National klinisk retningslinje for alkoholbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National klinisk retningslinje for alkoholbehandling"

Transkript

1 National klinisk retningslinje for alkoholbehandling Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v2.1 published on Sundhedsstyrelsen 1 of 97

2 National klinisk retningslinje for alkoholbehandling Kontaktperson Danish Health and Medicines Authority. Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade 1, 2300 København S Sprog dk Startdato Last Edited Ansvarsfraskrivelse Dette er en digital version af retningslinjen, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 4. marts Den oprindelige version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersoner også begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. 2 of 97

3 Indhold 1 - Læsevejledning 2 - Indledning 3 - Familieorienteret eller individuel alkoholbehandling 4 - Rådgivning af pårørende uden den alkoholafhængige 5 - Alkoholbehandling i grupper eller individuelt 6 - Døgnbehandling eller dagbehandling 7 - Community Reinforcement Approach (CRA) eller standardbehandling til socialt udsatte 8 - Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller struktureret samtale alene 9 - Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller disulfiram alene 10 - Struktureret samtale og behandling med acamprosat eller struktureret samtale alene 11 - Struktureret samtale og behandling med naltrexon eller struktureret samtale alene 12 - Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med nalmefen end af samtalebehandling alene? 13 - Har et længere ambulant behandlingsforløb større effekt end et kortere ambulant behandlingsforløb? 14 - Er der en positiv effekt af efterbehandling efter afsluttet ambulant alkoholbehandling? 15 - Baggrund 16 - Implementering 17 - Monitorering 18 - Opdatering og videre forskning 19 - Beskrivelse af anvendt metode 20 - Fokuserede spørgsmål 21 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 22 - Søgebeskrivelse 23 - Evidensvurderinger 24 - Arbejdsgruppen og referencegruppen 25 - Ordliste 26 - Referenceliste 3 of 97

4 Quickguide 3 - Familieorienteret eller individuel alkoholbehandling Svag Anbefaling Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie De evidensbaserede metoder indenfor familieorienteret alkoholbehandling består hovedsageligt af forskellige former for kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi. Der bygges dog på en systemisk forståelsesramme, idet hele familien tænkes at være berørt af og involveret i alkoholproblemerne, ligesom hele familien skal indgå i de forandringer, der skal til for at opnå en varig effekt af behandlingen. Selvom de inkluderede studier primært er udført på par, vurderer Sundhedsstyrelsen, at man også med fordel kan inddrage andre pårørende som søskende eller forældre i behandlingen (1). Ofte vil man planlægge nogle individuelle samtaler med den alkoholafhængige inden og/eller sideløbende med, at partner inddrages. Der ses desuden tendenser til, at det kan være afgørende for et positivt udfald, at parret er forpligtet på hinanden og/eller kan motiveres til at forpligte sig på forholdet og/eller familien (2,3). Evidensen gælder kun for familier, hvor det er én af forældrene, der har alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har udgivet en publikation om familieorienteret alkoholbehandling (4). I nyere forskning inddrages moduler, der har særligt fokus på forældrefunktionen som en del af den adfærdsterapeutiske kognitive parterapi (5,6). Evidensen ser anderledes ud for familier, hvor det er et barn/ung, der har alkoholproblemer. Her synes det udbytterigt at inddrage hele familien i familieterapi (7-9). 4 - Rådgivning af pårørende uden den alkoholafhængige Svag Anbefaling Tilbyd rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige Pårørende påvirkes af alkoholproblemer blandt de nærmeste og kan som følge heraf opleve et behov for rådgivning og vejledning. Rådgivning er især anvendeligt i forhold til pårørende til drikkende, der ikke har erkendt et problematisk forhold til alkohol eller til behandlingsresistente alkoholafhængige. Der arbejdes som oftest med en partner, men også forældre og søskende kan inddrages. Rådgivningen har til formål at skabe øget trivsel hos den pårørende samt forandringer i den pårørendes tanker og adfærd, sådan at den drikkende motiveres til at begynde i alkoholbehandling og/eller ændre drikkeadfærd. 5 - Alkoholbehandling i grupper eller individuelt 4 of 97

