Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner"

Transkript

1 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg steffen@foi.dk

2 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Materialeudvælgelse og definitioner Indholdsfortegnelse 1. Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Afgrænsning og opdeling af populationen Udvælgelse af stikprøven Udarbejdelse af regnskabsstatistikken Grupperinger i regnskabsstatistikken Definitioner Areal og arealbenyttelse Husdyrbestand Arbejdsindsats Kapitalindsats Bruttoudbytte Driftsomkostninger Driftsresultat fra virksomheden Løbende indkomst og forbrug Investeringer og finansiering Aktiver og passiver Kapitalforskydninger Officiel ejendomsværdi Gartneriets aflønning af arbejde og kapital... 18

3 Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Ved udvælgelsen af regnskabsførende gartnerivirksomheder tages der hensyn til såvel ønsket om en repræsentativ national regnskabsstatistik som til de krav, der stilles i forbindelse med EUinformationsnettet for landøkonomisk bogføring. I dette afsnit er materialeudvælgelsen og udarbejdelsen af statistikken beskrevet i hovedtræk Afgrænsning og opdeling af populationen Populationen af gartnerier omfatter alle egentlige gartnerivirksomheder over en vis økonomisk størrelse ifølge Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling. En virksomhed defineres som gartneri, såfremt standarddækningsbidraget (se senere) fra gartneriaktiviteter udgør mindst 50 pct. af det samlede standarddækningsbidrag fra landbrugs- og gartneriaktiviteter. Populationen af gartnerier er endvidere opdelt i grupper (stratificeret) efter følgende kendetegn: 1. Beskæftigelsesforhold (hel- eller deltidsgartneri) 2. Økonomisk størrelse 3. Driftsform 4. Dyrket areal 5. Brugers alder 6. Beliggenhed. En virksomhed defineres som heltidsgartneri, såfremt et beregnet standardarbejdsbehov i forbindelse med virksomhedens aktiviteter svarer til indsatsen af mindst 1665 timer årligt. Ved klassificering af virksomhederne efter økonomisk størrelse og driftsform benyttes EU's system til klassificering af landbrugs- og gartnerivirksomheder. Til belysning af dette system skal begreberne dækningsbidrag, standarddækningsbidrag og størrelsesenhed samt den indbyrdes sammenhæng imellem begreberne kort beskrives i det følgende: Dækningsbidraget for en given produktion defineres som forskellen mellem bruttoudbyttet og de tilhørende stykomkostninger (excl. lønninger). Da dækningsbidraget imidlertid kan variere meget både fra den ene virksomhed til den anden og fra år til år, er det vedtaget i stedet at anvende et standarddækningsbidrag. Standarddækningsbidraget udtrykker det gennemsnitlige dækningsbidrag fra en aktivitet over en flerårig periode. Anvendelsen af standarddækningsbidragene tjener to formål: Dels kan en virksomheds driftsform bestemmes på basis af sammensætningen af det samlede standarddækningsbidrag, dels kan virksomhedens økonomiske størrelse beregnes ved opsummering af standarddækningsbidragene fra alle aktiviteter.

4 - 2 - Standarddækningsbidragene, som fremgår af tabel 1.1, er i samarbejde med EU udregnet pr. arealeller husdyrenhed og refererer for øjeblikket til forholdene i perioden , dog beregnet på basis af en flerårig trend. Virksomhedernes størrelse udtrykkes i størrelsesenheder, hvor en størrelsesenhed svarer til et standarddækningsbidrag på europæiske regningsenheder (ECU) eller danske kroner. Tabel 1.1. Standarddækningsbidrag målt i kr. Aktivitet Øerne Jylland kr. pr. ha ---- GARTNERI Grønsager under glas Grønsager på friland Blomster og prydplanter under glas Blomster og prydplanter på friland Frugt og bær Planteskole under glas Planteskole på friland Champignon, bedareal LANDBRUG Hvede Rug Byg Havre og blandsæd Græs og grønfoder i omdriften Græs og grønfoder uden for omdriften Kartofler Sukkerroer Foderrodfrugt Industriplanter Ærter til konserves Brak I tabel 1.2 er størrelsesenhederne omsat til fysiske størrelser. Således svarer 8 størrelsesenheder fx til 344 m 2 grønsager under glas eller 179 m 2 potteplanter under glas.

5 - 3 - Tabel 1.2. Størrelsesenhed omregnet til tekniske enheder og kroner Størrelsesenhed kvm Grønsager under glas Potteplanter under glas ha Grønsager på friland 1,43 2,85 7,14 17,84 44,60 Frugt og bær 2,68 5,37 13,42 33,56 83,89 Planteskole på friland 0,56 1,13 2,82 7,05 17, kr Standarddækningsbidrag i kr. 71,7 143,5 358,7 896,7 2241,8 Tabel 1.3. Definition af driftsformer Betegnelse Egenskaber, SDB = Standarddækningsbidrag 1. Grønsager u. glas Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra grønsager under glas. 2. Afskårne blomster u. glas Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra afskårne blomster under glas. 3. Potteplanter u. glas Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra potteplanter under glas. 4. Champignon Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra champignon. 5. Hovedsagelig væksthusgartneri Mere end 1/2 af virksomhedens SDB kommer fra grønsager/prydplanter under glas excl. virksomheder i driftsformerne Grønsager på friland Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra grønsager på friland; incl. jordbær. 7. Blomster på friland Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra blomster på friland. 8. Grønsager + blomster på friland Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra blomster og grønsager på friland excl. virksomheder i driftsformerne 6 og Blandet gartneri Mere end 1/2 af virksomhedens SDB kommer fra gartneri + permanente beplantninger, excl. virksomheder i driftsformerne 1-8 samt Frugt og bær Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra frugt og bær; excl. jordbær 11. Planteskole Mere end 2/3 af virksomhedens SDB kommer fra planteskoleprodukter. 12. Hovedsagelig permanente Mere en 1/2 af virksomhedens SDB kommer fra permanente beplantninbeplantninger ger, excl. virksomheder i driftsformerne 10 og 11.

6 - 4 - Tabel 1.4. Fordeling af populationen af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform ifølge landbrugsog gartneritællingen Størrelsesenhed ,0-16,0-40,0-100,0-250,0 I alt 15,9 39,9 99,9 249,9 og over antal virksomheder DRIFTSFORMER 1. Grønsager under glas 1) Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas 1) Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland 1) Blomster på friland Grønsager + blomster på friland Blandet gartneri Frilandsgartneri Frugt og bær 1) Planteskole 1) Hovedsagelig permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer ) Indgår i opgørelserne for driftsformer i regnskabsstatistikken 1.2. Udvælgelse af stikprøven Udvælgelsen af gartnerier til statistikken sker på grundlag af den stratificerede population. Stikprøven udgør under ét 17,2 pct. af populationen. Fastlæggelsen af udvalgsprocenten i de enkelte delpopulationer sker på baggrund af en beregnet optimal fordeling med henblik på bestemmelse af gartneriets samlede bruttoudbytte. Således er udvælgelsesprocenten stigende med stigende størrelse af virksomhederne, fordi spredningen på regnskabstallene øges. Med hensyn til beskæftigelsesforhold, frilandsareal, beliggenhed og brugers alder er stikprøven søgt udvalgt proportionalt fordelt på populationen.

7 - 5 - Tabel 1.5. Fordeling af stikprøven af gartnerier efter størrelsesenhed og efter driftsform Størrelsesenhed ,0-16,9 40,0-100,0-250,0 I alt 15,9 39,9 99,9 249,9 og over antal virksomheder DRIFTSFORMER 1. Grønsager under glas 1) Afskårne blomster under glas Potteplanter under glas 1) Champignon Hovedsagelig væksthusgartneri Væksthusgartneri Grønsager på friland 1) Blomster på friland Grønsager + blomster på friland Blandet gartneri Frilandsgartneri Frugt og bær 1) Planteskole 1) Hovedsagelig permanente beplantninger Permanente beplantninger Alle driftsformer ) Indgår i opgørelserne for driftsformer i regnskabsstatistikken I tabellerne er populationen og stikprøven fordelt på de grupper, der udarbejdes statistik for, mens tabel 1.11 viser stikprøvens fordeling efter statustidspunkt. For stikprøven er den enkelte virksomheds placering bestemt af regnskabsdata og ikke af placeringen i henhold til landbrugs- og gartneritællingen. Fra og med statistikken for år 2001 indgår regnskaber, først og fremmest i selskabsform, hvor der ikke foreligger private oplysninger om indkomst, forbrug mv. Tabelafsnittene om brugerfamiliens indkomst og forbrug er derfor baseret på de regnskaber, hvori oplysningerne findes. Antallet fremgår af tabellerne.

8 - 6 - Tabel 1.6. Fordeling af populationen og stikprøven af væksthusgartnerier efter væksthusareal Population Stikprøve antal virksomheder Under 5000 kvm kvm kvm og derover I alt Tabel 1.7. Fordeling af populationen og stikprøven af frilandsgartnerier efter frilandsareal Population Stikprøve antal virksomheder Under 10,0 ha ,0-19,9 ha ,0 ha og derover I alt Tabel 1.8. Fordeling af populationen og stikprøven af gartnerier efter brugers alder Population Stikprøve antal virksomheder Under 35 år år år år år og derover I alt

9 - 7 - Tabel 1.9. Fordeling af populationen og stikprøven af gartnerier på regioner Population Stikprøve antal virksomheder Hovedstadsområdet og Bornholms amtskommune Vestsjællands- og Storstrøms amtskommuner Fyns amtskommune Århus amtskommune Øvrige Jylland Hele landet Tabel Fordeling af populationen og stikprøven af potteplantegartnerier efter væksthusareal Population Stikprøve antal virksomheder Under 5000 kvm kvm kvm og derover I alt Tabel Fordeling af stikprøven af gartnerier efter statustidspunkt antal virksomheder Status primo Januar 289 Andet 21 I alt Udarbejdelse af regnskabsstatistikken Da virksomhederne inden for en undergruppe kan have tilhørt strata med forskellige udvalgsprocenter, tildeles de enkelte virksomheder individuelle vægte ved udregning af gennemsnitstal for undergrupper. Vægtene afhænger af udvalgsandelen i det stratum, virksomhederne tilhørte ved udvælgelsen, dvs. landbrugs- og gartneritællingen i sommeren Gennemsnitstallene for grupperne og hele populationen beregnes som vejede gennemsnit af gennemsnitstal fra undergrupperne. Som vægte anvendes virksomhedernes fordeling i de respektive undergrupper, optalt i driftsåret som regnskabsmaterialet vedrører, dvs. tællingen i sommeren 2001.

10 - 8 - I flere delpopulationer vil størrelsen pr. virksomhed - målt i standarddækningsbidrag - fra de sammenvejede regnskabsresultater ofte afvige fra den størrelse, som kan beregnes for samme delpopulation på basis af landbrugs- og gartneritællingen. Med det formål at korrigere for denne afvigelse beregnes et regressionsskøn på samtlige gennemsnitstal for grupperne med standarddækningsbidraget som hjælpevariabel Grupperinger i regnskabsstatistikken I regnskabsstatistikken anvendes nedenstående grupperinger. Grupperingerne vedrørende driftsform samt potteplantegartnerier opdelt efter størrelse findes såvel i den trykte publikation som i de detaljerede tabeller på hjemmesiden, mens de øvrige grupperinger kun findes på hjemmesiden. Driftsformer og alle virksomheder Økonomiske størrelsesgrupper Grønsager under glas 8,0-15,9 størrelsesenheder Potteplanter under glas 16,0-39,9 størrelsesenheder Grønsager på friland 40,0 99,9 størrelsesenheder Frugt og bær 100,0 249,9 størrelsesenheder Planteskole 250,0 størrelsesenheder og over Alle virksomheder Væksthusgartnerier, arealgrupper Aldersgrupper Under 5000 kvm Under 35 år kvm år kvm og over år Alle væksthusgartnerier år 65 år og over Frilandsgartneri, arealgrupper Regioner Under 10 ha Hovedstadsområdet og Bornholms amt 10 19,9 ha Vestsjællands og Storstrøms amter 20,0 ha og over Fyns amt Alle frilandsgartnerier Århus amt Øvrige Jylland Potteplanter under glas, arealgrupper Under 5000 kvm kvm kvm og over Alle potteplantegartnerier Til grund for de gengivne tabeller ligger et omfattende sæt af mere detaljerede oplysninger, der for hver gruppering indeholder flere informationer. Der er ved publikationens udarbejdelse foretaget et skøn over hvilke oplysninger, der er af almen interesse. Instituttet kan eventuelt imødekomme brugeres behov for yderligere specifikationer.

11 - 9 - Det antal virksomheder, der danner grundlaget for gennemsnitstallene i ovennævnte grupper, fremgår af tabellerne Da afgivelse af oplysninger til statistikken er frivillig for den enkelte gartner, kan flere af tallene være behæftet med mindre, systematiske fejl.

12 Definitioner Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de principper og opgørelsesmetoder, der ligger til grund for statistikken 2.1. Areal og arealbenyttelse Arealet er opdelt i væksthusareal og frilandsareal. Væksthusarealet inkluderer arealer med permanent overdækning af glas eller plast, og der skelnes ikke mellem opvarmet og uopvarmet væksthusareal. Frilandsarealet omfatter både gartneri- og landbrugsproduktion på friland. Arealer med gårdsplads, veje, have, skov m.m. indgår ikke i arealgrundlaget. De enkelte afgrødekategorier afgrænses som følger: VÆKSTHUSAFGRØDER Grønsager, herunder champignon Potteplanter, herunder stiklinger af potteplanter samt udplantningsplanter Snitblomster, planteskole m.v. omfatter tillige snitblomster baseret på blomsterløg FRILANDSAFGRØDER Grønsager omfatter: Kål (blomkål, hovedkål, kinakål, rosenkål, broccoli mv.) Blad- og stængelgrønsager (asparges, persille, porre, purløg, salat mv.) Rod- og knoldgrønsager (gulerod, løg, peberrod, radise, ræddike, rødbede, selleri mv.) Jordbær Andre grønsager (bl.a. squash og bønner) Blomster og -løg omfatter: Snitblomster samt blomsterløg og -knolde samt potteplanter på friland Frugt og bær Planteskole omfatter: Træer og buske, herunder roser og stauder, men ikke juletræer Landbrugsafgrøder, herunder kartofler, konservesærter samt blomster- og grønsagsfrø Arealbenyttelsen kan afvige fra arealgrundlaget såvel primo som ultimo. Dette skyldes ændringer i arealgrundlaget både før og efter vækstsæsonen forårsaget af køb, salg og bort- og/eller tilforpagtning. Ved dyrkning af gartneriafgrøder anvendes samme areal ofte mere end en gang i løbet af regnskabsåret. Høstudbyttet skal derfor ofte relateres til et større areal end arealbenyttelsen omfatter.

13 Husdyrbestand Følgende husdyr indgår i opgørelsen: Kvæg, svin, fjerkræ, heste, får, pelsdyr og bier Arbejdsindsats Arbejdsindsatsen opgøres i effektive arbejdstimer. Dette gælder både for det manuelle arbejde og den del af driftslederindsatsen, som kan registreres. Denne driftslederindsats omfatter bl.a. planlægning, regnskabsføring samt køb og salg i forbindelse med produktionen. Omfanget af sæsonbeskæftiget arbejdskraft, der kun har kunnet oplyses i form af udbetalt løn, er omregnet ved hjælp af en timeløn svarende til overenskomsten på gartneriområdet. For ufaglærte er timelønnen på 124,00 kr. og for faglærte på 130,00 kr. for Brugerens alder refererer til den 30. juni Kapitalindsats Kapitalindsatsen omfatter alle aktiver, der inden for den enkelte virksomhed tjener gartnerimæssig produktion, dvs. fast ejendom, inventar, lagerbeholdninger samt evt. husdyr. Der tages ikke hensyn til ejerforholdet af de pågældende aktiver, hvilket bevirker, at forpagtede værdier indgår på lige fod med værdier i brugerens besiddelse. Ved forpagtning forstås jord og/eller bygninger, som indgår i produktionen i mindst et regnskabsår. Kontante midler samt udestående fordringer medregnes ikke ved opgørelsen af kapitalindsatsen. Værdien af fast ejendom er ansat til kontantværdi på grundlag af de officielle ejendomsvurderinger. Primo- og ultimoværdierne af jord og bygninger er fastlagt ud fra vurderingerne pr. 1/ og pr. 1/1 2001, idet disse værdier er korrigerede for prisudviklingen fra vurderingstidspunkt til statustidspunkt. Endvidere tillægges værdien af investeringer, som er afholdt inden statustidspunktet, men som endnu ikke er indgået i den officielle vurdering. Værdien af frugttræer og bærbuske (trævækstkapitalen) er indeholdt i den officielle vurdering - uden at disse aktiver kan oplyses særskilt. Under gartneriaktiverne dækker jord og bygninger derfor også trævækstkapitalen. Fast ejendom omfatter desuden eventuelle jordbærplanter og jordbeholdninger, herunder såvel hjemmeproducerede som indkøbte, vurderet til henholdsvis dags- og indkøbspriser. Brugerboligen og andre selvstændigt vurderede beboelsesbygninger medregnes ikke under gartneriaktiverne. Dette gælder ligeledes skov, anlægsgartneri og plantehandel, hvis disse aktiviteter har væsentlig økonomisk betydning, jf. afsnit 2.10.

14 Inventarkapitalen, der omfatter alle inventargenstande undtagen håndredskaber og andre mindre bestanddele, er opgjort til genanskaffelsesværdi. Indkøbte lagerbeholdninger, der omfatter fyringsolie, gødning, kemikalier, emballage m.m., optages i status til indkøbspris, mens hjemmeproducerede lagerbeholdninger optages til dagspris eller forventet udbyttepris. Under hjemmeproducerede lagerbeholdninger indgår værdien af planteskoleprodukter, uanset om de er salgsklare eller ej. Husdyr vurderes til handelspris. I vurderingsøjemed foreligger et sæt vejledende vurderingspriser Bruttoudbytte Ved bruttoudbyttet forstås værdien af den samlede produktion. Værdien hidrører fra: a. Indtægter fra salg af virksomhedens produkter og fra arbejde med og udleje af driftsmidler, herunder salg af el fra kraftvarmeværker. b. Ændringer i værdien af lagerbeholdninger af egen avl, frugtplantager og husdyr fra årets begyndelse til årets slutning, excl. nominelle kapitalændringer. c. Hjemmeproduceret formeringsmateriale til brug i egen virksomhed. d. Naturalier til medhjælp, privat, aftægt og til dækning af forpagtningsafgift. e. Direkte driftstilskud omfattende både produkttilskud og tilskud af mere generel karakter. Værdien af salget er opgjort excl. salgsafgifter til bl.a. GASA og eventuel fragt. Modtagne afgrødeerstatninger indgår i salgsindtægterne. Vedrørende afgrænsning af de enkelte afgrøder henvises til afsnit 2.1. Bruttoudbyttet fra en evt. husdyrproduktion er ved beregningen fratrukket beløb til indkøb af husdyr. Andre kilder omfatter bl.a. indtægter fra udleje af driftsmidler, udlodning ved GASA-fusion og lejeindtægter fra boliger, der ikke er selvstændigt vurderet. Derimod indgår lejeværdi af brugerfamiliens bolig under overskud fra brugerbolig ved opgørelsen af den samlede indkomst.

15 Driftsomkostninger Ved driftsomkostninger forstås de omkostninger, der er forbundet med at opnå bruttoudbyttet. Omkostningerne hidrører fra: a. Udgifter undtagen renter, forpagtningsafgift og udlæg til indkøb af kapitaldele. b. Beholdningsnedgange vedrørende gødning, fyringsolie og andet forråd til anvendelse i egen virksomhed. c. Hjemmeavlet formeringsmateriale til anvendelse i egen virksomhed. d. Afskrivninger på bygninger, grundforbedringer, inventar, frugtplantager samt jordbærplanter. e. Naturalydelser til medarbejdere. Omkostningerne til frø, løg og stiklinger omfatter også værdien af egen produktion af udsæds- og udplantningsmateriale. Ved vækstmedier forstås alle former for dyrkningssubstrater, herunder såvel organiske, fx spagnum som uorganiske, fx stenuld. Biologiske hjælpemidler inkluderer bier. Udgifter til vedligeholdelse af brugerboligen indgår ikke i driftsomkostningerne. I gruppen af tjenesteydelser består andre omkostninger vedrørende planteproduktion bl.a. af udgifter til vækstinspektion og konsulentbistand. Under maskinstation indgår udover maskinstationsomkostninger udgifter til leje af inventar og driftsbygninger. Posten diverse omfatter bl.a. udgifter til foreninger, fagblade og virksomhedens andel af den samlede telefonudgift. Afskrivning foretages på driftsbygninger, grundforbedringer, inventar, frugtplantager samt jordbærplanter. Driftsbygningerne afskrives på grundlag af genanskaffelsesværdien ved hjælp af saldometoden. Afskrivningsgrundlaget fastlægges primært ud fra ajourførte m 2 -priser, og der anvendes afskrivningsprocenter fastsat ud fra bygningernes anslåede brugstid. For væksthuse regnes med en brugstid på år, mens grundmurede bygninger forventes at holde år. Grundforbedringsafskrivningen vedrører hovedsagelig drænings- og vandingsanlæg, der afskrives med en fast procent af investeringsbeløbet over en periode på år. Inventarafskrivningen beregnes på grundlag af den tekniske genanskaffelsesværdi ved årets begyndelse tillagt nettokøbet og en beregnet nominel kapitalændring på inventaret for det pågældende driftsår. Der anvendes en driftsmæssig afskrivningsprocent på ca. 15 afhængig af forholdene på den enkelte virksomhed.

16 Afskrivningen på frugtplantager foretages i årene fra træernes højeste ydeevne og indtil rydning af plantagen. Told- og Skattestyrelsens vejledning vedrørende ejendomme med frugtplantager ligger til grund for bestemmelse af afskrivningssatserne. Jordbærplanter afskrives over ca. 3 år. Forbruget af energi er opgjort i Gigajoule (GJ), hvor 1 GJ = 10 9 Joule og svarer til brændværdien af 24,6 kg svær olie. El og brændstof indgår fra og med 1997/98 i beregningen af GJ, hvor endvidere naturgas til elproduktion er specificeret. Følgende konstanter er benyttet ved omregning af de enkelte energiarter til GJ: Let olie 35,9 GJ/1000 l Svær olie 40,7 GJ/tons Kul 26,5 GJ/tons Fjernvarme 0,17 GJ/m 3 eller 3,6 GJ/MWh Naturgas 0,0400 GJ/m 3 El 3,6 GJ/1000 KWh Brændstof 35,9 GJ/1000 l 2.7. Driftsresultat fra virksomheden Forskellen mellem bruttoudbyttet og driftsomkostningerne udgøres af driftsresultatet før renter, der således er det beløb, der er til rest til forrentning af den samlede kapitalindsats og til aflønning af brugerfamilien. Renteindtægter og udgifter inkl. forpagtningsudgift er herefter fordelt mellem jordbrug, andre erhverv og privat ud fra aktivernes respektive fordeling. Fratrukket nettorenteudgifter vedrørende jordbrug udtrykker driftsresultatet således det beløb, der er tilbage til aflønning af brugerfamilien og forrentning af egenkapitalen Løbende indkomst og forbrug I statistikken indgår både enkeltmandsejede og selskabsejede virksomheder. Andelen af selskabsejede virksomheder er imidlertid for lille til en selvstændig gruppedannelse. Som tidligere nævnt indgår fra og med statistikken for år 2001 regnskaber, først og fremmest i selskabsform, hvor der ikke foreligger private oplysninger om indkomst, forbrug mv. Tabelafsnittene om brugerfamiliens indkomst og forbrug er derfor baseret på de regnskaber, hvori oplysningerne findes. Antallet fremgår af tabellerne. Regnskaber uden privatøkonomiske oplysninger indeholder i stedet posten udtræk vedr. I/S mv. Denne modsvarer den del af indkomsten fra gartneriet, der er anvendt til private formål mv. og findes i de detaljerede tabeller på hjemmesiden under egenfinansiering som et gennemsnit af virksomheder såvel uden som med privatøkonomi.

17 Overskuddet fra brugerboligen opgøres som en særskilt post. Dette overskud fremkommer ved at reducere en beregnet huslejeværdi med boligens andel af de samlede omkostninger til vedligeholdelse, forsikringspræmier og ejendomsskatter. Huslejeværdien beregnes som en procentdel af brugerboligens ejendomsværdi. Den benyttede sats er fastlagt ud fra forholdene i kommuner uden huslejeregulering under hensyn til boligens alder og størrelse, og for 2001 er procentsatsen fastsat til 7,53. Udgifterne til vedligeholdelse, forsikring og ejendomsskat fremgår af regnskabsoplysningerne. Driftsresultatet fra andre erhverv omfatter bl.a. forpagtningsafgift for bortforpagtet fast ejendom, skovdrift, anlægsgartnervirksomhed, plantehandel og udlejning af boliger uden tilknytning til virksomheden. Overskuddet af selvstændigt vurderede boliger, som er tilknyttet virksomheden, men ikke tjener som brugerbolig, indgår også i overskuddet fra andre erhverv. Lønindtægter er bruttobeløb inkl. arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat), der er indregnet i de personlige skatter. Renterne opgøres excl. kursregulering på finanslån og excl. indeksering af jordbrugs- og indekslån, idet disse reguleringer vises i forbindelse med opgørelsen af egenkapitalen. Forpagtningsafgiften er et nettobeløb, dvs. fratrukket afskrivninger, ejendomsskatter og forsikringer. De personlige skatter omfatter alene betalte skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag og er derfor ikke nødvendigvis i overensstemmelse med årets indtjening. Privatforbruget omfatter ud over det private konsum ovennævnte beregnede huslejeværdi af brugerboligen, private bilomkostninger samt personlige forsikringer. De personlige forsikringer består hovedsagelig af præmier til fx livsforsikring og sygeforsikring samt arbejdsløshedsforsikring. Egentlig pensionsopsparing, dvs. indbetalinger til kapitalpension, ratepension og indekskontrakter, betragtes som en særskilt investering. Den løbende opsparing viser det økonomiske resultat efter dækning af privatforbruget. Endvidere udgør den løbende opsparing sammen med de konstaterede kapitalændringer driftsårets forskydning i egenkapitalen Investeringer og finansiering Ved investeringer forstås driftsårets samlede investeringer i aktiver både i og uden for virksomheden, herunder investeringer i værdipapirer, indlån i pengeinstitutter, ændringer i fordringer og kassebeholdninger. Ejendomserhvervelse omfatter udover køb/salg af fast ejendom også forøgelse/reduktion af forpagtning. Ved køb/salg af fast ejendom opgøres handelsprisen til kontantværdi, efter at denne er modregnet salærer til advokat og ejendomsmægler. Som før omtalt betragtes indbetalinger til pensionsordninger (kapitalpension, ratepension og indekskontrakter) som investeringer. Pensionsopsparingen fremgår endvidere under opgørelsen af egenkapitalen, mens den tilhørende kapitalværdi ikke er medregnet under aktiverne.

18 Nettoinvesteringer beregnes som forskellen mellem investeringer og afskrivninger. Negative nettoinvesteringer udtrykker generelt en nedslidning eller indskrænkning af produktionsapparatet, mens positive nettoinvesteringer er udtryk for forbedring eller udvidelse af produktionsapparatet. Driftsårets finansiering består af egenfinansiering samt af fremmedfinansiering via nettolåntagning og forpagtning. Finansieringen fra forpagtning omfatter ændringer i omfanget af tilforpagtet fast ejendom og løsøre. Nettolåntagningen opgøres under hensyntagen til akkord på gæld og låneomkostninger. Ved låneomkostninger forstås reservefondsindskud, kurtage, ekspeditionsomkostninger m.v. Egenfinansieringen fremkommer som summen af den løbende opsparing, engangsposter som fx arv, gaver, erstatninger og af driftsårets samlede afskrivninger, herunder også personbilens afskrivning Aktiver og passiver Opgørelsen af gartneriaktiverne er omtalt i afsnit 2.4. Værdien af brugerboligen og anden fast ejendom, som indgår i værdien af aktiver vedrørende andre erhverv, værdiansættes efter samme princip som fast ejendom under gartneriaktiverne. Aktiver vedrørende andre erhverv kan eksempelvis bestå af andre selvstændigt vurderede beboelseshuse end brugerfamiliens, aktiver i forbindelse med plantehandel og anlægsgartneri, sommerhuse, skove samt bortforpagtede aktiver. Under varefordringer medregnes alle tilgodehavender for virksomhedens produkter, herunder mellemregningssaldi hos handlende. Andre fordringer omfatter personlige udlån, driftsfonds samt et eventuelt nettotilgodehavende for moms. Det bemærkes, at pensionsopsparing ikke er medregnet under aktiverne. Gælden er opgjort til kursværdi i overensstemmelse med aktuelle skattemæssige regler. Forpagtningsværdi under passiverne modsvarer værdien af tilforpagtet fast ejendom og løsøre, som indgår under aktiverne. Statslån består bl.a. af udlån til yngre jordbrugere optaget før Finanslån er optaget til kursværdi på statustidspunktet. Privat gæld i øvrigt består af kapitaliseret aftægt og af private personlige lån. Anden gæld dækker moms- og skattegæld m.v. samt forfaldne ydelser på lån, fortrinsvis vedrørende realkreditinstitutter.

19 Kapitalforskydninger Forskellen mellem egenkapitalen ved primo og ultimo omfatter den løbende opsparing, nominelle kapitalændringer på aktiver og passiver samt andre kapitalændringer. For fast ejendom fremkommer den nominelle kapitalændring som forskellen mellem kontantværdierne ved hhv. årets begyndelse og årets slutning efter fradrag af nettoinvesteringer (investeringer - afskrivninger) i den faste ejendom. Endvidere korrigeres der for køb og salg af fast ejendom og ændring i forpagtningernes omfang. Nominelle kapitalændringer på inventarkapitalen beregnes som en procentdel af den tekniske genanskaffelsesværdi ved årets begyndelse. Den benyttede procentsats, der for 2001 beløber sig til 2, fastsættes ud fra årets prisstigninger på inventar. For lagerbeholdninger og husdyr beregnes nominelle kapitalændringer ved at multiplicere henholdsvis den gennemsnitlige mængde og det gennemsnitlige antal dyr med forskydningen i de tilhørende enhedspriser. For finansielle aktiver udgøres de nominelle kapitalændringer af: a. Forskydninger på grund af kursændringer mellem primo og ultimo. b. Gevinster ved udtrækning af værdipapirer. c. Kursændringer vedrørende købte eller solgte værdipapirer i årets løb. For gælden består de nominelle kapitalændringer af: a. Forskydninger på grund af kursændringer mellem primo og ultimo. b. Gevinster eller tab i forbindelse med afdrag på lån, der kursreguleres. c. Kursændringer ved optagelse eller indfrielse af kursregulerede lån. Andre kapitalændringer omfatter poster, der hovedsagelig kan karakteriseres ved at være af ikkeløbende karakter. Eneste undtagelse fra det engangsprægede er pensionsopsparingen, hvis modsvarende kapitalværdi ikke aktiveres. Indbetalingerne må derfor reguleres over egenkapitalen af afstemningsmæssige årsager Officiel ejendomsværdi Opgørelserne viser den officielle kontante ejendomsværdi pr. 1. januar for henholdsvis 2000 og Differencebeløbet omfatter ansættelser på grundlag af forventninger om zoneændring i lov om vurdering af landets faste ejendomme ( 14 stk. 6).

20 Gartneriets aflønning af arbejde og kapital En endegyldig opdeling af driftsresultatet på henholdsvis arbejds- og kapitalindsatsen er ikke mulig. For at belyse variationen i aflønningen af disse primære faktorer blandt forskellige typer af gartnerier er de traditionelt beregnede resultatmål til aflønning af enten arbejds- eller kapitalindsatsen anført i det følgende. Resultatmålene fremkommer som residualer, således at den beregnede kapitalaflønning afhænger af forudsætningen for aflønningen af familiens arbejdskraft, mens den beregnede aflønning af arbejdskraften afhænger af forudsætningen for aflønningen af kapitalen. De omtalte forudsætninger kan kun baseres på skøn. Ikke mindst forudsætningen vedrørende kapitalaflønningen er omgærdet af betydelig usikkerhed, idet den afhænger af ændringer i den generelle økonomiske udvikling, som fx inflation og inflationsforventning, ligesom skattebetragtninger kan påvirke forudsætningens rimelighed. Aflønningen af arbejdsindsatsen påvirkes af usikkerheden, der ligger i fastsættelsen af henholdsvis indsatsens omfang og aflønningsniveauet. Resultatmålene er derfor først og fremmest anvendelige i sammenligninger blandt forskellige virksomhedstyper, mens ændringer fra år til år kan være stærkt afhængige af forskellige faktorer såsom ejendomsprisudvikling, konjunkturforløb m.v. Resultatmålenes niveau kan ikke umiddelbart anvendes i sammenligninger med andre timelønninger og rentesatser. Resultatmålenes definition fremgår af efterfølgende oversigt. Driftsresultat før renter Driftsresultat før renter + Omkostninger til lejet arbejdskraft - Brugerfamiliens vederlag - Rentebelastning af aktiver i selveje - Forpagtningsafgift - Forpagtningsafgift Lønningsevne Nettoudbytte Nettoudbytte x 100 Kapitalindsats i selveje = Forrentningsprocent Under de definerede forudsætninger udtrykker lønningsevnen aflønningen af den samlede arbejdsindsats, mens forrentningsprocenten viser kapitalaflønningen for aktiver i selveje. Lønningsevnen i forhold til de forbrugte arbejdstimer ved driften angiver lønningsevnen pr. arbejdstime.

21 Lønningsevnen fremkommer ved at forøge driftsresultatet før renter med omkostningerne til lejet arbejdskraft og reducere med en beregnet rentebelastning på 4 pct. af kapitalindsatsen i selveje. Forrentningsprocenten udtrykker nettoudbyttet i procent af kapitalindsatsen i selveje, idet nettoudbyttet fremkommer ved at formindske driftsresultatet før renter med et beregnet vederlag for brugerfamiliens arbejdsindsats samt forpagtningsafgiften. Ved beregningen af såvel rentebelastningen som forrentningsprocenten refererer kapitalindsatsen til kontantværdien af gartneriaktiverne i selveje ved årets begyndelse. Vederlaget for brugerfamiliens arbejdsindsats beregnes ud fra antallet af arbejdstimer og en fastsat timeløn, der skønnes at udtrykke timebetalingen ved de pågældendes alternative muligheder for lønnet beskæftigelse. For året 2001 er timelønnen fastsat til kr. 172,00, og den omfatter udover grundlønnen herefter alle tillæg og pensionsbidrag. Niveauet svarer til omkostningerne ved proces- og maskinoperatørarbejde i provinsen ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik.

Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2004 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner

Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Gartneriregnskabsstatistik 2006 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Steffen Møllenberg E-mail: steffen@foi.dk Gartneriregnskabsstatistik

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 23 Gartneriregnskabsstatistik 2002 Horticultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 22 Gartneriregnskabsstatistik 2001 Horticultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 25 Gartneriregnskabsstatistik 2004 Horticultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 24 Gartneriregnskabsstatistik 2003 Horticultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner København 2002 2 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner, FØI Indholdsfortegnelse:

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Tal om gartneriet 2016

Tal om gartneriet 2016 Tal om gartneriet 2016 0 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion Antal bedrifter 2002 2005 2008 2011 2014 Væksthusproduktion i alt* 633 503 403 395 367 Grøntsager 182 142 107 93 79 Snitblomster

Læs mere

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

2016 et rigtig godt år for gartnerierne Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager,

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 27 Gartneriregnskabsstatistik 2006 Horticultural Account Statistics 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2007 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017 Planteskolerne og potteplantegartnerierne øgede driftsresultatet i 2017 i forhold til 2016. Til gengæld havde gartnerier med væksthusgrønsager samt frugt- og bærplantager tilbagegang, mens frilandsgrønsagsgartnerier

Læs mere

Tal om gartneriet 2010

Tal om gartneriet 2010 Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2006 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2006 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2006 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 7 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2002 Account Statistics for organic farming 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner

Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Landbrugsregnskabsstatistik 2001 udvælgelse, beregninger og definitioner Henrik Bolding Pedersen Henrik@foi.dk Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik 2000 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner

Landbrugsregnskabsstatistik 2000 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner Landbrugsregnskabsstatistik 2000 Materialeudvælgelse, beregningsmetoder og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C Forfatter: Svend Sørensen E-mail adr: Svend@foi.dk

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Materialeudvælgelse og definitioner

Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Materialeudvælgelse og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Materialeudvælgelse og definitioner Henrik Bolding Pedersen Henrik@foi.dk 1 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Materialeudvælgelse og definitioner,

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 EKSPORT... 6 HOLLAND... 7 TABELLER... 8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion... 8 Tabel 2 - Areal med

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 87 Landbrugsregnskabsstatistik 2002 Agricultural Account Statistics 2002 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Tal om gartneriet 2008

Tal om gartneriet 2008 Tal om gartneriet 2008 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2005 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2005 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2005 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie A nr. 85. Landbrugsregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie A nr. 85. Landbrugsregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie A nr. 85 Landbrugsregnskabsstatistik 2000 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie A

Læs mere

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012 university of copenhagen Københavns Universitet al opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 9 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004 Account Statistics for organic farming 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk Marts 2016 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2015 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie A nr. 84. Landbrugsregnskabsstatistik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie A nr. 84. Landbrugsregnskabsstatistik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie A nr. 84 Landbrugsregnskabsstatistik 1999 Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Serie A

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 11 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006 Account Statistics for Organic Farming 2006 København 2007 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 88 Landbrugsregnskabsstatistik 2003 Agricultural Account Statistics 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 10 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2005 Account Statistics for organic farming 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 89 Landbrugsregnskabsstatistik 2004 Agricultural Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2003 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America Solange Sotelo

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2004 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Statistisk afdeling Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik 2003 udvælgelse, beregninger og definitioner

Landbrugsregnskabsstatistik 2003 udvælgelse, beregninger og definitioner Fødevareøkonomisk Institut Landbrugsregnskabsstatistik 2003 udvælgelse, beregninger og definitioner Henrik Bolding Pedersen Henrik@foi.dk Landbrugsregnskabsstatistik2003 udvælgelse, beregninger og definitioner,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007

Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 12 Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007 Account Statistics for Organic Farming 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end halvdelen af den anvendte

Læs mere

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor.

Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. Definition af årsrapport intern, landbrug Dette afsnit indeholder definition af årsrapport A, landbrug. Afsnittene fremgår af indholdsfortegnelsen nedenfor. 1. Forkortelser anvendt i definitionen 2. Resultatopgørelse

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik

Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Materialeudvælgelse, beregninger og definitioner 2002 for økologisk regnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg C America Solange Sotelo

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 92 Landbrugsregnskabsstatistik 2007 Agricultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2016

Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2016 Steffen Møllenberg Tlf. 39 17 31 16 E-mail: sml@dst.dk April 2017 SML Gartneri Vurderingspriser, opgørelsesmetoder mv. for regnskabsåret 2016 Indhold: Vejledende statuspriser for gartneriprodukter... 2

Læs mere

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730

Resultatopgørelse. Bruttoresultat 1.674.735 1.408.730 Resultatopgørelse Side 11 Note kr. kr. 5 Nettoomsætning 3.154.625 2.549.088 10 Ændring i varelager 2.320 241.970 20 Andre driftsindtægter 530.786 543.021 25 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. Fortegn. Txt

I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. Fortegn. Txt Definition skatteregnskab selskab I det følgende defineres kontoopsamlingen til de enkelte afsnit i skatteregnskab for selskaber. 1. Resultatopgørelse 2. Balance 3. Kapitalforklaring Forkortelser (Oms)

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2011

Landbrugets gælds- og renteforhold 2011 Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2003

Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneris produkter er mangfoldige, men alligevel kendte af forbrugerne. Fra væksthus - potteplanter, snitblomster og væksthusgrøntsager; fra friland - frilandsgrøntsager,

Læs mere

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Account Statistics for Organic Farming 2008 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Flere danske grøntsager

Flere danske grøntsager 25. juni 219 219:1 Flere danske grøntsager Steffen Møllenberg og Karsten Larsen De danske landmænd og gartnere bruger større arealer til grøntsager nu end for 1 år siden. En stor del af de producerede

Læs mere