2013: Det danske marked for venturekapital

Transkript

1 2013: Det danske marked for venturekapital

2 Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden 2001, beskæftiger ca medarbejdere fordelt over hele landet.

3 Det danske marked for venturekapital (2013) Vækstfonden Strandvejen 104 A 2900 Hellerup Telefon vf@vf.dk

4 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 1 AF 29 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 2 UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED... 4 APPENDIKS A FIGURER OG TABELLER... 8 APPENDIKS B VÆKSTFONDENS AKTIVITET APPENDIKS C BESKRIVELSE AF MARKEDET APPENDIKS D METODE APPENDIKS E AKTØRER... 29

5 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 2 AF 29 RESUME Selvom innovative og teknologiintensive virksomheder kun udgør en lille del af de nye virksomheder, der hvert år etableres i Danmark, så bidrager de forholdsvis meget til at fastholde og skabe nye arbejdspladser med høj værditilvækst. Flere af dem vil på et tidspunkt få behov for venturekapital til at realisere deres ambitiøse forretningsplaner. Det betyder, at det på sigt vil spille en stor rolle for dansk økonomi, at venturemarkedet fungerer, så de innovative og kapitalkrævende virksomheder kan rejse risikovillig kapital til at realisere deres potentiale. Det er baggrunden for, at Vækstfonden følger det danske venturemarkeds udvikling over tid. I denne opgørelse ser vi på investeringsaktiviteten i 2012 og kapitalrejsningerne blandt ventureselskaberne i 2012 og frem til og med august Vores datagrundlag er årsregnskaber for 2012 suppleret med informationer indhentet direkte hos de danske ventureselskaber. I 2012 er der særligt tre historier, som er relevante at fremhæve. Fortsat fremgang i investeringsaktiviteten Den samlede investeringsaktivitet blandt investorerne på det danske venturemarked steg med 20 pct. fra 2011 til 2012 og er nu oppe på 2,06 mia. kr. Fremgangen skyldes, at en række af de større ventureinvestorer, som primært investerer i udlandet, har forøget deres investeringsaktivitet. Investeringer i danske virksomheder har i samme periode været forholdsvis stabile. Hvor der i 2011 blev investeret knap 800 mio. kr. i danske virksomheder fra danske ventureinvestorer, var det tilsvarende beløb knap 760 mio. kr. i Flere nyinvesteringer Det er ikke kun den samlede investeringsaktivitet, som er forøget det seneste år. De danske ventureselskaber har også foretaget flere nyinvesteringer. Her er fremgangen dog mere beskeden. Hvor der i 2011 blev foretaget 40 nyinvesteringer, er antallet i 2012 oppe på 43. Det er det højeste antal nyinvesteringer siden Danmark nr. 3 i Europa på evnen til at tiltrække kapital Det danske venturemarked er velintegreret med resten af verden, hvilket betyder, at danske venturefonde investerer i udenlandske virksomheder, men også i høj grad at udenlandske venturefonde investerer i danske virksomheder. Danske virksomheder er faktisk tredje bedst i Europa til at tiltrække kapital fra udenlandske investorer i 2012 målt i forhold til BNP. Og i perioden har danske virksomheder, ifølge EVCA, tiltrukket knap 2,5 mia. kr. fra udenlandske investorer. De følgende sider giver et overblik over udviklingen på det danske venturemarked, mens Appendiks A og E giver et mere detaljeret indblik i aktørerne på markedet, og

6 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 3 AF 29 hvilke typer selskaber der investeres i. Appendiks B indeholder en oversigt over Vækstfondes rolle i markedet, mens Appendiks C beskriver strukturen på venturemarkedet.

7 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 4 AF 29 UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked består i dag af 24 aktører. Der er dog stor forskel på, hvor tidligt de enkelte selskaber investerer, og hvilken strategi de har. OVERBLIK OVER AKTØRERNE PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Aktørerne på det danske venturemarked kan opdeles i tre grupper. Innovationsmiljøerne og Accelerace, som investerer mindre beløb i virksomheder med et stort omsætningspotentiale, hvor det endnu er usikkert, om forretningsmodellen er rentabel. Disse investeringer vil ofte blive afhændet til større venturefonde, når virksomhederne når startup- eller ekspansionsfasen og får behov for at få tilført betydeligt mere egenkapital for at kunne indfri deres vækstambitioner. Andre selskaber investerer mindre beløb i lokale og regionale vækstvirksomheder, men her vil det samlede kapitalbehov ofte være af en størrelse, så den regionale venturefond selv kan følge med, indtil virksomheden exittes. Endelig er der institutionelle venturefonde, som oftest investerer i virksomheder, der har et samlet kapitalbehov på mindst 25 mio. kr. og et omsætningspotentiale på mere end 100 mio. kr., jf. figur 1. FIGUR 1: OVERSIGT OVER AKTØRERNE PÅ VENTUREMARKEDET Omsætningspotentiale og kapitalbehov Innovationsmiljøer og Accelerace Ventureselskaber, som investerer både i Danmark og udlandet Ventureselskaber med nationalt fokus Regionale investeringsselskaber Pre seed Seed Startup Ekspansion Udviklingsfaser Se Appendiks E for en detaljeret liste over investorer. Udover de dimensioner, der her er nævnt, differentierer investorerne sig bl.a. også på, hvilke teknologiområder og lande de investerer i, og hvor aktivt de involverer sig i deres porteføljevirksomheder. FREMGANG I INVESTERINGSAKTIVITETEN Den samlede investeringsaktivitet blandt investorerne på det danske venturemarked steg med 20 pct. fra 2011 til 2012 og er nu oppe på 2,06 mia. kr., jf. figur 2. Fremgangen skyldes, at en række af de større ventureinvestorer, som primært investerer i udlandet, har forøget deres investeringsaktivitet.

8 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 5 AF 29 FIGUR 2: VENTUREINVESTERINGER, MIO. KR Mio. kr Investeringer i danske virksomheder har i samme periode været forholdsvis stabile. Hvor der i 2011 blev investeret knap 800 mio. kr. i danske virksomheder fra danske ventureinvestorer, var det tilsvarende beløb knap 760 mio. kr. i 2012, jf. figur 3. Knap halvdelen af kapitalen blev tilført life science-virksomheder. FIGUR 3: VENTUREINVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER, MIO. KR Life sciences It Cleantech Andet Af de samlede investeringer blev knap 40 pct. tilført danske virksomheder i At mindre end halvdelen af den investerede kapital går til danske virksomheder hænger dog sammen med, at to af de større ventureinvestorer primært investerer i udlandet.

9 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 6 AF 29 Novo Ventures og Lundbeckfond Ventures udnytter således deres specifikke branchekendskab og internationale netværk til at finde relevante investeringsobjekter (porteføljevirksomheder) i Europa og særligt i USA. De øvrige investorer på det danske marked investerer imidlertid hovedparten af deres kapital i danske virksomheder. For disse investorer er andelen af investeringer i danske virksomheder 70 pct. i 2012 sammenlignet med 63 pct. i FLERE NYINVESTERINGER Det er ikke kun den samlede investeringsaktivitet, som er forøget det seneste år. De danske ventureselskaber har også foretaget flere nyinvesteringer. Her er fremgangen dog mere beskeden. Når der ses bort fra pre-seed investorer (innovationsmiljøer og Accelerace) blev der i 2011 foretaget 40 nyinvesteringer, mens antallet i 2012 er oppe på 43. Det er det højeste antal nyinvesteringer siden 2008, jf. tabel af nyinvesteringerne blev foretaget i danske virksomheder. TABEL 1: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIOMRÅDER Life sciences It Andet I alt Note: Tallene viser danske ventureselskabers investeringer i både Danmark og udlandet. Opgørelsen inkluderer ikke Accelerace og innovationsmiljøerne, og den dækker over antallet af virksomheder, som har modtaget kapital fra et dansk ventureselskab det pågældende år. DANMARK NR. 3 I EUROPA PÅ EVNEN TIL AT TILTRÆKKE KAPITAL Det danske venturemarked er velintegreret med resten af verden, hvilket betyder, at udenlandske venturefonde investerer i danske virksomheder, men også at danske venturefonde investerer i udenlandske virksomheder. Danske virksomheder er tredje bedst i Europa til at tiltrække kapital fra udenlandske investorer i 2012 målt i forhold til BNP. Det vidner om, at danske ventureselskaber i høj grad har været med til at udvælge de rigtige virksomheder og modne dem til et niveau, hvor de kan tiltrække kapital uden for landets grænser. For en mere detaljeret gennemgang af det danske venturemarked sammenlignet med det øvrige Europa henvises til Benchmarking af markedet for innovationsfinansiering (Vækstfonden, 2013).

10 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 7 AF 29 VÆKSTFONDENS AKTIVITET Vækstfonden har siden 2000 været en del af det danske venturemarked. I perioden var indsatsen i høj grad karakteriseret ved direkte investeringer i danske virksomheder med et stort vækstpotentiale. Vækstfonden har dog også i høj grad forsøgt at styrke markedet ved at investere i danske fonde. Og siden etableringen af Sunstone Capital i 2007, via en udskilning af Vækstfondens investeringsafdeling, er det investeringer via fonde, som udgør Vækstfondens største engagement i markedet. Målsætningen er at medvirke til at udvikle markedet, så det på sigt kan blive selvbærende. Hvis fondene bliver i stand til at rejse kapital fra private kilder, vil statens rolle i markedet over tid blive mindre. I 2012 udgør Vækstfondens direkte investeringer ca. 13 pct. af de samlede investeringer i danske virksomheder, mens Vækstfondens investeringer via fonde (Vækstfondens andel) udgør knap 30 pct. Samlet set udgør VF Venture og de fonde, Vækstfonden har investeret i, ca. 60 pct. af investeringerne i danske virksomheder i 2012, jf. figur 4. FIGUR 4: VÆSKTFONDENS ANDEL AF INVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vækstfondens investeringer via fonde - øvrige investorer Vækstfondens investeringer via fonde - VF's andel Vækstfondens direkte investeringer Vækstfondens andel er inklusive ejerandele via DVK. Tre af de fonde, som Vækstfonden (og DVK) har investeret i Sunstone Capital, SEED Capital og NorthCap Partners står i dag for en betydelig del af aktiviteten på det danske venturemarked. Fondene har over tid opbygget en række stærke porteføljevirksomheder, som er i stand til at tiltrække kapital fra udlandet. I perioden 2007 til 2013 (Q1) har de tre fondes danske porteføljevirksomheder tiltrukket 2,6 mia. fra udenlandske investorer. Life science-virksomhederne har i perioden tiltrukket 1,5 mia. kr., hvilket udgør ca. 60 pct. af den samlede internationale tilførte kapital. For en mere detaljeret gennemgang af Vækstfondens aktivitet og danske fondes integration med udlandet se Appendiks B (s. 17).

11 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 8 AF 29 APPENDIKS A FIGURER OG TABELLER FIGUR A1: ANTAL SELSKABER/FORVALTERE PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED FIGUR A2: ANTAL AKTIVE SELSKABER/FORVALTERE FORDELT PÅ ETABLERINGSÅR FIGUR A3: KAPITAL UNDER FORVALTNING FIGUR A4: KAPITAL UNDER FORVALTNING PR. SELSKAB/FORVALTER FIGUR A5: KAPITAL UNDER FORVALTNING FORDELT PÅ ANTAL VENTURESELSKABER FIGUR A6: VENTUREINVESTERINGER, MIO. KR. FIGUR A7: ANTAL VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER FIGUR A8: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER, MIO. KR. FIGUR A9: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER (DANSKE VIRKSOMHEDER), MIO. KR. FIGUR A10: VENTUREINVESTERINGER FRA UDENLANDSKE FONDE I 2012 VIRKSOMHEDER- NES NATIONALITET, ANDEL AF BNP TABEL A1: SELSKABER FORDELT PÅ TYPER TABEL A2: FORDELING AF KAPITAL UNDER FORVALTNING TABEL A3: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER (MIO. KR.) TABEL A4: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER TABEL A5: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ FASER (MIO. KR.) TABEL A6: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ FASER TABEL A7: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER TABEL A8: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ BRANCHER TABEL A9: VENTUREINVESTERINGERNES GEOGRAFISKE FORDELING (BELØB) TABEL A10: VENTUREINVESTERINGERNES EKSKL. NOVO VENTURES OG LUNDBECKFOND VENTURES - GEOGRAFISKE FORDELING (BELØB) TABEL A11: INVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER I FORSKELLIGE FASER (MIO. KR.)

12 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 9 AF 29 FIGUR A1: ANTAL SELSKABER/FORVALTERE PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED En liste med de aktive selskaber/forvaltere fremgår af Appendiks E. FIGUR A2: ANTAL AKTIVE SELSKABER/FORVALTERE FORDELT PÅ ETABLERINGSÅR

13 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 10 AF 29 FIGUR A3: KAPITAL UNDER FORVALTNING Mia. kr Note: Se Appendiks C for opgørelsesmetode. FIGUR A4: KAPITAL UNDER FORVALTNING PR. SELSKAB/FORVALTER Mio. kr Note: Se Appendiks C for opgørelsesmetode.

14 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 11 AF 29 FIGUR A5: KAPITAL UNDER FORVALTNING FORDELT PÅ ANTAL VENTURESELSKABER Mio. kr. <100 [ [ [ ] >1000 FIGUR A6: VENTUREINVESTERINGER, MIO. KR Mio. kr

15 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 12 AF 29 FIGUR A7: ANTAL VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER Nyinvesteringer Opfølgningsinvesteringer FIGUR A8: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER, MIO. KR Life sciences It Cleantech Andet

16 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 13 AF 29 FIGUR A9: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER (DANSKE VIRKSOMHEDER), MIO. KR Life sciences It Cleantech Andet FIGUR A10: VENTUREINVESTERINGER FRA UDENLANDSKE FONDE I 2012 VIRKSOMHEDER- NES NATIONALITET, ANDEL AF BNP Ventureinvesteringer, andel af BNP 0,03% 0,03% 0,02% 0,02% 0,01% 0,01% 0,00% Kilde: EVCA Yearbook 2013.

17 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 14 AF 29 TABEL A1: SELSKABER FORDELT PÅ TYPER Ventureselskaber Evergreen Tidsbegrænsede TABEL A2: FORDELING AF KAPITAL UNDER FORVALTNING Ventureselskaber 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Evergreen 75% 67% 65% 63% 62% 59% 59% 61% 61% 66% 61% 60% 62% Tidsbegrænsede 25% 33% 35% 37% 38% 41% 41% 39% 39% 34% 39% 40% 38% TABEL A3: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER (MIO. KR.) Nyinvesteringer % 27% 25% 26% 26% 30% 29% 23% 14% 29% 31% 38% Opfølgningsinvesteringer % 73% 75% 74% 74% 70% 71% 77% 86% 71% 69% 62% I alt TABEL A4: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TYPER Antal Nyinvesteringer Opfølgningsinvesteringer I alt Gennemsnitligt beløb pr. investering (mio. kr.) Nyinvesteringer 13,6 7,7 6,0 7,1 11,5 11,8 11,7 11,7 13,0 7,8 9,0 15,0 Opfølgningsinvesteringer 6,9 7,8 8,8 7,4 10,3 10,9 9,8 11,0 7,6 6,0 8,2 9,5 I alt 10,8 7,7 7,8 7,3 10,6 11,2 10,3 11,2 8,1 6,4 7,4 11,0 Note: Tallene viser danske ventureselskabers investeringer i både Danmark og udlandet. Tallene er eksklusive Accelerace og innovationsmiljøerne og dækker over antallet af virksomheder, som har modtaget kapital fra et dansk ventureselskab det pågældende år.

18 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 15 AF 29 TABEL A5: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ FASER (MIO. KR.) Seed ,3% 29,7% 23,2% 15,7% 13,5% 16,6% 23,4% 13,6% 17,3% 24,0% 20,8% 20,6% Startup ,6% 32,2% 42,4% 48,7% 53,7% 58,6% 50,9% 57,4% 51,7% 51,6% 55,3% 60,6% Ekspansion ,0% 38,1% 34,4% 35,7% 32,9% 24,8% 25,6% 29,0% 31,0% 24,4% 23,9% 18,8% I alt TABEL A6: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ FASER Seed Startup Ekspansion Ikke oplyst I alt Note: Tallene viser danske ventureselskabers investeringer i både Danmark og udlandet. Tallene er eksklusive Accelerace og innovationsmiljøerne og dækker over antallet af virksomheder, som har modtaget kapital fra et dansk ventureselskab det pågældende år. TABEL A7: VENTUREINVESTERINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER Life sciences Bioteknologi 5% 10% 16% 13% 15% 19% 9% 8% 4% 6% 5% 2% Mediko/sundhed 45% 40% 39% 50% 43% 44% 41% 49% 54% 55% 51% 68% It Computerrelateret 25% 28% 14% 12% 20% 12% 23% 13% 15% 16% 14% 9% Kommunikation 11% 11% 10% 7% 8% 10% 10% 7% 8% 6% 9% 4% Anden elektronik 4% 2% 4% 3% 4% 4% 4% 4% 2% 1% 3% 2% Cleantech 0% 1% 1% 1% 3% 7% 4% 6% 9% 3% 10% 9% Andet 11% 8% 16% 14% 7% 4% 9% 12% 8% 13% 7% 6% Note: EVCA s branchedefinition er benyttet (

19 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 16 AF 29 TABEL A8: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ BRANCHER Life sciences It Andet I alt Note: Tallene viser danske ventureselskabers investeringer i både Danmark og udlandet. Tallene er eksklusive Accelerace og innovationsmiljøerne og dækker over antallet af virksomheder, som har modtaget kapital fra et dansk ventureselskab det pågældende år. TABEL A9: VENTUREINVESTERINGERS GEOGRAFISKE FORDELING (BELØB) Udland 35% 28% 20% 26% 34% 38% 38% 38% 39% 48% 53% 63% Danmark 65% 72% 80% 74% 66% 62% 62% 62% 61% 52% 47% 37% TABEL A10: VENTUREINVESTERINGERS EKSKL. NOVO VENTURES OG LUNDBECKFOND VEN- TURES - GEOGRAFISKE FORDELING (BELØB) Udland 32% 28% 16% 15% 27% 29% 26% 28% 22% 29% 37% 30% Danmark 68% 72% 84% 85% 73% 71% 74% 72% 78% 71% 63% 70% TABEL A11: INVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER I FORSKELLIGE FASER (MIO. KR.) Seed ,0% 68,6% 95,3% 81,8% 66,1% 55,3% 57,3% 89,8% 78,4% 83,2% 34,1% 69,3% Startup ,8% 79,1% 74,2% 67,1% 72,2% 66,1% 61,8% 60,0% 64,2% 39,2% 49,1% 29,6% Ekspansion ,3% 67,6% 77,0% 78,9% 56,6% 55,5% 68,0% 53,5% 44,5% 47,5% 16,9% 25,1% Note: Procentangivelse viser andelen af investeringer i danske virksomheder. Eksempelvis tilgik 69,3 pct. af de samlede seed-investeringer danske virksomheder i 2012, mens de resterende 30,7 pct. gik til udenlandske virksomheder.

20 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 17 AF 29 APPENDIKS B VÆKSTFONDENS AKTIVITET Markedet for venturekapital er i opbygningsfasen karakteriseret ved, at omkostningerne ved at få den fornødne erfaring og viden ikke nødvendigvis står mål med det forventede afkast. Erfaringer fra USA indikerer, at det i gennemsnit koster USD 100 mio. at uddanne en ny forvalter. Hvis erfaringerne fra de første investorer kan bruges med små omkostninger af efterfølgende investorer, udgør det en positiv eksternalitet, der kan berettige, at staten spiller en rolle i opbygningen af markedet. Samtidig er markedet for venturekapital karakteriseret af investeringer i innovative virksomheder, som også er forbundet med en positiv eksternalitet, da anvendelsen af innovation typisk ikke er afgrænset til den innoverende virksomhed, men kan forplante sig til andre virksomheder og resten af økonomien. Denne spredning af viden mellem virksomheder betyder, at det samfundsøkonomiske afkast vil være større end det privatøkonomiske afkast og det kan ligeledes berettige, at staten spiller en rolle i opbygningen af markedet. Staten kan således være med til at bære en del af de første læreomkostninger og sikre, at den opbyggede viden og erfaring gives videre til eksisterende og nye markedsaktører. Og samtidig kan staten spille en rolle ved at øge udbuddet af venturekapital ved at tilføre markedet kapital i samarbejde med private aktører. Vækstfonden har som målsætning at bidrage til at udvikle og styrke det danske marked for venturekapital for på sigt at få opbygget et selvbærende marked. Vækstfonden benytter to forskellige tilgange til at opnå dette. For det første investerer Vækstfonden direkte i perspektivrige, innovative virksomheder for at opbygge erfaring og teste nye forretningsområder og finansieringskoncepter, som er med til at udvide markedet. For det andet investerer Vækstfonden i venturefonde med det formål at styrke kapitaludbuddet til innovative vækstvirksomheder. Ved at tilføre kapital i samarbejde med private partnere er målet således at opnå en betydelig løftestangseffekt i markedet. VÆKSTFONDENS ANDEL AF KAPITAL UNDER FORVALTNING Vækstfonden og de venturefonde, som Vækstfonden er medejer af, repræsenterer 55 pct. af den samlede venturekapital under forvaltning i 2013, jf. figur B1. Vækstfondens kapitalgrundlag til direkte investeringer er opgjort som halvdelen af egenkapitalen, hvilket nogenlunde svarer til investeringsaktiviten over en tiårig periode plus omkostninger forbundet med at foretage disse investeringer. Det giver en andel på 6,9 pct. af markedet i Hertil kommer Vækstfondens ejerandele i venturefonde, som udgør yderligere 24 pct. af kapitalen under forvaltning. Vækstfondens kapital under forvaltning udgør dermed 31 pct. af markedet i Siden 2000 har Vækstfonden indskudt kapital i 21 danske venturefonde, som bliver forvaltet af 12 forskellige managementselskaber.

21 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 18 AF 29 FIGUR B1: VÆKSTFONDENS ANDEL AF KAPITAL UNDER FORVALTNING 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vækstfondens investeringer i fonde - øvrige investorer Vækstfondens investeringer i fonde - VF's andel Vækstfonden Note: Vækstfondens investeringer i fonde VF s andel er inklusive ejerandele via DVK. VÆKSTFONDENS ANDEL AF INVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER Vækstfonden og de ventureselskaber, som vækstfonden er medejer af, stod for ca. 60 pct. af den samlede venturekapitaltilførsel til danske virksomheder i 2012, jf. figur B2. Det er en stigning i andelen på ca. 10 pct. point i forhold til FIGUR B2: VÆKSTFONDENS ANDEL AF INVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER (DKK) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vækstfondens investeringer via fonde - øvrige investorer Vækstfondens investeringer via fonde - VF's andel Vækstfondens direkte investeringer Vækstfondens investeringer via fonde VF s andel er inklusive ejerandele via DVK. Vækstfondens andel fremkommer ved at gange de enkelte fondes investeringer med Vækstfondens ejerandele i disse fonde.

22 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 19 AF 29 I 2012 foretog Vækstfonden direkte investeringer i danske virksomheder for 98 mio. kr. Det svarer til ca. 13 pct. af den samlede kapitaltilførsel til danske virksomheder. Andelen har således ligget stabilt på det niveau siden Vækstfondens større rolle i markedet hænger sammen med, at Vækstfonden er medinvestor i hovedparten af de institutionelle venturefonde, som er rejst de senere år. De fonde, som Vækstfonden er medinvestor i, står for knap 50 pct. af investeringerne i danske virksomheder i Tages der højde for Vækstfondens ejerandele i ventureselskaberne, udgør Vækstfondens andel af investeringerne i danske virksomheder 28 pct. i Hovedparten af Vækstfondens kapitaltilførsel til danske virksomheder foregår dermed gennem investeringer i andre ventureselskaber. Antallet af nyinvesteringer i danske virksomheder er faldet fra 23 i 2011 til 21 i Vækstfonden og de ventureselskaber, som Vækstfonden er medejer af, har stået for 13 af nyinvesteringerne i 2012 svarende til 62 pct. af alle nyinvesteringer i danske virksomheder, jf. figur B3. FIGUR B3: VÆKSTFONDENS ANDEL AF NYINVESTERINGER I DANSKE VIRKSOMHEDER (ANTAL) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vækstfondens direkte investeringer Vækstfondens investeringer via fonde Øvrige investorer Note: Tallene viser danske ventureselskabers nyinvesteringer i danske virksomheder. Opgørelsen inkluderer ikke pre-seed investorer (innovationsmiljøer og Accelerace), og den dækker over antallet af virksomheder, som har modtaget kapital fra et dansk ventureselskab det pågældende år. Vækstfonden har investeret direkte i seks danske virksomheder i 2012, mens de venturefonde, som Vækstfonden er medejer af, har foretaget syv nyinvesteringer i danske virksomheder.

23 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 20 AF 29 VENTUREKAPITAL IND OG UD AF DANMARK Venturebranchen udgør et velintegreret internationalt økosystem, hvor ventureselskaber investerer og samarbejder på tværs af grænser. Dette gør sig også gældende for Danmark. Siden 2000 har staten gennem Vækstfonden investeret i en række danske venturefonde. Af disse står Sunstone Capital, SEED Capital og NorthCap Partners i dag for en betydelig del af aktiviteten på det danske venturemarked. Med udgangspunkt i disse fonde er det muligt at få indblik i kapitalstrømme ind og ud af Danmark. I perioden 2007 til 2013 (Q1) har udenlandske investorer tilført 2,6 mia. kr. til de tre fondes danske porteføljevirksomheder. Life science-virksomhederne har i perioden modtaget 1,5 mia. kr., hvilket udgør ca. 60 pct. af den samlede internationale tilførte kapital, jf. tabel B1. I samme periode har de tre fonde investeret 468 mio. kr. i udenlandske porteføljevirksomheder. Lidt over halvdelen af beløbet er investeret i it-virksomheder, mens den resterende del er investeret i life science-virksomheder. Samlet set over hele perioden er der for hver krone investeret i udenlandske porteføljeselskaber kommet 5,5 krone retur til de danske porteføljeselskaber. TABEL B1: STATENS ENGAGEMENT VENTUREKAPITALSTRØMME IND OG UD AF DANMARK, MIO. KR (Q1) It Life sciences Cleantech Total Kapital investeret i udenlandske virksomheder Kapital tiltrukket fra udenlandske investorer til danske virksomheder Tiltrukket international kapital ift. investeret kapital i udlandet 2,7 7,3 5,5 Kilde: Sunstone Capital, SEED Capital og NorthCap Partners. For yderligere information om de internationale dynamikker i venturebranchen herunder arbejdsdelingen mellem lokale og internationale investorer henvises til Vækstfondens publikation Venturemarkedet et internationalt økosystem som kan downloades på vf.dk.

24 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 21 AF 29 APPENDIKS C BESKRIVELSE AF MARKEDET INDLEDNING Virksomheder vil i deres levetid gennemløbe forskellige udviklingsfaser, hvor de ofte vil have behov for tilførsel af ekstern kapital i form af enten fremmed- eller egenkapital. For flere af disse virksomheder, især innovative, forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder, er egenkapitalfinansiering den eneste mulighed, da virksomhederne ikke har indtægter, der kan benyttes til at afdrage gæld og betale renter, og de har ikke mulighed for at stille den nødvendige sikkerhed til at opnå et almindeligt banklån. Tilgengæld vil de have mulighed for at få tilført kompetent og tålmodig kapital i form af venture- og buyout-kapital. Venturekapital er finansiering af virksomheder, der befinder sig i en tidlig udviklingsfase (udvikling eller vækst), mens buyout er kapital til modne eller mere etablerede virksomheder. Finansieringen kan opdeles på faser og typer. Faserne i virksomhedens udviklingsog vækststadier betegnes seed-, startup- og ekspansionsfasen. I disse faser betegnes kapitalen venturekapital. Finansiering af modne og etablerede virksomheder betegnes replacement, buyout, bridge-finansiering og afnotering. Disse finansieringsfaser eller -typer hører under buyout. VIRKSOMHEDENS UDVIKLINGSFASER Overordnet er der tre typer af virksomheder; udviklings-, vækst- og etablerede virksomheder. Udviklingsvirksomheder har brug for at få tilført såvel risikovillig som tålmodig og kompetent kapital. Det er kendetegnende for udviklingsprojekter, at der er stor forskel på afkastet fra de mest succesfulde projekter og de projekter, der ikke resulterer i en markedsintroduktion. Investorerne påtager sig således en forholdsvis stor risiko for, at deres investeringer går tabt, men opnår til gengæld et stort afkast, hvis projektet er en succes. For nogle brancher kan der gå op imod ti år fra et udviklingsforløb iværksættes, til det endelige produkt kan introduceres på markedet. En investering i den tidligste del af udviklingsforløbet kan derfor ofte først realiseres efter en tidshorisont på fem til syv år. Virksomheder i forsknings- og udviklingsstadiet har ofte brug for at få tilført supplerende kompetencer af administrativ og ledelsesmæssig karakter. Investorer, der investerer i nyetablerede udviklingsvirksomheder, tilbyder derfor mere end kapital dels for at tiltrække de mest attraktive investeringsprojekter, dels for at styrke deres investeringer.

25 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 22 AF 29 Vækstvirksomheder har et færdigudviklet produkt, der er klar til markedsintroduktion. Der kan være meget store omkostninger forbundet med at lancere et nyt produkt og etablere et distributionsnet. Vækstvirksomheder har derfor ofte brug for kapitaltilførsel til dækning af logistik- og markedsføringsomkostninger samt opbygning af salgsnet. En attraktiv investor for en virksomhed i denne fase skal derfor kunne tilbyde virksomheden adgang til et netværk i det marked, hvori vækstvirksomheden opererer eller ønsker at operere. I en tid med stadig kortere produktlevetid er en offensiv markedsintroduktion en nødvendighed, hvis virksomhedens vækstpotentiale skal udnyttes til fulde. Etablerede virksomheder kan, selvom de har et positivt cashflow, få brug for ekstern kapitaltilførsel. Der kan fx i forbindelse med et generationsskifte være behov for at få tilført kapital til at erhverve den eksisterende ledelses ejerandele. Ligeledes kan virksomheden få brug for yderligere finansiering i forbindelse med en turnaround, forberedelse af børsintroduktion eller ved en eventuel afnotering. FINANSIERINGSFASER/-TYPER For hver af virksomhedens udviklingsfaser findes en tilhørende finansieringsfase eller -type. I virksomhedens udviklingsfase betegnes den tilsvarende finansieringsfase som seed-fasen. Vækstfasen opdeles i en tidlig og en sen fase, hvor de tilsvarende finansieringsfaser er hhv. startup og ekspansion. De etablerede virksomheder befinder sig ikke i én finansieringstype, men har snarere adgang til en række forskellige finansieringstyper: Replacement-kapital, buyout og bridge. Endvidere kan der rejses kapital ved en børsintroduktion. De etablerede virksomheder har således adgang til flere finansieringstyper end de unge virksomheder, som illustreret i figuren nedenfor. FIGUR C1: FINANSIERINGSFASER OG -TYPER Udvikling Tidlig vækst Accelererende og vedvarende vækst Etablerede virksomheder SEED STARTUP EKSPANSION REPLACEMENT BUYOUT AFNOTERING BRIDGE AKTIEBØRS Afhængigt af hvor meget ekstern kapital virksomheden har brug for, og hvilken udvikling den gennemgår, vil virksomheden på et givet tidspunkt befinde sig et eller andet sted på ovenstående kapitalstige. BESKRIVELSE AF DE ENKELTE FINANSIERINGSFASER OG -TYPER Seed-fasen omfatter projekter, hvor produktet ikke er færdigudviklet, eller hvor udviklingen af en prototype endnu ikke har nået en fase, hvor en egentlig produktion kan påbegyndes. I denne fase foretages den teknologiske og kommercielle vurdering af projektet.

26 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 23 AF 29 Startupfasen betegner de virksomheder, som har afsluttet den indledende produktudvikling. Prototypen bliver færdiggjort i denne fase, hvorefter den initiale markedsintroduktion iværksættes. Ekspansionsfasen indbefatter virksomheder, som afsætter deres produkt i et omfang, der akkurat dækker virksomhedens omkostninger eller giver et mindre afkast. Virksomheden skal i denne fase ekspandere, således at produktionen svarer til den endelige efterspørgsel. Replacement-kapital dækker over kapitaltilførsler, der benyttes til at købe én eller flere af de eksisterende investorers ejerandele. Der kan således være tale om, at de investorer, som finansierede virksomheden i seed-fasen, nu får frigjort deres investering. Buyout-/buyin-kapital indeholder både kapital til at købe etablerede virksomheder, som den eksisterende ledelse skal bestyre, og kapital til at købe den eksisterende ledelse ud af virksomheden for at indsætte en ny ledelse. Bridge-finansiering er kapitaltilførsler, der dækker finansieringsbehovet frem til, at en ny kapitaltilførsel kan finde sted. Bridge-finansiering kan tilføres som egenkapital og/eller lånekapital, som skal tilbagebetales umiddelbart efter, at næste finansieringsrunde har fundet sted. I denne sammenhæng vil det omfatte finansiering af virksomheden i perioden umiddelbart inden børsintroduktion. Der kan eksempelvis være tale om, at en virksomhed har brug for yderligere måneder til at forberede en børsintroduktion. For at undgå at afgive yderligere ejerandele bruges bridge-finansiering til at dække de løbende omkostninger, før virksomheden noteres på børsen. Afnotering betegner den kapitaltilførsel, der bruges til opkøb af egne aktier, hvis en børsnoteret virksomhed søges afnoteret.

27 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 24 AF 29 KAPITALTYPER For såvel venture- som buyout-kapital er der tale om finansiering af virksomheder, der ikke er noteret på en aktiebørs. De to kapitaltyper dækker imidlertid over investeringer i forskellige faser i virksomhedens udviklingsforløb, som illustreret i figur C2. Venturekapital dækker over de tidlige finansieringsfaser: Seed, startup og ekspansion, mens buyout-kapital indeholder replacement, buyout og bridge. De investorer, der investerer i børsnoterede virksomheder med henblik på afnotering, tilhører ligeledes kategorien buyout. FIGUR C2: KAPITALTYPER Venturekapital Udvikling Tidlig vækst SEED STARTUP EKSPANSION REPLACEMENT T BUYOUT BRIDGE AKTIEBØRS AFNOTERING Finansieringsfaserne kan tillige opdeles i early og later stage. Early stage omfatter seed- og startupfasen, mens later stage i princippet omfatter alt anden kapitaltilførsel, men som oftest kun bliver benyttet om ekspansionsfasen, jf. figur C3. FIGUR C3: EARLY OG LATER STAGE Venturekapital Udvikling Tidlig vækst SEED STARTUP EKSPANSION REPLACEMENT T BUYOUT BRIDGE Early stage Later stage Venture- og buyout-kapital adskiller sig ikke kun med hensyn til, hvornår i virksomhedens udvikling kapitalen tilføres, men også med hensyn til investeringernes størrelse og de kompetencer, som investor tilfører virksomheden i forlængelse af kapitalindskuddet. Dette skyldes naturligvis, at virksomhedernes behov for kapital og kompetencetilførsel ændres betydeligt i løbet af deres udvikling. Som illustreret i figur C4 skal investorerne besidde stærke fagspecifikke kompetencer for at vurdere værdien af en virksomhed, der befinder sig i de tidligste udvik-

28 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 25 AF 29 lingsfaser. Mens kapitalbehovet stiger i takt med at virksomheden vokser falder den relative kompetencetilførsel pr. krone. Eftersom buyout-selskaber typisk investerer i de seneste faser af virksomhedens udvikling, er det naturligt, at buyout-selskaberne administrerer og investerer mere kapital pr. medarbejder end ventureselskaberne. FIGUR C4: KOMPETENCER, RISIKO OG POTENTIALE SEED STARTUP EKSPANSION REPLACEMENT T Kompetencetilførsel pr. krone Branchespecifikke kompetencer Risikopotentiale og vækst BUYOUT BRIDGE AKTIEBØRS AFNOTERING Kapitaltilførsel Finansielle kompetencer Selskabets værdi Ventureselskaberne har mulighed for at kombinere deres investeringer med branchespecifik kompetencetilførsel. Deres relativt store omkostninger pr. investeret krone opvejes af det høje vækstpotentiale, der findes blandt udviklingsprojekterne. OPDELING AF INVESTORER De selskaber, der tilbyder innovationsfinansiering, er i denne opgørelse opdelt ift. deres ejerforhold, samt hvilke faser af virksomhedernes udvikling de finansierer. Selskaberne er overordnet opdelt i tre forskellige typer, som det fremgår af figur C5, men inden for disse grupper kan der naturligvis foretages yderligere opdelinger. FIGUR C5: OPDELING AF INVESTORERNE VENTURESELSKABER Risiko g vækstpotentiale INKUBATORER BUYOUT-SELSKABER SEED STARTUP EKSPANSION REPLACEMENT T Selskabets værdi BUYOUT BRIDGE AKTIEBØRS AFNOTERING Inkubatorer tilbyder iværksætteren rådgivning og kapital foruden adgang til en række fysiske faciliteter. Rådgivningen har karakter af hjælp til det videre udviklingsforløb samt varetagelse af en række administrative opgaver. Det er ikke i inkubatormiljøet, at iværksætteren typisk finder sine største investorer. Inkubatoren vil oftest finansiere de initiale omkostninger og bistå med at søge øvrige finansieringsmuligheder for iværksætteren. Ventureselskaber tilfører aktiekapital og kompetencer til virksomheder, der befinder sig i seed-, startup- eller ekspansionsfasen. Ventureselskaber fungerer enten som evergreens, eller de består af en eller flere tidsbegrænsede selskaber. Evergreens betegner selskaber, der beholder den kapital, som realiseres, når én af deres porteføljevirksomheder afhændes. Selskaberne geninvesterer midlerne i andre virksomheder. Investorerne aflønnes ved udbetaling af dividender samt ved værdistigning af deres kapitalandele i selskabet.

29 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 26 AF 29 Tidsbegrænsede selskaber har en fast defineret levetid og udbetaler realiserede gevinster til de enkelte kapitalindskydere i takt med afhændelse af porteføljevirksomhederne. Buyout-selskaber investerer på samme måde som ventureselskaber. Buyoutselskaber fungerer blot i et andet segment af kapitalmarkedet, hvor behovet for kapital- og kompetencetilførsel, ligesom risikoprofilen, er en anden. Buyoutselskaberne er derfor ofte betydeligt større end ventureselskaberne. Disse investorer er alle repræsenteret på det danske marked for risikovillig kapital. Investorer med forskellige karakteristika udfylder således hvert deres trin på virksomhedernes kapitalstige.

30 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 27 AF 29 APPENDIKS D METODE KILDER OG AFGRÆNSNING Denne analyse af det danske venturemarked er hovedsageligt baseret på årsregnskaber og børsmeddelelser. Disse data er efterfølgende suppleret og verificeret ved hjælp af Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB) samt interview med udvalgte investorer. Ved at tage udgangspunkt i offentligt tilgængelige data, der skal leve op til en række lovmæssige krav, sikres et pålideligt og sammenligneligt datamateriale, som muliggør en ensartet opgørelse af hele markedet. I denne opgørelse indgår innovationsmiljøer, innovationsselskaber, inkubatorer, ventureselskaber og buyout-selskaber. I alt er der over tid indsamlet mere end 450 regnskaber, idet det er hensigten at analysere disse selskabers udvikling over en længere tidsperiode. Ved at indsamle regnskaber fra alle de danske selskaber, der ifølge Vækstfonden foretager ventureinvesteringer, har Vækstfonden været i stand til at opnå en dækning på 100 pct. for de aggregerede investeringerne i 2012 og en dækning på 75 pct. på baggrundsinformationer for investeringerne. OPGØRELSENS VARIABLE Investeringsprocessen kan, hvad finansieringen angår, opdeles i tre faser: 1. Tilsagn (når investoren giver tilsagn om at foretage en investering under forudsætning af, at visse betingelser opfyldes). 2. Closing (når begge parter godkender og underskriver aftalen). 3. Udbetaling (når kapitalen faktisk udbetales). Det er sidstnævnte, der i denne rapport betegnes som investeringer. Baggrunden for dette valg er, at det hermed er muligt at kunne sammenligne med opgørelser fra EVCA. Ved opgørelse af kapital under forvaltning er der i denne analyse taget højde for de forskellige selskabskonstruktioner, der findes blandt investorerne i markedet. Som nedenstående tabel illustrerer, er kapital under forvaltning et mål for, hvor meget disse selskaber kan investere gennem hele deres levetid.

31 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 28 AF 29 TABEL C1: RETNINGSLINJER FOR OPGØRELSE AF KAPITAL UNDER FORVALTNING INVESTORTYPE MÅL FOR KAPITAL UNDER FORVALTNING OFFENTLIGT STØTTENDE FONDE BEVILGET KAPITAL (INNOVATIONSMILJØER) TIDSBEGRÆNSEDE FONDE DEN KAPITAL, DER BLEV REJST VED SELSKABETS STIFTELSE EVERGREEN-FONDE EGENKAPITAL Dele af den kapital, der er under forvaltning, kan være bundet (i porteføljevirksomheder og aktier, der befinder sig i lockupperioder) på kort og mellemlangt sigt, hvilket påvirker likviditeten i disse selskaber negativt. Især i perioder med lave aktiekurser og deraf forringede exitmuligheder vil evergreen-selskabernes muligheder for at foretage nye investeringer på kort sigt være svækkede. Desuden investerer tidsbegrænsede fonde ikke tilbageløbet af deres exitter, hvilket betyder, at der skal tages højde for investeringer, der allerede er foretaget, hvis et reelt mål for selskabernes mulighed for at foretage fremtidige investeringer ønskes. Vækstfondens analyse tager endvidere højde for ejerstrukturen hos de enkelte investorer. Dette er nødvendigt for at undgå dobbelttælling, som kan opstå, hvis et ventureselskab har ejerandele i andre investeringsselskaber.

32 VÆKSTFONDEN / 25. SEPTEMBER 2013 / SIDE 29 AF 29 APPENDIKS E AKTØRER Pre-seed-investorer Innovationsmiljøer CAT Science/Innovation DTU Symbion Innovation Innovation MidtVest NOVI Innovation Syddansk Teknologisk Innovation Østjysk Innovation Accelerace Accelerace Invest Nupark Accelerace Invest Welfare Tech Invest Regionale venturefonde/investeringsselskaber Cat Invest Zealand Agro Business Innovation EnergiMidt Udvikling Insero Horsens Venture Midt/Vest Nationale venturefonde SEED Capital Vækstfonden Vecata Invest Virksomheder som ventureinvestorer Lundbeckfond Ventures / Lundbeck Emerge Novo Ventures / Novo Seeds Danske venturefonde som både investerer i Danmark og udlandet Maj Invest Nordic Biotech NorthCap Partners NES Partners BankInvest Sunstone Capital Via Venture Partners Udenlandske venturefonde med kontor i Danmark Northzone Ventures SLS Venture