Samlede danske drivhusgasudledninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlede danske drivhusgasudledninger"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Samlede danske drivhusgasudledninger Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 20/ Indhold 1. Indledning og opsummering Indenlandske drivhusgasudledninger som opgjort til FN's Klimakonvention + biomasse Indenlandske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark Drivhusgasudledninger fra Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport Drivhusgasudledninger fra dansk forbrug Andre danske drivhusgasudledninger Oversigt over danske drivhusgasudledninger Om dette notat Indledning og opsummering I VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling til vedvarende energi er fokus på hvordan dansk, indenlandsk forbrug af fossil energi kan erstattes med vedvarende energi uden drivhusgasudledninger under driften. Det sikrer dog ikke en fuldstændig omstilling af Danmark til et drivhusgasneutralt land. Derfor har VedvarendeEnergi fået vurderet drivhusgasudledninger fra landbrug, fra andre indenlandske aktiviteter og fra international transport, som Danmark og danskere incl. danske virksomheder er ansvarlige for. Udover ovennævnte drivhusgasudledninger er danske aktiviteter incl. dansk forbrug medvirkende til udledninger ved produktion af varer i andre lande, samt udenlandske udledninger, der skyldes salg af danske energiforbrugende varer og tjenesteydelse med betydning for udenlandsk energiforbrug og andre udenlandske aktiviteter med drivhusgaseffekt. Tilsvarende er dansk eksport et resultat af andre landes forbrug, hvilket giver udledninger i Danmark, som ikke skyldes dansk forbrug. Side 1/19

2 I denne note er opgjort de samlede drivhusgasudledninger fra Danmark og danske aktiviteter; med de begrænsninger og usikkerheder, der vil være i en sådan opgørelse. Valget af opgørelsesmetode har stor betydning for resultatet. Der i denne note beskrevet de fem væsentligste opgørelsesmetoder: Udledninger i Danmark som opgjort til FNs Klimakonvention, samt effekten af udledninger fra afbrænding af biomasse Udledninger i Danmark tillagt udledninger fra fossile brændsler solgt i Danmark til international transport. Hvis denne metode anvendes for alle lande, vil summen udgøre de samlede, menneskeskabte drivhusgasudledninger. Udledninger i Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport. Dette er det samlede forbrug i Danmark incl. produktion af eksport. Som 3, men fraregnet udledninger, som skyldes dansk eksport. Det giver de udledninger, der skyldes det danske egetforbrug. Som 3, men tillagt udledninger som skyldes forbrug som resultat af danske varer, der giver energiforbrug eller andet forbrug, samt tjenesteydelser, som rådgivning, der resulterer i energiforbrug og andet forbrug i udlandet. Dette er de samlede udledninger, som Danmark og danskere incl. danske firmaer har indflydelse på. Det er samtidig det sværeste at opgøre.derfor er disse samlede udledninger kun beskrevet kvalitativt i dette notat Se en sammenligning af resultater for de 5 opgørelsesmetoder i figur 9 sidst i notatet. Udover ovenstående opdeling i opgørelsesmetoder, kan udledningerne afgrænses på forskellig måde: Udledninger af andre drivhusgasser end CO 2 kan angives som ækvivalente med CO 2 over en kortere eller længere tidsperiode. Ofte anvendes et 100 års perspektiv; men i denne note vil også blive anvendt et 20 års perspektiv. Der kan medtages udledninger fra CO 2 -udledninger fra afbrænding af biomasse og disse kan reduceres med den CO 2 der opsamles ved planternes vækst i en bestemt tidsperiode, f.eks. 1, 20 eller 100 år Der kan medtages udledninger fra indirekte effekter af jordanvendelse (Indirect Land-Use Change, ILUC), f.eks. flytninger af madproduktion og ny opdyrkning af land ved erstatning af madproduktion med dyrkning til energiformål på arealer, der hidtil er anvendt til madproduktion. Disse effekter kan opgøres på forskellig vis, f.eks. med forskellige antagelser om rækkevidden af effekterne (lokal, national, regional, global), hvilket har stor betydning for deres forventede effekt. I denne note er Danmarks udledninger beskrevet for ovennævnte 4 metoder, og der er en diskussion af udledninger efter den 5. metode. Udledninger er opgjort med 20 og 100 årige perspektiver, såvidt det har været muligt. For indenlandske udledninger er betydning af CO 2 fra biomasse medtaget som en alternativ vurdering. ILUC effekter er diskuteret ved import af danske varer, opgørelsesmetode 3. Side 2/19

3 2. Indenlandske drivhusgasudledninger som opgjort til FN's Klimakonvention + biomasse Danske drivhusgasudledninger opgøres hvert år til FN's klimakonvention. Det gav i udlednínger på 51,7 millioner tons CO 2 -ækvivalenter(co 2e ) 1, et fald på 30% siden Dette er opgjort med en 100 års horisont. Hvis man i stedet regner med 20 års horisont var det danske drivhusgasudslip 61,3 mill. tons CO 2e, og reduktionen siden 1990 var 27% 2. I begge tilfælde er medregnet effekter af skovbrug og landandvendelse for både 1990 og Ved afbrænding af biomasse er der yderligere udledninger af CO 2, som ikke medregnes i Danmarks drivhusgasbudget til FNs Klimakonvention. Disse udledninger har været stigende fra 4,7 mill. tons i 1990 til 15,2 mill. tons i , målt som årlige udledninger, ikke i 20-års eller 100 års tidsperspektiv. Biomassen er produceret af planter, som, hvis de ikke brændes af, vil blive omsat til CO 2 ved forrådnelse, kompostering eller andet. Derfor regnes disse udledninger normalt ikke med til drivhusgasudledninger. Biomasse bliver dog hurtigere omsat ved brug til energi end ved f.eks. kompostering, og brug af biomasse til energi har derfor et positivt nettobidrag til drivhusgasudledninger over en 20-årig eller 100-årig tidshorisont. Desuden kan biomasse komme fra rydning af f.eks. regnskov, hvor der ikke vokser nye planter op som erstatning for den brugte biomasse. I sådanne tilfælde er udledningerne lige så permanente som ved brug af fossilt brændsel. Der kan også argumenteres for at brug af træ fra import eller fra danske skove øger efterspørgslen efter træ, som i et vist omfang også skaber efterspørgsel efter træ fra permanent rydning af skov. For halm er den mindre tilbageførsel af kulstof, der komposteres på marken, omfattet af opgørelsen af udledninger ved landanvendelse og medtages derfor ikke. Det samme er tilfældet for den opsamling af kulstof i jord, der sker ved omstilling til permanente energiafgrøder. For organisk affald, der består af en blanding af mange ting, vil deres nedbrydning uden forbrænding ske over forskellige tidsrum for de forskellige dele, fra hurtig nedbrydning af madaffald til langsom erstatning af træ. På disse baggrunde har vi følgende antagelser for andelen af den udledte CO 2 fra afbrænding af biomasse, som giver drivhusgaseffekt i et 20-års og et 100-års perspektiv: Bio-affald Halm Dansk træ Biogas Import Vægt, 20 år 20% 0% 25% 0% 75% Vægt, % 0% 5% 0% 55% år Tabel 1. Estimater for andel af CO 2 fra biomasse, der giver drivhuseffekt, relativ til CO 2 fra fossil energi over hhv. 20 og 100 år. 1 Energistyrelsenn Energistatisitk 2013, figurer, ark: Emissioner. Udledningerne var i , 9 mill. tons CO 2e med tidligere værdier for drivhuseffekt af metan og lattergas. Med nye værdier for disse (IPCC 2013) var udledningerne 83,8 mill. tons incl bidrag fra skove og landanvendelse, som både kan være positive og negative. 2 Der regnes her med at metans drivhusgaseffekt er 34 gange CO 2 's over 100 år og 86 gange over 20 år. For lattergas regnes med en effekt på 298 gange CO2 over 100 år og 268 over 20 år. 3 Ifølge Danmarks Statistik, Miljøøkonomisk Regnskab Side 3/19

4 Med estimaterne i tabel 1 er betydningen af drivhuseffekten af den danske brug af biomasse i 2012 på 5,2 mill tons CO 2 i et 20-årigt perspektiv og 2,8 mill. tons i et 100-årigt perspektiv. Dermed er samlede danske, indenlandske drivhusgasudledninger 54,4 mill. tons CO 2e i et 20- årigt perspektiv og 66,4 mill. tons CO 2e over et 100-årigt perspektiv. mill. tons CO2e , over 20 år Danske indenlandske drivhusgasudledninger 2012 over 20 år 1990 over 100 år 2012 over 100 år Andet Land-og skovbrug Biomasse Fossil energi Figur 1 Danske drivhusgasudledninger incl. effekten af brug af biomasse samt skov og landanvendelse 2.1 Udvikling og reduktionsmuligheder Som det ses af figur 1 er danske indenlandske drivhusgasudledninger reduceret en del over de seneste 20 år. Med vedtagne planer, f.eks. energiforlig 2012 med virkning frem til 2020, kan yderligere reduktion forventes. Hvis danske, vedtagne planer gennemføres; men der ikke sættes yderligere mål efter 2020, kan en udvikling som angivet på figur 2 forventes Danske drivhusgasser uden ny politik Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 2 Indenlandske drivhusgasudledninger, hvis der ikke vedtages nye tiltag. Enhed: mill tons CO 2e. Excl. udledninger fra biomasse. Vægtning i et 100 års perspektiv og med 2007-værdier af drivhusgaseffekter (dengang vurderedes metan 25 gange så kraftig som CO 2 mod nu 34 gange). Side 4/19

5 Hvis regeringens mål om 40% reduktion og udfasning af fossil energi til el og varme gennemføres, kan forventes en udvikling af udledninger som figur Danske drivhusgasser med klimaplan, ambitiøst regeringsscenarie Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 3 Indenlandske drivhusgasudledninger, med gennemførsel af regeringens mål og en ambitiøs klimapolitik. Enhed: mill tons CO 2e. Excl. udledninger fra biomasse. Vægtning af drivhusgasser er med 2007-værdier og et 100 års perspektiv. Hvis VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling gennemføres fås en udvikling som vist på figur 4. Det vil betyde en reduktion af indenlandske drivhusgasser med over 80% fra , i et 100-års perspektiv, svarende til 77% reduktion Side 5/19

6 Hurtig omstilling til 100% VE i 2030 Andet Affald, spildevand Landbrug Erhverv, husholdn. Transport Energiforsyning Figur 4 Indenlandske drivhusgasudledninger, med gennemførsel af VedvarendeEnergis forslag til 100% VE i 2030 og en ambitiøs klimapolitik. Enhed: mill tons CO 2e.excl. udledninger fra biomasse. Vægtning af drivhusgasser er med 2007-værdier og 100 års perspektiv. Som det ses af figur 4 vil en yderligere reduktion kræve at specielt landbrugets udledninger reduceres. Det er svært med det eksisterende landbrug; men det er muligt at udvikle et klimaneutralt landbrug, som kan producere store mængder fødevarer. Omlægningen kunne bestå af: meget mindre jordbearbejdning, som nedbryder muldlag og udleder CO 2. Udover græs, samt frugtbuske og træer, kunne der udvikles flerårige planter, der kan erstatte korn, svarende til flerårigt græs og stauder, som vil kunne høstes i en årrække. behandling af dyregødning så metanudledninger minimeres, bl.a. ved ikke at lagre gylle uden bioforgasning. reduktion af gødning (både kunst og naturgødning) for at reducere lattergasudledninger væsentlig reduktion af kvæghold, der giver metan kompensation for resterende udledninger fra bl.a. køer med dyrkning af biomasse, der ikke afbrændes (f.eks. træ, der anvendes i holdbare konstruktioner eller deponeres, revitalisering af tørvemoser) Vi vurderer, at det med denne omlægning, sammen med omstilling af dansk landbrugs energiforbrug til vedvarende energi, vil være muligt at gøre dansk landbrug drivhusgasneutralt. Et sådant drivhusgasneutralt landbrug vil uden tvivl kunne brødføde lige så mange mennesker som i dag; men med en langt mindre andel animalske produkter. Det vil så betyde, at forbrugerne af danske landbrugsprodukter, hvoraf de fleste bor i udlandet, grundet den store danske landbrugseksport, skal spise en væsentlig mere vegetarisk kost (uden at de dog behøver blive vegetarer). Side 6/19

7 Hvis jordbearbejdning reduceres, så der ikke er nettotab af kulstof fra landbrugsjord (kulstof, som tabes i et år ved pløjning, skal så optages i andre år med permanente afgrøder), kvæghold halveres, metan og lattergas minimeres fra landbrug bl.a. med minimeret gødning, andre udslip fra cement, spildevand m.m. halveres, så kunne danske nettoudledninger reduceres til omkring 3 mill. tons CO 2e /år. Dette kunne opsamles ved at plante 75,000 ha hurtigt voksende energiafgrøder (750 km 2 ) og deponere eller anvende den producerede biomasse, så den ikke bliver nedbrudt og afgiver CO 2 eller andre drivhusgasser. Side 7/19

8 3. Indenlandske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark Hvis man til de danske udledninger lægger udledninger fra skibe og fly, som tanker(bunkrer) i Danmark, fås et mål for samlede nationale udledninger, der kan adderes op til de samlede globale udledninger ved at addere alle landes udledninger opgjort på denne måde. For fly er det også et mål for flyvninger fra Danmark, da fly kun i begrænset omfang kan medbringe brændsel til mere end den aktuelle tur. Skibe, derimod, har mulighed for at medbringe brændsel til lange rejser og kan derfor mere frit vælge, hvor de vil bunkre brændsel. Udledninger fra fly og skibe i international trafik med brændstof købt i Danmark gav i 2012 udledninger på 11,3 mill. tons CO 2e ved 20-års perspektiv og 6,2 mill. tons CO 2e ved 100 års perspektiv 4. Hvis disse udledninger medregnes, vil det øge de samlede udledninger med hhv. 13% og 9% i forhold til de udledninger, der er opgjort i figur 1. Energindholdet i den solgte olie til disse skibe og fly er 57 PJ, heraf 62% til fly og 38% til skibe. Betydningen af disse ekstra udledninger er illustreret på figur 5. mill. tons CO2e Figur 5 Danske drivhusgasudledninger incl. udledninger fra fossil energi solgt i Danmark 3.1 Reduktionsmuligheder Danske drivhusgasudledninger incl. fly og skibe bunkret i DK 2012 over 20 år 2012 over 100 år Skibe bunkret i DK Fly bunkret i DK Andet Land-og skovbrug Biomasse Fossil energi i DK For fly er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere flyvningen, især den dominerende ferie-og fritidsflyvning; mere effektive fly; samt styrkelse af den teknologiske udvikling mod elektriske fly. Omstilling til vedvarende energi i form af biobrændsler kan kun bidrage meget begrænset til reduktionerne, da en meget stor del af flyvningens drivhusgasudslip ikke skyldes CO 2 -udledninger, men udledninger af vanddamp og andre drivhusgasser i stor højde i atmosfæren. 4 Fra notatet Drivhuseffekter fra (dansk) international transport, VedvarendeEnergi, Der er for flybrændstof regnet med en faktor mellem CO 2 udledninger og samlede udledninger på 3,8 for et 20- års perspektiv og 1,8 for et 100-års perspektiv. Energiforbrug fra Energistyrelsens energistatistik, grunddata Side 8/19

9 For skibe er de væsentligste reduktionsmuligheder at reducere transportmængde og transportafstande for gods; langsommere sejlads; mere energieffektive skibe; brint-og batteridrevne skibe; samt vind-assisterede skibe. Hvis man kunne erstatte fly til og fra Danmark med tog, ville energiforbruget kunne dækkes af 740 MW havmøller 5. Det meste af strømmen ville dog ikke blive brugt i Danmark, og der ville derfor ikke være behov for at opføre så mange ekstra møller i Danmark. Hvis man i fremtiden erstatter nuværende bunkring i Danmark af skibe og fly med el, og for skibe også brint og flydende biobrændsler, kan dette produceres fra vedvarende energi. Det kunne sikre at Danmark kunne blive drivhusgasneutral incl. bunkring, i det omfang det kan produceres drivhusgasneutralt. Med nye, effektive fly og skibe vil man kunne spare halvdelen af energiforbruget, incl. ovennævnte forslag om at sejle langsommere og bruge vindkraft som supplement. Hvis man samtidig skifter til el, vil effektiviteten yderligere kunne øges en faktor 4, og ved at gøre begge dele vil man kunne reducere energiforbruget med en faktor 8. For brintdrift af skibe vil forbedringen dog "kun" være en faktor 4. Hvis man forestiller sig at fly erstattes af effektive, elektriske fly vil nuværende olieforbrug på 35 PJ (2013) kunne erstattes af 5,3 PJ strøm til at lade batterier med 20% tab i batterierne. Hvis halvdelen af olien solgt i Danmark til skibe erstattes af el til batterier og halvdelen af brint, skal der bruges 1.6 PJ el og 2.7 PJ brint. Hvis brinten laves af el med 30% tab, skal der ialt bruges 5,5 PJ elektrisk strøm. Samlet elforbrug til fremtidige skibe og fly med samme transportarbejde som i dag vil så være 10,8 PJ. Det vil kunne produceres med 733 MW havmøller 6. Det skal dog bemærkes, at dette ikke vil dække hele det danske transportbehov til varer og personer udenfor Danmark, da en del brændstof købes i udlandet. Hvis man også ønsker at bruge biodiesel til skibe, vil man kunne bruge den del af det bæredygtige potentiale til dansk produktion, der ikke bruges indenlands 7. Dette resterende potentiale er med VedvarendeEnergis scenarier vurderet til omkring 15 PJ i 2030, og det vil stige herefter, hvis indsatsen for energibesparelser fortsætter. Ud af 15 PJ vil kunne produceres omkring 10 PJ flydende biobrændsel, som vil kunne dække ca halvdelen af det olieforbrug, der i dag sælges i Danmark til skibe til udlandet; men kun en mindre del af danske skibes samlede energiforbrug. Der er iøvrigt nogen usikkerhed ved vurderingen af det bæredygtige potentiale af dansk biomasseproduktion. 5 Hvis de 37,7 mia. pkm, der blev fløjet ind og ud af Danmark i 2013 skulle erstattes af elektriske tog med et elforbrug på 0,08 kwh/pkm, som vi forventer for kommende danske elektriske tog, ville elforbruget være 3,0 TWh som med havmøller med 4083 fuldlasttimer pr. år vil kunne produceres af 740 MW møller PJ = 3.7 TWh vil kunne produceres på 914 MW havmøller med 4083 fuldlasttimer 7 Behovet for flydende biobrændsler er vurderes til 135 PJ i et 100% vedvarende energiscenarier med kraftige energibesparelser i Potentialet for danks, bæredygtig produktion er biomassse er vurderet til 150 PJ, dog med nogen usikkerhed. Side 9/19

10 4 Drivhusgasudledninger fra Danmark, fra produktion og international transport af varer til Danmark og fra danskeres aktiviteter i udlandet, incl. international transport. Man kan opgøre de samlede udledninger som danskere og danske firmaer foretager med deres aktiviteter, incl. forbrug af importerede varer (både import til eksportproduktion og til dansk forbrug). For udledninger udenfor Danmark er de lande, hvor udledninger foregår, også ansvarlige, idet de regulerer udledningerne og har tilladt dem. Og for den del af udledningerne, som skyldes dansk produktion til eksport, er de udlændinge, der køber danske produkter, også ansvarlige. Disse udledninger består af udledningerne vist i figur 5 ovenfor samt: udledninger i udlandet fra produktion af varer, der importeres til Danmark, udledninger fra brændsel som ikke købes i Danmark, og som bruges i danske skibe og fly, og udledninger fra transport af danskere med brændsel, der ikke købes i Danmark. International transport skal ved denne metode opgøres som international transport fra danske skibe og fly, plus transport af danskere og danske importvarer med andre landes skibe og fly. Da udledninger med danske fly er væsentligt mindre end udledninger fra fly bunkret i Danmark, som igen er mindre end danskeres flyrejser, vurderer vi, at udledninger fra danskeres flyrejser i tilstrækkeligt omfang omfatter danske flys udledninger, til at vi blot kan medregne danskeres flyrejser. De er vurderet til 13 mill. tons CO 2e i 2013 med en 20-års horisont 8. Med en 100 års horisont er udledningerne 6 mill. tons CO 2e. For skibe er de dominerende udledninger danske skibes udledninger, ialt 37 mill ton CO 2 i , Disse udledninger er steget en del de senere år, i 2003 var udledningerne 24 mill. tons, dog opgjort på en anden måde 10. Dertil kommer danske firmaers indkøb af skibstransport. Der er ingen nyere opgørelser for dette; men i 2003 gav det udledninger på 17 mill. tons CO En del af dette er transport af varer til og fra Danmark; men hovedparten er danske rederiers køb af transportkapacitet, som er anvendt til transport af udenlandske varer. 8 Se vurdering i noten "Drivhuseffekter fra (dansk) international transport", Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Marts Se vurdering i noten "Drivhuseffekter fra (dansk) international transport", Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Marts SAmlede danske udledninger fra skibe var i ,7 mill tons CO ifølge Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Martc 2014, aflæst fra figur Heraf var danske udledninger 0.6 mill CO 2. tons ifølge Energistyrelsens energistatistik, tabeller 11 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Martc 2014, aflæst fra figur 6.8 Side 10/19

11 For at få en sammenhængende vurdering af skibstransportens udledninger, kan vi bruge tal for 2003: = 41 mill. tons CO 2, idet vi ikke ved om indkøb af skibskapacitet er fortsat, eller de er erstattet af brug af danske skibe. Danmarks Statistik har arbejdet med en opgørelse af udledninger fra produktion af varer, der importeres til Danmark. Den opgørelse har dog det fundamentale problem, at udledninger fra import regnes til at have samme specifikke udledninger som dansk produktion. Da en del varer importeres fra f.eks. Kina, hvor udledningerne generelt er større pr. produceret enhed end i Danmark, giver det generelt for små udledninger ved import. Derfor bruges i det følgende en analyse med data fra 2003, som deler verden op i dele med forskellige udledninger ved produktion 12.I denne opgørelse er udledningerne ved dansk import opgjort på to måder: direkte udledninger 87,2 mill. tons CO 2e, excl. ovenstående transport direkte udledninger + indirekte effekter af landændringer: 111 mill. tons CO 2e, excl. ovenstående transport Som det ses betyder vurderingen af de indirekte udledninger rigtig meget for resultatet. Mens der ingen tvivl er om, at der nogle steder er alvorligt indirekte effekter, som giver markant øgede udledninger, er den anvendte metode til at vurdere dem tvivlsom. Den baserer sig på en model med et globalt marked for land, så f.eks. brug af land i Østeuropa opfattes som direkte i konkurrence med opdyrkning af land i troperne med rydning af regnskov. Det giver et forsimplet billede, hvor f.eks. brug af land i Østeuropa får tildelt en høj drivhusgaseffekt. Desværre giver analysen ikke mulighed for at opdele den samlede effekt på regioner. Effekterne af dansk import excl. transport er vist i figur 6 i et 100-års perspektiv (analysen giver ikke basis for at vurdere udledningerne i et 20-års perspektiv). 12 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014 Side 11/19

12 mill. tons CO2e Drivhusgsudledninger v import excl. transport Uden ILUC Med ILUC Andet, incl.skov-og landbrugsprodukter Jern, kemikalier, plast Gødning Olie og gasproduktion El og varme Figur 6. Drivhusgasudledninger fra produktionen i udlandet af dansk import i 2003 baseret på et 100-års perspektiv, excl. transport, hhv. uden og med indirekte effekter af at bruge land (ILUCeffekter), udledningsfaktor for methan fra Som det ses af figur 6 skyldes det største enkeltbidrag til udledninger fra produktion af dansk import el og varme til produktionen. Dernæst følger udledninger ved produktion af olie og gas, bl.a. til at forsyne danske skibe med olie. Desuden markerer produktion af kunstgødning sig med høje udledninger. Det er specielt produktion af kvælstofgødning, der både giver CO 2 i de lande, hvor den produceres med naturgas, og udledninger af lattergas, der er et biprodukt i produktionen. Begge dele er reduceret siden 2003; men udledningerne fra kunstgødningsproduktion er stadig markante. Det er med de foreliggende data desværre ikke muligt at opdele kategorien "andet" yderligere; men i en opgørelse incl. ILUC-effekter udgør land-og skovbrugsproduktion 20 mill. tons CO 2e. Af land-og skovbrugsproduktionen giver produktion af foder, bl.a. soja, høje udledninger, ikke mindst pga. den afskovning, som det giver anledning til. Skal man vurdere de samlede udledninger, som Danmark og danskere incl. danske firmaer direkte giver anledning til, kan man kombinere danske udledninger fra figur 4 med transportudledninger som angivet ovenfor og udledninger ved produktion af varer, der importeres til Danmark i figur 6. Dette er illustreret i figur 7. Side 12/19

13 mill. tons CO2e 200 Drivhusgasudledninger fra danske aktiviteter Import ILUC Import andet Import, gødning, jern, plast m.m. Import, fossil energi Int. transport Andet, DK Land-og skovbrug, DK Biomasse, DK Fossil energiforbrug, DK Figur 7 Illustration af samlede drivhusgasudledninger fra danske aktiviteter, baseret på figur 4 og 6 samt udledninger fra international transport, baseret på et 100-års perspektiv og med udledningsfaktor for metan fra Udledningerne angivet i figur 7 kombinerer danske udledninger fra 2012 med udledninger fra dansk forbrug i Det giver selvfølgelig en væsentlig usikkerhed. Hvis man bruger danske drivhusgasudledninger for 2003 fås en større sum, 209 mill. tons CO 2e 13. Da værdien af dansk import er steget siden 2003, er det sandsynligt, at også drivhusgasudledningerne ved importen er gået op. Schmidt J H og Muños I (kilde 12) vurderer på den baggrund, at de samlede danske udledninger har været nogenlunde uændrede siden Som det ses af figur 7, stammer en meget stor del af udledningerne fra produktion og brug af fossil energi, incl. international transport, samt gødningsproduktion, anden industriproduktion m.m.. Udledninger fra fossil energi udgør mellem 58% og 78% af de samlede udledninger. Næststørste udledning i figur 7 skyldes ILUC-effekter, der dog har ovennævnte metodiske problemer. Iøvrigt ville samlede udledninger være højere med et 20-års perspektiv end med det anvendte 100-års perspektiv, specielt pga vanddamp fra fly og methanudledninger. Hvis man ønsker at reducere de samlede udledninger, som danskere og danske firmaer foretager med deres aktiviteter, er der første og fremmest behov for at omstille det fossile energiforbrug til vedvarende energi incl. ovenfor beskrevne forslag til at omstille international fly-og skibstransport til vedvarende energi. For at reducere de resterende udledninger fra import 13 Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014 Side 13/19

14 kan man omstille landbruget til økologisk landbrug, stoppe importen af foder incl.soyabønner (og omlægge dansk landbrug tilsvarende), og øge genbrug så jern, plast og kemikalier kan laves af genbrugsmaterialer, hvilket generelt kan gøres med vedvarende energi. Stop for import af foder kombineret med VedvarendeEnergis forslag til dansk produktion af biomasse, vil reducere ILUC-udledninger væsentligt. Men med den måde ILUC er defineret på, kan ILUC-udledninger ikke helt elimineres. Det skyldes dog mindst lige så meget metoden, som den virkelighed den skulle afspejle. Da en stor del af udledninger ved import ikke er specificerede, er det ikke muligt med baggrund i data til figur 6 at beskrive, hvordan den samlede danske import kan gøres drivhusgasneutral. Man kan forestille sig at mindre import, også af andet end foder og biomasse, vil reducere udledningerne; men præcis hvilken effekt, reduktion af de enkelte typer import har, er ikke klart. Grundlæggende er der behov for en omlægning til vedvarende energi og bæredygtig produktion i alle de lande, Danmark importerer fra. Side 14/19

15 5 Drivhusgasudledninger fra dansk forbrug Hvis man fra udledninger angivet i figur 7 trækker den andel, der skyldes dansk eksport, er der de udslip tilbage, som skyldes dansk forbrug. Det kan man også kaldes danskernes drivhusgas-fodaftryk (ofte kaldet Danmarks CO 2 -fodaftryk). I ovennævnte opgørelse med 2003-data er dansk eksport ansvarlig for 128 mill. tons CO 2e (varer og transport, men ikke immaterielle services som rådgivning), og det danske forbrug er 81 mill tons CO 2e, ialt 206 mill. tons CO 2e. Det giver den interessante konklusion, at Danmark er et drivhusgaseksport-land. Den største enkelteksport er skibstransport, hvorefter kommer energiforbrug, både dansk energiforbrug og forbrug i de lande vi importerer varer fra, idet de importerede varer indgår i produktion til eksport. En anden drivhusgastung eksport er landbrugsvarer, som både giver udledninger i Danmark og udledninger ved produktion af foder og kunstgødning. Udledninger fra det danske forbrug i 2003 er med denne opgørelse opdelt med 56% udledninger i Danmark, 12% fra ILUC effekter i import og 32% fra direkte effekter af importerede varer og transport incl. ferie- og fritidsflyvning. Som for samlede udledninger, er de danske, indenlandske udledninger gået ned siden 2003; men det er muligt, at udledninger ved importerede varer er steget til dansk forbrug. Udledninger for dansk produktion, forbrug import og eksport er samlet illustreret i figur 8 for Figur 8 National drivhusgasbalance for 2003, baseret på ovenstående, fra Schmidt J H and Muños I (2014), The carbon footprint of Danish production and consumption Literature review and model calculations. Danish Energy Agency, Copenhagen, Marts 2014, illustration 7.2 Side 15/19

16 Hvis man skal reducere de danske drivhusgasudledninger fra forbrug skal man anvende samme forslag, som for samlede udledninger beskrevet ovenfor. Side 16/19

17 6 Andre danske drivhusgasudledninger Udover de ovenfor beskrevne drivhusgasudledninger påvirker danske aktiviteter også udledninger på en række andre områder: Dansk salg af olie og gas leder til udledninger i andre lande. I 2013 var Danmarks nettoeksport af olie og naturgas hhv. 48 PJ og 32 PJ, som ved afbrænding vil give hhv. 3,6 og 1,8 mill. tons CO 15 2, ialt 5,4 mill. tons CO 2. Hvis olien anvendes i fly, er de resulterende drivhusgasudledninger væsentligt større. Danske selskabers salg af olie og gas i udlandet er med til at øge udlandets udledninger, f.eks. Mærsks olieudvinding i Den Mexicanske Golf. Dansk produktion af energiforbrugende apparater leder til energiforbrug i andre lande. Man kan dog argumentere for at disse apparater kan nedsætte forbrug og dermed udledninger, hvis de er mere effektive end ikke-danske alternativer. Dansk rådgivning om bygning af kraftværker og udvinding af fossil energi øger udlandets udledninger Dansk produktion af vedvarende energianlæg, f.eks. vindmøller, er med til at reducere udledninger i andre lande Dansk rådgivning om konstruktion af energiforbrugende anlæg, f.eks. veje, og af faciliteter, der indirekte skaber meget energiforbrug, f.eks. storcentre udenfor bycentre, øger udlandets udledninger Danske lån til fossile energianlæg, f.eks. kraftværker, og til f.eks. motorveje øger udledninger i udlandet mens danske lån til vedvarende energi kan reducere udledninger. Dansk støtte, f.eks. udviklingsbistand, kan øge eller reducerede udledninger i udlandet, afhængig af, hvad den bruges til. Udover den direkte effekt af salg af fossil energi er det svært at vurdere størrelsen af ovennævnte aktiviteter, og de kan også variere meget fra år til år. F.eks. kan danske rådgivere er år have mange projekter med storcentre, der øger transportenergiforbruget, mens de næste år har mange opgaver med at designe grønnere byer. De ændrede udledninger er også en effekt af mange beslutningstagere, hvoraf kun et mindre antal er danske. Omvendt skal man ikke undervurdere, at dansk bistand og lån fra f.eks. Verdensbanken, som Danmark er medejer af, eller danske virksomheders aktiviteter, er med til at bestemme andre landes drivhusgasudledninger i mange år frem i tiden. Og aktuelt diskuteres om danske pensionskasser fortsat skal investere i fossile energiselskaber, og på den måde være med til at fastholde eller øge brugen af fossil energi og dermed drivhusgasudledningerne. 7. Oversigt over danske drivhusgasudledninger Som det fremgår af det foregående, er der mange måder at opgøre de danske drivhusgasudledninger på. Fælles for dem er, at det er udledninger, som vi i Danmark på den ene eller an- 15 Netteoeksport beregnet som eksport minus import fra Energistyrelsens energistatisitik 2013, tabeller. Som specifikke CO 2 -udledninger er anvendt 75 ton/tj for olie og 56,9 ton/tj for gas. Nettoeksport omfatter ikke salg til international skibs-og flytrafik, som opgøres seperat. Side 17/19

18 den måde har et medansvar for, og som vi derfor kan være med til at øge eller reducere med vore handlinger. I figur 9 er de forskellige opgørelsesmetoder sammenlignet i et 100-års perspektiv. mill. tons CO2e Samlede danske drivhusgasudledninger 100 års perspektiv, 5 opgørelser Udlands brug af DK olie-gas Importvarer ILUC Importvarer excl. ILUC International transport Biomasse i DK Andet i DK Land-og skovbrug i DK Fossilt energiforbrug i DK Figur 9 Samlede danske udledninger opgjort efter 5 forskellige metoder, som beskrevet i denne note. Bemærk usikkerhederne ved opgørelserne, som beskrevet i det foregående. "Samlet dansk ansvar" medtager kun direkte fossilt energiforbrug i udlandet, da øvrigt ansvar ikke er kvantificeret. Som det ses, er de samlede udledninger meget afhængige af opgørelsesmetoden. Det er dog væsentligt at bemærke at mellem 58% og 80% skyldes udvinding og brug af fossil energi. Med et 20-års perspektiv ville specielt international (fly)transports udledninger være højere. Side 18/19

19 8. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen som projektleder, og med støtte fra VELUX- Fonden. Projektet løber juli 2013 til marts Læs mere på Side 19/19

Drivhuseffekter fra (dansk) international

Drivhuseffekter fra (dansk) international Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Drivhuseffekter fra (dansk) international transport Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,16/3 2015 Indhold 1. Indledning og opsummering... 1 2. Drivhugasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision "Hurtig omstilling til vedvarende energi". 9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 31/3

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere