fra den offentlige sektor, mens erhvervslivet skal bidrage med det dobbelte. Trods de gode nyheder, mener Søren Carlsen, at yderligere investeringer og tilgang af risikovillig kapital er helt afgørende for branchens fremtid. Venture-finansiering af danske projekter er faldet meget de sidste år, også mere end det er sket andre steder i Europa. Der er simpelthen beskeden risikovillig kapital i Danmark. Det er et stort problem, for der er masser af gode ideer, der venter på at blive udviklet, siger Søren Carlsen. Helt konkret efterlyser Søren Carlsen også bedre vilkår for især de nyetablerede virksomheder. Bl.a. ser han gerne, at skattereglerne bliver ændret, så der bliver indført et såkaldt fremskudt forskningsfradrag. Det vil sige, at det skal være muligt for virksomheder at trække udgifter til forskningsudgifter fra på forskud i stedet for at vente, til de har indtægter. De små virksomheder kan ikke udnytte fradraget, og det er endda dem, der har mest brug for det. Andre lande kan finde ud af at det, så det må også være muligt her i landet, siger Søren Carlsen, som dermed elegant sparker bolden videre til næste oplægsholder på årsmødet, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Kigger på rammevilkår Hun tager med det samme udfordringen op. I stedet for sit planlagte oplæg vælger hun at tage en dialog med deltagerne i årsmødet om aktuelle emner. Hun slår fast: Danmark har nået Barcelonamålsætningen. Bevillingerne er øget, og det går godt. Nu skal de gode resultater fastholdes. Der må ikke slækkes på tingene. Tvært i mod skal vi sørge for, at

7 Forudsætningen for innovation er god forskning, mener Birgitte Nauntofte, direktør, Novo Nordisk Fonden. der bliver skabt nogle vilkår, hvor vi kan speede fremgangen op. Med hensyn til konkrete løfter om f.eks. skatteændringer er ministeren mere tvetydig. Jeg kigger på rammevilkårene meget bredt. Vi skal have fjernet de barrierer, der er for fortsat vækst. I øvrigt vil jeg opfordre jer alle til at følge med i pressen de kommende dage. Der vil være nyheder, som får betydning for branchen, siger ministeren og hentyder til forhandlingerne om regeringens såkaldte 2020-plan for dansk økonomi, der kører på sit højeste, netop mens årsmødet finder sted. Fra privat til offentlig Næste oplæg er fra Birgitte Nauntofte, direktør Novo Nordisk Fonden. Hendes udgangspunkt er Private donationer til offentlig forskning. Hun er klar over, at det umiddelbart kan virke besynderligt at tale om privat funding af offentlig forskning. Det er vel netop en offentlig opgave. Og hvad har det i øvrigt med den private biotek-industri at gøre? Hun giver selv svaret: Offentlig forskning og uddannelse ved universiteterne er et essentielt led i forskningens og innovationens fødekæde. For at der kan være en stærk biotekindustri, skal der være innovation, og forudsætningen for innovation er forskningsaktivitet. Hun advarer samtidig mod, at ambitionerne sættes ned i disse sparetider, ligesom bidragene fra private fonde som f.eks. Novo Nordisk Fonden ikke må medføre en tilsvarende reduktion i statens bidrag. For som Obama siger: At reducere udlandsgælden ved at udhule vores investeringer i innovation og uddannelser er ligesom at lette presset på et overbelastet fly ved at fjerne dets motorer. I starten føles det måske, som du flyver, men der går ikke lang tid, før du møder jorden, siger Birgitte Nauntofte. Hun opfordrer også til, at vi i Danmark tænker stort. I vores lille land gælder det om at udvælge de områder, vi tror mest på, hvor vi har det stærkeste forskningsmæssige fundament samt de mest succesfulde virksomheder. Det er med dette mindset, at Novo Nordisk Fonden har visionen om at placere dansk forskning forrest i toget på udvalgte områder Det gælder grundforskning inden for proteiner, livsstilssygdomme, stamceller og biobaseret bæredygtighed, siger Birgitte Nauntofte. Fra patient til forbruger Jesper Bo Jensen, ph.d., direktør, Center for Fremtidsforskning, tager også fat på Danmarks position i forhold til det internationale samfund i sit oplæg og indleder med et par faktuelle oplysninger, der giver stof til eftertanke. I Danmark er vi 27 år om at blive dobbelt så rige, som vi er i dag. Kineserne bliver det på 7 år. Hidtil har vores del af verden været den mest interessante for biotek-branchen, men i fremtiden er det værd også at kigge andre steder hen, siger Jesper Bo Jensen. Han giver samtidig et billede af fremtidens syn på sygdomme og sundhed. Hans pointe er, at vi går fra at være patienter til at være forbrugere. Fremgangen skal speedes op. Derfor kigger jeg bredt på rammevilkårene for forskning og innovation i Danmark, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Dansk biotek 2 7

8 Vi accepterer ikke, at sygdom og skavanker sætter begrænsninger i vores liv, er en af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen pointer om fremtidens syn på sundhed og sygdom. Fremtidens patient har været på nettet og fundet diagnosen, han debatterer løbende behandlingen med lægen og han har været omkring andre steder i den alternative sektor eller udlandet. Respekt, ja det er noget lægen skal have for patienten, ikke omvendt, siger Jesper Bo Jensen, der serverer sine pointer på en måde, der udløser mange gode grin blandt tilhørerne. Han mener også, at fremtidens patient stiller krav om at være fuldstændig rask og frisk hele sit liv. Vores forventning til sundhedssystemet er, at vi hurtigt kan blive raske, så vi kan komme tilbage på sporet samme sted, som vi var, før vi blev syge. Samtidig vil vores livsstil medføre flere kroniske sygdomme f. eks diabetes, forhøjet blodtryk, allergi og overvægt. Det største vækstområde i fremtiden på det medicinske område bliver de såkaldte medicinsk samspilsramte patienter. Det er patienter, som får mere end en type medicin. Der mangler forskning og udvikling i, hvilken indflydelse forskellig medicinsk behandling har på hinanden, lyder det opfordrende fra Jesper Bo Jensen. Fremtidsforskeren er overbevist om, at biotek set i lyset af vores holdning til sundhed og sygdom også i fremtiden vil være et område i vækst. På sin vanlige bramfrie og lidt skæve facon opsumerer han fremtidsudsigterne med et citat: Som en overlæge en gang sagde til mig: En person, der siger han er rask, er en person, der ikke er blevet undersøgt godt nok! Og så slutter han i øvrigt årsmødet af med at ønske alle held og lykke personer fra biotek-branchen deltog i årsmødet i Dansk Biotek. Overskriften på mødet var: Synergi mellem den private biotekindustri og offentlig forskning.

9 detect and identify Mithras LB 940 A Microplate Reader Beyond Expectations Luminescence Absorbance Fluorescence The Mithras LB 940 operates with dedicated optical paths (DOPS) to ensure the best available performance for each technology. Fluor. Polarisation FRET BRET AlphaScreen TM AlphaScreen is trademark of PerkinElmer. Reactionlab AS Vassingerodvej 91C 3540 Lynge Denmark Phone Fax

10 Referat af DANSK BIOTEKs ordinære generalforsamling Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab for 2010 Årsregnskabet 2010 medsendes. 4. Fastsættelse af kontingent for 2011 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2011 fastsættes uændret i forhold til Kontingentet er kr. for virksomheder med mindre end 10 ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomheder med mere end ansatte, kr. for associerede medlemmer uanset virksomhedens størrelse. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics og Peter Nordkild, CEO, Nordkild Life Science Consulting, der begge er villige til genvalg. På grund af ophold i udlandet ønsker Christian Scheuer, President & CEO LEO Pharma Inc., Canada at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics og Peter Nordkild, CEO, Nordkild Life Science Consulting valgt til bestyrelsen for en periode af 2 år. Bestyrelsen indstiller endvidere Alejandra Mørk, CEO, KLIFO A/S valgt til bestyrelsen for en periode af 1 år. 6. Valg af revisor Bestyrelsen indstiller, at Grant Thornton genvælges som revisor. 7. Behandling af indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. 8. Præsentation af nye medlemmer DANSK BIOTEK har i perioden fået 16 nye medlemmer, der kort præsenteres på generalforsamlingen. 9. Eventuelt. Referat af generalforsamlingen: Ad. 1. Valg af dirigent Formand Søren Carlsen bød velkommen og foreslog Anders Jensen, Advokat, Novo Nordisk som dirigent, hvilket blev vedtaget uden bemærkninger. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig på alle dagsordens punkter i henhold til foreningens vedtægter. Ad. 2. Formandens beretning for 2010/2011 Formanden informerede om arbejdet i DANSK BIOTEK og de opgaver, der er løst i Beretningen indgår i DANSK BIOTEKs årsberetning, som forelå til generalforsamlingen og som udsendes sammen med referatet. Det er DANSK BIOTEKs vision, at Danmark bliver et af de bedste lande i verden at drive bioteknologisk forskning, udvikling og produktion i, således at eksisterende biotekvirksomheder til stadighed kan vokse, og således at der er en fortsat tilgang af nye virksomheder. Formålet er at fremme mulighederne for bioteknologisk forskning, udvikling og produktion i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresser i den forbindelse, såvel nationalt som internationalt. Bestyrelsen har i perioden arbejdet med: Adgang til risikovillig kapital Fremskudt forskningsfradrag Konkurrencedygtige rammevilkår Analyse af branchen Arrangementer med networking

11 Generalforsamling den 11. maj 2011 Formanden orienterede om, at DANSK BIOTEK vil fortsætte dette arbejde i den kommende periode. Foreningen har serviceret medlemmerne med information m.v. via nyhedsbreve og hjemmeside, og ved artikler og presse informeret offentligheden om den bioteknologiske industri i Danmark. Beretningen blev taget til efterretning. Ad. 3. Godkendelse af regnskab for 2010 Regnskabet, der er revideret af DANSK BIOTEKS revisor Grant Thornton, blev godkendt. DANSK BIOTEK har i perioden fået en nettotilgang af nye medlemmer på 9, hvilket har medført højere indtægter. Samtidigt er aktivitetsniveauet fortsat steget med afholdelse af konferencer, analyser af branchen og udsendelse af information. Endvidere har DANSK BIOTEK indgået en mediapartner-aftale med Scanpublisher om udgivelse af magasinet Dansk Biotek. Aktiviteterne har medført øgede lønudgifter, ekstra udgifter til medlemsmøder og ekstern kommunikation. Årets resultat er kr. og kapitalen ultimo 2010 er på kr. Ad. 4. Fastsættelse af kontingent for 2011 Kontingentet for 2011 blev fastsat som indstillet af bestyrelsen. Kontingentet er: kr. for virksomheder med mindre end 10 ansatte, kr. for virksomheder med ansatte, kr. for virksomhed med ansatte, kr. for virksomheder med mere end ansatte, kr. associerede virksomheder uanset størrelse. Ad. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics A/S og Peter Nordkild, CEO, Nordkild Life Science Consulting blev valgt for en periode af 2 år. Alejandra Mørk, CEO, KLIFO A/S blev indvalgt i bestyrelsen i stedet for Christian Scheuer, President & CEO, LEO Pharma, Canada A/S for en periode af 1 år. Bestyrelsen består af: Søren Carlsen, Managing Partner, Novo A/S (formand) Alejandra, Mørk, CEO, KLIFO A/S Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics A/S Peter Nordkild, CEO, Nordkild Life Science Consulting Peter Wulff, CEO, Sentinext Therapeutics A/S Søren Møller, Senior Manager, Novozymes A/S Rasmus von Gottberg, VP, Biobusiness Development & Acquisition, Novozymes A/S (observatør). Ad. 6. Valg af revisor Revisionsfirmaet Grant Thornton blev genvalgt. Ad. 7. Behandling af indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. Ad. 8. Præsentation af nye medlemmer De tilstedeværende nye medlemmer blev præsenteret. Ad.9. Eventuelt. Ingen punkter til behandling. Formand Søren Carlsen takkede dirigenten og de fremmødte medlemmer for en god generalforsamling. Referent: Ruth Klyver Referatet er godkendt af Formanden og Dirigenten. Dansk biotek 2 11

12 Nye medlemmer af Dansk Biotek Pharmacosmos CRO Rørvangsvej 30 DK-4300 Holbæk Contact Name: Jeppe Skytte (Sales and Business Development Manager) Web: KLIFO A/S Symbion Science Park Fruebjergvej 3 DK-2100 København Ø Contact Name: Alejandra Mørk (CEO) Web: Concit Pharma Langåsen 3 DK-4450 Jyderup Contact Name: John Bondo Hansen (CEO) Web: ViroGates A/S Blokken 45 DK-3460 Birkerød Contact Name: Jakob Knudsen (CEO) Web: XOventure Bagsværdvej 70A 2800 Lyngby Contact Name: Jørgen Thorball (Managing Partner) Web: DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi DANSK BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder. Kerneområdet er bioteknologi anvendt inden for lægemiddeludvikling og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi og bedre rammebetingelserne skabe de bedste muligheder i Danmark for medlemmernes forsknings og udviklingsaktiviteter samt produktion fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt For yderligere oplysninger, se DANSK BIOTEK Copenhagen Bio Science Park Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N office@danskbiotek.dk Tlf:

13 Af Patent Advokat Torben Ravn Rasmussen Stigende patentaktivitet Statistikkerne for 2010 fra de danske, internationale og europæiske patentmyndigheder er både opmuntrende og foruroligende læsning Tabel 1: Antal europæiske ansøgninger med danske ansøgere På den positive side kan det noteres at danske virksomheder i 2010 indleverede det største antal europæiske ansøgninger nogensinde på Det er en stigning på 5,4% i forhold til Hvis vi ser over en 5-årig periode har den gennemsnitlige årlige vækst været på 7,5%. Væksten i antallet af indleverede europæiske ansøgninger fra danske ansøgere er i nogen grad sket på bekostning af indleveringer til vores nationale patentmyndighed, Patent- og Varemærkestyrelsen. Med forholdsvis små udsving har antallet af indleverede danske ansøgninger ligget stabilt på omkring 1600 om året. Måske overraskende følger antallet af indleverede internationale patentansøgninger ikke samme stigende tendens som for europæiske ansøgninger. Statistikken tyder på at ansøgere fra Danmark i stigende grad indleverer direkte til den europæiske patentmyndighed uden først at indlevere en såkaldt prioritetsansøgning i Danmark. I stedet for at indlevere en international patentansøgning som opfølgning på den europæiske ansøgning efter et år vælger stadig flere at gå den såkaldt Pariservej. Pariservejen går uden om det internationale system, idet man direkte i de enkelte lande søger om patent inden for et år, men med samme indleveringsdag som den første europæiske ansøgning. For læsere af Dansk Biotek kan det nok glæde, at det primært er inden for life science området at antallet af patentansøgninger er stigende. Således er antallet af ansøgninger indenfor bioteknologi steget med hele 91% fra 2009 til På fødevareteknologiområdet er antallet af ansøgninger steget med 51%, mens det på lægemiddelområdet er 12%. Finanskrisen har sat sit tydelige præg på statistikkerne for 2009, men hvis vi ser på udviklingen over perioden 2005 til 2010 er der sket en omtrentlig fordobling i antallet af indleverede ansøgninger for de tre områder. De største bidragydere i 2010 er Novozymes (225 ansøgninger) og Novo Nordisk (150 ansøgninger). Med i top 10 er desuden Neurosearch (53 ansøgninger) og Danisco (50 ansøgninger). Hvis man ser ud over Danmarks grænser er det dog adskillige trends som kan forurolige blev nemlig året hvor antallet af internationale patentansøgninger fra Østasien første gang oversteg antallet af ansøgninger fra USA og Europa. Fra 2002 til 2010 har Østasien haft en gennemsnitlig årlig vækstrate på imponerende 15,1%, sammenlignet med 1,1% for USA og 3,1% for Vesteuropa. Kina stod for den stør- Dansk biotek 2 13

14 ste stigning på 54% flere indleverede europæiske ansøgninger i 2010 i forhold til Det er dog således, at en international patentansøgning fra Kina kun videreføres i 0,8 lande (2009-tal), hvilket er langt færre lande end eksempelvis Japan, hvor hver international ansøgning i gennemsnit konverteres til 2,8 nationale eller regionale ansøgninger. De grundlæggende økonomiske mekanismer kan i nogen grad forklare hvorfor Østasien er blevet det område, som indleverer flest internationale ansøgninger. For både Kina og Korea gik stigende andele af indleverede internationale ansøgninger hånd i hånd med stigende BNP (bruttonationalprodukt) og stigende investeringer i forskning og udvikling, men der er på ingen måde en en-til-en sammenhæng. Eksempelvis ser man for Korea i tidsrummet 1998 til 2008 kun en beskeden stigning i antallet af patentansøgninger på 4% sammen med en mindre stigning i udgiften til forskning og udvikling. I modsætning hertil har Kina i samme tiårsperiode 4-doblet sine investeringer i forskning og udvikling så de nu står for mere end 10% af de samlede investeringer i forskning og udvikling i verden. Det har dog ikke endnu givet udslag i et forholdsvist antal internationale ansøgninger. Nationaløkonomer antager i almindelighed, at en økonomi når den når en vis tærskelværdi af teknologisk udvikling, så vil bevirke at en stigning i antallet af ansøgninger i en takt der overstiger den faktiske investering i forskning og udvikling. Det kan derfor forventes at andelen af ansøgninger fra Kina vil fortsætte med at stige over de kommende år. De øvrige BRIK-lande, det vil sige Indien, Rusland og Brasilien, har ikke satset helt så meget på at benytte investering i forskning og udvikling til at komme op i den økonomiske superliga. Tabel 2: Antal indleverede ansøgninger med dansk ansøger ved den europæiske (EP), internationale (PCT) og den danske (DK) patentmyndighed. Da de som mellemindkomstlande har et forholdsvis højt bruttonationalprodukt har de potentialet til at investere i forskning og udvikling på samme måde som Kina og på den måde bevæge sig op til højindkomstlandene. I Danmark har vi valgt en række teknologier fra, som eksempelvis digital kommunikation, der så den hurtigste vækstrate på 17,3% og som står for den største del af de indleverede internationale patentansøgninger. Med fokus på udviklingen indenfor life science-området i Danmark ser det ud som om Danmark fortsat har en platform at bygge den teknologiske udvikling på.

15 Fremgang? Denne vej. Vi giver ikke op, før vi har fundet den bedste vej fremad for hver eneste kunde. Vi er strategiske rådgivere for nogle af verdens mest fremgangsrige virksomheder. Vi giver klare og tydelige råd, og vi står inde for dem. Vi er 300 medarbejdere, heraf 160 konsulenter inden for immaterialret, fordelt på 13 kontorer i Danmark, S verige og Tyskland. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig. Sidsel Hauge er European Patent Attorney og ekspert inden for life science og kemi.

16 N y t f r a DA N S K B I OT E K Nyt fra DANSK BIOTEK AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard DANSK BIOTEK og Tech Trans Kontorerne Synergi mellem den private biotekindustri og offentlig forskning var overskriften på DANSK BIOTEKS årsmøde den. 11. maj Mødet blev holdt hos Novo A/S på Tuborg Havnevej med mere end 170 deltagere. På programmet var Charlotte Sahl-Madsen, Videnskabsminister, som var inviteret til at tale om hvordan den offentlige forskning bidrager til en ekspansiv biotekindustri. Videnskabsministeren valgte noget utraditionelt at se bort fra sit foredrag og tog i stedet tråden op fra Søren Carlsens indlæg, hvor han bl.a. var inde på, at samspillet mellem Tech Trans kontorerne og innovationsvirksomhederne med fordel kunne optimeres. Videnskabsministeren gik i dialog med tilhørerne og efterlyste i den sammenhæng input fra biotekindustrien vedrørende erfaringer med Tech Trans systemet. Denne opfordring tog DANSK BIOTEK op efterfølgende og sendte i maj et brev til Videnskabsministeren med en invitation til fortsat dialog samt en kort redegørelse for, hvilke succeskriterier DANSK BIOTEK ser som værende væsentlige i et samarbejde mellem universiteterne og biotekindustrien. Brevet til Videnskabsministeren kan ses på www. danskbiotek.dk. Copenhagen Spin-outs DANSK BIOTEKS årsrapport for det forgangne år blev publiceret den 11. maj og indeholder en oversigt over om organisationens aktiviteter i i Et af de spændende perspektivrige projekter, som DANSK BIOTEK er involveret i, er projektet Copenhagen Spinouts. Det går i korthed ud på, at Region Hovedstaden, LIF og DANSK BIOTEK på DANSK BIOTEKS årsmøde i 2009 offentliggjorde en analyse af forholdene vedrørende kommercialisering af forskningsprojekter i regio nens forskningsinstitutioner. Resultatet af analy sen, var, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med DANSK BIOTEK som deltager, hvis arbejde foreløbig er resulteret i, at Københavns Universitet sammen med DTU, Region Hovedstadens Tech Trans Kontor og flere andre organisationer inklusive DANSK BIOTEK har ansøgt Vækstforum og EU s strukturmidler om en bevilling på 57 millioner kr. til projektet som sigter mod at kunne levere 10 levedygtige biotek start-up virksomheder til Hovedstads regio nen hvert år fra Bevillingen skal løbe indtil udgangen af Parterne afventer svar på ansøg nin gen til projektet, som hvis pengene bevilges, formentlig kan starte inden udgangen af 2011.

17 DANSK BIOTEK priser til Unge forskere DANSK BIOTEK delte i april for første gang to biotekpriser ud ved Unge Forsker konkurrencen, arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling. Ebru Yilmaz (th) fra 6. C på Ådalskolen i Esbjerg fik DANSK BIOTEKS Natur og Teknikpris for sit projekt vedrørende bakterier. Pernille Neve Petersen Roskilde Tekniske Gymnasium modtog DANSK BIOTEKS pris til en Ung Forsker og Opfinder for sit projekt, der demonstrerede, at de 30 tons brune bananer, som hvert år kasseres som uspiselige, katalyserer nogle enzymer, som kan bruges i bekæmpelse af mikroorganismer. Alejandra Mørk nyt medlem i DANSK BIOTEKS bestyrelse Alejandra Mørk, der er CEO i KLIFO A/S, blev på DANSK BIOTEKS Generalforsamling valgt for en periode af 1 år som nyt medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af Formand Søren Carlsen, Managing Partner, Novo A/S; Martin Bonde, CEO, Epitherapeutics A/S,;Peter Nordkild, CEO, Nordkild Life Science Consulting; Peter Wulff, CEO, Sentinext A/S og Søren Møller, Senior Manager Novozymes. Rasmus von Gottberg, VP, Biobusiness Develop ment & Acquisition Novozymes A/S er associeret til bestyrelsen. 16 nye medlemmer inden for det sidste år DANSK BIOTEK fik 16 nye medlemmer i og har nu 88 medlemmer, 65 biotek virksomheder og 23 associerede medlemmer. De 88 medlemmer repræsenterer medicinsk- og industriel biotek, investerings fonde, moder sel skaber til biotekvirk somheder og service providers, som yder et væsentligt bidrag til biotekindustrien i form af rådgivning eller produkter. LEAVING TRACKS FOR A BETTER TOMORROW Novozymes is the world leader in bioinnovation and the biofuel enzyme expert. We work with the industry and look to the future to deliver enzyme solutions for the next generation of biofuels. Our enzymes and your expertise can transform any feedstock into bioethanol. Join us on the journey. Find out more at Novozymes A/S No Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow s industrial biosolutions, improving our customers business and the use of our planet s resources. Dansk biotek 2 17

18 Hvor er Vækstfonden henne? Af direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt Dansk biotek har store udfordringer. Mange af branchens lovende, små virksomheder kan ikke skaffe den nødvendige kapital til at realisere deres forretningsplaner og skabe vækst. Det står i avisen mandag morgen. Danmark mister terræn i den internationale kamp om at sikre sig de gode arbejdspladser, står der. Hvor er staten? Hvor er Vækstfonden? Nogen må gøre noget. Om tirsdagen handler det om lovende virksomheder inden for IT, der heller ikke kan realisere deres vækstplaner. Og hvad med spilvirksomheder? De kan heller ikke vokse, fordi der mangler risikovillig kapital. Hvor er Vækstfonden henne? Om onsdagen er det miljø og energi. Om torsdagen er det de kreative industrier, der sætter dagsordenen. Mode. Oplevelsesindustri. Hvor er Vækstfonden? Om fredagen er det landbruget. Om lørdagen er det hele Vestdanmark, der føler sig overset. Og om søndagen alle de helt almindelige vækstvirksomheder, der føler sig forbigået til fordel for alle de teknologibaserede virksomheder. Hvor er Vækstfonden henne? I Vækstfonden vil vi gerne være overrepræsenteret i alle regioner og brancher. Og vi vil meget nødigt overse muligheder for at medfinansiere perspektivrige og lønsomme forretninger, der ikke kan skaffe den nødvendige kapital på det almindelige marked. Men det kan man som bekendt ikke. Altså være overrepræsenteret alle vegne. Og desuden er vi som alle nødt til at prioritere de knappe ressourcer. Vækstfonden har siden sin etablering medfinansieret mere end 3700 virksomheder for ca. 10 milliarder kroner. Alle typer af virksomhed. I hele Danmark. Biotek og andre virksomheder inden for medico og sundhed har fået sin del af opmærksomheden. Det er blevet til samlede investeringer på op mod 2,5 milliarder kroner. Og det er vel ikke så ringe endda! Der er faktisk ikke mange virksomheder inden for dette område, der ikke på en eller anden måde har fået finansiering fra Vækstfonden. Og det på trods af, at man har været ganske flittige til at starte virksomheder i Danmark. Ser vi tilbage kunne man endog fristes til at sige, at der måske blev startet lige lovligt meget. Sammenligner man Danmark med en gennemsnitlig amerikansk stat, så har det danske venture marked investeret i flere virksomheder end i USA. Det kan meget vel være en af årsagerne til, at markedet til tider har manglet kapital til at bære dem alle igennem, lige som kvaliteten af nogle af forretningsplanerne har været for tynde. Men hvordan ser det så ud herfra? I Vækstfonden ser vi optimistisk på udviklingen. Vi har alle dage haft et stærkt fokus på biotek. Det er en af Danmarks vigtige styrkepositioner, og vi ser løbende mange gode forretningsplaner udviklet af dygtige iværksættere. Der er stadig et betydeligt underskud af kapital til denne type virksomheder især i de

19 første faser af deres udvikling. Derfor vil Vækstfonden fortsat prioritere biotekindustrien højt. Det vil vi gøre ved fortsat at investere direkte i virksomheder inden for medico og sundhed. Og det vil vi gøre ved at sætte nye venturefonde i søen, der har fokus på bl.a. biotek. For nyligt fik SEED Capital 225 millioner kroner i tilsagn, så de kunne rejse en ny fond på i alt 530 millioner kroner. Og vi har en klar ambition om at deltage i etableringen af flere nye fonde hen over det næste år. Vækstfondens økonomi og likviditet er blevet væsentligt styrket hen over de seneste år. Det skyldes dels tilførsel af yderligere kapital og dels tilbageløb fra salg af virksomheder. Det betyder, at Vækstfonden fra sin egenkapital fremadrettet kan deltage mere i etablering af nye fonde. Som et helt nyt initiativ har regeringen indgået en aftale med danske pensionskasser om at stille 5 milliarder kroner til rådig til en fund-of-funds, Dansk Vækstkapital. 75 % af midlerne vil blive kanaliseret ind i Dansk Vækstkapital via lån til Vækstfonden. Resten vil være direkte kapitalindskud. Dansk Vækstkapital har reserveret en ramme på op til 1 milliard kroner til investering i venture fonde. Herunder kan der blive tale om fonde, der også investerer i biotekvirksomheder. Regeringen har desuden midlertidigt øget bevillingerne til Innovationsmiljøerne til 250 millioner kroner årligt. Det betyder at de seks innovationsmiljøer kan investere flere midler i endnu flere nye virksomheder. Heraf vil en del være biotekvirksomheder. Og endelig har regeringen som led i Vækstpakken og etableringen af Dansk Vækstkapital afsat en ramme på 125 millioner kroner til nogle særlige vækstlån, som vil blive særdeles interessante for nye biotekvirksomheder og deres investorer. Rammen suppleres af 125 millioner kroner fra Vækstfonden, så der i alt vil være 250 millioner kroner til rådighed for lån til nye virksomheder. Lånene kan ydes til forskningsbaserede virksomheder i forbindelse med deres første runde med venturekapital. Et vækstlån kan maksimalt udgøre 1 million Euro og skal modsvares af et tilsvarende kapitalindskud fra en venture fond, der på forhånd er godkendt som samarbejdspartner i Vækstfonden. Det er afgørende for bevilling af et lån, at der er lagt en troværdig finansieringsplan for virksomhedens videre udvikling. Vækstlånene vil ikke kræve sikkerheder og vil bære en simpel, men i starten høj rente. De nærmere vilkår for vækstlån vil blive offentliggjort af Vækstfonden inden for en måned. Alt i alt er der tale om betydelige midler, der i de kommende år kan anvendes til medfinansiering af danske vækstvirksomheder, herunder nye biotekvirksomheder. Vækstfonden har i mange år været meget aktiv i at medfinansiere danske biotekvirksomheder. Det har ikke været nemt. Mange virksomheder har fejlet i den kliniske udvikling og samtidig har markedsinteressen vendt sig væk fra biotek. Det har gjort det vanskeligere at sende stafetten videre til nye investorer og har betydet, at de eksisterende investorer skulle investere mere kapital og holde længere på virksomhederne, end vi forventede for år tilbage. Det har i sandhed vist sig at være nødvendigt med både risikovillighed og tålmodighed i biotekinvesteringer. Men det er jo netop det, Vækstfonden er etableret for. Vi har været der indtil nu. Og vi vil være der i fremtiden. Vi ønsker at møde iværksætterne, der hvor de er. Og der er heldigvis stadig mange, der ønsker og har kompetencer til at starte ny virksomhed inden for biotek. De skal have en fair chance for at skaffe den nødvendige kapital. Og det vil vi gerne bidrage til. Læs dansk biotek 2/2011 på nettet Se Dansk biotek 2 19

20 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Kliniske forsøg i Indien med dansk samarbejdspartner acronordic fusioneret med Ecron Acunova Ecron Acunovas grundlægger og direktør DA Prasanna og Søren Strøh, CEO i Ecron Acunova A/S markerer det nye samarbejde. Danmarks ældste kontraktforskningsvirksomhed acronordic er blevet nordisk hovedkontor for den 25 år gamle indisk baserede internationale kontraktforskningsvirksomhed Ecron Acunova og har skiftet navn til Ecron Acunova A/S. Søren Strøh, grundlægger og leder af acronordic, fortsætter som CEO i det nordiske hovedkontor på Kogle Allé i SCION DTU i Hørsholm, og Ingelise Saunders er udpeget til formand for bestyrelsen i Ecron Acunova A/S. Fleksibel og kosteffektiv klinisk forskning Via fusionen med Ecron Acunova er acronordic, nu Ecron Acunova A/S, som den første danske kontraktforsknings virksomhed blevet del af en international koncern som tilbyder fleksible og kosteffektive kliniske services internationalt. Virksomheden har mulighed for at bruge ressourcer og gennemføre kliniske undersøgelser i Øst- og Vesteuropa, USA og Asien samtidig med, at kundekontakten forbliver nordisk. For små nordiske biotekvirksomheder med begrænset likviditet er dette en stor fordel, fordi indledende kliniske undersøgelser med nye lægemidler kan gennemføres i fx Indien, men stadig med en nordisk indfaldsvinkel og med nordiske samarbejds partnere. Bureaukrati og økonomi flytter forsøg Lægemiddel- og biotekvirksomhederne har de senere år lagt flere og flere kliniske forsøg i lande som Indien på grund af lavere omkostninger og mindre bureaukrati, dvs. hurtigere udviklingstider. Dertil kommer, at der er et meget større patientgrundlag i fx Indien, hvilket vil forkorte den meget afgørende rekrutteringstid i studierne. Gennem acronordics fusion med Ecron Acunova har Danmark nu for første gang en reelt international kontraktforskningsvirksomhed, hvor lægemiddeludviklerne kan drage fordel af at have en dansk samarbejdspartner og samtidig kunne få gennemført forsøg i de lande, der tilbyder konkurrencedygtige forhold, siger Søren Strøh og fortsætter: Vi vil stadig fokusere på nordiske kunder. Men lægemiddeludviklingen foregår i stadigt stigende omfang i de lande, hvor man har mange patienter, fordi man hurtigt kan rekruttere det nødvendige antal patienter til forsøgene. Det må virksomhederne indrette sig efter. Fx er der flere diabetes patienteri Indien end i Danmark, hvorfor forsøg med diabetesbehandling hurtigere kan gennemføres i Indien. Ecron Acunova dækkere 28 lande Ecron Acunova er en international full service kontraktforskningsvirksomhed med 385 ansatte på verdensplan. Virksomheden gennemfører kliniske undersøgelser for farma-, biotek-, medical device-, ernærings- og diagnostiske virksomheder. Ecron Acunova dækker 19 vest- og østeuropæiske lande samt 9 sydasiatiske og sydøstasiatiske lande med europæisk hovedkvarter i Frankfurt (Tyskland), asiatisk hovedkvarter i Bangalore (Indien), og amerikansk hovedkvarter i Princeton, New Jersey (USA). Udover at tilbyde afvikling af forsøg i fx Indien forventer Ecron Acunova A/S at kunne tiltrække internationale kliniske undersøgelserpå grund af adgangen til nordiske sites samt erfaring og færdigheder af høj kvalitet inden for klinisk forskning.