også Vi gjorde noget ved volden!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "også Vi gjorde noget ved volden!"

Transkript

1 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 1 også Vi gjorde noget ved volden! Erfaringer fra ni arbejdspladsers målrettede indsats for at forebygge vold og voldens skadevirkninger

2 2 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Vi vil på min arbejdsplads fortsætte med at sætte forebyggelse af vold på dagsordenen og at få retningslinjerne på plads og implementeret i alle afdelinger. Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Erfaringer fra otte arbejdspladsers målrettede indsats for at forebygge vold og voldens skadevirkninger Udgiver: Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Oplag: stk. Maj Grafisk produktion: Christian Schmidt ISBN: (trykt) (elektronisk)

3 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 3 Projektets navn Hvorfor Arbejdspladslaboratorier II Arrangør Arbejdspladslaboratorier II. Fordi vi i gennemførte Arbejdspladslaboratorier I. Læs om erfaringerne fra det udviklingsforløb i magasinet Vi gjorde noget ved volden. Se mere på eller Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Hvornår Maj 2012 Marts Hvad Hvem Mål Hvordan Metoder, erfaringer og resultater Kontakt i Vold som Udtryksform Forebyggelse af vold på seks døgntilbud for børn og unge og på tre hospitalsafdelinger. Leder og arbejdsmiljørepræsentant fra hver af de ni arbejdspladser. Udvikle gode retningslinjer og handleplaner til forebyggelse af vold og øge den sociale kapital på arbejdspladsen. Og formidle erfaringerne videre til andre arbejdspladser. Faglige input, videndeling og sparring på to-dages kickoff og tre endagsmøder samt mulighed for konsulentstøtte på den enkelte arbejdsplads mellem samlingerne. Samt arbejdspladsens egen indsats og proces. Læs om arbejdspladsernes erfaringer, metoder og resultater her i magasinet. Og se film om erfaringerne på eller Birgitte Bækgaard Brasch, eller Bjarne Møller, Kontakt i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Lise Keller,

4 4 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Indhold Forord Vi siger Nej til vold Fast struktur, genkendelighed og tryghed er afgørende, når man arbejder med traumatiserede mennesker. En fusion mellem tre børnecentre, hvor personalet ikke havde haft tid til at opbygge en fælles forståelse af praksis, fik derfor som konsekvens, at hærværk hurtigt blev en del af dagligdagen og at antallet af sygemeldinger steg i Center Jægerspris. Et trygt hjem og en tryg arbejdsplads En trivselsmåling på Døgncenter Motellet i Hjørring afslørede store udfordringer med vold og trusler. Det fik Motellet til at blive en del af Arbejdspladslaboratorier II. Målet var at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder. Vold blev sat på dagsordenen I Stjernehusene bliver medarbejderne udsat for mange forskellige former for fysisk og psykisk vold. Tidligere var der ingen fælles retningslinjer for hvornår og hvordan, vold blev anmeldt. Deltagelse i Arbejdspladslaboratorier II var en øjenåbner. I dag agerer alle ens, og det skaber sammen med andre initiativer fornyet tryghed hos medarbejderne. Vi kan altid blive endnu bedre I døgntilbuddet Josephine Schneiders Ungdomsboliger i Charlottenlund bor unge mellem 15 og 22 år. Vi har ikke oplevet magtanvendelser eller voldsepisoder i flere år. Til gengæld er der af og til konflikter med de unge. Vi har sat et arbejde i gang, der skal nedbringe antallet af konflikter.

5 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 5 Fokus på forebyggelse Som nyetableret døgntilbud for børn og unge havde vi på Løkkehus Børnehjem behov for at få opbygget en kultur, hvor personalet havde fokus på forebyggelse af vold og trusler. Løsningen blev at deltage i Arbejdspladslaboratorier II og at sætte en sideløbende proces i gang på børnehjemmet. Godt på vej På den ortopædkirurgisk afdeling under Sygehus Sønderjylland oplevede vi en hverdag, hvor patienter og pårørende i stigende grad afreagerede deres frustrationer på personalet. Voldsepisoderne blev ofte bagatelliseret, og langt fra alle episoder blev anmeldt. Der var behov for at øge den sociale kapital på afdelingen og at forebygge volden. Når arbejdsmiljøarbejdet bliver overhalet... af arbejdsmiljøet.. 20 På et sengeafsnit i Regionspsykiatrien Viborg-Skive havde arbejdsmiljøet gennem lang tid været præget af højt sygefravær. En ny midlertidig afdelingsledelse satte fokus på problemet. En ny måde at iitalesætte sygefraværet på skulle være en del af løsningen. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. Vi giver ikke op Akutafdelingen på Køge Sygehus byder på mange udfordringer. Blandt disse er trusler om vold fra patienter og deres pårørende. Gennem et år havde der været en stigning i antallet af voldsog trusselsepisoder. Det var anledningen til at afdelingen ønskede at deltage i Arbejdspladslaboratorier II. Vejen mod højere social kapital viste sig dog at være længere end forventet.

6 6 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Forord Har I brug for at styrke det voldsforebyggende arbejde? Ønsker I at udvikle og tilpasse jeres retningslinjer på voldsområdet eller har I behov for at udvikle den sociale kapital som led i det forebyggende arbejde? Sådan skrev vi Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed i den invitation, som vi sendte ud i starten af Vi ønskede at samle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra seks døgntilbud for børn og unge og fra seks hospitals afdelinger til et 10 måneders udviklingsarbejde. Det overordnede mål var at kvalificere arbejdspladsernes arbejde med at identificere, forebygge og håndtere vold og trusler. Vi ville i særlig grad fokusere på arbejdet med retningslinjer for voldsforebyggelse og på den rolle, som arbejdspladsernes sociale kapital kan spille i forebyggelse af volden og dens skadevirkninger. Godt fra start Første samling i Arbejdspladslaboratorier II fandt sted i maj Her mødtes de 12 arbejdspladser til et todages kick-off-arrangement. Dagene bød blandt andet på faglige oplæg, videndeling og netværksdannelse. Som led i netværksdannelsen, og for at slå den faglige tone og de konkrete tematikker an, havde deltagerne blandt andet til opgave at udvikle og spille cases, der satte temaet vold og trusler i det daglige arbejde i spil. Gennemspilningerne blev filmet og optagelserne blev vist på arrangementets 2. dag i en færdigredigeret udgave. Både case-, og filmarbejdet og ikke mindst visningen af filmene skabte en del morskab. Efterfølgende var der stor enighed om, at ikke mindst denne del af programmet havde banet vejen for, at deltagerne hurtigt havde fået et værdifuldt og vigtigt kendskab til hinanden og til udfordringerne på de respektive arbejdspladser. Flere af deltagerne har efterfølgende vist filmene til deres kolleger og brugt dem som udgangs punkt for faglige dialoger om forebyggelse af vold. Målinger, metoder og implementering På de to følgende endagssamlinger i september og december 2012, blev der ligeledes vekslet mellem faglige oplæg, fokus på eget projekt og sparring med øvrige deltagere. I overskrifter fokuserede vi i september på Målinger og analyse og i december på Metoder til udviklingsforløb og implementering. I forbindelse med Målinger og analyse fik deltagerne blandt andet et oplæg om måling af social kapital. Flere redskaber blev præsenteret og afprøvet med efterfølgende dialog om, hvad og hvordan redskaberne kan bruges. En vigtig pointe er, at formålet med målingerne skal være klare for både ledere og ansatte. Desuden er det vigtigt, at der er en plan for, hvordan resultaterne skal håndteres også de mindre positive. Viser en måling at der er problemer, er det vigtigt, at der bliver handlet på resultatet. I modsat fald kan arbejdspladsens sociale kapital blive endnu lavere, fordi de ansatte mister tilliden til, at der bliver taget hånd om problemerne. Enhver måling af det psykiske arbejdsmiljø skal derfor følges op af dialog om resultaterne, og en plan for hvordan arbejdspladsen vil arbejde med at løse de afdækkede problemer. Ved samlingen om Metoder til udviklingsforløb og implementering arbejdede deltagerne med fokus på egne udviklingsprojekter, og hvad de konkret havde gjort på egen arbejdsplads. Desuden fik deltagerne introduktion til at arbejde med interessent-, problemog målanalyse. Formålet var at give bud på, hvordan man kan komme fra måling til udvikling, løsning og implementering. Eller sagt med andre ord: Når der er foretaget en måling, hvordan kan ledere og arbejdsmiljørepræsentanter så tilrettelægge og gennemføre en idéudviklingsproces der kvalificerer, udvikler og beskriver de indsatser, der skal medvirke til at løse voldsproblemerne på arbejdspladsen?

7 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 7 At lykkes, kræver tid og fokus Ved den sidste samling var der primært fokus på Formidling og videndeling. Arbejdspladserne holdt på skift oplæg om udviklingsprocessen på deres arbejds plads. De fortalte, hvad de havde arbejdet med på deres arbejdsplads. Hvad de konkret havde fokuseret på og sat i gang, hvordan de valgte at gribe indsatserne an, og hvad de hidtil havde fået ud af udviklingsforløbet og deltagelsen i Arbejds pladslaboratorier II. Artiklerne her i magasinet viser, at arbejdspladserne, for at opnå øget social kapital og forbedre indsatsen mod vold, har gennemført en lang række spændende og virksomme aktiviteter. Flere af de deltagende arbejdspladser har dog, parallelt med udviklingsarbejdet været midt i store organisatoriske forandringer som fx udbygninger, centerdannelse, nedskæringer m.m. For tre af de tilmeldte arbejdspladser betød det, at de fandt det nødvendigt helt at forlade udviklingsforløbet, før det sidste punktum blev sat i marts Fra arbejdspladserne til jer Ud over artiklerne her i magasinet, har fire arbejdspladser formidlet deres erfaringer fra udviklingsarbejdet gennem to små film. Se filmene på eller Jeg har haft særligt udbytte af det fokus, forløbet har sat på voldsforebyggelse på vores arbejdsplads. Og af erfaringsudvekslingen med de andre steder.

8 8 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Vi siger Nej til vold Fast struktur, genkendelighed og tryghed er afgørende, når man arbejder med traumatiserede mennesker. En fusion mellem tre børnecentre, hvor personalet ikke havde haft tid til at opbygge en fælles forståelse af praksis, fik derfor som konsekvens, at hærværk hurtigt blev en del af dagligdagen og at antallet af sygemeldinger steg i Center Jægerspris. Et center for uledsagede børn I oktober 2011 fusionerede tre børnecentre for mindreårige, uledsagede flygtningebørn og blev til ét. Personalet fik nye kolleger og børnene nye bofæller. Samtidig med de store omvæltninger skulle driften opretholdes. Resultatet blev en stigning i hærværk og antallet af sygemeldinger. Personalet havde et akut behov for at styrke det fortløbende arbejde med at forebygge og håndtere trusler og vold. Der skulle opbygges tillid og en ensartet praksis for at få stoppet de unges negative udadreagerende adfærd. Og det forebyggende arbejde skulle styrkes, hvis sygemeldinger på grund af trusler og vold skulle undgås. Det blev optakten til, at vi søgte om at være med i Arbejdspladslaboratorier II. Center Jægerspris er et døgntilbud for mindreårige uledsagede flygtningebørn. Der er tale om drenge og piger, der rejser ind i Danmark uden en voksen ledsager. De kommer for at finde tryghed langt væk fra en farlig og usikker hverdag. De fleste beboere på centret er drenge fra år, men døgntilbuddet huser også piger og yngre børn. Børnene bor på centret, mens de får behandlet deres asylsag. Røde Kors forholder sig neutral og upartisk i forhold til deres asylgrundlag og -proces, men er der for at drage omsorg og støtte børnene gennem hverdagen. Personalet vejleder børnene i forhold til praktiske gøremål, ligesom sociale og faglige kompetencer understøttes. De arbejder på at sikre en sund udvikling både fysisk og psykisk. Center Jægerspris modtager beboerne som uskrevne blade ; Vi ved ikke, hvad børnene bærer med sig af oplevelser og viden. Det er en meget broget gruppe børn og unge, men det er fælles for dem alle, at de befinder sig langt væk fra deres Jægerspris Center Jægerspris, Røde Kors Caroline Aagaard Madsen, afdelingsleder, Søren Fogde, arbejdsmiljørepræsentant,

9 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 9 primære omsorgspersoner og fra genkendelige omgivelser. Det medfører et stort savn og stor utryghed. Og netop det kan være en blandt mange årsager til, at de unge til tider reagerer udadtil, nogle gange med trusler og vold. Selv om der er mange årsager til volden, kan eller vil vi på Center Jægerspris ikke acceptere vold og trusler. Klar, parat, start For at imødekomme de udfordringer fusioneringen i 2011 medførte, søgte vi om at deltage i Arbejdsplads laboratorier II. Vi havde to overordnede målsætninger: 1. at nedbringe sygefravær og 2. at ensrette praksis og metode i forhold til konflikthåndtering, bearbejdning og -forebyggelse. Da retningslinjerne for at nedbringe og følge op på voldsomme episoder på forhånd var på plads, valgte vi at fokusere på social kapital og forebyggelse af trusler og vold. Første arrangement i Arbejdspladslaboratorier II fandt sted i maj Samtidig begyndte vi på arbejds pladsen en dialog mellem arbejdsmiljøgruppen og resten af medarbejderne. Dialogen førte til, at der blev sat en proces i gang på centret med arbejdstitlen Vi siger Nej til vold! Centret ønskede at sætte fokus på, at det at acceptere vold ikke er ensbetydende med en accept af at blive udsat for vold. Vold som faglig udfordring Centrale begreber, når man arbejder med social kapital, er tillid, samarbejdsevne og retfærdighed, og disse begreber blev centrale for vort arbejde, hvor vi valgte at se på følgende: Hvordan oplever og påvirker samarbejdsevne, tillid og retfærdighed interaktionen i personalegruppen? I beboergruppen? Mellem personale- og beboergruppen? Der var enighed om at søge og sondre i, hvor personalet stod, og hvor de gerne ville hen. Centret ville styrke den sociale kapital gennem en tydeligere bevidsthed om eget ståsted, grænser og bevægelse. Udfordringen var at skabe vejen, mens personalet trådte den. Denne proces affødte forskellige tanker hos personalet: Hvad er vold og hvorfor bruger de unge vold? Vold opfattes forskelligt af personalet, og derfor kan pædagogikken opfattes modsatrettet. Bliver der talt nok om at passe på hinanden? Hvilket samspil opleves mellem tillid og kommunikation? Det er vigtigt, at sikkerheden fungerer i hverdagen. De unges aldersspredning og afsluttede asylsager har betydning for graden af udadreagerende adfærd. Personalet udsættes for psykisk vold på de unges modersmål. Disse emner og mange flere blev diskuteret på to temadage, hvor hele personalegruppen var taget til Sverige. Overskriften for de to dage var Styrkelse af vores fælles VI. Her lærte personalet hinanden at kende gennem faglige input, diskussioner af praksis og fællesskab og gennem rollespil med afsæt i virkeligheden på centret. Erkendelsen af kompleksiteten i centrets arbejde viste sig at være en styrke, som tydeliggjorde de voksne som ledere af de pædagogiske processer. Det gav personalet fornyet og tydeligere modstandskraft i mødet med trusler og vold i hverdagen. Center Jægerspris i dag I dag er Center Jægerspris blevet kastet ud i en ny omstrukturering, kun halvandet år efter sidst. Inden denne omstrukturering var centret nået langt; og tiltagene i forbindelse med processen Vi siger Nej til vold begyndte at bære frugt: Antallet af indberetninger og politianmeldelser er dalet markant og sygefraværet er ligeledes blevet mindre. Personalegruppen er blevet samlet, og tillid og tryghed bærer dem gennem de udfordringer, som de unge stiller personalet overfor. Det nye fælles VI på centret handler forebyggende, kommunikerende og aktivt i situationen og opfølgende i forbindelse med trussels- og voldsepisoder. Den nyvundne styrke kan blandt andet ses i accepten af, at trusler og vold er en del af personalets arbejdsvirkelighed, men at personalet aldrig forholder sig passivt overfor volden. Ved fortløbende at arbejde med trussel- og voldsrelaterede udfordringer bliver personalet stærkere og dygtigere til at undgå og håndtere episoder forbundet hermed. I dag, hvor der atter fusioneres i både unge- og personalegrupper, kan meget læring fra Arbejdslaboratorier II om voldsforebyggelse tages med i disse processer: Centret har lært, at tydelig kommunikation omkring retningslinjer og politikker på området bidrager til tryghed og ens håndtering af episoder med trusler og vold. En tidlig indsats og investering i forhold til at oparbejde personalets sociale kapital er af afgørende betydning for at kunne møde trusler og vold på en samlet og kompetent måde. Det fortløbende arbejde med trusler og vold er en proces, som bidrager til at sikre, at Center Jægerspris er en arbejdsplads med tryghed og trivsel.

10 10 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Et trygt hjem og en tryg arbejdsplads En trivselsmåling på Døgncenter Motellet afslørede store udfordringer med vold og trusler. Det fik Motellet til at blive en del af Arbejdspladslaboratorier II. Målet var at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder. og håndtere vold og trusler om vold. Og dels skulle fokuseringen være med til at skabe et pædagogisk miljø og en kultur, hvor vold og trusler om vold ikke er en del af dagligdagen. En trivselsmåling fra 2012 på Døgncenter Motellet, der er et døgntilbud for unge i Hjørring Kommune, viste, at 38 % af medarbejderne på Døgncentret havde oplevet fysisk vold fra beboerne inden for de seneste 12 måneder, og at 11 %, af disse oplevede fysisk vold ugentlig. 54 % af medarbejderne havde oplevet psykisk vold fra beboerne inden for de seneste 12 måneder, og af disse oplevede 8 % at det skete dagligt. En vision med pædagogikken i fokus På Døgncenter Motellet har vi ønsket at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder gennem udvikling af vore pædagogiske metoder og praksis. Fokuseringen på pædagogikken skulle dels medvirke til at øge personalets kompetencer til at forebygge Metoden blev konkretiseret gennem formulering af følgende vision: At vi får en arbejdsplads, der håndterer trusler og vold med stor pædagogisk og psykologisk indsigt. At vi udvikler en pædagogik, der vil betyde færre konflikter med de unge, og at vi får en arbejdsplads, hvor der ikke er vold eller trusler om vold. Udgangspunktet var, at der skulle skabes sikkerhed i det pædagogiske arbejde og ikke mindst en forståelse i personalegruppen for, hvilken rolle man som medarbejder har i relation til de unge. Visionen dannede afsæt for efterfølgende at udarbejde et værdigrundlag samt at videreudvikle pædagogikken. Som afslutning på processen har døgncentret desuden revideret centrets beredskabsplaner. Værdigrundlaget blev skabt i fællesskab I oktober 2012 var hele personalegruppen fra Døgncenter Motellet samlet i to dage. Formålet var Hjørring Døgncenter Motellet Eivind Grepperud, leder, Lene Vie Andersen, arbejdsmiljørepræsentant

11 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 11 at arbejde med værdigrundlag, mission og vision for Motellet. Dagene resulterede blandt andet i følgende mission, vision og værdigrundlag. Døgncenter Motellets mission: Døgncenter Motellets kerneopgave er at modtage unge i alderen 13 til 23 år, primært fra Hjørring Kommune, der har behov for en kortere eller længere anbringelse udenfor eget hjem. Døgncenter Motellets vision: Døgncenter Motellet skal være kendt og respekteret som Danmarks førende døgn tilbud og ressourcecenter for børn og unge. Døgncenter Motellets værdigrundlag: Vi udviser troværdighed ved at gøre det, vi siger, vi gør og tage ansvar for de unges situation og vores egne handlinger. Vi møder de unge med anerkendelse ved at være forstående og indlevende. Vi har tillid til, at vi gennem samarbejde og ved hjælp af hinandens forskellige kompetencer skaber et trygt hjem for de unge. Det hele bygger på et fundament af omsorg. kontrollere de følelser som opstår, når de bliver frustrerede (frustrations-tolerance). Når disse børn og unge oplever uoverensstemmelser, eller at voksne stiller krav, kan det resultere i voldsom adfærd. Årsagen til den lave frustrationstolerance er som regel, at de har begrænsede kognitive evner. Med henblik på at nedbringe den voldsomme adfærd hos de unge, har vi på Døgncenter Motellet valgt at anvende samarbejdsbaseret problemløsning. Metoden går ud på, at pædagogen sammen med den unge forsøger at finde løsninger, så den unge undgår at havne i situationer, som resulterer i vold eller trusler om vold. På vej mod mindre vold Med deltagelse i Arbejdspladslaboratorier II og en øget fokus på den pædagogiske praksis ønskede vi at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder. Vi har endnu ikke foretaget en måling af antallet af volds- og trusselsepisoder, men de tilbagemeldinger vi får fra kollegerne tyder på, at vor indsats har haft den ønskede effekt. Værdigrundlaget blev formuleret ud fra værdi-ordene: Omsorg, troværdighed, ansvar, anerkendelse, tillid og samarbejde. Samarbejdsbaseret problemløsning På Døgncenter Motellet bor børn og unge i alderen år. De fleste børn og unge har ikke udviklet den forventede grad af fleksibilitet og frustrationstolerance. Mestring af disse færdigheder er afgørende for barnets og den unges generelle udvikling, fordi den gradvise tilpasning til samspillet med omverdenen til stadighed fordrer en evne til at løse problemer og uoverensstemmelser samt at Jeg har haft særligt udbytte af at få inspiration til udarbejdelse af voldspolitik, diverse procedurer og hændelsesskemaer.

12 12 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Vold blev sat på dagsordenen I Stjernehusene bliver medarbejderne udsat for mange forskellige former for fysisk og psykisk vold, og der forekommer vold i alle Stjernehusenes afdelinger. Imidlertid var der tidligere ingen fælles retningslinjer for hvornår og hvordan, vold blev anmeldt. Deltagelse i Arbejdspladslaboratorier II var en øjenåbner. I dag agerer alle ens, og det skaber sammen med andre initiativer fornyet tryghed hos medarbejderne. impulsstyrede og handler selvdestruktivt eller aggressivt overfor andre. Stjernehusene er Aalborg Kommunes tilbud til børn og unge i alderen 8 til 20 år. Der er tre døgnafdelinger, to afdelinger med særligt tilrettelagte tilbud, et aflastningstilbud samt et skole- og behandlingstilbud. Børnene og de unge har psykiske, mentale og sociale funktionsnedsættelser. Karakteren og hyppigheden af volden er meget forskellig fra afdeling til afdeling: På afdelingerne med særligt tilrettelagte tilbud er der især meget vold. Hér bor unge med en særlig udadreagerende adfærd. De bor alene og afdelingerne er bemandet med en til to voksne døgnet rundt. De unge er kendetegnet ved, at de ikke har selvkontrol, at de fremtræder kaotiske og I døgnafdelingerne er de fleste unge 15 år og derover. Der er tale om unge, som har været gennem mange skift, unge hvis vanskeligheder er eskaleret, og unge som har været udsat for dybe og længerevarende svigt. De unges tillid til voksne er yderst begrænset. Aflastningstilbuddet er den afdeling, hvor der er færrest voldsepisoder. Hér bor børn og unge enten i hverdagene eller i weekender. Hér er forudsigelighed med til at skabe tryghed i dagligdagen. Fælles for børnene og de unge er, at det oftest er i kravsituationer, at der opstår konflikter fx i undervisningssituationer og når der stilles krav om, at et pensum skal nås. Voldsforebyggelse i Stjernehusene Udgangspunktet for vort arbejde i Stjernehusene er, at kultur går hånd i hånd med arbejdsmiljø og forebyggelse af vold. Kulturen på arbejdspladsen er Storvorde Stjernehusene Limfjorden Mariann Karen Larsen, leder, Zita Krogh Guldbæk, arbejdsmiljørepræsentant,

13 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 13 afgørende for personalets trivsel, og der tales åbent om, hvad der sker på arbejdspladsen, hvordan det påvirker medarbejderne, og hvordan personalet i fællesskab kan ændre det, der skaber et dårligt arbejdsmiljø. I Stjernehusene har vi oprettet et Internt Akademi. Her giver vi de nye medarbejdere en teoretisk forståelse af handicap og sætter fokus på vigtigheden af at tage individuelle hensyn til barnet eller den unge. Vi arbejder med at successikre de krav, der stilles til målgruppen, så de matcher børnenes og de unges funktionsniveau. Og vi har fokus på kultur og menneskesyn. Vi har klare retningslinjer for, hvad der skal ske, når en medarbejder bliver udsat for vold. Vi har en voldspolitik, som definerer vort forebyggende arbejde. Og vi har udarbejdet retningslinjer for følelsesmæssig involvering. Det var arbejdet med at udarbejde voldspolitikken, der fik os til at melde os som interesserede deltagere i Arbejdspladslaboratorier II. Kvalificering af praksis anmeldte trusler og vold, herunder hvornår, hvordan og hvem der anmeldte. I dag udtrykker medarbejderne, at det er rart og betryggende, at alle afdelinger agerer ens. Arbejdet med at forebygge vold på arbejdspladsen er hos os i Stjernehusene forankret i det lokale MED-udvalg kaldet LMU. I LMU sidder repræsentanter fra næsten alle afdelinger. Det gør vejen ud til de 80 medarbejdere kortere. Medarbejderne har ansvaret for at bringe budskaberne, retningslinjerne og andet stof videre ud på personalemøderne i de enkelte afdelinger. Stjernehusene kom i mål For Stjernehusene var det vigtigste mål for deltagelsen i Arbejdspladslaboratorier II at få sat volden på dagsordenen. Det mål er til fulde blevet nået og det kan fx ses på, at der er udarbejdet en voldspolitik, som er sendt til godkendelse i LMU. Vi er nu gået i gang med at arbejde med kongruenspædagogik, og de redskaber der knytter sig til Low Arousal metoden. Og som noget nyt har vi fået tilknyttet en ekstern supervisor, som træder til, hvis og når en medarbejder mærker en utryghed ved at gå på arbejde. I Stjernehusene vurderede vi, at en deltagelse i Arbejdspladslaboratorier II kunne hjælpe til at kvalificere vort arbejde med voldspolitikken. Vurderingen viste sig at holde stik. I Arbejdspladslaboratorier II fik vi mulighed for at dele erfaringer og sparre med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra andre arbejdspladser. Det gav os indblik i forskellige metoder, som vi kunne bruge i det fremadrettede arbejde med voldsforebyggelse. Vi blev under forløbet opmærksomme på, at der i vor voldspolitik manglede retningslinjer inden for en række områder. Særligt synligt blev det, at der var store forskelle på, hvordan de forskellige afdelinger Vi vil på min arbejdsplads fortsætte med at se på egen praksis (vedr. magt) og se på hvor og hvornår, vi laver fejl.

14 14 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Vi kan altid blive endnu bedre I døgntilbuddet Josephine Schneiders Ungdomsboliger i Charlottenlund, bor unge mellem 15 og 22 år. Vi har ikke oplevet magtanvendelser eller voldsepisoder i flere år. Til gengæld er der af og til konflikter med de unge. Hvis de ikke bliver taklet rigtigt, kan de udvikle sig til egentlige fysiske og psykiske konfrontationer. Derfor har ansatte og leder sat et arbejde i gang, der skal nedbringe antallet af konfliktsituationer mellem de unge og personalet. i forhold til beboerne og imellem de ansatte kan undgås, hvis der i personalegruppen er en høj grad af social kapital og dermed en oplevelse af retfærdig hed, tillid og samarbejdsevne. For at nedbringe antallet af konfliktsituationer har vi valgt at fokusere på tre temaer: - Social kapital - Kommunikation, herunder respekt for hinandens meninger - Konflikthåndtering, herunder konflikthåndteringspolitik og konfliktløsning Arbejdet med de tre temaer har blandt andet tydeliggjort temaernes indbyrdes sammenhæng og ikke mindst deres betydning for antallet af konflikter. Gennem arbejdet med social kapital er det blevet tydeligt for os, at mange konfliktsituationer både Målinger viser, at vi har en meget høj social kapital i Josephine Schneiders Ungdomsboliger. Alligevel er der mulighed for udvikling og positiv forandring. På den baggrund har vi valgt fortsat at have fokus på begrebet. For os har det blandt andet været værdifuldt at diskutere, hvad de enkelte elementer under social kapital dækker over, og hvordan elementerne hænger sammen. Et af de emner vi blandt andet har drøftet, har været vigtigheden af at have tillid til hinanden. Men også vigtigheden af ikke at have blind tillid. At vi i personalet ikke har blind tillid til hinanden betyder ikke, at vi har mistillid til hinanden. Vi accepterer blot, at det er menneskeligt at fejle. Den accept stiller krav til personalets samarbejde og samarbejdsevne, som netop er centrale elementer i social kapital; personalet skal i samarbejdets ånd bakke hinanden op, og dække hinanden ind, således at fejl aldrig får lov til at vokse sig store. Charlottenlund Josephine Schneiders Ungdomsboliger Lars Petersen, forstander, Puk Farup, arbejdsmiljørepræsentant

15 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 15 Et eksempel: Hele flokken af unge og ansatte skulle på den årlige weekend-efterårstur. Samtidig var husets tag ved at blive repareret og der var monteret et stort stillads på den ene husmur. For at undgå indbrud via stilladset skulle alle vinduer tjekkes inden afrejse. Én medarbejder påtog sig opgaven og konstaterede, at alle vinduer var lukkede. Forstanderen valgte dog at tjekke en ekstra gang, og opdagede et vindue der stod åbent. Episoden blev taget med humor og en forståelse af, at fire øjne ser bedre end to øjne, at det er menneskeligt at fejle, og at det er vigtigt at bakke hinanden op og dække hinanden ind. I det konkrete eksempel skete der ingen skade, men var personalet taget af sted uden at dobbelttjekke, og havde der været indbrud, hvor de unge havde fået stjålet deres ting, ville det kunne afstedkomme mange konflikter. Mangelfuld kommunikation satte gang i konflikterne I arbejdet med at forebygge konflikter blev det tydeligt, at social kapital forudsætter god kommunikation og respekt for hinandens meninger. Hvordan skal personalet eksempelvis kunne samarbejde eller have tillid til hinanden, hvis de ikke har respekt for hinanden? Og hvordan skal personalet kunne samarbejde, hvis der er huller i kommunikationen? Hvordan skal man kunne forstå hinanden og have tillid til hinanden, hvis ikke man kommunikerer? Et eksempel: Igennem længere tid havde vi oplevet et skred i normerne og reglerne ved fællesspisningen kl. 18:30. Mange af de unge var begyndt at tilberede mad individuelt. Det betød, at der i tidsrummet fra ca. kl. 14 og indtil kl. 19 konstant blev spejlet æg, kogt pasta, braset kartofler osv. Konsekvensen var, at den, der skulle lave det egentlige aftensmåltid, ikke kunne komme til for alle de individuelle måltider. Derfor blev det på et personalemøde besluttet, at det skulle være slut med al den individuelle madlavning. Desværre glemte man at orientere den eneste fraværende deltidsmedarbejder om aftalen. Da han næste dag kom på arbejde, gav han de unge lov til at lave mad om eftermiddagen, som de havde lyst. Det gav stor utilfredshed i personalegruppen, at han ikke overholdt de fælles beslutninger. Frustrationerne var store og alt der handlede om tillid, retfærdighed og samarbejdsevne var fuldstændig glemt. Der gik flere dage, inden det blev tydeligt for enhver, at der jo slet og ret var tale om et kommunikationsproblem, og IKKE at den pågældende medarbejder havde været illoyal og usamarbejdsvillig. Selv om fejlen blev opdaget, var skadevirkningerne for de unge, der er sårbare overfor uklare og modstridende udmeldinger fra personalet, stor. Og konsekvenserne kan være frustrationer og potentielle konfliktsituationer blandt beboerne og mellem personalet og beboerne. Det er menneskeligt at fejle men vi prøver at undgå det Ovenstående historie viser noget om en konflikts eller potentiel konflikts opståen. For det meste skyldes en konflikt, at der fx er opstået en fejl eller en misforståelse. I Josephine Schneiders Ungdomsboliger har vi opnået en forståelse for, at det er nødvendigt at begrænse fejl, misforståelser eller utilsigtede hændelser. Et eksempel: En dreng ringede hjem til døgn tilbuddet og fortalte, at han var kommet i tidsnød. Han kunne ikke nå den aftale, han havde med en psykolog. Han stod ved skaterbanen, og der var ½ time til næste bus. Derfor havde han brug for at blive hentet. Pedellen tilbød at hente ham. Da der var gået en halv time ringede drengen og fortalte, at pedellen ikke var dukket op. Det viste sig, at pedellen var kørt til skøjtebanen og ikke skaterbanen. Situationen blev en prøvelse for drengen, der havde ADHD og en personlighedsforstyrrelse men også en prøvelse for pedellen, da han endelig nåede frem til drengen. Der blev ingen psykologsamtaler den dag, og drengen var meget vred og frustreret, da han kom hjem. Læren er, at det er menneskeligt at fejle, men det er bedst at undgå det. Fejl medfører næsten altid konflikter og risiko for voldsomme situationer. Det er derfor vigtigt at lære af fejl og nå til enighed om, hvordan fejl kan undgås i fremtiden. Konflikter skal spottes, allerede inden de opstår og arbejdsrutiner skal screenes for fejl eller fejlmuligheder, som kan medføre konfliktsituationer. På Josephine Schneiders Ungdomsboliger har vi besluttet at lave manualer til fem fremtrædende aktiviteter, som personalet erfaringsmæssigt ved kan afstedkomme konflikter. Det er manualer, der knytter sig til bl.a. ind- og udflytning, rejser samt rengøring af eget værelse. Med hjælp af manualerne håber vi at kunne undgå fejl, som kan skabe konfliktsituationer med de unge, og med de unges forældre, og som kan medføre frustrationer og uenigheder i personalegruppen. Vi er overbeviste om, at det kan være med til at hæve den sociale kapital blandt de unge og i medarbejdergruppen.

16 16 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Fokus på forebyggelse Som nyetableret døgntilbud for børn og unge havde vi på Løkkehus Børnehjem i Odense behov for at få opbygget en kultur, hvor personalet havde fokus på forebyggelse af vold og trusler. Løsningen blev at deltage i Arbejdspladslaboratorier II og at sætte en sideløbende proces i gang på børnehjemmet. arbejdspladser, som stod i en lignende situation. Det var meget værdifuldt for os at kunne drøfte problemstillinger med vold og trusler med andre, ud fra et fælles ønske om at skabe forandringer for eget såvel som andres arbejdsmiljø. Løkkehus Børnehjem er et nyetableret døgntilbud for børn og unge under Odense Kommune. Tilbuddet blev etableret gennem en sammenlægning af tidligere døgntilbud og har i dag plads til ca. 23 børn og unge i alderen 0-18 år. Arbejdspladslaboratoriet som afsæt På Løkkehus Børnehjem oplevede vi, at Arbejdspladslaboratorier II var en løftestang på flere måder. Vi følte, at vi var i hænderne på fagligt kompetente konsulenter med den nødvendige viden om og redskaber til at arbejde med forebyggelse af vold. Konsulenterne kunne fortælle om, hvad der var vigtigt at tage højde for, og hvad der var vigtigt, hvis der skulle skabes ejerskab i forebyggelsen af vold og trusler om vold. Derudover fik vi mulighed for at udveksle viden og erfaringer med andre Arrangementerne, hvor de deltagende arbejdspladser mødtes, gav desuden væsentlige input til, hvilke elementer det er vigtigt at indtænke i opbyggelsen af et arbejdsmiljø, hvor alle har fokus på den forbyggende indsats. Metoder to go Allerede ved det første kick-off arrangement i Arbejdspladslaboratorier II, blev der via forskellige metoder sat en masse tanker og inspiration i gang, som skulle danne ramme for de aktiviteter, som arbejdspladserne kunne tage med sig hjem og arbejde videre med. Der blev arbejdet med rollespil/film, hvor vi selv skulle skabe rollerne, men samtidig blev instrueret i at karikere og dermed tydeliggøre rollerne. Rollerne blev bygget op i de forskellige grupper, gennem drøftelser af egne oplevelser med voldsomme situationer og konfrontationer. Odense Løkkehus Børnehjem Leif Brauner Steensen, forstander, Majbritt K. Knudsen, arbejdsmiljørepræsentant,

17 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 17 Vi blev også præsenteret for en Projektskitse, som var med til at give retning på det arbejde, vi skulle i gang med på vor egen arbejdsplads. Lokal forankring På Løkkehus Børnehjem valgte vi fra start at nedsætte et udvalg, som skulle arbejde målrettet med at sætte gang i en proces, som skulle køre sideløbende med Arbejdspladslaboratorier II. De fokuspunkter vi valgte at stille skarpt på var: - Hvordan skaber vi ejerskab til projektet - Alles oplevelser er vigtige. Vi skal turde stå frem med de hændelser, der trykker os - Hvordan får vi udarbejdet en systematik, som ikke er for tung og besværlig - Opsamling af hændelser. Det kan/skal nytte at indberette hændelser - Processen skal være fortløbende Odense Kommune understøttede processen på Løkkehus Børnehjem gennem bevilling af en organisationspsykolog og en arbejdsmiljøkonsulent. Der blev udpeget ambassadører fra de forskellige afdelinger på børnehjemmet. De skulle hjælpe med at opbygge et system til opsamling af erfaringer og sikre ejerskab til den forebyggende indsats. Den løbende udvikling af projektet på vor arbejdsplads blev taget med til de fælles arrangementer i Arbejdspladslaboratorier II. Her fik vi feedback, der kunne bruges til at kvalificere projektet inden vort eget kick-off-arrangement på Løkkehus i februar Ved arrangementet blev der både arbejdet med psykologisk vigtige elementer i forebyggelsesindsatsen og med ambassadørernes rolle. Endelig havde vi også sat en forventningsafstemning på dagsordenen. Den skulle være med til at klargøre rammerne for den videre proces med at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen. Gode råd Med afsæt i vore erfaringer har vi på Løkkehus Børnehjem formuleret en række gode råd til jer, der skal i gang med en lignende indsats: - Skab åbenhed det skal være acceptabelt at tale om de udfordringer, man har på den enkelte arbejdsplads såvel som i kommunen/regionen som helhed - Vær evt. flere døgntilbud som kan inspirere hinanden der er flere, der har udfordringen - Få opbakning fra kommunen fx kan en psykolog og arbejdsmiljøkonsulent fra kommunen hjælpe med at spotte de blinde vinkler - Sæt en deadline for igangsætning af det forebyggende arbejde - Inddrag medarbejdere tidligt i processen det skaber ejerskab De gode råd hjalp os godt fra start. Vi håber, at de også kan inspirere jer i arbejdet med at sætte fokus på forebyggelse af trusler og vold. Vi vil på min arbejdsplads fortsætte med at sætte fokus på ting. Så sker der noget.

18 18 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Godt på vej På en ortopædkirurgisk afdeling under Sygehus Sønderjylland oplevede vi en hverdag, hvor patienter og pårørende i stigende grad afreagerede deres frustrationer på personalet. Voldsepisoderne blev ofte bagatelliseret, og langt fra alle episoder blev anmeldt. Der var behov for at øge den sociale kapital på afdelingen og at forebygge volden. afdelingen at iværksætte et projekt, hvor der skulle arbejdes med medarbejdernes sociale kapital som en del af en forebyggelsesindsats. Et andet mål var at udvikle en fælles forståelse af vold på arbejdspladsen. Social kapital som fundament Ventetid, udsættelse af operationer eller hjemsendelse efter behandling skabte flere og flere situationer, hvor patienter og pårørende blev frustrerede og vrede. Vi kunne også konstatere, at et stigende antal patienter var påvirkede af narkotika, alkohol eller medicin. Også en tredje patientgruppe gav store udfordringer på afdelingen, nemlig patienter med demens eller begyndende demens. Ved en medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste det sig, at flere medarbejdere havde været udsat for vold og trusler fra patienter og pårørende. Og interessant var det, at antallet var større, end hvad der fremgik af arbejdsskadeanmeldelserne fra afdelingen. På den baggrund ønskede vi på I forbindelse med en ny organisering af Sygehus Sønderjylland ønskede centerledelsen at inddrage medarbejderne i arbejdet med centrets nye struktur. Organiseringen skulle tage udgangspunkt i de nuværende styrker, ligesom der skulle findes nye veje i opgaveløsningen på tværs af centerets klinikker. Sygehus Sønderjylland valgte, i arbejdet med den nye organisering, at fokusere på social kapital og begrebets bærende elementer: Tillid, retfærdighed og samarbejde. Begreber som vi mener også kan understøtte arbejdet med at forebygge vold. Udgangspunktet for arbejdet var, at den samlende sociale kapital skulle ligge til grund for og underbygge samarbejdet i de enkelte teams. Ligeledes skulle den sociale kapital danne afsæt for sam- Aabenraa Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland Lone Jørgensen, afdelingssygeplejerske, Vivian Kahl, arbejdsmiljørepræsentant,

19 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 19 arbejdet mellem klinikkerne i Sygehus Sønderjylland. Samarbejdsflader, effektive koordinationsmuligheder og arbejdet med patientforløb var centrale om drejnings punkter i organiseringen af centrets struktur. Nye veje og redskaber Foruden det overordnede fokus på social kapital blev der iværksat en række andre initiativer. En fælles akutmodtagelse betød, at antallet af misbrugspatienter på den ortopædkirurgiske afdeling faldt. Til gengæld var antallet af demente patienter fortsat stigende. I arbejdsmiljøprojektet valgte afdelingen derfor at have et større fokus på demente patienter. Der blev nedsat en demensgruppe, hvis formål var at kvalificere arbejdet med de demente borgere gennem at søge viden, undervise kollegaer og lave retningslinjer for de demente borgeres indlæggelse på afdelingen. Gruppen arrangerede undervisning af alle medarbejdere af en demenssygeplejerske fra kommunen, hvilket gav indblik i og viden om de demente borgere. Derudover ønskede vi at blive bedre til at motivere patienterne til forandring, så de ikke blev frustrerede og voldsomme. Afdelingen inviterede derfor en konsulent til at undervise i motivationssamtalen som metode. Oplægget gav nyttige input til, hvordan patientens egen motivation til forandring kunne aktiveres, og der blev lavet øvelser med udgangspunkt i forandringscirklen. Det gav en øget opmærksomhed på ikke altid at ordne alt for patienten, så patienten ikke selv får plads til at handle. Voldspolitik skaber fælles retning I løbet af projektperioden blev vi vidne til et par voldsomme hændelser, hvor medarbejdere blev truet og slået i ansigtet med efterfølgende blå mærker. Hér viste det sig tydeligt, at man på afdelingen ikke havde en ensartet måde at håndtere volden på. Fx var det ikke alle medarbejdere, der ville anmelde episoden som en arbejdsskade på trods af opfordringer herom. Det skyldtes medarbejdernes forskellige livserfaringer, holdninger, erfaringer i faget, måden at tackle patienterne på etc. truet og/eller kropsligt udsættes for vold. Derudover blev vigtigheden af at få anmeldt volden også italesat. Arbejdet med voldspolitikken på afdelingen er endnu ikke afsluttet. Ønsket er, at det også bliver beskrevet i retningslinjerne, hvordan sygehusets portører kan bruges i forbindelse med voldsomme episoder. Derud over skal der arbejdes på en ensretning af retningslinjerne fra de gamle afdelinger, der nu er lagt ind under et samlet center for ortopædi og medicin. En succes med udfordringer Sygefraværet på afdelingen har gennem det seneste år været omkring 4 % og i perioder lavere, hvilket betyder, at arbejdsmiljøet på afdelingen er blevet bedre. Men der er stadig udfordringer i arbejdet med voldsforebyggelsen: Det er svært at finde tiden til arbejdet, der har været struktur- og organisationsændringer det sidste år med en ny ledelsesstruktur, forandringer i patientsammensætningen, nye kollegaer osv. På trods af udfordringerne fortsætter vi arbejdsmiljøarbejdet. Der skal stadig sættes fokus på anmeldelse af arbejdsskader i forhold til voldsomme hændelser, og der skal arbejdes videre med retningslinjerne for forebyggelse af vold i det lokale medarbejder udvalg. For os er det vigtigt at sikre, at retningslinjerne er tilpasset den virkelighed, personalet befinder sig i i dag. I øvrigt tænker jeg, at jeg kunne have brugt endnu mere tid på at høre om alle de andre arbejdspladser det gav mig rigtig meget. Velplanlagt, veltilrettelagt og lækre omgivelser. I projektperioden var det derfor centralt for os at have fokus på retningslinjerne for voldsomme hændelser, trusler, vold, forebyggelse og opfølgning. Det var nødvendigt at definere, hvad en voldsom hændelse var, så personalet kunne få en fælles holdning og opfattelse. En voldsom hændelse blev defineret som: Verbale eller nonverbale trusler fra patient eller pårørende, hvor medarbejderen føler sig

20 20 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Når arbejdsmiljøarbejdet bliver overhalet... af arbejdsmiljøet På et sengeafsnit i Regionspsykiatrien Viborg-Skive havde arbejdsmiljøet gennem lang tid været præget af højt sygefravær. En ny midlertidig afdelingsledelse satte fokus på problemet. En ny måde at italesætte sygefraværet på skulle være en del af løsningen. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort. og indkalde til og afholde sygefraværssamtaler. Sværere var det at finde frem til en ny måde at italesætte sygefravær på. Så heldig kan man være Et af sengeafsnittene i Regionspsykiatrien Viborg-Skive er et afsnit med plads til 10 patienter, fire modtagepatienter og seks intensive patienter. Afdelingen modtager alle voksenpsykiatriske patienter, inden for optageområdet, der har behov for indlæggelse og intensiv pleje og behandling. Afsnittet er præget af uforudsigelighed, akutte situationer, svingninger imellem krav-/ og ressourcebalance samt af og til situationer med fysisk eller psykisk vold. I forbindelse med en midlertidig udskiftning i afdelingsledelsen blev der sat fokus på sygefraværet. Den nemme del af dette arbejde var at forholde sig til den nyredigerede sygefraværspolitik, Da lederen på det psykiatriske sengeafsnit blev opmærksom på tilbuddet om at deltage i Arbejdspladslaboratorier II, var det ved at være sidste udkald for at søge om en plads i laboratoriet. Forhåbningen var, at netop Arbejdspladslaboratorier II var det, vi havde ledt efter på afdelingen i forhold til at få redskaber til at tale om sygefravær på en ny måde. På grund af det fremskredne tidspunkt var der ikke megen tid til at vende ansøgningen internt i organisationen, og heller ikke store forventninger til at afdelingen ville blive udvalgt til at deltage. Men det gjorde den! Som leder og arbejdsmiljørepræsentant oplevede vi at få inspiration til arbejdet på vor egen arbejdsplads. Ved den første samling i Arbejdspladslaboratorier II var der blandt andet fokus på social kapital. Viborg Psykiatrien i Region Midtjylland Enhed for intensiv behandling og observation Pernille Haunsvig, afdelingssygeplejerske, Marie Lund, arbejdsmiljørepræsentant,

21 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 21 Arrangementet var velplanlagt og gav god inspiration og motivation til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og voldsforebyggelse på egen arbejdsplads. Samtidig gav arbejdet i Arbejdspladslaboratorier II mulighed for at blive fremadskuende, planlægge hvad vi gerne ville hjem og gøre, og hvordan vi kunne komme godt videre. Indhentet af arbejdsmiljøet Sommerferieperioden på det Regionspsykiatriske sengeafsnit er, som på mange andre arbejdspladser, en periode, hvor personalet sørger for, at tingene kan hænge sammen og at patienterne bliver plejet og behandlet. Skibene der er sat i søen holdes flydende, og personalet forsøger i perioden at undgå at sætte nye skibe i søen. Som leder og arbejdsmiljørepræsentant havde vi efter første samling arbejdet videre og havde blandt andet gode ideer til, hvad der skulle drøftes med kollegerne efter sommerferien. Desværre blev sommerperioden på afdelingen præget af mange trusler og voldsepisoder. Efter sommerperioden var arbejdsmiljøet væsentligt forringet. Personalet var splittet og der var dannet grupperinger i personalegruppen. Uenigheder blev meget tydelige og det lykkedes ikke for os at arbejde konstruktivt med forskellighederne/uenighederne. Sammen med vores afdelingsledelse fik vi sat et akut arbejdsmiljøarbejde i gang sammen med en konsulent. Det videre arbejde For lederen og arbejdsmiljørepræsentanten, som deltog i Arbejdspladslaboratorier II, var det godt at mødes med de andre deltagere igen efter sommerferien og få sparring på deres konkrete situation og videre arbejde. Og igen var oplevelsen, at samlingen var velplanlagt og inspirerende. Vi drog opløftede hjem beriget med konkrete målemetoder, som kunne bruges i sengeafsnittet, og som vi håbede kunne rummes i afdelingens nye arbejdsmiljøprojekt. På afdelingen blev der holdt et møde, hvor personale gruppen var med til at pege på problemstillinger i arbejdsmiljøet. Mødet viste, at der var stor forskel på oplevelsen af arbejdsmiljøet. På den baggrund blev det besluttet, at konsulenten der var knyttet til arbejdsmiljøprojektet skulle komme i afsnittet og observere arbejdsmiljøet. Observationerne og efterfølgende møder i afsnittet tydeliggjorde, at der var et stort behov for at sætte fokus på arbejdet med strukturer og måder at skabe overblik på, frem for på social kapital som vi havde håbet på. Vi var blevet overhalet indenom... af arbejdsmiljøet! Imidlertid har deltagelsen i Arbejdspladslaboratorier II ikke været forgæves. Vi oplever, at vi sagtens kan bruge den viden, vi har fået fra Arbejdspladslaboratorier II i det arbejdsmiljøprojekt, der nu er i gang bare på en anden måde, og på nogle andre områder, end vi havde forestillet os fra start. Vi, der deltog i Arbejdspladslaboratorier II, talte om, at nu skulle arbejdsmiljøprojektet have fokus og energi. Vi havde simpelthen ikke andet valg på afdelingen. Og vi håbede, at det kunne kombineres med eller rumme noget om social kapital. Vi vil på min arbejdsplads fortsætte med at have fokus på voldsforebyggelse og udvikling af metoder (pædagogik, procedurer, politikker osv.).

22 22 Vi gjorde OGSÅ noget ved volden! Vi giver ikke op Akutafdelingen på Køge Sygehus byder på mange udfordringer. Blandt disse er trusler om vold fra patienter og deres pårørende. Gennem et år havde der været en stigning i antallet af volds- og trusselsepisoder. Det var anledningen til, at afdelingen ønskede at deltage i Arbejdspladslaboratorier II. Vejen mod højere social kapital viste sig dog at være længere end forventet. Et godt og klart afsæt Akutafdelingen på Køge Sygehus er oprettet i 2009 og er dermed en forholdsvis ny afdeling. Afdelingen er gennem det sidste 1½ år ombygget og udbygget ad flere omgange samt udvidet med Roskilde Skadeklinik. Akutafdelingen er en del af Region Sjællands Akuttelefon, og i januar 2013 åbnede afdelingen desuden et akut observationsafsnit med 13 pladser. De seneste års udbygningsproces har betydet en udvidelse af personalegruppen. Udfordringerne med vold og trusler kombineret med udbygningen af afdelingen skabte behov for et initiativ, der dels skulle løsne op for de konkrete voldsproblematikker, dels samle personalegruppen om et fælles projekt. Det var udgangspunktet for, at vi tilmeldte os Arbejdspladslaboratorier II. En eventuel deltagelse i Arbejdspladslaboratorier II blev bakket op af afdelingsledelsen. De erkendte dog samtidig, at der, som følge af ombygninger og udvidelser i afdelingen, ikke var den fornødne tid i ledelsen til at gå ind i projektet. I stedet blev det besluttet, at afdelingens arbejdsmiljøorganisation skulle stå for projektet, hvis vi blev udtaget til at deltage. Da der allerede var mange andre tiltag i afdelingen i forhold til arbejdsopgaver og dermed begrænsede ressourcer, valgte vi tidligt i processen at opstille nogle grundteser for, hvordan et tiltag kunne implementeres: - Selve implementeringen måtte ikke kræve nyanskaffelse af udstyr, ud over det der i forvejen skulle udskiftes - Implementeringen skulle optimalt set lette arbejdsgange eller samarbejdsflader og måtte ikke besværliggøre disse - Alle tiltag skulle med udgangspunkt i tankegangen i social kapital målrettes den samlede personalegruppe Køge Køge Sygehus, Akutafdelingen, skadestue Bettina Andersen, afdelingssygeplejerske, Jakob Wulff, arbejdsmiljørepræsentant,

23 Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 23 Efter den første samling i projektet lavede vi et idékatalog med følgende forslag, som blev forelagt MED-udvalget: - Fælles nyhedsbrev til alle ansatte - Indførelse af Takt & Tone for Akutafdelingen (med inspiration fra Rigshospitalet) - Indførelse af en tværfaglig Arbejdsmiljø introduktion til alle ansatte - Ændring af fagspecifikke kontorer til teamkontorer (halvdelen af kontorerne i afdelingen er i forvejen teamkontorer) - Opfordring til afdelingsledelsen om at prioritere, at alle faggrupper deltog i regionens kurser i konflikthåndtering - Ændring af morgenbrødsrutiner, hvor hver faggruppe hidtil havde medbragt morgenbrød i weekenden til egen faggruppe, der blev spist i det fælles personalerum. Vi ønskede, at det gik på skift mellem faggrupperne at medbringe til alle Mangel på ressourcer skaber udfordringer Vi har bidt os fast Selv om arbejdet med social kapital har været udfordret på afdelingen, har vi opnået resultater. Det er lykkedes at sætte hele konceptet omkring social kapital i tale i afdelingen, og mange sygeplejersker og sekretærer har været på kursus i konflikt håndtering. Der arbejdes aktivt på at udarbejde en Takt og Tone Vejledning og vi har valgt at inddrage afdelingens personale heri. Selv om projektperioden nu formelt er slut, giver vi ikke op. Vi har bidt os fast og har sat flere skibe i søen. Arbejdet med social kapital er en kontinuerlig proces, og den skal dyrkes for at holde niveau eller stige i niveau. Vi har måttet erkende, at arbejdet med social kapital er en proces, der kræver ildsjæle. Og heldigvis har afdelingen en arbejdsmiljøorganisation med ildsjæle, der brænder for også at arbejde med social kapital. Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vi trods mange gode intentioner havde en del udfordringer med at få omsat vore idéer til praksis. End ikke de frugter, som vi troede hang lavt, var lette at plukke. Der var eksempelvis fra start en stor interesse for at ændre kontorindretningen på afdelingen, så indretningen stemte overens med måden, hvorpå vi ønskede at organisere arbejdet. Til trods for at alle kunne se meningen og det potentielle udbytte ved at sygeplejerske og læge sad på samme kontor, frem for som nu med separat læge og sygeplejekontor, viste der sig for mange udfordringer til, at ændringen kunne gennemføres i praksis. Udfordringerne i projektet har været forskelligartede. Til trods for at opbakningen var til stede hos ledelsen, var det ledelsesmæssige fokus og de personalemæssige ressourcer først og fremmest rettet mod de store arbejdsmæssige opgaver, som lå umiddelbart foran afdelingen. Nogle tiltag er således strandet, fordi der manglede ressourcer, eller fordi andre ændringer skulle gennemføres først. Men der er også tiltag, der er strandet, fordi det ganske enkelt er svært at motivere personalegruppen til at deltage i yderligere ændringer på en afdeling, hvor der allerede er sket flere store ændringer over relativt kort tid. Tusind tak for nogle dejlige dage sammen med jer. Tak for et godt samarbejde. De mange udfordringer har haft som konsekvens, at afdelingens sociale kapital kun er øget minimalt i projektperioden, og slet ikke i den målestok som vi forestillede os, da vi gik ind i projektet. Måske var tiden ikke den rette til at søsætte et tværfagligt projekt på en afdeling, der samtidig er undervejs med at åbne et nyt afsnit, ansætte nye personaler osv.

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

EN FAGLIG UDFORDRING!

EN FAGLIG UDFORDRING! VOLD OG TRUSLER I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE EN FAGLIG UDFORDRING! TO KONFERENCER FOR LEDERE, ARBEJDSMILJØ- OG TILLIDSREPRÆSENTANTER SOM ARBEJDER MED BØRN OG UNGE Tirsdag den 20. januar 2015 Munkebjerg

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær!

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Workshop AM:2013 kl. 10:30-11:45 Sven Skovmand Eriksen, Personalepolitiskchef Region Hovedstaden og Casper Burlin, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Indhold

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold

Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold Vejledning om håndtering af konflikter der kan medføre trusler og vold INDHOLD Indledning...3 Forebyggende foranstaltninger...4 Low arousal konflikt uden konfrontation...5 Håndtering af aggressive personer...6

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Vi gjorde noget ved volden!

Vi gjorde noget ved volden! Vold som Udtryksform og Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 1 Vi gjorde noget ved volden! Erfaringer fra 12 arbejdspladsers målrettede indsats for at forebygge vold og voldens skadevirkninger 2 Vi

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013 Område: Det sociale område Afdeling: Driftsafdelingen Journal nr.: Dato: 26. juni 2013 Udarbejdet af: Else Pedersen E-mail: else.pedersen @regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1072/2920 1072 Uanmeldt tilsyn

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+ Tredje anbefaling Gå foran som leder 18 Psykisk APV+ Det er afgørende for en effektfuld APV-indsats, at ledelsen tydeligt engagerer sig i opgaven. Lederen skal sørge for en god ramme om arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere