15 teser om den gode boligsociale frivilligleder

Transkript

1 1 Boligsocial frivilligleder: Inkluderende og anerkendende Forstå og respektere beboerkulturen Italesætte det unikke Tage afsæt i behov Time og nyttiggøre Have gode sociale kompetencer Kunne improvisere Være en god mødeleder Være en god referent Skabe relationer der kan forandre Kunne fortælle historier Have viden om drift og om beboerdemokrati Være selvkritisk og kunne evaluere Have øje for kompetenceudvikling Have personlig gennemslagskraft 15 teser om den gode boligsociale frivilligleder Projektværktøjer og projektuddannelse gør det ikke alene. De menneskelige ledelseskompetencer og forståelse af værdibaseret ledelse er afgørende, hvis du vil være en god leder af frivillige i udsatte boligområder. Af Kim Tverskov Refleksion og dialog om erfaringer med projektarbejde og ledelse af frivillige kan gøre projektmedarbejdere mere bevidste om, hvilken betydning de personlige ledelseskompetencer har i det boligsociale projektarbejde. Projektledere og frivilligledere har vidt forskellige uddannelsesbaggrunde. Erfaringer viser, at de personlige ledelseskompetencer er afgørende for om du får skabt udvikling og fremdrift. Denne artikel italesætter de personlige ledelseskompetencer i relation til det boligsociale arbejde i udsatte boligområder. Det er ikke muligt for en enkelt person at kunne rumme dem alle, men ved at blive mere bevidst om kompetencerne kan du med udgangspunkt i dine egne erfaringer udvikle dine holdninger og din forståelse af hvad du gør, og hvad konsekvenserne er at de valg, du træffer. 1. Du skal være inkluderende og anerkendende Den gode frivilligleder skal være anerkendende, lyttende og rummelig i forhold til at acceptere beboernes forskellige kompetencer og forskellige deltagelsesniveau. Det er afgørende, at du som projektleder er i stand til at læse folk, forstå deres reaktioner, tonefald og kropssprog. At være inkluderende er at rose folk, at vejlede, coache og fastholde positive relationer, selv når aftaler ikke bliver overholdt. Nogle beboerildsjæle i den almene sektor mangler organisatorisk uddannelse, og flere lider af fysiske eller psykiske sygdomme, som gør, at de kan have gode og dårlige dage. Du skal spørge ind til deres situation, hvis de har svært ved at leve op til de krav, du og andre stiller. 2. Du skal forstå og respektere beboerkulturen En god frivilligleder skal kunne sveje i vinden, når det blæser op. Beboere i almene boligområder har forskellige ressourcer og erfaringer. Nogle har karakteriseret beboerkulturen med 4 M ere: Modstand, Myter, Mistillid og Magtkampe. Modstand kan forekomme, når personer udefra gør sig kloge på, hvilke løsninger, der er brug for. I beboerkulturen kommunikeres der meget fra mund til mund, hvorfor der ofte træffes beslutninger på baggrund af myter og rygter. Beboerne kan udtrykke mistillid over for personer, der skiller sig ud, og du er med sikkerhed ikke den første projektmager, de har mødt. Beboerkulturen er præget af markante personligheder, der kan være uenige eller ikke udstå hinanden, idet de

