Her er Danmarks nye klimaplan

Transkript

1 6 Her er Danmarks nye klimaplan Danskerne skal spare på energien, omlægge til vedvarende energi, køre i el-biler og spise færre bøffer, hvis FNs målsætning om at reducere CO2-udslippet med 9 pct. inden 25 skal nås Trods store investeringer i ny teknologi og infrastruktur kan omlægningerne allerede i 215 udløse besparelser på mere end 1 milliarder kr., siger Ingeniørforeningen i Danmark, der i dag præsenterer ny klimahandlingsplan Inden for rækkevidde FNs klimamål er stadig opnåelige. med nytænkning og ambitiøse omlægninger af energiinfrastrukturen og befolkningens vaner kan Danmark nå FN-målet om at reducere CO2-udledningen med hele 9 pct. inden 25. Sådan lyder det optimistiske budskab fra Ingeniørforeningen i Danmark (), som i dag offentliggør sin Klimaplan 25. Vi har regnet på, hvad der skal til for at holde temperaturstigningerne under 2 grader, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at Danmark kan opfylde den målsætning med de teknologier, vi MM Massive besparelser på energi Energiforbrug fordelt på energikilder Kul Olie Naturgas Biomasse Solvarme VE-el Eksport Figur 1: Frem til 25 skal energiforbruget reduceres med 2 pct. om året og vedvarende energi skal alene udgøre energiforsyningen. En halvering og omlægning af energiforbruget er forudsætning for udfasning af olie, kul og gas Kilde: Ingeniørforeningen i Danmark, Klimaplan 25. allerede kender, eller som er under udvikling, siger Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ingeniørforeningens styregruppe for miljø, energi og klima. Umiddelbart vil det kræve store ændringer af danskernes hverdag at sænke den enkeltes CO2- udledning fra de nuværende 1 ton per år til 1,3 ton. Investeringerne i vindmølleparker, nye kraftværker, intelligente el-netværk, transportrelateret infrastruktur m.m. er også ganske betragtelige. Men når traditionelle energikilder skiftes ud med vedvarende, vil investeringsomkostningerne blive mere end opvejet af besparelser på budgettet til indkøb af energi. Allerede fra 215 går regnestykket i plus med 13 milliarder kr., og ingeniørerne forventer, at gevinsterne vil stige støt helt frem til 25. Se figur 1. foreslår, at der især sættes ind på tre områder: FARVEL TIL OLIE, KUL OG GAS. 8 pct. af danskerene skal inden 25 skrotte benzinbilen til fordel for el-bilen, og de kulfyrede kraftværker skal erstattes med en ambitiøs udbygning af vindmøllekapaciteten, så vinden kan levere 7 pct. af al elektricitet i 25. Den resterende el skal komme fra biogas, sol og bølgeenergi. Målsætningen er langt mere ambitiøs end regeringens, der alene sigter på, at 3 pct. af danskernes energi skal komme fra vedvarende kilder i 22. Når kraftværkerne producerer varme til et udbygget fjernvarmenet, skal biomasse fra landbruget erstatte fossile brændstoffer. SPAR PÅ ENERGIEN. Allerede i 215 skal erhvervslivet bruge 3 pct. mindre energi

2 7 end i dag. Samlet set skal virksomheder og husholdninger have skåret energiforbruget ned med næsten 5 pct. i 25. Nye økonomiske incitamenter og rådgivning om energibesparelser skal fremme udviklingen. NYT MENUKORT. Danskernes hang til kød og mælkeprodukter er en af de store CO2-syndere. Fødevareforbruget står for mere end 3 pct. af den enkelte borgers årlige CO2- udledning. Oplysningskampagner og prisdifferentiering skal ændre danskernes kost. Timingen for offentliggørelsen af ingeniørernes klimaplan kunne næppe være bedre. Tirsdag gentog statsminister Lars Løkke Rasmussen sit budskab om, at vi må omstille os til en grøn økonomi, hvor vi på sigt gør os helt uafhængige af forurenende brændsler som olie, kul og gas. Klimaplanen går et skridt videre og sætter årstal på, hvornår visionen kan være gennemført. Derfor kan den næppe undgå at præge dagens forespørgselsdebatter i Folketinget, hvor oppositionen efterlyser mere vidtgående planer for at nedbringe CO2-udledningen og erstatte de fossile brændstoffer med vedvarende energi. Mandag Morgen har forelagt klimaminister Connie Hedegaard Ingeniørforeningens mål om, at vindmøller skal levere 7 pct. af al elektricitet i 25, og at al fossil energi skal erstattes af vedvarende energi i er ikke science fiction, men jeg vil gerne se forslaget i detaljer. Det er ikke seriøst, hvis jeg som politiker ud af det blå sætter år på, hvornår energiforsyningen i Danmark kan undvære fossile brændsler. Det er fint med input, og jeg vil sørge for, at Ingeniørforeningens klimaplan indgår i Klimakommissionens arbejde. Det er en meget kompleks opgave at omlægge energiforsyningen i Danmark, siger ministeren og henviser til, at regeringens Klimakommission i øjeblikket arbejder på et forslag til, hvornår fossile brændstoffer kan være udfaset, og hvordan det skal ske. Hedegaard forventer, at regeringen på baggrund af Kommissionens arbejde vil kunne fremlægge sin plan for udfasning af fossile brændstoffer i slutningen af 21 eller begyndelsen af 211. Flere vindmøller Hvis ambitionerne om at erstatte kul med vind skal indfris, kræver det langt mere end nye vindmølleparker. Der er brug for omlægninger af hele energisystemet, fordi møllerne leverer strøm, MM En god forretning s beregninger viser, at en omlægning af energiforsyningen vil medføre besparelser på 13 milliarder kr. allerede i år 215. Herefter vil besparelserne stige frem til 25, så de når op på godt 35 milliarder kr. understreger dog de store usikkerheder ved beregninger for både 23 og 25. Både og tager udgangspunkt i en oliepris på 122 dollar pr. tønde. I referencescenariet har beregnet omkostningerne ved køb af brændsel og udledning af CO2 ud fra s basisfremskrivninger. Beregningerne bygger på det eksisterende forbrug samt effekten af de initiativer, der allerede nu er vedtaget for at begrænse energiforbrug og fremme vedvarende energi. Forskellene mellem de to scenarier skyldes især, at ingeniørerne forventer, at danskerne skærer 2 pct. af energiforbruget hvert år frem til 25, så det samlede energiforbrug næsten er halveret. MM Energiscenarier Omkostninger, brændstof total, mio. kr Årlige investeringer, mio. kr Note: Figuren er baseret på s beregninger af s basisfremskrivning. Kilde:. som vinden blæser. Blæser det meget, kan de levere meget strøm. Når det er vindstille, er de ikke meget bevendte. Konsekvensen er store udsving i el-produktionen. For at sikre at forbrugerne har el i kontakten uanset vejrudsigten, udjævner kraftværkerne i dag udsvingene ved at skrue op eller ned for deres el-produktion. Og selvom ingeniørerne foreslår, at kraftværker fyret med biogas og biomasse skal levere 15 pct. af al strøm hele døgnet rundt i 25, er det ikke nok til at stabilisere forsyningen. Omkostninger, CO 2-udledning, mio. kr Årlige besparelser ifølge Ingeniørforeningen, mio. kr

3 8 MM s grønne veje Klimaplanen fra Ingeniørforeningen i Danmarks () er resultatet af flere hundrede ingeniørers arbejde. Sektor for sektor har de gennem det seneste år regnet på og diskuteret mulighederne for markante reduktioner i Danmarks CO2-udsplip. Den danske plan indgår i projektet Future Climate Engineering Solutions, hvor ingeniørorganisationer fra 12 lande verden over udarbejder en national klimaplan med konkrete tekniske løsninger på, hvad der skal til for at holde temperaturstigningerne under de 2 grader, som FNs klimapanel anbefaler. De nationale klimaplaner sammenfattes i en fælles rapport, som offentliggøres inden FNs klimatopmøde i København til december. foreslår bl.a., at: Hele Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende kilder i 25. Fossile brændstoffer udfases løbende og anvendes ikke efter 25. El-forsyningen består af 7 pct. vindmølleenergi, 15 pct. biogasenergi, 1 pct. solcelleenergi og 5 pct. bølgeenergi. Fjernvarmeforsyning udbygges, brændselsceller og varmepumper leverer varme. Energiforbruget i erhvervsliv og bolig- og ejendomsmasse halveres inden 25. Veje mod målet National energispareaftale. Folketingets partier bør indgå aftale om, at det danske energiforbrug reduceres med 2 pct. per år frem til 23. Energisparefond. Fonden får et samlet budget på 1,55 milliarder kr. årligt. 8 milliarder anvendes til støtte af energibesparelser i industrien. 75 milliarder bruges på energibesparelser i boliger. Vedvarende energisatsning. Der bør udvikles et marked, der understøtter udvikling og udbygning med vedvarende energiteknologier. Særlig høj afregningspris for strøm produceret af vindmøller på land og fra biogasanlæg. Feed-in-tarifferne bør langsomt udfases, i takt med at teknologierne bliver mere effektive. Innovation baseret på forskning, udvikling og demonstration. Midlerne til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende energiteknologier øges til 4 milliarder kr. årligt frem til 22. Midlerne skal bruges til at udvikle effektive energiteknologier for intelligent energistyring, biobrændsler, vind, bølger, solceller, brændselsceller, byggematerialer, procesteknologi mv. Infrastruktur. Roadpricing udvikles og implementeres, bompenge kan indføres. Omlægning af dele af biltrafikken til kollektiv transport, cykel og gang er vigtig for at reducere transportens energiforbrug og udslip af CO2. Alle større infrastrukturplaner og kommuneplaner skal redegøre for deres konsekvenser for transportsektorens energiforbrug. Kommuneplaner bør understøtte byfortætning frem for spredning. Stop for tiltag, der øger trafikken på vejnettet. Omlægning af godstransporten og udbygning af banenettet. En omlægning af godsog privattransport fra vej til bane kræver en markant udbygning af banenettet. En 23-plan for transportsektoren skal omfatte investeringer for 2 milliarder kr. til forbedringer af eksisterende baneanlæg, opgradering af hovedbanerne til højhastighedstog, forbedret godstransport samt letbaner i de større byer. Klimaoptimeret landbrug og forbrugsvaner. Drivhusgasser, der stammer fra danskernes fødevareforbrug, skal halveres. Landbruget klimaoptimeres, spild i husholdningen nedbringes, og danskerne skal spise efter de nationale kostråd udarbejdet af Ernæringsrådet. Drænet jord tages ud af landbrugsproduktionen hurtigst muligt. Herudover bør der indføres afgift på kvælstof, således at kvælstofoverskuddet reduceres. Dansk klimatilpasningsstrategi. Den nuværende danske klimatilpasningsstrategi er en ad hoc-strategi. Den bør erstattes med en liste over nødvendige klimatilpasningstiltag, ligesom der bør udarbejdes en egentlig klimatilpasningsstrategi. Samtidig bør der foretages en national opgørelse over fremtidige udgifter til klimatilpasning, så det bliver muligt at arbejde med cost-benefit-analyser, der kan sikre en fornuftig prioritering af offentlig og private midler. Kilde: Ingeniørforeningen i Danmark: s Klimaplan 25, 29. Hvis vindmøllekapaciteten udvides til at dække 7 pct. af danskernes strømforbrug, stiger ujævnhederne i systemet. Nogle dage vil møllerne kunne levere mere energi end det samlede forbrug. Andre dage vil de end ikke kunne levere energi til landets kaffemaskiner. ne har to løsninger på problemet. For det første peger de på, at man bl.a. kan opmagasinere overskudsenergien fra stormfulde dage i el-bilernes batterier, så man kan trække på den, når vinden har lagt sig. For det andet ønsker de at flytte en del af danskernes strømforbrug til om natten, hvor belastningen af el-nettet er mindst. Det vil sikre en langt bedre udnyttelse af energiressourcerne. Teknisk set ryster vi ikke på hånden. Det kan lade sig gøre, fastslår Søren Skibstrup Eriksen. Jukka Pertola, der er direktør for Siemens Danmark, kalder Ingeniørforeningens vision for meget ambitiøs og meget modig. Han peger på, at opgaven med at udvikle vindmøller med den efterspurgte ydeevne er til at overse. I hans øjne er den virkelige udfordring at lagre strømmen. I dag skal vi matche efterspørgsel og produktion sekund for sekund. Det er meget vanskeligt. Derfor skal vi udvikle en mere intelligent måde at distribuere og forbruge strømmen på, siger Jukka Pertola. Han har en fast tro på, at industrien på længere sigt vil kunne udvikle den nødvendige teknologi. Sammen med bl.a. DONG og Energinet.dk deltager Siemens i det såkaldte Edison-projekt, hvor målet er at udvikle en intelligent opladning af el-biler, så forbrugerne kan flytte deres elforbrug fra spidsbelastningsperioderne i dagtimerne til de tidspunkter på døgnet, hvor der er overskud af strøm fra vindmøllerne. Teknisk direktør i DONG Jens Jakobsson peger også på, at elforbruget kan flyttes og gøres mere jævnt, hvis elprisen afspejler den aktuelle belastning af nettet. En mulighed er at udskifte de eksisterende elmålere med modeller, der ikke alene viser det samlede forbrug, men også minut for minut registrerer, hvornår forbruget har fundet sted. Det vil give el-selskaberne mulighed for at fakturere høje priser for forbrug midt på dagen og lave priser for forbrug midt om natten. En mulighed kun nogle hundrede tusinde danskere har i dag. El-bilerne kommer Netop intelligente el-net kan blive helt afgørende for, om s forslag om at gøre el-bilen til hvermandseje kan gennemføres. For jo flere der

4 9 bruger el-bil, desto mere afgørende bliver det, at de ikke alle sammen oplader bilen på samme tidspunkt af døgnet. Hvis alle sætter el-bilen i stikkontakten, når de kommer hjem fra arbejde, kan det blive nødvendigt at starte ekstra kraftværker. For på det tidspunkt er elforbruget i forvejen på sit højeste, siger Jens Jakobsson. Målet er, at el-bilernes træk på el-nettet styres automatisk, så de tapper strøm, når belastningen af el-nettet er mindst. Dermed undgår søvndrukne forbrugere også at bevæge sig ud i garagen midt om natten for at tænde for kontakten til deres bil. Ligesom det intelligente el-net er el-bilerne fortsat i udviklingsfasen, men direktør Jens Moberg fra Better Place holder fast i, at de første modeller med udskiftelige batterier kan være på vejene i slutningen af 211. Han spår også, at bilisterne til den tid vil kunne finde ladestationer hjemme i garagen samt i P-huse, og at et landsdækkende net af servicestationer vil kunne skifte flade batterier ud med friske i løbet af 2-3 minutter. Min ambition og mit håb er, at vi når op på en halv million kunder i 22, så el-bilerne vil udgøre omkring 25 pct. af Danmarks samlede bilpark, siger Jens Moberg, og han deler s forventninger om, at antallet af el-bilister vil stige drastisk de kommende årtier. I sidste ende er det dog ikke teknologien, men politikerne på Christiansborg, der bestemmer, hvor hurtigt folk tager el-bilen til sig, understreger Better Place-direktøren: El-bilerne har brug for starthjælp fra politikerne. Vi er glade for, at el-bilerne er fritaget for afgift frem til 21, men hvis politikerne dropper afgiftsfritagelsen, går tempoet af udviklingen. Hvis Danmark skal være nummer et, kunne politikerne sige, at der altid skulle være en vis forskel i afgifterne på el-biler og benzindrevne biler. Man kunne f.eks. have en forskel på 18 pct. Jo større incitament, desto hurtigere går det. Spar på energien Politikernes vilje til at benytte sig af kontante incitamenter kan også afgøre skæbnen for det andet store element i Klimaplan 25: halveringen af det samlede danske energiforbrug. Erfaringerne viser, at virksomheder og forbrugere har meget lidt fokus på, hvordan deres energiforbrug kan nedbringes. I de seneste fem år har fremstillingsvirksomhederne endda øget deres energiforbrug med fem pct. målt i forhold til værditilvæksten. Klimadebat og stigende energipriser har altså ikke gjort det store indtryk. Også i andre brancher er energifråseriet enormt. Selvom næsten alle virksomheder kan opnå økonomiske gevinster ved at spare på energien, bliver potentialet ikke udnyttet. En forklaring er, at en del af besparelserne først tjener sig hjem i løbet af fem til ti år. Og det er, siger erfaringerne, for lang en horisont til, at virksomhederne vil engagere sig. Langt de fleste virksomheder foretager alene investeringer, der har en tilbagebetalingstid på mindre end fire år. Og end ikke de energibesparende tiltag, der falder inden for denne ramme, bliver udnyttet til fulde. Arbejdslønnen og andre udgifter vejer tungere end energiomkostningerne i mange virksomheder. Derfor har de ikke haft nok fokus på, hvor meget energi de bruger. Vi skal ændre vaner, og vanens magt er som bekendt stor, siger Søren Skibstrup Eriksen. For at sætte skub i de nødvendige investeringer, foreslår ingeniørerne, at der hvert år øremærkes 8 millioner kr. til fremme af energibesparelser i industrien. Samme model bør ifølge anvendes over for boligejerne. Ved nybyggeri kan man ganske vist stadig komme langt ved at stramme lovkravene til energieffektiviteten, men når det gælder MM Den nye kostpyramide Co -udledning fordelt på fødevaregrupper 2 Margarine Muslinger Tropisk frugt Mælk Fløde Chokolade Sild Kornprodukter Bønner Spildte muligheder Selvom energirigtige investeringer kan give store økonomiske gevinster, nøler industrien. 8-2 kg CO 2-ækvivalenter pr. kg. 2-8 kg CO 2-ækviva- lenter pr. kg. Figur 2: CO 2 -venlige menuer indeholder mest fra bunden og mindst fra toppen af pyramiden. De CO 2-venlige kostråd ligner til forveksling Ernæringsrådets råd om sund kost. Note 1 : Maden på danskernes menukort udleder 3,5 ton CO 2 om året pr. person en tredjedel af de samlede udledninger på godt 1 ton CO 2 per person. Kilde: Ingeniørforeningen, Klimaplan 25. Rejer Kød Torsk Kylling Svinekød Smør Laks Ost Makrel Flaskevand Dåsetun Tomater Frugt og grønt Is Æg -2 kg CO 2 - ækvivalenter pr. kg.

5 1 Maven taler Det er svært at gøre forbrugernes kostvaner klimarigtige. den eksisterende ejendoms- og boligmasse, må man tage helt andre midler i brug for at få ejerne til at tænke på klimaet. Selvom bedre isolering, udskiftning af ruder og mere effektive opvarmningsmetoder vil kunne skære 6 pct. af den årlige energiregning, vurderer, at der skal støttepuljer til, for at boligejerne iværksætter energibesparelserne. Nye boller på suppen Det moderne danske landbrug optræder både i rollen som frelser og skurk i ingeniørernes klimaplan. Frelserprædikatet får sektoren, fordi den kan levere mere end halvdelen af det samlede energiforbrug i 25 i form af biogas og biomasse til kraftværkernes strøm- og varmeproduktion. ne vurderer samtidig, at omlægninger i dele af landbrugsproduktionen kan frigive arealer til dyrkning af energiafgrøder som pil eller poppel, der ender som biomasse og kan brændes af i kraftværkerne. Omvendt er landbruget og særligt vores kostvaner også en skurk. Vejen til en mere klimavenlig landbrugsproduktion går bl.a. gennem forbrugernes maver. Oksekødet er en af de største klimasyndere på vores menukort, men også svinekødsproduktionen medvirker til, at vores fødevareindtag årligt sender 3,5 ton CO2 ud i atmosfæren per person. Når vi ser på energiregnskabet, er der ingen tvivl: vi skal spise færre røde bøffer og mere af det hvide kød, siger Søren Skibstrup Eriksen fra Ingeniørforeningens miljø- og klimaudvalg og henviser til, at en grillkylling belaster CO2-regnskabet i langt mindre grad end en grillbøf. Med enkelte undtagelser ligner den CO2-rigtige menu ernæringsrådene fra den klassiske kostpyramide. Se figur 2. Men selvom langt de fleste danske skoleelever stifter bekendtskab med kostpyramiden i et lønligt håb om, at den vil påvirke deres kostvaner, ser den ikke ud til at have haft den store indvirkning på danskernes smagsløg. Og det glade budskab om at spise mest fra bunden og mindst fra toppen forpurres løbende af tilbudsaviserne, som i højere grad fokuserer på kødpakker til storfamilien end på grøntsager og kornprodukter. Det er meget, meget svært at ændre på folks spisevaner. Men omvendt kan det måske motivere, hvis vi viser folk, hvor klimabelastningen befinder sig, når de står foran køledisken i supermarkedet. Vi skal vise dem, hvad de gængse danske retter betyder for klimaet, og måske fremstille en kogebog med opskrifter på nye retter med lavere udledning af CO2, siger Michael Søgaard, der er formand for Selskabet for Grøn teknologi i Ingeniørforeningen. Men god information og lækre kogebøger er næppe tilstrækkeligt til at ændre danskernes kostvaner. Derfor foreslår Michael Søgaard, at fødevarepriserne skal afspejle det enkelte produkts belastning af klimaet. Særligt oksekød ville blive en del dyrere, og svinekød noget dyrere. Det kunne måske også hjælpe med til at ændre på folks vaner, siger han. MM Jens Reiermann jr@mm.dk Referencer: Ingeniørforeningen i Danmark: s Klimaplan 25, 29.