For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar."

Transkript

1 For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler og tænker derfor over, hvad de vil gøre, hvis situationen skulle opstå. Her i Danmark er der nærmest tradition for, at man på et tidspunkt i sin ungdom begynder at eksperimentere med legale rusmidler. Alt afhængig af, hvor og med hvem de unge færdes, er der også forskel på, hvilke rusmidler de kommer i kontakt med. De unge eksperimenterer, og kan de lide samværet og virkningen, kan det stille og roligt udvikle sig til et forbrug, også af illegale stoffer, uden at de selv ser problemer heri. Ved en problematik som denne, er der ingen hurtige eller faste løsninger. Det er jer som forældre, der sammen med jeres unge, må handle som I bedst kan, og ud fra hvad I mener er rigtigt, men gør det altid velovervejet og i en samtale, hvor der er gensidig respekt. I vil som forældre langt hen ad vejen kunne bakke jeres unge op og ændre på forholdene, og I skal ikke lade jer bremse af, hvis jeres unge har modvilje mod at tale om problemerne med jer, for de har brug for jer. Mange af de tegn, man som forældre oplever og undrer sig over og tyder som tegn på stofmisbrug hos sine unge, kan være en almindelig pubertetsudvikling, så der er god grund til ikke at handle i panik, men at undersøge sine fornemmelser og altid handle med omtanke. Det er derfor vigtigt, at man som forældre har lidt viden om rusmidlerne, og at man kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos sine større børn og unge. Denne guide er tænkt som en inspirations- og opslagsbog, hvor man som for-ældre kan få en viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og inspiration til at handle. 2

3 Indholdsfortegnelse Optryk December 2007 Udgivet og udarbejdet af: Erik Jagd, Odense Kommune ( 2001) Kim Hansen, Kolding Kommune Steen Bach, Ribe Amt Debutanterne og deres fester Det legale rusmiddel - alkohol Hvorfor tager unge stoffer? Mistanken om misbrug Hvad kan forældre gøre? Narkotikalovgivningen Hjælp, der er en UFO Tegn på stofbrug Nogle råd om førstehjælp Indledning til stoffakta Stoffakta Udgiver kontaktadresse: Steen Bach SSP & Forebyggelse Skolegade 39, 6700 Esbjerg Tlf

4 Debutanterne og deres fester Teenagealderen er som bekendt årene fra man er 13 til man er 19. En alder, som udvikler sig meget forskelligt fra ung til ung, og samtidig en alder, hvor forældre ofte oplever, at den unge får mindre og mindre brug for dem, og samtidig knytter sig mere til vennerne. En naturlig udvikling, hvis succes er meget afhængig af, at forældrene mestrer at give slip i samme tempo, som den unge modnes til selv at tackle livets udfordringer. Den unges ønske om at holde og gå til fester, er noget af det, der virkelig kan give konflikter og sammenstød familie og unge imellem, f.eks. i en klasse. For at forebygge de værste misforståelser ved afholdelse af en privat fest, kan følgende gøres: Tag de unges ønsker alvorligt. Lav skriftlige invitationer med start- og sluttidspunkt, bespisning m.v., så alle kender rammerne for festen. Husk telefonnummer, så man kan ringe, hvis man er i tvivl om noget. Sørg altid for, at der er voksne til stede, enten ved festen eller i umiddelbar nærhed. De unge må gerne have eget ansvar og frirum, blot skal voksne kunne tilkaldes eller gribe ind. Hvis der serveres alkohol, eller der må medbringes alkohol, skal det tydeligt fremgå af invitationen. Ligeledes hvis man ikke vil acceptere alkohol ved festen. Når der laves regler, skal der også tages stilling til, hvorledes disse kontrolleres samt eventuelle sanktioner ved brud på disse. Ikke inviterede "gæster": Et problem, der kan opstå ved private fester, er ankomsten af unge, der ikke er inviterede. En situation, som kan give anledning til uro og utryghed og til tider skænderier og vold. Værten får pludselig en kontrollantfunktion. Her må og skal de voksne blande sig og afhjælpe situationen. Snak med indtrængerne og gør dem begribeligt, at de må gå, da I har ansvaret for festen og ikke ønsker uinviterede gæster. Hvis ovenstående ikke hjælper, så spørg de andre gæster om navne og adresser på nogle af de uindbudte. Ring til deres forældre og bed dem om at afhente deres unge. Hvis det hele kører op i en spids, kan I ringe til politiet på 112 og bede dem om hjælp. For at forebygge, at grupper af unge ikke udvikler denne kedelige vane, og situationen gentager sig, bør man i dagene efter festen orientere det lokale SSP og/eller SSP-konsulenten om hændelsen. Unge på år bør ikke færdes i bymidtens minefelt (diskoteks- og værtshusområde), hverken på hverdagsaftner eller i weekenderne. Hvis der afholdes forskellige former for kulturarrangementer i aften- og nattetimerne, bør unge i denne alder være med voksne. 4

5 Det legale rusmiddel - alkohol Forældre til teenagere siger ofte, at de hellere vil have, at deres unge drikker nogle "øller", end at de bruger alle mulige andre rusmidler. En udmelding, som umiddelbart lyder meget logisk og passende til dansk kultur. Selvfølgelig skal de unge lære at drikke fornuftigt og lære at tackle den danske alkoholkultur i deres videre liv. Hvordan man som forældre ønsker at lære sit barn at drikke er selvfølgelig meget forskelligt fra familie til familie, men ét er sikkert: Det er en forældreopgave. En opgave, som det er vigtigt, man varetager på en bevidst måde og meget gerne i samarbejde med kammeraters og venners for-ældre. Det er jo netop sammen med vennerne, den unge udforsker "de voksnes verden". Forældre er ofte meget i tvivl om, hvornår og hvordan de skal give den unge lov til at drikke til fester. Det vil her være en god idé at snakke om temaet på klasseforældremøder, ikke nødvendigvis fordi man skal have en fælles holdning, men for at høre, hvad andre gør, og hvad der er almindeligt acceptabelt på det givne tidspunkt. Der kan også ved denne lejlighed laves nogle aftaler om, hvorledes forældregruppen kan bakke op om den ofte meget pludselige og til tider noget turbulente tid, hvor den unge ønsker at få lov til at drikke til fester. Vær opmærksom på, at det er forbudt at sælge alkohol til unge under 16 år. Det samme gælder cigaretter. Forældre skal også vide, at undersøgelser viser, at: de unge, der drikker mest, også er de unge, der har flest erfaringer med de illegale rusmidler. de unge, der drikker tidligst, også er dem, der får det største forbrug som voksne. det er mest almindeligt ikke at drikke i 7. klasse. *debutalderen ofte er i løbet af 7. klasse, nogle gange tidligere, afhængig af meningsdannerne i klassen eller ungdomsgruppen, og hvornår forældrene giver slip. danske unge er de ung i Europa der oftest drikker sig fulde. der er stor forældreaccept på unges drikkemønster. Man forebygger ikke, at unge eksperimenterer med ulovlige rusmidler ved at lade dem drikke tidligt. *debutalderen er her defineret, som da man første gang gjorde noget aktivt for at blive fuld ved en fest. ID-kort For lovligt at købe alkohol og tobak, skal en ung have et ID-kort, som skal forevises i butikken, hvis han/hun bliver bedt herom (pas, bil-, knallert- og traktorkørerkort kan benyttes). Man kan ved henvendelse til sin kommune få udstedt et officelt ID-kort. Medbring, pasfoto og personlig legitimation f.eks. pas, dåbsattest e.lign. og en udfyldt ansøgningsblanket. Påregn 1-2 ugers leveringstid. Prisen er maksimalt 150 kr. 5

6 Hvorfor tager unge stoffer? Menneskers brug af div. rusmidler bestemmes hovedsageligt af : Rusmidlets tilgængelighed - er det let eller svært at få fat i? Rusmidlets pris Rusmidlets accept i miljøet Rusmidlets virkning - hvad erfares, hvad fortælles videre? Psykiske problemer Hvis man spørger ungegruppen om, hvorfor de/nogle tager stoffer, siger de: Så er man fri for at være fornuftig Rus giver gode følelser Det er sjovt Det er hyggeligt samvær Unge er nysgerrige, det er spændende Venner/kærester gør det (gruppepres) Unge søger efter identitet og accept Nogle man ser op til, eller gerne vil accepteres af, gør det Det er en del af ungdomskulturen og livsstilsvalg Hvis man er træt og udkørt kan stoffer give energi til fest Problemer med skole, arbejde, forældre og venner Keder sig i fritiden Kan ikke klare presset og forventninger fra samfundet/forældrene O.s.v. Det er dog sikkert, at langt hovedparten af de unge, der en eller få gange prøver et givet rusmiddel, stopper og kommer videre med livet. Det var den erfaring, måske ikke engang en god erfaring, måske levede det ikke op til de forventninger, man havde, måske har venner eller voksne markeret nogle grænser. Hvor mange unge bruger rusmidler? Følgende tal stammer fra den sidste nye rusmiddelundersøgelse blandt 9. klasses elever (15-16 år) i Danmark. Den såkaldte ESPAD undersøgelse (2007), som er en europæsisk undersøgelse, der gentages hvert 4. år. Stof Prøvet nogensinde Hash 26 % Amfetamin 5 % Ecstasy 5 % LSD 1 % Svampe 1 % Sniffet gas e.l. 6 % Kokain 3 % Heroin 0,5 % 6 De unge, der fester oftest og drikker mest, er de unge, der har det største forbrug af illegale rusmidler. De unge, der starter tidligst med at drikke alkohol, er de unge, der har det største forbrug af illegale rusmidler.

7 Mistanken om misbrug Mistanken om brug af rusmidler melder sig - hvad kan man som forældre så gøre? Husk på, at du som forælder er den person, der kender dit barn bedst, og hvis du får tanken om, at dit barn bruger rusmidler, må du undersøge, hvad det er hos dig selv, og hvad det er i dit barns adfærd, der giver anledning til denne bekymring. Er der sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i dit barns reaktioner overfor dig, kan det være tegn på, at du har ret. Den mekanisme kan medvirke til, at nogle unge kommer ud i et overforbrug, uden at der er voksne omkring dem, der lægger mærke til det. Når man spørger de unge om, hvem de ønsker, der skal blande sig i deres liv, svarer de oftest, at det skal deres forældre. Du skal tale med den unge om, hvad dine holdninger er til rusmidler og illegale stoffer, og I skal samarbejde om, hvordan rusmiddelpolitikken skal se ud i jeres hjem. Spørg andre voksne, som omgås dit barn, om de har lagt mærke til noget. Du kan få bud på konkrete tegn under afsnittet "Tegn på misbrug". Du skal tale med dit barn om din bekymring, og om hvad det er, du ser og oplever, som giver dig anledning til disse bekymringer og tanker. Det er vigtigt, at du ikke er vred og ophidset, når du vil tale med den unge. Lad være med at råbe og skælde ud. Den unge vil bare gå i forsvar, og en brugbar samtale er ikke mulig at få etableret. Du skal også vide og være opmærksom på, at de fleste unge oplever, at de kan kontrollere deres forbrug, at de tager vare på hinanden, og at de ved alt. Denne forskel i opfattelse kan bevirke, at forældres bekymring og ønske om at beskytte deres unge bliver betragtet som utidig indblanding. For den unge er dette svært at forstå, og det kan gøre det svært at få den unges fortrolighed omkring, hvad han eller hun foretager sig i fritiden. 7

8 Hvad kan forældre gøre? Hvad kan forældre gøre, når tanken om et overforbrug eller misbrug af rusmidler bliver bekræftet? Du har fået din mistanke om et overforbrug eller misbrug bekræftet. Nu må du tale med den unge om din viden og din bekymring og tilbyde din hjælp. Du skal overveje, hvordan den samtale skal foregå, og hvad der skal komme ud af samtalen, så den ikke munder ud i panik og vrede, men foregår i en atmosfære, hvor det er muligt at mødes. Du skal kræve, at I indgår et samarbejde om, at der skal ske en ændring. Hvis du kan tale med den unge om det, må I kortlægge, hvilke rusmidler det handler om, og hvor stort omfanget er. Prøv at undersøge, hvor og sammen med hvem, det foregår - der kan være kammerater, der har det ligesom dit barn. Vær opmærksom på ikke at komme til at fordømme og udstøde de unge. Hvis misbruget har ført til afhængighed, vil der være brug for professionel hjælp. Du må ikke acceptere tomme løfter, udflugter og lignende, der skal være et realistisk samarbejde omkring problemet. Husk at følge op på aftaler, sæt gerne konkrete tidsrum og deadlines. Hvis I ikke kan forandre problemet sammen, må I søge professionel hjælp. Det et ikke et nederlag at bede om hjælp, det er dit barn og dit barns fremtid, det handler om. Undersøg, hvilke hjælpeforanstaltninger der er i dit område. Der er behandlingstilbud i region og kommune, f.eks. kontakte socialforvaltningen. Husk - det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget! Hvis der er flere unge involveret, kan der iværksættes et samarbejde med andre forældre. Det samme kan ske med skolen, ungdomsklubben m.m. Lærere, pædagoger og klubpersonale kan være med til at støtte op om de unge, men det skal altid ske i et samarbejde med den eller de unge, det drejer sig om. 8

9 Narkotikalovgivningen Af Vicepolitikommissær Jan Kurt Larsen, Lokalpolitiet i Odense. I dette afsnit citeres og kommenteres uddrag af Lov om euforiserende stoffer. Kort sagt Det er ulovligt at købe, sælge, indføre, udføre, udlevere, overdrage, modtage, fremstille, besidde og bruge narkotika (herunder også hash). Hash med aktivt indhold af THC må ikke dyrkes i Danmark. Div. dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes uden speciel tilladelse. Strafferammer Rigsadvokaten har henstillet til politiet at give bøde og kun undtagelsesvis advarsel ved små overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Besiddelse af illegale stoffer kan give op til to års fængsel. I forbindelse med straffefastsættelsen ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer lægges der afgørende vægt på, om stoffet er bestemt til eget forbrug. Eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videreoverdragelse. Dernæst lægges der vægt på arten og mængden af stof. Drejer det sig om handel med større mængder illegale stoffer er der tale om en overtrædelse af straffelovens 191, som kan give op til 16 års fængsel. Der kan efter udlændingeloven ske udvisning af personer, som bliver dømt frihedsstraf for overdragelse af euforiserende stoffer eller straffelovens 191. INFOBOKS: Prøv at gå på hjemmesiden: - og nærlæs de omtalte love. Søg på lovenes nummer og årgang. Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse (LBK) nr. 591 fra år 1996 Sundhedsministeriets bekendtgørelse (DEK) nr. 698 fra år 1993 Integrationsministeriets lovbekendtgørelse (LBK) nr fra år 2007 (kapitel 4) Dopinglovgivning - kan studeres nærmere på: HUSK: Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Hvis du ikke reagerer, legaliserer du et forbrug. 9

10 Hvem har puttet noget i min drink? 10 Bliver der puttet stoffer i drinks? Er der hold i den gamle historie om, at unge, der er til fest eller på diskotek, ufrivilligt bliver berusede, fordi nogle andre kommer et stof i deres drink? Thomas Lund, ansat ved Forebyggelses-afdelingen ved Frederiksborg Amts Misbrugscenter, har foretaget en undersøgelse af problemstillingen. Han ville undersøge, om der er en reel risiko for at blive udsat for en ufrivillig stofindtagelse. 400 gymnasieelever og en hel del professionelle blev spurgt om deres erfaringer hermed. Ud af disse besvarelser var der 4% af de unge, som sagde, at de havde været udsat for fænomenet. Renset for forskellige former for falske udsagn var der 2 % tilbage, som man ikke kan afvise har været udsat for en ufrivillig stofindtagelse. Hvorvidt dette er sandt eller ej, kan være svært at dokumentere, men man kan konstatere, at der er nogle, der mener, at de har været udsat for dette. De mest troværdige svar fra de unge, der mener sig udsat herfor, afslører, at det er kæresten eller vennerne, der har anbragt stofferne for at lave sjov. I ingen af besvarelserne var den unge efterfølgende blevet kontaktet af en pusher, hvilket kunne indikere, at det ikke er pusheres forsøg på at "lave" nye kunder. Ingen af svarene direkte hverken af- eller bekræfter formodningen om, at det er en helt fremmed, eller at det er den unge selv, som bagefter ikke vil vedgå sig forbruget. Alt i alt tegner undersøgelsen et meget forskelligartet billede af ufrivillig rusforgiftning. Imidlertid viser det også, at en mulig forklaring er, at hvis man opholder sig på et diskotek eller lignende sted, kan man komme ud for et uforklarligt stemningsskift og/eller en underlig fornemmelse i kroppen, hvilket kan forklare, at mange umiddelbart er af den overbevisning, at det er fordi, de har været udsat for stoffer i deres drinks. Historien er brugbar, fordi den giver det uforklarlige mening, og den fritager én selv for ansvar. Den er tilmed dramatisk og interessant. Det vigtigste er, at der er nogle, der oplever, at de er blevet ufrivilligt rusforgiftet. Der er imidlertid ikke dokumentation for, at det vitterligt er sket, og fænomenet bliver brugt som en nærliggende forklaring på den ubekendte faktor i en umiddelbar uforklarlig oplevelse. Begrebet ufrivillige stoffer i drinks dækker som oftest over unges egne eksperimenter. Herefter som forklaring på venner og bekendtes "drillerier" og stemningsskift. I dec gjorde Center for Voldtægtsofre opmærksom på, at man på landsbasis havde registreret ca. 50 tilfælde, hvor kvinder var forsøgt bedøvet med øl/drinks tilsat GHB. (læs evt. om GHB på side 39)

11 Tegn på stofbrug Mange af de træk, der kendetegner normal pubertetsudvikling, kan også ligne tegnene på stofmisbrug. Hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd, kan det være tegn på, at de tager stoffer. Man skal derfor som forældre til stadighed være opmærksom på, hvordan ens børn har det og opfører sig. Samtidig er det jo ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer. Men, hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde, at man skal tage en snak med barnet for at høre, hvad det er, der sker i hans eller hendes liv. Symptomerne kan være følgende: Bratte humør- eller holdningsændringer. Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet. Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole. Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt. Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner. Barnets/den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares. Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele. Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om. I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse. Barnet/den unge er oftere psykisk nedtrykt. Barnet/den unge er usædvanlig træt eller "brugt". Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro. Se endvidere siderne om stoffakta! 11

12 Nogle råd om førstehjælp 12 Hvis du oplever en person der er blevet dårlig efter at have taget rusmidler, skal du huske: Ikke at gå i panik. Spørg evt. venner og bekendte til personen, hvad og hvor meget der er indtaget. Vurder situationen og følg evt. nedenstående råd. Hvis han/hun er panisk og meget forvirret. Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy o.l. og / eller hvis der indtages store mængder hash. Prøv at berolige ham/hende og gør personen forståeligt, at du vil hjælpe. Tag ham/hende væk fra støj og kraftigt lys, som kan forstærke panikfølelsen. Hvis han/hun har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham / hende til at følge din vejrtrækningsrytme. Forklar stille og rolig, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe. Hvis han/hun er forvirret og overophedet. Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy). Specielt, hvis der danses ekstremt længe og meget under varme forhold. Disse stoffer gør, at man har energi, og at man ikke mærker kroppens alarmsignaler. Flyt vedkommende til et køligt sted. Køl ned med koldt vand på kroppen, evt. underarmen i beholdere med koldt vand. Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering. Hvis han/hun er fraværende og virker bedøvet Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende. Forsøg at holde ham/hende ved bevidsthed. Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt i det. Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering. Hvis han/hun besvimer eller er bevidstløs Ring 112 (Alarmcentralen) og sæt dem grundigt ind i situationen. Kontroller hans/hendes vejrtrækning. Giv evt. kunstig åndedræt. Læg ham/hende på siden, stramtsiddende tøj løsnes. Hold ham/hende varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning. Forlad ikke personen før andre har taget over!

13 Indledning til stoffakta Indholdet af stoffakta-siderne bygger på oplysninger udsendt af Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor der er oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det skrevne om, hvordan det kan ses er en ledetråd til videre undersøgelse. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind, og så mange stoffer, der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes i brug og virker forskelligt fra person til person. Virkningen er afhængig af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Stoffernes virkning er afhængig af den enkelte persons forventninger til stoffet, den enkeltes psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvori stoffet bruges. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. Dette er lægeordineret medicin og er til for at afhjælpe specielle sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked, og der er lægeordineret medicin i mange medicinskabe, så når I undersøger, hvad der bliver eksperimenteret med, er det vigtigt at tage de forskellige former for piller med. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. Psykisk afhængighed At man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg eller have lysten til at ryge). Vanen, bestemte situationer man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet, man bliver syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet (er hooked) og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være utrolig svært at sige fra. Netop sociale afhængighed og oplevelsen af at være accepteret og være en del af vennekredsen, er grunden til at voksne ofte er meget opmærksomme på hvem man går sammen med. De voksne ved erfaringsvis at stofmisbrug er meget smitsomt. 13

14 14 Alkohol

15 Alkohol KALDES OGSÅ: Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. KOMMER FRA: Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kuldioxid plus alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. UDSEENDE: Som i Rusmiddelguiden. Ren alkohol: Klart som vand, indeholder ca. 98% alkohol og 2% vand. Bruges til at blande i anden spiritus for at øge indholdet af alkohol (gøre den stærkere), eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% til 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 22%, forskellige farver alt efter navn og smag. Vine: Er op til 14%, rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til 10-11% alt efter fabrikation og mærke. INDTAGELSESMÅDE: Drikkes. HVORDAN KAN DET SES: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang (man kan ikke styre sine lemmer), rødsprængte øjne. VIRKNING: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression, afslappelse, man har det sjovt m.m. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. ABSTINENSER: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. LOVGIVNING: Et legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Der må ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 16 år. 15

16 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol Hash Hash (salgspakker) Hash Skunk Pot, Marihuana 16

17 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol KALDES OGSÅ: Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a. KOMMER FRA: Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. UDSEENDE: Se tavlen Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%. Pot, Marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%. Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med hash og stærkere. Hasholie, Cannabinol: Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. INDTAGELSESMÅDE: Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i ½-5 timer. HVORDAN KAN MAN SE DET: Rødsprængte øjne, øjenlågene falder ned, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. - Fortsættes næste side! 17

18 18 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol

19 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, canabinol VIRKNING: At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra ½ til 5 timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. ABSTINENSER: Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. Man kan blive både psykisk-, social- og fysisk afhængig af hash. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 19

20 20 Amfetamin

21 Amfetamin KALDES OGSÅ: Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. UDSEENDE: Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. VIRKNING: Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. NEGATIVE KONSEKVENSER: Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning, som kan være dødelig. ABSTINENSER: Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt. 21

22 22 Hallucinogener

23 Hallucinogener KALDES OGSÅ: Syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD. KOMMER FRA: Er en fællesbetegnelse for stoffer som den syntetiske LSD, meskalin (kaktus) og psilocybin (svampe). UDSEENDE: Svampe, små piller, væske på trækpapir, kapsler m.m. INDTAGELSESMÅDE: Spises. HVORDAN KAN DET SES: Udvidede pupiller, personen er fraværende, er svær at komme i kontakt med. VIRKNING: Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke, fra 2 til 12 timer. NEGATIVE KONSEKVENSER: Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et bad (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen. ABSTINENSER: Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. I år 2001 blev psilocybinsvampe underlagt loven om euforsiserende stoffer. Derfor er de forbudte at indtage og overdrage til andre. 23

24 24 Ecstasy

25 Ecstasy KALDES OGSÅ: E, love-drug, MDMA, Aciied m.m. KOMMER FRA: Er et kunstigt fremstillet amfetaminbaseret rusmiddel. Har derudover en hallucinogerende virkning. UDSEENDE: Piller af forskellig farve og udseende, kapsler eller pulver.. INDTAGELSESMÅDE: Spises HVORDAN KAN DET SES: Stoffet kan give udvidede pupiller og uro i kroppen, ligesom amfetamin. VIRKNING: Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres. NEGATIVE KONSEKVENSER: Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, får svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Ecstasy kan give en forgiftning, som kan være dødelig. Tegnene minder mest om hedeslag som efter stor fysisk anstrengelse: Hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotoninsystemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse. ABSTINENSER: Man kan blive afhængig af ecstasy. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 25

26 26 Kokain/Crack

27 Kokain/Crack KALDES OGSÅ: Coke, sne, C, White lady, free base m.m. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. KOMMER FRA: Udvindes af kokaplanten. Crack er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges. UDSEENDE: Kokain er et hvidt pulver. Crack er en brunlig opskummet masse. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, ryges eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, forøget puls, rastløshed, meget snakkende. VIRKNING: Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af alting. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere. NEGATIVE KONSEKVENSER: Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet. ABSTINENSER: Som amfetamin, men større stoftrang. LOVGIVNING: Kokain er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i sjældne tilfælde brugt lægeligt som lokalbedøvelse. 27

28 28 Snifning

29 Snifning KALDES OGSÅ: At sniffe. KOMMER FRA: Let fordampelige væsker og organiske opløsningsmidler, såsom lightergas, benzin, fortynder, neglelakfjerner, deodoranter og lignende. UDSEENDE: Forhandles i dunke, spraydåser og flasker. INDTAGELSESMÅDE: Indåndes gennem næse eller mund. HVORDAN KAN DET SES: Rødme ved næse og mund, irriterede slimhinder. Ved væsker, der har lugt, hænger lugten ved personen. Det er ofte udendørs, der bliver sniffet: I legehuse, på legepladsen, bag busken osv. Større mængder lightergasdåser, fortynderflasker og lignende på disse steder kan være tegn på unges eksperimenteren med snifning. VIRKNING: Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger, det er at være høj, at være euforiseret, at have det sjovt, være hurtig. Andre siger, at det er som at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er forholdsvis kort, fra få til 25 min., men forlænges ved vedvarende snifning. NEGATIVE KONSEKVENSER: Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: Hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv. ABSTINENSER: Efter rusen: Træthed, hovedpine og sløvhed. LOVGIVNING: Mange af de stoffer, der sniffes, er omfattet af Miljøministeriets og Arbejdstilsynets optegnelser over sundhedsskadelige stoffer. Der er lavet regler om, hvordan man skal omgås disse stoffer, og de er absolut ikke til at beruse sig med. OBS! Det er ofte de helt unge, der eksperimenterer med at sniffe. Det sker oftest i grupper for spændingens skyld. Det er tit et pludseligt opstået fænomen, som det er vigtigt at tage alvorligt og få en snak med de unge om. 29

30 Morfin, heroin og rygeheroin Rygeheroin Rå opium Rygeheroin Ketogan Heroin Heroin (salgspakker) 30

31 Morfin, heroin og rygeheroin KALDES OGSÅ: Morfin: Morfin, ketogan, metadon, abalgin, temgesic. Heroin: Horse, dope. Rygeheroin: En silver, bellman, brown sugar, super hash m.m. KOMMER FRA: Hele denne gruppe går under betegnelsen OPIATER, da de er fremstillet af råopium. UDSEENDE: Morfin: Forskellige former for tabletter og ampuller m.v. Heroin: Hvidt pulver. Rygeheroin: Brunligt og grovere pulver, en speciel forarbejdning af heroinen. INDTAGELSESMÅDE: Morfin: Spises, indsprøjtes og som stikpiller. Heroin: Sniffes eller indsprøjtes. Rygeheroin: Ryges. Fælles for morfin, heroin og rygeheroin: HVORDAN KAN DET SES: Pupillerne bliver som oftest små umiddelbart efter indtagelsen (som knappenålshoveder). Ansigts- og kropsmuskulaturen afslappes, falder sammen. Sløvet, usammenhængende tale, falder hen. VIRKNING: Virkningen er bedøvende og sløvende. Ved indsprøjtning og rygning kan der være en euforiserende og ekstatisk oplevelse - SUSET. Rusen giver en oplevelse af lykkelig ligegyldighed, krav og bekymringer forsvinder. Man kan få kvalme og opkastninger. NEGATIVE KONSEKVENSER: Hurtig tilvænning og dermed hurtig fysisk afhængighed. Kraftigt toleranceudvidende. Man kan aldrig være sikker på, hvilket stof man får, eller hvad styrke det har. Ved forkert dosering er der stor risiko for overdosis, der medfører lammelse af åndedrættet og dermed dødsfald. ABSTINENSER: Ved daglig brug i en kortere periode (5-6 dage) vil man få fysiske abstinenser. Symptomerne er mavekrampe, diarre, opkastninger, feber, muskelsmerter, løbende øjne og næse, svedeture og depression. LOVGIVNING: Morfin: Det er et legalt stof, hvis det ordineres af en læge. Heroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Rygeheroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 31

32 32 Poppers

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!!

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Indholdsfortegnelse Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven

BRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet

Læs mere

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD

HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud Sundhedsstyrelsen, 2016. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst.dk Sprog: Dansk Version: 2. udgave

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler

AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler AARS KOMMUNE Vejledning: Unge og Rusmidler 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De unge hvad ved de?...4 Alkohol...5 Rygning...5 Rusmidler...6 Hash og vennepusheri...7 Snifning...8 Pusheri...9 Lovgivningen...10

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE 1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat Ungeprofilundersøgelsen 2012 Fredericia Kommune Samlet resultat Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds 1 Hvor populær synes

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere