III INDGÅELSE AF ÆGTESKAB

Transkript

1 III Indgåelse af ægteskab FAMILIERETTEN III INDGÅELSE AF ÆGTESKAB 1.1 Forlovelse Inden vielsen skal det attesteres at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, ellers så kan vielsesmyndigheden afvise udførelsen ægteskabet. Når ægteskabet er indgået kan det kun omstødes ved visse grovere tilsidesættelser, hvor ægteskabets videre beståen strider mod moral som under minimumsalder, eller at en af parterne allerede er gift. Vielsen af to personer er af forskelligt køn anses for værende en nullitet, der kan kun registreres et partnerskab. Forlovelsen er ikke en forpligtende aftale. Dog gælder følgende forpligtigelser: a) Indtil 1969 var der negativ tab godtgørelse. Hvis forlovelsen f.eks. havde medført leje af fælles lejlighed kunne der kræves godtgørelse af udgifterne af den forlovelses brydende part, det samme galt for tabt arbejdsfortjeneste hvis kvinden var gjort gravid. b) Ved særlig grov svig, hvor den forlovede udelukkende forsøgte at franarre den andens værdier, kan almindelige erstatningsretlige grundsætninger bringes i anvendelse. c) Gaver af ikke ubetydelig størrelse givet med henblik på ægteskabet, kan kræves tilbage ved ophævelsen af forlovelsen. 1.2 Ægteskabsbetingelser Er de betingelser som skal være opfyldt for at en prøvelsesattest kan udstedes og vielsen foretages. Betingelserne er opregnet i Æ1 1-4 og Alders betingelsen Man må ikke indgå ægteskab uden dispensation hvis man er under 18 år. Dispensationen kommer fra Statsamt eller ved sædvanlige regler om rekurs påklages til Civilretsdirektoratet. Som regel gives ikke dispensation hvis begge er under 18, eller ved utilstrækkelig bolig etablering Forældresamtykke Hvis en af forældrene har mistet forældremyndigheden, eller erklæringen er vanskelig at nå eller forsinkede for ægteskabet er en enkelt forældres samtykke fyldestgørende. Kravet falder bort hvis man tidligere har været gift. Dispensation kan gives af statsamtet hvis nægtelsen syntes ubegrundet Ikke umyndiggjorte Umyndiggjorte kan ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. Personer under lavværgemål behøver ikke denne samtykke. Dispensation kan gives af statsamtet hvis nægtelsen ikke er rimeligt begrundet Ikke slægtskab lige op og ned Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linie eller mellem søskende (også halvsøskende og børn udenfor ægteskabet). Sammenbragte børn er ikke omfattet. Denne regel er mest etisk begrundet, da den også gælder i registrerede partnerskab. Hvis denne betingelse ikke er fulgt kan ægteskabet omstødes, og der kan ikke gives dispensation for denne regel Ikke svogerskab m.v. Ægteskab mellem stedfader og steddatter og mellem svigerfader og svigerdatter er ikke tilladt. Denne lov gælder også ved registreret partnerskab. Udgave

2 III Indgåelse af ægteskab FAMILIERETTEN Dispensation kan gives hvis det forrige ægteskab blev opløst ved skilsmisse begrundet med planer om at indgå dette nye ægteskab, eller hvis der har været fællesbørn i det tidligere ægteskab Ikke adopteret barn Ægteskab mellem adoptant og adoptivbarn kan ikke indgås så længe adoptionsforholdet ikke er ophævet. Der er intet i vejen for ægteskab mellem adoptivbarn og adoptantens eget barn. Ægteskab mellem adoptivbarnet og dennes virkelige slægtninge bedømmes efter A Ikke bestående ægteskab, skal være ugifte Ifølge Æ1 9 kan ægteskab ikke indgås hvis ikke begge er ugifte. Det tidligere ægteskab skal være ophørt ved død, skilsmisse eller omstødelse. Er skilsmissen meddelt ved dom, kan nyt ægteskab først indgås efter ankefristens udløb. Omstødelse hvis denne betingelse ikke er opfyldt Tidligere ægteskab m.v., skal skifte være påbegyndt Man kan ikke indgå ægteskab førend offentligt skift er påbegyndt eller privat skift er tilendebragt af det tidligere ægteskab. Dette gælder ikke hvis der var formuefællesskab. Dispensation kan gives når særlige grunde taler herfor (når man har ventet længe nok) Erklæring om børn skal afgives Begge parter skal give erklæring om parten har eller venter børn og adoptivbørn. Betingelsen gælder ikke afdøde og bortadopterede børn. Heller ikke afdødebørns livsarvinger er omfattet af denne regel. 1.3 Prøvelse af ægteskabsbetingelserne 1.4 Vielse Vielsen kræver en attest fra kommunalbestyrelsens formand, eller i København af borgmestrene som viser at ægteskabsbetingelserne er godtgjort. Hvis en af parterne er så alvorlig syg at ægteskabet måske ikke kan nås hvis der også skal indhentes en attest, kan der foretages en nødvielse, men så skal vielsesmyndigheden i forsvarligt omfang selv foretage prøvelsen. Offentlig medvirken finder man i så godt som alle lande, blot ordnet efter forskellige systemer. I Danmark er det ordnet ved prøvelsen og den borgerlige vielses, om end det er borgerne frit stillet om de ønsker en kirkelig eller borgerlig vielse. Borgerlig vielse foretages af kommunalbestyrelsens formand eller i København af en af borgmestrene. Dette uanset om parterne er bosat i kommunen, eller at prøvelsen af ægteskabsbetingelserne er foretaget andetsteds. Kirkelig vielse kan foretages efter Æ1 16: a) indenfor folkekirken, hvis en af parterne tilhører denne. b) Indenfor et anerkendt trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund. c) indenfor andre trossamfund, hvis denne har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at foretage vielser. 1.5 Gyldigt ægteskab Vielsesbetingelserne er: Man skal møde personligt og samtidigt op; for vielsesmyndigheden skal man erklære at man vil gifte sig med hinanden; og derefter skal vielsesmyndigheden forkynde at man er ægtefolk. Forskelligt køn er en betingelse, men 2 vidner er ikke. Kønsskifte vil annullere et ægteskab Man skal have fornuftens brug ved ægteskabs indgåelse 1.6 Gebyr for vielser Ventes fra 1-OKT-1990 at blive sat til kr., men ophævet. Udgave

3 IV Ligestillingsgrundsætningen Ægtefællers personlige forhold Efternavn og indfødsret FAMILIERETTEN IV LIGESTILLINGSGRUNDSÆTNINGEN ÆGTEFÆLLERS PERSONLIGE FORHOLD EFTERNAVN OG INDFØDSRET Ægteskab medfører en række meget forskellige og omfattende retsvirkninger. I dette kapitel vil de personlige forhold behandles. 1.1 Ligestillingsgrundsætning Man gik i 1925 over til at anse manden og hustruen for ligestillede, dette gik imod det tidligere patriarkalske system. Her havde manden forsørgelses byrde og kunne bestemme familien bopæl, og havde forældreretten. Senere fik Æ2 1 også indflydelse på love om værgemålet, skatteretlige og efternavn. Der er nogle ulighedsregler i kvindens favør. Dette er indkøbsfuldmagt og enkepension, efternavnet (som er moderens medmindre andet anmeldt til ministerialbogen), og forældreretten som er moderens for børn født udenfor ægteskabet. 1.2 Ægtefællers personlige forhold Ikke nær så regulert som de økonomiske forhold Forældremyndighed og myndighed Ved indgåelse af ægteskab bliver man personlig myndig, selvom man er under 18 år. Man får ret til at indgå visse dagligdags formueretlige aftaler, og kan indgå aftaler om personligt arbejde Bopæl og samlivspligt Kan ikke bestemmes af nogen endegyldigt, men skal afgøres af ægtefællerne i forening. Der er ingen ægtefæller der har pligter overfor hinanden, de har fælles pligter Troskabspligt Man har en seksuel troskabspligt for hinanden, ethvert kønsligt forhold til en anden betragtes som utroskab og den anden part kan forlange ægteskabet ophævet straks. Ved en allerede indgået separation eksisterer der ikke seksuel troskabspligt. 1.3 Efternavn 1.4 Indfødsret Tidligere ret gav kvinden automatisk navn som ægtemanden Nu med ligestillingen beholder hver ægtefælle deres efternavn, medmindre man, med den andens samtykke, anmelder til vielsesmyndigheden at man vil bære den anden parts efternavn. Efter at have erhvervet den anden ægtefælles navn, bevarer man retten til navnet selv efter ægteskabets ophør, og navnet kan gives videre til børnene. Man kan efter ægteskabets ophør genantage det efternavn man bar før ægteskabets indgåelse, eller man kan helt ændre navn ved at søge om et navnebevis. Tidligere ret gav hustruen samme indfødsret som ægtemanden. Nu gælder ingen speciel regel for kvindens indfødsret. Nu kan ægtefæller istedet søge om naturalisation efter at have boet i Danmark i en årerække. Det er som op til lovgivningsmagtens skøn at give naturalisation. Nu er retningslinierne: a) Gives hvis man har boet uafbrudt 7 år i DK b) For statsborgere i et andet nordisk land dog kun 2 år c) Ansøgere gift med en dansk statsborger 4 år. Udgave

4 V Underholdnigspligten mellem ægtefæller FAMILIERETTEN V UNDERHOLDNIGSPLIGTEN MELLEM ÆGTEFÆLLER 1.1 Almindelig orientering Den privatretlige underholdningspligt er at ægtefællerne har pligt til at forsørge hinanden under ægteskabet. Hvis dette ikke sker kan denne pålægge den anden at yde bidrag. Ved separation og skilsmisse ophører denne, men der vil blive taget stilling om der skal ydes bidrag til hinanden. Den offentligretlige forsøgelsespligt er ægtefællernes pligt overfor det offentlige om at forsørge hinanden og den træder også ind efter skilsmisse. 1.2 Privatretlig underholdningspligt mellem samlevende ægtefæller Børn henhører under børneloven Pligten spænder meget vidt og rummeligt. Hvis der er indgået en aftale om hvordan dette skal ordnes er dette fyldestgørende. Hvis ikke kan staten pålægge den ene part at forsørge den anden, hvis den anden ingen indtægt har. Boligen og løsøre skal deles mellem ægtefæller, selvom noget af indboet er arbejdsredskaber. Dermed kan man så lang tid man ikke er skilt eller separeret smide den anden part ud af boligen. 1.3 Ægtefællers offentligretlige underholdspligt Ophører først med ægteskabets ophører. Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden og hinanden børn under 18 år. Dermed kan en ægtefælle ikke få bistand medmindre begge ikke tjener nok, hvis en kan forsørge begge, skal personen gøre dette. Udgave

5 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN VI FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER For hvem gælder disse regler for danskere som er gift eller for folk som er gift af danske myndigheder eller hvad med danskere som er gift i udlandet men bor i Danmark? 1.1 Indledning Grundlæggende begreber Særeje. Hver ejer sit, råder selv helt frit over sit, hæfter med sit over for egne kreditorer og udtager sit i tilfælde af ægteskabets opløsning, fx. ved skilsmisse eller død. Fælleseje. I Danmark er det meget som særeje, men ved skilsmisse eller død, skal boet skiftes i en kvantitativ ligedeling. Skilsmisse særeje. Ved skilsmisse skiftes boet som var det særeje, men i tilfælde af død, vil boet skiftes som var formuefællesskab. Akkvisitions fællesskab Findes ikke i Danmark, men meget brugt i andre EU lande. Her der særeje for det som blev bragt ind i boet, er modtaget eller arvet af kun en af ægtefællerne, mens det som er købt i ægteskabet er ejet i fællesskab. I Danmark kan dette opnås ved forbeholdsægtepagt. Hvor der hersker særeje for formuer op til ægteskabets indgåelse, og formuefællesskab for senere erhvervelser. 2. Formuefællesskab 2.1 Stiftelse og ophør Ved indgåelse af ægteskab så vil formuefællesskab automatisk indtræde. Det kræver en ægtepagt for at ændre dette formueforhold. Hvis formuefællesskabet har været afbrudt af en separation, hvor separationssæreje indtræder, vil formuefællesskabet indtræde igen hvis parterne finder sammen. Surrogationsreglen, siger at genstande der træder ind i stedet for fællesejemidler bliver formuefællesskab og ikke særeje. Indtægter som stammer fra aktiver som indgår i formuefællesskab bliver fælleseje. Ved separation og bosondring ophører formuefællesskabet og der skal foretages et skifte. Hvis formuefællesskabet bliver forbrugt til familiens forsørgelse, så er formuefællesskabet også ophørt. Det samme gælder ved en ægtefælles død, medmindre det bliver vedtaget at lade den overlevende ægtefælle leve videre i uskiftet bo, men fællesskabet er stadigt ophørt. 2.2 Formuefællesskabets omfang og fravigelighed Formuefællesskabet giver en formueretlig beskyttelse til ægtefællerne, mod hinanden ved en senere opløsning af ægteskabet. Med mindre der oprettes særeje, kan disse regler kan ikke fraviges. Hovedreglen er præceptivitet, altså at den skal være ufravigelig ved aftale. Undtagelserne er : 15, stk. 2 rettigheder. "På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den Udgave

6 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særligt gældende regler." Retspraksis har været mere fleksible med at anerkende rettigheders uoverdragelighed, hvor bl.a. også goodwill er blevet anerkendt som personlig og uoverdragelige. Man kan aftale en skævdeling af boet, men så skal aftalen finde sted indenfor et tidsrum hvor ægtefællerne kan overskue konsekvenserne af en sådan aftale ved skifte. Hvis der er gået for lang tid siden oprettelsen af aftalen, til skiftet, vil aftalen blive underkendt. Desuden gælder de almindelige regler om aftaler, herunder også bristende forudsætninger. Ved generationsskifter kan ægtefæller på forhånd give afkald på boet, hvis det er led i oprettelse af en generationsskifteordning. Kravet er dog at afkaldsgiveren stilles rimeligt, og at denne vil kunne overskue konsekvenserne på afkaldstidspunktet af afkaldet. Sådan en aftale må antages at være gyldig, selv om det er sket i form af en ægtepagt. En forhåndsafkald på boet, kan kun med de ovenstående undtagelser gennemføres, men ægtefællen kan godt give samtykke til salget af en Æ2 18 ejendom når det bliver aktuelt. 2.3 Opdeling i bodele Oversigt Efter Æ2 16, stk.1, har hver ægtefælle i levende live rådigheden over alt, hvad han har indført i fællesboet. Man opdeler derfor fællesboet i 2 bodele. De kan overføres mellem de 2 bodele, ved gensidigt bebyrdende aftale, jf. Æ2 29, under visse betingelser gaver, jf. Æ2 30, i et vist omfang ved overskudsdeling, jf. Æ2 31, eller i et vist omfang efter et forsørgelsesprincip, jf. Æ2 4. Den retlige betydning gælder ved dispositioner, testamenter og kreditorforfølgelse, som kun kan finde sted på aktiver som tilhører den ene ægtefælles bodel. Desuden har ægtefællen med rådighed over aktivet, ret til at udtage aktivet ved skifte. Man skal betale skat af sin bodel. Bevismæssigespørgsmål, det er her af betydning, om spørgsmålet er mellem ægtefællerne indbyrdes, eller mellem ægtefællerne og en tredje mand. Ved en tredjemand, kan ægtefællerne have det i deres magt at afgive overensstemmende forklaringer til deres fordel, og retspraksis vil søge at modvirke dette. Ægtefællerne er dog givet meget frihed til at beslutte hvem aktivet skal tilhøre, undtagelsen er dog at hvis først et aktiv har tilhørt en af dem, så kan den ikke overføres med mindre der foretages ægtepagt. (og her vil kreditor, stadigt have visse rettigheder for indgreb i aktivet) Grundlæggende materielle kriterier Indført i boet. Et aktiv ejes af den som har ført den i boet, enten ved ægteskabets indgåelse, eller under denne. Ved arv og gave tilhører aktivet den som giver havde til hensigt som modtager, hvis ingen er specificeret er det begge ægtefæller der ejer aktivet i sameje. Ved bortfald af separation, indføres bodelene, efter separationsskiftet. Overførsler. Ægtefæller kan sælge hinanden deres aktiver mod vederlag: A2 29 Gaver kan gives hvis den er ædvanlig, og står mål med giverens kår, eller er en livsforsikring, Æ2 30 stk1. Andre gaver kræver ægtepagt og tinglysning. Desuden er der en ekstra beskyttelse af kreditor da gaven kan omstødes ved Æ2 33, eller gennem Kl Overskudsdeling har hjemmel i Æ2 31, hvor en ægtefælle kan dele op til 50% af sit overskud vederlagsfrit. Godtgørelse af en ægtefælles særlige behov (Æ2 4), kan ydes, men hvis dette betyder at der forekommer en opsparing, så vil det opsparede beløb tilhøre giverægtefællen. Surrogation Har ikke direkte hjemmel i Æ2, men antages som en selvfølge, at hvis et aktiv konverteres til et andet, vil denne ny stadig tilhøre den bodel, hvorfra den originale kom. Fx hvis penge bliver til obligationer Bestemmende materielle og bevismæssige momenter i enkelttilfælde. Retspraksis Ægtefællerne har valgfrihed til at bestemme hvem der skal eje aktivet, medmindre den var anskaffet før ægteskabet, eller aktivet var en arv eller gave. Hvis det fysiske ejerskab er anderledes end det tilsigtede, vil domstolene anse aktivet for tilhørende den anden ægtefælle, proforma handel. Store gaver skal tinglyses, og ved insolvens Udgave

7 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN er der mulighed for at omstøde disse, Æ2 33. Ved et lån hvor långiver bliver insolvent, kan lånet omstødes ved Kl 74 eller 67 I nutidens samfund med ejerregistreringer, vil man oftest gå ud fra at den person som er anført på ejerregisteringen er ejeren. Der skal meget stærke modbeviser til for at omgå dette. Desuden kan beviser som: Selvangivelse; Æ2 22 fortegnelser over aktiver; ægtepagten; hvem der har betalt vederlaget; ved lånte midler, hvem der er låntager. Ved fogedsager er der nu mere moderate krav til ejer bevisbyrden. Ejerregistreringen tæller mere end hvem der betalte udbetalingen Ved efterfølgende investering er det ændres ejerforholdet ikke. Det er som regel en samlet vurdering af ovenstående for at nå frem til hvem der var tilsigtet at eje aktivet Sameje Stiftes enten før ægteskabet, eller under ægteskabet ved (i DK) en klar aftale. Hvis et aktiv ikke er sameje, bliver det ikke det blot ved at den anden ægtefælle foretager yderligere investeringer i aktivet. Skødeejeren er vigtigste bevismiddel for ejerforholdende, højere end hvilken af ægtefællerne betale udbetalingen Sameje kan også ske, ved at en af ægtefællerne overfører halvdelen af værdierne til den anden, eller ved gave eller arv efter gældende regler. Anparterne er ½ og ½ hvis intet andet er aftalt. Ved kreditor forfølgelse kan kreditor gøre udlæg i anparten og sælge denne, dermed er samejet ophørt, og kreditor kan bortsælge aktivet ved auktion, for at realisere anparten. Ved sameje af løsøre (andet end bolig) kan kreditor realisere hele aktivet, og kun ved større beløb skulle betale den relative andel af auktionprovenuet. Ægtefæller kan ikke udtage hele aktivet, kun hvis der foreligger krydsende udtagelsesret efter Sl 70a stk Interessentskab m.v. Et interessant selskab drives af begge ægtefæller, til opnåelse af et økonomisk resultat. De hæfter personligt + solidarisk + direkte for den gæld der påhviler selskabet. Ved kreditforfølgelse er fortrinsret: 1. fælleskreditorer, 2. særkreditorer. Men ægtefæller kan ikke dække de virkelige formueretlige forhold bag et interessentselskab, da begge skal drive virksomheden, og den ene kan derfor ikke blot være medarbejder. Beskatning er anderledes. Da ægtefællen som i overvejende grad driver virksomheden beskattes. Hvis de begge er ligeværdige som i lægepraksis, kan de drives som 2 separate virksomheder. Anpart eller aktieselskaber, der hører anparten eller aktierne til ægtefællernes bodel eller særeje. 3. Særeje 3.1 Indledning Kan stiftes enten: ved ægtepagt, gennem et ønske fra gavegiver i et gavebrev, eller testamente, eller gennem en begunstiget i livsforsikringspolice. Efter OKT-1990 er der nu både skilsmisse- og fuldstændigt særeje. Den er ikke nær så udbredt som formuefællesskab. I 1971 kun 2% ved dødskifte og 7% ved skilsmisse skifte. Men tallene er dog for opad gående. 3.2 Særejereformen i 1990 Skilsmissesæreje (Æ2 28 stk. 1 nr. 1), som alene er særeje i ægtefællernes leende live, idet det forvandles til formuefællesskab ved en af ægtefællernes død, og fuldstændigt særeje (Æ2 28 stk. 1 nr. 2), der såvel er særeje i ægtefællernes levende live som efter en ægtefælles død. Brøkdelssæreje er en delvis særeje, og en delvis formuefællesskab. Det kan oprettes om alt eller om blot enkelte genstande. Brøkdelsangivelserne er bindende og kan kun omfordeles ved ny ægtepagt. Udgave

8 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN Noget nyt er endvidere at Æ2 28 åbner mulighed for at fuldstændigt særeje kun skal træde i kraft hvis en bestemt af ægtefællerne dør først. Desuden kan særejen tidsbegrænses, så der sker en nedtrapning af denne. De specielle ved særeje, er at indtægter af særeje aktiver også er særeje. Ved skilsmisse eller død udtager ægtefællerne hver deres særeje, og uden at den efterlevende har adgang til at kunne overtage det fuldstændige særeje til hensidde i uskiftet bo. Dermed undgås at en formuerig efterlevende stilles dårligere, men det skaber større ulighed mellem mand og kvinde, og som regel vil overlevende ægtefælle stilles dårligere, og kan kun få kompensation ved skilsmisse eller separation efter reglen i Æ1 56. Ved særejerne er der desuden ingen social beskyttelse ved angreb på fællesboet som i Æ2 17,23 stk1, 38 stk. 1, om vederlagskrav og om bosondring, samt Æ om ægtefællesamtykke som gyldighedsbestemmelser ved visse retshandler over fast ejendom. Der kan dog komme social beskyttelse med særeje, ved brøkdels særeje, da her har gælder ovenstående regler stadigt. Gældshæftelsen er altid særhæfte i alle ægteskabelige formueforhold, så derfor er der ingen beskyttelse mod kreditorforfølgelse ved at ændre formueforholdet til særeje. 3.3 Overgangs og fortolkningsregler Særejer, fra før reformen anses for fuldstændige særejer, mens dem bagefter som hovedregel altid er skilsmissesæreje, medmindre andet udtrykkeligt er anført. Testamenter og livsforsikringer vil blive til, medmindre at testator er død før reformens i kraft træden. Kun hvis testator udtrykkeligt har ment at arvestykket skulle fx. blive i slægten er der fuldstændigt særeje, eller at testamentet var uigenkaldeligt. Fuldstændigtsæreje bliver: Gavebreve, båndspålæggelse jf. Al 62 stk. 3. Indtægter af særejer, er særejer på samme måde som de aktiver de stammer af. Fra før lovændringen vil de være fuldstændig særeje. 3.4 Stiftelse 3.5 Ægtepagten Særeje har hjemmel i Æ2 28, kan stiftes ved ægtepagt, gave, arv, livsforsikring, bosondring eller separation. er en aftale mellem ægtefæller, eller vordende ægtefæller, som skal opfylde visse formkrav: den skal være skriftlig og underskrevet af begge parter Æ2 35, og den skal tinglyses Æ2 37 I pagten kan det bestemmes brøkdelssæreje, en nedtrapning af særeje, tidsbegrænses, og forskellige kombinationer, og ved dødsfald kan ejerforholdene ændres (blot kan man ikke starte med fælleseje, da der så ikke er klart hvordan man skal fordele boet efter første dødsfald.) Tidsbegrænsning kan kun ske for særejer. Der kan bestemmes forskellige tidsbegrænsninger på forskellige specificerede aktiver. Aftrapning kan fx ske med en bestemt brøkdel om året i ægtepagten, og det vil kunne godkendes. Skuffeforbehold kan ikke foretages, da kun ægtepagten gælder, men ved en sen indgåelse er der end ikke retspraksis for at anse det som en bodelingsaftale Trediemandsbestemmelse ved gave eller testamente Efter Æ2 28a bestemmer at gavegiver kan træffe tilsvarende bestemmelse om Æ2 28, men det skal være en tredjemand, ikke en ægtefælle der er gavegiver Bestemmelsen om særeje skal komme samtidigt med gaveløftet, og det skal måske ikke være på skrift, men i ihvertfald skal særejebestemmelsen være tydeligt tilkendegivet og ikke blot være det tilsigtede. Ved delvis gave er der vanskeligheder. Hvis der er brugt flere fælleseje midler end gaveværdien for at sikre sig hele gaven, så kan det ikke blive særeje. Det skal endvidere være et væsentligt gave moment i den delvise gave for at giveren kan bestemme ejerforholdet af gaven. Hvis nogle af afdragene på særejemidlet bliver betalt med fælleseje midler, vil der være et krav om vederlag. Der kan ikke forekomme brøkdelssæreje ved gaver, og derfor vil der være problemer hvis gaven skal være skilsmisse- mens ægteskabet er fuldstændigt særeje. Udgave

