Bachelorprojekter. Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen. Aarhus. Juni VIA Ergoterapeutuddannelsen. Aarhus. VIA University College

Transkript

1 Bachelorprojekter Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Aarhus Juni 2017 Juni 2017 VIA University College VIA University College

2

3 Bachelorprojekter, juni 2017 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes kompetencer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer, som i høj grad efterspørges. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De vil komme til at bidrage med deres indsats inden for en profession, som både hviler på lange og stolte traditioner, og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til kommer ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engageret i ergoterapi som profession og som praksis. Som inspiration for faglige drøftelser udgiver vi derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst i uddannelsens sidste del, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden, som bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér, hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på en faglig drøftelse med kollegerne... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele deres viden og drøfte deres resultater. Bagerst i kataloget finder I derfor mailadresser, så I har mulighed for at kontakte jeres nyuddannede kolleger. God læselyst! Marianne Høllund Uddannelsesleder

4

5 ERGOTERAPI PÅ INTENSIVAFSNIT BACHELOR ERGOTERAPI PÅ INTENSIVAFSNIT En landsdækkende undersøgelse af ergoterapeutisk intervention på intensivafsnit Metode vejleder: Tove Lise Nielsen Ekstern konsulent: Helene Honoré Helene Ringgaard Sørensen, Elisabeth Bennekou Wraa, Tove Johannessen & Anne Hygum Olsen Dato for aflevering: 15 juni 2017 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

6 ERGOTERAPI PÅ INTENSIVAFSNIT Resumé Titel Ergoterapi på intensivafsnit Baggrund På baggrund af vores praksiserfaring blev vi bekendt med, at ergoterapi på intensivafsnit var et område i udvikling. I blev der indlagt patienter på de i alt 43 intensivafsnit i Danmark. Vi foretog en rundringning til de 29 sygehuse i Danmark, som havde intensivafsnit. Dette gav os et overblik over ergoterapeuternes gang på intensivafsnit, hvilket var varierende. Dette varierende billede gav os lysten til at udarbejde en landsdækkende undersøgelse af den ergoterapeutiske intervention. Formål Formålet med undersøgelsen var at kortlægge brugen af ergoterapeuter på danske intensivafsnit, samt redegøre for den ergoterapeutiske intervention og hvilke patientgrupper de intervenerede på. Ligeledes undersøgte vi ergoterapeuternes holdning om udækkede behov for ergoterapi på intensivafsnit. Problemstilling Hvilke interventioner varetager ergoterapeuter på danske intensivafsnit, hvilke patientgrupper undersøger og behandler de, og ser de udækkede behov for ergoterapi? Design, materiale og metode Projektet var et kvantitativt tværsnitsstudie med spørgeskema, hvor der indgik 61 respondenter som var ergoterapeuter der havde arbejdet intensivafsnit indenfor de sidste tre måneder. Analysen af resultaterne var deskriptiv, hvilket gav et øjebliksbillede af den ergoterapeutiske intervention på intensivafsnit. Helene Ringgaard Sørensen, Anne Hygum Olsen, Elisabeth Bennekou Wraa & Tove Johannessen

7 ERGOTERAPI PÅ INTENSIVAFSNIT Resultater Gennemsnitsalderen var 37,7 år og 95% af respondenterne var kvinder. Af respondenterne var 80% ansat på centralt terapiafsnit og 57% arbejdede i gennemsnit under fem timer ugentligt på intensivafsnit. Over halvdelen svarede, at andre faggrupper vurderede behovet for ergoterapi. Resultaterne viste også at størstedelen af ergoterapeuterne varetog undersøgelse af dysfagi og undersøgelse af Activity of Daily Living (ADL). Ergoterapeuterne behandlede på dysfagiproblematikker, tildelte hjælpemidler og trænede aktiv/passiv ledbevægelighed. Derudover viste resultaterne, at ergoterapeuterne intervenerede mest på patientgrupperne; medicinske, neurologiske og kirurgisk. Ergoterapeuterne angav at der var patientgrupper med udækkede behov. Konklusion Ergoterapeuterne på danske intensivafsnit varetog forskellige undersøgelser og behandlinger på flere patientgrupper. Ergoterapeuterne havde en holdning om at behandlingsintensiteten var for lav, at nogle patientgrupper kunne have gavn af mere ergoterapi, og at der var udækkede behov ved både undersøgelser og behandlinger. Undersøgelsen var repræsentativ for danske ergoterapeuter på landets intensivafsnit, og kan bruges som inspirations- og diskussions kilde til fremtidige undersøgelser og videre udvikling af ergoterapi på intensivafsnit. Søgeord Intensivafsnit, ergoterapi, ergoterapeut, intervention, patientgrupper Helene Ringgaard Sørensen, Anne Hygum Olsen, Elisabeth Bennekou Wraa & Tove Johannessen Side 3 af 98

8

9 Dét, at jeg ikke kan tale, betyder ikke, at jeg ikke kan forstå Et kvalitativt studie af kommunikative vanskeligheders betydning hos unge voksne med cerebral parese Et bachelorprojekt udarbejdet af: Emilie Rasmussen, Lønne Hundebøll H. Sørensen, Michelle Klyver Adamsen & Sinne Birk EA14V, Ergoterapeutuddannelsen VIA University College Campus N Vejleder: Mette Eg Jørgensen Antal tegn: Afleveringsdato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

10 Resumé Titel: Dét, at jeg ikke kan tale, betyder ikke, at jeg ikke kan forstå - et kvalitativt studie af kommunikative vanskeligheders betydning hos unge voksne med cerebral parese. Problembaggrund: Mennesker med cerebral parese kan have talevanskeligheder på grund af nedsatte motoriske funktioner, hvorfor et behov for alternative måder at kommunikere på kan opstå - herunder high-tech hjælpemidler. Gennem flere studier er det belyst, hvordan mennesker med cerebral parese oplever en reducering af social kontakt og interaktion med venner på grund af kommunikationsvanskeligheder samt hvordan Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) vedligeholder relationer og øger selvstændighed. At kommunikere er en menneskeret, og kommunikations- og interaktionsfærdigheder er af afgørende betydning for menneskets aktivitetsdeltagelse- og udførelse. I Danmark skal ergoterapi til mennesker med cerebral parese muliggøre aktivitet og deltagelse, hvori kommunikationsfærdigheder er afgørende. Formål: Formålet er at undersøge, hvordan kommunikative vanskeligheder har betydning for deltagelse i sociale aktiviteter samt sociale relationer hos unge voksne med cerebral parese, og hvilken rolle anvendelsen af kommunikationshjælpemidler har. Den ergoterapifaglige vinkel skal bidrage med ny viden til ergoterapeutisk praksis inden for området samt medvirke til en øget forståelse af oplevelsen af kommunikative vanskeligheders betydning for deltagelse i sociale aktiviteter og relationer. Problemstilling: Hvordan oplever unge voksne med cerebral parese kommunikative vanskeligheders betydning for deltagelse i sociale aktiviteter samt sociale relationer, og hvilken rolle spiller kommunikationshjælpemidler heri? Design, materiale og metode: Projektet er et kvalitativt forskningsdesign. Dataindsamlingen foregik gennem fire semistrukturerede interviews. I dataindsamlingen og meningskondenseringen anvendes en fænomenologisk og induktiv tilgang. En hermeneutisk meningsfortolkning udføres med brug af teoretiske referencerammer.

11 Resultater: Unge voksne med cerebral parese oplever ikke, at kommunikative vanskeligheder har betydning for deltagelse i sociale aktiviteter, hvor omgivelserne er en muliggørende faktor. Kommunikationshjælpemidlet har stor betydning for selvstændighed, deltagelse samt relationer til andre mennesker. I kommunikationen og interaktionen med fremmede og nye bekendtskaber oplever de en begrænsning i form af utålmodighed og antagelser om kognitive vanskeligheder, der ikke stemmer overens med de unge voksnes færdigheder. Konklusion: Unge voksne med cerebral pareses kommunikative vanskeligheder opleves ikke som hæmmende for deltagelse i sociale aktiviteter. Grundet de kommunikative vanskeligheder mødes de dog af antagelser og utålmodighed, hvilket begrænser relationen med omgivelserne. Kommunikationshjælpemidlet er af afgørende betydning for selvstændighed, aktivitetsdeltagelse og interaktion med relationer. Søgeord: Cerebral parese, unge, kommunikation, sociale aktiviteter, sociale relationer Antal ord: 375

12

13

14 Resumé Formålet med dette projekt var, at få indsigt i hvordan ergoterapeuter sikrer klientcentreringen, med borgere som har en anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen var lavet, for at finde frem til de mulige problematikker ved at arbejde klientcentreret, som ergoterapeuterne mødte med denne borgergruppe. Undersøgelsen var baseret på to kvalitative interviews med to ergoterapeuter, som arbejder på det samme lokalcenter, i et område med et stort antal af ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk. De ergoterapeutiske elementer som blev inddraget i undersøgelsen er: CMCE, empowerment og klientcentreret muliggørelse. Det sociologiske elementer i opgaven indeholder Pierre Bourdieu s habitus og begrebet segregation. Ergoterapeuterne beskrev, at de arbejdede klientcentreret ved hjælp af, at inddrage af borgerens pårørende, grundet at mange af borgerne på lokalcentret, havde sproglige vanskeligheder. De inddragede pårørende, for at sikre den klientcentrede tilgang. De pårørende bliver brugt som et led i klientcentreringen, som oversættere for deres forælder, for at sikre at ergoterapeuten og borgeren kunne forstå hinanden. Informanterne brugte både CMCE-færdighederne og MOHO s strategier i arbejdet mod klientcentreringen. De brugte blandt andet færdighederne motivere, støtte, opmuntre og koordinere i deres arbejde mod klientcentreret muliggørelse. Ergoterapeuterne havde dog ikke den store viden omkring Bourdieu s habitus og begrebet segregation. De vidste at borgerne har en anden habitus end dem selv, og dette var de opmærksomme på i interventionen med disse borgere. Derudover forklarede de at størstedelen af borgerne, havde valgt at segregere sig fra samfundet, hvilket medførte kommunikationsvanskeligheder mellem ergoterapeut og borger. Konklusionen var, at ergoterapeuterne arbejder klientcentreret ved hjælp af borgerens pårørende. Der er dog en væsentlig udfordring, at samarbejde med borgerens pårørende. Udfordringen består af, at de pårørende gerne vil tage sig af deres forælder, og derved hjælpe dem med alt i hverdagen, hvilket sætter begrænsninger for ergoterapeutens træning. Ergoterapeuterne ved at disse borgere Side 1 af 69

15 ikke har den samme habitus, som dem selv, derfor er det vigtigt at man respekterer borgerens normer og værdier for den pågældende kultur de har. Der kan dog godt implementeres mere viden omkring forskellige kulturer på lokalcentret, da det er med til at gøre arbejdet mod klientcentreringen med disse borgere nemmere. Derudover har de manglende viden omkring begrebet empowerment, men det blev brugt ubevidst med en borger, hvor ergoterapeuten ved hjælp af CMCE-færdighederne (motivere og støtte), fik en borger til at få viljen til blive selvhjulpen og få skabt magt over sit eget liv og deres handlinger. Side 2 af 69

16

17 Bachelorprojekt Tilbagefald ved stress - En ergoterapeutisk undersøgelse Projektforfattere: Christina Dam Søndergaard, Katrine Engholm Nielsen, Marc Thomas Hansen Pørksen og Sebastian Storgaard Kiel Villadsen Vejleder: Helene Windstrup Holst-Stenborg Dato for aflevering: 15. Juni 2017 Uddannelsessted: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Antal anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger kommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

18 Resumé Titel Tilbagefald ved stress - en ergoterapeutisk undersøgelse Problembaggrund Stress er et stigende problem i Danmark, og ifølge Stressforeningen, er der på nuværende tidspunkt personer i Danmark, der lider af alvorlig stress, hvilket årligt koster samfundet 14 milliarder kroner. Derudover forårsager stress ikke kun konsekvenser på det samfundsmæssige plan, men også på arbejdspladserne og de enkelte individer. Når stressramte efter en sygemelding vender tilbage til arbejdet, kan de være mere sårbare, hvilket medfører en risiko for, at de vil opleve tilbagefald. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan aktivitetsubalance kan være en faktor i forhold til, at tidligere stressramte oplever tilbagefald. Dette blev undersøgt ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, hvor Carita Håkanssons og udvalgte dele af MoHO s teorier blev brugt. Det kan give et indblik i, hvordan den ergoterapeutiske praksis kan have relevans i forhold til forebyggelse af tilbagefald hos stressramte. Problemstilling Hvilken betydning har aktivitetsubalance for tidligere stressramtes oplevelse af tilbagefald efter tilbagevenden til arbejdet? Design, materiale og metode Projektet er et kvalitativt studie, hvor den hermeneutiske og deduktive tilgang er anvendt. Studiet består af tre semistrukturerede interviews af informanter, der har oplevet tilbagefald med stress.

19 Projektets metodeteoretiske ramme er inspireret af Kvale og Brinkmanns Syv Faser i en Interviewundersøgelse. Resultater Resultaterne er fundet ud fra de tre informanters udsagn og inddelt i følgende overskrifter: Arbejde, Hjem/Familie, Fritid/hvile og Konsekvenser og i dag. Under disse fandt projektet, at informanterne, i forbindelse med deres tilbagefald, hovedsageligt oplevede et overvæld af arbejde herunder dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvilket resulterede i mindre overskud og energi til hverdagsaktiviteter og sociale relationer. Konklusion Dette projekt kan konkludere, at aktivitetsbalancen har en stor betydning ved tidligere stressramtes oplevelse af tilbagefald. Projektet fandt, at informanterne oplevede, at deres arbejde har fyldt for meget i forhold til familie, hjem og fritid. Projektet har også belyst vigtigheden af, hvilken personlighed den enkelte informant besidder. Ydermere fandt projektet, at informanterne ubevidst har lært at skabe mere aktivitetsbalance gennem blandt andet prioritering af hverdagsaktiviteter. Søgeord Ergoterapi Aktivitetsbalance/-ubalance Stress Tilbagefald Antal ord: 331 Private s: Christina Dam Søndergaard : christinasoendergaard@hotmail.com

20

21

22 RESUMÉ Titel Hvor trykker det? En kvantitativ tværsnitsundersøgelse omkring uhensigtsmæssig anvendelse af trykfordelende luftpuder blandt ergoterapeuter ansat i plejeboligerne i Aarhus Kommune. Problembaggrund Behandlingen af tryksår i Danmark anslås til at koste staten omkring 1,3 mia. kr. årligt. Praksis viser, at trykfordelende luftpuder nogle gange anvendes uhensigtsmæssigt, hvilket kan medføre øget risiko for tryksår. Dette påpeges også af litteraturen. Personalet omkring borgeren kan have svært ved at håndtere puderne, men årsagerne til dette er ikke klarlagt. Da ergoterapeuter ansat i plejeboligerne i Aarhus Kommune varetager opgaver i forbindelse med trykfordelende luftpuder, kan de være medvirkende til at kvalitetssikre ydelsen. Formål Bachelorprojektets formål var at undersøge, forekomsten af uhensigtsmæssig anvendelse af trykfordelende luftpuder i plejeboligerne i Aarhus Kommune, samt eventuelle årsager til dette. Projektet skal bidrage til at afdække behovet for kvalitetssikring i forhold til anvendelse af trykfordelende luftpuder. Desuden håber vi at projektet kan være inspiration til yderligere forskning. Problemstilling Hvor mange gange angiver ergoterapeuterne ansat i plejeboligerne i Aarhus Kommune, at de trykfordelende luftpuder inden for de seneste tre måneder er blevet anvendt uhensigtsmæssigt? Er der forskel på dette i forhold til, hvorvidt oplæring af plejepersonalet er standardprocedure eller ej, og hvorvidt det er terapeuter eller plejepersonale, der varetager den daglige kontakt med de trykfordelende luftpuder? Herudover undersøges hvad de vurderer som årsag til uhensigtsmæssig anvendelse af de trykfordelende luftpuder. Design, materiale og metode Projektet bygger på en kvantitativ tværsnitsundersøgelse blandt ergoterapeuter ansat i plejeboligerne i Aarhus Kommune. Der blev i løbet af maj 2017 indsamlet data igennem et spørgeskema. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik.

23 Resultater Respondenterne (n=33) angav samlet set at 59 ud af 274 trykfordelende luftpuder var blevet anvendt uhensigtsmæssigt inden for de seneste tre måneder, svarende til 21,53 %. Hertil vurderede de forskellige årsager til uhensigtsmæssig anvendelse af trykfordelende luftpuder. På baggrund af Mann-Whitney-tests fandtes der ingen statistisk signifikant forskel på, hvorvidt oplæring af plejepersonalet var standardprocedure eller ej og antallet af uhensigtsmæssige anvendelser. Ligeledes fandtes der ingen statistisk signifikant forskel på, hvorvidt plejepersonalet eller terapeuter varetog den daglige kontakt med de trykfordelende luftpuder og antallet af uhensigtsmæssige anvendelser af disse. Konklusion Ergoterapeuterne angav at mere end hver 5. pude blev anvendt uhensigtsmæssigt i plejeboligerne i Aarhus Kommune. Ergoterapeuterne vurderede forskellige årsager til dette. Søgeord Trykfordelende luftpuder, uhensigtsmæssig anvendelse, ergoterapeut, plejepersonale.

24

25 Betyder arbejde noget? Psykisk sygdom og kontanthjælp, et kvalitativt studium i aktivitetsidentitet og -balance. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Bachelorprojekt, juni 2017 Bjarke W.R. Christensen, Mette Midtgaard Jensen & Nikolaj Zürcher

26 Betyder arbejde noget? Psykisk sygdom og kontanthjælp, et kvalitativt studium i aktivitetsidentitet og -balance. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Bjarke Wingreen Risom Christensen Mette Midtgaard Jensen Nikolaj Zürcher Metodevejleder: Line Helland, Ekstern ergoterapeut Uddannelsessted: VIA University College, Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen Anslag: anslag Afleveringsdato: Torsdag d. 15 juni 2017 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

27 Resumé Titel Betyder arbejde noget? Psykisk sygdom og kontanthjælp, et studium i aktivitetsidentitet og -balance. Problembaggrund Det skønnes, at psykiske sygdomme vil koste den danske økonomi tæt på 45 mia. kroner. Hvis en ledig psykisk syg finder et arbejde, vil det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale over 6 år være ca kr. Hver fjerde på kontanthjælp har en psykisk lidelse. Disse mennesker står uden arbejde, hvilket er den dominerende aktivitet i voksenlivet. Hertil opstår der en ergoterapifaglig bekymring, da det, at stå uden for arbejdsmarkedet, kan påvirke menneskers aktivitetsidentitet og -balance, hvilket understøttes af forskningsstudier og ergoterapeutisk teori. Formål Formålet med dette kvalitative studie var at undersøge, hvordan ledige med en psykisk lidelse på kontanthjælp oplever, deres aktivitetsidentitet og -balance bliver påvirket af at stå uden for arbejdsmarkedet. Herudover undersøge hvordan psykisk syge ledige på kontanthjælp oplever deres selvstændige livsførelse. Problemstilling Hvordan oplever ledige med en psykisk lidelse på kontanthjælp deres selvstændige livsførelse, og hvordan påvirkes deres aktivitetsidentitet og -balance af ledighed? Design, materiale og metode Projektet var baseret på et kvalitativt forskningsdesign, hvor dataindsamlingen blev foretaget gennem tre semistrukturerede interviews med psykisk syge ledige på kontanthjælp. Projektet havde et hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt med en deduktiv tilgang. Projektet gjorde brug af Kvale og Brinkmanns analysemetode til databearbejdningen for at kunne meningsfortolke. Resultater Størstedelen af informanterne oplevede, at ledigheden påvirkede deres aktivitetsbalance i hverdagslivet. Herudover oplevede størstedelen af informanterne, at deres aktivitetsidentitet ikke blev påvirket af ledigheden, mens samtlige informanter oplevede selvstændig livsførelse. Konklusion På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at aktivitetsidentitet, aktivitetsbalance og selvstændig livsførelse bliver påvirket individuelt og opleves forskelligt. Vi fandt frem til, at aktivitetsidentiteten og - balancen bliver påvirket hos informanterne. Informanterne oplever, at deres aktivitetsidentitet bliver påvirket. En stor del af deres nye opbyggede aktivitetsidentitet består af at være noget for de nærmeste i deres netværk. De identificerer sig med de fritidsaktiviteter, de deltager i, i deres hverdag for interessens skyld. Aktivitetsbalancen bliver påvirket hos informanterne, således at informanterne har svært ved at opretholde en struktur og rutine i hverdagen grundet deres ledighed. Informanterne oplever at være selvstændige i deres livsførelse. Projektets interne validitet og reliabilitet er høj grundet dataindsamlings- og databearbejdningsmetoderne, der har gjort vores metode gennemsigtig. Vores resultater er understøttet af fundne forskningsstudier og publicerede teorier. Søgeord Aktivitetsidentitet, aktivitetsbalance, ledighed, psykisk lidelse

28

29 ERGOTERAPI I DEN ARBEJDSMILJØMÆSSIGE PRAKSIS - Et kvalitativt studie med fokus på dataindsamling

30 ERGOTERAPI I DEN ARBEJDSMILJØMÆSSIGE PRAKSIS En kvalitativ undersøgelse af, hvordan ergoterapeutiske arbejdsmiljøkonsulenter indsamler data i praksis. Herunder behovet for standardiserede undersøgelsesredskaber. Bachelorprojektet er udarbejdet af Nina Christiansen, Camilla Joy Tinggaard Nielsen, Emir Bukva, Freja Falk Sabroe og Oliver Lindegaard Berggren Metodevejleder Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut og cand.pæd. Ekstern faglig konsulent Pia Marstrand Jakobsen Ergoterapeut PD og cand.pæd. Uddannelsessted VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Anslag (inkl. tabel) Afleveringsdato Torsdag den 15. juni 2017 Nina Christiansen Camilla Joy Tinggaard Nielsen Emir Bukva Freja Falk Sabroe Oliver Lindegaard Berggren

31 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Resume Titel: Ergoterapi i den arbejdsmiljømæssige praksis. Problembaggrund: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) har igangsat et projekt, om har til formål at følge virksomheders arbejdsmiljøindsats (1), hvorfor det kan udledes, at der er et samfundsmæssigt interessefokus på arbejdsmiljø i Danmark. Man vælger at uddanne sundhedspersonale, som eksempelvis ergoterapeuter, som arbejdsmiljøkonsulenter. Deres praksisarbejde tager udgangspunkt i ATvejledninger som bygger på regler, love og bekendtgørelser (2). For at fremme fokus på, og ophøje den ergoterapeutiske profession i den arbejdsmiljømæssige praksis, er projektets formål at synliggøre eventuelle fremtidige behov for, at udvikle og implementere standardiserede undersøgelsesredskaber i dataindsamlingsfasen. Vi har gennem forskningsbaserede databaser, afsøgt den arbejdsmiljømæssige praksis herfor, og kan på baggrund af søgehistorikken konkludere, at der er tale om et videnshul. Problemformulering: Hvordan arbejder ergoterapeuter i dataindsamlingsfasen i den arbejdsmiljømæssige praksis? Og er der behov for standardiserede undersøgelsesredskaber i denne fase? Metode, design og materiale: Dette kvalitative projekt bygger videnskabsteoretisk på den hermeneutiske tilgang. Projektets datamateriale er indsamlet i tre semistrukturerede interviews med ergoterapeutiske arbejdsmiljøkonsulenter. Analysen og fortolkningen er inspireret af meningskondensering og menings-fortolknin fra Kvale & Brinkmann (3). Resultat: Resultaterne viser at informanterne arbejder erfaringsbaseret, og understøtter dataindsamlingsprocesser ved brug af AT-vejledninger og egenproducerede tjeklister. I spørgsmålet om, hvordan informanterne sikrer en helhedsorienteret arbejdsindsats svarer de, at det er en udfordring.

32 Konklusion: Ingen af informanterne italesætter at være teori- eller evidensstyret, hvorfor vi konkluderer, at de ikke kan sikre indsamlingen af et helhedsorienteret datamateriale. En del af den evidensbaserede praksis omfatter erfaring, som ifølge inddragede amerikanske review og det svenske deskriptive studie, skal suppleres med standardiserede undersøgelsesredskaber for at skabe en optimal dataindsamlingsproces. Samtlige informanterne erkender, at der foreligger behov for standardiserede undersøgelsesredskaber i dataindsamlingsfasen, for at identificere problematikker i den arbejdsmiljømæssige praksis. Perspektivering: Et videre studie kunne bygge på mulighederne for, at implementere et standardiseret undersøgelsesredskab i den arbejdsmiljømæssige praksis, med øje for understøttende teorier bag implementeringsprocesser. Der kunne videre udarbejdes et studie med formålet om, at understøtte kompleksiteten og vigtigheden af den helhedsorienterede ergoterapeutiske arbejdsmiljømæssige indsats. Dette for at skabe et fokus på ergoterapiens teori som bærende element i dataindsamlings-processen. Emneord: Dataindsamlingsfasen, arbejdsmiljø, arbejdsmiljøkonsulent og standardiserede undersøgelsesredskaber. Ord: 348.

33 Et arbejdsliv med afasi En kvalitativ undersøgelse af hvordan personer med afasi oplever at være i arbejde, og hvilken indvirkning afasien har på personen i arbejdet

34 Et arbejdsliv med afasi Bachelorprojektet er udarbejdet af: Annette Lindberg Christina Damsgård Andersen Marie Koefoed Rasmussen Mette Blach Kobberøe Metodevejleder: Pia Marstrand Jakobsen Ergoterapeut, Adjunkt, PIAJ Ekstern faglig konsulent: Lene Søby, Logopæd Inge Madsen, Socialrådgiver Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Anslag: Forsideillustration: Christina Damsgård Andersen Afleveringsdato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

35 Resume Titel: Et arbejdsliv med afasi Problembaggrund Der er et øget behov for rehabilitering, da et stigende antal overlever erhvervet hjerneskade. Derudover er antallet af personer, som opnår en stabil fastholdelse til arbejdet efter erhvervet hjerneskade lavere sammenlignet med andre lande. Den danske lovgivning opsætter rammer, hvor den enkelte kan få afprøvet sit arbejdspotentiale. Ud af det stigende antal af erhvervet hjerneskade får en tredjedel af dem afasi. Personer med afasi har sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet ift. hjerneskadet uden afasi. Dette kan have betydning for personens aktivitetsmæssige identitet, da arbejdet er den dominerende aktivitet i voksenlivet. Ergoterapeuter kan i jobafklaringsforløbet bidrage med viden om det dynamiske sammenspil mellem person, aktivitet og omgivelser. Formål Vi vil gerne undersøge, ud fra de afasiramtes perspektiv, hvordan de oplever at være tilbage på arbejdsmarkedet, og hvad dette har af betydning for deres hverdag. Ydermere vil vi gerne undersøge, hvilken indvirkning afasien har på personen i arbejdet. Vi ønsker, at dette projekt kan bidrage med viden til den ergoterapeutiske praksis og rehabilitering med personer med afasi i jobafklaringsforløb i primærsektoren. Problemstilling Hvordan oplever personer med afasi at være i arbejde, og hvilken indvirkning har afasi på personen i arbejdet? Design, materiale og metode Projektet er en kvalitativ interviewundersøgelse med en fænomenlogisk og hermeneutisk tilgang. Dataindsamlingen blev foretaget via tre semistrukturerede interviews med personer med afasi. Databearbejdningen er baseret på Steiner Kvale og Svend Brinkmanns analysemetode. Resultater Projektets resultater viste, at personer med afasi fandt arbejdet betydningsfuldt, og det var med til at skabe livskvalitet og identitet. Informanterne oplevede en sprogudvikling efter tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Informanterne oplevede, at arbejdet stillede forskellige krav til deres kompetencer. Afasien medvirkede til en forandring i informanternes hverdag. Flere af informanterne følte et pres fra systemet ift. at vende tilbage i arbejde. Konklusion Arbejdet er betydningsfuldt for projektets informanter og arbejdet har haft en positiv indflydelse på deres sprog. Afasien har medvirket til frustration hos informanterne på i forbindelse med det sociale på arbejdet. Dog viste projektets resultater, at det kan være svært at matche personer med afasis kompetencer med arbejdsopgaver. Ydermere gav informanterne udtryk for, at de følte et pres fra systemet i forbindelse med deres jobafklaringsforløb. Søgeord: Ergoterapi, afasi, arbejde Antal ord: 366

36

37 Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Neglect patienter fortjener bedre rehabilitering! Forfatter: Gruppe 8 - Katrine Vedsted Afleveringsdato: Uddannelsessted: VIA University College Vejleder: Helene Windstrup Holst-Stensborg Antal anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger kommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

38 Resumé Titel: Neglect patienter fortjener bedre rehabilitering! Problembaggrund: I Danmark er der hvert år cirka nye tilfælde af apopleksi og heriblandt anslår man at 40 % af de overlevende efterfølgende vil opleve neglect. Personer med neglect er indlagt i længere tid og har dårligere rehabiliteringsresultater end andre patienter. Ergoterapien bygger på en grundlæggende forståelse af, at aktiviteter i relation til hverdagen, har indflydelse på den enkeltes livskvalitet og sundhed. Det er dermed væsentligt at se på hvordan man kan effektivisere denne rehabilitering, så patienten kan komme hurtigere og bedre tilbage til sin hverdag. Den nuværende ergoterapeutiske behandling, til patienter med neglect, er blandt andet en funktionstræning, hvor der anvendes prismebriller. Der er generelt begrænset evidens på området og derfor er der brug for yderligere studier, som undersøger konkrete rehabiliteringsindsatser for patienter med neglect. På Hammel Neurocenter arbejder man med at implementere et større fokus på neglect patienter og efterspørger i denne forbindelse yderligere undersøgelser på området. Det er netop i denne kontekst det bliver muligt at undersøge hvorvidt den nuværende træning kan optimeres, ændres eller laves om på set ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Formål: Hvordan oplevede ergoterapeuter prismebrillen kunne anvendes i ADL-aktiviteter med henblik på at forbedre deres deltagelse i eget hverdagsliv og for hermed at kunne bidrage med viden til den ergoterapeutiske praksis og behandlingstilbud til denne patientgruppe. Problemstilling: Oplever ergoterapeuter, at prismebrilletræning kan anvendes i ADLaktiviteter med henblik på forbedring af funktionsniveau hos patienter med neglect efter apopleksi? Design, materiale og metode: Projektet var baseret på et kvalitativt forskningsdesign med afsæt i en hermeneutisk tilgang og overvejende deduktiv. Dataindsamlingen blev foretaget via to semistrukturerede individuelle interviews med ergoterapeuter, der arbejder med patienter, der oplever neglect. Databearbejdningen tog udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns analysemetode med henblik på en dybdegående forståelse via meningskondensering. Resultater: Begge informanter oplevede, at prismebrillen kunne anvendes i ADL-aktiviteter i forbindelse med at have afprøvet dette. Informanterne nævnte fordele og udfordringer for denne træning ved at påpege, at strukturen omkring træningen var med til at gøre det muligt at gennemføre samt der sås udfordringer i, at patienterne er forskellige og har behov for tilpassende aktiviteter. Konklusion: På baggrund af undersøgelsen ses der, at prismebrillen kan anvendes i ADLaktiviteter, så patienter kan opnå en forbedring af neglect. Det er væsentligt at træningen skaber motivation og engagement hos patienten, hvilket kan skabes vha. Aktiviteter, der er meningsfulde for patienten. Søgeord: Ergoterapi, prismebrille, neglect, ADL-aktiviteter. Side 1

39 Min mand har PTSD En hverdag i krigens efterladte minefelt Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla Leth Sørensen, Pia Madsen, Laura Lau Poulsen og Charlotte Iversen

40 -Bachelorprojekt- MIN MAND HAR PTSD - En hverdag i krigens efterladte minefelt En kvalitativ undersøgelse af hvordan kvindelige ægtefæller oplever det har betydning for deres hverdag at leve med en veteran med PTSD. Samt hvordan en ergoterapeut kan intervenere i forhold til dette. Uddannelsessted: VIA University College, ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Bachelorprojektet er udarbejdet af: Pia Madsen Laura Lau Poulsen Camilla Leth Sørensen Charlotte Iversen Bachelorvejleder: Line Helland Illustration til forside hentet fra: Antal anslag: Afleveringsdato: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Torsdag d. 15. juni 2017 Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelsen af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

41 Resumé Titel Min mand har PTSD En hverdag i krigens efterladte minefelt Problembaggrund Flere udstationerede danske soldater vender hjem med sygdommen Post Traumatisk Stress Disorder. Sygdommen er defineret i ICD-10 klassifikationssystem, som en forsinket reaktion på et traume, som medfører undgåelsesadfærd, isolation og opfarenhed. Bag soldaten står i mange tilfælde en partner, hvis hverdag bliver vendt op og ned. Soldatens symptomer fylder i partnerens liv, som tilsidesætter egne behov samt oplever bekymring, afmagt, skyldfølelse. Formål Formålet med projektet var at undersøge hvorledes kvindelige ægtefæller oplever det har betydning for deres hverdag at leve med en veteran med PTSD. Projektet vil desuden undersøge implikationer for ergoterapeutisk intervention og forslag til hvordan denne kunne tilrettelægges. Problemstilling Hvordan oplever kvindelige ægtefæller, at det har en betydning for deres hverdag at leve med en veteran med PTSD? Og hvordan kan ergoterapeuter intervenere i forhold til dette? Design, materiale og metode Projektet udarbejdes med et kvalitativt undersøgelsesdesign hvis videnskabsteoretiske udgangspunkt er hermeneutisk. Vi gør brug af både induktiv og deduktiv tilgang samt er inspireret af Kvale og Brinkmanns analysemetode. Resultater Ægtefællens PTSD har i forskellig grad indvirkning på kvindernes hverdag. Dette ses blandt andet i erhvervsliv, parforholdet, de sociale netværk samt i påvirkning af børn. Kvinderne prioriterer mandens behov før alt andet. Hos kvinderne spores benægtelse og tvetydighed vedrørende de personlige konsekvenser det har haft for dem at manden fik

42 sygdommen, og de har udviklet psykiatriske diagnoser, misbrug og aggressiv adfærd. Størstedelen anser diagnosen som værende tabubelagt og kvinderne mener, at der skal skabes mere synlighed af tilbud til pårørende. Konklusion Vi kan konkludere, at kvinderne oplever påvirkning af deres hverdag. Alle kvinderne har opnået en aktivitetsadaptation, da de påvirkes på adskillige parametre herunder aktivitetsidentitet, vaner, vilje og omgivelser. Der optræder aktivitetsmæssig ubalance hos kvinderne samt de giver afkald på eller nedsætter mængden af betydningsfulde aktiviteter. Samtlige kvinder har pådraget sig sekundære traumer hvilket har betydning for deres sundhed. Af projektet fremgår det at der er implikationer for ergoterapeutisk intervention, som kunne indeholde psykoedukation, hjælpemidler og redskaber til hverdagen, vejledning samt etablering af pårørendegrupper. Ergoterapeuten kan agere koordinator i den uoverskuelige hverdag. Søgeord PTSD, ægtefælle, hverdag. Antal ord 352

43 CRPS indvirkning på

44 CRPS indvirkning på aktivitetsudøvelse - en kvalitativ undersøgelse Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Jannie Rasmussen Lykke Munk Mathiesen Sara Høgh Iversen Tine Buch Thyrsted Metodevejleder Louise Møldrup Nielsen, Ergoterapeut, adjunkt, MSW Uddannelsessted VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Dato for aflevering 15. juni 2017 Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er sa ledes et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

45 Resume Titel Hverdagslivets udfordringer som følge af CRPS - et kvalitativt studie. Problembaggrund I Danmark lever omkring mennesker med kroniske smerter. En af de lidelser, der medfører kroniske smerter er Complex Regional Pain Syndrome (CRPS). Sygdommen opstår i det centrale og perifere nervesystem efter traume eller kirurgi. CRPS rammer tre gange så mange kvinder som mænd, og patienterne er oftest mellem 40 og 60 år, når de diagnosticeres. Der er mangel på viden om CRPS, både hvad angår sygdommens ætiologi, behandling og diagnosticering. Formål At undersøge hvordan kvinder med CRPS oplever og håndterer deres hverdag, med de udfordringer der forekommer som følge af sygdommen. Desuden søges det at belyse relevansen af ergoterapeutisk intervention til CRPS-patienter, samt at øge fokus på CRPS i det danske sundhedssystem. Problemstilling Hvordan oplever og håndterer kvinder med CRPS udfordringer i hverdagen? Metode, design og materiale Projektet er et kvalitativt studie, hvor den induktive samt fænomenologiske tilgang udgør rammen. Empirien i dette projekt er indsamlet ved hjælp af fire semistrukturerede interviews. Til analysen af den indsamlede empiri er Malteruds analysemetode til systematisk tekstkondensering benyttet.

46 Resultat Kvinder med CRPS oplever betydelige forandringer samt udfordringer i deres hverdag, som berører både de fysiske, sociale og psykiske aspekter i deres liv. Fysisk er de præget af blandt andet smerter som påvirker hverdagen, herunder ses der en påvirkning af opgaver relateret til både arbejds- og fritidsliv. Socialt oplever kvinderne, at de ikke kan deltage i samme omfang som før, og herudover oplever de manglende forståelse fra omgivelserne. Dette medfører at kvinderne oplever psykiske udfordringer, idet de både skal lære at leve med smerterne, samt erkendelsen af at deres liv er forandret. Kvinderne håndterer disse udfordringer på forskellig vis, afhængig af deres problematikker og sygdommens omfang. Konklusion Resultaterne viser at kvinder med CRPS oplever udfordringer i hverdagen, som er begrænsende for deres aktivitetsudøvelse. Ligeledes belyses det at udfordringerne håndteres på forskellig vis. Søgeord CRPS, udfordringer, hverdagsliv, håndtering. NAVNE: Jannie Rasmussen - telefon Nr Jannie_raz@hotmail.com Lykke Munk Mathiesen - telefon Nr Lykkemm@hgmail.com Tine Thyrsted telefon nr Tinethyrsted@hotmail.com Sara Iversen telefon nr Saraiversen93@yahoo.dk

47 Angst rammer ikke kun barnet - Et kvalitativt studie om familiens påvirkning af at have et barn med angst 1

48 Angst rammer ikke kun barnet! - Et kvalitativt studie om familiens påvirkning af at have et barn med angst Dette bachelorprojekt er udarbejdet af: Anne Møller Boldsen Christina Troelsen Sara Marino Juhl Larsen Metodevejleder: Pia Marstrand Jakobsen Adjunkt Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus Anslag: Afleveringsdato: 15. juni 2017 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts

49 Resume Titel Angst rammer ikke kun barnet Problembaggrund I 2015 var der ca ny diagnosticerede med angst og tallet forventes at være højere i dag. Der menes, at 1 ud af hvert 10. barn har angst i Danmark. Der må på den baggrund være mange familier, som bliver påvirket af dette. Hverdagsliv problematiseres ved, at familien ikke kan udøve deres meningsfyldte aktiviteter, hvilket kan resultere i negative konsekvenser for hele familien. Det er derfor aktuelt at undersøge, hvordan forældre oplever det påvirker deres hverdagsliv at have et angstramt barn. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan forældre oplever det påvirker familiens hverdagsliv at have et angstramt barn og hermed kunne bidrage med viden til den ergoterapeutiske praksis. Problemstilling Hvordan oplever forældre det påvirker familiens hverdagsliv, at have et angstramt barn? Design, materialer og metode Projektet er et kvalitativt studie med tre informanter og tager udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang. Dataindsamlingen er lavet ud fra et semistruktureret interview med forældre som har et angstramt barn. Databearbejdningen er lavet ud fra Malteruds systematisk tekstkondensering. Resultater Vores informanter oplevede at deres sociale liv, fritid, arbejdsliv og omgivelser alle blev påvirket af at have et angstramt barn. Familien havde svært ved at vedligeholde deres betydningsfulde aktiviteter og deltagelse. Dette medførte blandt andet, at der ingen muligheder er for fritidsaktiviteter, en mangel på sociale relationer og tilkendelse af tabt arbejdsfortjeneste. 3

50 Konklusion Familierne oplevede, at deres hverdagsliv var påvirket af at have et angstramt barn i en sådan grad, at det var invaliderende for dem. De negligerede det angstramte barns søskende og kunne ikke udføre deres meningsfyldte aktiviteter i hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at deres aktivitetsidentitet, -deltagelse og -udøvelse ikke prioriteres, hvilket har en negativ indvirkning på deres hverdagsliv. Der konkluderes, at der er brug for mere viden indenfor området og at ergoterapeuter specielt, ville være særligt egnede til dette job, da vi fokuserer på meningsfyldte aktiviteter og hverdagslivet. Søgeord familie, hverdagsliv, ergoterapi, angst Antal ord 324 4

51 At være ung blandt ældre - Et kvalitativt studie af unge plejehjemsbeboeres oplevelse

52 Julie: Tlf: Sofie: Tlf: Rikke: Tlf: Tine: Tlf: Maja: Tlf: Kontaktinformation på projektdeltagerne Metodevejleder: Henrik Brøndum Holm

53 Resumé Titel At være ung blandt ældre Et kvalitativt studie af unge plejehjemsbeboeres oplevelse. Problembaggrund I Danmark ligger gennemsnitsalderen for indflytning på plejehjem på omkring 84 år. Der bor dog 110 personer under 59 år på plejehjem, hvilket afviger betydeligt fra gennemsnitsalderen. Som ung på plejehjem kan det være svært at spejle sig i omgivelserne og undersøgelser viser, at plejehjemsmiljøet er designet til den ældre målgruppe, hvorfor vi mener, at de yngre beboere kan mangle muligheden for aktivitet. Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er essentielt for oplevelsen af livskvalitet. Det er derfor relevant, at undersøge unge plejehjemsbeboeres oplevelse af at bo på plejehjem og muligheden for at deltage i aktivitet. Formål Formålet med projektet er, at undersøge hvordan unge plejehjemsbeboere oplever at være bosiddende på plejehjem, og hvordan de oplever muligheden for aktivitet og deltagelse. Problemstilling Hvordan oplever unge voksne at være bosiddende på plejehjem, og hvordan oplever de muligheden for aktivitet og deltagelse? Design, materiale og metode Projektet er baseret på den kvalitative metode. Empirien blev indsamlet med en fænomenologisk tilgang gennem semistrukturerede interviews med tre unge plejehjemsbeboere. Databearbejdningen tog udgangspunkt i Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater Informanterne oplevede det at bo på plejehjem forskelligt, hvor to havde en positiv oplevelse mens en havde en negativ oplevelse. Herudover oplevede de at plejehjemmet ikke tilbød aktiviteter henvendt til deres målgruppe. Til trods for dette havde to af informanterne følelsen af at have de aktiviteter i hverdagen de ønskede. Derimod havde den sidste informant oplevelsen af at være malplaceret og manglede aktiviteter i sin hverdag. Konklusion Vi kan konkludere, at informanterne havde en individuel oplevelse af at bo på plejehjem. Forskellige faktorer spillede ind herpå. Informanterne oplevede, at der var mulighed for aktivitet og deltagelse, men følte ikke at aktiviteterne var henvendt til deres målgruppe. Det viste sig, at unge og ældre havde forskellige interesser, og at ældres interesser ikke stemte overens med informanternes betydningsfulde aktiviteter. Søgeord Plejehjem, unge voksne, ergoterapi, aktivitet, deltagelse. Antal ord: 323

54

55 En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af anvendelse af hjælpemidler for patienter med myelomatose Bettý Skúladóttir ( EIA) VIA University College

56 Titel Anvendelse af hjælpemidler for patienter med myelomatose Bachelorprojektet er udarbejdet af Line Nyborg Sørensen Nazek Taher Madwar Chris Christens Betty Skuladottir Uddannelse VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato 15. juni 2017 Metodevejleder Maria Biehl Gustafson Antal anslag Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

57 Resume Titel: Anvendelse af hjælpemidler for patienter med myelomatose Problembaggrund: I Danmark bliver cirka 300 personer årligt diagnosticeret med myelomatose(mm), hvilket blandt andet kan give symptomer som træthed og smerter. På Aarhus Universitetshospital(AUH), vurderer ergoterapeuterne hjælpemiddelbehovet for denne patientgruppe i forbindelse med restriktioner og smertelindring. Ergoterapeuterne på AUH erfarer, at denne patientgruppe ikke anvender de hjælpemidler de får udleveret, dog ved de ikke hvilke årsager der kan ligge til grund for at disse ikke anvendes. Forma l: Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvor mange patienter med MM, der ikke anvender de hjælpemidler de har fået udleveret, i forbindelse med den ergoterapeutiske vurdering på hospitalet. Ydermere, hvilke selvrapporterede årsager der kan ligge til grund for fravalg af hjælpemidler, og om smerte kan påvirke anvendelsen af hjælpemidler. Problemstilling: Hvor stor en andel af patienter med myelomatose, fravælger anvendelsen af hjælpemidler og hvilke selvrapporterede årsager kan ligge til grund for fravalg af disse. Er der forskel på antal hjælpemidler og hvor længe patienten har været diagnosticeret, og er der en forbindelse mellem anvendelsen af hjælpemidler og smerte. Design, materiale og metode: Studiet var en kvantitativt tværsnitsundersøgelse, der gennem spørgeskema havde besvarelser fra 18 respondenter. Inklusionskriterierne var; patienter diagnosticeret med MM, tilknyttet et ambulatorium på AUH og som har eller har haft minimum et hjælpemiddel. Data blev bearbejdet gennem deskriptiv og analytisk statistik, for at arbejde mod at kunne falsificere nulhypoteserne. Resultater: I undersøgelsen fravælger 88,9% af respondenterne, et hjælpemiddel. De mest angivne årsager dertil var angivet som jeg har ikke smerte med 44% og jeg har ikke behov for det med 56%. Der var ingen forskel på antal hjælpemidler mellem grupperne diagnosticeret i over 6 år og diagnosticeret i under 6 år.

58 Konklusion: Flertallet af patienterne med MM, fravalgte et hjælpemiddel, og mere end halvdelen angav årsagen; har ikke behov for dette. Smerte er ikke en årsag til fravalg af hjælpemidler, da kun en enkelt angav dette, men studiet viste at næsten halvdelen af respondenterne fravalgte et hjælpemiddel fordi de ikke havde smerte. Dog skal resultaterne tolkes med forsigtighed, grundet studiets lille stikprøve. Søgeord: Myelomatose, smerte, fravalg, årsager, hjælpemidler

59

60 Gør de sociale relationer en forskel? - en kvantitativ tværsnitsundersøgelse af de nære sociale relationers indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos personer med fibromyalgi Ergoterapeutuddannelsen, bachelor VIA University College Aarhus N Juni 2017 Udarbejdet af Ditte Glerup Hinrup Iben Wad Colmorn Sidsel Boel Metodevejleder Louise Møldrup Nielsen Ph.d. studerende, Lektor, MPH, Ergoterapeut Anslag inkl. figurer og tabeller Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette bachelorprojekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgøres af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

61 Resumé Titel Gør de sociale relationer en forskel? Problembaggrund Det er velbeskrevet i litteraturen, hvilke symptomer en person med fibromyalgi oplever og hvordan det kan medføre aktivitetsproblematikker hos den enkelte. Sygdommen medfører dog også ofte en negativ påvirkning af de sociale omgivelser, herunder de nære sociale relationer. Denne påvirknings indflydelse på aktivitetsudøvelsen ved denne målgruppe er ringe undersøgt, hvorfor det findes relevant at undersøge nærmere. Forma l Studiet havde til formål at belyse i hvilken grad nære sociale relationer har indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos personer med fibromyalgi og dermed fra et ergoterapeutisk perspektiv bidrage med supplerende viden, som på individniveau potentielt kan understøtte den ergoterapeutiske intervention hos denne målgruppe. Problemstilling I hvilken grad har nære sociale relationer indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos personer med fibromyalgi? Design, materiale og metode Projektet var en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indsamlet gennem et elektronisk spørgeskema. I undersøgelsen deltog 844 respondenter med fibromyalgi. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Der var ikke et statistisk signifikant flertal af respondenter som i lav grad oplevede at blive støttet i huslige aktiviteter og fritidsaktiviteter. Et flertal af respondenter havde gode sociale relationer og oplevede at deres sygdom blev anerkendt. De respondenter,

62 som havde gode sociale relationer havde i statistisk signifikant højere grad foretaget sig det, de havde lyst til inden for de seneste 2 uger, end respondenter, som havde dårlige sociale relationer. Størstedelen af respondenterne oplevede en generel begrænsning i at foretage huslige aktiviteter og fritidsaktiviteter, især inden for fysisk hårdt krævende aktiviteter. Der var statistisk signifikant forskel på om respondenter med dårligt helbred i højere grad oplevede at blive begrænset af deres nære sociale relationer i at foretage fritidsaktiviteter, end respondenter med godt helbred. Denne forskel fandtes ikke ved huslige aktiviteter. Konklusion Resultaterne antyder, at nære sociale relationer til en vis grad kan have både en negativ og positiv indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos personer med fibromyalgi. Gode sociale relationer synes at have en positiv indflydelse på aktivitetsudøvelsen ved både huslige aktiviteter og fritidsaktiviteter. De nære sociale relationer synes at have en negativ indflydelse på udøvelsen af fritidsaktiviteter, hvis personen med fibromyalgi har et dårligt helbred. Resultaterne peger på, at der er andre faktorer, som har større indflydelse på aktivitetsudøvelsen hos personer med fibromyalgi end de nære sociale relationer. Søgeord Fibromyalgi, aktivitetsudøvelse, sociale relationer, huslige aktiviteter, fritidsaktiviteter Antal ord: 382

63 Sektorovergang lige ud ad landevejen? - en kvalitativ undersøgelse af ergoterapeuters oplevelse af sektorovergangen fra specialenhed til kommune Et bachelorprojekt udarbejdet af Henriette Bang Christensen Majken Frandsen Marie Bøgild Bachmann