2 2 ofte har udkæmpet magtkampe om hvem, der skal bestemme i boligområdet. Omgangstonen kan være hård og direkte. Du skal kunne stå til mosten og være forberedt på et miljø med en del konflikter. 3. Du skal italesætte det unikke En god frivilligleder skal i endnu højere grad end i andre ledelsessammenhænge have et stærkt fokus på den vision og de værdier, det givne projekt repræsenterer. I modsætning til ansatte motiveres frivillige ikke af en løn, men af ideen om at være noget for andre mennesker, og at forstå og opleve at de som ildsjæle kan gøre en forskel. Derfor er motivation det vigtigste nøgleord for enhver projektleder, der arbejder med frivillige. Mange møder, arrangementer og lokale projekter får ikke nok opbakning, fordi projektlederen ikke formår at italesætte initiativet med nok dybde og på en motiverende måde. Hvis frivillige skal engageres, skal der være fokus på, hvorfor der er behov for netop deres projekt, hvilke resultater der skal opnås, og hvilken forskel de enkelte vil kunne gøre undervejs. Ildsjæle er glade for at føle sig unikke, og at føle sig som en fortrop eller som pionerer, der betræder nye veje og bevæger sig ind i ukendt land. Som frivilligleder skal du kunne skabe gejst, teamsamarbejde og sammenhold, og du skal kunne skabe en vi - følelse. En projektleder skal kunne tiltrække opmærksomhed, have gennemslagskraft og kunne opnå anerkendelse for sin faglighed og for sin evne til at ledere og organisere og have evne til at kunne få andre til at vokse og kunne præstere mere. 4. Du skal tage afsæt i behov Motivation af frivillige handler især om at skabe en bro imellem de kollektive interesser og de individuelle interesser og behov hos den enkelte borger. De potentielt frivillige lever i vidt forskellige verdener, som hver især kan danne afsæt for at motivere og italesættelse initiativer. Nogle har børn, som mangler lokale tilbud. Nogle vil engagere sig på basis af særlige fritidsinteresser, mens andre er vrede over et eller andet. Nogle vil ikke engagere sig i deres boligområde eller lokalsamfund fordi de har hænderne fulde af børn eller børnebørn. Nye initiativer bør tage afsæt i noget der sker, et akut opstået behov, da der i sådanne situationer er folk, der gerne vil handle, men som venter på at nogle tager initiativet. Initiativer skal italesættes med en argumentation om, hvordan private og fælles interesser kan gå op i en højere enhed og skabe værdi for den enkelte og for fællesskabet. 5. Du skal kunne time og nyttiggøre En god frivilligleder skal have kunne fornemme, hvornår der skal snakkes, og hvornår der skal handles. Det kræver en god situationsfornemmelse. Motivation af frivillige opnås især ved at fokusere på fem kriterier: Nærhed, identifikation, nytteværdi, aktualitet og indflydelse. Nærhed: Initiativet skal have en lokal karaktér og kunne påvirke borgerens hverdagsliv. Identifikation: Initiativet skal tale til den frivillige, der skal kunne se sig selv som en del af projektet med dennes viden og kompe-tencer. Nytteværdi: Initiativet skal have konkret værdi og gøre en reel forskel for borgeren eller en gruppe af borgere. Aktualitet: Initiativet skal være et svar på helt aktuelle ønsker og lokale behov, og tage afsæt i noget borgeren føler er et nødvendigt skridt i forhold til en lokal udvikling. Indflydelse: Den frivillige skal kunne se sig selv som en del af en demokratisk proces, hvor deres deltagelse tages alvor-ligt. Initiativet skal ikke bare opleves som en god idé (nice to have), men som et nødvendigt initiativ (need to have).

3 3 6. Du skal have gode sociale kompetencer Det er altid vigtigt at lytte til frivillige og borgere, der tager ordet i forsamlinger. Men hvad med det store flertal, der bare følger med og som kun udtrykker sig i pauserne og som viser deres holdning ved at være fraværende? De frivilliges kropssprog, tonefald og humør skal opfanges af projektlederen og inddrages i en samlet forståelse af konditionerne og den sociale kapital og energi, der er i spil, og som skal nurses, udvikles og styrkes. Skal der justeres eller fyldes nye ting på? Skal der udstikkes en ny kurs, der giver mening og som (gen)skaber troen på, at projektet nytter? Skal der navigeres og justeres i forhold til det meget komplekse samspil imellem de involverede mennesker? En frivilligleder skal kunne føle sig frem, fornemme, hvordan græsset gror. Det er vigtigt, at kunne se, hvad de enkelte vil kunne bidrage med, så alle frivillige integreres, finder deres rolle og fastholdes i projektet. 7. Du skal kunne improvisere Når projektarbejdet bygger på frivillige kan du i din organisering være nødt til at kunne improvisere. Det er godt at være i god tid med planlægningen, men når du har indkaldt til møde, så har mange brug for en reminder dagen før (eller få timer inden). Selvom du har udsendt en dagsorden og et oplæg, er det nødvendig at have kopier klar til mødet og at gennemgå det udsendte materiale, så alle er med og føler sig inkluderet fra starten af mødet. Hvis en dagsorden er for udflydende, og det skaber uro fordi snakken bliver for langtrukken, skal der strammes op. Der skal altid være plads til at improvisere og lade ting gå i tomgang, hvis der er behov for en slapper, men sekundet efter skal du kunne stramme snøren og arbejde målrettet. For hvis ikke samtalen fører til noget konkret, vil nogle falde fra. Du skal derfor holde øje med projektets fremdrift. Den gode frivilligleder skal have fokus på slutresultatet og de mange deadlines, der er undervejs. Hvis ikke du har en struktureret tilgang og evne til at følge tingene op, så falder det hele nemt på gulvet. 8. Du skal være en god mødeleder Den måske mest centrale opgave for en frivilligleder er at sikre en god mødeledelse. Det er gennem mødeledelsen at alle bliver hørt og set, men det er også her projektet udvikler sig, holder tempo og når resultater. Det er mødernes kvalitet, deltagernes evne til at tage beslutninger og sikringen af, at opgaverne bliver løst på de rette tidspunkter, der er afgørende for projektets fremdrift og succes. Som mødeleder lægger du ambitionsniveauet. Hvis ordstyrerfunktionen går på skift vil mødernes kvalitet falde drastisk. Som mødeleder holder du deltagerne på sporet og passer på, at tiden bruges rigtigt. Som mødeleder kan du under hvert punkt fokusere på det væsentligste, og du har mulighed for at formulere konklusioner på diskussioner, der peger fremad. 9. Du skal være en god referent Som referent kan du sikre dig, at der tages beslutninger, og at der er deltagere, som melder sig til at udføre eller løse opgaver. Dermed kan du sikre dig, at der kommer mere fremdrift i projektet. Et referat kan fungere som en aktuel status over projektet og hjælpe de, der ikke mødte op med at føle sig inkluderet, da de kan følge med i referatet og indhente det forsømte. Referatet kan fungere som et arbejds-

4 4 grundlag, hvor deltagerne påtager sig forskellige opgaver og får styr på deres deadlines. På denne måde kan du sætte en standard og hæve ambitionsniveauet. 10. Du skal skabe relationer der kan forandre I den almene sektor er der mange interessenter, som er med til at påvirke udviklingen. Hvem er det, der bestemmer? Hvem kan flytte noget i boligområdet? Som frivilligleder skal du forstå, hvad de forskellige bestyrelser, ansatte og frivillige bestemmer, og hvad administrationen kan gøre og bidrage med af løsninger. Det er ikke altid de valgte bestyrelser, der er de bedste til at mobilisere beboerne. Der finde ofte enkeltpersoner, som har et stort netværk, og som kan sætte en masse i gang. Som frivilligleder skal du kunne balancere imellem disse grupper og forstå, hvordan de kan udvikle deres samarbejde. 