9 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN Ved arv skal det tilkendegives om det er særeje, og ved arveforskud senest gør første ydelse af arveforskud. Bestemmelse om særeje af arven kan også bestemmes af ægtefællen. Delvis arv behandles so delvis gave Ved livsforsikring, kan man bestemme at den begunstigede har særeje. Dette kan bestemmes ved formkravene til forsikringen, eller i testamentet. Båndlagte arv er ex lege fuld særeje. Særejen ved gave eller testamente, kan tidsbegrænses og aftrappes. Men betingelser derudover vil være tvivlsomme, da det er også de eneste betingelser som ægtefæller selv kan stille til særejen, og det er ikke muligt at 3. mands beføjelser i ægteskabelig formueretlig stilling går ud over hvad ægtefællerne selv kan bestemme. Ved ulovlige betingelser må det vurderes om man skal antage betingelserne som uskrevet, eller om arven helt skal bortfalde og testamenteringen falde væk Surrogater Surrogater skal træde ind i stedet for andre aktiver. Hvis de skal være særeje, så er det en betingelse at de holdes adskilt så det er nemt at udpege aktivet. Et surrogat er ikke en indtægt, men et aktiv. Dermed ikke renter, eller aktieindtægter Ved køb for blandede midler gælder regler som i delgavetilfælde. Man søger at undgå brøkdelssæreje, og det er dermed de overvejende beløb der afgør om det er fælleseje eller særeje Indtægt Ved Æ2 28stk3 jf. 28a bliver indtægt af ejendele, som er gjort til særeje, til den respektive særeje, medmindre andet er bestemt i ægtepagten, gavebrevet, eller testamentet. De behandles dermed som surrogater. 3.6 Bosondring Ved bosondring opstår fuldstændigt særeje med skræringsdag fra den dag fra bosondringsbegæringens indgivelse Separation Fuldstændigt særeje fra skæringsdagen. 3.7 Afgrænsninger Mellem ægtefællerne Er nemmere her med særeje, da der som regel vil være en ægtepagt som beskriver dette tydeligt. Særeje folk er nemlig mere opsatte på at adskille deres formuer en bodele-fællesejefolk Mellem en ægtefælles bodel og særeje Særeje opstår efter reglerne i 4.3.2, ellers vil der være formodet fælleseje efter Æ2 15stk Mellem en ægtefælles skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje Ved tvivl vil man se på hvad der generelt er indført Ved brøkdelssæreje Her vil ingen forskydning kunne forekomme da særejen er en brøkdel af den sammenlagte formue og ikke af bestemte objekter. 3.8 Ophør af særeje Enhver ægtepagt kan ophæves med en ny iflg. Æ2 28b, ophævelsen kan også ske delvist. Ophævelse kan ikke ske, hvis det var imod gavegiveren ønske om et det givne særeje objekt. Han kan dog stille tidsbegrænsninger og dermed ophæve særejet, eller han kan? ophæve den hvis den anden ægtefælle også slækker på sin særeje.? Ved forbrug og ved at forære særejet væk til 3.person ophæves også særejet. Man kan ikke give særejet til sin ægtefælle uden ægtepagt (?hvordan så med ståmand?) Ved separationsophævelse, træder den gamle ægtepagt igen i kraft. Ved skilsmisse ophævelse, skal der en ny ægtepagt til for at genoptage ægteskabet. (Hvad hvis en forkert tinglysning finder sted, tæller den så alligevel?) Udgave

10 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN 4. Rådigheden 4.1 Over eget særeje En ægtefælle kan frit råde over sit eget særeje. Dette gælder endvidere over Familie ejendelene som for formuefællesskab er beskyttet gennem Æ En ægtefælle som ejer familieboligen i særeje kan således frit sælge denne. Efter Æ1 56 kan en ægtefælle med særeje dog ikke stilles urimeligt ringe efter separation eller skilsmisse. Der kan ikke frit overføres mellem de to bodele, da der skal skrives ægtepagt ved hver overførsel. 4.2 Rådighed over egen bodel (indført i boet), ved fælleseje, eller brøkdels særeje hvor en andel er fælle eje Man har rådighed over alt hvad man har inført i boet som hovedregel, dog med undtagelserne i Æ Dette er inter vivos, andet gælder ved testamente i arvelovens 66, Pligt til at råde forsvarligt, over fællesboet Æ2 17 Man skal råde fornuftigt over fællesboet. Hvis den anden ægtefælle stilles dårligere fordi den ene har skødesløst opbrugt en stor del af fællesboet kan følgende sanktioner træde i kraft: a) Den anden ægtefælle kan gøre krav om bosondring efter Æ2 38,1 b) Efter Æ2 23,1 kan der for det manglende beløb kan der forlanges vederlag ved skifte (ovenstående punkt a) Disse sanktioner kan nemt træde i kraft især hvis ægteskabet kan forudses opløst og det findes godtgjort at handlingen er gjort med skadehensigt. Der kan ikke søges vederlag gennem Æ2 17 hvis der er givet samtykke. Erstatning eller omstødelse fra tredjemand er som regel ikke mulig. Kun i graverende tilfælde hvor tredjemand var i ond tro, og det var ægtefællens hensigt at give sin bodel væk med det formål unddrage sig den anden ægtefælles værdier Ægtefællesamtykke til visse dispositioner. Æ Der kræves ikke ægtefællesamtykke til dispositioner trods formuefællesskab. De eneste undtagelser er i Æ om fast ejendom og løsører som hører til familiens opretholdelse. Desuden Æ2 17 som begrænser en til i det mindste at handle så den andens bodel forringes. a) Fast ejendom. Æ2 18,1 gælder for ejendomme som er fælleseje og tjener som familiens bolig eller ægtefælles erhvervsvirksomhed. Det gælder kun for fast ejendom, og dermed ikke campinghus eller båd, og kun i fast ejendom som er beboet af familien, og dermed ikke et ubrugt sommerhus. Gælder også for ejendomme som tjener som den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis de begge arbejder i virksomheden, men den anden kun som underordnet medhjælper antages denne ægtefælle ikke at være beskyttet af Æ2 18. Gælder også selvom kun en del af ejendommen er fælleseje, måske kun 1%, ved brøkdelssæreje eller hvis der tredje mand ejer en andel. Hvilke former for dispositioner er omfattet: Alle som kan hindre beboelse af ejendommen, som afhændelse, pantsætning, bortleje, eller bortforpagtning Hvis ejendommen bliver afhændet p.g.a. kreditorforfølgning kan den anden ægtefælle ikke påberåbe sig Æ2 18. Gælder kun retlig råden og ikke faktisk råden som ved fx nedrivning af huset. Hvis det ikke er hele ejendommen, men kun en del som sælges kan 18 stadig bruges hvis det drejer sig om en naturlig bestanddel af ejendommen eller ejendommens standard væsentligt forringes ved salget. Ved pantsætning gælder 18 kun ved nypantsætning og ikke ved omprioritering af panten. Beskyttelsen bringes ikke til ophør ved samlivsophævelse kun ved separation eller skilsmisse. Beskyttelsen gælder stadig under anken af et offentligt skiftet bo. Udgave

11 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN Samtykket skal helst være formuleret skriftligt, og der skal være en tilslutning af salgsparametrene som salgssummen, og vilkår. Hvis handlen allerede er indgået kan omstødelse efter Æ2 18 kun ske hvis køberen kan bevises at være i ond tro i købet. Hvis det kan bevises at han godt vidste at der skulle et ægtefællesamtykke til for at kunne købe ejendommen. Det kan fx gøres ved at lade vielsesattesten tinglyse på ejendommens blad i tingbogen. Fristerne for at rette sagsanlæg er 3 måneder efter at ægtefællen har fået kundskab til retshandlen, eller 1 år efter dens tinglysning. Køberen af ejendommen kan ikke kræve erstatning af det annullerede salg medmindre han bevidst var blevet narret til at tro noget andet af sælger ægtefællen. Sagsanlæg ved manglende samtykke til nypantsætning er betænkelig, da ved ophør af pantsikkerheden vil lånet almindeligvis kræves tilbage. b) Lejligheder Selvom der ikke hersker noget ejerforhold, er man i et ægteskab (ligegyldigt hvilket formueforhold) altid beskyttet af lejelovens 81,2 som siger at man ikke kan opsige et lejemål som tjener som familiens bolig eller til den ene ægtefælles erhvervsvirksomhed uden dennes samtykke. Endvidere er man gennem LJ 72 også beskyttet mod fremleje uden samtykke hvis det går ud over familieboligen. Beskyttelsen gælder indtil separation eller skilsmisse har fundet sted. Omstødelse kan kun finde sted hvis ikke en anden lejer allerede er flyttet ind. c) Løsøre De løsøre som er omfattede er dem som hører til den almindelige drift af familien. Dispositioner som er omfattede er afhændelse eller pant, undtagelser er kreditorforfølgelse og faktisk råden (destruktion). Samtykke kravet gælder også efter samlivsophævelse. Men samtykke kravet er mindre skrapt reguleret. Mindreårige og umyndige kan godt give samtykke og hvis samtykket er vanskeligt at indhente er det ligemeget. Omstødelse er nemmere at få gennemført da bevisbyrden ligger hos køberen som skal bevise han er i god tro, hvilket er vanskeligt. Hvis køberen allerede har videresolgt løsøret er omstødelse ikke muligt. Den anden ægtefælle kan så kun gøre vederlagskrav mod den rådende ægtefælle i tilfælde af skifte. Omstødelse kan dog godt finde sted hvis førsteerhververs kreditorer gør udlæg i løsøret. Fristerne for krav om omstødelse er 3 måneder efter kendskab til retshandlen og 1 år efter overleveringen af genstanden, eller retshandlens tinglysning. d) Dispensationer Æ2 20 Hvis den anden ægtefælle nægter at give samtykke til dispositioner som er omfattet af Æ kan statsamtet tillade retshandlen, såfremt der ikke findes at være skellig grund til nægtelse. Ansøgning om dispensation kan kun gives af ægtefællen og kun hvis den anden har decideret nægtet retshandlen. Hvis den anden ægtefælle kun er midlertidigt forhindret kan der efter ML 59 udnævnes en ad hoc værge. Statsamtets afgørelse kan efter Æ2 20 efter sædvanlige regler påklages til Civilretsdirektoratet. 4.3 Rådighed med virkning for den anden ægtefælle HR kan man kun disponere over aktiver som hører til ens egen bodel eller særeje, og man kan forpligtige sig selv til gældsansvar. Der foreligger vanhjemmel mellem ægtefællen og tredje mand, hvis det disponerede tilhører den anden ægtefælle. Dette kan som regel vindiceres, også fra godtroende 3.m medmindre ejerægtefællen var uforsigtig eller gav den rådende ægtefælle skin af befuldmægtigelse. Der findes nogle undtagelser hvor en ægtefælle kan påføre den anden gældsansvar eller disponere over bestemte genstande i dens andens bodel eller særeje Almindelige fuldmagtsregler Der findes to former for fuldmagt: 1. Simpel 18-fuldmagt med en klar bemyndigelse og 2. Særlig tilværelses (som fx når den ene ægtefælle er direktør i en virksomhed ejet af den anden), som afhænger af om medkontrahenten i retshandlen indså eller burde indse, at fuldmægtigen overskred sine beføjelser. Hvis fuldmagtsgiveren forholder sig passiv når han kunne have handlet foreligger en kvasifuldmagt Ægtefællerne kan hæfte solidarisk hvis dispositionen syntes af foreligge i begges interesse. Udgave

12 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN Ved forretningsdrift hæftes solidarisk hvis begge ejer virksomheden. Hvis indehaver/bestyrer forhold foreligger ægtefællerne imellem, er det kun indehaveren som forpligtiges. Ved kontokort eksisterer en fuldmagt, hvor fuldmagtsgiveren hæfter. Kan dog være en solidarisk hæftelse hvis kontokortet er opretter i forening, eller hvis indkøbene foretaget tilhører varer iflg. Æ2 11 som er varer til den daglige husholdning Indkøbsfuldmagt Æ2 11 Reglen er for at styrke hustruens kreditværdighed, hvilket dog syntes underordnet i dag hvor det meste betales kontant. Reglen omfatter de løbende udgifter i husholdningen, husleje og økonomisk mere betydningsfulde udgifter eller éngangsanskaffelser. Køb til børn er også beskyttet hvis børnene er under 18 år og forsørges af familien. Køb til hustruens særlige behov er beskyttet hvis de er købt af hustruen, dette er udgifter for at kvinden kan være smuk og dejlig. Det skal være sædvanlige retshandler, og sælgeren skal være i god tro hvad angår rimeligheden i indkøbene for at han kan kræve den anden ægtefælle som solidarisk ansvarlig. Selv mindreårige og umyndige forpligtiges ved 11 indkøb. Ophør af 11 sker ved: A. Samlivsophævelse, men dog med den undtagelse at steder hvor hustruen sædvanligvis køber på kredit stadig er beskyttet indtil de burde have indset at samlivet er ophørt. B. Fratagelsen af kredithæftelses retten gennem Æ2 12 hvor statsamtet går ind og fratager denne ret. Forældelse sker indenfor af et år fra forfaldsdatoen, dvs. at fordringen fortabes medmindre fordringshaveren inden fristens udløb erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager retlige skridt imod ham. Den korte forældelse på et år udelukkes efter Æ2 27 altid hvis hustruen særligt har påtaget sig et videregående ansvar, fx ved accept af veksel, kaution for manden eller underskrift i frivilligt forlig eller udtrykkeligt giver afkald på den korte frist i Æ Sygdom-fravær Her gælder negotiorum gestio på alt fast ejendom. Det er meget svært at bevise at den anden ægtefælle rent faktisk er syg og det kun er en selv der har råde ret så derfor er en mere praktisk løsning at blive ad hoc værge iflg. ML Legitimationsekstinktionsreglen i Æ2 14 Hvis en ægtefælle ejer nogle løsøre, men lader den anden benytte disse til dennes erhvervsvirksomhed, og denne så sælger dem til godtroende 3M så er ejerægtefællens ejendomsret ekstingveret Samråden efter Æ2 52 Hvis en ægtefælle gøres umyndig skal den anden ægtefælle i samråd med ægtefællens værge bestyre den umyndiggjortes bodel. 5. Gældsansvaret I Danmark hæfter hver ægtefælle kun for sin egen gæld og ikke for den anden ægtefælles, Æ2 25. Dette minder så meget om særeje, at man har valgt denne regel for alle formueforhold. Kun i få tilfælde hæftes solidarisk. Fx Indkøbsfuldmagten i Æ2 11 og i skattelovgivningen hvor en ægtefælle kan hæfte subsidiært. For at undgå kreditorforfølgelse kan ægtefæller forsøge at overføre aktiver væk fra skyldnerægtefællen til den anden. Men det skal kunne bevises, ved at det økonomisk syntes at være godtgjort og hvem der rent faktisk er i besiddelse af genstanden. Udgave

13 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN 6. Retshandler og erstatningsansvar mellem ægtefæller 6.1 Hovedprincippet Efter Æ2 29 kan ægtefæller indgå økonomiske forpligtigelser overfor hinanden. Det vanskelige i en pengeoverførsel mellem ægtefæller er at se om pengene skal gå til forsørgelse efter Æ2 2 eller om de er et lån. HOVEDPRINCIPPET: er at det anses for tale om underholdningsydelse. Det vil anses at være et lån, hvis der er oprettet et gældsbrev. Endvidere syntes det at være et lån hvis en pengeoverførsel er brugt til at foretage en investering som fx et huskøb. Hvis der et oprettet et gældsbrev, men lånet syntes at være brugt i forbrugsfællesskab syntes gældsaftalen at være faldet bort. Mindre indskud vil som regel altid blive betragtet som forsørgelse uanset hvad de er blevet brugt til. Efter Æ2 29 kan ægtefæller også ifalde erstatning overfor hinanden. 6.2 Gaver mellem ægtefæller Almindelig orientering. Ved gaver mellem ægtefæller kan det tænkes at gaven er en ren proforma handel for at undgå gaveoverdragerens kreditorer. Beskyttelsen for kreditorer ligger i at der skal oprettes ægtepagt når der overføres gaver imellem ægtefæller. Ved en gave forstås en vederlagsfri overdragelse som ikke er til opfyldelse af en retspligt Ægtepagtskravet Ved gaver mellem ægtefæller er det hovedreglen efter Æ2 30, at der skal være ægtepagt. Hvis vederlaget til et overdraget aktiv ikke ækvivalerer værdien af aktivet, så anses aktivet til dels at være en gave. Og uden gyldig ægtepagt vil en sådan transaktion kunne regnes for ugyldig. En gave kan ikke være et lån, eller være retspligtig, eller være del af Æ2 2+3 underholdningspligt. En moralsk pligt vil formentlig være gyldig mellem ægtefællerne, men formentlig aldrig overfor kreditorer. I forbindelse med bodeling og hvor det er ægtefællerne meget frit stillet at overføre aktiver mellem hinandens bodele så lang tid de er enige, kræves ikke ægtepagt. Ægtepagtskravet er kun gældende for gifte ægtefæller, og ikke for forlovede eller fraskilte Undtagelser til ægtepagtskravet er i Æ2 30,1,2 sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår, og gaver som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse, som sikres den anden ægtefælle. Livsforsikringen skal være af den type som er uigenkaldelig. Reglen Æ2 30 gælder alle typer formueordning mellem ægtefæller. Ved ugyldighedsvirkningen, er sanktionen tilbagelevering til den giverægtefællens bodel. Dette gælder også hvis gaven er blevet surrogeret eller forbrugt. Kun hvis den er blevet forbrugt i forbindelse med familiens underhold kan den ikke kræves tilbageleveret. Hvis det overførte aktiv er hændeligt gået tabt når det kræves tilbageleveret syntes modtagerægtefællen at være fri for ansvar efter Æ2 33,2. Men hvis modtagerægtefællen var i ond tro syntes Kl 76 at kunne bruges, som kræver at en kreditor der kender til debitors dårlige økonomiske tilstand ikke må modtage et større beløb af denne hvis det sætter de andre kreditorer i en vanskeligere position. Hvis aktivet så er gået tabt efter at den har været ulovligt overført efter Kl kræver Kl 76 at begunstiget kreditor betaler erstatning og tilbageleverer til debitor. Fremtidige erhvervelser kan ikke på forhånd gives som gave, da dette er i strid med præceptiviteten. Udgave

14 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN Overskudsdeling Efter Æ2 31 kan ægtefæller overføre op til halvdelen af deres overskud indenfor et år mellem deres bodele. Parterne imellem findes der ingen formkrav. En overførsel kan være fuldbyrdet eller blot et løfte. P.g.a. kreditorer er forkravet + solvensbetingelsen nødvendig for at overførslen kan kaldes gyldig Gaveafgift Gaveafgift betales efter Arve- og Gaveafgifts Loven 44. Fra særeje til særeje betales fuld afgift. Fra en bodel til særeje betales halv afgift, og til en bodel er overførslen afgiftsfri. Overførsler i forbindelse med en bodeling så der sker en skævdeling med henblik på en mere retfærdig deling, skal der ikke betales gaveafgift eller indkomstskat. Overførsler efter overskudsdeling i Æ2 32 er gaveafgiftsfri. Overførsel fra den ene bodel til den anden i forbindelse med skift fra formuefællesskab til særeje kræver ikke gaveafgift såfremt fællesboet deles lige Andre ugyldighedsregler Ægtepagten hører stadig under aftalelovens almindelige regeler for gyldighed, og myndighedslovens 65. En ægtepagt kan ikke ophæves formløst med bristede forudsætninger, men kun ved oprettelse af en ny ægtepagt. 6.3 Yderligere sikring af kreditorer. Efter Æ2 33 kan kreditorer hindre gaveoverførsler mellem ægtefæller ved at kræve godtgørelse hos modtagerægtefællen hvis giverægtefællen ikke var tilstrækkelig likvid i gave givnings tidspunktet. Dette gælder ved: + konkurs; + individualforfølgning; kreditor fordringer efter oprettelse af ægtepagten for gaven; primært krav, erstatningskravet skal altid rettes mod den egentlige skyldnerægtefælle, men disse skal bevise solvens hvis fordringen ikke skal gå over til modtagerægtefællen. Efter Æ2 33,1,1 og Kl 76 hæfter modtagerægtefællen kun for værdien for gaven og ikke for en direkte tilbagelevering af gaven. Kl 64 gør krav om omstødelse i tilfælde (kun) af konkurs. Hvor omstødelse kan ske for gaver overført i de sidste 2 år før konkurs fristedagen hvis giver ikke kan bevises at have været solvent efter gaveoverførslen, eller gaven omstødes uden bevis for solvens hvis inden for 6 måneder fra fristedagen. Lejlighedsgaver / Sædvanlige gaver er undtaget for omstødelse både efter konkursloven og Æ2 33. Formildende omstændigheder findes i Kl 78 hvis særlige omstændigheder taler herfor. Kl 75 Hvis gaven som kræves omstødt har beriget modtager skal berigelsen også betales til skyldner boet, så lang tid de stadig har en fordring hos konkurs ægtefællen. 6.4 Formkrav ved ægtepagter Skriftlighed, underskrift, klart specificeret. Ud over skriftlighed skal den være underskrevet personligt af parterne. Hvis en af parterne mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt kan den ikke underskrives. Der gælder lempeligere regler for umyndige / lavværgemål. Den skal være så specifik at der ikke er tvivl om dens indhold. Hvis ikke disse krav er opfyldt skal den afvises fra tinglysning Tinglysning Tinglysning er et krav for at ægtepagten kan have retsvirkning. Den behøver dog ikke at være tinglyst på oprettelses tidspunktet. Retsvirkningen er i henhold til ægtepagtens indhold, derfor vil den hvis den indeholder en virkning fra oprettelsen, men tinglysning først finder senere sted: vil retsvirkningen være med tilbagevirkende kraft. Udgave

15 VI Formueforholdet mellem ægtefæller FAMILIERETTEN 7. Bosondring og vederlagskrav 7.1 Bosondring Begreb og formål Bosondring er at opløse formuefællesskabet og indføre fuldstændigt særeje. Kan derfor ikke anvendes ved særeje, ej heller ved skilsmissesæreje. Skæringstidspunktet er ved indgivelse af bosondrings begæringen til skifteretten. Formålet er at fremrykke tidspunktet for fællesboskifte så den anden ægtefælle ikke længere har rådighed over den enes bodel Bosondringsgrunde. a) Misbrug (bortgivning af store summer) / Vanrøgt (drage manglende omsorg). b) Konkurs, hvis den anden ægtefælle går konkurs kan den ene kræve bosondring, hvilket vil bevirke at denne mister halvdelen af sin netto bodel. Derfor er det mere praktisk med en særeje ægtepagt i tilfælde af konkurs. c) Ulovlig samlivsophævelse. I bestemmelsen er nævnt et skyldsspørgsmål, men dette er i dag i praksis ikke anvendt. Blot samlivet har været ophævet i et år. d) Børn udenfor ægteskabet. Kan sjældent bruges da hvis børnene er før ægteskabet vil det i forvejen være et brud mod Æ1 11 (ægteskabsbetingelser), og efter et brud mod Æ 33 om utroskab, medmindre avlingstidspunktet var under separation Fremgangsmåde og retsvirkninger Fremgangsmåden er beskrevet i Æ , en begæring sendes til skifteretten, og den skal afgøre om det findes godtgjort. Herefter kan skifte påbegynde efter skiftelovens kapitel Vederlagskrav Der kan kræves vederlag hvis en ægtefælles boslod er væsentligt formindsket p.g.a. den andens dispositioner, eller overførsler til dennes særeje eller 15,2 rettigheder. Derudover kan en ægtefælle kræve vederlag hvis han har brugt særeje midler på formuefællesskabet i væsentlig grad Formueformindskelse Æ2 23 hvis man formindsker den del af fællesboet (formuefællesskab) hvorover man råder kan det udløse vederlagskrav fra den skadelidende ægtefælle. Dette kan ske ved fx: forbrug; spil og spekulation; vanrøgt; gaver, især hvis de er til ny samlever; arveforskud, af betydelig størrelse især i forbindelse med et skifte; livsforsikring, hvor trediemand er indsat som uigenkaldeligt begunstiget (så en gave), eller som simpelt begunstiget (så Fal 104,2) hvor de først tilfalder dødsboet Forbedring af særeje m.v. Det antages her at ægteskabet består af et delvist særeje. Hvis en ægtefælle bruger midler som oprindeligt tilhører formuefællesskabet og overfører dem til sit særeje kan der kræves vederlag Overførsel fra særeje Hvis ægtefællen har brugt midler fra sit særeje til bodelen eller brøkdelssærejet kan der kræves vederlag Vederlagskravets gennemførelse og retlig karakter. Kan rejses af ægtefælle eller dennes arvinger, men ikke af dennes kreditorer. Der er intet personligt ansvar men en ren skifteregel, for at forbedre skifteforholdene som om intet misbrug havde fundet sted. Siden et krav om vederlag kun kan ske i forbindelse med skifte er der heller intet tidskrav til vederlags begæringen. Udgave

16 VII Børn FAMILIERETTEN VII BØRN 2. Faderskab Det ligger så at sige fast hvem der er moder til et barn. Men det er anderledes med faderskabet, hvor det før var umuligt at bevise et faderskab, har man i dag arvebiologiske midler som kan udelukke og bekræfte et faderskab 2.1 Ægtebørn. Børn født af gifte forældre Pater est-reglen Bl 1 Lovens område er når et barn har været født under et ægteskab. Pater est-reglen bygger på to formodninger: a) Samleje formodningen, hvor det formodes at ægtefæller har regelmæssigt samleje b) Faderskabs formodningen, hvor det formodes at når en kvinde er gravid så er det netop samlejet med ægtemanden som gjorde hende gravid. For at føre bevis mod pater est-reglen er man nød til at føre bevis mod en af de to formodninger. Bevis mod samleje formodningen kan gøres ved at bevise at man fysisk har været adskilt under hele avlingstiden, eller at man psykologisk ikke vil kunne have ført et samleje p.g.a. af uoverensstemmelse, selvom ægtefællers samstemmende forklaring ikke altid er nok (hensyn til barnet). Bevis mod faderskabs formodningen skal føres efter 2 situationer. Enten hvor det findes godtgjort at der har været en tredjemand, eller i situationer hvor det ikke findes godtgjort. Hvis det findes godtgjort er alt hvad der skal til for at frifinde ægtemanden for faderskab er at det må antages (med 99% sikkerhed) bevismæssigt at tredjemand er faderen. Hvis der ingen tredjemand er så skal det være 100% sikkert at ægtemanden ikke er fader for at frifinde ham efter Bl Separation og samlivsophævelse Ved separation ophører samleje formodningen. Hvis ægteparret så har været separeret under hele avlingsperioden skal der bevises at der har fundet samleje sted, hvis dette findes godtgjort så træder faderskabs formodningen automatisk i kraft Bl Passivitetsreglen i Bl 3 Et barn født af en nyligt gift mor, men avlet mens moderen stadig var ugift antages stadig at være barn af ægtemanden. Men hvis der rejses faderskabssag vil sagen blive behandlet som barn født af ugift mor, og ingen mand vil derfor blive behandlet med nogen forudbestemte formodninger om samleje eller faderskab Legitimation Bl 4 Hvis et uægte barns forældre gifter sig bliver barnet ved ægteskabsindgåelse ægte Anfægtelse af ægtebarnsstatus Anerkendelses læren er en ulovbestemt regel hvor ægtemanden kan hindre sin hustru i føre faderskabssag over deres ægtebarn efter han i et stykke tid stiltiende eller udtrykkeligt har accepteret barnet som værende deres fælles barn Insemination Der findes ingen dansk lovgivning på dette område. Men med Bl 2 bruges pater est-reglen, og anerkendelses læren vil gøre det svært for en ægtemand som var bekendt med inseminationen at frakende sit faderskab. Nok kun i tilfælde hvor Udgave

17 VII Børn FAMILIERETTEN hustruen har haft samleje med tredjemand efter inseminationen har fundet sted kan der rejses faderskabssag. 2.2 Børn udenfor ægteskab Efter Bl 7 skal børn udenfor ægteskab så vidt muligt have fastslået deres faderskab. En mulig fader til barnet kan ikke selv anlægge faderskab Anmeldelses- og oplysningspligt Jordemoderen som bistår under fødslen, har anmeldelses pligt til staten om fødslen Bl 8,2. Moderen har pligt til indenfor en måned at oplyse Danmark om hvem som er fader eller mulige fædre til barnet efter Bl 10,1 Moderen kan fritages for oplysningspligten efter Bl 10,2 hvis særlige grunde (dårlig fader) taler herfor, medmindre moderen ikke økonomisk og social er stærk nok til at bære byrden alene. I praksis gælder en 25 år regel, hvor fritagelsen meldes kurant dersom moderen er over 25 år, og hendes økonomiske og sociale forhold er nogenlunde; hvis under 25 skal forholdene være gode Anerkendelse af faderskab for statsamtet Når statsamtet har modtaget moderens oplysning om mulige fædre skal statsamtet søge at få en anerkendelse fra manden, hvis der er noget anfægteligt ved anerkendelsen sendes sagen til retten. En anerkendelse af faderskabet kan ikke tilbagekaldes og kan ikke være betinget. Bl 11,1 en mand kan enten skriftligt med vidners påtegnelse anerkende faderskabet; eller Bl 11,2 ved fremmøde i statsamtet. Han skal dog give udtryk for at han er bekendt med retsvirkningerne Faderskabssag ved retten De opgivene mulige fædre indkaldes til retten til at afgive partsforklaring med pligt til at udtale sig og kan straffes for falsk forklaring. Hvis en mulig fader anerkender faderskabet i retten sluttes sagen uden dom ved retsforlig. Ellers vil retten normalt træffe afgørelse ved arvebiologisk bevis, og måske senere udvidede arvebiologiske undersøgelser hvis de almindelige ikke er tilstrækkelige. Hvis de arvebiologiske undersøgelser udelukker de mulige fædre indkaldes moderen til ny forklaring om hvem hun har haft samleje med under avlingsperioden Betingelserne for dom til faderskab Først skal det bevises at der har fundet et samleje sted mellem moderen og den mulige fader, og dette kan gøres ved A) En at den mulige fader indrømmer samleje; B) at de arvebiologiske beviser taler meget stærkt for en bestemt mands faderskab. Hvis der kun har været samleje med en mand i avlingstiden, kan han kun frifindes for faderskab hvis det anses for lidet sandsynligt at han er fader Bl 6, (retspraksis 99,9% taler imod faderskab). Hvis moder oplyser flere mænd prøves først om der er nogle af de er lidet sandsynlige så de kan fra sortes, og derefter om der findes en som har væsentlig større sandsynlighed for at være fader. Retspraksis har generelt brugt et forhold 95% mod 5% sandsynlighed for lige netop den mand. Hvis det må antages at der findes uidentificerede faderskabsmuligheder sættes hver af disse til indeks 1, som gennemsnitligt sandsynlige for faderskab. Vurderingen i dag er at en overvægt på kun 95% mod 5% giver en betydelig risici for forkert domfældelse. Der kan appelleres til landsretten, og med en 3. instans bevilling videre til H Anfægtelse Hvis faderskabssagen ikke er rejst fordi moderen blev fritaget efter Bl 10, kan faderskabssagen ikke rejses uden moderens tilladelse. Er faderskabssag afgjort ved: anerkendelse; retsforlig; eller upåankelig dom kan genoptagelse kun ske efter Rpl 456, hvis det er sandsynligt at der vil indtræffe et nyt resultat Insemination Hvis gift moder er blevet insemineret med ægtefælles accept er det deres fælles barn. Hvis ugift moder er blevet insemineret med sæd fra en samtykkende samlever, er det sikkert lige så bindende for samlever som samleje. Udgave

18 VII Børn FAMILIERETTEN Hvis sæden ikke kommer fra samleveren vil den ulovbestemte anerkendelseslær alligevel kunne fastholde samleveren som fader, når samleveren efter barnets fødsel har behandlet barnet som sit. Hvis en enlig kvinde bliver insemineret med anonym donorsæd, er barnet faderløst. 3. Forældremyndighed og samværsret 3.1 Baggrund for lov om forældremyndighed og samvær. 3.2 Forældremyndighedens indhold og varighed Indholdet er en pligtside og en omsorgsside til at varetage et barns interesser og behov. Det giver myndighedsindehaveren ret til at bestemme barnets personlige forhold meget kun lidt retlig kontrol. Men jo mere barnet nærmer sig 18 år jo mere kan det bestemme selv af sine interesser og behov. Fysisk vold kan ikke finde sted efter Fml 2, Gifte forældre Under samlivet Er barnet født under et ægteskab har de forældrene fælles forældremyndighed Fml 4. Hvis en af forældrene er forhindret i at øve sin pligt, kan den anden få tildelt hele forældremyndigheden efter Fml Samlivsophævelse Ved samlivsophævelse kan der kræves ophør af den fælles forældremyndighed af begge forældre, efter Fml 8, og efter 9 kan de derefter lave en aftale om hvem som skal have myndigheden, eller ved uenighed kan den bringes for retten. De skal tilbydes rådgivning efter Fml Separation Hvis barnet er født mens forældrene er separeret så har moderen FM, medmindre andet aftalt. Hvis en af forældrene kræver ophør af den fælles FM efter Fml 9, og de ikke kan opnå enighed om en ny aftale afgør retten hvem af forældrene som skal have FM alene. Især ses på hvem som har haft mest med barnets opdragelse at gøre, særlig tilknytning, og som ikke saboterer samværs retten. Afgørelsen træffes ved domsafsigelse med sædvanlige anke muligheder. Ved genoptagelse af samlivet kan den fælles FM automatisk indtræde hvis dette er aftalt Skilsmisse Ved skilsmisse kan begge forældre kræve ophør af den fælles FM. Hvis de senere gifter sig igen indtræder automatisk fælles FM efter Fml Ugifte forældre Den legale ordning Moderen har FM alene hvis hun ikke er gift Fml 5 medmindre forældrene har aftalt fælles FM efter Fml Aftalt fælles forældremyndighed Der kan kun aftales fælles FM med den rigtige fader af barnet, og skal anmeldes til statsamtet. Når dette så er aftalt kan det ikke brydes med mindre en af forældre ophæver samlivet eller agter at gøre det Fælles forældremyndighed ikke aftalt Hvis ikke fælles FM kan faderen stadig kræve FM overført til ham, men dette kun hvis det er bedst for barnet iflg. Fml Overførsel af forældremyndigheden ved godkendt aftale eller ved dom Indehaveren af FM kan jf. Fml 11 overføre FM ved at lave en aftale og få den godkendt af statsamtet. Den anden forældre som ikke har FM skal dog give sin erklæring herom jf 30, dog uden at dette har nogen retsvirkning. Udgave

19 VII Børn FAMILIERETTEN 3.6 Forældremyndighed efter dødsfald Bestemmes efter Fml 14, hvor hvis fælles FM så til falder FM den efterlevende, og uden fælles FM stilles den efterlevende forældre alligevel begunstiget til at få FM efter 14,2. Efter Fml 15 kan indehaveren af FM have tilkendegivet hvem som efter hans død skal have FM, uden at det dog har nogen anden konsekvens en at Statsamtet tager det til efterretning. Statsamtet afgør sagen suverænt, men kan dog indbringes for retten. Fml 14,6 hvem tænkes på kan bringe statsamtets afgørelse for retten. Den som har fået FM eller andre som kunne ønske sig FM 3.7 Midlertidige afgørelser om forældremyndighed Så lang tid der er fælles FM kan ingen af forældrene for udleveret barnet ved fogedforretning med mindre der er tale om tvangsfuldbyrdelse af en samværsresolution. Hvis man er bange for at en af forældrene vil misbruge den mulighed at han altid kan få fat på sit barn kan dette stoppes ved midlertidig forældremyndighed jf. Fml 22 og 23. Dette kan være hvis man frygter at en forældre vil bortføre barnet til udlandet, eller der verserer en sag mellem forældre der har fælles FM. 3.8 Samvær m.v. 2 nyskabelser: A) ret til anden kontakt en personlig kontakt (bl.a. telefonisk, brev); B) ret til orientering om barnet fra myndigheder og institutioner Samvær Forældre til et barn har ret til samvær med dette selvom de ikke har FM eller selvom det faktisk er del i den fælles FM, jf. Fml 17. Denne kan fastsættes af statsamtet efter anmodning af en forældre, 17,1 Midlertidigt samvær kan gives af statsamtet under en sag om forældremyndighed jf. 26 og kan alle disse midlertidige afgørelse kan ændres igen hvis det er bedst for barnet jf. Fml 27. Børn som er fyldt 12 år skal føre samtale med statsamtet inden en afgørelse om FM, Fml 29. Der er hjelmet for overvåget samvær for at skabe tryghed hvis man er nervøs for den andens samvær med sit barn. Aldersgrænser: først når børn er 2½-3 år kan der blive tale om overnatning under weekend samvær og ferier, og børn der er bestemmer normalt selv hvem de vil samvære. En samværsresolution kan ændres hvis det er til gavn for barnet, jf. Fml 17,2. Ret til samvær kan afslås Fml 17,3 hvis fx barnet er under 1 år eller af frygt for bortførelse. Hensigten: at ophæve samværs retten skal være lettere i konfliktfyldte familier Anden kontakt Statsamtet kan i særlige tilfælde beslutte at der skal være særlig ret til brevveksling eller telefonsamtaler, jf Fml 18, men skal ikke være et supplement til almindeligt samvær Orientering om barnet Forældre uden FM kan jf. Fml 19 holde sig orienteret om deres barn ved at spørge myndigheder eller institution, og disse skal udtale sig så lang tid det ikke er til skade for barnet. Den som har FM eller en institution kan anmode statsamtet om at ophæve denne ret. Hvis dette imødekommes er det ansøgeren selv som skal meddele institutionen at orientering skal ophøre. 3.9 Tvangsfuldbyrdelse Hvis forældre har fælles FM kan ingen opnå fogedbistand til at opnå samvær med barnet, medmindre der forlægger en samværsresolution fra statsamt eller Udgave

20 VII Børn FAMILIERETTEN civildirektoratet. Dette under sanktionsmulighed fra Rpl 536 med tvangsbøder eller umiddelbar magt Øvrige ændringer - Betaling for tolkebistand og oversættelse af dokumenter ved vielse. Der er nu hjelmet for at justitsministeriet kan kræve betaling for oversættelse af dokumenter i forbindelse med en vielse Værgemålsloven Værgemål angår både personlige og økonomiske anliggender, eller blot bestemte ting, men skal være det mindst mulige. Som værge skal man fx sørge for at formuen bevares. Nyt er at børn og unge som indgår ægteskab ikke længere er under værgemål med mindre statsamt laver særlig bestemmelse herfor. 4. Mindreårighed, værgemål og formuebestyrelse 4.1 Mindreårighed. 4.2 Retsevene 4.3 Handlevne 4.4 Værger Efter Værgemålslov 42 kan en mindreårig godt råde over hvad denne har fået som gave eller erhvervet ved arbejde efter sit fyldte 15 år, eller hvad han har fået overladt af værgen efter Fml 25,3 (hvor værger kan give lidt penge til egen administration). En umyndig som er fyldt 15 år kan godt drive egen virksomhed og indgå de nødvendige retshandler for at drive virksomheden såfremt han har fået statsamtets godkendelse til at drive sin virksomhed. Indehaverne af forældremyndigheden vil automatisk blive værger efter Fml Tilsynsmyndighed Statsamtet fører tilsyn med værger, og den øverste tilsynsmyndighed er Civilretsdirektoratet. 4.6 Indgåelse af retshandler og bestyrelse af mindreåriges formue Ideen med værgen er at han skal bibeholde formuen for den som er under værgemål Forsorgs- og hjælpeforanstaltninger for børn og unge Hvis et barn under 18 udsættes for vanrøgt har enhver som har kendskab til dette pligt til at underrette det sociale udvalg efter bistandsloven 20. Der kan indsættes egentligt hjælpeforanstaltninger som en personlig rådgiver eller barnet kan anbringes udenfor hjemmet. 6. Forsørgelse 6.1 Den privatretlige forsørgelsespligt Forældre er forpligtet til at forsørge deres barn (Bl 13,1) og hvis de ikke gør det kan de af statsamtet forpligtes til at betale bidrag Bl 13, Udgave