Manual. MindSpring for unge. Grupper for og med unge flygtninge Forebyggende og identitetsstyrkende indsats

Transkript

1 Manual MindSpring for unge Grupper for og med unge flygtninge Forebyggende og identitetsstyrkende indsats

2 Manual MindSpring for unge Udgivet af: Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Kontakt: udsatte@drc.dk Metodehæftet kan downloades på eller rekvireres ved at kontakte Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp på udsatte@drc.dk. Copyright Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne manual eller dele heraf er tilladt med gengivelse af kilde. Tekst: Vibeke Hallas Forsidefoto: DFUNK, Dansk Flygtningehjælps Unge Netværk Oplag: 200 eksemplarer ISBN: Layout: Design Now / Lenny Larsen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Hvad er MindSpring?...6 Gruppemøde Hvad er MindSpring?...13 Lær hinanden at kende...13 At vokse op i og med to kulturer...14 Jeg- og vi-kultur...15 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Identitet og identitetsforandring...23 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Livets træ introduktion og øvelse...32 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Præsentation af livstræer og respons...41 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Storme i livet og håndtering af disse...46 Stress og stesshåndtering...47 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Traumer og traumehåndtering...54 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Ensomhed, fællesskaber og netværk...64 Besøg af andre unge fra lokalområdet...65 Ekstramateriale til gruppemøde Gruppemøde Afslutning og deltagerbevis...70 Ekstramateriale til gruppemøde

4 4 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Forord Denne manual er udarbejdet til gruppeforløb for og med unge flygtninge i metodeudviklingsprojektet MindSpring, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Projektet er gennemført i perioden september 2012 til januar 2014, som en del af metodeudviklingsprojekt Mind- Spring, der har skullet udvikle og afprøve metoden til også at kunne omfatte unge flygtninge. Metodehæftet er et af resultaterne af dette arbejde. Inspirationen og baggrunden for MindSpring for og med unge flygtninge er dels erfaringer med udvikling og afprøvning af forældregruppeforløb. Dels erfaringer og inspiration fra Gunner Eide, familieterapeut i Kristiansand Kommune, Norge, der gennemfører gruppeforløb for unge uledsagede flygtninge, som er bygget op som identitetsstøtte til de unge. Og dels inspiration fra ideudveksling med fagpersoner, der arbejder med unge flygtninge i Danmark, som gerne ville give deres tanker om ideen med ungegrupper efter MindSpring-metoden. Indhold og temaer i dette hæfte er således et resultat af disse drøftelser. Følgende kommuner har deltaget og gennemført gruppeforløb for unge: Ringkøbing/Skjern, Odsherred, Sorø, Solrød, Svendborg samt RehabiliteringsCenter for Flygtninge (RCF) Ålborg. Hvert gruppeforløb har bestået af otte ugentlige møder a to timer. Gruppeforløbene er gennemført af frivillige med flygtningebaggrund, der har gennemgået et kursus i MindSpring-metoden (MindSpring-trænere), sammen med fagpersoner fra det regi, som har organiseret gruppeforløbet (medtrænere). Elleve frivillige har gennemgået kursus og træning i metoden. Heraf har de seks efterfølgende gennemført et gruppeforløb efter denne manual og er efterfølgende blevet certificeret MindSpring-trænere. I hæftet beskrives metoden MindSpring for og med unge. Der gives indføring i såvel teori som praktiske øvelser til brug for gruppemøderne. Hæftet er bygget op som en manual, der beskriver et gruppeforløbs otte møder. Det er intentionen, at MindSpring-trænere og medtrænere ved hjælp af dette hæfte samt MindSpring-trænernes forudgående trænings- og kursusforløb kan gennemføre MindSpring-gruppeforløb. Målgruppen er unge flygtninge mellem 16 og 30 år, for hvem eksilproblematikkerne, som manualen behandler, er relevante. Als Research har forestået den eksterne evaluering af projektet. En fortløbende proces, hvor resultater og overvejelser er indgået i projektledelsens beslutninger om forløbet af projektet. I lighed med evalueringen af forældregrupperne konkluderer evalueringen af disse forløb, at metoden er både gavnlig og anvendelig for målgruppen af unge flygtninge, såvel unge uledsagede, sent ankomne unge som unge over 18 år. Evalueringen kan ses på mindspring-grupper.dk. Styregruppen for projekt MindSpring udgør sektionsleder Mette Blauenfeldt, frivilligkonsulent Rie Græsborg og projektleder for projekt MindSpring, Vibeke Hallas, alle ansat i Dansk Flygtningehjælp. Sammen med projektleder har Grete Svendsen, socialrådgiver og psykoterapeut, været gennemgående underviser samt supervisor for trænerne. Stor tak til de frivillige flygtninge, som modigt har givet sig i kast med MindSpring-kursus og -træning, som villigt har brugt egne erfaringer som eksempel og inspiration til temaerne i manualen, og som i praksis har afprøvet metoden for og med unge flygtninge. De har desuden bidraget til den endelige version af metodehæftet. De er den altafgørende årsag til det gode resultat med metoden.

5 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 5 Også tak til de kommuner og RCF Ålborg, som har afsat ressourcer og medarbejdere til gruppeforløbene, som med engagement og viden har bidraget til gruppeforløbene som medtrænere, og som derfor har bidraget til et vellykket resultat. En særlig tak til de fagpersoner, som har sparret omkring indholdet og temaerne i manualen, særligt til Gunner Eide, der har bidraget med viden og erfaring om anvendelsen af Livets træ som metode til at arbejde med identitet i udvikling og forandring. Herunder også tak til DFUNK, Dansk Flygtningehjælps ungenetværk, som både har sparret om metodens indhold og især skabt kontakt til unge flygtninge, der har indgået som sparring omkring manualen, samt deltagelse som MindSpring-træner. Tilmed er det via DFUNK, at der er skabt kontakt til lokale ungenetværk, der har indgået i nogle af gruppeforløbenes møde om ensomhed og fællesskab/netværk. Ligeledes tak til Jacob Als og Als Research, som har evalueret projektet og som har bidraget med viden og inspiration løbende i udviklingsfasen. Til sidst en tak til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som har finansieret MindSpring-udviklingsprojektet i Danmark fra 1. september 2012 til 1. september 2016.

6 6 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, som oprindeligt er udviklet i Holland, hvor den anvendes med både asylansøgere og flygtninge. Formålet er at styrke deltagernes egen handlekraft i forhold til særlige eksilproblematikker, som er udvalgt som temaer, der udspringer af deltagernes egen virkelighed. Metoden bygger på følgende principper: Inddragelse af deltagernes egne erfaringer med livet i eksil som flygtning Peer-to-peer tilgang (ligesindede deler erfaringer) En manual følges med faste temaer, som er aktuelle og relevante for deltagerne Forskellige øvelser sikrer, at deltagerne får lejlighed til selv at reflektere over temaerne og opnå ny indsigt og bevidsthed Få ny handlekompetence Samarbejde mellem frivillig med flygtningebaggrund og professionel fagperson Det særlige ved metoden er, at grupperne ledes af den frivillige MindSpring-træner med samme sprog og kulturelle baggrund, som deltagerne. MindSpring-træneren kan via sin kulturelle baggrund og sine erfaringer som flygtning i eksil genkende og forstå mange af de situationer og problemer, gruppedeltagerne er i. For deltagerne giver det tryghed at vide, at træneren har personlige erfaringer, der ligner deres egne med at skulle omstille sig til livet i det nye værtsland. Temaer og problematikker anskues såvel ud fra eget kulturelle perspektiv som fra et flygtningeperspektiv med oplevede eksempler og erfaringer. MindSpringtræneren suppleres af en professionel fagperson, en medtræner, fra det regi, hvor et gruppeforløb organiseres, som bl.a. kan bidrage med facts såvel teoretisk som praktisk vedrørende lokale forhold. Gruppeforløbet foregår på deltagernes modersmål og for at medtræneren kan deltage under forløbet, tolkes alt løbende af en professionel tolk. MindSpring er et sammensat engelsk navn, der har mange betydninger. I denne sammenhæng betyder det En ny begyndelse. Det illustrerer, at deltagerne i en MindSpring-gruppe gerne efter et gruppeforløb skulle have en ny bevidsthed og viden, der kan føles som en ny begyndelse en ny måde at håndtere forskellige daglige problemer på, både praktiske og følelsesmæssige. Gruppeforløbet for unge Et hovedtema for de unge er identitet, identitetsudvikling og -forandring. Under dette tema anvendes øvelsen Livets træ, som er en metafor for et menneskes liv. Øvelsen har særligt henblik på den gode historie, den enkelte også har med sig og fokus på de egenskaber og kvaliteter som den enkelte har samt drømme og håb om fremtiden. Om temaet at vokse op i og med to kulturer er omdrejningspunktet de normer og værdier, man dels har med sig fra fortiden og dem man møder i nutiden, men især dem man vælger fremover. Hvert valg har konsekvenser. De valg, man foretager, træffes ud fra egne værdier og normer. Hovedformålet i grupperne er ikke at sætte spørgsmålstegn ved disse normer og værdier, men at bevidstgøre deltagerne om, at der er tale om valg og konsekvenser af de valg, de træffer. Stress, traumer og identitet indgår ligeledes som temaer for dette metodehæfte. Emnerne bearbejdes i gruppeforløbene delvist ved hjælp af psykoedukation. Psykoedukation handler om at få kendskab til de følger og symptomer, stress og traumer kan have, samt hvad man eventuelt selv kan gøre for at afhjælpe disse, eller hvor man kan hente professionel hjælp, hvis følgerne er for voldsomme og svære. Det er vigtigt, at de unge kan genkende sådanne symptomer

7 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 7 og signaler hos sig selv, ligesom det er vigtigt at lære forskellige måder at forholde sig til og formindske symptomerne på. Temaet ensomhed og fællesskab/netværk er et emne, som er meget relevant for mange unge. Især unge flygtninge, der er her alene, savner ofte kontakt og føler sig meget alene og ensomme. Kontakten til unge danskere er ofte ikke eksisterende eller sporadisk. Derfor er hensigten på gruppemødet, at invitere nogle unge fra lokalområdet til at deltage i mødet og fortælle om, hvad de gør i deres fritid, hvilke aktiviteter de deltager i og hvad der foregår for unge lokalt. Tilmed er det hensigten at få skabt en kontakt, som varer ved efter gruppeforløbet. Det kan være i form af en konkret invitation til ungedeltagerne til en lokal aktivitet eller arrangement. Styrken i gruppeforløbene findes først og fremmest i gruppedeltagernes forskellige erfaringer. Gruppedeltagerne lærer af hinandens måder at håndtere tingene på og kan få energi og redskaber til at prøve igen på en ny måde. De erfarer også, at de ikke er alene om de forskellige problemstillinger. De får tilmed gennem gruppeforløbet opbygget et fællesskab omkring de temaer, der indgår, og formålet med gruppeforløbene er da også, at der skabes et netværk mellem deltagerne, som kan fortsætte efter endt gruppeforløb. Brug af eksempler Det er vigtigt, at MindSpring-trænerne til hvert møde forbereder nogle eksempler til anskueliggørelse af mødets tema og problematikker. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det, man som MindSpringtræner prøver at fremme i gruppen, er nye perspektiver og ny indsigt. MindSpring-trænernes egne erfaringer tjener dels som eksempler og beskrivelse på forskellige temaer og problemstillinger, der skal drøftes. Men lige såvel tjener MindSpring-trænerens erfaringer til at normalisere forskellige problemer, så det er mindre farligt at tale om og er med til at skabe tryghed til at tale om svære og personlige emner. Det kræver en del behændighed og diplomati fra MindSpring-træneren at oversætte meget personlige situationer til generelle almene historier og dermed bibringe deltagerne følelsen af ikke at stå alene med deres problemer. De hidtidige erfaringer viser, at erfaringsudvekslingen bliver meningsfuld for deltagerne, når MindSpring-træneren sætter fokus på udbyttet af at dele hinandens historier, frem for et fokus på den enkelte deltagers personlige historier. Målsætning for et gruppeforløb Det er målsætningen, at de unge efter et MindSpring-gruppeforløb har fået ny viden og indsigt om de temaer, som gruppeforløbet kommer rundt om og at de føler sig bedre i stand til at håndtere hverdagens problemer. Ligeledes at de føler sig styrket i deres selvopfattelse, identitet og handlekraft, samt har fået fokus på deres egen positive historie, egne kvaliteter og egenskaber. Endelig er det et mål, at de har oplevet, hvordan de i gruppen kunne støtte og hjælpe hinanden ved aktivt at tage del i diskussionerne og øse af egne erfaringer. På længere sigt handler MindSpring for unge om at forebygge psykisk og social mistrivsel. Materialet i manualen I dette hæfte findes en konkret manual for hvert af de otte gruppemøder, som et gruppeforløb normalt består af. Til hvert af gruppemødernes temaer gives der inspiration til et eller flere korte teoretiske oplæg og forskellige måder at drøfte temaet på i gruppen. Derefter følger ekstramateriale og øvelser, der knytter sig til temaet, og som er beregnet på yderligere at informere og inspirere MindSpring-trænerne. Det skal

8 8 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE understreges, at det ikke er meningen, at denne ekstra information skal gives til deltagerne. Trænerne kan dog på egen hånd vælge at dele nogle af informationerne med deltagerne. Det er også vigtigt at understrege, at et gruppemøde på to timer ikke er tilstrækkeligt til, at man kan nå at bruge alt materialet i manualen til pågældende møde. Derfor skal MindSpring-træneren altid udvælge, hvad de vil inddrage. Dette valg er også afhængigt af deltagerne i gruppen. Er der f.eks. nogle, som ikke kan skrive og læse, er det selvfølgelig ikke en god ide, at uddele skemaer, der skal udfyldes skriftligt. Det er her nødvendigt at tænke alternativt f.eks. i stedet bede deltagerne tegne eller hjælpe hver enkelt, hvis man ønsker at benytte et skema. Rækkefølgen af temaerne er her beskrevet, som de under gruppeforløbene i udviklingsprojektet har givet god mening at følge, men det er op til trænerne at beslutte, i hvilken rækkefølge temaerne skal komme. Ligeledes er det trænerne, der finder ud af hvilke temaer, der eventuelt skal have længere tid end andre, alt afhængig af behovet hos den aktuelle gruppe deltagere. Dog bør alle temaer tages med i et gruppeforløb, da det erfaringsvist er temaer, der optager og er vigtige for unge flygtninge. Gruppeledere MindSpring-trænere og medtrænere Som nævnt ledes MindSpring-grupper altid af to kursusledere med to fastlagte roller. En frivillig Mind- Spring-træner, der selv har flygtningebaggrund og som leder gruppeforløbet med oplæg og instruktioner til øvelserne. En medtræner, som er fagperson i det regi, hvor gruppeforløbet organiseres, og som har flygtningefagligt og lokalt kendskab. Medtræneren er garant for faktuel viden f.eks. om lokale forhold, hjælpemuligheder og som sikrer, at der henvises til professionel hjælp, hvis det er behovet. Begge har fået en forudgående introduktion til metoden. Kursus og træning af trænerne MindSpring-trænerne deltager i et omfattende kursus- og træningsforløb, hvor de får lejlighed til at afprøve temaer og øvelser efter manualen. Dvs. at man som MindSpring-træner selv har oplevet et gruppeforløb, inden man selv skal ud og praktisere det efterfølgende. Ud over temaer og øvelser omhandler kurset også pædagogiske færdigheder til at facilitere gode gruppeprocesser, øvelse i at håndtere svære situationer i grupperne samt rolle- og forventningsafklaring. I udviklingsprojektet har medtrænerne deltaget i et par temadage om projektet og metoden, men en grundig forudgående introduktion til metoden kan også foregå på en halv til en hel dag. Ydermere har trænerne sammen fået konsultation, råd og vejledning under gruppeforløbene til bearbejdelse og hjælp til diverse faglige spørgsmål vedrørende metoden samt til afklaring af rolle- og opgavefordeling. Rollefordeling mellem trænerne Rollefordelingen er således, at MindSpring-træneren har hovedopgaven med at guide og lede gruppen igennem temaerne med medtræneren ved sin side som professionel støtte. Medtræneren fungerer tilmed som sikkerhedsnet i forhold til eventuel henvisning til anden professionel hjælp f.eks. til læge eller psykolog, da der kan være tale om konkrete personlige problemstillinger, som kommer op hos deltagerne under gruppeforløbet. Medtræner kan også have selvstændige indlæg i grupperne. Som oftest om faktuelle emner som lokale forhold og muligheder (f.eks. hvor man kan gå hen, hvis man har behov for professionel hjælp). Før og efter hvert gruppemøde mødes trænerne for at forberede næste møde og samle op på forudgående møde. Her kan der også aftales opgavefordeling mellem trænerne. Det er dog medtræners ansvar at sørge for lokale, tolk, bespisning og andet praktisk til møderne.

9 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 9 Det er vigtigt, at deltagerne i gruppeforløbet bliver orienteret om denne rollefordeling ved gruppestart og får information om hvilke forventninger, de kan have til MindSpring-træner og medtræner. Ingen af de to er personlige rådgivere eller personlige hjælpere for deltagerne, men hjælper gerne deltagerne med at finde den rette hjælp om nødvendigt. Tolkning Foruden de to trænere er der en tolk tilstede på gruppemøderne, som tolker, helst simultant, for medtræner, der sædvanligvis ikke taler gruppens sprog. Tolken skal orienteres om metoden inden gruppeforløbet, så han/ hun er forberedt og ved, hvad der forventes på møderne. Det er absolut at anbefale, at man bruger samme tolk til hele gruppeforløbet. Tidsramme Gruppemøderne afholdes som udgangspunkt otte gange a to timers varighed. Det er nødvendigt, at MindSpring-træner og medtræner forud for hvert gruppemøde forbereder dette sammen, aftaler indhold, opgavefordeling inkl. det praktiske (bordopstilling, papirer, bespisning o lign.). Det er også vigtigt, at trænerne efterbehandler gruppemødet sammen. En halv time før og efter hvert møde er det fornuftigt at afsætte. Tolken skal ligeledes informeres om indhold og metode forud for møderne. Et gruppeforløb ligger normalt en gang ugentlig på samme ugedag og tidspunkt. Dog kan der være lokale forhold, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt f.eks. at holde møder to gange ugentligt eller endda som et samlet intensivt forløb, hvilket afhænger af deltagere og trænernes muligheder for deltagelse. Det skal således overvejes før start og drøftes med deltagerne, hvad der er muligt. Gruppestørrelse Det er vores erfaring, at otte til ti deltagere er bedst til MindSpring-grupper. Denne gruppestørrelse giver bedst mulighed for, at alle deltagerne kommer til orde i gruppen og samtidigt sikrer, at der er tilstrækkelig med forskellig erfaring, som kan bidrage til refleksion og bibringe deltagerne ny viden og ny indsigt. Dog vil større og mindre grupper også kunne få gavn af MindSpring-metoden. Konsultation, råd og vejledning Et gruppeforløb kan være meget intenst, og der kan komme mange personlige emner op, som for trænerne kræver behændighed og professionel håndtering. Desuden baserer metoden sig på, at trænerne bruger egne erfaringer i gruppen. Et gruppeforløb fordrer tilmed et tæt samarbejde mellem en frivillig og en professionel med behov for klare aftaler om opgavefordeling m.m. Derfor kan det kun anbefales, at der til hvert gruppeforløb ydes konsultation, råd og vejledning til trænerne, når de er ca. halvvejs gennem gruppeforløbet. I udviklingsprojektet har Dansk Flygtningehjælp tilgodeset dette behov. Gruppemetoder/gruppeøvelser Som gruppeleder kan man anvende forskellige metoder til at inddrage deltagerne aktivt i temaerne, som de enkelte gruppemøder er opbygget over.

