MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Marianne Puge. * Formøde afholdes kl i H :00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Marianne Puge. * Formøde afholdes kl i H :00"

Transkript

1 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Marianne Puge * Formøde afholdes kl i H5 MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H5 MEDLEMMER Marianne Puge Jesper Lihn Else Hjortsø Søren Brix Christensen Thomas Birk Kristiansen Eva Branner Michel Kjeldsen Stig Sonne-Larsen Anette Sonne Nielsen Hanne Vig Flyger Katharina Zander Formand Formand Medlem Medlem Side 1 af 16

2 INDHOLDSLISTE 1. Systematisk efteruddannelse og KAP-H i Godkendelse af dagsorden 3. Lukket punkt 4. Beslutning om afholdelse af styregruppeseminar 5. Opfølgning på drøftelse af samarbejde mellem kommuner og KAP-H med besøg af repræsentanter fra kommuner 6. Status for arbejdet med personcentreret almen medicin i KAP-H 7. Orientering om porteføljestatus 8. Orientering om regnskabsstatus 9. Orientering om reduktion i Region Hovedstadens budget til KAP-H 10. Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter 11. Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde 12. Eventuelt Side 2 af 16

3 1. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE OG KAP-H I 2018 INDSTILLING At styregruppen drøfter systematisk efteruddannelse med repræsentanterne fra den nationale koordinationsgruppe. At styregruppen beslutter de konkrete aktiviteter for SAGSFREMSTILLING Den systematiske efteruddannelse blev indført i OK14. Den skal give alle praktiserende læger adgang til deltagelse i et struktureret, kontinuerligt og planlagt, livslangt efteruddannelsesforløb indenfor aftalte temaer. Hver almen praktiserende læge skal gennemføre tre dages systematisk efteruddannelse om året. I den foreliggende tekst for OK18 er der enighed om at fortsætte implementeringen af den systematiske efteruddannelse. Kompetenceudvikling inden for behandling af patienter med type 2-diabetes og KOL skal indgå i den systematiske efteruddannelse, i forlængelse af, at behandling af patienter med disse diagnoser i højere grad skal varetages i almen praksis. På mødet den 2. februar 2017 tog styregruppen beslutning om KAP-H s involvering i systematisk efteruddannelse i Med dette punkt ønsker sekretariatet, at styregruppen tager beslutning om KAP- H s involvering i systematisk efteruddannelse for det kommende år På mødet kommer Region Hovedstadens og KAP-H s medlem af den nationale koordinationsgruppe, Heidi Mortensen og Hanne Hjortkjær Petersen og giver en status på arbejdet med systematisk efteruddannelse. Temaer: Bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis beslutter, hvilke temaer der skal være under den systematiske efteruddannelse. De nuværende temaer er: 1: Den diagnostiske udfordring i almen praksis 2: Patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet 3: Den døende patient 4: Pædiatri, børn og unge i almen praksis 5: Psykiatri i almen praksis 6: Den ældre (skrøbelige) patient Fonden for Almen Praksis har tilpasset de enkelte temaers curriculum, så der bliver flere kurser med mulighed for en dags varighed. Se vedlagte beskrivelse af curricula. KAP-H aktiviteter inden for systematisk efteruddannelse i 2017 På mødet den 2. februar 2017 besluttede styregruppen, at KAP-H skulle afholde tre kurser inden for systematisk efteruddannelse i KAP-H har på den baggrund afholdt: Kursus i multimorbiditet d august. Deltagerantallet var 55 ud af 64 mulige pladser. Kursus i psykiatri Når sindet smerter blev afholdt første gang i efteråret Kurset afholdes for anden gang d september Der er 66 tilmeldte ud af 132 mulige pladser. Kursus i palliation (systematisk efteruddannelse) og onkologi (selvvalgt efteruddannelse) blev afholdt første gang i efteråret Kurset afholdes for anden gang d oktober Der er 27 tilmeldte ud af 31 mulige pladser. For de tre kurser gælder, at de har været afholdt med gode evalueringer. KAP-H er i øjeblikket i gang med KEU-projektet Problem Based Small Group Learning (PBSGL). De 17 DGE-grupper (ca. 130 praktiserende læger), der arbejder indenfor denne model, kan gennemføre og få godkendt et multimorbiditetsmodul som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE). Side 3 af 16

4 Facilitatorerne i disse grupper skal dog først gennemføre opkvalificeringmodul i facilitering på to timer. Organisering I henhold til OK14 er det PLO-E, som er ansvarlige for administrationen af systematisk efteruddannelse. PLO-E har udviklet kurser indenfor alle temaerne. I forhold til administrationen omkring systematisk efteruddannelse var der nogle opstartsproblemer, idet meget ikke var afklaret i PLO-E. Der er nu fundet nogle pragmatiske løsninger, som sætter nogle rimelige rammer omkring regional udvikling og afvikling af kurser. Det ligger fx nu klart, at kursusudbyder opkræver kursusafgift af deltageren. Deltageren kan efter fuldført kursus få refunderet kursusudgiften af efteruddannelsesfonden. Kursusafgiften bliver på forhånd afklaret mellem PLO-E og kursusudbyderen og det er PLO-E der godkender kurset som systematisk efteruddannelse. Der er udarbejdet en drejebog med de mange konkrete og praktiske oplysninger og overvejelser i forbindelse med et kursus indenfor systematisk efteruddannelse, som KAP-H kan tage udgangspunkt i. KAP-H har håndteret indbetalinger og udgifter vedrørende systematisk efteruddannelse i et lukket system, således at indtægter modtaget til systematisk efteruddannelse kun anvendes til systematisk efteruddannelse. Eventuelt overskud på kurser anvendes som underskudsgaranti for andre kurser inden for systematisk efteruddannelse. Oplæg til KAP-H aktiviteter inden for systematisk efteruddannelse 2018 KAP-H har gode erfaring med afholdelse af systematisk efteruddannelse. Ud over gode brugerevalueringer, ses der flere fordele: Der er efterspørgsel efter at deltage. Kurserne tiltrækker praktiserende læger, der ikke tidligere har deltaget i KAP-H aktiviteter. Kurserne kan dermed også være med til at profilere KAP-H. Det er godt, at kurserne er regionale med lokale undervisere, således at de understøtter det tværsektorielle samarbejde og kendskabet til samarbejdspartnere. Kurser der har tværfagligt indhold understøtter samarbejdet på tværs af KAP-H s indsatsområder. Hvilke temaer KAP-H byder ind på, må nødvendigvis afhænge af, hvilke kompetencer der er i KAP-H. Dette vil også gælde, når Fonden for Almen Praksis definerer nye temaer. Arbejdet med kurserne erstatter delvist arbejde, der i forvejen er prioriteret i KAP-H, delvist er det merarbejde, som honoreres af det enkelte kursus budget. Sekretariatet foreslår et niveau for afholdelse af systematisk efteruddannelse i 2018 på et til to kurser indenfor hvert af de fire overordnede temaer listet nedenfor. Gentagelse af kurser giver kursusledere og underviserne mulighed for at få gavn af det ekstra arbejde, der lægges ved udvikling af det første kursus. Dette er vigtigt, da det begrænsede antal af mulige kursusledere og undervisere er en udfordring for udbuddet af kurser. Inden for de nuværende temaer foreslår sekretariatet at udbyde følgende kurser i 2018: Pædiatri, børn og unge i almen praksis Opdatering i børn og unge i almen praksis (1 dag) nyt kursus Den svære pædiatri i almen praksis (2 dage) nyt kursus Psykiatri eksisterende kursus ændres fra to til tre dage i henhold til nyt curriculum, samt skaleres ned til ca. 60 deltagere. Hverdagspsykiatri i almen praksis (2 dage) Den tunge psykiatri i almen praksis (1 dag) Palliation (1 dag) gentagelse fra 2016 og 17 Multimorbiditet inklusiv KOL og type 2-diabetes (2 dage) gentagelse fra 2017 Kurser i multimorbiditet, psykiatri og palliation er prioriterede indsatser i KAP-H s handleplaner, hvorimod kurser i pædiatri, børn og unge er en ekstra aktivitet. Side 4 af 16

5 Derudover kan DGE-grupper, der har en uddannet facilitator, udføre Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE). For nuværende inden for multimorbiditet, på sigt inden for flere emner. Grupperne skal selv søge om godkendelse i efteruddannelsesfonden. SGE-tilbuddene udarbejdes af PLO-E. Region Hovedstadens og KAP-H s medlem af den nationale koordinationsgruppe har den overordnede koordination i Region Hovedstaden og kontakten til den nationale koordinationsgruppe og PLO-E. Afklaring af mulige nye kurser og regional tilpasning af allerede udviklede kurser, vil ske i samarbejde med dem. Styregruppen vil i efteråret 2018 blive forelagt forslag til aktiviteter inden for systematisk efteruddannelse i STYREGRUPPENS BESLUTNING Der blev orienteret om nye tiltag fra den nationale koordinationsgruppe. Det nye er, at der er en fast takst pr kursist på 2400 kr. og at PLO-E laver et nationalt overblik over alle systematiske efteruddannelsestilbud. Desuden er koordinationsgruppen skrevet ind i aftaleteksten om OK18. Styregruppen besluttede, at der i første halvår 2018 igen kan afholdes kurser inden for psykiatri, palliation og multimorbiditet. Der skal ikke udvikles nye kurser før den endelige tekst i OK18 ligger fast. Beslutning om systematisk efteruddannelse for andet halvår 2018 sættes på styregruppedagsorden til foråret. SAGSBEHANDLER Eva Branner BILAGSFORTEGNELSE 1. Gældende curriculum for Systematisk efteruddannelse juli 2017 Side 5 af 16

6 2. GODKENDELSE AF DAGSORDEN INDSTILLING At dagsordenen godkendes. SAGSFREMSTILLING STYREGRUPPENS BESLUTNING Dagsordenen blev godkendt. SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen Side 6 af 16

7 4. BESLUTNING OM AFHOLDELSE AF STYREGRUPPESEMINAR INDSTILLING At styregruppen godkender forslag om afholdelse af styregruppeseminar og drøfter forslag til emner og form. SAGSFREMSTILLING Der har tidligere været afholdt styregruppeseminarer med mulighed for bredere og dybere drøftelser end på styregruppemøderne. Med dette punkt ønskes det, at styregruppen tager stilling til afholdelse af et nyt styregruppeseminar. Det sidste styregruppeseminar blev afholdt i den 12. januar 2017 kl Emnerne var: Hvordan går det i KAP-H? Drøftelse af systematisk efteruddannelse KAP-H s understøttelse af akkrediteringen Inspiration til kvalitetsarbejdet med besøg fra Region Midt Sekretariatsbetjening af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Mads Crandal var facilitator for dagen, der foregik på Scandic Copenhagen. Der blev afholdt et opfølgende møde den 13. marts 2017 kl Emnerne var: Blomstens sammensætning Organisering af mindre teams Modeller for udviklingspraksis Her listes emneforslag til et kommende styregruppeseminar: Ny overenskomst. Hvad betyder det for KAP-H? Elementer i overenskomsten i relation til KAP- H drøftes. Snitflader mellem KAP-H og andre aktører afdækkes. Vægtning af, hvor KAP-H særligt skal ligge sin indsats. Hvad betyder den nye overenskomst for arbejdet og midlerne i KEU? Hvor vil vi hen? Hvilke andre områder, ud over overenskomsten, skal der fokus på, f.eks. personcentreret almen medicin? Hvilke områder skal vi ikke længere beskæftige os med i KAP-H? Drøftelserne giver afsæt til efterfølgende justeringer i handleplanerne. Ovenstående emner ses som de vigtigste at forholde sig til. Et andet emner kunne være: Udvikling af KAP-H s aktiviteter, synlighed og image. Styregruppens involvering i processen og status for processen (evt. præsentation v. vores leverandør) Dato for seminaret foreslås afholdt først i det nye år, når overenskomstteksten foreligger. Sammensætningen af deltagere kan afhænge af emner, der tages op. Koordinatorteam vil med afsæt i styregruppens input komme med oplæg til program for dagen og sted for afholdelse. Programmet godkendes af styregruppeformændene. STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen besluttede, at rykke seminaret til maj Seminaret skal omhandle de tre foreslåede dots. Efter seminaret justeres KAP-H's handleplaner og udkast fremlægges styregruppen på et møde inden sommerferien Side 7 af 16

8 SAGSBEHANDLER Eva Branner Side 8 af 16

9 5. OPFØLGNING PÅ DRØFTELSE AF SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG KAP-H MED BESØG AF REPRÆSENTANTER FRA KOMMUNER INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen om opfølgningen på drøftelsen af samarbejdet mellem almen praksis og kommune til efterretning. SAGSFREMSTILLING På KAP-H styregruppemødet den 24. august 2017 var formanden for KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Sundhed, Torben Laurén og Sundhedschef for Københavns Kommune, Karen Toke inviteret til en drøftelse med styregruppen af, hvordan KAP-H kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommune. Drøftelsen mundede ud i følgende forslag, der var enighed om at arbejde videre med: Understøtte netværk mellem de kommunale praksiskonsulenter og KAP-H konsulenter med bistand fra KAP-H s sekretariat. Inddrage kommunevinkel i udvikling af KAP-H's tilbud. Få en repræsentant fra kommunerne med i KAP-H's faglige interessentgruppe. Understøtte kommunikation. Både kommunikation fra kommuner til almen praksis via PraksisNyt og sundhed.dk. og information fra KAP-H til kommuner for at fremme deltagelse af kommunalt personale i KAP-H s tilbud. Der er som aftalt sendt et opfølgende brev til fra KAP-H formandsskabet til de to kommunale repræsentanter med opfordring om en tilbagemelding. Brevet er vedlagt. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Hanne Vig Flyger BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev opfølgning efter kommunebesøg til styregruppemøde Side 9 af 16

10 6. STATUS FOR ARBEJDET MED PERSONCENTRERET ALMEN MEDICIN I KAP-H INDSTILLING At orienteringen tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING På styregruppemødet den 24. august 2017 blev der orienteret om henvendelsen fra Bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis, der opfordrer til, at personcentreret almen medicin inddrages i kvalitetsarbejdet. Styregruppen har ønsket en opfølgning på punktet. Siden den 24. august har der været afholdt et møde med forskningsmiljøerne, hvor emnet har været drøftet. Forskningsmiljøerne har både undervisnings- og forskningsaktiviteter, der vedrører området personcentreret almen medicin. En afdækning er i gang for at nå frem til, hvordan der skal arbejdes med det. Patientcentrering er defineret forskelligt og er samtidig dybt forankret i den undervisning, der udgår fra forskningsmiljøerne. Ved det næste møde mellem forskningsmiljøerne og KAP-H, der er planlagt til den 14. februar 2018, vil der være et punkt om emnet. Det er forventningen, at afdækningen fra forskningsmiljøerne kan bidrage til perspektiver på, hvor og hvordan KAP-H kan sætte ind i forhold til personcentreret almen medicin. I KAP-H er der allerede aktiviteter, der understøtter den personcentrerede almen medicin. Udgangspunktet for det arbejde, som konsulenterne i KAP-H udfører over for og i samarbejde med kolleger er i høj grad relateret til grundlæggende værdier for faget almen medicin, hvor patientens dagsorden er i højsædet, og hvor mødet med den enkelte patient er kendetegnet ved fortrolighed, kontinuitet, nærvær og tillid. Der er udarbejdet en oversigt med de aktiviteter, der har en snitflade til emnet. Se vedlagte bilag. Oversigten vil kunne udvides, og den tænkes som første skridt i retning af et øget fokus på dette område. Konsulenterne i KAP-H vil indgå i en fortsat drøftelse om, hvordan tilgangen vil kunne blive styrket i kvalitetsarbejdet. I regi af KEU er der netop behandlet en ansøgning med titlen Udvikling af patientcentreret model ved multisygdom, og til det kommende KEU-møde den 1. november, er der en ny ansøgning om kvalitetsudvikling af svangre- og børneundersøgelser, der også har et patientcentreret fokus. Fra kursustilbuddet om Kronisk sygdom og multimorbiditet og workshoppen Kvalitetsudvikling i egen klinik har vi kendskab til, at multisygdom er et emne, som optager klinikkerne. Da multisygdom i høj grad kræver en personcentreret vinkel i behandlingen, vil den personcentrerede almen medicin forventes at få fornyet opmærksomhed i de kommende år. Sekretariatet ønsker at inddrage viden fra forskningsområdet til at bestemme, hvor og hvordan der bedst kan arbejdes med personcentreret almen medicin. Derfor foreslår sekretariatet at afvente afdækningen fra forskningsmiljøerne d. 14. februar Sekretariatet vil herefter komme med forslag til, hvordan personcentreret almen medicin kan tænkes ind i fremadrettede aktiviteter. Aktiviteterne vil fremgå af udkast til justerede handleplaner, som vil blive forelagt styregruppen i foråret STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Anette Sonne Nielsen BILAGSFORTEGNELSE 1. PAM i KAP-H Side 10 af 16

11 7. ORIENTERING OM PORTEFØLJESTATUS INDSTILLING At styregruppen tager status til efterretning. SAGSFREMSTILLING Vedlagt er porteføljestatus. Patientsikkerhedsteamet er udfordret af sygdom. Det har betydet, at der er forsinkelse i afholdelsen af planlagt workshop med konsulenter i KAP-H. Inden for Organisering mangler der stadig deltagere til indsatsen gensidigt praksisbesøg. Muligheden bliver promoveret i forbindelse med undervisning og praksisbesøg. Øvrige indsatser forløber planmæssigt. Det første bilag er for KAP-H overordnet, hvorefter der følger status for hver indsats. Status for hver indsats starter med overblik over indsatsen. Læsning af overblikket kan springes over, såfremt man ikke har behov for at få opfrisket indsatsens indhold. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. Styregruppen foreslog, at organisering af patientsikkerhedsindsatsen gentænkes. Konkretisering af tanker forelægges styregruppen på næste møde. SAGSBEHANDLER Eva Branner BILAGSFORTEGNELSE 1. 0_Porteføljestatus 2. Statusrapport 3. kv Medicin 3. Statusrapport 3. kv DGE 4. Statusrapport 3. kv Organisering 5. Statusrapport 3. kv DDKM 6. Statusrapport 3. kv Årskursus i ledelse 7. Statusrapport 3. kv Organisationskonsulent 8. Statusrapport 3. kv It og data 9. Statusrapport 3. kv Patientsikkerhed 10. Statusrapport 3. kv Tværsektorielt samarbejde Side 11 af 16

12 8. ORIENTERING OM REGNSKABSSTATUS INDSTILLING At styregruppen tager regnskabsstatus til efterretning. SAGSFREMSTILLING Her fremlægges regnskabsstatus for KAP-H samt forventet forbrug for hele Forbruget er fordelt på de fem finansieringskilder: Regionale midler, KEU-driftsbevilling, DGE, DDKM og eksterne bevillinger. Indtægter og udgifter for kurserne inden for systematisk efteruddannelse Når sindet smerter og multimorbiditet indgår i kolonnen ekstern finansiering. Det negative tal for forbrug fremkommer, da der er modtaget deltagerindbetalinger, mens de tilsvarende udgifter til kurserne endnu ikke er afholdt. Det samlede forbrug er på 14,3 millioner. Bemærk at regnskabstallene er udtrukket d. 19. september 2017 og således ikke dækker hele 3. kvartal. Det forventede forbrug for hele 2017 er 24,2 millioner, dvs. ca. 0,5 million lavere end årets bevillinger. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Eva Branner BILAGSFORTEGNELSE 1. Regnskabsstatus og forventet forbrug 2017 Side 12 af 16

13 9. ORIENTERING OM REDUKTION I REGION HOVEDSTADENS BUDGET TIL KAP-H INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden orienterer om, at der er vedtaget en besparelse på regionens udgifter til KAP-H på 0,5 mio. kr årligt fra 2018 og frem. I Region Hovedstadens budgetaftalen for 2017 blev det besluttet, at finde en besparelse på 30 mio.kr. fra Som led heri har det regionale udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS) besluttet at reducere regionens udgifter til KAP-H med 0,5 mio. kr. fra 2018 og frem. De regionale midler afsat til KAP-H er kr. i Besparelsen svarer til en reduktion af konsulenttimetallet på ca. 500 timer, svarende til ca timer ugentligt, ud af i alt timer på årsbasis. Besparelsen forventes ikke at få effekt på aktivitetsniveauet i 2018, da der er overførte regionale midler på kr. fra tidligere år. Styregruppen tog stilling til budget for 2017 og 2018 d. 24. april 2016, hvorefter Samarbejdsudvalget for almen praksis godkendte budgetterne efter forelæggelse for KEU. Når den nye overenskomst om almen praksis er vedtaget, vil de samlede KAP-H opgaver og økonomi blive drøftet i styregruppen. På andet styregruppemøde i 2018 vil styregruppen blive forelagt oplæg til budget for 2019 og STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Eva Branner Side 13 af 16

14 10. ORIENTERING OM STATUSLISTER OVER UDPEGNINGER AF FAGLIGE ALMEN PRAKSIS REPRÆSENTANTER INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Styregruppen forelægges på hvert styregruppemøde de opdaterede lister over KAP-H udpegede faglige almen praksis repræsentanter til diverse råd, udvalg, styregrupper og arbejdsgrupper mm. med markering af, hvilke udvalg der er nye/sket ændringer ved. Opdaterede lister fremgår af bilag, hvor farvekoden gul betyder ny/ændring i udpegning, rød er udgået. Udpegninger til Sundhedsfaglige Råd (SFR) Udpegninger til andre udvalg, styregrupper, arbejdsgrupper mm. På sidste styregruppemøde d. 24. august 2017 ønskede styregruppen, at der følges op på at få tilbagemeldinger fra konsulenter, der deltager i arbejdsgrupper og råd. Det er et krav til konsulenter, der deltager i arbejdsgrupper, at de ved arbejdsgruppens afslutning sender en orientering om udkommet. For repræsentanter i SFR, må de sende tilbagemelding, når der er noget relevant for almen praksis. Her vedlægges tilbagemeldinger fra to arbejdsgrupper, der er afsluttet: Arbejdsgruppe vedr. telemedicin til KOL-patienter Arbejdsgruppen om henvisning til almen fysioterapi Desuden vedlægges referat fra SFR, hvor det relevante for almen praksis er markeret med gul: SFR Klinisk fysiologi og nuklearmedicin STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. Vdr. SFR ønsker styregruppen konsulenternes tilbagemelding fra møder, hvor der er drøftet emner af relevans for almen praksis. Det er konsulentens vurderinger, og ikke blot referatet fra mødet der ønskes. SAGSBEHANDLER Pernille Sjørup BILAGSFORTEGNELSE 1. Repræsentation i SFR komiteer og samordningsudvalg 2. Udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter 3. Tilbagemelding om udkommet af arbejdsgruppe vedr telemedicin til KOL patienter 4. Tilbagemelding om udkommet af arbejdsgruppe vedr henvisning til almen fysioterapi 5. Referat af SFR KFNM møde Side 14 af 16

15 11. GODKENDELSE AF PUNKTER TIL NÆSTE STYREGRUPPEMØDE INDSTILLING At styregruppen godkender punkterne til næste styregruppemøde 2. februar SAGSFREMSTILLING Medicinområdet. Besøg af Hanne Rolighed og Janne Unkerskov Opfølgning på udvikling af KAP-H s aktiviteter, synlighed og image Opfølgning på styregruppeseminar Årsregnskab Porteføljestatus Statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde STYREGRUPPENS BESLUTNING Punktet om opfølgning på styregruppeseminar udgår. Der tilføjes punkt om status på den nye overenskomst samt punkt om organisering af patientsikkerhed. SAGSBEHANDLER Eva Branner Side 15 af 16

16 12. EVENTUELT Der blev gjort opmærksom på, at KAP-H skal tilbyde sine ydelser til alle, som behandler gr. 1 sikrede. Dette skal gælde fra 1. januar 2018 iht. aftaleteksten om den nye overenskomst. Aktuelt vil det sige, at praksisklinikken på Bornholm skal informeres om mulighederne i KAP-H. Side 16 af 16

17 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -1 af 23 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

18 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -2 af 23 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler den diagnostiske udfordring i almen praksis Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder i relation til: Identifikation af alvorlig lidelser på basis af uspecifikke symptomer. Udredningen af funktionelle lidelser. Afklaringen af komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger. Aktiviteten skal styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske undersøgelser. Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at undgå over- og underdiagnostisering og sygeliggørelse af raske personer. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse Aktiviteten skal indeholde: o Træning i diagnostik ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Der skal være træning i kliniske situationer, hvor der er fravær af klassiske alarmsymptomer. Undervisningen skal tage udgangspunkt i hyppige og uspecifikke symptomer, der ofte ikke skyldes alvorlig sygdom, f. eks svimmelhed og/eller træthed. o En diskussion af, hvordan de deltagende lægers kliniske erfaringer kan kombineres med kliniske vejledninger og nationale retningslinjer, med udgangspunkt i at sikre den enkelte patient den for vedkommende mest hensigtsmæssige behandling. Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik Aktiviteten skal indeholde: o Undervisning i, hvilke former for billeddiagnostik der er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger samt rationel brug af blodprøver, herunder hvordan en uventet skæv blodprøveværdi kan tolkes. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

19 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -3 af 23 o o En diskussion af, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser. Det anbefales at repetere betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar. En diskussion af, hvordan følgende to forskellige tilgange bør påvirke valg af diagnostiske test: Ordinering af parakliniske test for at be- eller afkræfte mistanken om en specifik diagnose, og ordinering af parakliniske test for at udelukke uspecificeret alvorlig sygdom. Viden om over- og underdiagnostik i almen praksis Aktiviteten skal indeholde: o Viden om, hvad det betyder for en patient at få en diagnose, hvornår en diagnose kan opleves som en god forklaring, og hvornår den vil opleves som en dom. o En diskussion af, hvornår et funktionstab er en diagnose værdig eller skyldig. o En diskussion af, hvordan et øget fokus på tidlig diagnostik kan afbalanceres med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster samt overforbrug af parakliniske undersøgelser. o Viden om og diskussion af fordele og ulemper ved screening. Masser af symptomer, men fravær af diagnose Aktiviteten skal indeholde: o Viden om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik Aktiviteten skal beskæftige sig med: o Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. o Det at finde balancen mellem patientens og lægens dagsorden i den diagnostiske proces. o Samarbejde med sekundærsektoren i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal indeholde: o En diskussion af tilrettelæggelsen internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

20 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -4 af 23 OBS! Dette tema udfases i 2018 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder både i relation til identifikation af alvorlig lidelse, udredning af uspecifikke symptomer og funktionelle lidelser, afklaring af komplekse bio-psykosociale problemstillinger og i relation til at undgå overdiagnosticering og sygeliggørelse af raske personer. At styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning af uspecifikke symptomer: Der skal tages udgangspunkt i to hyppige kontaktårsager: Svimmelhed og træthed hos patienten. Herunder hvordan der anvendes en tværgående medicinsk viden og en psykosocial forståelse med en individbaseret tilgang. Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse: Udfordringer ved diagnostik og brug af diagnostiske instrumenter ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Det bør inddrages, hvordan lægens mavefornemmelse kan kombineres med kliniske vejledninger i identificeringen af mindre indlysende tegn på alvorlig sygdom og ved fravær af alarmsymptomer. Derudover bør kendskabet til principper for lægesøgning, symptomer og henvisninger styrkes. Over- og underdiagnostik i klinikken: Hvornår er et funktionstab en diagnose værdig eller skyldig? Hvad betyder en diagnose for patienten? Hvornår kan en diagnose opleves som en god forklaring? Og hvornår vil det opleves som en dom? Hvordan afbalanceres et øget fokus på tidlig diagnostik med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster, herunder screening? Masser af symptomer, men fravær af diagnose: Udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

21 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -5 af 23 Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik: Det bør diskuteres, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser, og betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar bør repeteres. Hvornår tester man for at finde en diagnose, og hvornår tester man for at udelukke alvorlig sygdom? Hvilke former for billeddiagnostik er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger, og hvordan tolkes en uventet, skæv blodprøveværdi? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. Samarbejde med sekundær sektor i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Tilrettelæggelse internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

