Samlede danske drivhusgasudledninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlede danske drivhusgasudledninger"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Samlede danske drivhusgasudledninger Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 20/ Indhold 1. Indledning og opsummering Indenlandske drivhusgasudledninger som opgjort til FN's Klimakonvention + biomasse Indenlandske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark Drivhusgasudledninger fra Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport Drivhusgasudledninger fra dansk forbrug Andre danske drivhusgasudledninger Oversigt over danske drivhusgasudledninger Om dette notat Indledning og opsummering I VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling til vedvarende energi er fokus på hvordan dansk, indenlandsk forbrug af fossil energi kan erstattes med vedvarende energi uden drivhusgasudledninger under driften. Det sikrer dog ikke en fuldstændig omstilling af Danmark til et drivhusgasneutralt land. Derfor har VedvarendeEnergi fået vurderet drivhusgasudledninger fra landbrug, fra andre indenlandske aktiviteter og fra international transport, som Danmark og danskere incl. danske virksomheder er ansvarlige for. Udover ovennævnte drivhusgasudledninger er danske aktiviteter incl. dansk forbrug medvirkende til udledninger ved produktion af varer i andre lande, samt udenlandske udledninger, der skyldes salg af danske energiforbrugende varer og tjenesteydelse med betydning for udenlandsk energiforbrug og andre udenlandske aktiviteter med drivhusgaseffekt. Tilsvarende er dansk eksport et resultat af andre landes forbrug, hvilket giver udledninger i Danmark, som ikke skyldes dansk forbrug. Side 1/19

2 I denne note er opgjort de samlede drivhusgasudledninger fra Danmark og danske aktiviteter; med de begrænsninger og usikkerheder, der vil være i en sådan opgørelse. Valget af opgørelsesmetode har stor betydning for resultatet. Der i denne note beskrevet de fem væsentligste opgørelsesmetoder: Udledninger i Danmark som opgjort til FNs Klimakonvention, samt effekten af udledninger fra afbrænding af biomasse Udledninger i Danmark tillagt udledninger fra fossile brændsler solgt i Danmark til international transport. Hvis denne metode anvendes for alle lande, vil summen udgøre de samlede, menneskeskabte drivhusgasudledninger. Udledninger i Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport. Dette er det samlede forbrug i Danmark incl. produktion af eksport. Som 3, men fraregnet udledninger, som skyldes dansk eksport. Det giver de udledninger, der skyldes det danske egetforbrug. Som 3, men tillagt udledninger som skyldes forbrug som resultat af danske varer, der giver energiforbrug eller andet forbrug, samt tjenesteydelser, som rådgivning, der resulterer i energiforbrug og andet forbrug i udlandet. Dette er de samlede udledninger, som Danmark og danskere incl. danske firmaer har indflydelse på. Det er samtidig det sværeste at opgøre.derfor er disse samlede udledninger kun beskrevet kvalitativt i dette notat Se en sammenligning af resultater for de 5 opgørelsesmetoder i figur 9 sidst i notatet. Udover ovenstående opdeling i opgørelsesmetoder, kan udledningerne afgrænses på forskellig måde: Udledninger af andre drivhusgasser end CO 2 kan angives som ækvivalente med CO 2 over en kortere eller længere tidsperiode. Ofte anvendes et 100 års perspektiv; men i denne note vil også blive anvendt et 20 års perspektiv. Der kan medtages udledninger fra CO 2 -udledninger fra afbrænding af biomasse og disse kan reduceres med den CO 2 der opsamles ved planternes vækst i en bestemt tidsperiode, f.eks. 1, 20 eller 100 år Der kan medtages udledninger fra indirekte effekter af jordanvendelse (Indirect Land-Use Change, ILUC), f.eks. flytninger af madproduktion og ny opdyrkning af land ved erstatning af madproduktion med dyrkning til energiformål på arealer, der hidtil er anvendt til madproduktion. Disse effekter kan opgøres på forskellig vis, f.eks. med forskellige antagelser om rækkevidden af effekterne (lokal, national, regional, global), hvilket har stor betydning for deres forventede effekt. I denne note er Danmarks udledninger beskrevet for ovennævnte 4 metoder, og der er en diskussion af udledninger efter den 5. metode. Udledninger er opgjort med 20 og 100 årige perspektiver, såvidt det har været muligt. For indenlandske udledninger er betydning af CO 2 fra biomasse medtaget som en alternativ vurdering. ILUC effekter er diskuteret ved import af danske varer, opgørelsesmetode 3. Side 2/19

3 2. Indenlandske drivhusgasudledninger som opgjort til FN's Klimakonvention + biomasse Danske drivhusgasudledninger opgøres hvert år til FN's klimakonvention. Det gav i udlednínger på 51,7 millioner tons CO 2 -ækvivalenter(co 2e ) 1, et fald på 30% siden Dette er opgjort med en 100 års horisont. Hvis man i stedet regner med 20 års horisont var det danske drivhusgasudslip 61,3 mill. tons CO 2e, og reduktionen siden 1990 var 27% 2. I begge tilfælde er medregnet effekter af skovbrug og landandvendelse for både 1990 og Ved afbrænding af biomasse er der yderligere udledninger af CO 2, som ikke medregnes i Danmarks drivhusgasbudget til FNs Klimakonvention. Disse udledninger har været stigende fra 4,7 mill. tons i 1990 til 15,2 mill. tons i , målt som årlige udledninger, ikke i 20-års eller 100 års tidsperspektiv. Biomassen er produceret af planter, som, hvis de ikke brændes af, vil blive omsat til CO 2 ved forrådnelse, kompostering eller andet. Derfor regnes disse udledninger normalt ikke med til drivhusgasudledninger. Biomasse bliver dog hurtigere omsat ved brug til energi end ved f.eks. kompostering, og brug af biomasse til energi har derfor et positivt nettobidrag til drivhusgasudledninger over en 20-årig eller 100-årig tidshorisont. Desuden kan biomasse komme fra rydning af f.eks. regnskov, hvor der ikke vokser nye planter op som erstatning for den brugte biomasse. I sådanne tilfælde er udledningerne lige så permanente som ved brug af fossilt brændsel. Der kan også argumenteres for at brug af træ fra import eller fra danske skove øger efterspørgslen efter træ, som i et vist omfang også skaber efterspørgsel efter træ fra permanent rydning af skov. For halm er den mindre tilbageførsel af kulstof, der komposteres på marken, omfattet af opgørelsen af udledninger ved landanvendelse og medtages derfor ikke. Det samme er tilfældet for den opsamling af kulstof i jord, der sker ved omstilling til permanente energiafgrøder. For organisk affald, der består af en blanding af mange ting, vil deres nedbrydning uden forbrænding ske over forskellige tidsrum for de forskellige dele, fra hurtig nedbrydning af madaffald til langsom erstatning af træ. På disse baggrunde har vi følgende antagelser for andelen af den udledte CO 2 fra afbrænding af biomasse, som giver drivhusgaseffekt i et 20-års og et 100-års perspektiv: Bio-affald Halm Dansk træ Biogas Import Vægt, 20 år 20% 0% 25% 0% 75% Vægt, % 0% 5% 0% 55% år Tabel 1. Estimater for andel af CO 2 fra biomasse, der giver drivhuseffekt, relativ til CO 2 fra fossil energi over hhv. 20 og 100 år. 1 Energistyrelsenn Energistatisitk 2013, figurer, ark: Emissioner. Udledningerne var i , 9 mill. tons CO 2e med tidligere værdier for drivhuseffekt af metan og lattergas. Med nye værdier for disse (IPCC 2013) var udledningerne 83,8 mill. tons incl bidrag fra skove og landanvendelse, som både kan være positive og negative. 2 Der regnes her med at metans drivhusgaseffekt er 34 gange CO 2 's over 100 år og 86 gange over 20 år. For lattergas regnes med en effekt på 298 gange CO2 over 100 år og 268 over 20 år. 3 Ifølge Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab Side 3/19

4 Med estimaterne i tabel 1 er betydningen af drivhuseffekten af den danske brug af biomasse i 2012 på 5,2 mill tons CO 2 i et 20-årigt perspektiv og 2,8 mill. tons i et 100-årigt perspektiv. Dermed er samlede danske, indenlandske drivhusgasudledninger 54,4 mill. tons CO 2e i et 20- årigt perspektiv og 66,4 mill. tons CO 2e over et 100-årigt perspektiv. mill. tons CO2e , over 20 år Danske indenlandske drivhusgasudledninger 2012 over 20 år 1990 over 100 år 2012 over 100 år Andet Land-og skovbrug Biomasse Fossil energi Figur 1 Danske drivhusgasudledninger incl. effekten af brug af biomasse samt skov og landanvendelse 2.1 Udvikling og reduktionsmuligheder Som det ses af figur 1 er danske indenlandske drivhusgasudledninger reduceret en del over de seneste 20 år. Med vedtagne planer, f.eks. energiforlig 2012 med virkning frem til 2020, kan yderligere reduktion forventes. Hvis danske, vedtagne planer gennemføres; men der ikke sættes yderligere mål efter 2020, kan en udvikling som angivet på figur 2 forventes Danske drivhusgasser uden ny politik Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 2 Indenlandske drivhusgasudledninger, hvis der ikke vedtages nye tiltag. Enhed: mill tons CO 2e. Excl. udledninger fra biomasse. Vægtning i et 100 års perspektiv og med 2007-værdier af drivhusgaseffekter (dengang vurderedes metan 25 gange så kraftig som CO 2 mod nu 34 gange). Side 4/19

5 Hvis regeringens mål om 40% reduktion og udfasning af fossil energi til el og varme gennemføres, kan forventes en udvikling af udledninger som figur Danske drivhusgasser med klimaplan, ambitiøst regeringsscenarie Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 3 Indenlandske drivhusgasudledninger, med gennemførsel af regeringens mål og en ambitiøs klimapolitik. Enhed: mill tons CO 2e. Excl. udledninger fra biomasse. Vægtning af drivhusgasser er med 2007-værdier og et 100 års perspektiv. Hvis VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling gennemføres fås en udvikling som vist på figur 4. Det vil betyde en reduktion af indenlandske drivhusgasser med over 80% fra , i et 100-års perspektiv, svarende til 77% reduktion Side 5/19

6 Hurtig omstilling til 100% VE i 2030 Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 4 Indenlandske drivhusgasudledninger, med gennemførsel af VedvarendeEnergis forslag til 100% VE i 2030 og en ambitiøs klimapolitik. Enhed: mill tons CO 2e.excl. udledninger fra biomasse. Vægtning af drivhusgasser er med 2007-værdier og 100 års perspektiv. Som det ses af figur 4 vil en yderligere reduktion kræve at specielt landbrugets udledninger reduceres. Det er svært med det eksisterende landbrug; men det er muligt at udvikle et klimaneutralt landbrug, som kan producere store mængder fødevarer. Omlægningen kunne bestå af: meget mindre jordbearbejdning, som nedbryder muldlag og udleder CO 2. Udover græs, samt frugtbuske og træer, kunne der udvikles flerårige planter, der kan erstatte korn, svarende til flerårigt græs og stauder, som vil kunne høstes i en årrække. behandling af dyregødning så metanudledninger minimeres, bl.a. ved ikke at lagre gylle uden bioforgasning. reduktion af gødning (både kunst og naturgødning) for at reducere lattergasudledninger væsentlig reduktion af kvæghold, der giver metan kompensation for resterende udledninger fra bl.a. køer med dyrkning af biomasse, der ikke afbrændes (f.eks. træ, der anvendes i holdbare konstruktioner eller deponeres, revitalisering af tørvemoser) Vi vurderer, at det med denne omlægning, sammen med omstilling af dansk landbrugs energiforbrug til vedvarende energi, vil være muligt at gøre dansk landbrug drivhusgasneutralt. Et sådant drivhusgasneutralt landbrug vil uden tvivl kunne brødføde lige så mange mennesker som i dag; men med en langt mindre andel animalske produkter. Det vil så betyde, at forbrugerne af danske landbrugsprodukter, hvoraf de fleste bor i udlandet, grundet den store danske landbrugseksport, skal spise en væsentlig mere vegetarisk kost (uden at de dog behøver blive vegetarer). Side 6/19

7 Hvis jordbearbejdning reduceres, så der ikke er nettotab af kulstof fra landbrugsjord (kulstof, som tabes i et år ved pløjning, skal så optages i andre år med permanente afgrøder), kvæghold halveres, metan og lattergas minimeres fra landbrug bl.a. med minimeret gødning, andre udslip fra cement, spildevand m.m. halveres, så kunne danske nettoudledninger reduceres til omkring 3 mill. tons CO 2e /år. Dette kunne opsamles ved at plante 75,000 ha hurtigt voksende energiafgrøder (750 km 2 ) og deponere eller anvende den producerede biomasse, så den ikke bliver nedbrudt og afgiver CO 2 eller andre drivhusgasser. Side 7/19

8 3. Indenlandske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark Hvis man til de danske udledninger lægger udledninger fra skibe og fly, som tanker(bunkrer) i Danmark, fås et mål for samlede nationale udledninger, der kan adderes op til de samlede globale udledninger ved at addere alle landes udledninger opgjort på denne måde. For fly er det også et mål for flyvninger fra Danmark, da fly kun i begrænset omfang kan medbringe brændsel til mere end den aktuelle tur. Skibe, derimod, har mulighed for at medbringe brændsel til lange rejser og kan derfor mere frit vælge, hvor de vil bunkre brændsel. Udledninger fra fly og skibe i international trafik med brændstof købt i Danmark gav i 2012 udledninger på 11,3 mill. tons CO 2e ved 20-års perspektiv og 6,2 mill. tons CO 2e ved 100 års perspektiv 4. Hvis disse udledninger medregnes, vil det øge de samlede udledninger med hhv. 13% og 9% i forhold til de udledninger, der er opgjort i figur 1. Energindholdet i den solgte olie til disse skibe og fly er 57 PJ, heraf 62% til fly og 38% til skibe. Betydningen af disse ekstra udledninger er illustreret på figur 5. mill. tons CO2e Figur 5 Danske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark 3.1 Reduktionsmuligheder Danske drivhusgasudledninger incl. fly og skibe bunkret i DK 2012 over 20 år 2012 over 100 år Skibe bunkret i DK Fly bunkret i DK Andet Land-og skovbrug Biomasse Fossil energi i DK For fly er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere flyvningen, især den dominerende ferie-og fritidsflyvning; mere effektive fly; samt styrkelse af den teknologiske udvikling mod elektriske fly. Omstilling til vedvarende energi i form af biobrændsler kan kun bidrage meget begrænset til reduktionerne, da en meget stor del af flyvningens drivhusgasudslip ikke skyldes CO 2 -udledninger, men udledninger af vanddamp og andre drivhusgasser i stor højde i atmosfæren. 4 Fra notatet Drivhuseffekter fra (dansk) international transport, VedvarendeEnergi, Der er for flybrændstof regnet med en faktor mellem CO 2 udledninger og samlede udledninger på 3,8 for et 20- års perspektiv og 1,8 for et 100-års perspektiv. Energiforbrug fra Energistyrelsens energistatistik, grunddata Side 8/19

9 For skibe er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere transportmængde og transportafstande for gods; langsommere sejlads; mere energieffektive skibe; brint-og batteridrevne skibe; samt vind-assisterede skibe. Hvis man kunne erstatte fly til og fra Danmark med tog, ville energiforbruget kunne dækkes af 740 MW havmøller 5. Det meste af strømmen ville dog ikke blive brugt i Danmark, og der ville derfor ikke være behov for at opføre så mange ekstra møller i Danmark. Hvis man i fremtiden erstatter nuværende bunkring i Danmark af skibe og fly med el, og for skibe også brint og flydende biobrændsler, kan dette produceres fra vedvarende energi. Det kunne sikre at Danmark kunne blive drivhusgasneutral incl. bunkring, i det omfang det kan produceres drivhusgasneutralt. Med nye, effektive fly og skibe vil man kunne spare halvdelen af energiforbruget, incl. ovennævnte forslag om at sejle langsommere og bruge vindkraft som supplement. Hvis man samtidig skifter til el, vil effektiviteten yderligere kunne øges en faktor 4, og ved at gøre begge dele vil man kunne reducere energiforbruget med en faktor 8. For brintdrift af skibe vil forbedringen dog "kun" være en faktor 4. Hvis man forestiller sig at fly erstattes af effektive, elektriske fly vil nuværende olieforbrug på 35 PJ (2013) kunne erstattes af 5,3 PJ strøm til at lade batterier med 20% tab i batterierne. Hvis halvdelen af olien solgt i Danmark til skibe erstattes af el til batterier og halvdelen af brint, skal der bruges 1.6 PJ el og 2.7 PJ brint. Hvis brinten laves af el med 30% tab, skal der ialt bruges 5,5 PJ elektrisk strøm. Samlet elforbrug til fremtidige skibe og fly med samme transportarbejde som i dag vil så være 10,8 PJ. Det vil kunne produceres med 733 MW havmøller 6. Det skal dog bemærkes, at dette ikke vil dække hele det danske transportbehov til varer og personer udenfor Danmark, da en del brændstof købes i udlandet. Hvis man også ønsker at bruge biodiesel til skibe, vil man kunne bruge den del af det bæredygtige potentiale til dansk produktion, der ikke bruges indenlands 7. Dette resterende potentiale er med VedvarendeEnergis scenarier vurderet til omkring 15 PJ i 2030, og det vil stige herefter, hvis indsatsen for energibesparelser fortsætter. Ud af 15 PJ vil kunne produceres omkring 10 PJ flydende biobrændsel, som vil kunne dække ca halvdelen af det olieforbrug, der i dag sælges i Danmark til skibe til udlandet; men kun en mindre del af danske skibes samlede energiforbrug. Der er iøvrigt nogen usikkerhed ved vurderingen af det bæredygtige potentiale af dansk biomasseproduktion. 5 Hvis de 37,7 mia. pkm, der blev fløjet ind og ud af Danmark i 2013 skulle erstattes af elektriske tog med et elforbrug på 0,08 kwh/pkm, som vi forventer for kommende danske elektriske tog, ville elforbruget være 3,0 TWh som med havmøller med 4083 fuldlasttimer pr. år vil kunne produceres af 740 MW møller PJ = 3.7 TWh vil kunne produceres på 914 MW havmøller med 4083 fuldlasttimer 7 Behovet for flydende biobrændsler er vurderes til 135 PJ i et 100% vedvarende energiscenarier med kraftige energibesparelser i Potentialet for danks, bæredygtig produktion er biomassse er vurderet til 150 PJ, dog med nogen usikkerhed. Side 9/19

10 4 Drivhusgasudledninger fra Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport. Man kan opgøre de samlede udledninger som danskere og danske firmaer foretager med deres aktiviteter, incl. forbrug af importerede varer (både import til eksportproduktion og til dansk forbrug). For udledninger udenfor Danmark er de lande, hvor udledninger foregår, også ansvarlige, idet de regulerer udledningerne og har tilladt dem. Og for den del af udledningerne, som skyldes dansk produktion til eksport, er de udlændinge, der køber danske produkter, også ansvarlige. Disse udledninger består af udledningerne vist i figur 5 ovenfor samt: udledninger i udlandet fra produktion af varer, der importeres til Danmark, udledninger fra brændsel som ikke købes i Danmark, og som bruges i danske skibe og fly, og udledninger fra transport af danskere med brændsel, der ikke købes i Danmark. International transport skal ved denne metode opgøres som international transport fra danske skibe og fly, plus transport af danskere og danske importvarer med andre landes skibe og fly. Da udledninger med danske fly er væsentligt mindre end udledninger fra fly bunkret i Danmark, som igen er mindre end danskeres flyrejser, vurderer vi, at udledninger fra danskeres flyrejser i tilstrækkeligt omfang omfatter danske flys udledninger, til at vi blot kan medregne danskeres flyrejser. De er vurderet til 13 mill. tons CO 2e i 2013 med en 20-års horisont 8. Med en 100 års horisont er udledningerne 6 mill. tons CO 2e. For skibe er de dominerende udledninger danske skibes udledninger, ialt 37 mill ton CO 2 i , Disse udledninger er steget en del de senere år, i 2003 var udledningerne 24 mill. tons, dog opgjort på en anden måde 10. Dertil kommer danske firmaers indkøb af skibstransport. Der er ingen nyere opgørelser for dette; men i 2003 gav det udledninger på 17 mill. tons CO En del af dette er transport af varer til og fra Danmark; men hovedparten er danske rederiers køb af transportkapacitet, som er anvendt til transport af udenlandske varer. 8 Se vurdering i noten "Drivhuseffekter fra (dansk) international transport", Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Marts Se vurdering i noten "Drivhuseffekter fra (dansk) international transport", Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Marts SAmlede danske udledninger fra skibe var i ,7 mill tons CO ifølge Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Martc 2014, aflæst fra figur Heraf var danske udledninger 0.6 mill CO 2. tons ifølge Energistyrelsens energistatistik, tabeller 11 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Martc 2014, aflæst fra figur 6.8 Side 10/19

11 For at få en sammenhængende vurdering af skibstransportens udledninger, kan vi bruge tal for 2003: = 41 mill. tons CO 2, idet vi ikke ved om indkøb af skibskapacitet er fortsat, eller de er erstattet af brug af danske skibe. Danmarks Statistik har arbejdet med en opgørelse af udledninger fra produktion af varer, der importeres til Danmark. Den opgørelse har dog det fundamentale problem, at udledninger fra import regnes til at have samme specifikke udledninger som dansk produktion. Da en del varer importeres fra f.eks. Kina, hvor udledningerne generelt er større pr. produceret enhed end i Danmark, giver det generelt for små udledninger ved import. Derfor bruges i det følgende en analyse med data fra 2003, som deler verden op i dele med forskellige udledninger ved produktion 12.I denne opgørelse er udledningerne ved dansk import opgjort på to måder: direkte udledninger 87,2 mill. tons CO 2e, excl. ovenstående transport direkte udledninger + indirekte effekter af landændringer: 111 mill. tons CO 2e, excl. ovenstående transport Som det ses betyder vurderingen af de indirekte udledninger rigtig meget for resultatet. Mens der ingen tvivl er om, at der nogle steder er alvorligt indirekte effekter, som giver markant øgede udledninger, er den anvendte metode til at vurdere dem tvivlsom. Den baserer sig på en model med et globalt marked for land, så f.eks. brug af land i Østeuropa opfattes som direkte i konkurrence med opdyrkning af land i troperne med rydning af regnskov. Det giver et forsimplet billede, hvor f.eks. brug af land i Østeuropa får tildelt en høj drivhusgaseffekt. Desværre giver analysen ikke mulighed for at opdele den samlede effekt på regioner. Effekterne af dansk import excl. transport er vist i figur 6 i et 100-års perspektiv (analysen giver ikke basis for at vurdere udledningerne i et 20-års perspektiv). 12 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014 Side 11/19

12 mill. tons CO2e Drivhusgsudledninger v import excl. transport Uden ILUC Med ILUC Andet, incl.skov-og landbrugsprodukter Jern, kemikalier, plast Gødning Olie og gasproduktion El og varme Figur 6. Drivhusgasudledninger fra produktionen i udlandet af dansk import i 2003 baseret på et 100-års perspektiv, excl. transport, hhv. uden og med indirekte effekter af at bruge land (ILUCeffekter), udledningsfaktor for methan fra Som det ses af figur 6 skyldes det største enkeltbidrag til udledninger fra produktion af dansk import el og varme til produktionen. Dernæst følger udledninger ved produktion af olie og gas, bl.a. til at forsyne danske skibe med olie. Desuden markerer produktion af kunstgødning sig med høje udledninger. Det er specielt produktion af kvælstofgødning, der både giver CO 2 i de lande, hvor den produceres med naturgas, og udledninger af lattergas, der er et biprodukt i produktionen. Begge dele er reduceret siden 2003; men udledningerne fra kunstgødningsproduktion er stadig markante. Det er med de foreliggende data desværre ikke muligt at opdele kategorien "andet" yderligere; men i en opgørelse incl. ILUC-effekter udgør land-og skovbrugsproduktion 20 mill. tons CO 2e. Af land-og skovbrugsproduktionen giver produktion af foder, bl.a. soja, høje udledninger, ikke mindst pga. den afskovning, som det giver anledning til. Skal man vurdere de samlede udledninger, som Danmark og danskere incl. danske firmaer direkte giver anledning til, kan man kombinere danske udledninger fra figur 4 med transportudledninger som angivet ovenfor og udledninger ved produktion af varer, der importeres til Danmark i figur 6. Dette er illustreret i figur 7. Side 12/19

13 mill. tons CO2e 200 Drivhusgasudledninger fra danske aktiviteter Import ILUC Import andet Import, gødning, jern, plast m.m. Import, fossil energi Int. transport Andet, DK Land-og skovbrug, DK Biomasse, DK Fossil energiforbrug, DK Figur 7 Illustration af samlede drivhusgasudledninger fra danske aktiviteter, baseret på figur 4 og 6 samt udledninger fra international transport, baseret på et 100-års perspektiv og med udledningsfaktor for metan fra Udledningerne angivet i figur 7 kombinerer danske udledninger fra 2012 med udledninger fra dansk forbrug i Det giver selvfølgelig en væsentlig usikkerhed. Hvis man bruger danske drivhusgasudledninger for 2003 fås en større sum, 209 mill. tons CO 2e 13. Da værdien af dansk import er steget siden 2003, er det sandsynligt, at også drivhusgasudledningerne ved importen er gået op. Schmidt J H og Muños I (kilde 12) vurderer på den baggrund, at de samlede danske udledninger har været nogenlunde uændrede siden Som det ses af figur 7, stammer en meget stor del af udledningerne fra produktion og brug af fossil energi, incl. international transport, samt gødningsproduktion, anden industriproduktion m.m.. Udledninger fra fossil energi udgør mellem 58% og 78% af de samlede udledninger. Næststørste udledning i figur 7 skyldes ILUC-effekter, der dog har ovennævnte metodiske problemer. Iøvrigt ville samlede udledninger være højere med et 20-års perspektiv end med det anvendte 100-års perspektiv, specielt pga vanddamp fra fly og methanudledninger. Hvis man ønsker at reducere de samlede udledninger, som danskere og danske firmaer foretager med deres aktiviteter, er der første og fremmest behov for at omstille det fossile energiforbrug til vedvarende energi incl. ovenfor beskrevne forslag til at omstille international fly-og skibstransport til vedvarende energi. For at reducere de resterende udledninger fra import 13 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014 Side 13/19

14 kan man omstille landbruget til økologisk landbrug, stoppe importen af foder incl.soyabønner (og omlægge dansk landbrug tilsvarende), og øge genbrug så jern, plast og kemikalier kan laves af genbrugsmaterialer, hvilket generelt kan gøres med vedvarende energi. Stop for import af foder kombineret med VedvarendeEnergis forslag til dansk produktion af biomasse, vil reducere ILUC-udledninger væsentligt. Men med den måde ILUC er defineret på, kan ILUC-udledninger ikke helt elimineres. Det skyldes dog mindst lige så meget metoden, som den virkelighed den skulle afspejle. Da en stor del af udledninger ved import ikke er specificerede, er det ikke muligt med baggrund i data til figur 6 at beskrive, hvordan den samlede danske import kan gøres drivhusgasneutral. Man kan forestille sig at mindre import, også af andet end foder og biomasse, vil reducere udledningerne; men præcis hvilken effekt, reduktion af de enkelte typer import har, er ikke klart. Grundlæggende er der behov for en omlægning til vedvarende energi og bæredygtig produktion i alle de lande, Danmark importerer fra. Side 14/19

15 5 Drivhusgasudledninger fra dansk forbrug Hvis man fra udledninger angivet i figur 7 trækker den andel, der skyldes dansk eksport, er der de udslip tilbage, som skyldes dansk forbrug. Det kan man også kaldes danskernes drivhusgas-fodaftryk (ofte kaldet Danmarks CO 2 -fodaftryk). I ovennævnte opgørelse med 2003-data er dansk eksport ansvarlig for 128 mill. tons CO 2e (varer og transport, men ikke immaterielle services som rådgivning), og det danske forbrug er 81 mill tons CO 2e, ialt 206 mill. tons CO 2e. Det giver den interessante konklusion, at Danmark er et drivhusgaseksport-land. Den største enkelteksport er skibstransport, hvorefter kommer energiforbrug, både dansk energiforbrug og forbrug i de lande vi importerer varer fra, idet de importerede varer indgår i produktion til eksport. En anden drivhusgastung eksport er landbrugsvarer, som både giver udledninger i Danmark og udledninger ved produktion af foder og kunstgødning. Udledninger fra det danske forbrug i 2003 er med denne opgørelse opdelt med 56% udledninger i Danmark, 12% fra ILUC effekter i import og 32% fra direkte effekter af importerede varer og transport incl. ferie- og fritidsflyvning. Som for samlede udledninger, er de danske, indenlandske udledninger gået ned siden 2003; men det er muligt, at udledninger ved importerede varer er steget til dansk forbrug. Udledninger for dansk produktion, forbrug import og eksport er samlet illustreret i figur 8 for Figur 8 National drivhusgasbalance for 2003, baseret på ovenstående, fra Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014, illustration 7.2 Side 15/19

16 Hvis man skal reducere de danske drivhusgasudledninger fra forbrug skal man anvende samme forslag, som for samlede udledninger beskrevet ovenfor. Side 16/19

17 6 Andre danske drivhusgasudledninger Udover de ovenfor beskrevne drivhusgasudledninger påvirker danske aktiviteter også udledninger på en række andre områder: Dansk salg af olie og gas leder til udledninger i andre lande. I 2013 var Danmarks nettoeksport af olie og naturgas hhv. 48 PJ og 32 PJ, som ved afbrænding vil give hhv. 3,6 og 1,8 mill. tons CO 15 2, ialt 5,4 mill. tons CO 2. Hvis olien anvendes i fly, er de resulterende drivhusgasudledninger væsentligt større. Danske selskabers salg af olie og gas i udlandet er med til at øge udlandets udledninger, f.eks. Mærsks olieudvinding i Den Mexicanske Golf. Dansk produktion af energiforbrugende apparater leder til energiforbrug i andre lande. Man kan dog argumentere for at disse apparater kan nedsætte forbrug og dermed udledninger, hvis de er mere effektive end ikke-danske alternativer. Dansk rådgivning om bygning af kraftværker og udvinding af fossil energi øger udlandets udledninger Dansk produktion af vedvarende energianlæg, f.eks. vindmøller, er med til at reducere udledninger i andre lande Dansk rådgivning om konstruktion af energiforbrugende anlæg, f.eks. veje, og af faciliteter, der indirekte skaber meget energiforbrug, f.eks. storcentre udenfor bycentre, øger udlandets udledninger Danske lån til fossile energianlæg, f.eks. kraftværker, og til f.eks. motorveje øger udledninger i udlandet mens danske lån til vedvarende energi kan reducere udledninger. Dansk støtte, f.eks. udviklingsbistand, kan øge eller reducerede udledninger i udlandet, afhængig af, hvad den bruges til. Udover den direkte effekt af salg af fossil energi er det svært at vurdere størrelsen af ovennævnte aktiviteter, og de kan også variere meget fra år til år. F.eks. kan danske rådgivere er år have mange projekter med storcentre, der øger transportenergiforbruget, mens de næste år har mange opgaver med at designe grønnere byer. De ændrede udledninger er også en effekt af mange beslutningstagere, hvoraf kun et mindre antal er danske. Omvendt skal man ikke undervurdere, at dansk bistand og lån fra f.eks. Verdensbanken, som Danmark er medejer af, eller danske virksomheders aktiviteter, er med til at bestemme andre landes drivhusgasudledninger i mange år frem i tiden. Og aktuelt diskuteres om danske pensionskasser fortsat skal investere i fossile energiselskaber, og på den måde være med til at fastholde eller øge brugen af fossil energi og dermed drivhusgasudledningerne. 7. Oversigt over danske drivhusgasudledninger Som det fremgår af det foregående, er der mange måder at opgøre de danske drivhusgasudledninger på. Fælles for dem er, at det er udledninger, som vi i Danmark på den ene eller an- 15 Netteoeksport beregnet som eksport minus import fra Energistyrelsens energistatisitik 2013, tabeller. Som specifikke CO 2 -udledninger er anvendt 75 ton/tj for olie og 56,9 ton/tj for gas. Nettoeksport omfatter ikke salg til international skibs-og flytrafik, som opgøres seperat. Side 17/19

18 den måde har et medansvar for, og som vi derfor kan være med til at øge eller reducere med vore handlinger. I figur 9 er de forskellige opgørelsesmetoder sammenlignet i et 100-års perspektiv. mill. tons CO2e Samlede danske drivhusgasudledninger 100 års perspektiv, 5 opgørelser Udlands brug af DK olie-gas Importvarer ILUC Importvarer excl. ILUC International transport Biomasse i DK Andet i DK Land-og skovbrug i DK Fossilt energiforbrug i DK Figur 9 Samlede danske udledninger opgjort efter 5 forskellige metoder, som beskrevet i denne note. Bemærk usikkerhederne ved opgørelserne, som beskrevet i det foregående. "Samlet dansk ansvar" medtager kun direkte fossilt energiforbrug i udlandet, da øvrigt ansvar ikke er kvantificeret. Som det ses, er de samlede udledninger meget afhængige af opgørelsesmetoden. Det er dog væsentligt at bemærke at mellem 58% og 80% skyldes udvinding og brug af fossil energi. Med et 20-års perspektiv ville specielt international (fly)transports udledninger være højere. Side 18/19

19 8. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen som projektleder, og med støtte fra VELUX- Fonden. Projektet løber juli 2013 til marts Læs mere på Side 19/19

Drivhuseffekter fra (dansk) international

Drivhuseffekter fra (dansk) international Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Drivhuseffekter fra (dansk) international transport Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,16/3 2015 Indhold 1. Indledning og opsummering... 1 2. Drivhugasser

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere