RSD it-projektmodellen December 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RSD it-projektmodellen December 2013"

Transkript

1 RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version

2 Indhold 1 Indledning Formål Introduktion Generelle overvejelser før etablering af et projekt organisering af projekt Indhold Ansvar og videreudvikling af RSD projektmodellen RSD projektmodellen De fem projekttrin med tilhørende beslutningspunkter Opdeling i faser Beslutningspunkter og hovedmilepæle Roller og ansvar Projekttrinnene Idé Analysetrinnet Anskaffelsestrinnet Gennemførelsestrinnet Realiseringstrinnet Centrale projektstyringsdokumenter Projektforslag Projektbeskrivelse Projektinitieringsdokumentet (PID en) Projektafslutningsrapport Gevinstrealiseringsplan Projektstyringsdokumenter anvendelse i projekttrin Projektstyringsdokumenter anvendelse på styringsniveau.13 7 Processer Oprettelse af projekt Godkendelse og bevilling Rapportering Serviceintroduktion Ressource sign off...14 RSD projektmodel version

3 1 Indledning 1.1 Formål Den fælles projektmodel skal bidrage til en bedre og mere konsistent planlægning, styring og gennemførelse af it-projekter i Region Syddanmark. Modellen er udarbejdet på grundlag af PRINCE2 og vil herefter blive benævnt RSD itprojektmodellen. Modellen skal medvirke til at sikre en række formål i projektarbejdet. De vigtigste er Project Governance og Management. Modellen skal sikre dannelse af retvisende beslutningsgrundlag til virksomhedsledelsen (Udvalg for Sundheds-it). Beslutningsgrundlaget fremtræder med ensartet systematik og konsistens på tværs af projektporteføljen og understøtter dermed udvalgets godkendelse, porteføljestyring og prioritering af it-projekter i RSD. Projektstyregrupperne. Modellen sikrer retningslinier og procedurer samt konsistent grundlag for arbejdet i projektstyregrupperne. It-projektlederne. Modellen understøtter it-projektlederne i RSD i deres daglige arbejde med it-projekter. Modellen er et nødvendig grundlag for planlægning, organisering, styring og gennemførelse af it baserede projekter i RSD. Modellen bidrager endvidere til at tilvejebringe et bedre grundlag for informationsniveauet vedrørende it-baserede projekter. Anvendelse af modellen er obligatorisk for alle it-projekter i RSD, men tilpasses (skaleres til) det enkelte projekts styringsbehov. 1.2 Introduktion Dette afsnit giver et overblik over RSD it-projektmodellen Generelle overvejelser før etablering af et projekt. For at anvende projektarbejdsformen skal følgende være opfyldt: Der er tale om en enkeltstående kompleks og tidsafgrænset (startdato og slutdato) opgave med et veldefineret mål, hvor der ofte skal arbejdes tværorganisatorisk. Den nødvendige projektmodenhed til at gennemføre projektet med anvendelse af projektmodel og tilhørende værktøjer er tilstede. Projektet er korrekt og realistisk afgrænset, så det er muligt at styre projektets leverancer. Grundlaget for at realisere forretningsudbytte, gevinster og mål er til stede organisering af projekt RSD projektmodellen arbejder med organisering i tre niveauer: Ledelsesniveau, styringsniveau og udførende niveau. RSD projektmodel version

4 Uden for projektet udstikker direktionen / Udvalg for Sundheds-it rammerne for projektledelse og prioriterer porteføljen af it-projekter. For det enkelte projekt udpeger direktionen / Udvalg for Sundheds-it styregruppeformanden og styregruppemedlemmerne efter indstilling i Udvalg for Sundheds-it. Projektleder udpeges af systemejer. Direktionen/Udvalg for Sundheds-it godkender afslutning på projekttrin og overgang til nyt projekttrin ud fra it governance modellen på grundlag af projektstyringsdokumenter i RSD itprojektmodellen. På ledelsesniveau udmønter projektstyregruppen rammerne for det enkelte projekt. Det er på dette niveau, ressourcer tildeles, projektplaner samt overgang til næste fase og eventuelt afvigelser godkendes. På styringsniveau har projektlederen ansvaret for at levere de aftalte leverancer i overensstemmelse med projektets mål for tid, budget og kvalitet. På det udførende niveau har projektets deltagere med ansvar over for projektlederen opgaverne med at levere de enkelte leverancer i en kvalitet, der svarer til det aftalte og inden for rammerne af tidsplan og budget. Se Projektorganisering i RSD (indsæt link) for en mere uddybende beskrivelse af projektorganisering og roller og ansvar i RSD it-projektmodellen Indhold RSD it-projektmodellen er en fasemodel med opdeling af projektforløbet i fem overordnede projekttrin med underliggende faser. De fem projekttrin er beskrevet i afsnit 2. I afsnit 3 beskrives modellens enkelte projekttrin mere detaljeret med krav til overgang mellem projektrinnene. Afsnit 4 omtaler de fem projektstyringsdokumenter, som ligger til grund for direktionens / Udvalg for Sundheds-it s styring af og beslutninger i projektet. RSD it-projektmodellen er understøttet af et antal projektstyringsdokumenter, -værktøjer og - processer. Se oversigten over styringsdokumenter i afsnit 5 & 6 og processerne i afsnit Ansvar og videreudvikling af RSD projektmodellen Videreudvikling af RSD it-projektmodellen varetages af Afdelingen for Sundheds-it og godkendes af Udvalg for Sundheds-it. Videre udviklingen sker på baggrund af: - Anmodning fra Udvalg for Sundheds-it - Behov identificerede af Afdelingen for Sundheds-it. RSD projektmodel version

5 Det er altid muligt at kontakte Afdelingen for Sundheds-it for introduktion til it-projektmodellen eller rådgivning i brugen af modellen og det tilhørende sæt af projektstyringsdokumenter, -værktøjer og -processer. Projektstyringsdokumenter, værktøjer og vejledninger er tilgængelige på Afdelingen for Sundheds-its hjemmeside (intranet). 2 RSD projektmodellen I dette kapitel gives en overordnet introduktion til indholdet af RSD it-projektmodellen. RSD it-projektmodellen er beregnet til anvendelse på alle it-baserede projekter i RSD. I denne sammenhæng er det er vigtigt at vurdere det enkelte projekts styringsbehov og tilpasse anvendelsen af modellen i forhold hertil. Se evt. PRINCE2-manualen og afsnittet Tilpasning af PRINCE2 til projektmiljøet. Modellen omfatter overordnet set: - En model for opdeling af projektforløbet i fem projekttrin med underliggende faser. - Principper for overgang fra ét projekttrin til det næste samt overgang fra én fase til den næste. - Et antal projektstyringsdokumenter og værktøjer. 2.1 De fem projekttrin med tilhørende beslutningspunkter RSD it-projektmodellen opdeler projektforløbet i fem overordnede projekttrin med tilhørende beslutningspunkter. I hvert projekttrin udarbejdes projektstyringsdokumenter, som støtter styringen af projektet hen imod projektets samlede leverance. Figur 1. RSD it-projektmodellen de fem overordnede projekttrin Ide Analyse Anskaffelse Gennemførelse Realisering De fem projekttrin Idé: Ideen dokumenteres i form af et projektforslag, der omfatter en præliminær business case, samt forslag til indhold i og ressourcebehov for gennemførelse af analysetrinnet. Beslutningspunktet inden overgang til næste projekttrin kræver direktionens / Udvalget for Sundheds-it s godkendelse af Projektforslaget Analyse: Fokus i projekttrinnet er på de behov, der skal dækkes. Projektet defineres og beskrives i projektstyringsdokumentet Projektbeskrivelse med tilhørende business case. Beslutningspunktet er godkendelse af Projektbeskrivelsen Anskaffelse: Fokus i projekttrinnet er på, hvordan behovene skal dækkes. Specificering af krav og behov samt gennemførelse af anskaffelsesprocessen som typisk er via udbud. Beslutningspunktet kan omfatte godkendelse af en revideret projektbeskrivelse. RSD projektmodel version