5 Svag Anbefaling Samtalebehandling til alkoholafhængige kan gives i et gruppeformat eller i et individuelt formalt, da der ikke er fundet forskel i effekten af de to formater Sundhedsstyrelsen foreslår, at man overvejer at adskille grupper med henholdsvis afholdenhed og reduceret forbrug som målsætning for behandlingen fremfor at behandle borgere med forskellige målsætninger i samme gruppe. 6 - Døgnbehandling eller dagbehandling Svag Anbefaling Døgn- og dagbehandling kan begge overvejes som behandlingsformat ved alkoholafhængighed, da der ikke er fundet forskel i effekt for målgruppen Sundhedsstyrelsen foreslår, at man som udgangspunkt tilbyder ambulant behandling til personer med alkoholafhængighed. Personer med sociale problemer udover alkoholafhængighed (fx arbejdsløshed, dårligt netværk og hjemløshed) kan dog have brug for et mere intensivt behandlingstilbud i form af dag- eller døgnbehandling. Til alkoholafhængige med store sociale problemer som fx hjemløshed og/eller anden psykisk sygdom vil Sundhedsstyrelsen foreslå døgnbehandling fremfor dagbehandling, da det vurderes, at denne gruppe formentlig vil få større udbytte af (mindre frafald ved) døgnbehandling. Der mangler dog god forskning på området, hvorfor beslutningen om dag- eller døgnbehandling må bero på en individuel vurdering. Et ambulant behandlingsforløb defineres i overensstemmelse med det Nationale Alkoholbehandlingsregister som et forløb, hvor klienten ikke overnatter på institutionen. Planlægges en behandling, hvor klienten møder tre eller flere gange om ugen i tre eller flere timer/sessioner ad gangen, defineres dette som dagbehandling. Døgnbehandling defineres som et intensivt behandlingsforløb, hvor klienten optager en normeret sengeplads. 7 - Community Reinforcement Approach (CRA) eller standardbehandling til socialt udsatte Svag Anbefaling Overvej CRA (Community Reinforcement Approach) fremfor standardbehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte CRA er en protokolbaseret behandling (39,40). CRA kan formentlig være særlig hensigtsmæssig for borgere, som har problemer på flere områder i livet udover alkoholafhængigheden. Det skyldes, at CRA ikke blot har fokus på at afhjælpe alkoholafhængigheden, men også på at styrke den alkoholafhængiges inddragelse i samfundet, fx ved at den alkoholafhængige får et arbejdsliv, et ædru netværk og et mere velfungerende familieliv. Der er fokus på at styrke de aktiviteter, hvor alkohol ikke spiller en rolle i den alkoholafhængiges liv. CRA styrker således ikke blot afholdenhed, men også perspektiverne ved at forblive ædru. 5 of 97

6 8 - Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller struktureret samtale alene Svag Anbefaling Anvend kun disulfiram sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger Behandling med disulfiram kræver en målsætning om afholdenhed. Behandlingen må derfor ikke gives til personer med hukommelsessvigt eller øvrige kognitive problemer (fx demens, psykose og leverkoma). Man skal desuden være varsom med at tilbyde disulfiram til ældre (47). Man kan overveje at give disulfiram til alkoholafhængige, som selv ønsker det eller oplever, at det har effekt under forudsætning af, at de alkoholafhængige er velorienterede om virkning og bivirkninger. 9 - Struktureret samtale og behandling med disulfiram eller disulfiram alene God Praksis (Konsensus) Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram-behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed. Der kan være alkoholafhængige personer, der ønsker at fortsætte disulfirambehandling efter et afsluttet samtaleforløb. Et sådant ønske bør imødekommes, så længe man med mellemrum tager aktivt stilling til, om der fortsat er brug for behandling. Et ønske om disulfiram uden samtalebehandling bør som hovedregel ikke imødekommes, medmindre den alkoholafhængige har mange behandlingsforløb bag sig Struktureret samtale og behandling med acamprosat eller struktureret samtale alene 6 of 97

7 Svag Anbefaling Tilbyd acamprosat som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige Acamprosat bør primært overvejes som støtte til alkoholafhængige personer, der ønsker afholdenhed fremfor reduktion i alkoholforbruget. Det ser ud til, at personer med craving eller angst som fremtrædende symptomer vil have særlig gavn af behandling med acamprosat (54). Studier er overvejende udført på somatisk raske alkoholafhængige, der ikke indtager øvrige psykofarmaka. Forsigtighed skal udvises ved kendt nyresygdom. Behandlingen kan begynde, så snart den alkoholafhængige kan forstå rækkevidden af behandlingen og bør fortsætte i mindst seks måneder. Den farmakologiske behandling kan med andre ord fortsætte efter afsluttet samtalebehandling, evt. kan den videreføres af egen læge. Der er ikke dokumentation for at fortsætte behandlingen udover 12 måneder. Behandlingen bør stoppes, hvis der ikke er effekt efter 4-6 ugers behandling Struktureret samtale og behandling med naltrexon eller struktureret samtale alene Stærk Anbefaling Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige Naltrexon sammen med samtalebehandling kan være relevant til alkoholafhængige, der ikke har afholdenhed som målsætning. Personer med tidlig debut af alkoholafhængighed og familiær disposition kan have særlig gavn af naltrexon (72,73). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig somatisk sygdom, da studier overvejende er udført på somatisk raske alkoholafhængige, der ikke indtager øvrige psykofarmaka. Naltrexon omsættes i leveren og kan give leverpåvirkning. Særlig forsigtighed bør derfor udvises ved svær leversygdom. Behandlingen bør stoppes, hvis der ikke er effekt efter 4-6 ugers behandling, men bør vare i 3-6 måneder, hvis der er effekt. Den farmakologiske behandling kan således fortsætte efter afsluttet samtalebehandling, evt. kan den videreføres af egen læge. Der er ikke dokumentation for effekt af behandling udover seks måneder Er der bedre effekt af samtalebehandling kombineret med medicinsk behandling med nalmefen end af samtalebehandling alene? 7 of 97

8 Svag Anbefaling Anvend kun nalmefen sammen med samtalebehandling til personer med alkoholafhængighed efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger Nalmefen kan være relevant for en mindre gruppe af alkoholafhængige, som har et stort alkoholindtag og ikke har et ønske om afholdenhed (97,98). Der skal være tale om personer, som opfylder kriterier for alkoholafhængighed uden abstinenssymptomer, samt personer, der ikke har psykiatrisk ko-morbiditet. Endvidere skal behandlingen foregå i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution, hvor der samtidig kan gives samtalebehandling. I denne situation er der dokumentation for en beskeden reduktion i brugen af alkohol ved indtagelse af nalmefen efter behov i risikosituationen 13 - Har et længere ambulant behandlingsforløb større effekt end et kortere ambulant behandlingsforløb? Svag Anbefaling Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af tre måneders varighed. Herefter vurderes behov for yderligere struktureret behandling Sundhedsstyrelsen foreslår, at et behandlingsforløb som udgangspunkt planlægges af tre måneders varighed. Visse grupper af personer med svær behandlelig alkoholafhængighed, anden psykisk sygdom eller sociale problemer kan have behov for mere end tre måneders behandling, før behandlingen afsluttes, og evt. efterbehandling tilbydes Er der en positiv effekt af efterbehandling efter afsluttet ambulant alkoholbehandling? Svag Anbefaling Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af tre måneders varighed. Herefter vurderes behov for yderligere struktureret behandling Sundhedsstyrelsen foreslår, at et behandlingsforløb som udgangspunkt planlægges af tre måneders varighed. Visse grupper af personer med svær behandlelig alkoholafhængighed, anden psykisk sygdom eller sociale problemer kan have behov for mere end tre måneders behandling, før behandlingen afsluttes, og evt. efterbehandling tilbydes. 8 of 97

9 1 - Læsevejledning Læsevejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: 1. Lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (Grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. 2. Lag Detaljer Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen. Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. 9 of 97

10 For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikkel: G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) of 97

11 2 - Indledning Formål Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i Danmark, både de offentligt finansierede og de private tilbud. Herudover skal retningslinjen medvirke til hensigtsmæssige forløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering mellem tilbud. Afgrænsning af patientgruppe Retningslinjen omhandler behandling af voksne over 18 år med alkoholafhængighed (se kriterier for alkoholafhængighed i baggrundsafsnittet), hvor alkoholafhængighed fremfor eventuel afhængighed af stoffer udgør hovedproblemet. En mindre andel af de personer, som henvender sig til en alkoholbehandlingsinstitution, opfylder ikke kriterierne for alkoholafhængighed, men har en skadelig brug af alkohol. Disse personer er generelt også omfattet af retningslinjen. Dog vedrører anbefalingerne om medicin kun personer, der opfylder kriterierne for alkoholafhængighed. Det har ikke været muligt inden for de givne rammer at give specifikke anbefalinger for børn og unge i aldersgruppen år, ældre eller for gruppen med samtidig svær psykisk sygdom (her defineret ved forekomsten af psykotiske symptomer) eller svær intellektuel reduktion (udviklingshæmmede). Gruppen med både svær psykisk sygdom og alkoholproblemer er emne for en anden kommende national klinisk retningslinje. Målgruppe/bruger Denne retningslinje henvender sig til en bred vifte af behandlere, herunder personale i alkoholbehandlingsinstitutioner (læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og pædagoger mv.), alment praktiserende læger og andre beslutningstagere indenfor området. Sekundært henvender retningslinjen sig til sygehuspersonale og personale i kommunerne, der hyppigt møder personer med alkoholafhængighed. Viden om evidensbaseret alkoholbehandling skal øge opmærksomheden på at henvise personer med alkoholafhængighed til specialiseret alkoholbehandling. Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i forløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Det er vigtigt at understrege, at retningslinjen kun beskæftiger sig med udvalgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret alkoholbehandling. Retningslinjen er således ikke dækkende for hele behandlingsforløbet, men et tillæg til den øvrige litteratur på området, herunder bl.a.: Alcohol Use Disorders (NICE, 2010): Spørg til alkoholvaner (Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2010): Kvalitet i alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2008): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering (Sundhedsstyrelsen, 2006): Arbejdsgruppen har valgt at se på behandlinger, der vil være relevante for langt de fleste personer, der henvises til en alkoholbehandlingsinstitution (familieorienteret 11 of 97

12 behandling, individuel behandling versus behandling i grupper, medicinsk behandling, varighed af behandlingen og efterbehandling) samt behandlinger, der overvejende er målrettet personer med både alkoholafhængighed og sociale problemer (dag- versus døgnbehandling samt Community Reinforcement Approach (CRA)). Til vurdering af de enkelte behandlingers effekt har arbejdsgruppen valgt at fokusere på de outcomes (udfald), som arbejdsgruppen vurderer som de vigtigste. Det er derfor ikke alle outcomes, der er beskrevet i de kliniske studier, som er medtaget i denne retningslinje. Patientperspektivet Patientforeningernes paraplyorganisation Danske Patienter har været indbudt til at deltage i referencegruppen og til at afgive høringssvar, men har afslået tilbuddet. 12 of 97

13 3 - Familieorienteret eller individuel alkoholbehandling Er der bedre effekt af familieorienteret alkoholbehandling end individuel alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed? Forskning tyder på, at der er god effekt af familieorienteret alkoholbehandling (10), men det tilbydes kun i nogen udstrækning i Danmark (11). Der er behov for større viden om, hvilken type af familieorienteret alkoholbehandling der er bedst dokumentation for. Svag Anbefaling Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie De evidensbaserede metoder indenfor familieorienteret alkoholbehandling består hovedsageligt af forskellige former for kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi. Der bygges dog på en systemisk forståelsesramme, idet hele familien tænkes at være berørt af og involveret i alkoholproblemerne, ligesom hele familien skal indgå i de forandringer, der skal til for at opnå en varig effekt af behandlingen. Selvom de inkluderede studier primært er udført på par, vurderer Sundhedsstyrelsen, at man også med fordel kan inddrage andre pårørende som søskende eller forældre i behandlingen (1). Ofte vil man planlægge nogle individuelle samtaler med den alkoholafhængige inden og/eller sideløbende med, at partner inddrages. Der ses desuden tendenser til, at det kan være afgørende for et positivt udfald, at parret er forpligtet på hinanden og/eller kan motiveres til at forpligte sig på forholdet og/eller familien (2,3). Evidensen gælder kun for familier, hvor det er én af forældrene, der har alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har udgivet en publikation om familieorienteret alkoholbehandling (4). I nyere forskning inddrages moduler, der har særligt fokus på forældrefunktionen som en del af den adfærdsterapeutiske kognitive parterapi (5,6). Evidensen ser anderledes ud for familier, hvor det er et barn/ung, der har alkoholproblemer. Her synes det udbytterigt at inddrage hele familien i familieterapi (7-9). Praktiske Oplysninger Ikke beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Familieorienteret alkoholbehandling øger både den alkoholafhængiges og partners trivsel i relation til forholdet/familien. Familieorienteret alkoholbehandling øger antallet af dage med afholdenhed og mindsker muligvis mængden af indtaget alkohol ved de lejligheder, hvor der drikkes. Der er sparsom viden om effekten af familieorienteret alkoholbehandling på vold og børns trivsel. Der er ingen kendte skadevirkninger af familieorienteret alkoholbehandling. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcomes om familiefunktion, partners trivsel (i relation til parforholdet) Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ 13 of 97

14 og procent dage afholdende efter et år er moderat, mens kvaliteten af evidensen er lav for de kritiske outcomes om frafald og børns trivsel. Den samlede kvalitet af evidensen er derfor lav. Værdier og præferencer Familieorienteret alkoholbehandling er en præferencefølsom behandling. Nogle foretrækker først at modtage individuel behandling, inden familien inddrages. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at behandleren er opmærksom på mulighederne for at inddrage familien på et senere tidspunkt. Andre ønsker slet ikke, at familien inddrages. Ligeledes vil nogle pårørende ikke ønske at deltage i behandlingen. Andre overvejelser Der er få efteruddannelsesmuligheder indenfor kognitiv familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Der er således behov for at styrke fokus på den kognitive familieorienterede alkoholbehandling. Nogle alkoholafhængige har ingen pårørende. Rationale Sundhedsstyrelsen har valgt at give en stærk anbefaling for kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling, selvom kvaliteten af evidensen samlet set er lav. Dette skyldes, at kvaliteten af evidensen vedr. partners og familiens trivsel samt afholdenhed er moderat, og at denne evidens viser, at kognitiv familieorienteret alkoholbehandling øger familiens samt partners trivsel og andelen af dage med afholdenhed hos den alkoholafhængige sammenlignet med individuel behandling. Samtidig har familieorienteret alkoholbehandling ingen kendte skadelige virkninger. PICO (3.1) Population: Personer med alkoholafhængighed Intervention: Familieorienteret behandling Sammenligning: Individuel behandling Utfald Tidsramme Resultater og målinger Individuel behandling Effektestimater Familieorienteret behandling Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Trivsel hos børn (Children with open cases with child protective services for target child) Efter behandlingen (end of treatment) Relative risiko 1 (CI 95% ) Baseret på data fra 20 patienter i 1 studier per per Forskjell: 0 færre per ( CI 95% 221 færre mere ) Kun et studie med problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome. 14 of 97

15 Frafald af alle årsager (dropout all reasons) Relative risiko 1.22 (CI 95% ) Baseret på data fra 313 patienter i 4 studier studier per per Forskjell: 31 mere per ( CI 95% 37 færre mere ) Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome. 95%CI indeholder ingen effekt og er bredt Familiefunktion målt af den afhængige (Dyadic Adjustment Scale), Family function (marital function), drinker Efter behandlingen (end of treatment) Baseret på data fra: 280 patienter i 6 studier. Forskjell: SMD 0.47 mere ( CI 95% 0.11 mere mere ) Moderat Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Trivsel hos partner/ familiefunktion målt af partneren, (Dyadic Adjustment Scale) Efter behandlingen (end of treatment) Baseret på data fra: 278 patienter i 6 studier. Forskjell: SMD 0.32 mere ( CI 95% 0.05 mere mere ) Moderat Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Trivsel hos børn (Children's pediatric symptom list), (Children's pediatric symptom list) Efter behandlingen (end of treatment) Baseret på data fra: 47 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 3 færre ( CI 95% færre færre ) Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Kun et studie Dage med vold mand mod kone - (Spousal Violence Male-to-Female Days Any Violence), Efter endt behandling (end of treatment) Baseret på data fra: 20 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.24 færre ( CI 95% 2.18 færre mere ) Kun et studie med problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome 15 of 97

16 Timeline Followback Interview Spousal Violence Femaleto-Male Days Any Violence (FMDAV) Efter endt behandling (end of treatment) Baseret på data fra: 20 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.14 færre ( CI 95% 2 færre mere ) Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Kun et studie Andel afholdende dage, (Days with abstinence) Efter endt behandling (end of treatment) Målt med: En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed Forskjell: MD 0.16 mere ( CI 95% 0.44 færre mere ) Moderat Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Andel afholdende dage, (Days with abstinence) 1 års follow-up (1 year follow-up) Målt med: En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed. Baseret på data fra: 245 patienter i 4 studier studier. Forskjell: MD 0.54 færre ( CI 95% 0.81 færre færre ) Moderat Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Alkoholindtag pr. drikkedag (Drinks per drinking day) Efter endt behandling (end of treatment) Baseret på data fra: 48 patienter i 1 studie studier. Forskjell: MD 0.38 færre ( CI 95% 0.95 færre færre ) Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome og 95%CI indeholder ingen effekt og kun et studie Alkoholindtag pr. drikkedag, (Alcohol intake per drinking day) 1 års follow-up (1 year follow-up) Baseret på data fra: 43 patienter i 1 studie studier. Forskjell: MD 0.11 færre ( CI 95% 0.71 færre mere ) Meget lav Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome, 12-trins behandling anvendes ikke professionelt i Danmark. Problemer med blinding. 16 of 97

17 Tid til alkoholindtag ikke rapporteret (time till alcohol consumption) Ingen evidens fundet (No evidence found) Andel afholdende dage (Days abstinent) 2 års follow-up (2 years follow-up) Målt med: En lavere standard deviation indikerer en bedre effekt på afholdenhed Baseret på data fra: 34 patienter i 1 studie studier. Forskjell: MD 0.34 færre ( CI 95% 1.05 færre mere ) Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome Kun et studie. 95%CI indeholder ingen effekt Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Trivsel hos børn (Children with open cases with child protective services for target child) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Frafald af alle årsager (dropout all reasons) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Alvorlig Upræcist effektestimat: 95%CI indeholder ingen effekt og er bredt; Familiefunktion målt af den afhængige (Dyadic Adjustment Scale), Family function (marital function), drinker Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Trivsel hos partner/ familiefunktion målt af partneren, (Dyadic Adjustment Scale) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Trivsel hos børn (Children's pediatric symptom list), (Children's pediatric symptom list) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; 17 of 97

18 Dage med vold mand mod kone - (Spousal Violence Male-to- Female Days Any Violence), Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Timeline Followback Interview Spousal Violence Female-to- Male Days Any Violence (FMDAV) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Andel afholdende dage, (Days with abstinence) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Andel afholdende dage, (Days with abstinence) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Alkoholindtag pr. drikkedag (Drinks per drinking day) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: 95%CI indeholder ingen effekt og kun et studie; Alkoholindtag pr. drikkedag, (Alcohol intake per drinking day) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Manglende overførbarhed: 12-trins behandling (anvendes ikke professionelt i Danmark); Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Andel afholdende dage (Days abstinent) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding af behandlingsallokering og blinding af måling af outcome ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie. 95%CI indeholder ingen effekt; Referencer [8] : Sundhedsstyrelsen_National klinisk retningslinje_alkoholdbehandling_metaanalyse fokuseret spørgsmål 1_København_Sundhedsstyrelsen_2015. Sammenfatning Evidensgrundlaget bestod af otte randomiserede kontrollerede forsøg (6,12-19) fra NICEs guideline, n=970 (20). Den opdaterende søgning fandt ingen nye relevante 18 of 97

19 studier. Den fundne litteratur omfattede kun kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi og ikke familieterapi i traditionel forstand med hele familien. Litteraturen viser, at familieorienteret behandling øger familiens og partners trivsel ved behandlingsafslutning (og ved 6-12 måneders follow-up, data ikke vist), ligesom det øger andelen af afholdende dage ved et års follow-up. Børns trivsel var kun undersøgt i et enkelt studie, som fandt en ikke signifikant tendens til bedre trivsel ved familieorienteret alkoholbehandling sammenlignet med individuel alkoholbehandling. Der var ikke forskel mellem behandlingerne med hensyn til frafald og alkoholindtag pr. drikkedag. Evidensprofiler kan tilgås på SST's hjemmeside: 19 of 97

20 4 - Rådgivning af pårørende uden den alkoholafhængige Indebærer professionel rådgivning/vejledning af pårørende, at den alkoholafhængige kommer tidligere i behandling, og øger det trivslen hos de pårørende/i familien? Der er behov for viden om, hvorvidt professionel rådgivning til pårørende til alkoholafhængige, der ikke er motiverede for alkoholbehandling, kan få den alkoholafhængige i behandling, og om det øger trivslen hos de pårørende og i familien (23). Svag Anbefaling Tilbyd rådgivning/vejledning til pårørende til alkoholafhængige Pårørende påvirkes af alkoholproblemer blandt de nærmeste og kan som følge heraf opleve et behov for rådgivning og vejledning. Rådgivning er især anvendeligt i forhold til pårørende til drikkende, der ikke har erkendt et problematisk forhold til alkohol eller til behandlingsresistente alkoholafhængige. Der arbejdes som oftest med en partner, men også forældre og søskende kan inddrages. Rådgivningen har til formål at skabe øget trivsel hos den pårørende samt forandringer i den pårørendes tanker og adfærd, sådan at den drikkende motiveres til at begynde i alkoholbehandling og/eller ændre drikkeadfærd. Praktiske Oplysninger Community Reinforcement Approach and Family Training (CRAFT) er en manualbaseret metode (21) med seks faste temaer, der typisk gennemgås over 12 sessioner. Det kan foregå i grupper eller individuelt. Den pårørende undervises i en adfærd, der via positive incitamenter kan motivere den drikkende til at starte i alkoholbehandling. Der er udviklet en selvhjælpsbog til pårørende til alkoholafhængige på engelsk, der skal støtte op om arbejdet under sessionerne (22). Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Professionel rådgivning til pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling. Herudover medfører det øget trivsel hos den pårørende gennem bedre coping og en ikke signifikant tendens til færre depressive symptomer. Der er ikke fundet forskelle i effekt på familiefunktion ved en professionel rådgivningsindsats sammenlignet med ingen indsats/selvhjælpsgrupper til pårørende. Der var større frafald blandt de pårørende, der fik professionel rådgivning i forhold til ingen rådgivning/ selvhjælpsgrupper, hvilket er forventeligt, da man pr. definition ikke kan frafalde ingen rådgivning. Der er ingen kendte skadevirkninger ved professionel rådgivning til pårørende. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om opstart af den alkoholafhængige i behandling er moderat, mens den er lav til moderat for det kritiske outcome om den pårørendes trivsel afhængig af, om trivsel måles ved coping eller depressive symptomer. Samlet er evidensen således lav til moderat. Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ 20 of 97

21 Værdier og præferencer Pårørende, der selv henvender sig til en behandlingsinstitution med henblik på at få råd og vejledning, vil formentlig være motiverede for professionel rådgivning. Det er præferencefølsomt, om pårørende ønsker individuel rådgivning eller rådgivning i grupper. Andre overvejelser Der mangler viden og uddannelse i CRAFT-metoden i Danmark. Der er behov for at synliggøre tilbud til pårørende til alkoholafhængige, sådan at flere pårørende henvender sig for at få råd og vejledning. Rationale Der er god evidens for, at professionel rådgivning til pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Herudover kan det øge de pårørendes trivsel gennem bedre coping og evt. bidrage til færre depressive symptomer. Professionel rådgivning til pårørende har ingen kendte skadevirkninger og vurderes at være mindre præferencefølsomt blandt pårørende, som selv henvender sig til en behandlingsinstitution med henblik på at få råd og vejledning. PICO (4.1) Population: Pårørende til personer med alkoholafhængighed Intervention: Professionel rådgivning Sammenligning: Ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper Utfald Tidsramme Resultater og målinger Ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper Professionel rådgivning Effektestimater Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Hvor mange pårørende stopper før tid af forskellige årsager. (Drop-out of relatives due to all reasons) Efter behandling (Post treatment) Relative risiko 5.78 (CI 95% ) Baseret på data fra 243 patienter i 3 studier per per Forskjell: 58 mere per ( CI 95% 0 færre - 0 færre ) Høj Manglende blinding Andel alkoholafhængige der opstarter behandling (Engagement of Relative risiko 3.13 (CI 95% ) Baseret på data fra 142 patienter i 3 studier per per Forskjell: 426 mere per mere - 1,698 mere Moderat Manglende blinding 21 of 97

22 drinker in treatment) Op til 3 måneder efter endt rådgivningsindsats (up to 3 months - post treatment) Trivsel hos børn (well-being of children) 3 måneder efter påbegyndt indsats (3 months after treatment initiation) Ingen evidens fundet (No evidence found) Tid til recidiv (Time till relapse) Ingen evidens fundet (No evidence found) Påbegyndelse af alkoholbehandling (Initiation of treatment) 12 måneder efter påbegyndt indsats (12 months after treatment initiation) Ingen evidens fundet (No evidence found) Procent dage afholdende hos den alkoholafhængige. (Partner percent days abstinent) Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Baseret på data fra: 105 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 4 færre ( CI 95% færre mere ) Manglende blinding og kun et studie Genstande pr. drikkedag hos den alkoholafhængige, (Partner DDD) Baseret på data fra: 104 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.36 mere ( CI 95% 3.01 færre mere ) Manglende blinding og kun et studie 22 of 97

23 Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Pårørendes trivsel (Coping skillfulness, Spouse Situation Inventory) (Coping skillfulness, Spouse Situation Inventory) Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Baseret på data fra: 110 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.33 mere ( CI 95% 0.2 mere mere ) Manglende blinding og kun et studie Pårørendes trivsel (Beck`s Depression skala), (depression in spouses (Beck depression scale) Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Baseret på data fra: 234 patienter i 3 studier. Forskjell: MD 1.82 færre ( CI 95% 3.92 færre mere ) Moderat Problemer med manglende blinding Familiefunktion, (Family Cohesion Score) Family cohesion Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Baseret på data fra: 125 patienter i 2 studier. Forskjell: MD 0.38 færre ( CI 95% 1.3 færre mere ) Manglende blinding og bredt 95%CI Familiefunktion (Family Conflict Score) (Family conflict - Family conflict score) Efter endt rådgivningsindsats (Post treatment) Baseret på data fra: 125 patienter i 2 studier. Forskjell: MD 0.35 mere ( CI 95% 0.42 færre mere ) Problemer med manglende blinding Bredt 95%CI 23 of 97

24 Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Hvor mange pårørende stopper før tid af forskellige årsager. (Drop-out of relatives due to all reasons) Ingen betydelig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Andel alkoholafhængige der opstarter behandling (Engagement of drinker in treatment) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Procent dage afholdende hos den alkoholafhængige. (Partner percent days abstinent) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Genstande pr. drikkedag hos den alkoholafhængige, (Partner DDD) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Pårørendes trivsel (Coping skillfulness, Spouse Situation Inventory) (Coping skillfulness, Spouse Situation Inventory) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Pårørendes trivsel (Beck`s Depression skala), (depression in spouses (Beck depression scale) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Familiefunktion, (Family Cohesion Score) Family cohesion Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Bredt 95%CI; Familiefunktion (Family Conflict Alvorlig Risiko for bias: Problemer med manglende blinding ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; 24 of 97

25 Score) (Family conflict - Family conflict score) Alvorlig Upræcist effektestimat: Bredt 95%CI; Referencer [4] : Sundhedsstyrelsen_National klinisk retningslinje_alkoholdbehandling_metaanalyse fokuseret spørgsmål 2_København_Sundhedsstyrelsen_2015. Sammenfatning Evidensgrundlaget bestod af fem randomiserede kontrollerede forsøg, n=294, fra to systematiske reviews (24-28). Litteraturen viser, at professionel rådgivning til pårørende til alkoholafhængige øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Hertil kommer øget trivsel hos den pårørende gennem bedre coping og en ikke signifikant tendens til færre depressive symptomer. Der er ikke fundet forskel i effekt på familiefunktion eller alkoholindtag ved professionel rådgivning sammenlignet med ingen rådgivning eller selvhjælpsgrupper til pårørende. Tre studier var baseret på CRAFT-metoden (25,26,28) og to på kognitive teknikker (24,27). Studierne baseret på kognitive teknikker underviste de pårørende i at tackle eller cope med den stress og frustration, som samlivet med den alkoholafhængige gav anledning til. Studierne baseret på CRAFT-metoden var primært rettet mod at få den alkoholafhængige i behandling ved at bruge den pårørende som facilitator. Der blev i disse studier ikke undervist i coping-strategier, men i hvordan den pårørende kunne beskytte sig mod vold. Evidensprofiler kan tilgås på SST's hjemmeside: 25 of 97

26 5 - Alkoholbehandling i grupper eller individuelt Hvad har bedst effekt: Samtalebehandling i grupper eller individuel samtalebehandling? Samtalebehandling er en stor del af alkoholbehandlingen. Der er påvist effekt af såvel individuel samtalebehandling som samtalebehandling i grupper, og begge behandlingsformater anvendes i Danmark (29). Det er dog uklart, hvilket behandlingsformat (gruppe eller individuel) der er mest effektivt. Svag Anbefaling Samtalebehandling til alkoholafhængige kan gives i et gruppeformat eller i et individuelt formalt, da der ikke er fundet forskel i effekten af de to formater Sundhedsstyrelsen foreslår, at man overvejer at adskille grupper med henholdsvis afholdenhed og reduceret forbrug som målsætning for behandlingen fremfor at behandle borgere med forskellige målsætninger i samme gruppe. Praktiske Oplysninger Ikke beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Der er ikke fundet forskelle i effekten af behandlingen på de kritiske outcomes afhængig af, om behandlingen gives i et individuelt eller i et gruppeformat. Dog ses flere med et relativt lavt alkoholindtag (op til 20 genstande pr. uge) blandt de individuelt behandlede ved 3-9 måneders opfølgning. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for det kritiske outcome om frafald er lav, mens evidensen for det kritiske outcome om procent dage afholdende efter et år er meget lav. Samlet set er kvaliteten af evidensen derfor meget lav. Lille netto gevindst eller små forskelle imellem alternativerne Værdier og præferencer Nogle vil ikke behandles i grupper fx på grund af social angst. Andre vil foretrække gruppebehandling fremfor individuel behandling på grund af muligheden for at dele erfaringer med andre, som har en lignende problematik. Derfor bør begge behandlingsformater tilbydes. Andre overvejelser Gruppeformatet kan give den alkoholafhængige et netværk af andre alkoholafhængige, som er afholdende. 26 of 97

27 Rationale Der blev ikke fundet forskel i effekten af behandlingen på de kritiske outcomes afhængig af, om behandlingen gives i et individuelt eller i et gruppeformat. Der vil være forskel på de alkoholafhængiges præferencer, hvorfor begge behandlingsformater bør tilbydes. PICO (5.1) Population: Personer med alkoholafhængighed Intervention: Gruppeintervention Sammenligning: Individuel intervention Utfald Tidsramme Resultater og målinger Individuel intervention Effektestimater Gruppeintervention Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Frafald af alle årsager (Drop-out due to all reasons) Relative risiko 0.95 (CI 95% ) Baseret på data fra 442 patienter i 2 studier per per Forskjell: 15 færre per ( CI 95% 85 færre - 80 mere ) Problemer med blinding og skjult allokering. Der måles på både alkohol- og stofafhængige. Afholdende/ moderate rate (<20 genstande/ uge), (Abstinent/ moderate rate) 3-9 måneder efter behandlingen (3-9 month FU) Relative risiko 0.7 (CI 95% ) Baseret på data fra 241 patienter i 2 studier per per Forskjell: 125 færre per ( CI 95% 185 færre - 50 færre ) Moderat Problemer med blinding og skjult allokering Andel afholdende/ ædru dage (Abstinent/sober days) 12 måneder efter behandlingsstart (12 months after treatment initiation) Ingen evidens fundet (No evidence found) Andel afholdende/ ædru dage (Abstinent/sober) Mindst 24 måneder efter behandlingsstart (at least 24 months after treatment initiation) Ingen evidens fundet (No evidence found) 27 of 97

28 Tid til recidiv (Time till relapse) Ingen evidens fundet (No evidence found) Gennemsnitligt alkoholindtag, genstande/uge (Mean weekly consumption (drinks/week) 7 måneders opfølgning (7 month FU) Baseret på data fra: 106 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 7 mere ( CI 95% 1.38 færre mere ) Meget lav Problemer med blinding og skjult allokering. Kun ét studie. Alkohol- og stofafhængige, udelukkende alkohol: 17% Genstande pr. drikkedag (Drinks per drinking day) Under behandling og op til 3 måneder efter (during treatment and up til 3 months after treatment) Baseret på data fra: 210 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.07 færre ( CI 95% 0.76 færre mere ) Problemer med blinding og skjult allokering og kun et enkelt studie Genstande pr. drikkedag. (Drinks per drinking day) 12 måneder efter behandlingsstart (12 months after treatment initiation) Baseret på data fra: 327 patienter i 2 studier. Forskjell: MD 0.47 mere ( CI 95% 0.31 færre mere ) Meget lav Problemer med blinding og skjult allokering. Brede 95%CI. Patientgruppe både alkohol og stofafhængige Procent dage afholdende (Percentage of days abstinent) Under behandlingen (Within treatment) Baseret på data fra: 210 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.11 færre ( CI 95% 8.62 færre mere ) Problemer med blinding og skjult allokering og et enkelt studie 28 of 97

29 Procent dage afholdende (Percentage of days abstinent) 12 måneder efter behandlingen (12 months follow-up) Baseret på data fra: 188 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 4.77 færre ( CI 95% færre mere ) Problemer med blinding og skjult allokering og kun et enkelt studie Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Frafald af alle årsager (Drop-out due to all reasons) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering I Sobell et al. var der indsatser mod at formindske drop-out til dem, der modtog gruppebehandling, men ikke til dem, der fik individuel behandling. ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med blinding og skjult allokering I Sobell et al. var der indsatser mod at formindske drop-out til dem, der modtog gruppebehandling, men ikke til dem, der fik individuel behandling. ; Alvorlig Manglende overførbarhed: Alkohol- og stofafhængige (udelukkende alkohol: 80% Sobell, 17% Marques); Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Afholdende/moderate rate (<20 genstande/ uge), (Abstinent/ moderate rate) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Gennemsnitligt alkoholindtag, genstande/uge (Mean weekly consumption (drinks/week) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Manglende overførbarhed: Alkohol- og stofafhængige, udelukkende alkohol: 17%; Alvorlig Upræcist effektestimat: Et enkelt studie; Genstande pr. drikkedag (Drinks per drinking day) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Et enkelt studie; Genstande pr. drikkedag. (Drinks per drinking day) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Manglende overførbarhed: Alkohol- og stofafhængige, uvist hvilken andel med udelukkende alkohol; Alvorlig Upræcist effektestimat: Brede 95%CI; Procent dage afholdende (Percentage of days abstinent) Alvorlig Risiko for bias: Problemer med blinding og skjult allokering; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Et enkelt studie; 29 of 97

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Psykosocial behandling Alkohollederkurset, april Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense

Psykosocial behandling Alkohollederkurset, april Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense behandling Alkohollederkurset, 24-27. april 2012 Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense Motivationsøgende behandling Motivationsøgende behandling (MI & MET) har moderat effekt som selvstændigt

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk

Læs mere

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed. National klinisk retningslinje for udredning og af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse (NKR nr. 32) Fokuserede spørgsmål, endelig version Indhold Opsporing 2 Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1).

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 73 National klinisk retningslinje

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge.

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge. KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for udredning og behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af alkohol (dobbeltbelastede) Baggrund og formål Der

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)

Læs mere

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Hovedforfatter Jakob Linnet Publiceringsinformation v1.0 published on 16.06.2016 Aarhus Universitetshospital 1 of 70 Effekten af behandlingsmetoder indenfor

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 70 National klinisk

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v1.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet WHO: Global status report on alcohol 2011 DK Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Lænke-ambulatorierne

Lænke-ambulatorierne Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 396 Offentligt Lænke-ambulatorierne Foretræde for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedrørende den fremtidige alkoholbehandling 6. maj 2014

Læs mere

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v3.0 published on 06.02.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 82 klinisk retningslinje

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S nkrsekretariat@sst.dk

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF Syddansk Universitet National Klinisk Retningslinje for behandlingen af moderat og svær bulimia nervosa. Mosekjær Madsen, Alice; Kaae, Anne-Dorthe; Nielsen, Dorte; Caspersen, Jesper; Kjølbye, Morten; Treufeldt,

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere