Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse

Transkript

1 Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse Denne procesanalyse indeholder en beskrivelse af, samt refleksioner over vores projektforløb på 4. semester på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet. I det følgende ses først en skitsering af gruppens projektplanlægning. Herefter ser vi på samarbejdet med vejleder, efterfulgt af refleksion over hhv. projektstyringen og læringsprocesser i projektperioden. Projektplanlægning Nedenstående overvejelser er iforetaget ud fra Olsen og Pedersens (2006) værktøjsbog om problemorienteret projektarbejde. Samarbejdsform Projektet blev styret ud fra en horisontal struktur, hvor vi alle tre ligeligt delte ansvaret om organisering og beslutningsprocesser. Vi har fra start lavet en forventningsafstemning, samt gennemgået vores individuelle styrker og svagheder, for at klargøre hvad vi kunne forvente af hinandens indsats. Ærlighed har været et nøgleord i vores samarbejde, således at vi har taget en åben dialog om de problematikker, der kunne opstå ved eventuelle uoverensstemmelser. Arbejdsproces Med baggrund i tidligere gode erfaringer, blev Google Docs anvendt som platform til det skriftlige materiale. Dette blev valgt, da det gav gennemsigtighed i hvad vi hver især foretog os og gav mulighed for at kommentere på hinandens dokumenter løbende. Som udgangspunkt blev alt skriftligt materiale udarbejdet individuelt, efter en fælles gennemgang af de forskellige afsnits indhold. Dernæst skiftede dokumentet hænder, således at alle bidrog med sit input til de forskellige afsnit. Dette skyldes ligeledes at tidligere erfaringer har vist, at denne måde er den mest effektive. Vi valgte at holde gruppemøder efter behov, dog ca. en gang ugentligt for at sikre at vi alle arbejdede mod samme mål, og for at sparre med hinanden. Der blev udarbejdet en dagsorden for hvert møde, som startede med en go'morgen-og-hvordan-har-du-detrunde, for at komme omkring hvad vi hver især tumlede med fagligt og personligt, således at hvis en af os havde en off-day, var de andre klar over hvad der var grund hertil. 1

2 Dagen blev afsluttet med en refleksion over positive og negative oplevelser, samt fordeling af hjemmeopgaver frem til næste møde. Vi oprettede en fælles kalender, hvori vi indsatte gruppemøder, vejledermøder og personlige planer, der kunne være relevante for de andre at være opmærksomme på. Derudover blev kalenderen brugt som en aktivitetsplan over opsatte deadlines for hvornår milepæle i specialet skulle være afsluttet. Ambitionsniveau Vi har indledningsvist talt om vores individuelle ambitioner for specialet, for at sikre at vi arbejdede efter samme målsætning. Blandt andet blev vi enige om, at faglig kvalitet og en god social relation i gruppen var noget vi vægtede højt, ligesom vi alle havde et særligt ønske om at dygtiggøre os inden for det forskningsmetodiske område. Balancering mellem arbejdsliv og familieliv Vi blev enige om, at specialet skulle have en central plads i vores hverdag, dog med en erkendelse om, at familielivet ikke kunne tilsidesættes. Da vi alle er småbørnsmødre, var vi begrænsede i hvor meget arbejdstid vi kunne lægge i projektet. Desuden er sygdom et vilkår for en småbørnsmor, hvorfor vi var klar over, at der kunne opstå uforudsete forhindringer, der kunne besværliggøre arbejdsprocessen. Aftalen blev, at den normale arbejdstid lå fra 9-15 alle hverdage, således at der også var tid til at være mor ved siden af. Dog var vi indstillede på, at weekender og aftener måtte inddrages mod projektfasens afslutning. Samarbejde med vejleder Med baggrund i tidligere erfaringer, har vi alle været enige om at konkret vejledning var ønskværdigt, ligesom vi satte stor pris på mulighed for skriftligt feedback og skypevejledning. Disse ønsker blev vendt med vejleder, og efter introduktion til hendes vejlederstil, som var i god overensstemmelse med vores ønsker, udfærdigede vi en samarbejdsaftale. Vejledermøder blev ca afholdt en gang hver 10. dag, eller ved behov for tidligere/senere vejledning. Da vejleder ikke er intern på Aalborg universitet er denne brugt til fagligt relaterede problemstillinger, snarere end procesrettede. Dette skyldes dog også, at vi grundet tidligere erfaringer, er blevet bekendt med processen i projektskrivning ud fra Aalborg-modellen (Ussing og Hansen). Vi har generelt været tilfredse med vejleder, som har vist stor engagement for specialet, og vejledningsmæssigt levede op til vores forventninger. I et enkelt tilfælde oplevede vi en frustration over 2

3 vejledningen. Dette vendte vi med vejleder, hvilket resulterede i en konstruktiv snak, som også var gavnlig for efterfølgende møder. Refleksioner over projektstyring Gruppedynamikken Samarbejdet har båret præg af en åben og venskabelig stemning, hvilket har medført et trygt arbejdsmiljø, hvor vi ikke har været bange for at sige vores mening, eller komme med fjollede idéer. De få konflikter, der har været, har alle har været af faglig karakter, og er blevet løst på en konstruktiv og demokratisk måde, hvor alle er kommet til orde, hvorefter vi sammen har fundet en fælles løsning. At processen har været så gnidningsfri, skyldes først og fremmest en god kemi imellem os. Derudover har både gode og dårlige erfaringer fra tidligere projekter medført kompetencer i at identificere mulige konflikter tidligt i processen, og håndtere dem med det samme. Et eksempel herpå ses i forbindelse med, at vi havde forskellige syn på hvad formålet med dette speciale skulle være, hvilket blev tydelig for os efter udarbejdelsen af de første arbejdsblade. Dette håndterede vi ved hver især at forsøge at sætte ord på den retning vi mente, at projektet skulle tage. Efter en konstruktiv diskussion heraf, fandt vi en fælles vej. Dog har vi flere gange løbende måtte tage emnet op igen, da de mange interesseområder indenfor problemfeltet, nemt kunne lede os i forskellige retninger. Vores go'morgen-og-hvordan-har-du-det-runde har haft god virkning, idet vi har fået talt om nogle af de udfordringer vi har stået med i familielivet, såsom; syge børn, sure børn, for lidt nattesøvn og nærvær og for meget dårlig samvittighed over for kærester og børn. Vi ser det som en klar styrke, at vi har kunne tale åbent om tingene, og da vi alle står i samme situation, har der været stor forståelse for, at arbejdsindsatsen i perioder har været svækket. Dog kan det også være en ulempe, at vi alle står i samme familiemæssige situation, da vi ofte er endt i samtaler omkring livet med børn, frem for at diskutere specialet. Ligeledes er diskussioner vedrørende specialet ofte endt i personlige samtaler, da emnet omkring fødsler, er noget vi alle kan relatere til og har holdninger til. I disse situationer kunne det have været en fordel hvis vi havde udpeget en gruppeleder, der ville kunne få os hurtigere tilbage på sporet, end vi har formået med den nuværende gruppestruktur (Olsen & Pedersen 2006). Strukturen var dog et bevidst valg, da erfaringer med en daglig ordstyrer i tidligere projekter, ikke har vist sig at være mere effektiv. Alligevel ser vi en vigtighed i, at der udpeges en ledende figur i de mulige projektarbejder vi kan blive en 3

4 del af i vores kommende erhvervsliv, grundet anderledes tidspres og fordeling af arbejdsopgaver. Arbejdsprocessen Vi har været gode til at dele projektarbejdets opgaver imellem os, hvilket har gjort, at vi ikke føler ejerskab over enkelte dele af specialet, men har et fælles ejerskab. Dette har rent praktisk betydet, at vi til enhver tid har kunne kritisere andres afsnit, og vi har uden problemer givet afsnit videre til de andre gruppemedlemmer, hvilket også har bidraget til at ensarte sproget og givet os alle et overblik over hele specialet. Dette har vi fra tidligere projekter lært er vigtigt fordi det bider sig selv i halen, hvis ikke alle er inde over alle projektets dele. Vi har haft svært ved at følge vores tidsplan, hvilket både er et udtryk for, at vi har været overambitiøse, men også at vi har haft en del udfordringer undervejs, samt ikke har været yderst effektive ved gruppemøder. Tre uger inde i forløbet foretog vi et radikalt emneskift, som dermed resulterede i tre ugers spildt arbejde. Derudover har der i perioden været tre dødsfald i vores familier, som både har haft en psykisk påvirkning og krævet vores ressourcer andetsteds. Som forudset var der desuden en del sygdom blandt vores børn, som yderligere har nedsat vores produktivitet. Dødsfaldene kunne vi ikke forudse, men med de andre to faktorer for øje, burde vi have indset at aftener og weekender skulle have været inddraget tidligere. Gennem de tidligere projekter, har vi lært hvad det vil sige at arbejde ud fra Aalborgmodellen (Ussing og Hansen). Alligevel er den stadig kilde til frustration, da denne måde at arbejde med projektprocessen på, gør, at vi ikke kan sætte flueben ved afsluttede afsnit, da vi arbejder med projektet som en helhed, og alle afsnit er derfor først færdige, når det sidste punktum er sat. Dette har givet et indtryk af, at vi har været mere bagud, end det reelt var tilfældet, hvilket har ført til stress og frustration. Et enkelt gruppemedlem har dog hele tiden haft en vi-skal-nok-nå-det indstilling, hvilket har smittet af på de resterende. 4

5 Refleksion over læringsprocessen Gennem projektperioden har vi opnået læring på flere niveauer. Først og fremmest har vi indledningsvist og gennem hele processen fået en stor baggrundsviden om fænomenet kejsersnit på moders ønske, herunder viden om obstetrisk praksis og fagbegreber, som vi ikke kendte forud for specialets start. Dette kan vi ud fra Kolbs læringscirkel, jf. tabel 1, se som erfaringer, vi har gjort os (Holgaard et al. 2014), og det der ligger til grund for, at vi har kunne gennemføre projektet. Dette har bragt en masse refleksioner og sortering i viden, og gennem mange faglige diskussioner og arbejdsblade, har vi brugt meget tid mellem 2. og 3. trin. Dette for at finde ud af hvordan vi kunne anvende vores viden i en analyse af problemfeltet, der kunne bringe os videre til 4.trin, hvor vores egen undersøgelse og generering af viden til udviklingstiltag opstod. Dette er et teoretisk eksempel på vores faglige læringsproces som helhed, men i virkeligheden har vi gennem processen været cirklen rundt mange gange. Vi har dog ikke kun opnået læring på et fagligt niveau, men også på et socialt og personligt niveau, som bidrager til vores samlede udbytte af specialet. Samspillet mellem os i gruppen har bidraget til, at vi har udviklet vores personlige tænke og handlemåder. Dette ses særligt gennem vores faglige diskussioner, hvor både vidensdeling, og selve dialogen mellem os, har bidraget til ny læring hos den enkelte. Et eksempel herpå er, når vi har brainstormet til, hvad et bestemt afsnit skal indeholde, hvor noget den ene siger, fremkalder noget andet hos en anden, og på den måde finder vi sammen frem til nye veje, som ingen af os havde overvejet forinden. På det personlige plan har projektprocessen gennem al vores snak og nye viden om fødsler, fået os til at reflektere over vores egne fødsler. Hvor én af os har opnået mere forståelse omkring hendes eget kejsersnit, og processen dertil, har en anden fået lyst til at genopleve en fødsel, mens den tredje har set forløbet som bearbejdning af sin egen komplicerede fødsel. 5

6 Ovenstående viser, at denne projektproces har udviklet vores kompetencer i forhold til det at samarbejde om et projekt i en intens proces, hvor viden, tidsplaner og relationer skal gå op i en større enhed, hvilket er erfaringer vi vil tage med os i vores fremtidige arbejdsliv. Derudover har processen bidraget til personlig udvikling samt falig viden indenfor et specialiceret felt i folkesundhedsvidenskaben. Anvendt litteratur Holgaard, Jette et al. (2014) PBL Problembaseret l.ring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur, København Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare 2006: Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Ussing, HA & Hansen, S. SLP-bogen. Samarbejde, L.ring og Projektstyring. SLP- Gruppen: 6