6 Gennemførelse: Ved overgangen til gennemførelsestrinnet betegnes projektet som igangværende projekt. Projektinitieringsdokumentet (PID) udarbejdes og godkendes af styregruppen senest i begyndelsen af Gennemførelsestrinnet. PID en omfatter også dokumenter udarbejdet i analysetrinnet og kan opfattes som en Clips med alle styringsdokumenter, der udgør baseline for gennemførelse af projektet. Kontrakter underskrives, og projektets leverancer realiseres. Projekttrinnet løber frem, til alle leverancer er leveret og evt. udestående er overleveret. Beslutningspunktet inden overgang til Realiseringstrinnet omfatter godkendelse af projektstyringsdokumenterne Projektafslutningsrapport og Anbefaling af opfølgningsaktiviteter Realisering: Gevinstrealiseringsplanen overdrages til systemejer / forretning. Forretningsudbytte og gevinsterne hjemtages i henhold til projektets gevinstrealiseringsplan. Alle it-projekter opdeles i udgangspunktet i disse fem projekttrin. Projekttrinnene Idé og Realisering drives primært af forretningen, hvilket er vist i figuren med den lysegrå farve af projekttrinnene. De mellemliggende projekttrin drives af projektet af projektlederen og styregruppen. For at sikre beslutningspunkter og styregruppens stillingtagen til kritiske milepæle i projektet må projekttrinnene ikke overlappe hinanden. Inden igangsættelse af ny trin skal projektet godkendes iht. RSD Governance model for itprojekter. Se endvidere den mere detaljerede figur i RSD it-governance diagram. 2.2 Opdeling i faser Hvis et projekttrin strækker sig over lang tid eller indeholder store, komplekse og/eller omkostningstunge aktiviteter bør trinnet opdeles i flere underliggende faser. For det enkelte projekt skal projektstyregruppen tage stilling til, om der er foretaget en tilstrækkelig og hensigtsmæssig faseinddeling, der giver grundlaget for den nødvendige styring. Faseopdelingen i det enkelte projekt dokumenteres i PID en med tilhørende projektplan. Et projekts faser fastlægges ved projektets start. Faseopdelingen kan tage udgangspunkt i flere forhold - eksempelvis - Et skift i projektets karakter: F mellem udvikling og test - Udstrækning i tid: En fase bør ikke have en udstrækning på mere end 3-6 måneder - Organisatoriske: Implementering i forskellige dele af organisationen. - Ledelsesmæssigt: Ønske en tidsmæssig placering af en milepæl. Udover de godkendte projektstyringsdokumenter skal projektlederen overfor styregruppen dokumentere aktiviteterne i den forgangne fase i en faseafslutningsrapport, præsentere en faseplan og leveranceoversigt for den kommende fase, samt give et opdateret indblik i projektets samlede økonomi og herunder eventuelt opdatere projektets business case. 2.3 Beslutningspunkter og hovedmilepæle Et beslutningspunkt eller en hovedmilepæl markerer et skift i projektets tilstand. RSD projektmodel version

7 Beslutningspunktet markerer overgangen fra ét af de fem overordnede projekttrin til det næste trin og kræver godkendelse i henhold til it governance model af direktionen / Udvalget for Sundheds-it. En hovedmilepæl markerer overgang fra et projekttrins underliggende fase til den næste fase. Milepælen godkendes af projektstyregruppen, - undtagelsesvist også af direktionen / Udvalget for Sundheds-it, hvis der er tale om væsentlige ændringer af omkostninger, tidsplan eller indhold. Sammenhængen mellem beslutningspunkter, projekttrin, hovedmilepæle og faser samt de væsentligste projektstyringsdokumenter er vist i It governance modellen. 2.4 Roller og ansvar Ansvaret for ledelse og styring i de fem projekttrin og underliggende faser er forankret forskellige steder i organisationen. For at sikre, at ansvaret for beslutninger, ledelse og styring er forankret de rigtige steder, er der udarbejdet et dokument med projektorganisering i RSD, som indeholder et sæt standardroller og ansvarsbeskrivelse. Projektleder og styregruppe bør tage udgangspunkt i standardrollerne ved design af projektorganisationen og bemanding af projektet. 3 Projekttrinnene For hvert projekttrin skitseres efterfølgende grundlaget for påbegyndelse af trinnet samt kriterier for overgang til næste projekttrin. 3.1 Idé Projekttrinnet Idé er det første af fem projekttrin i et projektforløb. Formålet er at undersøge, om ideen er bæredygtig. Ledelsen (forretningen) tager stilling til, om der skal bruges ressourcer på at gå videre til analysen og danne projektorganisationen. Ejerskabet for idetrinnet ligger hos forretningen det er her behovet, og efterfølgende ideen, til projektet opstår. Kriterier for at starte projekttrinnet Ingen. Kriterier for at afslutte projekttrinnet Projektforslag. Projektejer / styregruppeformand udpeget. Idétrinnet gennemføres, før projektet formelt er etableret. Det påbegyndes typisk på baggrund af en forventning om enten at kunne effektivisere arbejdsgange, styrke kvaliteten af en service, eller fordi der er stillet krav om implementering af ny lovgivning eller imødekommelse af pejlemærker. I idétrinnet gennemføres en første analyse af, om ideen kan resultere i et bæredygtigt it-projekt. Det undersøges hvilket forretningsudbytte, der forventes, og der laves et overslag over projektets omkostninger. Endelig redegøres der for påkrævede ressourcer til at analysere idéen nærmere i det efterfølgende analysetrin. RSD projektmodel version

8 Resultatet beskrives i et projektforslag, som er ledelsens grundlag for at beslutte, om projektet kan gå videre til analysetrinnet. 3.2 Analysetrinnet Formålet med projekttrinnet Analyse er at fastlægge indhold og fordelagtigheder. På denne baggrund beslutter styregruppen og eventuelt direktionen / Udvalget for Sundheds-it, om der skal fortsættes til anskaffelsestrinnet. Ejerskabet for analysetrinnet ligger hos projektet. Kriterier for at starte trinnet Projektforslag godkendt. Projektleder udpeget. Kriterier for at slutte trinnet Projektbeskrivelse og evt. PID godkendt. Projektorganisation sammensat. Analysetrinnet bygger videre på projektforslaget og evt. udkast til business case, hvor der her foretages en grundig og detaljeret analyse af projektets omfang, forretningsudbytte, leverancer, kravene til ressourcer, udgifter, tidsplan, risici, kvalitet, etc. Resultaterne af arbejdet samles i Projektbeskrivelsen, der er det samlede grundlag for den forretningsmæssige vurdering af projektet. Projektlederen udpeges senest i starten af analysetrinnet, og har i samarbejde med styregruppeformanden ansvar for at skalere RSD it-projektmodellen, så den passer til projektet, for at tage initiativ til at få sammensat projektorganisationen, for at gennemføre analyser og for at samle alle de bidrag, der er nødvendige for at skabe styringsgrundlaget for et vellykket projekt. 3.3 Anskaffelsestrinnet I dette trin fastlægges behov og krav til det nye it-system og der gennemføres anskaffelse (udbud) frem til det tidspunkt, hvor kontrakten er klar til underskrift. Kriterier for at starte trinnet Projektbeskrivelse godkendt. Kriterier for at slutte trinnet Eventuelt opdateret projektbeskrivelse godkendt. Kravspecifikation og evt. udbud. Evt. kontrakt klar til underskrift. Arbejdet omfatter forberedelse og gennemførelse af udbud. Under forberedelsen vælges udbudsstrategi og udbudsform og behovene specificeres i kravspecifikationen. Under gennemførelsen af udbuddet gøres udbudsmaterialet færdigt, udbuddet offentliggøres og indkomne tilbud vurderes, således at kontrakten med den valgte leverandør kan underskrives, så snart styregruppen og evt. Direktion / Udvalg for Sundheds-it godkender overgang til gennemførelsestrinnet. Såfremt anskaffelsen indebærer en anlægsbevilling fra Regionsrådet, indhentes denne, inden gennemførelsestrinnet. Ved udbudsprojekter kan anskaffelsestrinnet med fordel inddeles i to faser, specificering og udbud. RSD projektmodel version

9 3.4 Gennemførelsestrinnet Det første skridt i dette trin er at underskrive kontrakten med leverandøren. Når kontrakten er underskrevet og evt. afklaringsfase(k01, K02) er gennemført, starter samarbejdet med leverandøren og PID udarbejdes. Kriterier for at starte trinnet Projektbeskrivelse endeligt godkendt. Evt. anlægsbevilling opnået. Kriterier for at slutte trinnet Projektafslutningsrapport. DAD (Drift Accept Dokumentation). Gennemførelsestrinnet er det trin, der typisk varer længst tid, og kræver mest af projektlederen. Dette projekttrin kan derfor med fordel opdeles i faser. Efter et udviklingsforløb i gennemførelsestrinnet er leverandørens beståelse af endelig overtagelsesprøve en vigtig milepæl. Herefter kommer idriftsættelsen med udrulning af systemet til brugerne, brugeruddannelse og projektevaluering. Omkostninger til disse aktiviteter henføres stadig til projektet. Projektafslutningen omfatter: Der er udarbejdet en projektafslutningsrapport. Alle projektaktiviteter er udført eller overdraget. Projektorganisation opløses. Projektafslutning markerer altid overgangen mellem gennemførelsestrinnet og realiseringstrinnet. Idriftsættelsen af it-systemet sker typisk i gennemførelsestrinnet. Ofte kan der derfor også påbegyndes realisering af gevinster i gennemførelsestrinnet i henhold til Gevinstrealiseringsplanen. 3.5 Realiseringstrinnet I dette trin realiseres det forretningsudbytte, der er beskrevet i projektbeskrivelsen Realiseringstrinnet ejes af forretningen, ligesom idétrinnet. Det er forretningens opgave at forankre it-systemet i organisationen og høste gevinsterne. Til at følge op på gevinstrealisering anvendes gevinstrealiseringsrapporten, der dokumenterer, om gevinstrealisering har fundet sted som planlagt. Kriterier for at starte trinnet Projektafslutningsrapport. Kriterier for at slutte trinnet Gevinstrealiseringsrapporten. Gevinstmålinger skal typisk fortsættes ud over det første år efter projektafslutning, da en del af gevinsterne ofte først realiseres senere. RSD projektmodel version

10 I realiseringstrinnet vil der ikke være projektrelaterede udgifter, så derfor skal udgifter henføres til driften i projektbeskrivelsen. 4 Centrale projektstyringsdokumenter Projektstyringsdokumenterne i RSD it-projektmodellen understøtter planlægning, styring og kontrol samt beslutninger i projektforløbet. 4.1 Projektforslag Projektforslaget skal sikre, at forretningen får et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der skal anvendes ressourcer til en videre analyse af projektets berettigelse. Dokumentet skitserer kort de overordnede rammer for det kommende projekt samt forventninger til projektets konsekvenser, omkostninger, ressourceforbrug og forretningsudbytte. Ansvaret for udarbejdelse af projektforslaget ligger hos forretningen og udarbejdes i idétrinnet. Det anbefales altid at forelægge et projektforslag for Udvalg for Sundheds-It. Det kan dog i visse tilfælde, hvor der er tale om et simpelt projekt, eller hvor projektet skal iværksættes pga. ændret lovgivning eller lignende, være mere hensigtsmæssigt at gå direkte til forelæggelse af projektbeskrivelse. 4.2 Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er grundlaget for den endelige forretningsmæssige vurdering af projektet. Projektbeskrivelsen redegør for de samlede økonomiske og ikke-økonomiske konsekvenser af de potentielle omkostninger ved projektet. (Del 2 Business case) Projektbeskrivelsen er derfor et meget vigtigt beslutningsgrundlag. Det skal løbende kontrolleres, at projektets forudsætninger og vilkår som angivet i projektbeskrivelsen overholdes. Ændringer skal som minimum godkendes af projektstyregruppen og mere væsentlige ændringer kræver efter samråd med styregruppeformanden godkendelse i direktionen / Udvalget for Sundheds-it. Projektlederen er ansvarlig for at samle information til Projektbeskrivelsen, evt. sammen med en økonomimedarbejder. Business casen udarbejdes i analysetrinnet. 4.3 Projektinitieringsdokumentet (PID en) PID kan opfattes som en stor clips, der samler de projektstyringsdokumenter, der tilsammen udgør grundlaget for projektets gennemførelse. PID er opbygget med samme hovedindhold som projektbeskrivelsen. Formålet med PID er at foretage en yderligere detaljering af indholdet fra projektbeskrivelsen og tilføre yderligere elementer i form af f.eks. projektplan, så der bliver skabt et operationelt grundlag for at gennemføre projektet. RSD projektmodel version

11 I de afsnit i PID en, hvor der ikke er sket en yderligere detaljering i forhold til Projektbeskrivelsen, skal der blot henvises til denne. Indholdet i PID en er i skabelonen tilrettelagt efter typiske projekter og skal tilpasses det konkrete projekt. Det er således muligt både at udskille afsnit i selvstændige dokumenter, undlade at udfylde afsnit samt tilføje nye afsnit, hvis det er relevant for det pågældende projekt. Undlades det at udfylde afsnit, begrundes dette kort under den pågældende overskrift. PID'en udarbejdes senest i første fase af gennemførelsestrinnet. PID en kan opfattes som en kontrakt mellem styregruppen og projektlederen. Projektlederen er ansvarlig for udarbejdelse af PID samt vedligeholdelse og opdatering. Som minimum skal det ved hver overgang mellem faserne i gennemførelsestrinnet vurderes, om PID en bør revideres og opdateres. I givet fald kræver den opdaterede PID fornyet godkendelse i projektstyregruppen. PID godkendes af projektets styregruppe. Hvis arbejdet med yderligere detaljering af PID eller senere revideringer indebærer ændringer på væsentlige områder som tid, ressourcer, økonomi, risici eller business case, så skal projektbeskrivelsen revideres og forelægges på ny for direktionen / Udvalget for Sundheds-it. Seneste godkendte projektinitieringsdokument danner sammen med Projektbeskrivelsen baseline for projektet. Projektets status rapporteres altid i forhold til seneste baseline. 4.4 Projektafslutningsrapport Projektafslutningsrapporten skal sikre, at der sker en rapportering af, hvordan projektet er gennemført målt på økonomi og projektleverancer. Eventuelle opfølgningsaktiviteter på projektarbejdet anføres. Rapporten udgør styregruppens grundlag for at beslutte, om projektet kan afsluttes. Projektlederen er ansvarlig for udarbejdelse af rapporten, og efter godkendelse opløses projektorganisationen og projektleverancerne overdrages til forretningen. 4.5 Gevinstrealiseringsplan Gevinstrealiseringsplanen er et styringsdokument, der sikrer, at det er klart beskrevet og besluttet, hvordan og hvornår projektets gevinster realiseres i praksis. Gevinstrealiseringsplanen udarbejdes i analysetrinnet med udgangspunkt i projektbeskrivelsen og den tilhørende Business Case. Hvis der under projektforløbet konstateres væsentlige afvigelser fra den godkendte projektbeskrivelse, der påvirker gevinstrealiseringen, vil dette kræve fornyet godkendelse af projektbeskrivelsen og opdatering af gevinstrealiseringsplanen. Gevinstrealiseringsplanen godkendes i lighed med de øvrige styringsdokumenter af projektets styregruppeformand, som sikrer sig forretningsledelsens opbakning hertil. RSD projektmodel version

12 Ansvaret bør ved projektets afslutning normalt overdrages til systemejer, og det bør af gevinstrealiseringsplanen fremgå, hvornår systemejer afrapporterer gevinsthjemtagningen og til hvilket governance organ (f.eks. Udvalg for Sundheds-It). 5 Projektstyringsdokumenter anvendelse i projekttrin Projekttrin Idé Analyse Anskaffelse Gennemførelse Realisering Projektstyringsdokument Afvigelsesplan Afvigelsesrapport Anbefaling af opfølgningsaktiviteter Arbejdspakke Business Case regneark Emnelog Erfaringslog Erfaringsrapport Faseafslutningsrapport Faseplan Gevinstrealiseringsplan Interessentanalyse Kommunikationsplan Plan for Post Projekt review Produktbeskrivelse Produktnedbrydningsdiagram Projektafslutningsrapport Projektemne Projektforslag Projektbeskrivelse Projektinitieringsdokument - PID Projektorganisation Projektplan Risikoanalyse regneark og vejledning til analyse Risikolog Statusrapport Uden for specifikation Ændringsønske De farve markerede dokumenter skal foreligge godkendt senest samtidigt med godkendelse af Projektinitieringsdokument(PID). Dokumenterne udgør tilsammen baseline for projektet Afdelingen for Sundheds-it udarbejder projektstyringsdokumenterne og -værktøjerne, der understøtter dette arbejde. De kan hentes via afdelingens hjemmeside (intranet). RSD projektmodel version

13 6 Projektstyringsdokumenter anvendelse på styringsniveau Styringsniveau Governance organ Styregruppe Projekt Projektstyringsdokument Afvigelsesplan Afvigelsesrapport Anbefaling af opfølgningsaktiviteter Arbejdspakke Business Case regneark Emnelog Erfaringslog Erfaringsrapport Faseafslutningsrapport Faseplan Gevinstrealiseringsplan Interessentanalyse Kommunikationsplan Plan for Post Projekt review Produktbeskrivelse Produktnedbrydningsdiagram Projektafslutningsrapport Projektemne Projektforslag Projektbeskrivelse Projektinitieringsdokument - PID Projektorganisation Projektplan Risikoanalyse regneark og vejledning til analyse Risikolog Statusrapport Uden for specifikation Ændringsønske Afdelingen for Sundheds-it udarbejder projektstyringsdokumenterne og -værktøjerne, der understøtter dette arbejde. De kan hentes via afdelingens hjemmeside (intranet). RSD projektmodel version

14 7 Processer Dette afsnit gennemgår nogle af de kerneprocesser, som er vigtige at kende for projektlederen. 7.1 Oprettelse af projekt Alle it-projekter i RSD skal oprettes i Leverancesystemet, som danner grundlag for porteføljestyring og rapportering i RSD. Det er projektlederens værktøj til at lede projektet. Se 7.2 Godkendelse og bevilling Sundheds-it projekter besluttes af sundhedsdirektion efter behandling i Udvalg for Sundheds-it. Såfremt et projekt indebærer en anlægsbevilling vil der skulle træffes beslutning herom i Sundhedsudvalg/Psykiatriudvalg, Forretningsudvalg og Regionsråd. Se processen Fra idé til bevilling (Her kommer link) 7.3 Rapportering Alle regionale it-projekter skal indgå i den månedlige rapportering til Udvalg for Sundheds-it. RSI & NSI projekter skal desuden rapportere iht. retningslinje angivet for dem Oversigten over projekter og seneste statusrapport offentliggøres på Afdelingen for Sundheds-its hjemmeside (intranet). 7.4 Serviceintroduktion Inden et projekt kan sættes i drift, skal der være sket en serviceintroduktion til dem som skal varetage driften i driften. Se infonet: 7.5 Ressource sign off Skal projektet bruge ressource fra Regional-it til f.eks. etablering af drift miljø, så er der en bestemt proces for ressource bestilling. Se infonet: RSD projektmodel version

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Lessons learned ved indføring af PRINCE2 i Pentia Ny projektmetode i Pentia baseret på PRINCE2.

Lessons learned ved indføring af PRINCE2 i Pentia Ny projektmetode i Pentia baseret på PRINCE2. Lessons learned ved indføring af PRINCE2 i Pentia Ny projektmetode i Pentia baseret på PRINCE2. Forventet udbytte (opnået pr d.d.) At skabe en fælles ramme for gennemførelse af alle slags projekter I Pentia.

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Marts 2016 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 11 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Nr. Spørgsmål Begrundelse 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter?

Nr. Spørgsmål Begrundelse 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter? 1. Kan PRINCE2-metoden bruges til alle slags projekter? PRINCE2 adskiller projektarbejdets ledelsesaspekter fra dets specialistbidrag som f.eks. design, fremstilling osv. Specialistaspekterne ved enhver

Læs mere

Vejledning: PR2 Skabelonværktøj

Vejledning: PR2 Skabelonværktøj Vejledning: Skabelonværktøj PRINCE2 is a Registered Trade Mark of the Office of Government Commerce in the United Kingdom and other countries Skabelonerne Sættet består af skabeloner svarende til alle

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen MARTS Projekthåndbog. Om SUF s projektmodel

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen MARTS Projekthåndbog. Om SUF s projektmodel MARTS 2016 Projekthåndbog Om SUF s projektmodel PROJEKTHÅNDBOG 2 Indhold Indledning 4 Formål 4 Definition af et projekt 5 Processer og formkrav 5 Videreudvikling af projektmodellen 6 Fem principper for

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID) AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...

Læs mere

PRINCE2 & ITIL I Praksis

PRINCE2 & ITIL I Praksis PRINCE2 & ITIL I Praksis Hvorfor mig? Jakob Lind Nilsson IT Service Management Consultant ITIL Manager (V2) og ITIL Expert (V3) PRINCE2 Practitioner Konsulent leder Underviser E-mail: jakob.nilsson@w-csm.com

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET

KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2 Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

Aktivt projektejerskab

Aktivt projektejerskab Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS Business Case Alle rettigheder ejes af PR2 - Projekter - Rådgivning Resultater. www.pr2.dk. Enhver anvendelse eller videreudvikling og editering, inklusive editering af dokumenter, som tidligere er blevet

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS

PRØVE - ANVENDELSE KRÆVER LICENS Projektinitieringsdokumentation Alle rettigheder ejes af PR2 - Projekter - Rådgivning Resultater. www.pr2.dk. Enhver anvendelse eller videreudvikling og editering, inklusive editering af dokumenter, som

Læs mere

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister.

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister. Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister Udarbejdet af: Torben Gregersen Dato: 25-08-2010 Sagsnummer.: 85.00.00-A00-1-10 Version

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET 1 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag:

Læs mere

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer.

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer. Case: Ekspertbud Ekspertbud A/S er et succesfuldt firma inden for budforsendelser. Firmaet har 600 ansatte, hvoraf 500 er chauffører. Firmaet blev etableret i 1989, og er vokset stærkt siden. Firmaet oplever

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Guide til den fællesoffentlige projektmodel

Guide til den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til den fællesoffentlige projektmodel Dato: 17.06.2015 Version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Idéfasen... 3 3. Analysefase... 5 4. Anskaffelsesfasesfase... 8

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

AAU Proces- og IT governance

AAU Proces- og IT governance AAU it services Selma Lagerlöfs Vej 300 9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T S A G S B E H A N D L E R : P R O C E S - & P O R T E F Ø L J E L E D E R K A S P E R S Ø N D E R G A A R D A N D E R S E N T + 4 5 9

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 1 HVORFOR HAVE EN FÆLLESSTATSLIG IT- PROJEKTMODEL? Den giver et fælles referencegrundlag for alle, der arbejder med projekter Så får vi endelig dokumenteret Det

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

PORTEFØLJESTYRING OG PROJEKTMODEL

PORTEFØLJESTYRING OG PROJEKTMODEL PORTEFØLJESTYRING OG PROJEKTMODEL Indholdsfortegnelse Porteføljestyring og Projektmodel... 2 Programmer, projekter og opgaver... 4 Projekttyper... 6 Prioritering... 8 Overblik over faserne... 11 Porteføljeindgang...

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele

Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele Styrings- og rapporteringsmodel - Rigspolitiets IT og Tele itsmf PRINCE2 interessegruppe 14. Januar 2009 TIDLIGERE INITIATIV - Power Projektet Formål: Implementering af PR2 i Rigspolitiets IT og Tele Opgaven:

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi) Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Guide til god projektstyring

Guide til god projektstyring Guide til god projektstyring Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål med guiden... 3 1.2 Hvad kendetegner et projekt?... 3 2 Projektorganisering... 6 2.1 Projektejer... 6 2.1.1 Kommissorium... 7 2.2 Styregruppe...

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere