Det lysner i køkkenbranchen

Transkript

1 A N A L Y S E A F Berlingske Research S K R E V E T A F : Jonas Deleuran Larsen Det lysner i køkkenbranchen Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - Januar 2014

2 Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2/13

3 Analyse af den økonomiske situation i branchen for køkkenproducenter I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. l SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af køkkenproducentbranchen omfatter 39 selskaber. De udvalgte virksomheder, som kun er et udsnit af branchen, er valgt ud fra listen af selskaber er baseret på branchekoden "fremstilling af køkkenmøbler" og herefter krydschecket med Køkkenkøb samt tidligere versioner af Berlingske Business analyse af branchen. Listen indeholder både danske selskaber og internationale selskabers selskab i Danmark og repræsenterer således de 39 største virksomheder, i branchen, som har tre års tilgængelige regnskaber. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist t i analysen. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3/13 Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. DEM HAR VI TALT MED : Jens Brejnholt Bertelsen, direktør i Aubo

4 O P S U M M E R I N G Branchen for salg og produktion af køkkener har som et af de mere luksusprægede forbrugsgoder haft det svært i Danmark siden finanskrisen. Markedet lysner dog med en fremgang i bruttofortjenesten på 5 % fra 2011 til 2012 og en fremgang i årets resultat med 49 %. Branchen er domineret af det svenskejede Nobia, der producerer Uno Form, Invita og HTH. Med en markedsandel (målt på aktivmasse) på 43 % er det en dominerede spiller. Markedet er i øvrigt kendetegnet ved at være et koncentreret marked med en samlet markedsandel på 77 % for de fem største. Billedet ser derfor endnu lysere ud, hvis man ser på branchen fraregnet markedslederen Nobia. Så spores der en fremgang i bruttofortjenesten på 7 %. Ser man bort fra de fem største kæder, så har de mindste virksomheder oplevet en fire-dobling i drifstsresultatet mens branchen som helhed har oplevet en fremgang på 22 % på driftsresultatet. Finanskrisens spøgelse er så småt ved at forlade forbrugernes bevidsthed, hvis man spørger topchefen for Aubo køkkener, Jens Brejnholt Bertelsen. Jeg synes man kan fornemme fra forhandlerne, at folk kommer ind og er væsentlig tættere på købsbeslutningen end sidste år. Nu kommer folk ind og vil noget, " lyder det fra Jens Brejnholt Bertelsen. Dette vil i givet fald være gode tegn hos en branche der har haft meget travlt med at omkostningstilpasse. Jeg tror alle har været gennem de nødvendige omkostningstilpasninger. Om alle har nået at gennemføre det i tide er en anden sag, mener Jens Brejnholt Bertelsen. Han tror, at der nået en kapacitet nu, som passer nogenlunde til branchen. Den nødvendige reduktion i medarbejderstaben er allerede gennemført for et par år siden de fleste steder. Færre virksomheder kører med underskud nu end tidligere. Egenkapitalforretningen er steget fra 38,0 % til 44,2 %. Forretningen er endnu bedre for den mindste femtedel af branchens virksomheder som præsterede en egenkapitalforrentning på 48,1 % i 2012 mod sølle -2,1 % i Sammenligner man med de 1000 største virksomheder i Danmark ser det ganske fornuftigt ud med en egenkapitalforretning på 44,2 % mod 9 % for Berlingskes Guld1000 virksomheder (de 1000 største virksomheder i Danmark). Den forbedrede bruttofortjeneste især for de mindste virksomheder i 2012 viser, at der har fundet en omkostningstilpasning sted. Aubo har f.eks. senest haft stor fokus på at undgå alt for stort materialespild, fortæller Jens Brejnholt Bertelsen. Men omkostningsreduktioner har sine begrænsninger. Den store konkurrence fra billige alternativer som IKEA, har ifølge Jens Brejnholt Bertelsen medført uheldige forsøg visse steder i branchen på at matche de lave omkostninger: Vi kan ikke matche en IKEA pris. Der har måske været en tendens til at man har sænket kvaliteten visse steder i branchen for at kunne sænke prisen, men det er en uheldig tendens. Jens Brejnhholt Bertelsen mener, det er vigtigt at slå på kvalitetet, service og et bredere sortiment. Men han medgiver også at der har været en vis tendens i tiden til ensretning i det forbrugerne efterspørger, når det kommer til farver og elementstørrelser. Regnskabstallene siger ikke så meget om omkostningsstrukturen, men i Aubos tilfælde har man outsourcet al produktion og også dele til udlandet. Dog kun til Vesteuropa, for at sikre stabile leverancer, forklarer Jens Brejnholt Bertelsen. Sammenligner man med Berlingskes Guld1000 for samme periode ses det, at soliditeten stadig er lav for branchen. 24 % for køkkenbranchen mod Guld1000 -selskabernes 41 %. Ser man bort fra de største virksomheder i branchen ser man et billede af en branche som er blevet mere afhængig af ekstern finansiering. Man ser da også en tendens til at visse franchises overtages af kæderne selv, som typisk har bedre polstring, forklarer Jens Brejnholt Bertelsen. Jens Brejnholt Bertelsen mener, at sidste kvartal af 2013 har været ganske godt. Politiske tiltag som f.eks. håndværkerfradraget er gunstige men har dog ikke som sådan fået flere folk til at købe køkkener i sig selv, vurderer Jens Brejnholt Bertelsen. Han mener, at stabile politiske forhold er det bedste middel til at øge forbrugertilliden og folks vilje til at købe nyt køkken. Jeg tror, at alle har været gennem de nødvendige omkostningstilpasninger. Om alle har nået at gennemføre det i tide er en anden sag. -Jens Brejnholt Bertelsen, direktør for Aubo 4/13

5 O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 22% 5% 8% 9% 13% Nobia Denmark A/S (Uno form, Invita og HTH) Kvik A/S TMK A/S (Tvis og Svane Køkkenet) 43% Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. Designa A/S Jke Design A/S (Inventarfabrikken Ruke-Production A/S) (datterselskab af Ballingslöv) Resten Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Soliditet eksl. markedsleder Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Afkast f eksl. markedsleder ,6% 1,1% -0,5% 40,8% 40,0% 40,9% 17,7% 19,3% 24,0% 22,1% 20,4% 20,9% 7,4% 7,1% 6,3% 6,4% 11,1% 13,1% 3,6% 7,9% 11,4% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nøgletalsoverblik Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Udvikling % 5% 8% % 22% 110% % 39% 1273% N/A 49% N/A % -1% 5% % 23% 43% 17,7% 19,3% 24,0% 1,6 % point 4,7 % point 6,3 % point 6,4% 11,1% 13,1% 4,7 % point 2,0 % point 6,7 % point 3,7% 38,0% 44,2% 34,3 % point 6,2 % point 40,5 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 5 / 13

6 A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 6% 4% 18% Afkastningsgrad Soliditet 22% 11% 8% 20% 21% 19% 13% 11% 24% Afkast eksl. markedsleder Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Soliditet eksl. markedsleder Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct Soliditet (sene este regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 2,6 pct. 12,8 pct. 51,3 pct. 33,3 pct. I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. 6/ 13 "Folk kommer ind og er væsentligt tættere på købsbeslutningen end sidste år" - Jens Brejnholt Bertelsen, direktør i Aubo

7 A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 Køkkenskaberne ApS ,0% 129,9% 31,6% 12 2 Boxone A/S 27,5% 77,1% 32,8% 1 3 Kvik A/S 26,6% 67,0% 40,0% 3 4 Højvang Snedkeri ApS ,7% N/A -22,9% 10 5 KlicclaK 20,6% N/A -80,9% 11 6 Garde Hvalsøe A/S 19,0% 51,1% 33,1% 22 7 Søgaard Møbler ApS 18,1% 189,1% 14,1% 7 8 Vordingborg Køkkenet A/S 15,9% 38,6% 43,8% 4 9 Nobia Denmark A/S 15,3% 56,7% 22,9% 9 10 DFI-Geisler A/S 13,6% 31,3% 40,9% Vipp A/S 11,2% 24,0% 51,5% 8 12 TMK A/S 10,9% 29,8% 34,2% Individuel Køkken Design A/S 10,4% 17,2% 43,1% Dybvad Køkkener ApS 9,3% 11,4% 82,6% 6 15 Entreprise af ApS ,8% N/A -2,9% Simonsen og Czechura A/S 6,8% 14,2% 31,8% Designa A/S 5,7% -100,2% 4,3% Aubo Holding ApS 4,2% 16,9% 17,4% Brødrene Poulsen Inventarsnedkeri ApS 3,6% N/A -2,0% Sønderborg Køkkenindustri A/S 3,2% 7,9% 37,2% Mølballe A/S ,2% -33,0% 10,5% Dansk Køkkenhåndværk A/S -1,0% N/A -19,7% Jke Design A/S (Inventarfabrikken Ruke-Production A/ -1,4% -20,2% 17,4% Culina ApS -1,9% -21,7% 26,5% 5 25 Kitchen Tailor ApS ,5% 13,0% 20,6% Køge Køkken & Bad Design ApS -4,2% N/A -2,9% Køkken- og Flisearkitekten ApS ,9% N/A -6,3% Roar Køkkenet ApS ,4% -210,0% 1,0% Multi-Living ApS -8,0% -64,7% 13,6% Aktieselskabet af 31. Oktober ,0% N/A -159,9% Interstudio A/S ,3% N/A -36,1% Concepta Skabe A/S -10,7% -89,2% 14,7% Multiform A/S -11,2% -174,4% 8,4% BKN-Produktion A/S -11,2% -17,8% 57,7% Arrild Inventar Klassiq ApS -15,5% N/A -11,8% Egedal Møbelsnedkeri ApS ,5% -263,0% -13,8% 2 37 Hanstholm Køkken A/S ,7% -177,1% 3,6% Funktion ApS -36,4% -196,4% -3,2% Poggenpohl A/S -67,8% N/A -812,8% 39 Regnskabsafslutning Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2 årige gennemsnit Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 7 / 13

8 I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 50% 40% 38% 44% 39% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. 30% 20% 23% Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. 10% 0% 4% 6% 4% 11% 8% 13% 11% Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i fabrikker eller lignende, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. -10% -4% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentning eksl. markedsleder Afkastningsgrad Afkastningsgrad eksl. markedsleder Resultat Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad Resultater for branchen (mio. kr) GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat Resultater eksl. fem største (mio. kr) Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 8 / 13

9 B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 Nobia Denmark A/S (Uno form, Invita og HTH) Kvik A/S Vordingborg Køkkenet A/S TMK A/S (Tvis og Svane Køkkenet) Designa A/S DFI-Geisler A/S (datterselskab af Ballingslöv) Jke Design A/S (Inventarfabrikken Ruke-Production A/ Aubo Holding ApS Aktieselskabet af 31. Oktober 2003 (Kitchen, Nettoline, Vipp A/S Multiform A/S (datterselskab af Ballingslöv) Concepta Skabe A/S Mølballe A/S Interstudio A/S Multi-Living ApS Sønderborg Køkkenindustri A/S Garde Hvalsøe A/S Simonsen og Czechura A/S Individuel Køkken Design A/S BKN-Produktion A/S Dansk Køkkenhåndværk A/S Entreprise af ApS Højvang Snedkeri ApS Hanstholm Køkken A/S Køkkenskaberne ApS Brødrene Poulsen Inventarsnedkeri ApS Roar Køkkenet ApS KlicclaK Dybvad Køkkener ApS Culina ApS Søgaard Møbler ApS Boxone A/S Køge Køkken & Bad Design ApS Poggenpohl A/S Egedal Møbelsnedkeri ApS Arrild Inventar Klassiq ApS Funktion ApS Køkken- og Flisearkitekten ApS Kitchen Tailor ApS Regnskabsafslutning Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 9 / 13 VÆKSTANALYSE

10 V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal i procent Bruttofortjeneste 8,3% Udvikling i tusind kr. kr Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 110,3% Resultat før skat 1272,7% Årets resultat N/A Aktivmasse 5,5% Egenkapitalmasse 43,0% kr kr kr kr kr Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang g gog ggult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Driftsresultatet er fire-doblet for den mindste del af branchen i / 13

11 R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 11 / 13

12 Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 12 /13

13 LINGSKE BERL RES Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research SEARCHBerlingske Kontakt Berlingske Research Pilestræde København K Tlf.: research@berlingske.dk 13 / 13