22 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -6 af 23 Patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evner til håndtering og behandling af patienter med kronisk sygdom og multimorbiditet, herunder at give et indblik i principper for hvad kronisk sygdom og multisygdom er, og hvordan man organiserer sin indsats i praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Evidensbaseret, opdateret viden vedrørende kroniske sygdomme som diabetes mellitus, iskæmisk hjertesygdom, atrieflimmer, KOL og eventuelt andre relevante, kroniske lidelser/sygdomme. Håndtering, kontrol, monitorering og behandlingsjustering af den multimorbide patient med flere kroniske sygdomme, herunder udfordringer ved anvendelse af kliniske vejledninger til disse patienter. Håndtering af dilemmaer omkring indlæggelse versus det at forblive i eget hjem/plejehjem. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Lægen som tovholder for den kroniske, multimorbide patient. Lægens rolle i et tværsektorielt samarbejde omkring patienter med kronisk sygdom. Styrkelse af kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud. Sygemelding, ressourceforløb eller pension. Hensigtsmæssig brug af sygemeldinger, attestarbejde og nødvendig viden om socialmedicin og andet lægeligt samarbejde med kommuner. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

23 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -7 af 23 Kronikerindsats i almen praksis og intern organisation i egen praksis vedrørende patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet. Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

24 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -8 af 23 Den døende patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler svært syge patienter, herunder patienter med cancer, eller som omhandler palliativ behandling. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at behandle døende patienter i eget hjem eller på plejehjem, og styrke samarbejdet med pårørende samt regionale og kommunale samarbejdspartnere. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvad en palliativ indsats er. Hyppige symptomer ved den døende. Medicinsk behandling og symptomkontrol i relation til den palliative indsats, med fokus på de(t) sidste døgn i det palliative forløb. Psykologiske, sociale og eksistentielle problemstillinger i relation til døden. Viden om patientens og pårørendes bekymringer og ønsker i relation til død og dødssted. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Samtalen med patienten og de pårørende, herunder formidling af dårlige, prognostiske forhold. Samarbejde og kommunikation med hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor, herunder terminalerklæring, økonomiske tilskud og tilsvarende forhold. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Logistik og checklister i egen praksis vedrørende terminale patienter. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

25 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -9 af 23 Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

26 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -10 af 23 Opdatering i børn og unge i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 1 fokuserer på en vidensopdatering og træning i hyppige eller alvorlige børnesygdomme, som de præsenterer sig i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Udredning og behandling af børn med udvalgte hyppige, somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af syge børn. Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

27 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -11 af 23 Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

28 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -12 af 23 Den svære pædiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 2 fokuserer på den svære pædiatri, hvor psykologiske og sociale faktorer inddrages i forståelsen og håndteringen af problemerne. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Barnet med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter, små som store. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD. Herunder lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og forældre. Barnet med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældre. Barnet der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

29 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -13 af 23 Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

30 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -14 af 23 OBS! Dette tema udfases i 2018 Børn og unge i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme somatisk og psykisk i almen praksis, herunder kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning og behandling af børn med hyppige somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande, herunder symptomer fra luftveje, hjerte, bevægeapparat, mave, tarm, urinveje samt centralnervesystem. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Børn med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD - lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og deres forældre. Børn med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Børn der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

31 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -15 af 23 Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

32 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -16 af 23 Hverdagspsykiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Træning af hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Farmakologisk og nonfarmakologisk behandling af depression i almen praksis. Håndtering af suicidalrisiko Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med relativt hyppige tilstande som for eksempel krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, fødselsdepression og depression efter alvorlig somatisk sygdom, personlighedsforstyrrelser samt angstlidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om pressende og klemte patienter. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

33 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -17 af 23 Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

34 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -18 af 23 Den tunge psykiatri i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende samt patienter med psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som kurset skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer (somatisk ko-morbiditet)/misbrug. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Kommunikation med patienter med psykiatrisk sygdom. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

35 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -19 af 23 Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

36 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -20 af 23 OBS! Dette tema udfases i 2018 Patienter med psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis (2 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 10 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende, samt patienter med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression, angst, psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Træne hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Diagnostik, anvendelse af relevante psykometriske tests, behandling og omsorg i forhold til patienten med: Fødselsdepression og depression efter alvorlig sygdom, krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser og psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer/misbrug. Vurdering af selvmordsrisiko, funktionsniveau og kognitivt niveau. Behandling både farmakologisk og nonfarmakologisk af depression i almen praksis. Introduktion til psykoterapi i almen praksis. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose og selvmordsrisiko, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

37 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -21 af 23 Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis m.h.p. forløbsplanlægning og opfølgende behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

38 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -22 af 23 Den ældre patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at kende egen rolle og udrede, håndtere og behandle den ældre patienters sygdomme og problemstillinger i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Aktiviteten skal beskæftige sig med: Diagnosticering, behandling og lægefaglig omsorg for ældre patienter, herunder ældre patienter med multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykologiske og sociale problemer. Polyfarmaci, smertebehandling og medicinbivirkninger hos ældre. Håndtering af typiske helbredsmæssige problemstillinger hos ældre, herunder multimorbiditet, osteoporose, artrose, obstipation, inkontinens, syns- og høresvækkelse, sorg og tristhed. Udredning, diagnostik og håndtering af den ældre med konfusion, forvirring og delir. Udredning af depression, demens, somatisk delir og misbrug. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Aktiviteten skal beskæftige sig med: Egen læge som gennemgående sundhedsperson og tovholder. Samtalen med den ældre patient og de pårørende. Samarbejde og kommunikation med de pårørende, kommune, fysioterapeuter og træningstilbud, hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal beskæftige sig med: Organisation i egen praksis vedrørende håndtering og kontrol af de ældre patienter, herunder hjemmebesøg og forebyggende besøg. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

39 Punkt nr. 1 - Systematisk efteruddannelse og KAP-H i 2018 Bilag 1 - Side -23 af 23 Implementering Aktiviteten skal beskæftige sig med: Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

40 Punkt nr. 5 - Opfølgning på drøftelse af samarbejde mellem kommuner og KAP-H med besøg af repræsentanter fra kommuner Bilag 1 - Side -1 af 3 Til formand for KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Sundhed Torben Laurén og Sundhedschef i Københavns Kommune Karen Toke KAP-H Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon: Mail: kap-h@regionh.dk Kære Torben Laurén og Karen Toke Mange tak for jeres deltagelse i KAP-H s styregruppemøde den 24. august og for jeres input til, hvordan vi kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommune yderligere. Her følger som aftalt på mødet en opsamling på de forslag, der var enighed om at arbejde videre med. Netværk mellem de kommunale praksiskonsulenter og KAP-H konsulenter Øget samarbejde og dialog mellem de kommunale praksiskonsulenter og KAP-H konsulenter forventes at kunne styrke det tværsektorielle samarbejde. Flere og flere opgaver bliver lagt fra hospitalerne ud på primærsektoren f.eks. diabetesrehabilitering og KOL-skoler, der nu er kommunale opgaver. Det giver et øget behov for koordinering på tværs af sundhedssektoren. De drøftelser KAP-H konsulenterne har med hospitalerne kan komme de kommunale praksiskonsulenter til gavn og de drøftelser, de kommunale praksiskonsulenterne har med kommunerne, kan bidrage til KAP-H konsulenternes arbejde. Desuden kan KAP-H konsulenterne bidrage med efteruddannelsesaktiviteter, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger. Øget samarbejde og dialog vil kunne opnås ved etablering af et netværk med deltagelse af relevante konsulenter fra KAP-H, fx hospitalspraksiskonsulenter, organsieringskonsulenter, medicinkonsulenter og patientsikkerhedskonsulenter. Nogle af KAP-H s konsulenter er samtidig kommunale praksiskonsulenter, disse vil naturligt indgå i netværket. Netværket kunne fx holde et årligt fælles netværksmøde. Emner kan fx være samarbejdet om patienter. KAP-H vil kunne understøtte netværket med sekretariatsbistand fx til en facebookgruppe og afholdelse af et årligt netværksmøde for de to grupper af konsulenter. Både kommunerne og KAP-H vil skulle afsætte konsulentressourcer til netværksmøder af ca. tre timers varighed. For at opnå det fulde udbytte af netværket vil det være vigtigt med deltagelse af alle kommunale praksiskonsulenter. Øget inddragelse af kommunevinkel i udvikling af KAP-H's tilbud

41 Punkt nr. 5 - Opfølgning på drøftelse af samarbejde mellem kommuner og KAP-H med besøg af repræsentanter fra kommuner Bilag 1 - Side -2 af 3 KAP-H har udviklet flere tilbud med fokus på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og kommune. Det gælder bl.a. roadshows, som er temamøder for kommunalt personale og almen praksis om samarbejdet om den ældre patient samt om palliation og medicin. Et andet eksempel er et kursus til læger med interesse for plejehjemspatienter herunder de kommunalt ansatte plejehjemslæger, som udbydes for første gang i efteråret Der er således allerede fokus i KAP-H på udvikling af samarbejdet mellem almen praksis og kommuner, men kommunevinklen kunne i endnu højere grad inddrages ved at involvere kommunale repræsentanter i udviklingen af tilbud. KAP-H vil derfor såfremt det har interesse - invitere kommunale repræsentanter til arbejdet med udvikling af konkrete tilbud. Kommunal repræsentant i KAP-H's faglige interessentgruppe KAP-H har nedsat en faglig interessentgruppe med det formål at yde faglig sparring og være rådgivende for KAP-H s daglige ledelse. Konkret er opgaverne for gruppen: At bidrage med perspektiver på KAP-H s strategi, herunder målsætninger, overordnede handleplaner og kommunikation med eksterne interessenter. At være med til at identificere områder, som kan udvikles i fremtidige aktiviteter og blandt andet i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen inden for overenskomstens og praksisplanens rammer. At holde sig orienteret om aktiviteter i KAP-H og informere sit bagland for at understøtte sammenhæng i initiativer. Nogle af de temaer der har været drøftet på tidligere møder har været: Sammenhængede sundhedsvæsen gennemgang af KAP-H s samarbejdspartnere og indsatser til understøttelse af det sammenhængende sundhedsvæsen. Input til hvordan vi kan arbejde for et bedre sammenhængende sundhedsvæsen. Kommunikation til almen praksis. Multisygdom organisering og kommunikation på tværs af sektorer. Plejehjemslæger Opdatering om tiltaget. Kursus KAP-H arbejder med, der har relation hertil. Den faglige interessentgruppe består af: En kommnal praksiskonsulent (praktiserende læge) En vicedirektør fra et af hospitalerne En praktiserende læge fra Dansk Selskab for Almen Medin Hovedstaden s bestyrelse To praktiserende læger uden formelle positioner i fagligt og/eller fagpolitisk miljø KAP-H s koordinatorteam Interessentgruppen holder to til fire møder årligt af to timers varighed. En måde at bidrage til, at kommunevinklen indtænkes i KAP-H s aktiviteter kunne være ved at få en kommunal repræsentant i KAP-H s faglige interessentgruppe. Det vil styrke den kommunale stemme i de drøftelser interessentgruppen har og den rådgivning den giver til koordinatorteamet.

42 Punkt nr. 5 - Opfølgning på drøftelse af samarbejde mellem kommuner og KAP-H med besøg af repræsentanter fra kommuner Bilag 1 - Side -3 af 3 Understøtte kommunikation fra kommuner med almen praksi og fra KAP-H til kommunerne. KAP-H kommunikerer til almen praksis via PraksisNyt og sundhed.dk og vil understøtte, at der bringes relevant information fra kommuner. KAP-H håber, at kommunerne vil være behjælpelige med, at relevant information fra KAP-H formidles til kommuner, så personalet får mulighed for at deltage i tilbud fra KAP-H, som er relevante for kommunalt personale. Det kunne ske ved at udpege en kommunal nøgleperson i forhold til kommunikation med KAP-H og tilsvarende i KAP-H. Vi håber, I vil drøfte ovenstående forslag med kommunerne i regionen og vi ser frem til jeres tilbagemelding. Mange hilsner Marianne Puge, formand KAP-H styregruppe, PLO-H Jesper Lihn, formand KAP-H styregruppe, Region Hovedstaden Om KAP-H KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Formålet med KAP-H er at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen til gavn for regionens borgere. KAP-H s sekretariat varetager den daglige drift og kontakt til teamansvarlige og konsulenter. Du kan læse mere om KAP-H s organisering på:

43 Punkt nr. 6 - Status for arbejdet med personcentreret almen medicin i KAP-H Bilag 1 - Side -1 af 3 Personcentreret almen medicin (PAM) i aktiviteter som udgår fra KAP-H Oversigt fra september 2017 DGE Meget arbejde i DGE- og supervisionsgrupper er casebaseret og dermed personcentreret, hvor man tager hensyn til det hele menneske, og indretter behandlingstilbud efter den enkeltes behov. I supervisionsgrupperne arbejder man ofte også med relationen mellem lægen og patienten, hvordan det påvirker konsultationen og lægens valg. Vores PBSGL-projekt (KEU-projektet Practice Based Small Group Learning) er udelukkende casebaseret undervisning, hvor mange patienter har multimorbiditet, så der skal tilrettelægges personcentreret behandling. Systematisk Efteruddannelse (SE) I den gruppebaserede SE, SGE, omhandler første modul multimorbiditet, som i høj grad kræver en personcentreret vinkel i behandlingen. Alle kurser inden for SE indeholder arbejde med cases, da det er et krav for at få godkendt kurserne. Psykiatri når sindet smerter (SE) Kurset er modulopbygget således alle emnerne fra curriculum er repræsenteret på de enkelte moduler. Alle moduller er desuden baseret på gruppearbejde om konkrete patientcases. Formålet med kurset er at understøtte den praktiserende læge i feltet psykiatri, herunder håndtering af patienter med en række psykiatriske lidelser hvor den praktiserende læge tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, ressourcer og individuelle behov for hjælp og behandling. Håndtering af patienter i krise og med symptomer på stress hører også ind under kursets ramme. Kroniske patienter og multimorbiditet (SE) Kurset har en personcentreret vinkel i behandlingen. Fx tales der for at have årssamtaler, hvor der er fokus på, hvad lægen kan hjælpe patienten med, i stedet for årskontroller med fokus på at regulere testværdier, så de svarer til de foreskrevne standarder (fx blodtryk og blodsukker). Underviserne er praktiserende læger med kendskab til egne patienter, herunder fokus på vigtigheden af at tilpasse medicin individuelt med baggrund i den praktiserende læges mangeårige kendskab til patienten. Kursus i Palliation (SE) Undervisere: - Anette Denker, praktiserende læge, tidl. 1. reservelæge Palliativ afdeling BBH 1