10 10 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE De nedenfor nævnte grupperedskaber kan bibringe dynamik og gøre et møde levende. Det er vigtigt, at komme med oplæg og forklaringer til temaerne, men også at have en levende og afslappet gruppe. Eksempler på metoder og øvelser kan være: Brainstorm Hvad kommer I til at tænke på...? Hvad ved I om...? Hvilken erfaring har I med...? Man kan lave en oversigt over deltagernes associationer eller viden på flip-over, tavle eller lignende. Dette er også en god metode til at finde nye måder at håndtere problemer og kulturelle aspekter på. Diskussion og øvelser i små grupper I store grupper deltager ikke alle i en diskussion. Mindre grupper vækker større tillid og byder på intimitet. Generte personer vil da have lettere ved at deltage aktivt. Case studies eksempler fra den virkelige verden Dette er en god måde at udveksle historier på med henblik på at få deltagerne til at dele erfaringer og opleve, at de ikke er alene i en given situation (støttende). Rollespil Rollespil er en god måde at anskueliggøre og indleve sig i en situation. Kreativ formidling Brug af illustrationer (tegning, fotos, ikoner, film) kan være gavnligt for at styrke formidlingen, eller hvis der i gruppen er deltagere, som f.eks. er analfabeter. Med musik kan nogle udtrykke sig om ting, de ikke kan udtrykke med ord, og musik kan bruges til afslapning og afspænding. Sang og dans kan være behagelige at udføre og kan virke afslappende. Små indslag med bevægelse og leg kan være godt at benytte, hvor temaerne er tunge og svære at tale om. Tegning Fortæl din (eller en andens) historie ved hjælp af tegninger. Lad deltagerne tegne. Dette er f.eks. en god måde at introducere hinanden på i gruppen (deltagerne interviewer hinanden og præsenterer derefter hinanden for gruppen ved hjælp af tegninger). Fortælle historier, der omhandler temaerne Fortæl din historie til andre, eller (måske tryggere) fortæl din ven(inde)s historie til andre. Fælles videns opsamling/status i gruppen Hvad har gruppen af viden eller erfaring, opfattelser og meninger om et bestemt emne lige nu? Afspændingsøvelser Gør brug af tillærte eller egne afslapningsøvelser efter de svære temaer, og hvis situationen (utilsigtet) bliver spændt. Musik og leg kan også virke afspændende og løse op for en stemning. Energizers Alle grupper har brug for pauser, hvor der sker noget andet, som kan skabe ny energi, bryde en trist stemning eller varme op til nye opgaver. Små fysiske øvelser. F.eks. at alle rejser sig, strækker sig og gaber, eller små lege, som indebærer bevægelse. Summegrupper Lad deltagerne drøfte et begreb, et tema f.eks. med sidemanden. Det er en god måde at sikre at alle deltager og at der er fælles forståelse af temaet. Saml evt. op i den store gruppe efterfølgende med referat fra hver gruppe.

11 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 11 Spilleregler I enhver gruppe er det vigtigt at aftale hvilke regler, der skal gælde for gruppen, når den er samlet. Disse aftaler kan justeres og suppleres med nye, hvis nye problemstillinger opstår, og der bliver behov for ny aftale. Sådanne spilleregler er med til at skabe tryghed og tillid i gruppen.

12 12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At vokse op i og med to kulturer med forskellige normer og værdier at træffe valg Jeg- og vi-kultur

13 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL Velkomst og introduktion Byd alle deltagere velkommen. Vis, at du er glad for, at deltagerne er der, og at kurset kan begynde. Præsenter dig/jer selv: sig dit (jeres) navn(e) og fortæl, at du/i skal lede kurset og orienter om rollefordeling mellem jer inkl. tolkens opgave. Uddel navneskilte, som deltagerne skal skrive deres navn på. 2. Oplæg Hvad er MindSpring? MindSpring er navnet på en gruppemetode, hvor man inviterer unge flygtninge med samme kulturelle baggrund, samme sprog og samme aktuelle situation til at deltage i et gruppeforløb (normalt otte gange) om temaer, som er relevante for deres aktuelle situation og livet i eksil. Gruppeforløbet gennemføres med en MindSpring-træner som gruppeleder, der arbejder frivilligt. MindSpring-træneren er selv flygtning, taler samme sprog som deltagerne og har erfaring med de temaer, der arbejdes med i gruppen og med det at være ung i eksil. MindSpring-træneren har ved sin side en medtræner, som er en fagperson fra det regi, hvor gruppeforløbet organiseres. Begge har ansvar for at gruppeforløbet gennemføres, som MindSpringmetoden er beskrevet i manualen. Formålet med MindSpring At deltagerne får mulighed for at diskutere særlige eksil- og ungdomsproblematikker og sætte ord på de følelser, der kan være forbundet hermed. At deltagerne bliver bevidste om egne ressourcer og deres livshistorie. At de deler viden og erfaring med hinanden og med MindSpring-træneren og derved får kendskab til forskellige måder at håndtere disse udfordringer på. Fortæl om mødernes opbygning, indhold og form. Hvert møde består af korte tematiske oplæg fra trænerne, forskellige øvelser om temaerne og udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Til sidst en opsamling af fælles viden, som trænerne er ansvarlige for. Giv et overblik over hele gruppeforløbet. Udlever eventuelt et program for forløbet og en mappe til notater og papirer. Afstem forventninger: spørg deltagerne hvad de forventer og afstem hermed. Spilleregler. Lav aftale med deltagerne om hvilke regler, der skal gælde for gruppemøderne. Hver aftale skrives f.eks. på et A4 ark med store bogstaver og sættes op på væggen. Disse regler følger gruppen og sættes op på væggen til hvert gruppemøde. Nye regler kan komme til undervejs. Særlig vigtig er en aftale om fortrolighed. Alt, der fortælles, bør behandles varsomt og fortroligt. Alle skal føle sig trygge ved at fortælle om egne erfaringer og vide, at deres historier ikke fortælles videre, med mindre de selv har accepteret dette. Ligeledes at deltagerne ikke skal fortælle andet end de har lyst til at dele med hinanden. En regel kunne f.eks. være: Det er i orden at melde pas eller at holde ting for sig selv. Man vælger selv. 3. Lær hinanden at kende Bed hver enkelt deltager om kort at fortælle lidt om sig selv. Foreslå evt. hvad de kan fortælle om. Deltagerne kan f.eks. sige navn, alder, hvor man kommer fra, hvor længe man har været i Danmark, hvad man laver til hverdag.

14 14 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE I stedet for at fortælle kan de tegne sig selv og de personer, de lever sammen med/omgås og de omgivelser, de er i til daglig (skolen, arbejdet, bostedet o. lign.), eller de kan tegne et stamtræ over deres familie for efterfølgende at præsentere det for hinanden. Udlever papir og farver. 4. Boldleg Formål med øvelsen: Øvelsen giver let stemning er sjov og nem. Desuden er øvelsen et eksempel på hvordan en gruppefølelse kan opstå og på hvor vigtigt det er at være opmærksom på gruppens fælles opgave og på hver enkelt deltager. Man holder øje med bolden, men også med den som kaster og den der modtager. At lave fysiske aktiviteter sammen, ryster gruppen sammen og kan fjerne noget af nervøsiteten ved ikke at kende hinanden. Gruppen deles op i to hold og hvert hold stiller sig i rundkreds. Hver gruppe får en stor let bold, som skal tappes med fingerspidserne rundt mellem deltagerne i gruppen. Øvelsen går ud på at holde bolden i luften så længe som muligt og se hvem, der holder længst. Taber man bolden starter gruppen bare forfra. MS-træner sætter øvelsen i gang og stopper den, evt. ved hjælp af musik, som tændes og slukkes min. 5. Oplæg At vokse op i og med to kulturer med forskellige normer og værdier at træffe valg Fortæl om formålet med dette tema, som er, at deltagerne bliver mere bevidste om de dilemmaer, de kan komme til at stå i, når man er født i én kultur og skal træffe valg og finde ud af at blive voksen i en ny og anderledes kultur. F.eks. Hvilke normer/værdier og skikke vælger man? Hvilke forventninger er der fra ens forældre og det omgivende samfund? Er man i klemme mellem nogle af disse? ØVELSE Valg du skal træffe i forbindelse med din opvækst og fremtid Deltagerne arbejder sammen to og to om denne øvelse eller det drøftes i plenum.

15 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 15 Vælger du med henblik på At rejse tilbage til dit oprindelsesland At blive og integreres i Danmark At fastholde normer og værdier fra dit oprindelseslands kultur At tage den nye kulturs normer og værdier til dig Hvilke normer/værdier og skikke er/skal være dine? Hvilke forventninger er der fra dine forældre og familie til dine valg? Hvilke forventninger er der til dig fra dine nuværende omgivelser (skole, uddannelse, venner) og dit nye samfund (krav du bliver mødt med)? Hvem og hvad bestemmer dine valg? Hvad har indflydelse på dit valg? Hvordan kan man håndtere, at der eventuelt er modsatrettede ønsker/krav? 6. Oplæg Jeg- og vi-kultur I en kollektivistisk vi-kultur er familien og familiens ære den vigtigste værdi. Det indebærer, at børn og unge opdrages til at følge de regler, som familien pålægger dem, uden større mulighed for selv at diskutere og påvirke reglerne. Heroverfor står den individualistiske jeg-kultur, hvor det enkelte individs frihed er den vigtigste værdi. Opdragelsens formål i jeg-kulturen er derfor tidligt at gøre børn og unge så selvstændige som muligt med større frihed til at vælge egen livsbane. Dette er selvfølgelig meget generaliseret, og der er naturligvis forskel fra samfund til samfund, fra familie til familie, fra person til person. Forskellen kan også illustreres ved at se på opdragelse i de to kulturer som figurer: Kollektivistisk vi-kultur Individualistisk jeg- kultur Ung Ung Barn Barn Fra få krav og forventninger til småbørn, som plejes og passes og har stort råderum Til lille frihed og kun lidt selvstændighed som ung og voksen, samt mange krav og forventninger fra familien. Lille råderum. Fra mange krav og forventninger til småbørn. De skal lære at klare sig selv, blive selvstændige og har et lille råderum Til stor frihed og selvstændighed som ung og voksen. Stort råderum.

16 16 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE ØVELSE Sammenlign dine normer og værdier med udbredte danske normer og værdier for unge Tegn et skema som nedenstående på flip-over eller uddel skemaer til deltagerne. Lad deltagerne udfylde disse f.eks. to og to, og tal herefter om forskellene med gruppen eller en plenum-øvelse, hvor du samler eksempler fra deltagerne. Giv eksemplerne fra nedenstående til inspiration om danske normer og værdier for unge. Bed deltagerne udfylde delen om egne normer og værdier på tilsvarende områder. Har de selv eksempler på danske normer og værdier ud over disse, er de velkomne. Øvelsen har til formål at deltagerne bliver bevidste om forskelle og ligheder på tværs af kulturer og således kan forholde sig til dem. Hvilke værdier og normer har du? Udbredte værdier og normer i dansk kultur Normer og værdier må gerne diskuteres og som ung må man gerne vælge selv. Unge forventes at have/udvikle en selvstændig meningom politik, religion og samfundet. Unge er selvstændige og har frihed under ansvar. At være dus med voksne er i orden også med skolelærere og arbejdsgivere. Piger og drenge har lige ret til uddannelse og arbejde - og vælger selv. Som ung vælger man selv sin kæreste og ægtefælle. Unge kan flytte sammen og få børn sammen uden at være gift. Janteloven: Du skal ikke tro du er noget. Stik ikke næsen for langt frem o.lign. Hvis øvelsen laves to og to, samles eksempler op i plenum efterfølgende 7. Afslutning Sammenfatning af mødets hovedbudskaber hvad har vi været igennem i dag? Har du/i nogle spørgsmål til dagens tema eller program? Hvordan synes du/i det har været at være her i dag? Hvad har været hjælpsomt/nyttigt for dig i dag?

17 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 17 Bed deltagerne tænke/reflektere over dagens tema for så at samle op næste gang (spørgsmål eller kommentarer) Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om Fortæl at I kommer tilbage til emnet kultur på gruppemøde 7. Her har vi desuden planer om at invitere nogle andre unge danskere, som vi kan drøfte kultur med på en sjov måde. Skal kun siges, hvis der er sikkerhed for, at det kan ske!

18 18 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Ekstramateriale til gruppemøde 1 Temaer: Hvad er MindSpring? Lær hinanden at kende At vokse op i og med to kulturer med forskellige normer og værdier at træffe valg Jeg- og vi-kultur

19 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 19 Det er en vigtig forudsætning for at opnå tryghed og tillid i gruppen, at man starter et gruppeforløb op med en præsentation af hinanden - en præsentation, som er lidt mere end blot navn. Det kan foregå på mange måder, f.eks. kan man bede deltagerne tegne et stamtræ over deres familie og præsentere det for de andre, eller de kan tegne en tegning af sig selv påføre navn og alder, som de præsenterer for hinanden i gruppen. Ligeledes er det vigtigt at få aftalt hvilke regler for samvær (spilleregler), der skal gælde, når man er sammen. Eksempler på spilleregler: Fortrolighed: alt hvad der bliver talt om i gruppen, forbliver i gruppen og man fortæller ikke andre om, hvad der bliver sagt og fortalt af personlig og privat karakter. Sluk mobilerne: under gruppemøderne skal mobiler være slukket eller på lydløs og der sendes ikke SMS eller lign under gruppemøderne. Det er i orden at være uenig men respekter hinandens mening. Deltag men det er i orden at melde pas. Spilleregler er noget man løbende justerer og tilføjer nye af efterhånden, som det bliver relevant i løbet af gruppemøderne. Spilleregler er gode til at skabe tryghed i gruppen. Man kan med fordel på første møde styrke gruppefølelsen yderligere ved en enkel bold-øvelse, som kan gentages på efterfølgende møde, efter behov. Det er en god fysisk adspredelse midt i de mange ord og tænkning, der ellers foregår på gruppemøderne. Boldøvelse: Boldøvelser eller andre gruppeøvelser, hvor gruppen fysisk skal arbejde sammen om en opgave, er med til at skabe en god gruppefølelse og tilmed kan det skabe en let stemning, hvis temaerne er tunge/svære at tale om og et godt afbræk, når koncentrationen falder. At vokse op i og med to kulturer med forskelige normer og værdier at træffe valg Dette tema har til formål at belyse forskelle i kultur, normer og værdier og de dilemmaer, man som ung kan komme til at stå i, når man skal klare sig i en ny kultur og selv har rod i en anden kultur. Temaet behandles ved forskellige øvelser, som fremgår af manualen. At træffe valg Som ung er man i gang med at blive voksen og skal derfor træffe mange valg om sin fremtid. Uddannelse, arbejde, familiestiftelse er nogle af de vigtige valg, man står overfor. Heroveni kommer de valg som handler om kultur, religion, værdier og traditioner. Har man ikke sine forældre hos sig til at vejlede, skal man finde ud af disse svære og vigtige valg selv. Har man sine forældre eller familie i nærheden eller er i jævnlig kontakt med dem, kan man være udsat for modsatrettede ønsker og krav. Forældre kan ønske at beskytte deres børn mod de kulturelle påvirkninger i Danmark, og samtidigt er den unge udsat for mange påvirkninger fra skole, venner og det nye samfund.

20 20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Deltagerne kan gennem øvelsen Valg du skal træffe... blive bevidst om disse påvirkninger og de valg, de står overfor og dele ideer om, hvordan man kan håndtere disse. Materiale Papir og farver Flip-over Bolde Glad musik

21 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 21 Skema 1 Hvilke værdier og normer har du? Udbredte værdier og normer i dansk kultur Normer og værdier må gerne diskuteres og som ung må man gerne vælge selv. Unge forventes at have/udvikle en selvstændig meningom politik, religion og samfundet. Unge er selvstændige og har frihed under ansvar. At være dus med voksne er i orden også med skolelærere og arbejdsgivere. Piger og drenge har lige ret til uddannelse og arbejde - og vælger selv. Som ung vælger man selv sin kæreste og ægtefælle. Unge kan flytte sammen og få børn sammen uden at være gift. Janteloven: Du skal ikke tro du er noget. Stik ikke næsen for langt frem o.lign.

22 22 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Gruppemøde 2 Temaer: Identitet Identitetsforandring og udvikling

23 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion Byd alle velkommen og vis, at du er glad for at se dem igen. Spørg om der er kommentarer eller spørgsmål til sidste mødes tema. Gentag om nødvendigt de vedtagne spilleregler og sæt dem op på væggen. Fortæl hvad dette møde handler om og formålet med mødet. Dette møde omhandler forandring af identitet og det nye selvbillede, man har og får, når man lever i eksil i et nyt samfund og samtidig er ung og under udvikling til at blive voksen. Desuden at man har indflydelse på egen identitet. Formål At deltagerne bliver bevidste om, at man har indflydelse på, hvilken udvikling og hvilken identitet man har/ får, og at man selv kan påvirke udviklingen af ny identitet og således delvist kan vælge/ påtage sig identitet. Deltagerne skal efter mødet vide, at der findes forskellige måder at gribe livet an på og dermed ens egen udvikling. Man har valgmuligheder. 2. Oplæg Identitet og identitetsforandring Identitet anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til personlighed og karakter og omhandler således både den opfattelse, man har af sig selv personligt, i familien, i kulturen, i samfundet, og som man opfattes af andre. Identitetsformningen tager rigtig fart i års alderen og påvirkes af de personer, man omgås, det samfund man lever i og de erfaringer, man får. Identitet siger noget om, hvem vi er, hvad vi kan, og hvordan vi ser os selv - vores selvbillede. Jo tydeligere vi føler, hvem vi er og hvad vi kan, jo bedre er vi i stand til at klare udfordringerne i livet. Dette møde handler om den ændring, man føler indeni, når man ikke længere er i hjemlige og vante omgivelser, men skal til at bo og leve i et nyt land. Man mister for en tid sin sædvanlige opfattelse af sig selv og af livet. Det kaldes identitetstab. Man skal først lære alt det nye at kende og derpå opbygge sit nye liv og en ny opfattelse af sig selv i de nye omgivelser. Det kaldes forandret identitet og et nyt selvbillede. Det er vigtigt at forklare begreberne identitet og forandret identitet, samt måden, de hænger sammen på. På dette møde laver vi forskellige øvelser, der tydeliggør deltagernes oplevelse af egen identitet i hjemlandet og i Danmark. Den forandrede identitet har at gøre med den forandrede opfattelse af sig selv, det forandrede selvbillede og selvværd. Især flygtninge og asylansøgere, der har mistet meget, kan blive forvirrede over også at opleve, at de ikke længere er helt sig selv med samme identitet som før. De oplever endnu et tab. Er man tilmed ung og i gang med en udvikling fra ung til voksen, kan tabet føles endnu stærkere og endnu mere forvirrende. I denne periode kan man komme til at blive hængende i en følelse af udelukkende at være flygtning og tilmed at være anderledes. Denne følelse er hovedsageligt negativ, fordi den er forbundet med passivitet og utryghed. Tabet af gammel identitet eller forvirringen, som livsændringerne kan medføre, er ofte grund til, at nogle indtager en afventende holdning og derfor bliver passive og afhængige af andre.

24 24 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Følelsen af udelukkende at være flygtning og anderledes kan vise sig ved en nærmest ydmyg og afhængig afventen eller ved en krævende holdning: Jeg bliver uretfærdigt behandlet, og du skal hjælpe mig. Man kan kalde dette en offeridentitet. Offeridentitet betyder, at man gør sig afhængig af en anden person eller af en myndighed og dermed fralægger sig ansvaret for sit eget liv. Er man tilmed ung og afhængig af andre i det daglige, endda andre, som ikke er ens forældre, kan offeridentiteten føles endnu stærkere. I princippet kan dette være en logisk reaktion, fordi man i begyndelsen af eksilet i Danmark er afhængig af instanser og regler og dermed har få muligheder for at bestemme over eget liv. Det er imidlertid vigtigt at undgå denne offeridentitet. Det er vigtigt at bevare sin egen motivation og sit eget initiativ, samt finde balancen mellem afhængigheden af andre voksne og eget råderum. Selv i den afhængige situation er det muligt at bestemme over nogle områder i sit liv. På dette møde vil vi gennem øvelser og diskussion sætte yderligere fokus på den enkeltes styrker og derigennem forstærke den enkeltes handlemuligheder. Styrkelsen af ens egen identitet og selvbillede er vigtige redskaber til bedre at kunne gribe livet an. Der er forskellige måder at forstå begrebet identitet på, som for eksempel personlig, genetisk, social, kulturel og national identitet. ØVELSE Hvad forstår I ved identitet? Brug en flip-over til at gøre status sammen med deltagerne over, hvad de forstår ved identitet. Hvad er identitet? Brug evt. nedenstående til at lede lidt på vej Bevis hvem du er (pas, sygesikringskort, opholdsbevis etc) Dine normer og værdier og dit/dine sprog Køn Som du definerer dig selv, som du oplever dig selv og vil beskrive dig selv Som andre beskriver og oplever dig Hvad du gør, hvordan du ser ud Hvilke sociale relationer du har Arbejde og uddannelse Holdninger ØVELSE Identitetscirklerne Forklar at man kan illustrere sin identitet ved at tegne en cirkel, der inddeles i stykker som en pizza. Hvert stykke udgør en del af ens identitet. Jo større stykket er, jo vigtigere er den del af identiteten. Uddel papir med tre store cirkler og lad deltagerne lave tre øvelser om identitet hver for sig: nuværende identitet, identitet i fortiden (hjemlandet) og ønsket identitet. (Skema 2) Lav evt et eksempel på tavlen eller flip-over. Se ekstra materiale s.27

25 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL cirkel Min identitet nu 2. cirkel Min identitet i fortiden (hjemlandet). Her vil det oftest være en barneidentitet for de helt unge 3. cirkel Min identitet i fremtiden som jeg kan ønske mig den. Lad deltagerne (dem der vil) vise deres eksempler og, hvis det er ønsket, få hjælp fra resten af gruppen til at færdiggøre den 3. cirkel om fremtiden. ØVELSE Skema 3 er en anden måde at behandle emnet identitet på og især til at behandle de unges egne muligheder for at påvirke deres identitet. Uddel skemaet til alle og bed dem udfylde det. Saml op ved at bede deltagerne om eksempler og hav fokus på, hvad man kan gøre for at påvirke ens identitet.

26 26 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 3. Oplæg Udvikling At være ung er en overgang mellem at være barn og voksen, en udvikling Fysisk udvikling : Fra at blive passet, plejet og sørget for til at kunne sørge for sig selv. Kroppen gennemgår ligeledes en ydre og en indre udvikling (hormonelt). Psykisk udvikling: At blive stimuleret og støttet i at udvikle sine egenskaber, kvaliteter og personlighed. Social udvikling: Mennesker har brug for social omgang, at være en del af et socialt fællesskab, der går ud over deres egen familie og skal derfor lære at begå sig sammen med andre (skole arbejde etc.). Social udvikling kan defineres som: At blive en selvstændig voksen, der kan indgå i forskellig social sammenhæng: privat, i arbejde eller uddannelse og som samfundsborger. ØVELSE Hvad kan man gøre for at sikre sin egen sunde og fornuftige udvikling? Få deltagernes eksempler evt. i plenum eller lad deltagerne arbejde sammen i små grupper. Der samles efterfølgende op i plenum på flip-over. Eksempler til inspiration: Holde god hygiejne Spise sundt Motionere Tilegne sig viden og kundskaber Være åben overfor nyt (nysgerrig) Være aktiv i at få sociale kontakter 4. Afslutning Sammenfatning af mødets hovedbudskaber hvad har vi været igennem i dag? Har du/i nogle spørgsmål til dagens tema eller program? Hvordan synes du/i det har været at være her i dag? Hvad har været hjælpsomt/nyttigt for dig i dag? Bed deltagerne tænke/reflektere over dagens tema for så at samle op næste gang (spørgsmål eller kommentarer). Fortæl hvad næste gruppemøde vil handle om.

27 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 27 Ekstramateriale til gruppemøde 2 Tema: Identitet Identitetsforandring og udvikling

28 28 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Til illustration og forklaring af de tre cirkler kan MindSpring-træner på forhånd have lavet sine egne identitetscirkler og bruge dem som eksempel og forklaringsmodel. Alternativt kan nedenstående bruges som eksempel. Eksempel på tre identitetscirkler for en uledsaget ung flygtning: Flygtning Nu Alene Sprogelev Ven Barn Før Legekammerat Bror/søster Fodboldspiller Uddannet lærer Ægtefælle Forælder Fremtid Politisk engageret Flygtning Frivillig Afghansk dansker Materiale Blyanter og papir Flip-over Skema 2 og 3

29 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 29 Skema 2 Identitet før, nu og i fremtiden Nuværende identitet Identitet i fortiden (oprindelseslandet) Ønsket Identitet i fremtiden

30 30 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE Skema 3 Hvad bestemmer din identitet? Hvordan opleves du af andre? Hvordan kan du påvirke din egen identitet?

31 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 31 Gruppemøde 3 Tema: Livets træ introduktion og øvelse Tegn dit livstræ

32 32 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP CENTER FOR UDSATTE FLYGTNINGE 1. Velkomst, opsamling fra sidst og introduktion til dagens tema Byd alle velkommen og vis, at du er glad for at se dem igen. Spørg om der er kommentarer eller spørgsmål fra sidste mødes temaer. Gentag de vedtagne spilleregler og sæt dem op på væggen. Fortæl om formålet med dagens tema. Formål: At deltagerne ved hjælp af en øvelse med en tegning af et træ et metaforisk billede på et liv og en person - bliver mere bevidste om egen identitet og styrker, og tilmed bliver bevidste om den gode historie, den enkelte også har med sig. 2. Introduktion til Livets træ: Som flygtning bliver man ofte mindet om eller direkte spurgt og interviewet om ens baggrund, flugthistorie og årsag til flugt altså den barske virkelighed og baggrund, man har. Men der er også en god historie, som man har med. Den historie er vigtig og god at minde sig selv om af og til. Vi skal genopfriske og beskrive den gode historie ved hjælp af denne øvelse. MindSpring-træner, medtræner (og tolk om behov) fungerer som guider gennem øvelsen (går rundt, spørger ind og hjælper den enkelte igennem øvelsen). Introducer øvelsen på følgende måde: Vi fokuserer i denne øvelse på det gode, I rummer og hver især har med jer med det formål, at I kan føle jer stærkere efter øvelsen. Det kræver megen styrke af Jer at leve i eksil. Vi ønsker at støtte jer i det at finde jer selv og finde en vej til at håndtere udfordringerne, der er forbundet med et liv i eksil. Vi ønsker også, at I skal støtte hinanden. Vi vil bruge træet som et billede på jeres liv. I må gerne farvelægge træerne undervejs, som I har lyst. Livets træ er en aktivitet, hvor I skal tegne et træ med rødder, stamme, grene, blade, frugter og jorden og omgivelserne, træet vokser i. Bagefter skal I udfylde det skriftligt efter en nærmere instruktion. I skal forestille Jer, at dele af Jeres liv er som dele på træet. F.eks. er stammen og rødderne den, I er og det I kommer fra. Grenene er det, I gerne vil, det I stræber efter, jeres drømme og ønsker om fremtiden. Når træerne er udfyldt, skal I præsentere jeres træer for hinanden og give respons på hinandens træer. Uddel fortrykte tegninger af træet samt farver. Forklar hvad de enkelte dele af træet symboliserer, og hvad øvelsen går ud på: gennem udfyldning af livets træ med egne erfaringer og egenskaber at få et samlet og styrket billede af deltageren, krydret med tilføjelser fra de andre deltagere. At tegne og beskrive den positive version af deltagernes historie. Desuden at blive bevidst om deres styrker og egenskaber. Sidst og ikke mindst at de får delt deres historie med andre og måske derved får et (styrket) netværk. Understreg at det er helt OK, at der er dele, som deltagerne ikke ønsker at fortælle om deres liv. Det er helt i orden, hvis de har hemmeligheder eller hvis de vælger at fortælle noget lidt anderledes end det egentligt er. De skal kun fortælle det, de har lyst til at dele med de andre. Beregn 5 minutter til at introducere hver del af træet og 10 minutter til at skrive i.

33 MINDSPRING UNGEGRUPPER - MANUAL 33 ØVELSE Livets træ Velkommen til denne øvelse, hvor I skaber jeres helt personlige træ. Vi starter med: Rødderne: Symboliserer gode minder og baggrund. Det du kommer fra og det du har med dig. Eksempler: Boede du i storby eller landsby på landet? Din familiehistorie? Hvad betyder dit efternavn? Hvordan var dine forfædre? Havde du et favoritsted? Havde I specielle sange eller danse i din familie? Andre ting og minder fra din oprindelige kultur? Personer og forfædre som du værdsætter og som er betydningsfulde for dig også selv om de ikke er hos dig her, men lever i dit hjerte og hukommelse? Lege og gode oplevelser som barn? Skole? Bed deltagerne skrive deres eksempler på deres baggrund og gode minder ind på træets rødder. Jorden og omgivelserne, som træet vokser i: Symboliserer livet nu og her - her hvor du er nu. Det gode og stærke der giver dig næring til at vokse og klare dagligdagen og livets udfordringer. Eksempler: Der hvor du bor nu, dine omgivelser og det du gør til dagligt. Har du et favoritsted her? Hvad er du optaget af? Er der noget du kan lide at gøre her, som gør dig godt? Er der nogle personer her, som støtter dig og giver dig styrke? Bed deltagerne skrive deres eksempler på hvor de får støtte, af hvem de får støtte, hvad de er optaget af etc. ind på jorden, som træet vokser i. Stammen: Symboliserer kvaliteter, egenskaber og talenter. Den, som du er i dag, og det du kan og er god til. Eksempler: Hvad er du god til? Kvaliteter du rummer? Evner og egenskaber? Specielle talenter? Noget som andre siger du er god til. Noget du gør hver dag uden egentligt at tænke over, at det er noget du er god til feks, at tage vare på andre, at klare daglige gøremål og holde orden, at stå op om morgenen og være præcis i skolen, at give andre komplimenter, at få andre til at le, at være en god ven, at løse konflikter, at tage vare på dig selv. Bed deltagerne skrive hvad de er gode til, evner de har etc. ind på stammen af træet.