KOM/IT TOR, NICOLAI, TIM

Transkript

1 KOM/IT TOR, NICOLAI, TIM 2017

2 Case/Problemstilling En ung fyr i 1. G vil meget gerne sammensætte sin egen computer ved at købe computerdele. Men han skal vide noget om hvilke dele han har brug for, hvordan de virker, og til sidst, hvordan de skal sammensættes. Derfor har han brug for grundviden om computerens anatomi. Produkt Vi har tænkt os at lave et spil som går ud på at finde ud af delene på et motherboard og eventuelt bygge sin egen computer. Dette er for at hjælpe folk med at finde ud af at lave sin egen computer. Vi har tænkt os at gå i dybden med motherboard. Research/grundviden + løsning til overordnet problemstilling Harddisk/ssd Lagring af dokumenter og programmer. En HDD (harddisk) fungerer lidt ligesom en CD, som du putter i dit diskdrev. Det er en laser som læser en disk, der er bare meget mere plads (normalt) på en HDD end en CD. En SSD (Solid State Drive), er en mere moderne lagringsenhed. En normal harddisk på 7200 omdrejninger har normalt en læsefart på megabytes i sekundet, hvor en SSD, kan læse helt op til 6000 megabytes i sekundet (dog kører standard SSD er megabytes i sekundet). Man kan på en måde sige at SSD en er en masse USB stik der er sat sammen ind i en boks, USB stik består af flash memory, som er hurtigere end HDD er, som jo er diske der kører rundt. Til venstre ser vi en HDD (harddisk) og til venstre ser vi en SSD (Solid State Drive)

3 GPU (Graphics Processing Unit) (Musklerne), Computerens grafik-kraft, der er vram (videoram) i et grafikkort, som bruges til at indlæse grafikken. De har mellem 1 og 3 blæsere, som kommer an på hvor godt grafikkortet yder, f.eks. hvis du har et mindre godt grafikkort, har den måske en enkelt blæser, imens hvis man har et godt grafikkort kan den have 3 blæsere, da den skal yde mere. GPU'en er sofistikeret, og det ville tage mange sider, at forklare om de forskellige units på et grafikkorts blueprint. En CPU kan godt have et svagt grafikkort integreret inde i sig, så behøver man ikke at købe et dedikeret grafikkort. Et dedikeret grafikkort uden blæsere, denne GPU er nok en arbejds-gpu og de kan godt se lidt overdrivende ud, men det er sådan de ser ud inde i. CPU (Central Processing Unit) (Hjernen) i computeren, som bruges til at beregne forskellige tal og koder til f.eks. at indlæse en hjemmeside, mens reklamerne på en hjemmeside, hvis der er nogen, bruges der GPU kraft. krafterne i CPU en består af mange ting, men noget af det der har størst betydning er clock speed. Clock speeden kan man sige, er den hastighed(mere konkret frekvens ) som CPU en opdaterer sig selv. Enheden der bliver brugt er hertz. Nu til dage kører de fleste CPU er med 1-5 Ghz. 1 Ghz (som er relativt lavt for en moderne CPU) svarer til at CPU en opdaterer gange i sekundet.

4 Her ser vi en CPU fra firmaet INTEL. Til venstre undersiden, den side der sidder nede i bundkortet, til højre oversiden, hvor blæseren sidder på. Blæsere Blæsere bliver brugt til at holde computeren stabil, så den ikke overopheder. F.eks. hvis en CPU bliver for varm kan den aktivere TCC (Thermal Control Circuit), hvor den hermed skruer ned for kraften for at temperaturen bliver lav. TCC bliver aktiveret før Tjunction, som er der hvor CPUen får et signal om at lukke ned med det samme, før den bliver for varm. CPU styrken kan blive kontrolleret fra windows. Windows har 2 forskellige metoder at styre temperaturen på. Den ene metoder er at blæseren bliver skruet op før CPU styrken bliver skruet ned, den anden metode er at CPU styrken bliver skruet ned før blæseren bliver skruet op (dette giver normalt dårlig performance ved høje temperaturer og blæseren bliver ikke fuldt udnyttede). En kæmpe CPU blæser med godt design, det nederste er den del der sidder på CPU en. Rørene der går op er nogle specielle rør der tiltrækker varme heat pipes. De går op til nogle aluminiumsplader som i kan se

5 i hver side af blæseren og i midten, de bliver kølet ned af blæserne - sådan fungerer næsten alle blæsere til CPU (og GPU, det bare lidt anderledes design). Ram Ram, eller Random-access memory bliver brugt til at få computeren til at køre stabilt med flere vinduer åbne. Hvis en computer f.eks. kun har 2 gigabyte Ram, kan den ikke håndtere så mange ting på en gang. I modsætning, hvis man har 64 gb ram, har man overhovedet ingen problemer med at køre flere programmer på samme tid, hvis man multitasker meget på sin maskine. Rammen er en del hurtigere end SSD og HDD. Men det kan ikke bruges som en lagringsenhed eftersom det, der ligger på rammen bliver slettet når computeren slukkes. Rammens hastighed bliver også sagt i hertz, alt lige fra 100 mhz til 3300 mhz nu til dage. RAM bliver af programmerne brugt til at midlertidigt lægge filer på, så programmet kan operere hurtigere, hvis programmet skulle loade alt sin data fra lagringsenheder kun (ssd/hdd), ville det gå meget langsomt i forhold til RAM. RAM kan køre med alt lige fra 2 Gb/s til 25 Gb/s (sikkert hurtigere), hvor, som sagt, SSD kører normalt med 500 Mb/s. - En computer kan ikke fungere uden ram, men det er meget misforstået at mere RAM får computeren til at køre hurtigere (det afhænger af hvad du bruger computeren til, det er optimalt at have 4 Gb ram til en arbejdscomputer og 8 Gb til gaming). Forskellige typer ram. Der findes nogle par stykker forskellige typer ram i forskellige længder med forskellige egenskaber. De mest brugte er SDRAM og DDR. PSU PSU power supply unit, styrer strømmen til computeren. Hvis du stikker dit 240 volt stik fra stikkontakten lige ind i motherboardet oplever du ikke andet end en masse gnister og røg fra en brændende CPU, GPU, motherboard and so on. Power supply unit tager strømmen og deler det ud i de rigtige mængder med nogle forskellige stik som sidder fra de forskellige dele i computeren. Alt lige fra blæsere til motherboard og CPU. En power supply yder alt lige fra 100 watt til 2500 watt, du skal dog købe nogle meget dyre komponenter hvis du skal bruge en 2500 watt power supply

6 En 650 watt PSU af normal størrelse. Den skal helst kunne levere nok strøm til hele computeren, for ellers bliver systemet ustabilt og du kan risikere at ødelægge det. Motherboard/MOBO/bundkort: Generelt alle enheder, som man kan kalde for computer (dvs. telefoner, bærebar, stationær, tablets, også ting som biler eller fly som har computere i sig og så videre) har en form for et bundkort i sig. Bundkortet er ligesom kroppen på en computer, hvor alle de andre dele (RAM, CPU, GPU, SSD/HDD og PSU) er organerne. En telefons bundkort er selvfølgelig en del mindre end en computers bundkort, men telefonen har også RAM og CPU, GPU har en telefon normalt ikke, det ligger integrerede i micro-cpu en. De forskellige typer motherboard er: AT-, ATX-, Mini ITX-, BTX-, LPX- og pico BTX motherboard. Vi kommer mere ind på motherboard i et andet kapitel.

7 Motherboard der er mange dele. Forskellige motherboards har forskellige dele. Dette billede er bare et eksempel på, hvordan det kan se ud, og dette motherboard er endda rimelig lille. Uddybet forklaring på delene i motherboardet overover: CPU fan connector: Alle blæsere til CPU har et kabel som sættes i motherboardet for at levere strøm til blæseren, altså kun blæseren. CPU fan og heatsink mount: Her sætter du din CPU fan og kølepladen som din CPU fan sidder fast til. Hvis man kigger på vores billede af CPU fan, kan man se i bunden varmepladen som skal sidde på CPU en. CPU socket (i dette tilfælde socket 939): Her sætter du CPU en. Forskellige motherboards understøtter forskellige CPU er. Man kan finde ud af dette ved at kigge på socket typen. Dette motherboard understøtter AMD CPU er, inde for AMD CPU er understøtter den: AMD Athlon 64 ( ) AMD Athlon 64 FX (51-60) AMD Athlon 64 X2 ( )

8 Hvis man prøver at sætte andre CPU er i, end dem der er understøttet, ødelægger man CPU en/motherboardet. DIMM memory slots: Det er her RAM skal sidde, det her er et slot lavet for DIMM type ram, der findes også SO- DIMM ram for eksempel, som er en mindre (fysisk) type ram. Man skal være opmærksom på at slots'ne understøtter forskellige PIN størrelser alt efter hvilken type motherboard det er. PIN størrelse er hvor mange pins der er i ram, for eksempel 240 pin eller 288 pin etc. Super IO chip: Super IO chippen blev lavet som en ekstern enhed til computere omkring 1970, hvor man kunne sætte den ind i sin personlige computere. Super IO chippen blev lavet for at reducere mængden af dele man behøvede i motherboardet. Det gør den, på den måde, at den læser signalet fra flere forskellige dele på en gang, for det meste er dele, der er off-board (ikke sidder direkte på motherboardet, men connected med kabler). Blandt andet musen og keyboardet, også diskenheder og andre porte. Dataen som IO chippen har modtaget, bliver sendt videre igennem Southbridge- og Northbridge chippen og til sidst CPU en. Her kan man se hvordan IO chippen opererer på et motherboard. Northbridge og Southbridge chip:

9 North- og Southbridge chippen er 2 vigtige chips i CPU ens arkitektur. Sourthbridge er ikke direkte connected til CPU en, den forbindes via Northbridge. Southbridge kontrollerer signalerne fra IO controlleren, så USB, diskenheder osv. Northbridge er connected til CPU en, RAM og PCI-E (GPU) og bliver samlet her. Southbridge er connected direkte til Northbridge. Med disse to chips bliver alle signaler samlet et sted og sendt videre til CPU en, hvilket er rimelig smart.

10 24 pin ATX power connector: Her levere du strøm til motherboardet fra PSU en, dette gøres ved hjælp af et kabel. Nogle motherboards bruger færre eller flere pins. Moderne PSU er kan lidt af hvært, fordi man smart nok, kan sætte flere 4 eller 6 pin stik sammen, så det bliver til et 8 pin eller 12 pin stik for eksempel. IDE connector/sata connector: IDE og SATA portene er de steder hvor du sætter dine lagringsenheder i (IDE blev også brugt til lydkort og andet, men generelt lagringsenheder). IDE er et gammelt interface og det bruges ikke mere i moderne motherboards. SATA er til moderne, og bliver brugt i alle motherboards, her sætter du din HDD og SSD i med kabel. Data en bliver sendt videre til I/O chippen og så videre i systemet. PCI-E og PCI connector: PCI-E (PCI-Express) er det type PCI stik hvor din eksterne GPU normalt ville gå i, der findes forskellige PCI typer, også PCI express x1, andre enheder kan også blive tilføjet. Men det er her vi har PCI indgangen, her kan du sætte eksterne enheder i, som internet kort, ekstra usb porte, lydkort osv... PCI-E x16 (som man bruge til GPUer) er hurtiger end et normalt PCI stik, det kan altså overføre data hurtigere, hvilket er derfor det er ideelt til et grafikkort. Intergrated GPU Det er en GPU som er implanteret ind i motherboarded, på den måde behøves du faktisk ikke en ekstern GPU for at få din computer til at virke. Det skal siges at all implanteret GPU'er har en meget dårlig performance og er derfor på ingen måde anbefalede til andet end normal computer brug (altså IKKE gaming eller video editing for eksempel). "Resterne" De sidste ting vi ser på motherboarded er implanteret lydkort, ethernet kort (LAN indgang) og alle de indgange som motherboarded har (usb, mus, jackstick osv.) Ekstra: Skærm En skærm er et meget komplekst apparat, som bruges til at sende ting fra computeren ud på en skærm. Den består af en masse pixels som bliver defineret i opløsningen. F.eks er der HD skærme som 1080p som er 1920x1080 opløsning. Hvis man har en skærm, der kun har 800x600 opløsning, kan man tydeligt se alle pixelsne. Så jo højere opløsning f.eks. 4k desto flere pixel på en skærm. En skærm bliver tilsluttet med motherboardet i computeren, enten med et:

11 VGA kabel HDMI kabel Thunderbolt kabel Display kabel DVI kabel Tastatur Tastaturet tager input fra alle de keys, der befinder sig på det. Der findes mange forskellige slags tastaturer alt efter hvilket land, det er produceret i. Hvori der er endnu flere forskellige udgaver af det. Det mest udbredte slags tastatur er QWERTY-udgaven. Og siden der er mange forskellige tastaturer kan det virke ret vanskeligt, hvis man bruger et udenlandsk tastatur, og skal indtaste tegn som f.eks. æ,ø eller å. Hvis du har spildt din kaffe over dit tastatur kan du bruge On-Screen Keyboard programmet, så har du et virtuelt tastatur, men det er dog mere vanskeligt at bruge, siden man skal klikke på hver tast frem for bare at indtaste dem lynhurtigt med fingrene. Mus En mus tager input fra håndbevægelser til computerens skærm, alt efter hvordan den er designet. Der er kuglemus og lasermus og optisk mus. Kugle musen er dog forældet eftersom lasermusen og den optiske mus er kom frem på markedet. Laser- og den optiske mus kan sende input til computeren, alt efter hvordan den er designet, gennem enten tråd/ledning, radiobølger, infrarøde stråler eller Bluetooth. Der er mange forskellige modeller og størrelser på markedet, som er tilpasset den enkelte person. De nye muse, som er kommet på markedet, har oftest RGB lys i sig, hvilket gør at den kan lyse i 16,8 millioner forskellige farver. Mange synes at det er det værd at betale mere for en mus hvis der er lys i den, selvom det ikke gør nogen forskel på performeren. Produkt: Vores produkt levede ikke helt op til forventningerne, dette var på grund af at vi ikke nåede at lave selve spil funktionen i produktet, altså du kan faktisk ikke gøre noget. Produktets design er til gengæld færdigt. Meningen med spillet er at efter (eller før) man har læst vores rapport, vil man forstå de forskellige computer dele, vi ville så lave det sådan at man bliver spurgt om hvor de forskellige dele er henne og så skal man udpege dem på de motherboard vi har designet i spillet. Designet er fint men det hakker dog lidt. Dette er en ufærdig udgave af produktet lavet i python, ALLE koder er lavet af egen viden: BILAG: Meget af det vi har skrevet kommer fra egen viden.

12