44 Punkt nr. 6 - Status for arbejdet med personcentreret almen medicin i KAP-H Bilag 1 - Side -2 af 3 - Thomas Gorlen, praktiserende læge, diplom NSCPM Hanne Heegaard, overlæge, Sct. Lukas Hospice - Christian Busch, hospitalspræst Palliation er som fag meget personcentreret, idet patientens og familiens behov er i centrum. Der er fokus på både patienten og de pårørende mht. det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Det er vigtigt, at der er tæt kontakt og forventningsafstemning med patient og pårørende og godt samarbejde mellem de forskellige aktører/behandlere for at sikre det bedst mulige forløb. Kendskabet til patienten og de pårørende og den ofte mangeårige relation gør det helt klart nemmere med kommunikationen, også når patientens restlevetid er kort. Det er vigtigt med afklarende samtaler med patient og pårørende (ACP: advanced care planning) om deres ønsker for den sidste tid og døden, og at det dokumenteres. Så bliver forløbet efter patientens og familiens ønsker og unødige indlæggelser undgås. Med kurset vil vi have fokus på at opdatere viden og praktisk kundskab om palliationsbehandling samt have fokus på den professionelle relation både psykologisk og eksistentielt. Kursus/temamøde om arbejdet med plejehjemspatienter Med den nye landsdækkende aftale om læger på plejecentre, gives der mulighed for, at de praktiserende læger kan have en tættere kontakt med sine patienter på plejecenteret, derigennem udvikles læge og patientforholdet og kontinuiteten styrkes. Gennem deltagernes egne cases arbejdes der med at få klarhed over rammerne, fx med retningslinjer for gennemoplivning, medicingennemgang, ønsker i den sidste tid og behandlingsniveau ved kroniske sygdomme. Store Praksisdag Store Praksisdag har altid haft fokus på den personcentrerede medicin, da vi ser det som et af de væsentligste omdrejningspunkter i almen medicin. Vi tilstræber derfor altid, at sessionerne i høj grad indeholder den personcentrerede vinkel, som patienten bliver behandlet ud fra. Det giver sig både udslag i hovedtema og i den tilgang som kursuslederne vil præsentere emner med. Medicin Konsulenterne med medicinkompetencer bidrager til, at klinikkerne er opdaterede om de nyeste anbefalinger inden for rationel farmakoterapi. Indsatserne i medicinteamet vedrører undervisning, sparring og redskaber til rationelt medicinvalg, der kan understøtte personcentreret almen medicin. Særligt ved praksisbesøg er klinikken samlet og får medicinkonsulentens feedback på ordinationsmønster og præparatvalg. Ved de fleste besøg foregår også medicingennemgang, som vedrører en case på en ældre polyfarmacipatient. Den faglige sparring om rationelt medicinvalg giver mulighed for et fælles læringsrum, hvor der kan drøftes idéer til tiltag over for patienterne og 2

45 Punkt nr. 6 - Status for arbejdet med personcentreret almen medicin i KAP-H Bilag 1 - Side -3 af 3 sparring om patientkommunikation, fx hvornår og hvordan adresseres udfasning og seponering af medicin over for patienten. Når der er indsendt en case på en polyfarmacipatient gennemgås de konkrete seponeringsforslag, der er kommet fra Medicinfunktionen (Klinisk Farmakologisk Afdeling). Forslagene vil ofte lægge op til, at lægen foretager nærmere klinisk undersøgelse og drøftelse med patienten. I samarbejdet med patienten om det rationelle medicinvalg tages højde for evnen til egenomsorg, compliance og sygdoms- og risikoadfærd. 3

46 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -1 af 3 Porteføljeoverblik rapport KAP-H Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon: Mail: kap-h@regionh.dk Status over overordnet styring af KAP-H Journal nr.: Dato: Strategisk styring Ressourcestyring Aktivitetsstyring Organisatorisk styring Overordnet styring af KAP-H OK OBS! FARE!! Status Strategisk styring Som opfølgning på sidste styregruppemøde har sekretariatet udarbejdet opdrag til leverandører ang. udvikling af KAP-H s aktiviteter, synlighed og image. De to leverandørers tilbud fremlægges på separat punkt på dette styregruppemøde. På KAP-H s stand på Lægedage i november, vil den nye blomst, KAP-H s nye hjemmeside og det kan du få hos KAP-H blive promoveret. I lighed med tidligere år vil medicinfunktionen fra Klinisk Farmakologisk Afdeling også være at finde på standen. Ressourcestyring KAP-H s kvartalsregnskab aflægges på dette styregruppemøde. Niels Saxtrup har opsagt sin funktion som medicinkonsulent med udgangen af september. Foreløbigt forsøges arbejdet varetaget blandt de eksisterende konsulenter. Aktivitetsstyring Aktiviteterne afrapporteres i vedlagte statusrapporter. 1

47 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -2 af 3 KAP-H afholdt kursus i multimorbiditet d august. Deltagerantallet var 55 ud af 64 mulige pladser. Evalueringerne viser generelt stor tilfredshed med kursusafholdelsen, særlig blev nævnt: tilfredshed med, at det er praksisnært og brugbart, gode cases, og godt med fokus på multimorbiditet - ikke på enkelt sygdomme (i modsætning til andre SE-kurser om multimorbiditet). Som opfølgning på sidste styregruppemøde har koordinatorteamet har været i dialog med Store Praksisdag gruppen. Den socialmedicinske vinkel og lægerollen i det overordnede tema er tænkt ind i sessionerne. Gruppen vil i samarbejde med kursuslederne udarbejde undertitler for de enkelte sessioner. Som opfølgning på sidste styregruppemøde har sekretariatet indgået dialog med en alternativ leverandør til udarbejdelse af videofilm om sundhed.dk. Tilbud er endnu ikke modtaget. Organisatorisk styring Næste møde i KAP-H s faglige interessentgruppe afholdes 5. oktober Repræsentant for hospitalerne, Kurt Espersen, er, pga. jobskifte, udtrådt af KAP-H s faglige interessentgruppe. Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde har 20. september 2017 udpeget Janne Elsborg Larsen som hospitalernes repræsentant. 2

48 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -3 af 3 Projekt- og indsatsoverblik Følgende signaler anvendes til statusangivelse om hvorvidt projektet følger projektplanen: OK OBS! FARE!! Projekt- og indsatsoverblik Styregruppe prioritering Strategisk vigtighed Projekt/indsats Økonomi Målsætninger Tidsplan Risici 2 2 Medicin 2 2 DGE 2 1 Tværsektorielt samarbejde 1 1 Organisering DDKM 3 2 Årskurser i ledelse Organisationskonsulent 2 1 It og data 2 1 Patientsikkerhed Kommentarer til OBS-punkter findes i de enkelte projekters/indsatser statusrapporter. 3

49 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: Medicinindsatsen Teamansvarlig AC er: Anette Sonne Nielsen Teamansvarlig læge: Janne Unkerskov Konsulenter: Nikolaj Askjær, Torben Brøgger-Jensen, Lene Gerlach Jørgensen, Line Stormgaard Jepsen, Jan Børger, Frederik Tholstrup, Christian Heilmann, Jørgen Jensen og Niels Saxtrup Formål Medicinindsatsen medvirker til rationel farmakoterapi ved en sammenhængende og fokuseret medicinindsats for almen praksis og hospitalerne. Dette skal ske for at sikre kvalitet og omkostningseffektiv anvendelse af ressourcerne på medicinområdet til gavn for Region Hovedstadens borgere. Handleplan 2017 Medicinteamet tilbyder i samarbejde med Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH: Temamøder om rationel behandling af sygdomme i mandens underliv samt Praksisbesøg med ordinationsgennemgang og medicingennemgang Opdatering og vedligeholdelse af en lang række materialer fx Basisliste, Antibiotikavejledning m.v. Praksisbesøgene er målrettet nynedsatte og de praksis, der står foran at skulle akkrediteres. Men praksis der ikke tidligere har haft besøg kan også få besøg af en medicinkonsulent. Endvidere tilbydes besøg i efteruddannelsesgrupper og i PLO-Kommuner, hvor rationel farmakoterapi og medicingennemgang kan kombineres efter ønske. Effektmål (2017) - At der gennemføres 200 besøg i At praksis indsender patientcases til medicingennemgang ved 70 % af besøgene. - At 90 % af deltagerne i temamøder er tilfredse eller meget tilfredse med fagligt udbytte. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Der er en tæt faglig sparring med Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA). Der samarbejdes med organiseringsteamet om udvikling og afholdelse af et kursus om multisygdom og plejehjemsmedicin. Endvidere er der et samarbejde om kurset Når sindet smerter.

50 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -2 af 3 Status for andet kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Niels Saxtrup har opsagt sin funktion med virkning fra udgangen af september. Der ansættes ikke nogen ny for indeværende. Områderne for besøg fordeles blandt konsulenterne. Hvis enkelte i teamet har brug for flere timer grundet flere besøg, vil det være en mulighed. Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: - Der er gennemført besøg hos 29 ydernumre, heraf er 22 gennemført med medicingennemgang (MGG) af patientcases udført af KLFA. Dvs. at 78 % af besøgene er gennemført med MGG. En DGE-gruppe er besøgt, hvor emnet var MGG. - Forberedelse af undervisning inden for systematisk efteruddannelse. Kurserne omhandler multimorbiditet og psykiatri. - Forberedelse af internat i november. - Deltagelse/undervisning i kurserne om multimorbiditet og psykiatri. - Deltagelse i seminaret Kunsten at seponere d. 29/9. Særligt for den teamansvarlige læge: - Diverse møder med KLFA og i fagudvalg samt med øvrige KAP-H konsulenter om kurser i multimorbiditet og psykiatri. - Forberedelse af undervisning i forbindelse med temamøde om plejehjemsmedicin. - Oplæg på Region H s temadag Kunsten at seponere - Møde i styregruppe for projektet om vent og se-recepter - Møde om de nationale mål for antibiotikabehandling. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - Undervisning på temamøde om plejehjemsmedicin. - Planlægning og afholdelse af internat i november. - Fortsat fokus på praksisbesøg (der er planlagt besøg hos 20 ydernumre) samt besøg i efteruddannelsesgrupper. - Registreringsdatabasen for besøg implementeres.

51 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -3 af 3 - Deltagelse i IRF s efterårsmøde d. 6/10. - Deltagelse i auditprojekt om psykofarmaka i oktober-november. - Forberedelse til et tredje temamøde om sygdomme i mandens underliv, der er planlagt til d. 7/11 i Hørsholm.

52 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr.: Projektoverblik: Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Efteruddannelseskoordinator: Hanne Hjortkjær Petersen. Efteruddannelsesvejledere: Anne Højte, Arne Hantho, Mark Lee Larsen, Peter Gram Arildskov og Trine Juhler. AC-medarbejder: Hanne Vig Flyger. Sekretær: Pernille Schmidt-Andersen. Formål Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse arbejder for at tilvejebringe efteruddannelse og netværksdannelse blandt regionens læger gennem efteruddannelsesgrupper og en supervisionsordning. Når lægerne organiserer sig i grupper, bliver der skabt et godt læringsmiljø og mulighed for social netværksdannelse. Ofte er grupperne lokale, så der foruden skabes nære samarbejdsrelationer. I DGE bliver der arbejdet for udviklingen af og tilslutningen til DGE. Det er også et mål, at DGE bliver brugt af de andre indsatser i KAP-H. Handleplan DGE udvikler og formidler undervisningstilbud til grupperne og er behjælpelig med vejledning og sparring i forhold til emner om efteruddannelse, som vedrører den enkelte læge og dennes praksis. Dette sker ved faste arrangementer tilrettelagt af DGE: Hvert år arrangeres møde for nynedsatte læger. Mødet er introduktion til efteruddannelsesordningen inkl. mulighed for gruppedannelse. Derudover introduceres nynedsatte for de regionale tilbud om konsulenthjælp og bistand ved kvalitetsudvikling i klinikkerne. To gange årligt inviteres gruppeledere af efteruddannelsesgrupperne til træf med fagligt og socialt indhold. Det første træf er minigruppeledertræf, som afholdes som et halvdagsarrangement i maj måned, og det andet er gruppeledertræf over to dage, som afholdes i oktober måned. I 2017 inviteres alle gruppeledere til et særligt endagstræf, som udelukkende handler om supervision. Alle efteruddannelsesgrupper (inkl. juniorgrupper) og supervisionsgrupper har en vejleder tilknyttet, og nye grupper kan efter ønske modtage besøg af deres vejleder. DGE-teamet medvirker i tilrettelæggelsen af andre KAP-H-indsatser efter behov. DGE-sekretariatet servicerer grupperne med relevante informationer og vejledninger om refusion, registrering, evaluering m.m. Diverse tilbud til grupper udvikles løbende og annonceres via nyhedsbreve til gruppelederne og på sundhed.dk.

53 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -2 af 3 Problem Based Small Group Learning (PBSGL) er et nyt efteruddannelsestiltag målrettet grupperne, som er finansieret af KEU i perioden Efteruddannelsesvejlederne er nu uddannede facilitatorer i indsatsen. Der er desuden uddannet facilitatorer i alle PBSGL-projektgrupper. For disse vil der blive lavet et særligt totimers suppleringskursus, så PBSGLprojektgrupperne efterfølgende kan deltage i den systematiske gruppebaserede efteruddannelse (SGE). DGE medvirker i et nationalt samarbejde om udviklingen af Systematisk Efteruddannelse og udvikling af kurser i Region H. Effektmål (2018) At andelen af regionens læger, som organiserer sig i en gruppe eller benytter sig af supervisionsordningen, løbende stiger. At 80 % af deltagerne ved møderne for nynedsatte læger finder indholdet relevant. At alle deltagere ved møderne for nynedsatte bliver organiseret i en efteruddannelses- og/eller supervisionsgruppe, hvis de ønsker det. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser DGE bidrager til de øvrige indsatser i KAP-H ved at bistå med pædagogisk vejledning og rådgivning. DGE er en platform for de øvrige indsatsområder, dvs. at indsatser i KAP-H på en lang række områder kan målrettes efteruddannelsesgrupperne. Efteruddannelsesvejlederne står også til rådighed med hjælp i denne henseende. I forbindelse med møde for nynedsatte læger bliver de respektive indsatser indbudt til at medvirke i Markedspladsen. Status for tredje kvartal i 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: Projektøkonomi: Ingen bemærkninger. Målsætninger: Ingen bemærkninger. Tidsplan: Ingen bemærkninger. Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger. 2

54 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -3 af 3 Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: Problem Based Small Group Learning (PBSGL) udsendelse af det tredje modul. Grupperne er godt i gang med arbejdet og indsender evalueringer efter planen. Fokusinterviews foretages ligeledes efter planen. Deltagelse i Vejledertræf den september på Kragerup Gods arrangeret af KAP-S. Forberedelse af Gruppeledertræf på Bornholm. Forberedelse af Supervisionstræf Særligt for DGE-koordinatoren: Sekretariatsmøder. Møder med koordinatorteam. Fortsat deltagelse i nationalt samarbejde om udvikling af Systematisk Efteruddannelse. Forberedelse og afholdelse af næste kursus Når sindet smerter. Møde i nationalt forum med de øvrige DGE-koordinatorer og PLO-E. Væsentlige aktiviteter i fjerde kvartal 2017: Afholdelse af Gruppeledertræf den oktober på Bornholm. Afholdelse af Supervisionstræf den november på Højstrupgård. Færdigudvikling af elektronisk refusionsskema. Godkendelse af refusionsskemaer. Særligt for DGE-koordinatoren: Sekretariatsmøder. Fortsat deltagelse i nationalt samarbejde om udvikling af Systematisk Efteruddannelse. Opfølgning på kurset Når sindet smerter. 3

55 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 4 - Side -1 af 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr Projektoverblik: Organisering Teamansvarlig sekretariatet: Hanne Vig Flyger Teamansvarlig læge: Stine Lei Fredslund Konsulenter: Thomas Drivsholm, Line Ekstrøm Løkkegaard, Lene Gerlach Jørgensen, Rudi Østlund Slatanach, Gitta Trier, Michele Saldo og Mads Crandal. Formål Organiseringsteamet i KAP-H bidrager til organisationsudvikling i den enkelte klinik og understøttelse af organisering på tværs af sektorer. Arbejdet tager udgangspunkt i krav fra overenskomsten, DSAM- vejledninger, regionale forløbsprogrammer, 2-aftaler, nationale handleplaner, systematisk efteruddannelse m.m. Desuden samarbejder teamet med andre konsulentteams om indsatser på tværs af KAP-H, blandt andet om understøttelse af akkreditering i almen praksis. Handleplan 2017 Aktuelt arbejdes med organisationsforbedringer internt i klinikkerne og i samarbejdet på tværs af sektorer samt med udvikling af systematisk efteruddannelsestilbud om multimorbiditet og udvikling af et tilbud til læger med interesse for plejehjemmedicin. Desuden arbejdes med understøttelse af implementering af DDKM i almen praksis i tæt samarbejde med DDKM-teamet. Indsatser: Praksisbesøg til nynedsatte og udfordrede praksis med hjælp til organisering af klinikken og akkreditering. Udviklingsforløb for hele klinikken med fokus på kvalitetsudvikling, ledelse og organisering. Hjælp til akkreditering, bl.a. med workshoppen Kom godt i gang med akkreditering. Kvalitetsudvikling i egen klinik - projekt støttet af KEU med mulighed for at arbejde med et selvvalgt kvalitetsudviklingsprojekt og få faglig sparring til processen. Gensidigt praksisbesøg Systematisk efteruddannelseskursus om multimorbiditet Udvikling af tilbud til læger med interesse for plejehjemsmedicin Effektmål (2017) Minimum 80 % af deltagerne på vores kurser, workshops, møder evaluerer tilbuddet som godt eller virkelig godt Vores udviklede tilbud efterspørges af målgruppen således, at 80 % af de udbudte pladser besættes. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Tværgående indsats: udarbejdelse og afholdelse af workshop: Kom godt i gang med akkreditering og andre tilbud, der understøtter akkreditering i samarbejde med DDKM team

56 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 4 - Side -2 af 2 Samarbejde med DDKM-teamet om udarbejdelse af retningslinjer for DDKM standarder og praksisbesøg i klinikker, der er særligt udfordrede. Udvikle systematisk efteruddannelseskursus om multimorbiditet og tilbud til læger med interesse for plejehjemsmedicin i samarbejde med medicinteamet Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterie Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: Projektøkonomi: Ingen bemærkninger Målsætninger: Indsatsen gensidigt praksisbesøg er stadig ikke særlig benyttet, idét kun to læger har været på besøg i en klinik. For at tiltrække flere brugere formidles muligheden ved undervisning og i forbindelse med praksisbesøg. Tidsplan: Ingen bemærkninger Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: DDKM-understøttelse: informationsmøder og Klar-til-survey-møder i PLO-Kommuner DDKM-understøttelse: Workshoppen: Kom godt i gang med akkreditering Besøg i klinikker med udfordringer i forbindelse med akkreditering. Opstart af nyt hold Kvalitet i egen klinik, KEU-projekt Afholdt Systematisk Efteruddannelseskursus om Multimorbiditet i samarbejde med medicinteamet Udvikling af tilbud til læger med interesse for plejehjemsmedicin Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: DDKM-understøttelse: praksisbesøg i klinikker med særlige behov DDKM-understøttelse: Workshoppen: Kom godt i gang med akkreditering Kvalitet i egen klinik, KEU-projekt fortsat Evt. udvikle et nyt Systematisk Efteruddannelseskursus om Multimorbiditet Afholde kursus til læger med interesse for plejehjemspatienter 12. oktober 2017 Gensidigt praksisbesøg formidles ved undervisning og i forbindelse med praksisbesøg Konsulentbesøg, som tilbydes i forlængelse af SE-kursus om Multimorbiditet Udvikle tilbud til læger med mange patienter med anden etnisk herkomst end dansk.

57 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 5 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: DDKM-understøttelse Teamansvarlig sekretariatet: Hanne Vig Flyger Teamansvarlige læge/konsulent: Rudi Slatanach og Mads Crandal Lægefaglig konsulent: Gitte Trier Formål Formålet med KAP-H s DDKM indsats er løbende at yde bistand til implementeringen af DDKM i almen praksis. KAP-H har etableret et DDKM-team, som har fået til opgave at koordinere indsatsen for at understøtte klinikkernes proces for at opnå akkreditering. Derudover har DDKM-teamet til opgave, at opkvalificere KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Handleplan 2017 DDKM-teamet i KAP-H faciliterer implementering af DDKM i de enkelte praksis og yder faglig sparring på mail og telefon, forestår undervisning og formidler best practice ved oplæg i PLOkommuner, DGE-grupper og til workshops og kurser for læger og klinikpersonale. I 2017 fokuseres på tilbud til klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i Desuden varetages kontakten til IKAS og de øvrige regioners implementeringskonsulenter og leveres data til det nationale forskningsprojekt om effekten af akkreditering i almen praksis. I DDKM-teamet har vi fokuseret vores indsats i 3 trin, som i et kontinuum vil blive tilbudt klinikkerne: Kontakt til de udtrukne klinikker via møder i PLO-kommune med henblik på: Basal information om akkreditering Møde og undervisning af de praktiserende læger i PLO-kommune Besvare spørgsmål på mail og telefon og udarbejde materiale, som hjælp til processen Konkrete indsatser og uddannelsestilbud: PLO-K informationsmøder et år før akkreditering PLO-K Klar-til-akkreditering møder 3 mdr. før akkreditering Workshop: Kom godt i gang med akkreditering; arbejd med én standard og få fem med hjem Workshop: Få akkreditering til at give mening - om ledelse af akkrediteringsprocessen Akut beredskab og hjertestop: Kursus for læger og praksispersonale Medicin: Undervisningstilbud ved individuelle klinikbesøg ved medicinkonsulenter Klinikbesøg til særligt udfordrede klinikker Formidling af seneste nyt fra IKAS og vores tilbud via sundhed.dk, PLO rientering og PraksisNyt.

58 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 5 - Side -2 af 3 Udarbejde diverse undervisningsmaterialer samt eksempler på retningslinjer og procedurer til de 16 standarder. Effektmål (2017) Minimum 80 % af de klinikker, som skal akkrediteres i 2016, har benyttet et eller flere tilbud om understøttelse af implementering af DDKM fra KAP-H. Minimum 80 % af de klinikker, som har deltaget i KAP-H s tilbud om understøttelse af implementering af DDKM tilkendegiver, at det har hjulpet dem i akkrediteringsprocessen. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser DDKM-teamet varetager opkvalificering af KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Konsulenter fra Organiseringsteamet er med til at udvikle og afholde workshoppen: Kom godt i gang med akkreditering. Organiseringsteamet er ligeledes med til at udarbejde eksempler på retningslinjer for de 16 standarder. Konsulenter fra Medicinteamet tilbyder klinikbesøg med fokus på de klinikker, der skal akkrediteres i 2017 og understøttelse af de standarder, der relateres til medicinindsatsen. Tilsvarende tilbyder Patientsikkerhedskonsulenter patientsikkerhedsrunde i klinikken. Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: Afholdelse af informationsmøder i Lægelaug/PLO-K, der skal akkrediteres i Kurser i akut beredskab og hjertestop (4 kurser) Er du klar til akkreditering? møder i PLO-K ca. tre måneder inden surveyorbesøg Samarbejde på tværs af regioner Opdatere DDKM/akkrediteringssite på sundhed.dk og informere via PraksisNyt Besvare henvendelser pr. mail og telefon

59 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 5 - Side -3 af 3 Tilbud til klinikker, der er akkrediterede for at fastholde fokus på kvalitetsudvikling Praksisbesøg hos klinikker, der er særligt udfordrede. Bidrage med interviews og data til det nationale forskningsprojekt om effekten af akkreditering i almen praksis Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: Informationsmøder i Lægelaug/PLO-K, der skal akkrediteres i 2018 Kurser i akut beredskab og hjertestop og udlån af genoplivningsdukker Følge op på, hvordan det går med akkreditering af klinikker Tilbud til klinikker, som ikke blev akkrediteret i første omgang Tilbud til klinikker, som er akkrediterede for at fastholde fokus på kvalitetsudvikling Møde med IKAS og de øvrige regioners akkrediteringskonsulenter Besvare henvendelser pr. mail og telefon Informationsmøder i PLO-K ca. 3 mdr. før de får surveyorbesøg.praksisbesøg hos klinikker, der er særligt udfordrede

60 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 6 - Side -1 af 1 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: Årskursus i ledelse Teamansvarlig AC er: Hanne Vig Flyger Teamansvarlig læge: Hanne Hjortkjær Pedersen Efteruddannelsesvejleder: Peter Gram Arildskov Formål Styrke ledelsen af lægeklinikker i regionen. Styrke lægernes evne til at gennemføre udviklingsprojekter i egen klinik. Øge opmærksomheden på teoretisk og praktisk ledelse Netværksdannelse blandt de deltagende læger Effektmål Der er gennemført et årligt årskursus i ledelse og udvikling. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Behovsafklarende indsats i samarbejde med de øvrige indsatser. Samarbejde med DDKM-teamet om ledelse af akkrediteringsprocessen. Samarbejde med Organiserings- og DDKM-teamet om etablering af DGE-grupper om akkreditering Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici: Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: Opstart af årskursus 2017/2018 med 22 deltagere første modul afholdt d september Som følge af evalueringen er det valgt at styrke grupperne og justere forholdet ml. teori og praksis. Planlagte aktiviteter i næste kvartal: Forsat afholdelse af årskursus 2017/2018.

61 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 7 - Side -1 af 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr Projektoverblik: Organisationskonsulent Organisationskonsulent: Mads Crandal Formål Organisationskonsulenten skal understøtte ledelsen og styregruppen på det strategiske område samt være til rådighed for teamansvarlige og konsulenter på det organisatoriske, ledelsesmæssige og pædagogiske område. Handleplan Bistå med uddannelse og udvikling af konsulenter inden for organiseringsemner. Deltagelse i teammøder - herunder oplæg og undervisning i aktuelle emner. Desuden planlægning og udvikling af kompetenceudviklingsaktiviteter i samarbejde med teamledelsen. Ledelsesmøder Møder med ledelsen med henblik på at sikre retning og understøttelse af den overordnede strategi. Sparring og generelt samarbejde med teamansvarlige om teamets udvikling. Møder med teamansvarlige afhængig af behov og efter aftale med koordinatorteam. Udvikling, planlægning, afholdelse og facilitering af diverse seminarer, temadage etc. Diverse seminarer og temadage - fra sekretariat og teams til styregruppen. Effektmål (2017) At der er igangsat en systematisk kompetenceudvikling af konsulenter og teamansvarlige At der er kompetent ledelsessparring for Koordinatorteam og evt. Styregruppe efter behov At de teamansvarlige ved og føler at de kan få råd og vejledning af organisationskonsulenten At organisationskonsulenten er med til at sikre at KAP-H samlet efterlever strategier og ønskede udviklingstiltag At organisationskonsulenten har tæt kontakt til DDKM-team, organiseringsteam, patientsikkerhed og koordinatorteam At organisationskonsulenten arbejder for at understøtte KAP-H på tværs af teams.

62 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 7 - Side -2 af 2 Organisationskonsulent: Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Økonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik - Økonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici: Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal - Sparring med Koordinatorteamet - Deltagelse i Organiseringsteamet, herunder deltagelse i møder, med projektleder såvel som konsulenter - Afholdelse og undervisning på SE kurset om Kroniske patienter og multimorbiditet - Udvikling og planlægning af diverse kurser i KAP-H regi - Samarbejde med sekretariat om hjemmeside og booking af kursussteder etc. - Deltagelse i identitetsproces herunder diverse møder og udarbejdelse af baggrundsmateriale for proces Forventede væsentlige aktiviteter i næste kvartal - Udvikling, planlægning og facilitering af interne seminarer for KAP-H sekretariat - Sparring med konsulenter - Sparring med Koordinatorteam - Fortsat aktiv rolle i Organiseringsteamet, herunder deltagelse på møder med heraf følgende koordinering og udvikling af tilbud til almen praksis i samarbejde med teamet. - Fortsat arbejde med sekretariatet og opfølgning på seminar fra tanker til handling - Fortsat deltagelse i identitetsproces og udarbejdelse af baggrundsmateriale for proces 2

63 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 8 - Side -1 af 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: It og data Teamansvarlig AC er: Katharina Zander Teamansvarlige læger: Lau Bertholdt og Christian Søeby-Land Formål It og data-teamet bidrager til at skabe sammenhæng i regionens kvalitetsindsatser inden for it, både i forhold til almen praksis og tværsektorielt, så anvendelsen af it og data i almen praksis understøtter patientbehandlingen i det samlede sundhedsvæsen. Handleplan 2017 Der er overordnet fokus på den tværsektorielle elektroniske kommunikation. Herunder fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer ved deltagelse i relevante samarbejdsfora og arbejdsgrupper samt vedligeholdelse af FAQ på sundhed.dk. Dette sker i tæt samarbejde med datakonsulenterne. Der er også et stort fokus på implementeringens af sundhedsplatformen og ris/pacs samt disses betydning for almen praksis. Effektmål (2017) Af hensyn til patientforløbet er det it og data-konsulenternes mål at blive involveret tidligst muligt i indsatser, arbejdsgrupper mm. Det er også it og data-konsulenternes mål, at it bliver et fast punkt alle projekter skal forholde sig til fra starten. Indsatsen kan forventes at få positiv effekt på elektronisk kommunikation, men da der er mange forhold der påvirker kommunikationen, kan den ikke forventes at være målbar. Den konkrete problemløsning foregår i samarbejdsflader mellem systemhuse, datakonsulenter og brugerne. I forbindelse med evaluering vil det være relevant at spørge til samarbejdspartneres tilfredshed med rådgivning og sparring. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser It og data-teamet tager problemstillinger op, som rejses i de øvrige team vedr. sundheds it relaterede problemstillinger. Det er teamets opgave at foretage de nødvendige indsatser for at opklare og løse disse uhensigtsmæssigheder. Teamet deltager, når det findes relevant, på de øvrige teammøder for at drøfte fælles problemstillinger og udfordringer. Teamet er således tværgående og arbejder tæt med KAP-H s øvrige konsulenter, men har i hovedreglen ikke aktiviteter og tilbud, som retter sig til almen praksis. I forbindelse med implementering af FMK inddrages konsulenter med medicin kompetencer, konsulenter med organisationskompetencer og konsulenterne i det tværsektorielle samarbejde.

64 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 8 - Side -2 af 2 Sammenhæng med patientsikkerhedsindsatsen sikres via deltagelse af konsulent fra patientsikkerhedsteamet i gruppens møder. Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: o Arbejdet på at bedre kommunikationen til de billeddiagnostiske afdelinger i samarbejde med SPK er på området o Arbejdet for, at epikriserne i sundhedsplatformen forbedres mest muligt inden for de givne rammer o Overvåget implementeringen af korrespondancemeddelelsen på hospitalerne o Overvåget udviklingen omk. persondataforordningen mhp. muligt informationsmøde. Væsentlige aktiviteter i fjerde kvartal: o Arbejde fortsat på at bedre kommunikationen til de billeddiagnostiske afdelinger o Bidrage til at få udbedret uhensigtsmæssigheder vedr. MR-skemaerne o Arbejde for, at epikriserne i sundhedsplatformen forbedres mest muligt inden for de givne rammer o Overvåger implementeringen af korrespondancemeddelelsen på hospitalerne o Lave en side på sundhed.dk med relevante links mm til nynedsatte kaldet IT-startpakken o Deltage på E-sundhedsobservatoriets årsmøde (oktober 2017) o Følge op på de manglende ambulante notater.

65 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 9 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: Patientsikkerhed Teamansvarlig sekretariatet: Hanne Vig Flyger Teamansvarlige læger: Ynse de Boer, fra 1. juni 2017 Lau Bertholdt Formål Patientsikkerhedsindsatsen i KAP-H medvirker til at styrke patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden. Dette gøres ved proaktivt og reaktivt at styrke de praktiserende lægers viden om og opmærksomhed på patientsikkerhed i egen praksis samt ved at bidrage til analyse og implementering af løsninger, der øger patientsikkerheden i sektorovergange og i den enkelte klinik. Handleplan Patientsikkerhedsteamet vil arbejde med: At tilvejebringe grundlag for indsatser At formidle information til almen praksis (via PraksisNyt og tilbud om praksisbesøg) At formidle i fora, som efterspørger perspektiver på patientsikkerhed Patientsikkerhedsrunder At identificere og følge op på specifikke problemstillinger (fx i forhold til svangrekontrol, akutte indlæggelser, svært syge, stregkoder på parakliniske prøver osv.) Patientsikkerhedsteamet tilbyder praksisbesøg om patientsikkerhed generelt og i forbindelse med akkreditering/eller med udgangspunkt i UTH er indberettet i DPSD. Patientsikkerhedsteamet vil arbejde for øget synlighed over for kollegaer og samarbejdspartnere. Teamet kan bidrage med: rådgivning om konkrete og generelle patientsikkerhedsmæssige problemstillinger medvirke til analyser i den enkelte klinik og undervisning i klinikker, efteruddannelsesgrupper og lægelaug. Teamet har et tæt og kontinuerligt samarbejde med Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og medvirker til gennemgang og opfølgning på problemstillinger i praksis samt opdatering af de forskellige patientsikkerhedssider på Sundhed.dk. Planlagte indsatser i 2017 Workshop med hospitalspraksiskonsulenter, der afdækker barrierer for at følge en sikker arbejdsgang for prøvetagning, samt finder forslag til at modgå disse barrierer og styrke at sikker arbejdsgang ved prøvetagning følges Kampagne vedrørende prøvemærkning Afdækning af barrierer for og kampagne for rapportering og læring af UTH Forbedre kommunikation mellem almen praksis og kommuner om UTH

66 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 9 - Side -2 af 3 Effektmål (2018) Vi vil vurdere effekten af vores indsats gennem procesparametre, idet vi vil registrere: Antallet af praksis, der ønsker konsulentbesøg med henblik på opgradering af patientsikkerheden i deres klinik. Antallet af kontakter fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og de andre sektorers risikomanagere Deltagere i kampagne for registrering af UTH Deltagere i indsats for korrekt prøvemærkning og på sigt effekten af denne Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser: - Patientsikkerhed er en del af DDKM i almen praksis, og patientsikkerhedsteamet samarbejder/koordinerer tilbud med DDKM teamet. - It & data herunder særligt FMK - Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde), hvor der er aftalt procedure for samarbejde. Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Workshoppen er udskudt til 20. nov. grundet sygdom. Jf. Risici. - Risici (særlige udfordringer):: pga. af sygdom har den ene teamansvarlige konsulent været fraværende i teamet i andet kvartal. Det har forsinket afholdelsen af workshop om indsatser. Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: Udvikling: - Planlægge workshop om indsatser og metoder i patientsikkerhedsteamet - Fortsat udbudt patientsikkerhedsrunder til praktiserende læger - Drift

67 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 9 - Side -3 af 3 - Driftsmøder med Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed (4/år) - Udarbejdelse af månedens UTH - Udsendelse af UTH-rapporter til klinikker (kun klinikkens egne hændelser) - Møder i de tværsektorielle patientsikkerhedsfora og i Patientsikkerhedsrådet - Deltage i møder vedr. implementering af FMK - Deltage i tværregionalt netværk for riskomanagere (4/år) - Deltagelse i midlertidig arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i forbindelse med Sundhedsaftalen - Deltage i kvartalsmøder i DSAM s Patientsikkerhedsudvalg - Deltage i kerneårsagsanalyser - Deltage i møder med de øvrige KAP-H-teams (it, DGE, tværsektoriel samarbejde, DDKM). Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: Workshop med involvering af konsulenter fra andre teams i KAP-H som kick start til kampagne om korrekt prøvemærkning og indrapportering af UTH i almen praksis. Beskrive og etablere samarbejde med kommunale praksiskonsulenter om samarbejdet mellem almen praksis og kommuner om UTH og kommunikation. Klinikbesøg med patientsikkerhedsrunde med fokus på de patientsikkerhedskritiske standarder ved en patientsikkerhedskonsulent. Afklare situationen vedrørende konsulentbemanding.

68 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 10 - Side -1 af 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: Projektoverblik: Tværsektorielt samarbejde (hospitals- og psykiatrisamarbejdet) Teamansvarlig AC er: Katharina Zander Faglige teamansvarlige: Bjørn Perrild, Jonas Meile, Kim Lybeck Sørensen, Kirsten Sander, Niels Jacob Nielsen, Henrik Nathansen, Lars Rytter og Thomas Saxild Konsulenter (pr. august 2017): Andreas Højring, Anette Denker, Annette Randløv, Bo Gerdes, Birgitte Bibow, Bodil Johnsen, Christian Ivar Müller, Christina Hundrup, Christina Thein, Claus Rendtorff, Gry Munk Petersen, Helle Vestergaard Middelfart, Jens Drejer, Karin Stausholm, Jesper Lundh, Kasper Hvid, Kristian Arendrup, Lars J. Hansen, Lisbeth Boss, Lone Borelli-Kjær, Marike Nicolaisen Møller, Niels Dreisler, Niels Erik Møller, Nikolaj Askjær, Peder Christian Reistad, Peter Søttrup, Peter Winge, Rikke Hjorth Westh, Stig Bille Hansen, Signe Vindfeld, Susanne de Lony, Thomas Gorlen, Thomas Saxild, Vibeke Hlin Vestereng Formål Den tværsektorielle indsats arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Konsulenterne bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet, og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. Handleplan Opgaverne for konsulenterne i hospitals- og psykiatrisamarbejdet er at: - Afklare arbejdsgange i sektorskiftet - Afholde gå hjem-møder - Opdatere og udarbejde forløbsbeskrivelser - Udarbejde audits - Forbedre kvaliteten i henvisninger og epikriser, herunder implementere den dynamiske henvisning - Styrke brugen af FMK og KM - Formidle om CVI og rådgivningsmuligheder (specielt inden for psykiatrisamarbejdet) - Medvirke ved tværsektorielle aktiviteter, udviklings- og forskningsprojekter, som har tværsektoriel vigtighed, og hvor der er brug for bidrag fra almen praksis (fx Collabri) - Lette almen praksis adgang til relevante diagnostiske metoder (fx billeddiagnostik) - Medvirke i samarbejde på særlige områder, herunder kræftområdet og svangreområdet. Effektmål ( ) Den tværsektorielle indsats skal have effekt på kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen, herunder en øget tilfredshed blandt sundhedsvæsnets aktører i samarbejdet om patienterne og en øget patientoplevet kvalitet. Evalueringen (april 2016) har vist, at konsulenterne skal arbejde for at blive mere synlige blandt kolleger i almen praksis.

69 Punkt nr. 7 - Orientering om porteføljestatus Bilag 10 - Side -2 af 2 Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Der samarbejdes med øvrige teams om gå hjem-møder, psykiatridage, patientsikkerhed, sundheds IT osv. Status for tredje kvartal 2017 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici: Planområde Syd skal i nærmeste fremtid opslå Jesper Lundhs to midlertidige SPKfunktioner indenfor pæd., gyn. og obs. samt medicinsk afd. ved Amager Hospital. Plan: gøre reklame for KAP-H i de lokale lægelaug i Syd samt via mund til mund. Hvis der ikke rekrutteres nye konsulenter forlænges Jesper. Væsentlige aktiviteter i tredje kvartal: o Ti forløbsbeskrivelser er opdateret og to nye er godkendt i tredje kvartal o Fået lavet en artikel i KoncernNyt om auditprojekt i Psykiatrien o Afholdt det årlige internat Væsentlige aktiviteter i fjerde kvartal: o Afholde Bispebjergdag, Praksisdag Syd, Gå hjem-møde Psykiatrisk Center Ballerup, Gentoftedag og Store RH dag o Lave en quiz til regionens intranet med præmie; en dag i almen praksis o Opslå to SPK-funktioner o Bidrage til artikelserie om teamet i KoncernNyt o Afholde audit om KM (oktober til marts 2018) o Lave småfilm med Bjørn om sundhed.dk o Arbejde med rekrutteringsproblemer og generationsskifte i teamet o Arbejde internt med at sikre klare kommando- og kommunikationsveje o Planlægge SPK-HPK møde i januar 2018 o Arbejde på at forbedre epikriserne i Sundhedsplatformen med feedback til afdelingerne o Arbejde på, at ambulatorierne i højere grad sender notater til egen læge o Fortsat fokus på at opnå øget synlighed over for almen praksis.

70 Punkt nr. 8 - Orientering om regnskabsstatus Bilag 1 - Side -1 af KAP-H Regnskab 19. sept Regnskab jan-19 sept Regionale KEU DGE DDKM Ekstern Total Administration - løn Administration - drift Indsatser Konsulenthonorarer Indsatser i øvrigt Interne aktiviteter Konsulentkompetenceudvikling 0 0 Konsulentnetværk Eksterne aktiviteter It-understøttelse Markedsføring Konferencer og uddannelse Evaluering 0 I alt Budgetramme 2017 Regionale KEU DGE DDKM Ekstern Total Bevilling Overført fra Budgetramme 2017 i alt

71 Punkt nr. 8 - Orientering om regnskabsstatus Bilag 1 - Side -2 af Forventet forbrug hele 2017 Regionale KEU DGE DDKM Ekstern Total Administration - løn Administration - drift Indsatser Konsulenthonorarer Indsatser i øvrigt Interne aktiviteter Konsulentkompetenceudvikling Konsulentnetværk Eksterne aktiviteter It-understøttelse Markedsføring Konferencer og uddannelse Evaluering I alt Budgetramme 2017 Regionale KEU DGE DDKM Ekstern Total Bevilling Overført fra Budgetramme 2017 i alt Forventet forbrug Forventet overskud

72 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 1 - Side -1 af 2 Repræsentation for almen praksis i regionale sundhedsfaglige råd og komitéer (SFR) samt i samordningsudvalg, senest opdateret 20. september 2017 SFR Repræsentant Suppleant *Anæstesiologi Arbejds- og miljømedicin Kim Lybeck Sørensen (ad hoc) Børne- og ungdomspsykiatri Kasper Hvid Jonas Meile Demensrådet Christina Thein + Christian Ivar Müller Dermatologi-venerologi inkl. Niels Erik Møller Bjørn Perrild Allergologi Diabetesudvalget - Planområde Nord: Lars J. Hansen - Planområde Midt: Helle Vestergaard Middelfart - Planområde Byen: Christian Ivar Müller - Planområde Syd: Niels Dreisler Diagnostiske Enheder Stig Bille Hansen Endokrinologi Christian Ivar Müller *Ernæringskomiteen (komité) Gastroenterologi inkl. Hepatologi Anders Rask Hansen Kim Lybeck Sørensen Geriatri Lars Rytter Bo Gerdes Gynækologi og obstetrik Nikolaj Askjær Bjørn Perrild Hjertestopkomité, Den Regionale Ingen repræsentation (komité) Hæmatologi Ingen repræsentation Infektionskontrol & Hygiejne, Den Niels Erik Møller Regionale (komité) Infektionsmedicin Niels Erik Møller Niels Dreisler Kardiologi Helle Middelfart Karkirurgi Peter Søttrup Kim Lybeck Sørensen Kirurgi inkl. børnekirurgi Peter Søttrup Kim Lybeck Sørensen Klinisk Biokemi Susanne de Lony Bodil Johnsen Klinisk Farmakologi Ingen repræsentation fra almen praksis Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Thomas Saxild Mette Ehmer Olesen Klinisk Genetik Thomas Saxild *Klinisk Immunologi Klinisk Mikrobiologi Kristian Arendrup Susanne de Lony/ Bodil Johnsen Lungesygdomme Lars J. Hansen Niels Dreisler Lægemiddelkomité, Den Regionale Jørgen Jensen Janne Unkerskov Mammakirurgi Peter Søttrup Nefrologi Stig Bille Hansen Neurokirurgi Peter Søttrup Kim Lybeck Sørensen 1

73 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag Neurologi 1 - Side og Klinisk -2 af Neurofysiologi 2 Kasper Hvid Oftalmologi Thomas Saxild Onkologi Andreas Højring Kirsten Sander Ortopædkirurgi René Frederiksen Annette Randløv *Oto-rhino-laryngologi inkl. Audiologi Palliativ behandling Anette Denker + Thomas Gorlén Patologi Kristian Arendrup Susanne de Lony/ Bodil Johnsen Plastikkirurgi Peter Søttrup Gry Munk Petersen Præhospital og Akutmodtagelse Annette Randløv René Frederiksen Psykiatri Jonas Meile Karin Stausholm Pædiatri inkl. Neonatologi Marike Nicolaisen Møller Bjørn Perrild Radiologi Mette Ehmer Olesen + Thomas Saxild Reumatologi Vibeke H. Vestereng Lars Rytter Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Ingen konsulent Thoraxkirurgi Peter Søttrup Kim Lybeck Sørensen *Transfusionskomité, Den Regionale (komité) Urologi Jens Drejer Peter Søttrup *Koordinatorteamet har vurderet, at der ikke er brug for en repræsentant fra almen praksis. Repræsentanterne fungerer også som konsulenter i KAP-H, der i øvrigt har stået for udpegningen. Læs mere om de enkelte sundhedsfaglige råd og komiteer: Samordningsudvalg i psykiatrien Planområde Nord Planområde Midt Planområde Byen Planområde Syd Samordningsudvalg i somatikken Planområde Nord: Planområde Midt: Planområde Byen: Planområde Syd: Nyt samordningsudvalg Bornholm (Somatik og psykiatri) Peter Winge Peder Christian Reistad Lone Borelli-Kjær Karin Stausholm Henrik Nathansen Kirsten Sander/Bjørn Perrild Kim Lybeck Sørensen/Thomas Saxild Lars Rytter Niels Jacob Nielsen/Christina Hundrup Tværsektorielle patientsikkerhedsfora Planområde Nord: Henrik Nathansen Planområde Midt: Kirsten Sander Planområde Byen: Kim Lybeck Sørensen Planområde Syd: Lars Rytter Bornholm: Niels Jacob Nielsen 2

74 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag Oversigt almen 2 - Side praksis -1 repræsentationer af 2 Midlertidige arbejdsgrupper mm Fra Til Varetages af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Kasper Hvid Uhensigtsmæssigt storforbrug af sundhedsydelser blandt børn Marike Møller Fødeplanudvalget 2014 Jesper Lundh FMK gruppe Christian Søeby-Land Palliationsarbejdsgruppe i planlægningsområde nord Andreas Højring Følgegruppe til Tværsektoriel kompetence udvikling Michel Kjeldsen, Bjørn Perrild, Eva Branner Undergruppe om kompetenceudvikling multisygdom 2015 Michel Kjeldsen Kræftpakker opfølgningsprogram for: Trin 3 børn Efterår Marike Møller Trin 3 hæmatologi Efterår Kirsten Sander Trin 4 øvre mave-tarm Efterår Nhat Ngo Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. patientsikkerhed Ynse De Boer Diabetes type II projekt - indledende møder derefter vende tilbage til styregruppen Jonas Meile, Thomas Saxild Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe om samarbejdet på børneområdet Marike Møller Samarbejde om børneområdet - styregruppe og projektgruppen for indsats Marike Møller Bestyrelsespost i foreningen for palliativ indsats Anette Denker Social ulighed i udbytte af behandling og rehabilitering blandt personer med type 2 diabetes.indgår i styregruppen for projektet. Samarbejde med Afdeling for Socialmedicin. Det er et kombineret kvalitativt/ kvantitativt projekt og skal foregå på tværs af sektorerne. Midler fra Jonas Meile Tværspuljen Fælles populationsansvar, Center for Diabetes, projekt ml Diabetesforening, Steno, KBH. kommune og almen praksis. Deltager i møde 18/ om indledende drøftelser om evt projekt Christian Ivar Müller og Thomas Saxild Arbejdsgruppe om udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse vedr. hyperlipidemier Jørgen Jensen og Thomas Saxild Kiropraktorer input fra praktiserende læge Susanne de Lony Multisygdom gruppe under Afdelingen for sammenhængende patientforløb, Bispebjerg Hospital og Forskningsenheden for almen praksis 2016 Michel Kjeldsen, Gitta Trier Arbejdsgruppe vdr. Organisation ved multisygdom - Som undergruppe til Core-gruppen for Forskernetværk for Multisygdom i Region Hovedstaden Lars Rytter Fælles gods 2016 Henrik Nathansen Steno Diabetes Center Copenhagen arbejdsgruppe Michel Kjeldsen Steno Diabetes Center Copenhagen initiativgrupper at at hjælpe med at udvikle og beskrive de forskellige forslag til supplerende behandlings-initiativer Arbejdet med kvalitet og optimeringen af den ved brug af patientdata Christian Ivar Müller Telefonisk rådgivning af både patienter og sundhedsfagligt personale Thomas Saxild Pulje som skal understøtte initiativer i primærsektoren samt hjælpe med tidlig opsporing af personer med diabetes. Mobile teams med SDCC-medarbejdere etableres til at behandle blandt andre sårbare patienter i nærmiljøet, fx i botilbud Helle Middelfart Som et supplement til det eksisterende tilbud i primærsektoren skal diabetespatientens praktiserende læge kunne henvise til en årlig pakke af sammendagsscreeninger Lars J. Hansen Kræftpakke arbejdsgruppe om gynækologisk cancer Bjørn Perrild Kræftimplementering under spor 1 i sundhedsaftalen 2016 Bjørn Perrild Arbejdsgruppe om EKG betjeningen af praksissektoren Susanne de Lony og Bodil Johnsen Arbejdsgruppe om palliativ fysioterapi Andreas Højring Sparring om program for temadag om lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler af særligt komplekse behandlingsforløb med fokus på psykiatri/geriatri og hæmatologi/onkologi Jesper Lundh, Line Jepsen og Thomas Gorlen Arbejdsgruppe vedr. revision af forløbsprogram for demens Christian Müller Faglig følgegruppe for projekt om storforbrugere blandt borgere med psykiske lidelser Jesper Lundh Arbejdsgruppe sundhedsplatformen (særlig om epikriser) Bjørn Perrild, Lau Bertholdt Arbejdsgruppe "Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling, oktober 2016" Peder Christian Reistad Projekt Mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom. Under Sundhedsaftale (Indsats 31 vedr. Lighed i sundhed) Lone Borelli Kjær arbejdsgruppe/workshops om ernæringspræparater Jørgen Jensen Arbejdsgruppe om henvisningskriterier til fysioterapi Vibeke Vestereng Arbejdsgruppe for forløbsprogrammer om rehabilitering af erhvervet hjerneskade for børn/unge Kasper Hvid Arbejdsgruppe for forløbsprogrammer om rehabilitering af erhvervet hjerneskade for voksne Kasper Hvid Arbejdsgruppe revision af forløbsprogrammet for hjerte-karsygdomme Jørgen Jensen Faste udvalg/råd Fra Varetages af National praksisinformationsgruppe Bjørn Perrild, faglig redaktør Regionale Lægemiddel Komité (RLK) AK-underudvalg Janne Unkerskov, tværgående medicinkonsulent Styregruppen for livmoderhalskræftscreeningen Bjørn Perrild, hospitalspraksiskonsulent Samordningsudvalg på Bornholm for henholdsvis voksen og børne-ungdoms psykiatri Christina Hundrup, specialepraksiskonsulent

75 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 2 - Side -2 af 2 Lokal demensforum på Bornholm Christina Hundrup, specialepraksiskonsulent Udvalg for MRSA, som referere til Komiteen for infektionshygiejne Kristian Arendrup, laboratoriekonsulent APO netværk Jonas Meile og Jesper Lundh Koordinationsgruppen for Praksiskonsulentordningerne (PKO) Bjørn Perrild, hospitalspraksiskonsulent Tværsektorielle Patientsikkerhedsfora Planområde Syd Lars Rytter Planområde Midt Kirsten Sander Planområde Byen Kim Lybeck Sørensen Planområde Nord Henrik Nathansen Rigshospitalet Thomas Saxild Bornholm Niels Jacob Nielsen Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Henrik Nathansen Skrivegruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser - Følgeordninger Kan stadig komme noget Henrik Nathansen Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. kronisk sygdom og patientrettet forebyggelse Jonas Meile Skrivegruppe: SOFT-portalen Stadig aktiv pr 9/9-2Jonas Meile Skrivegruppe: afklare behovet for et forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse Jonas Meile Skrivegr differentierede indsatser psyk/diabetes Jonas Meile Sundhedsaftale: Arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Lau Bertholdt Styregr. Evaluerings og analysemodel for implementering af forløbsprogrammer Kirsten Sander SFR diagnostisk radiologi - arbejdsgruppe vedr. dynamisk blanket Thomas Saxild, Lau Bertholdt, Mette E. Olesen

76 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 3 - Side -1 af 1 Tilbagemelding om udkommet af arbejdsgruppe vedr. telemedicin til KOL-patienter Arbejdsgruppen er afsluttet 18/ Der har været 7 møder i projektgruppen under det sundhedsfaglige projektspor (spor 1) for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Jeg har deltaget i de 6 af møderne. Vi havde i store træk et bundet opdrag, idet vi skulle tage stilling til det sundhedsfaglige indhold, hvilke indsatser kunne give mening i forhold til TeleKOL. Tekniske tanker, implementering mm ligger i andre grupper, og samtidig skulle vi forholde os til, at der forelå en vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som anviste hovedtrækkene i indsatsen. For eksempel kunne vi ikke vide, om der ville være videoforbindelse eller kun overførsel af data. Vi kunne umiddelbart heller ikke være sikre på, om der kunne indgå lungefunktion i vurderingen. Det endte med selvrapportering, vægt, puls og saturation, som vurderes af den monitorerende sygeplejerske (enten på sygehus eller i kommune) og hvor pt opfordres til at kontakte lægen, hvis der er store udsving. Pt kan enten være tilknyttet praksis eller sygehuset. En væsentlig udfordring var, at kommunerne ifølge SST burde følge hovedparten, men ambulatorierne havde svært ved at se mening i at bruge en kommunal sygeplejerske til sådan en opgave. Som en følge deraf kan der opstå problemer med for lavt volumen i de mindre kommuner. Generelt foregik arbejdet i en fin stemning, men opgaven er som vanlig træg, når mange parter skal enes om komplicerede arbejdsgange. Med venlig hilsen Niels Dreisler KAP-H Hospitalspraksiskonsulent

77 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 4 - Side -1 af 5 Hermed opdatering omkring min deltagelse i arbejdsgruppen om henvisning til almen fysioterapi. Oplægget var udarbejdelse af vejledning omkring kriterier for henvisning til almen fysioterapi. Baggrunden var at der i forbindelse med dialogmøde mellem Region Hovedstaden og nogle praktiserende læger, blev rejst den problematik at det kan være vanskeligt at modstå patienters krav om henvisning til fysioterapi. På første møde drøftede vi mulige tiltag. Det var ret klart at vi ikke kan lave specifikke regionale retningslinjer for henvisninger da arbejdsgruppen ikke havde mulighed for at ændre hverken fysioterapeuternes eller de praktiserende lægers overenskomster. Kriterierne for fysioterapibehandling er meget løst formuleret, således at det er den enkelte praktiserende læge der vurderer om der er indikation for behandlingen. Der er desuden i fysioterapeuternes overenskomst ikke krav om epikrise. Vi drøftede at et af problemerne er dårlig kommunikation mellem fysioterapeuterne og de praktiserende læger. Således kan f.eks holdtræning være relevant og indiceret, men den praktiserende læge kan værge sig ved at lave henvisningen, hvis patienten beder om fortsat henvisning til "gymnastik" hos fysioterapeuten. Ligeledes kan manglende indblik i, hvilke behandlinger der generelt gives hos de enkelte fysioterapeuter, gøre det vanskeligt for de henvisende læger at vurdere relevansen af en primær henvisning. Vi mente dog at det største problem lå i netop genhenvisningerne. Eftersom der er loft over fysioterapeuternes aktiviteter, er det også i fysioterapeuternes interesse at der gives fysioterapi til de rette patientgrupper. Vi besluttede derfor, at arbejde på, at flere fysioterapeuter skriver relevante epikriser og at lægerne stiller større krav til fysioterapeuterne om netop dette, således at det er muligt for den enkelte læge at vurdere om fortsat behandling skønnes relevant. Efter forventet godkendelse i samarbejdsudvalgene vil epikrisevejledningen til fysioterapeuterne vil blive opdateret på sundhed.dk og regionens fysioterapeuter vil i e-boks modtage dokumenterne i e-boks. Til lægerne vil jeg på baggrund af ovennævnte foreslå at henvisninger til fysioterapeut indeholder en standardfrase f.eks. Epikrise udbedes efter endt behandling. Såfremt patienten foreslås anden behandling end fysioterapi, herunder billeddiagnostiske undersøgelser, bedes dette meddelt lægen via epikrise eller drøftet med lægen via korrespondance, inden patienten kontakter lægen. Der vil kun blive taget stilling til genhenvisning såfremt der foreligger epikrise. Jeg vil anbefale at sidstnævnte foreslås de praktiserende læger via PraksisNyt? Vedlagt mødereferater. Mvh Vibeke Vestereng, specialepraksiskonsulent reumatologi.

78 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 4 - Side -2 af 5 Møde i: Arbejdsgruppe vedr. vejledning til almen praksis om kriterier for henvisning til fysioterapi Dato: 4. juli 2017 Kl.: til Sted: Regionsgården Hillerød mødelokale H5 Deltagere: Per Norman Jørgensen (Danske Fysioterapeuter) Vibeke Hlin Vestereng (Praksiskonsulent PLO) Kim Juelsgaard (Region Hovedstaden 1. møde i arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af vejledning til almen praksis om kriterier for henvisning til fysioterapi 1. Velkomst og præsentation Ingen bemærkninger. 2. Kort præsentation af baggrund og kommissorium v. Kim Juelsgaard Ingen bemærkninger. 3. I forbindelse med dialogmøde mellem Region Hovedstaden og repræsentanter for regionens praktiserende læger fremførte lægesiden, at det kan være vanskeligt at modstå patienternes krav om henvisning til fysioterapi. Denne problemstilling blev drøftet. Vibeke Hlin Vestereng (VHV) anførte, at de fleste praktiserende læger efter hendes opfattelse kender denne problemstilling i større eller mindre omfang. VHV bemærkede at hovedproblemstillingen opstår hos patienter der tidligere har været i længerevarende behandling hos fysioterapeut og primært bunder i manglende kommunikation imellem fysioterapeut og praktiserende læge. Den praktiserende læge modtager ofte ikke epikrise fra fysioterapeuten i de tilfælde, hvor henvisningen ønskes fornyet. Det betyder, at den praktiserende læge ikke har indsigt i hvilken behandling patienten har modtaget hos fysioterapeuten, eller på hvilken indikation fysioterapeuten ønsker behandlingen forsat. Den praktiserende læge må derfor træffe beslutning om genhenvisning alene ud fra patientens mundtlige oplysninger, og i den forbindelse kan der opstå misforståelser. 4. Kriterier for henvisning Overenskomstens definition af begrebet fysioterapi er forumleret således, at den kan dække over personer med alvorlige lidelser/smertetilstande, som har behov for behandling.

79 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 4 - Side -3 af 5 Formuleringen kan imidlertid også dække over personer, hvor fysioterapi alene vil fremme generel helbredstilstand og velbefindende. Der ønskes en drøftelse af, hvordan der kan defineres et kriterium for henvisning, som sikrer, at praktiserende læger alene henviser gruppen af patienter som har behov for behandling. Problemstillingen blev drøftet. Der var enighed i gruppen om, at det ikke er muligt at opstille en egentlig diagnoseliste, som det kendes fra den vederlagsfri fysioterapi, hvorfor problemet bør løses ved at sikre bedre kommunikation imellem parterne i forbindelse med genhenvisning. Arbejdsgruppen finder, at der bør arbejdes for at sikre, at fysioterapeuter sender epikriser ved ønske om genhenvisning. Arbejdsgruppen finder videre, at der bør udarbejdes kriterier for, hvilke oplysninger en epikrise fra fysioterapeut til praktiserende læge bør indeholde ved ønske om genhenvisning. 5. Opsamling På arbejdsgruppens næste møde udarbejdes kriterier for, hvilke oplysninger en epikrise fra fysioterapeut til praktiserende læge bør indeholde ved ønske om genhenvisning. Dette sker på baggrund af den eksisterende epikriseskabelon. På baggrund af kriterierne udarbejdes en vejledning vedr. epikriser, som udsendes til praktiserende fysioterapeuter via e-boks. Vejledningen lægges endvidere på Sundhed.dk. 6. Næste møde Næste møde afholdes ultimo august Mødereferat sendt til deltagere samt: Bettina Skovgaard (Enhedschef Region Hovedstaden)

80 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 4 - Side -4 af 5 Møde i: Arbejdsgruppe vedr. vejledning til almen praksis om kriterier for henvisning til fysioterapi Dato: 28. august 2017 Kl.: til Sted: Lægerne Gammel Mønt, Gammel Mønt 12, 2. sal, 1117 københavn K Deltagere: Per Norman Jørgensen (Danske Fysioterapeuter) Vibeke Hlin Vestereng (specialepraksiskonsulent i reumatologi) Jesper Ottosen (Praksiskonsulent fysioterapi) Kim Juelsgaard (Region Hovedstaden) Udarbejdelse af vejledning til almen praksis om kriterier for henvisning til fysioterapi 2. møde 1. Velkomst og præsentation Praksiskonsulent for fysioterapi Jesper Ottosen indtræder som nyt medlem af arbejdsgruppen. 2. Opsummering af resultater fra arbejdsgruppens 1. møde v. Kim Juelsgaard Ingen bemærkninger. 3. Resultater og erfaringer fra vedr. projekt vedrørende udbredelse af epikriser i fysioterapipraksis v. Jesper Ottosen. Jesper Ottosen (JO) fortalte om projektet. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en vejledning i epikriseskrivning for praktiserende fysioterapeuter. JO fremlagde denne, jf. bilag. JO bemærkede, at epikriseskrivning ikke er et krav i overenskomsten. Han oplever dog, at fysioterapeuter i stigende grad har forståelse for nødvendigheden af fremsendelse af epikriser. 4. Drøftelse af kriterier for, hvilke oplysninger en epikrise fra fysioterapeut til praktiserende læge bør indeholde ved ønske om genhenvisning på baggrund af vedlagte epikriseskabelon. Arbejdsgruppen drøftede eksempler på tilfælde, hvor genhenvisning til almindelig fysioterapi kan være nødvendig. Der vil som oftest være tale om patienter, som har behov for kontinuerlig holdtræning og/eller individuel behandling med henblik på at bevare funktionsniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der var enighed i arbejdsgruppen om, at et ønske om genhenvisning skal understøttes af velunderbyggede kliniske argumenter. Arbejdsgruppen gennemgik vejledning i epikriseskrivning for praktiserende fysioterapeuter med henblik på at tilrette denne til brug for ønske om genhenvisning. Der var enighed i arbejdsgruppen om, at felterne Status, Forslag til henvisende læge og Fysioterapeutisk diagnose/vigtigste undersøgelsesfund bør tilrettes, således at de understøtter klinisk argumentation i forbindelse med ønske om genhenvisning 5. Drøftelse af proces for udarbejdelse af vejledning vedr. epikriser. Det blev aftalt, at JO tilretter vejledning i epikriseskrivning for praktiserende fysioterapeuter i henhold til drøftelsen i arbejdsgruppen.

81 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 4 - Side -5 af 5 Idet epikriseskrivning ikke er et krav i overenskomsten, er der behov for et dokument, som beskriver nødvendigheden af fremsendelse af epikriser til praktiserende læger i forbindelse med genhenvisning. Det blev aftalt, at Kim Juelsgaard (KJ) udarbejder dette. De to dokumenter sendes til arbejdsgruppens øvrige medlemmer via med henblik på input og bemærkninger. De endelige dokumenter forelægges for samarbejdsudvalgene for hhv. fysioterapi og almen praksis og lægges efterfølgende på sundhed.dk. Dokumenterne udsendes endvidere til de enkelte fysioterapeuter via digital post. 6. Opsamling Ingen bemærkninger. 7. Næste møde Der var enighed om, at der ikke er behov for yderligere møder i arbejdsgruppen. Mødereferat sendt til deltagere samt: Bettina Skovgaard (Enhedschef, Enhed for Praksisoverenskomster)

82 Punkt nr Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Bilag 5 - Side -1 af 4 REFERAT Sekretariatet for SFR Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sekretariat & Kommunikation Dyrehavevej Hillerød Opgang bygn. 50 A, plan 2 Møde i: SFR Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Telefon Dato: Onsdag den 30. august 2017 Kl.: Sted: Gentofte-matriklen, Kirurgvillaen, Opgang 59 A Deltagere: Peter Mandrup Jensen, vicedirektør, Nordsjællands Hospital (formand) Liselotte Højgaard, klinikchef, professor, Rigshospitalet (næstformand) Dato: 1. september 2017 Lars Friberg, ledende overlæge Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Anita Larsen, led.bioanalytiker, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Dorte Klarskov Bakke, afd.bioanalytiker, Nordsjællands Hospital (afbud) Marianne Dreyer, specialeansvarlig overlæge, Nordsjællands Hospital (afbud) Linda Kragh, ledende bioanalytiker, Rigshospitalet Andreas Kjær, overlæge, professor, Rigshospitalet Søren Holm, fysiker, Rigshospitalet Henrik Larsson, professor, Rigshospitalet Lars Thorbjørn Jensen, ledende overlæge, Herlev og Gentofte Hospital Jenny Rahbek Petersen, ledende bioanalytiker, Herlev og Gentofte Hospital Claus Leth Petersen, enhedschef, Amager og Hvidovre Hospital Pernille Lemvig, led. bioanalytiker, Amager og Hvidovre Hospital Søren Møller, professor, Amager og Hvidovre Hospital Henrik Larsson, professor, Rigshospitalet Thomas Saxild, almen praksis (afbud) Mette Ehmer Olesen, almen praksis Ledende faglig ekspert, overlæge Johan Olof Löfgren Bente Skov Bonde, Nordsjællands Hospital (sekretariat) Godkendelse af dagsorden d.d. og referat af mødet d. 15. juni 2017 Dagordenen blev godkendt. Referat af mødet den 15. juni 2017 blev godkendt. Der var forskellige kommentarer vedr. opfølgning på referatet. Søren Møller og Andreas Kjær arbejder videre på sagen vedr. registrering af raske forskningspersoner i Sundhedsplatformen. Det er muligt at registrere forskningspatienter i SP og i andre systemer. Man kan således opfylde registreringsforpligtelsen på forskellig måde. Rådet anbefaler, at man afventer en fælles regional udmelding vedr. registrering af forskningspersoner. Peter Mandrup Jensen orienterede om, at han er i dialog med Thomas Saxild om udarbejdelse af et notat fra praksis vedr. muligheden for at alment praktiserende læger kan få adgang til billedvisning. Det blev aftalt på mødet, at

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg

Læs mere

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende

Læs mere

Joke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse

Joke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse Joke-Gesine Habben Efteruddannelsessekretariatet Orientering om den systematiske efteruddannelse Kort om processen indtil nu Med overenskomsten i 2014 blev det aftalt at igangsætte systematisk efteruddannelse

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 13.00-14.00 i mødelokale H3 *

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4. B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden PLO Hovedstaden 26. okt. 2012 AFTALE vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Aftalen vedrører

Læs mere

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

Den justerede Nordjyske Kronikermodel Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Journal nr: 14000943 27-02-2014 Formål (opgave): Konsulenterne i psykiatrisamarbejdet arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer herunder

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 08.00-09.00 i mødelokale

Læs mere

Kvalitet i Almen Praksis - Sjælland

Kvalitet i Almen Praksis - Sjælland Kvalitet i Almen Praksis - Sjælland 2 Handleplan KEU Region Sjælland 2019-2020 Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU) har til formål at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling

Læs mere

Fonden for Almen Praksis

Fonden for Almen Praksis Efteruddannelsessekretariatet Fonden for Almen Praksis Vejledning om tilskudsberettiget efteruddannelse gældende for selvvalgt og systematisk efteruddannelse 2016 Juli Indholdsfortegnelse Forord... 2 1.

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i det

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER 1. møde 2014 - Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET. Onsdag den 12. august Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-4 Møde nr.

UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET. Onsdag den 12. august Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-4 Møde nr. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 12. august 2009 Kl. 16.00 19.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-4 Møde nr. 6 Medlemmer: Vibeke Rosdahl (B) - formand Per Seerup Knudsen (A)

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 10-06-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem

Læs mere

Fonden for Almen Praksis

Fonden for Almen Praksis Efteruddannelsessekretariatet Fonden for Almen Praksis Vejledning om tilskudsberettiget efteruddannelse gældende for selvvalgt og systematisk efteruddannelse 2016 Juli Indholdsfortegnelse Forord... 2 1.

Læs mere

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Møde i Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 10. september 2015 Kl.: 14:00-15:30

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 08.00-09.00 i mødelokale

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Jesper Lihn. * Formøde afholdes kl. 16.00-17.00 i H6 14-04-2016 16:00

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Jesper Lihn. * Formøde afholdes kl. 16.00-17.00 i H6 14-04-2016 16:00 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Jesper Lihn * Formøde afholdes kl. 16.00-17.00 i H6 MØDETIDSPUNKT 14-04-2016 16:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H6 MEDLEMMER Else Hjortsø

Læs mere

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedscenter Haderslev Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter

Læs mere

Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg. Tid 25. maj 2018, kl Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø.

Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg. Tid 25. maj 2018, kl Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Dokument: Neutral titel Møde Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Tid 25. maj 2018, kl. 09.30-11.30 Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Deltagere Leif Serup (Hjørring Kommune) Formand

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 i mødelokale

Læs mere

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019 Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2 Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Mandag 20.02.2017 kl. 15:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Orientering om udviklingsplan for det nære sundhedsvæsen 3 Orientering

Læs mere

Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration

Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for psykologerne

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. August 2018

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. August 2018 Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering August 2018 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019 Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering maj 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG Tirsdag den 24. april 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Regionsgården i H 6 Møde nr. 4 Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl. Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.00-10.00 i mødelokale H4 *

Læs mere

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr. KONKLUSIONER Tirsdag den 26. november 2013 Kl. 8.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 5 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden Julie Herdal Molbech, Region Hovedstaden (Afbud)

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: Dato: 27. juni 2018 Telefon:

Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: Dato: 27. juni 2018 Telefon: Afdeling: Praksis Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Journal nr.: 18-1123 E-mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Dato: 27. juni 2018 Telefon: 4022 0107 Referat Møde: 2. møde i Temagruppen for data og kvalitet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.30-10.00 i mødelokale H6 * Der afholdes formøde for psykologerne

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Helen Fuglsang Kock, sundhedsfaglig konsulent, Gladsaxe Kommune

Helen Fuglsang Kock, sundhedsfaglig konsulent, Gladsaxe Kommune REFERAT Møde i: Dato: Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Onsdag den 13. december Kl.: 9-11 (kommunalt formøde fra 8-9) Sted: Regionsgården, Hillerød, mødelokale H4) Deltagere:

Læs mere