Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19

20 Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Side 20

21 Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale Sammenfatning 5 Udviklingsstrategi Styringsaftale Kontakt 14 Processen bag Rammeaftale Bilag til Rammeaftale Side 21

22 Forord En ny Rammeaftale baner vejen Retningen i Rammeaftale 2018 er politisk sat med indspil fra kommunerne og regionen, og med udgangspunkt i en fælles vision om, at borgeren er i centrum og, at det er borgerens samlede tilværelse og livskvalitet, det handler om. Rammeaftale 2018 er altså ikke bare en ny udgave af de tidligere års rammeaftaler. Den er nytænkt i form og indhold så den både er mere læsevenlig og mere fokuseret på den strategiske retning. Den sætter en retning, som de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland sammen ønsker for udviklingen af de specialiserede social- og undervisningstilbud, som vi har til gavn for borgere med handicaps og psykiske eller sociale problemstillinger i Midtjylland. I arbejdet er et væsentligt pejlemærke, at fællesskab, uddannelse og beskæftigelse står centralt i borgerens tilværelse såvel som i den indsats borgere med særlige udfordringer tilbydes, af kommunen, af regionen og i samspil med borgerens eget netværk. God arbejdslyst. Jan Petersen, KKR formand 3 Side 22

23 Vision for Rammeaftale 2018 Formål med rammeaftalen Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale i samarbejde med regionen. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, der tilsammen skal sikre principper for koordinering og udvikling på tværs af kommunerne og regionen. Det er særligt vigtigt i forhold til små og komplekse målgrupper, hvor det skal sikres at ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Fælles mål og visioner for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren, hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Samtidig skal rammeaftalen bidrage til effektiv udnyttelse af tilbuddene og områdets økonomiske ressourcer samt klare aftaler om køb og salg af pladser. 4 Side 23

24 Sammenfatning Udviklingsstrategi 2018 Udviklingsstrategien koordinerer udviklingen af tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde på tværs af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. I forbindelse med udviklingsstrategien har kommunerne lavet en vurdering af deres nuværende og fremtidige behov for tilbud og pladser. Vurderingerne viser, at kommunerne overordnet set oplever sammenhæng mellem deres behov og udbuddet af tilbud. Der er udvalgt 2 udviklingsområder, som kommunerne og regionen ønsker at sætte fælles fokus på i 2018: 1. Voksenhandicap - implementering af rammepapir 2. Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? Læs mere om udviklingsstrategien her. Styringsaftale 2018 Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Styringsaftalens primære formål er styring og overblik over takstudviklingen. Desuden beskriver styringsaftalens bilag principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i Midtjylland. I styringsaftalen for 2018 fortsættes KKR Midtjyllands beslutning om at kommunerne og regionen skal udmønte en takstreduktion på min. 3 pct. i perioden Herudover sættes fokus på metoder og værktøjer til udgiftsstyring gennem optimering af driftsformer og fagligt kvalificeret sagsbehandling i enkeltforanstaltninger. Læs mere om styringsaftalen her. 5 Side 24

25 6 Side 25

26 Udviklingsstrategi Side 26

27 Formål med udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal: have fokus på indhold og effekt af indsatsen for borgerne skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser sikre koordination og udvikling af tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt I bilag 1 kan du læse mere om kommunernes vurdering af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, kommunernes planer og etablering af nye tilbud samt oplevede tendenser og udviklingstræk (link) I bilag 2 fremgår vurderinger og tendenser i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Bilaget indgår som et fælles dokument i de 5 regionale rammeaftaler (link) Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Udviklingsstrategien har fokus på udviklingen af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, og skal samtidig indeholde et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Udviklingsstrategien tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland. Overordnet tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen på både voksenområdet og børn- og ungeområdet. Begge områder oplever dog en mindre grad af sammenhæng på tilbud til borgere med alkohol- og stofmisbrug. På voksenområdet noteres der en tendens til, at der kommer flere borgere med hjerneskader, autismespektrumforstyrrelser samt dobbeltdiagnoser. På sigt kan der derfor være behov for at være opmærksom på sammenhængen på disse områder. På børne- og ungeområdet noteres der en tendens til, at der er et øget fokus på tidlig opsporing og forebyggende foranstaltninger, så brug af institutionsanbringelser mindskes. 8 Side 27

28 Fælles udviklingsområder i 2018 I Rammeaftale 2018 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab peget på en række områder, hvor det findes særlig vigtigt, at der arbejdes med fælles strategiske indsatser. Når rammeaftalen er godkendt i alle byråd og regionsrådet, udarbejdes der for hvert af udviklingsområderne et kommissorium med aftaler om, hvordan der vil blive arbejdet med området i det mellemkommunale/ regonale samarbejde. Et væsentligt pejlemærke for udviklingsområderne er sikring af uddannelse og beskæftigelse for borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, ikke mindst de unge Voksenhandicap implementering af rammepapir Voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i 2018 med særligt fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i forbindelse med Rammeaftale 2017 (link) Rammepapiret beskriver fælles målsætninger og tilgange på voksenhandicapområdet. KKR har formidlet rammepapiret til kommunerne og regionen med henblik på, at rammepapirets fælles overordnede målsætninger indtænkes og forankres lokalt. Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? Der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan man kan arbejde med at sætte faglige mål for borgerne med fokus på progression og udvikling. KKR ønsker herigennem at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring. Udviklingsområdet skal understøtte øget fokus på effekt og progression med henblik på at sikre, at indsatsen giver størst muligt udbytte for den enkelte borger. 9 Side 28

29 Opfølgning på tidligere års udviklingsområder Gennem de seneste år er der blevet arbejdet med en række fælleskommunale- og regionale udviklingsområder i det midtjyske samarbejde om rammeaftalen. Udviklingsområderne har været med til at løfte udviklingen på en række konkrete områder og målgrupper. Fælles metodeudvikling- og anvendelse har været et fælles udviklingsmål gennem en årrække. Senest i Rammeaftalen for 2017, hvor DASSOS i samarbejde med Metodecentret igangsatte et fælles metodeudviklingsprojekt, kaldet Styrket social integration af borgere med handicap i botilbud. Projektet fokuserer på afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder inspireret af collective impact tilgangen. Tilgangen er blevet afprøvet på 2 botilbud i den midtjyske region, og der er blevet udarbejdet en metodeguide som andre botilbud kan lade sig inspirere af. Læs mere om projektet her (link). På psykiatriområdet er der udarbejdet et fælleskommunalt rammepapir, der sætter en fælles ramme og retning for de tilgange som de enkelte kommuner og regionen opfordres til at arbejde med på social- og sundhedsområdet. I 2017 har der været særlig opmærksomhed på psykiatriområdet, og KKR har anbefalet nye fælles mål. Du kan læse rammepapiret her (link) Borgere med svære spiseforstyrrelser har været et fælles udviklingsområde gennem de seneste år. Der er udarbejdet en række anbefalinger, som skal være med til at sikre tidlig opsporing og smidighed i indsats og behandling i samarbejdet mellem borger, kommune, region og øvrige aktører. Du kan læse anbefalingerne her (link) 10 Side 29

30 Styringsaftale Side 30

31 Formål med styringsaftalen Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Du kan læse mere her, om hvilke tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen (link) Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne køber og sælger pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Nyt i Styringsaftale 2018 Styringsaftalen er i al væsentligt uændret i forhold til Rammeaftalen for 2017, herunder den aftalte takstreduktion på minimum 3 % i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014 til I styringsaftale 2018 er der sket en ændring i indregning af egenbetalingen. Ændringen fra netto til brutto takstprincip har betydet, at det nu er handlekommunens ansvar at beregne og opkræve beboerens egenbetaling efter serviceloven. Fortsat udgiftsstyring med fokus på enkeltforanstaltninger Udover den aftalte takstreduktion vil der i 2018 blive sat fokus på metoder og værktøjer til udgiftsstyring gennem optimering af driftsformer og fagligt kvalificeret sagsbehandling i enkeltforanstaltninger. 12 Side 31

32 Takster Takstreduktion Kommunerne og Region Midtjylland har indgået en flerårig aftale, gældende fra Her forpligtiger den enkelte driftsherre i Midtjylland sig på at reducere sit takstberegningsgrundlag for rammeaftaleområdet på 3% i perioden , med mulighed for at indregne reduktionen fra Takstreduktionen er beregnet på baggrund af budgettal. Fra og med 2017 foretages løbende opfølgning baseret på realiserede tal. Der følges gennem perioden op på takstreduktionen for at følge om målet bliver opfyldt eller der er behov for yderlige tiltag. Regulering af over/underskud Takstbekendtgørelsen redegør for, at driftsherre skal indregne tidligere års over- og underskud i taksterne. Hvis over-underskud overstiger +/- 5% skal det reguleres i taksterne to år efter. I bilagene til styringsaftalen finder du: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Bilagene til styringsaftalen findes her (link) Ingen af de midtjyske kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at overtage regionale tilbud i forbindelse med fastlæggelsen af styringsaftalen Underskud op til 5% kan ikke indregnes i taksterne, men skal i stedet dækkes via effektiviseringer eller lignende tiltag. 13 Side 32

33 Kontakt Processen bag Rammeaftale 2018 Rammeaftale og bilag kan findes på hjemmesiden: Rammeaftale/Rammeaftale-2018 Her findes information om de forskellige aktiviteter, der foregår i det midtjyske samarbejde på socialområdet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Alle Viborg Rammeaftale 2018 er udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Der har været dialog mellem politiske aktører ved bl.a. januarkonferencen, på møder i Kommunekontaktrådet (KKR) og gennem politisk høring af vision og udviklingsområder i kommunerne og regionen. Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), har stået for at udarbejde rammeaftalen. Rammeaftalen skal senest den 15. oktober 2017 være godkendt i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet. Rammeaftale 2018 er gældende for perioden 1. januar til 31. december Du kan læse om organiseringen på det specialiserede socialområde i Midtjylland og arbejdet med rammeaftalen her. (link) Mail: takst@viborg.dk 14 Side 33

34 Bilag til Rammeaftale 2018 Bilag til Udviklingsstrategi 2018 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser (link) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (link) Udviklingsplan for Sølund, 2018 (link) Udviklingsplan for specialområde autisme, Region Midtjylland (link) Udviklingsplan for specialområde socialpsykiatri voksne, Region Midtjylland (link) Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde i Midtjylland (link) Kommissorier for arbejdet med Rammeaftalens udviklingsområder (tilgængelige primo 2018) Bilag 7 Bilag 8 Kommissorium: Implementering af rammepapir voksenhandicap Kommissorium: Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? Bilag til Styringsaftale 2018 Bilag 9 Bilag til styringsaftale 2018 (link) Bilag 10 Tilbudsviften pr. januar 2018 (tilgængelig primo 2018) Bilag 11 Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen (tilgængelig primo 2018) Bilagene kan findes på hjemmesiden: Rammeaftale-2018 (link) 15 Side 34

35 Rammeaftale på det specialiserede socialog specialundervisningsområde for de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland Side 35

36

37 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 11. september 2017 Høringssvar over Rammeaftale 2018 Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering om Rammeaftale Rådet har følgende bemærkninger til rammeaftalen. Generelt Der er sket en positiv udvikling af rammeaftalen i retning af at gøre den både mere læsbar og mere gennemskuelig for brugere og pårørende. Udviklingen, som betegnes som en forenkling, bringer fokus på rammeaftalens egentlige formål. Elementerne synlighed og gennemskuelighed betyder meget for brugerne og deres pårørende, når de skal kunne vurdere de tilbud, som præsenteres for dem. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategiens indhold og dermed dens fokusområder udgøres i 2018 af 2 områder voksenhandicap implementering af rammepapiret effekt og progression hvordan ved v i, at indsatsen virker? Voksenhandicap og rammepapiret udgør en videreførelse fra Det er fortsat vigtigt, at behov for den enkelte borger afdækkes i et samarbejde med borgeren og/eller dennes pårørende. Samskabelse er blevet et aktuelt og vigtigt redskab. Udviklingen af samskabelse skal ske også på borgernes og deres pårørendes præmisser, så der eksisterer en form for koncensus i forhold til, hvad der tilbydes. Fokus på, hvad der virker, er et afgørende parameter i processen. Også på dette område er det af værdi, at der skabes koncensus og forståelse hos borgerne og/eller deres pårørende for hvad og hvorfor indsatsen skal drejes i en bestemt retning. Høringssvar over Rammeaftale 2018 Side 1 Side 37

38 Styringsaftalen Selvom det naturligvis er vigtigt, at have en stærk fokus på omkostningsudvikling, så er det også af betydning, at denne fokus ikke får konsekvenser for fagligheden. Denne risiko er styrket med en fortsættelse af kravet til en generel 3 procent reduktion over årene Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over Rammeaftale 2018 Side 2 Side 38

39

40 Budgetopfølgning, specifikation - netto Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,34 39,73 39,56 39, ,15 43,78 44,04 43, ,06 24,18 23,80 24, ,74 68,59 74,97 84, ,24 44,56 41,63 41, ,87 39,31 39,73 38, ,69 45,13 46,10 44, Beboelse ,49 98,21 69,01 62, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,34 40,18 35,69 44, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,06 40,56 40,70 37, Kommunal tandpleje ,49 46,34 48,66 34, Sundhedsfremme og forebyggelse ,63 26,29 22,29 31, Andre sundhedsudgifter ,36 25,49 29,21 14, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,42 46,98 46,99 45, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,20 45,89 65,40 41, Plejehjem og beskyttede boliger ,00 0,00 0, Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,18 32,67 42,67 39, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,11 35,72 25,59 29, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,38 79,61 58,38 56, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,22 37,90 44,11 34, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,17 46,99 42,67 39, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,63 29,89 29,57 29, Side Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,84 43,80-44,34 232,

41 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,63 42,83 41,26 42, Øvrige sociale formål ,93 51,34 83,80 70, Voksen-, ældre- og handicapområdet ,00 0, Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,56 41,56 40,70 42, ,11 41,46 40,51 42, Andre faste ejendomme ,39 42,87 36,59 30, Specialpædagogisk bistand til voksne ,55 32,62 26,02 30, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,71 46,37 43,96 45, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,94 41,08 35,96 41, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,29 79,37 80,16 45, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,98 33,20 35,30 38, Side Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,29 36,41 40,66 39, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,29 43,08 37,79 38, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,94 36,34 31,66 47, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,33 43,39 40, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,11 61,29 43,69 43, Sociale formål ,11 61,29 43,69 43, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) - i ,69 44,49 42,06 40, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter i ,89 50,40 39,23 34, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,09 50,55 40,31 34, Øvrige sociale formål ,16 44,83 21,47 35, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,83 44,10 41,58 41, Personlige tillæg ,22 55,79 33,33 33, Boligydelse til pensionister ,66 42,21 42,61 42, Boligsikring ,51 42,26 43,83 43,

42 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo maj Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo maj Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg ,06 24,18 23,80 24, ,06 24,18 23,80 24, ,88 68,59 74,97 84, ,30 49,58 40,71 49, Ældreboliger ,30 49,58 40,71 49, Handicap og Psykiatri ,41 32, Ældreboliger ,78 53,41 32, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,92 61,09 68,98 80, Ældreboliger ,92 61,09 68,98 80, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,14 70,20 63,00 58, Ældreboliger ,14 70,20 63,00 58, Side 42

43

44 Side 44 Beløb er i hele tusinde Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 31. august 2017 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Mellemkommunale betalinger, pleje- og ældreboliger , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Holmegaardsbakken 22, Ringkøbing , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Friplejehjem i andre kommuner , Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,

45 Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 45 2

46

47 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Budgetopfølgning pr. 31. august netto Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 47

48

49 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 49

50

51 Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Øget borgerinvolvering og samskabelse Titel på forsøg Skattefri godtgørelse til frivillige udenfor foreningsregi Deltagerkommuner Aarhus, Nordfyns, Assens og Ringkøbing-Skjern kommuner Faglig kontaktperson Troels Serup (Ringkøbing-Skjern Kommune) Telefon troels.serup@rksk.dk Netværkskoordinator Lotte Rømer Grove (Holbæk Kommune) Telefon logro@holb.dk Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Vores velfærdssamfund er under forandring og frivillighed forandres tilsvarende. Organiseringsgraden falder og færre, særligt unge, er frivillige i foreningsregi. Deltagerkommunerne arbejder målrettet med at forbedre mulighederne for frivillige engagerer sig i vores velfærdssamfund. Deltagerkommunerne ønsker at give de bedste muligheder for borgere, der ønsker at være frivillige. Herunder de frivillige, der udfører deres frivillige gerning uden for foreningsregi. Deltagerkommunerne ønsker derfor at ligestille frivillige, der står uden for foreningsregi og dermed i kommunalt regi med de borgere, der udfører frivilligt arbejde i foreningsregi ved at søge dispensation, således at disse frivillige også kan få skattefri godtgørelse. Af bekendtgørelse nr af 24/11/2015 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed fremgår det, at foreninger kan udbetale skattefri godtgørelse for udgifter til befordring i egen bil, rejseudgifter, fortæring, telefonsamtaler, internetforbrug samt administrative omkostninger i henhold til nærmere satser. De frivillige, der bidrager uden at være organiseret i en forening, er afskåret fra at få disse godtgørelser udbetalt skattefrit. Dette medfører, at de frivillige, som yder en indsats i kommunalt regi, skal betale skat af den godtgørelse, som de får udbetalt fra den pågældende kommune. Der er mange muligheder for at være frivillig udenom foreninger i kommunalt regi, hvor den frivillige aktivitet er med til at supplere det kommunale tilbud. Men muligheder for at kompensere de frivillige for de udgifter, der er forbundet med deres aktiviteter er ringere for kommunerne end for foreningerne, der organiserer tilsvarende aktiviteter. Kravet om foreningstilknytning i forhold til at opnå skattefri godtgørelse begrænser muligheden for at være frivillig i enkeltstående tilfælde eller i et enkelt projekt. 2. Mål og forventede resultater Ved at fjerne barrierer for frivillighed er målet for forsøget: At den enkelte frivillige har lige mulighed for at opnå skattefri godtgørelse for udgifter der er forbundet med en frivillig gerning, uanset om den frivillige er organiseret i en forening eller Side 51

52 engagerer sig i kommunalt regi At den enkelte frivillige undgår at betale skat af en godtgørelse, som vedkommende har fået udbetalt ifm. udgifter til sit frivillige arbejde. At flere ønsker at engagere sig i frivilligt arbejde i de kommunale institutioner At flere borgere får glæde af den frivillige indsats. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Ift. ovenstående ansøger deltagerkommunerne om en tilføjelse af kommuner i Ligningslovens 7 M, stk. 1-3, jf. LBK nr af 01/09/2016, samt tilhørende Bekendtgørelse nr af 24/11/2015 om udbetaling af skattefrigodtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater For at opnå de opstillede mål og resultater vil der iværksættes følgende initiativer: 5. Evaluering Information til kommunale institutioner. Information til pårørendegrupper, brugerråd, forældrebestyrelser. Supportering af interne processer ift. håndtering af godtgørelse til frivillige Primo 2018 afholdes et evalueringsseminar i samarbejde med VIVE, hvor der arbejdes videre med et evalueringsdesign for de forsøg, der er indsendt den 1. maj 2017 og de forsøg, der indsendes den 1. november Forsøget vil blive evalueret på de mål, der er opsat for forsøget, samt de erfaringer, der gøres på baggrund af forsøget. Forsøget vil derfor blive evalueret ud fra stigning i antallet af frivillige på de kommunale institutioner og antallet af borgere, der får glæde af, at frivillige aktiviteter stiger. Samtidigt vil der blive gennemført en evaluering af, hvorvidt de kommunale institutionsledere oplever de muligheder, der følger med forsøget, som værende befordrende for rekruttering af frivillige. Endeligt vil der evalueres på de frivilliges oplevelser, ift. den administrative byrde for den enkelte frivillige, når godtgørelsen ikke skal indberettes til SKAT. 2 Side 52

53

54 Fastsættelse af husleje samt el, vand og varme pr øvrige boliger Godthaabsvej Husleje Invest. Varme YouSee Husleje i alt %stigning Stigning Husleje Varme YouSee Husleje Husleje fond kr stigning Godthåbsvej 8, st., , Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, st., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Godthåbsvej 8, 1., Side 54 Louise Eriksen, Huslejeforhøjelser 2017 til 2018.xls

55

56 Fastsættelse af husleje samt eventuelt antennebidrag pr handicapboliger Husleje Antenne- Husleje i alt %stigning Stigning Husleje Antenne- Husleje i alt bidrag kr bidrag Socialpsykiatrisk Center Rosengården , Center Øst Grønbjerghjemmet , Center Bakkehuset , Skelbæk Centret - Holmelunden , Skelbæk Centret - Holmelunden afd , Center Syd - Engdraget , Fredensgade i Skjern Satellitten, Ringkøbing Satellitten, Ringkøbing Side 56

57

58 Fastsættelse af husleje samt eventuelt antennebidrag pr Husleje Antenne- Husleje %stigning Stigning Husleje Antenne- Husleje bidrag i alt 2017 kr bidrag i alt 2018 Fjordglimt Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 100, individuel , individuel Parallelvej 101 A-B individuel , individuel Holmbohjemmet , Tim Plejehjem , Tim Ældreboliger Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Eskesensvej 14, , Rosenlunden , Fjordparken Holmelunden 11, , Holmelunden 11, , Centerparken Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Centerparken 1, , Vorgod Ældrecenter Bardevej 5, , Bardevej 5, , Enghaven Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, 15 og , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Mellemgade 8, , Egvad , Åstedparken Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Kirkevej 14, , Søibergsvej , Louise Eriksen, Huslejeforhøjelser 2017 til 2018.xls Side 58

59

60 Til Social- og Sundhedsudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Vedrørende Den Gode Café i Tarm Jeg tillader mig til at henvende mig direkte til jer da vi i FrivilligVests bestyrelse ønsker at få sagen omkring Den Gode Cafe (DGC) politisk behandlet. Her er forløbet frem til nu. DGC er 11 år gammel, og har kørt med frivillige fra dag 1. I dag er der tilknyttet 12 frivillige, der skaber et miljø, hvor der er plads til alle typer mennesker. I DGC er der plads og rum til at alle kan være der, og der er altid et øre, der lytter, altid en skulder at græde ud ved. Mens der fortsat var et rådhus i Tarm, havde DGC mange kunder fra forvaltningen, og der er fortsat mange faste kunder. Både fra Tarm og fra byens opland. Cafe-damerne står for driften af DGC. De køber ind, laver menuen, tilbereder frokostretterne fra bunden af og kunderne er glade for en ordentlig portion hjemmelavet mad. Der er ikke Fast Food, men mad som vor mor lavede den. Det har altid været sådan, at bestyrelsen i Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern også var bestyrelsen bag DGC, suppleret af to medlemmer valgt af DGC direkte. DGC har egne vedtægter, men det er ikke muligt at have egen bestyrelse, så derfor den sammensætning. DGC betyder meget for rigtig mange mennesker, både brugerne/kunderne og damerne, der nyder at være der og gøre en forskel. Man har flere gange haft flygtninge/indvandrere i praktik, så det er også en ting, man i DGC mestrer. Det kan også nævnes, at Borgmester Iver Enevoldsen også har været i praktik på DGC. Ud over de faste frokostgæster, er der en stribe foreninger, der bruger DGC. Det gør Børns Voksen Venner i Tarm, SSP, Scleroseforeningen og andre grupperinger, primært fra Tarm, naturligvis. Ringkøbing-Skjern Kommune har henvendt sig til Røde Kors i Tarm med ønsket om at de kunne hjælpe med at køre et projekt med nogle udsatte unge, der bor alene. Det drejede sig om at man tager hånd om den/de unge og sammen køber ind, laver mad og spiser sammen. Det er et projekt, hvor der kun er penge til varer, og det ville DGC være det helt rigtige sted til. De er tæt på indkøbsmuligheder, de unges hjem, og der er et fint køkken til det, samt man kan sidde i hyggelige omgivelser og spise sammen. Side 60

61 DGC har i 2016 generet et overskud på ca kr. som går til julekurve i det gamle Egvad kommune. Der har i alle årene været huslejefritagelse på adressen Nygade 1, 6880 Tarm. Grunden til, at vi henvender os, er følgende: I bestyrelserne for Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern og Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet (FIA) blev vi opfordret til/pålagt at lægge Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern og FIA sammen. På den måde var alene et sted man kunne henvende sig, hvis man som forening eller frivillig havde et behov for hjælp, rådgivning eller andet. Det var en opgave som formandskabet for de to foreninger gik ind i med en positiv tilgang, og vi var enige om, at det var en rigtig god ide at sammenlægge de to foreninger. Det er også blevet er rigtig godt resultat, og jeg tror at det er en gevinst for frivilligheden i RKSK. Men det havde dog en konsekvens og det er her, vi ønsker en politisk behandling: Bestyrelsen i FrivilligVest mente ikke, at de kunne stå bag DGC, da det er en social økonomisk virksomhed, som ligger helt uden for det FrivilligVest er sat i verden for. Jeg blev bedt om at finde ud af hvordan vi kunne konstruere tingene, så DGC kunne fortsætte. Derfor tog jeg kontakt til Røde Kors i Tarm for at spørge om de kunne tænke sig at stå bag DGC. DGC skulle køre videre på de samme vedtægter, kun navnet på bestyrelsen skulle ændres. Det var de ikke helt afvisende overfor, da de netop var blevet kontaktet af kommunen omkring det førnævnte projekt med udsatte unge. De ville dog kun hvis de kunne sidde i lokalerne på samme vilkår som tidligere, altså med huslejefritagelse og kun betale forbrug. Så henvendte jeg mig fagchef for Sundhed og Omsorg John Christensen, da jeg havde fået oplyst at det var ham, som i sin tid havde sørget for at vi fik huslejefritagelse. Han sendte sagen videre til Anne Grethe Birkjær (Land, by og kultur). Jeg havde så kontakt med Anne Grethe, og efter skriftlig- og telefonisk kontakt over en længere periode, har jeg fået en ønsket husleje frem, og det er 2666 kr. per måned, altså en husleje om året på kr. Det er helt umuligt for DGC at løfte, og i den samarbejdsaftale, der tidligere var mellem RKSK og frivilligcentret, var DGC indskrevet med huslejefritagelse. Vi mener, at meget ville gå tabt, hvis ikke DGC også fremover har huslejefritagelse. Der er mange gode tiltag i DGC s regi, caféen har betydning for rigtigt mange mennesker, og det er et unikt tiltag i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi ønsker derfor, at DGC kan fortsætte med en huslejefritagelse, som den har nu. Det vil gøre det muligt for DGC at fortsætte, blot med en ny bestyrelse bag sig. Side 61

62 En huslejefritagelse vil betyde, at der fortsat vil være et samlingspunkt for unge som ældre, og forskellige foreninger som bruger stedet. Det vil også betyde at Røde Kors har et sted hvor de kan få et projekt som eksempelvis det, Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at lave, op at stå. Der vil gå rigtig meget tabt ved at lukke stedet ved at forlange en husleje, og jeg ser ikke at man har mulighed for at kunne leje det ud til andet formål. Det skal i øvrigt tilføjes, at DGC, selv om det er frivilligt arbejde, har en ELITE SMILY, og det viser at cafédamerne udviser et stort ansvar. På de frivilliges, på brugernes og på Tarms vegne håber jeg, at man i Social og Sundhedsudvalget vil se med velvillige øjne på dette fantastiske projekt. Det er er som nævnt et unikt projekt i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune, og vi håber, at man kan få lov til at fortsætte på samme vilkår som tidligere. Vi har fået oplyst, at det ikke vil gøre nogen forskel, om det er FrivilligVest eller DGC alene, der står for projektet i forhold til huslejefritagelsen. I håbet om en positiv politisk behandling Venlig hilsen Hans M.G. Pinderup Formand FrivilligVest Side 62

63

64 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GODE CAFÉ Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Den gode CaFé. Foreningen har hjemsted i Nygade 1, 6880 Tarm. Foreningens formål 2 Formålet er: At være et alkoholfrit miljø, hvor tolerance og ansvar er vigtigt At være kontakt- og omsorgssted for mennesker der mangler netværk At være et sted, hvor alle har råd til at komme At være et sted, der lægger vægt på sund kost At være et sted, hvor man kan samtale om stort og småt At være et sted for alle som ønsker, at støtte Caféens arbejde Caféens formål kan aldrig være i modstrid med Frivilligcenter Ringkøbing-Skjerns formålsparagraf. Caféen er en non-profitforening, der driver cafémiljø. Al overskud går til sociale formål i nærområdet. Formålet søges gennemført i samarbejde med Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern. Side 64

65 Medlemskab 3 Alle med interesse for caféens arbejde kan blive medlem. Medlemskabet opretholdes ved at betale kontingent. Bestyrelsen 4 Bestyrelsesmedlemmerne vælges på den årlige generalforsamling jfr. 6. Bestyrelsen består af den til enhver tid værende bestyrelse for Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern samt 2 personer, der vælges for en periode af ét år blandt medlemmerne på den årlige generalforsamling. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal Bestyrelsens arbejdsområde: At forvalte caféens økonomi At fastlægge retningslinjer for uddelingskriterier til sociale formål At være med til at udvikle Caféens tilbud At være med til at synliggøre Caféen og dens tilbud At være garant for at foreningen lever op til sit formål Daglig leder 5 Side 65

66 Daglig leder er den til enhver tid værende leder af Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, Tarm afdeling. Generalforsamling 6 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år med 14 dages varsel inden udgangen af april. Der indkaldes til generalforsamling ved annoncering ved opslag i caféen, og skriftligt til medlemmerne (ved mail eller brev). Generalforsamlingen skal indeholde følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandsberetning til orientering 3. Fremlæggelse af regnskab og godkendelse heraf 4. Indkomne forslag 5. Valg til bestyrelse jfr. Pkt Valg af 2 revisorer 7. Evt. Indkaldelse til generalforsamling sker senest 14 dage før dets afholdelse. Valgbare er alle, der har stemmeret. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle fremmødte medlemmer. Side 66

67 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ekstraordinær generalforsamling 7 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen finder anledning hertil eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer dette med en motiveret dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal holdes senest 2 uger efter, at en begæring herom er modtaget af bestyrelsen og den indkaldes skriftligt eller pr. med mindst en uges varsel. Vedtægtsændringer 8 Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer. Disse fremlægges under punkt 4. Til ændring af nærværende vedtægter kræves almindeligt stemmeflertal. Hvis et sådant flertal ikke opnås, kan det ved almindeligt flertal bestemmes, at der indkaldes til ekstraordinært generalforsamling, på hvilket det samme forslag kan vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget. Ændringer skal skriftligt være formanden i hænde 14 dage inden mødet. Side 67

68 Regnskab og revision 9 Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes et regnskab, der fremlægges til godkendelse på foreningens ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Tegningsret 10 Foreningen tegnes af formanden og / eller daglig leder. Bestyrelsen hæfter ikke personligt. Opløsning 11 Foreningen kan opløses af en enig bestyrelse eller hvis 2/3 af medlemmerne på to på hinanden følgende møder med mindst 4 ugers mellemrum tilkendegiver dette ønske. Ved opløsning tilfalder en evt. formue sociale formål i Caféens nærområde. Vedtaget på generalforsamlingen den 12. maj 2011 Hans Pinderup, formand / Claus Brodtkorb, dirigent Side 68

69

70 Kvalitetsstandard aflastningsophold. Ydelsens lovgrundlag: Servicelovens 84 samt 107. Hvilket behov dækker ydelsen?: Ydelsen dækker et midlertidigt døgnophold i plejebolig. Hvad er formålet med ydelsen?: Formålet er at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem. Hvem kan modtage ydelsen? Et ophold i den kommunale akutfunktion eller i almindelig aflastning visiteres altid efter en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov. Den kommunale akutfunktion: Borgere med midlertidige akutte og komplekse sygeplejemæssige plejebehov, som ikke kræver egentlig hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan tilgodeses i eget hjem oftest i forbindelse med udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan. Almindelig aflastning: Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kræver egentlig sygehusbehandling, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis. Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om borgeren skal visiteres til anden boform. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle, konkrete behov for sygepleje og genoptræning. Ydelsens omfang? Et aflastningsophold er af maksimalt 14 dages varighed. Hvis behovet for hjælp ændrer sig i løbet af opholdet på 14 dage, men borgeren endnu ikke vurderes at kunne være i eget hjem, kan borgeren flyttes til en anden type aflastningsplads. Flytningen kan foregå fra én plejeboligenhed til en anden. Hvis det efter de to ugers ophold vurderes, at borger skal visiteres til plejebolig, og der ikke på dette tidspunkt er en egnet ledig bolig i kommunen, sendes borgeren hjem i egen bolig i ventetiden med den fornødne hjælp fra hjemmeplejen. Hvis borgeren efter de to ugers ophold visiteres til en plejebolig og kan tilbydes en ledig bolig straks, er borgeren forpligtet til at tage imod dette tilbud også selv om boligen ikke ligger på det plejehjem, hvor borgeren ønsker at bo. Ønsker man herefter at bo et andet sted, kan man komme på venteliste til det ønskede plejehjem. Afvises den anviste bolig, vil aflastningsopholdet ophøre, og der vil blive etableret den fornødne pleje/praktiske bistand i eget hjem. Hvem leverer ydelsen og har borgeren valgmulighed? Den kommunale akutfunktion: Ringkøbing-Skjern Kommune har 25 akutte aflastningspladser fordelt med 12 pladser på Fjordparken i Ringkøbing og 13 pladser på Egvad Plejehjem i Tarm. Man kan som borger ønske en aflastningsplads et af de to steder, men specifikke ønsker kan ikke altid imødekommes, idet det beror på, om der er specielle behov for særlig pleje, og om der er ledig plads det ønskede sted. Almindelig aflastning: Ringkøbing-Skjern Kommune har i alt 16 almindelige aflastningspladser fordelt således: Side 70

71 3 på Fjordglimt i Hvide Sande 1 på Tim Plejehjem 2 på Centerparken i Videbæk 4 på Enghaven i Skjern 1 på Hemmet Plejehjem 3 på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter 2 på Vorgod Plejehjem Hvad koster ydelsen for brugerne? Borgeren betaler for kost og servicepakke under opholdet. Prisen reguleres løbende. Befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen regning. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at borgeren i løbet af aflastningsforløbet flyttes fra den kommunale akutfunktion til en almindelig aflastningsenhed, sker befordringen for borgerens egen regning. Hvordan følges op på ydelsen? Visitator opstiller mål for opholdet på aflastningen umiddelbart i forbindelse med indflytning. Dette sker i dialog med personalet og borger/pårørende. Senest tre dage efter indflytning aflægger visitator besøg hos borgeren og evt. pårørende med henblik på en nærmere dialog om opholdet og også om en plan for det videre forløb efter de 14 dages ophold i aflastningsenheden. Under besøget deltager også personale fra aflastningsenheden. Efter dette indledende møde følger visitator løbende op på de opsatte mål for borgeren. Klageadgang? En klage skal være kommunen i hænde senest fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. Side 71

72

73 Statistik over færdigbehandlede patienter samt belægning på aflastningspladser i kommunen. Statistikken over færdigbehandlede dækker perioden januar til juli Statistikken over belægningspct. Og antal dage på aflastningspladser dækker perioden januar til august Statistik over færdigbehandlede patienter, som har ventet på udskrivelse 2017 antal antal ventedag borgere e pris* januar februar marts april maj juni juli * ved færdigbehandlede dage ud over to dage betales en mertakst pr. dag til staten. Indbetaling af denne mertakst opgøres samlet for hele Region Midt hver måned, og kommunerne tilbagebetales, så de kommuner, der har haft færrest færdigbehandlede dage, får flest penge udbetalt fra puljen. Statistik over belægningspct. Og gennemsnitligt antal liggedage pr. person fordelt på måneder i belægnings pct. januar februar marts april maj juni juli august gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person belægnings pct. gennemsnitligt antal liggedage pr. person Fjordglimt Tim Plejehjem Fjordparken Centerparken Enghaven Egvad Plejehjem Hemmet Plejehjem Spjald Plejehjem Vorgod Ældrecenter Gennemsnit alle pladser 91,7 21,3 90,2 16,7 96,6 21,9 86,3 20,0 79,6 19,1 66,0 12,3 67,6 12,0 64,4 11,2 Hele året Side 73

74

75 Side 75

76 Side 76