11. Du skal kunne fortælle historier Den frivillige leder skal kommunikere klart. Formålet med det vi laver, skal gentages igen og igen. Skær tingene ud i pap og vær sikker på at budskaber og vigtige informationer står knivskarpt ellers vil der være folk, som stiller spørgsmålstegn og snakker i krogene. Insistér på, at samarbejdet skal bygge på fakta og reel viden ikke på rygter og fordomme. Skal du kunne motivere frivillige, er det vigtigt, at du er i stand til at fortælle de gode historier. Det er via storytelling at du sætter fokus på hvordan frivillige realiserer drømme og visioner og igen og igen viser, at det nytter at gøre noget, og at de frivillige gør en forskel. Brug fortællinger til at skabe gejst og forståelse for de værdier og den vision, der giver de frivillige ny energi og lyst til at flytte bjerge. 12. Du skal have viden om drift og beboerdemokrati Som frivilligleder er det vigtigt, at du har viden og indsigt i en del af lovgivningen om den almene sektor. Om boligorganisationernes opbygning, om boligorganisationens servicering af ejendomskontor og beboerdemokrati, om reglerne for beboerdemokratiets virke, og om afdelingsbestyrelsernes kompetencer og arbejdsbetingelser. Det er også vigtigt, at vide noget om den økonomiske drift af boligområdet for at kun-ne forstå, hvordan mulighederne er for at skaffe medfinansiering af projekter. Projektarbejdet finansieres som regel af fondsmidler, men hvordan kan projektpenge og driftsmidler kombineres? Denne viden gør dig i stand til at udvikle ideer og forslag til, hvordan de boligsociale projekter forankres i den daglige drift. Skal det boligsociale arbejde integreres i driften er det nødvendig at udvikle dialog og samarbejde med varmemester, driftschefer og afdelingsbestyrelser om, hvordan projekter og aktiviteter kan udvikle sig via en lokal medfinansiering. 13. Du skal være selvkritisk og kunne evaluere Den gode projektleder skal være selvkritisk og kunne analysere projektforløb, kunne erkende fejl og være parat til at lære af dem. Projekter udvikler sig ofte i bølger. Det er vigtigt (men ikke nemt), at dokumentere fakta, fortolke data, kvantificere problemstillinger og evaluere objektivt. Hvis projekter ikke får succes vil de frivillige miste gejsten og være svære at motivere. Derfor er selvanalyse vigtig. Hvis ikke du er i stand til at analysere og italesætte troværdige forklaringer på negative forløb, bliver det svært at

5 5 overbevise de frivillige om, at det nytter at investere deres tid. En klar analyse, som alle bakker om, kan skabe ny gejst og tro på, at det hele nytter. Derfor er god ledelse ikke blot et spørgsmål om at kigge fremad, men om at samle folk omkring en fælles forståelse og fortolkning af fortiden, nutiden og fremtiden. Hvad er gået galt? Hvad er årsagerne? Hvad kan vi lave om? Og hvordan kan vi komme videre? 14. Du skal have øje for kompetenceudvikling Som frivilligleder skal du være med til at udvikle andre frivillige. I mødet med andre frivillige skal du forsøge at vurdere, hvordan de frivilliges individuelle kompetencer kan bidrage til udvikling af projektet. Mange har viljen og er motiveret, men nogle mangler kompetencer og har behov for uddannelse, så deres indsats kan optimeres og styrkes. Frivillige vil gerne lære noget nyt og blive bedre til at gøre en forskel. Derfor skal du have øje for, hvordan de frivilliges kompetencer kan udvikles. Som frivilligleder kan du via dit eksempel lære fra dig, men det skal ofte kombineres med lokale læringsforløb, hvor frivillig får opdateret deres viden og evner inden for f.eks. IT, frivilliginddragelse, projektarbejde, og udvikling af kreative frivilligmiljøer m.v. De frivillige skal også trænes i at kunne motivere, tiltrække, fastholde og udvikle andre frivillige. 15. Du skal have personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft har noget at gøre med dine kompetencer, din energi, din evne til at skabe resultater og ikke mindst dit personlige møde med dine målgrupper. Har du en evne til, at få folk til at lytte? Har du de ideer, som kan engagere folk? Fremstår du som en person, der kan få tingene fra hånden? Er du kreativ, og kan du finde alternative løsninger, når det er nødvendigt? Personlig gennemslagskraft er afgørende for om folk fatter tillid til dig og derfor gerne vil samarbejde med dig.