Omsorgssvigtede børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorgssvigtede børn"

Transkript

1 Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335)

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE BEGREBSDEFINITIONER HVAD ER OMSORG? HVAD ER OMSORGSSVIGT? BOWLBYS TILKNYTNINGSTEORI SIKKER BASE BARNETS PRIMÆRE TILKNYTNINGSMØNSTRE BARNETS UDVIKLING DANIEL STERN RELATIONSDOMÆNER... 5 Det gryende selv: 0-2 måneder Følelsernes verden... 5 Kerneselvet: 2-6 måneder Den nære sociale verden... 5 Det subjektive selv: 7-15 måneder Sindlandskabernes verden... 5 Det verbale selv: måneder Ordenes verden CASE ER DU MORS LILLE DRENG DEN PROFESSIONELLE PÆDAGOGS ROLLE OPSUMMERING LITTERATURLISTE... 12

3 1. Indledning Jeg har i denne opgave valgt at skrive om omsorgssvigtede børn, da jeg finder dette emne rigtig relevant og interessant. Omsorgssvigtet er et stigende og ifølge danske forskning antages det, at ca. 15% af den samlede børnegruppe i alderen 0-16 år er i risikozonen. (Halse, 2001, s.9) Da dette problem er stigende, er omsorgssvigt derfor en af de opgaver, vi som kommende pædagoger skal være opmærksomme på, så vi ved, hvordan vi skal støtte og hjælpe de omsorgssvigtede børn/familier. Ifølge FN s børnekonvention er det forældrene, der har ansvaret for børnenes ve og vel, men samtidig fastslås det, at staten har pligt til at sikre børnenes grundlæggende rettigheder, herunder deres udvikling, trivsel og beskyttelse. (Jappe, 2008, s. 107) I Danmark er der også nogle krav og i 154 står der at alle mennesker har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til børn der udsættes for forhold der bringer dets udvikling i fare. (Jappe, 2008, s. 318) Derudover har alle offentlige ansatte en skærpet underretningspligt ( 153). Det betyder, at man som fagperson har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis man har mistanke om at et barn mistrives. (Jappe, 2008, s. 318) Vi som pædagoger har derfor et medansvar for at børnene trives godt, at de ikke omsorgssvigtes på den ene eller anden måde. Men hvad er egentlig omsorgssvigt og kan man snakke om omsorgssvigt uden at kende til omsorg? Hvordan kan man som pædagog se, om et barn er omsorgssvigtet og hvordan kan man som pædagog agere overfor omsorgssvigtede børn? Hvordan skal vi i praksis kunne spotte en fejludvikling og handle derpå, hvis vi ikke har kendskab til en sund udvikling? Vi er via vores pædagogiske arbejde i kontakt med omsorgssvigtede børn og jeg vil i denne opgave kigge nærmere på, hvordan omsorgssvigt påvirker børns udvikling og tilknytning i alderen 0-3 år og se nærmere på pædagogens rolle. 1.1 Problemformulering Hvordan påvirker omsorgssvigt børns udvikling og tilknytning i alderen 0-3 år, og hvordan kan man som pædagog agere overfor disse omsorgssvigtede børn? - 1 -

4 1.2 Metode Jeg vil i denne opgave starte med at beskrive begreberne omsorg og omsorgssvigt, da jeg finder det relevant først og fremmest at vide hvad omsorg er, for dernæst at kunne debattere omsorgsvigt. Begrebet omsorg forklares ud fra John Halses fire aspekter, tilsyn, stimulation, tilknytning og deltagelse. Begrebet omsorgssvigt beskrives ud fra den norske socionom Kari Killéns definition, hvor hun definerer fire slags former for omsorgssvigt: Vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Yderligere vil jeg bruge John Bowlbys tilknytningsteori for at belyse vigtigheden af barnets tilknytning til en omsorgsperson. Teorien beskriver, hvor vigtigt en tryg tilknytning er for barnets udvikling. Gennem Daniel Stern vil jeg redegøre for barnets normale udvikling, hvor Stern mener at der i samspil mellem barnet og omsorgspersonen, gennem sociale relationer, udvikles de forskellige evner barnet er født med. Jeg vil som case inddrage dokumentarne Er du mors lille dreng og "Er du mors lille dreng ti år senere som er et eksempel på et omsorgsvigtet barn. Her jeg vil analyse casen via den teori, der er blevet redegjort for i opgaven. Dernæst vil jeg komme ind på den professionelle pædagogs rolle overfor de omsorgsvigtede børn, hvor førnævnt teori vil blive brugt og komme med mine bud på, hvad vi skal gøre som pædagog. Til slut kommer der en opsummering af opgavens vigtigste punkter. 2. Begrebsdefinitioner 2.1 Hvad er omsorg? Når man taler om omsorg, er der tale om omsorgspersoner. De skal kunne indgå i samspil med barnet og se dets behov og om nødvendigt udsætte sine egne behov, indtil barnets grundlæggende behov er opfyldt. John Halse mener, at man på et praktisk plan kan skelne mellem fire aspekter; tilsyn, stimulation, tilknytning og deltagelse. Tilsyn - der sikrer overvågning og dermed forhindrer at et barn fx falder ned og slår sig. Stimulation der sikrer det intellektuelle, aktiviteter, udfordringer og opdragelse. Tilknytning det der skaber den følelsesmæssige basis for tryghed, nærvær og tillid. Disse tre aspekter er med til at skabe den sidste, deltagelse hvor barnet har indflydelse på sit eget liv og bliver accepteret som et selvstændigt individ. John Halse mener, at hvis alle fire aspekter er til stede i barnets tilværelse, skaber det et solidt og godt fundament for et harmonisk barn i god trivsel. Er nogle af disse aspekter derimod mere eller mindre fraværende, vil det medføre at barnet på nogle punkter lider svigt fra omsorgspersonerne. (Halse, 2001, s.11) - 2 -

5 2.2 Hvad er omsorgssvigt? Kari Killéns definition af omsorgssvigt er Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske /psykiske sundhed og udvikling er i fare (Killén, 2005, s. 41) Hermed mener Killén, at omsorgssvigt i bund og grund handler om forældres/omsorgspersoners manglende forståelse og respekt for barnets behov. Killén definerer fire slags former for omsorgssvigt; Vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, som kan forekomme uafhængige af hinanden. Vanrøgt når barnet bliver forsømt, ikke får mad nok, dårlig hygiejne og forældrene ikke engagerer sig i barnet følelsesmæssigt. Fysisk overgreb - når et barn lider skade ved enten aktiv handling eller manglende tilsyn af barnet. Dette ses ofte i forbindelse med blå mærker og andre skader. Psykiske overgreb når forældre eller nære omsorgspersoner har en holdning eller adfærd, der ødelægger eller forhindrer barnets udvikling af et positivt selvbillede. Barnet er ofte bekymret om, forældrene kan varetage sig selv og barnet. Disse overgreb er skjulte, da det foregår inde i barnet selv. Seksuelle overgreb her involveres barnet i seksuelle aktiviteter med voksne, som barnet udviklingsmæssigt ikke er moden til. (Killén, 2005 s ) 3.0 Bowlbys tilknytningsteori Den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby mener, at det har afgørende betydning for barnets udvikling, at det får en sikker tilknytning til forældrene/omsorgspersoner. Barnets muligheder for at indgå i relationer med andre, afhænger af hvilken tilknytning det har til omsorgspersonen. Det lille barn er udstyret med nogle instinkter, der gør at det rent overlevelsesmæssig knytter sig til morderen. Dette beskriver Bowlby som barnets tilknytningsfærd, en adfærd hos barnet hvor det opnår eller opretholder tæt kontakt til dets nære omsorgspersoner. Dette er med til at give barnet en sikkerhed, hvor barnet ved at omsorgspersonerne står til rådighed og er klar til at reagere på dets signaler og reaktioner. (Bowlby, 1988 s. 35). 3.1 Sikker base En sikker base er, hvorfra barnet kan føle sig tryg og vove sig ud i verdenen i sikker forvisning om, at omsorgspersonen nok skal give barnet fysisk og emotionel støtte og reagerer ud fra barnets reaktioner og signaler. Ifølge Bowlby er det vigtigteste i denne rolle At være til rådighed, parat til at reagere, når der er brug for opmuntring, og måske hjælpe, men kun gribe aktivt ind når det er absolut nødvendigt (Bowlby, 1988 s )

6 Tilknytning er barnets naturlige evne til at knytte sig til sin omsorgsgiver og alle børn knytter sig til deres omsorgsperson det er de nødt til for at overleve. Der er forskellige former for tilknytningsadfærd og Mary Ainsworth, som arbejdede tæt sammen med John Bowlby, fandt via forskning ud af hvordan man kunne undersøge tilknytningsadfærden. Ud fra disse undersøgelser fandt hun frem til fire former for tilknytningsmønstre. (Bowlby, (1988), s. 138) 3.2 Barnets primære tilknytningsmønstre 1. Den sikre tilknytning: Er hvor barnet har fuld tillid til, at forældre eller omsorgspersonerne er til rådighed og vil reagere og hjælpe i usikre situationer. Hermed føler barnet sig fri til at udforske verden. (Bowlby, (1988), s. 138) 2. Den ængstelig, klæbende tilknytning: Er hvis omsorgspersonen derimod kun reagerer på barnets signaler nogen gange. Det vil betyde at barnet ikke kan regne med, at omsorgspersonen altid er der. Det vil sige, at barnet måske ikke tør at bevæge sig væk fra moderen, eller at det ligefrem forventer moderen ikke altid kommer til hjælp, når der er brug for det. (IBID) 3. Den ængstelig, undvigende tilknytning: Er hvor barnet ikke tror omsorgspersonerne vil reagere, hvis barnet giver udtryk for, at det søger hjælp og omsorg. Barnet forventer derimod en afvisning. Sådan et barn forsøger at leve livet uden tilknytning til andre og hermed også uden kærlighed og støtte. Barnet vil derfor have store tilknytningsforstyrrelser livet igennem. (Bowlby, 1988, s ) 4. Den desorganiserede tilknytning: Er hvis barnet føler sig forladt eller svigtet af omsorgspersonen.. Det kan skyldes at barnet har oplevet omsorgssvigt fra moderen eller omsorgspersoner. Barnet bliver forvirret, bange og opfatter moderen og andre som værende farlige. Barnet føler sig uelsket og deres selvværd er meget lille, og de har ikke nogen tillid til andre. (Bowlby, 1988, s. 143) 4. Barnets udvikling Daniel Stern Den amerikanske professor i psykiatri og psykologi Daniel Stern er en af vor tids største indflydelsesrige forskere indenfor spædbarnets udvikling. Han mener, at ethvert barn er født engageret, udadvendt, med begyndende social kompetence og selvets udvikling sker i relation til andre. Forskning har vist, at der i samspil mellem barnet og omsorgspersonen (gennem sociale - 4 -

7 relationer) udvikles de forskellige evner barnet er født med og barnet lærer hvordan verden hænger sammen. Stern inddeler sin udviklingsteori i relateringsdomæner, som ikke skal ses som faser, som afsluttes at barnet, for at træde ind i et nyt. Det skal ses som faser, der varer livet igennem og det ene domæne ikke forsvinder bare fordi det næste begynder. Det barnet erfarer og oplever gennem disse udviklingsdomæner er noget som barnet vil gemme og tage med videre til næste udviklingsperiode som en slags resurse, hvorefter udviklingen så vil fortsætte. Set i forhold til omsorgssvigt, betyder det at barnets udvikling ikke vil forblive på det dertil nåede udviklings domæne (Jerlang, 2008 s ) 4.1 Relationsdomæner Det gryende selv: 0-2 måneder Følelsernes verden I denne fase handler det om at være i andres samvær. At suge til sig af alverdens indtryk uden selv at deltage aktivt. Det er her hvor barnets fornemmelse af sig selv vågner og aktiveres. Her er det både mentalt og psykisk barnet vækkes, som nu skal vænne sig til den nye verden det befinder sig i. Spædbarnet drager her sine første erfaringer igennem følelser og er optaget af de følelser, som de forskellige oplevelser fremkalder. (Jerlang, 2008 s ) Kerneselvet: 2-6 måneder Den nære sociale verden Barnet begynder at skabe kontakt via nonverbale signaler. Et samspil gennem øjenkontakt, smil og barnet efterligner fra moderen eller omsorgspersonen, fx trutte med munden, stikke tungen ud osv. Barnets evne til socialt samspil begynder her. Her mener Stern at barnet via relationer til sine nærmeste omsorgspersoner, udvikler en selvoplevelse af kerneselvet hvilket betyder at barnet er herre over sine egne handlinger og det bliver bevidst. (Jerlang, 2008 s ) Det subjektive selv: 7-15 måneder Sindlandskabernes verden Her begynder barnet at forstå, at der sker nogle ting inde i sig selv, som også sker i andre. Barnet begynder at kunne udtrykke sit indre liv til dem omkring sig og samtidig blive forstået. Der vil være et samspil i form af blikke,,mimik, stemme og barnet vil kunne gøre sig forståelig via dette, der er dog ikke tale om verbalt samspil. (Jerlang, 2008 s ) - 5 -

8 Det verbale selv: måneder Ordenes verden Her kommer barnet ind i en ny verden nemlig sprogverdenen. Sproget skaber nye egenskaber i forhold til fornemmelsen af selvet og omsorgspersonerne. Via sproget kan barnet og omsorgspersonerne skabe en fælles oplevelse af betydning. Sproget er hermed en stor hjælp til at kommunikere man kan også skabe misforståelser. Det kan skabe frustrationer hos barnet, når det ikke oplever at blive forstået. Det kan være svært for barnet at udtrykke hvordan noget opleves gennem sproget, hvilket kan bevirke en splittelse i oplevelsen af selvet. (Jerlang, 2008 s ) Det femte relationsdomæne kaldes Det narrative selv. Denne periode ligger fra barnet er tre år og da min opgave er afgrænset til børn i alderen 0-3 år, har jeg valgt ikke og redegøre for denne fase. 5. Case Er du mors lille dreng Som tidligere nævnt finder John Halse tilknytning, tilsyn, stimulation og deltagelse vigtig. Ud fra dokumentaren er det tydeligt at konstatere at lille Jørn i de første fire måneder af sit liv ikke får disse fire aspekter dækket. Når Jørn er sammen med sine forældre, er han hverken under tilsyn, bliver stimuleret og der er ingen tilknytning mellem dem og Jørn deltager slet ikke. Pædagogerne forsørger på bedste vis at yde den rette omsorg, og når han er i deres hænder, sørger de for, at han er under tilsyn, bliver stimuleret og de forsørger at skabe en tilknytning til ham. Det er dog svært for pædagogerne at skabe en nær tilknytning, da Jørn hele tiden er i mange forskellige hænder. Ifølge Kari Killén udsættes Jørn for vanrøgt og fysisk/psykisk omsorgssvigt via manglede stimulering og omsorg af sine forældre. Anni og Bjarne er af den overbevisning, at et barn ikke har behov udover de fysiologiske, og til trods for det formår de ikke at eftergive det. Jørn får ikke den rette ernæring, han kommer ikke i bad og de bruger snavset tøj til ham. Man kan sige at omsorgsvigtet er passivt, da det Jørn bliver udsat for ikke er bevidst. Forældrene ønsker ikke at skade deres barn, men de har ikke de evner, der skal til, for at tage sig af et lille barn, selvom de selv mener de har. Man kan tydeligt se at Anni og Bjarne ikke forstår Jørns signaler, når Jørn græder og giver udtryk for at han mangler noget, tolker de, som om han er umulig og bare skal sove. De ved simpelthen ikke hvordan de skal håndtere et vågnet barn. Forældrene formår at skabe øjenkontakt til Jørn men tilknytningen mellem dem opstår ikke og Jørn har en utryg tilknytning, da han ikke er sikker på at forældrene vil være der for ham, når han er ked - 6 -

9 af det og behøver trøst eller lign. Som tidligere nævnt mener John Bowlby, at det er afgørende for barnets udvikling, at det får en sikker tilknytning til forældre/omsorgspersoner. Den sikre base som Bowlby beskriver, hvor en person kan fungerer som en sikker base for, oplever Jørn ikke. Jørn er omgivet af kaos, hvor Anni ikke giver sig tid til ham, da hun hele tiden er bekymret om hvor Bjarne er. De signaler han viser og fortæller, forstår Anni og Bjarne ikke og Jørn ender derfor med at gå ind i sig selv og opgiver at skabe en tilknytning. Jørn har en begyndende ængstelig og undvigende tilknytning til sine forældre og de pædagoger han møder og han vil have store tilknytningsforstyrrelse livet igennem. (Bowlby, (1988), s. 138) Jørn tror ikke på at sine forældre vil reagerer hvis han sørger hjælp og omsorg, men derimod forventer en afvisning af dem og Jørn bliver derfor passiv og lukker helt af for omverdenen og er derfor på vej ind i en fejludvikling. Ifølge Stern befinder Jørn sig i de første to måneder af sit liv i det gryende selv også kaldet følelsernes verden. Det er her barnet drager sine første erfaringer gennem følelser. Jørns erfaringerne bliver negative, da han udelukkende oplever kaos og skænderier i sine forældres nærvær. Jørns første livserfaring er på baggrund af dette koblet med negative følelser. Normalt ville et barn rette fokus mod mennesker, for at få en positiv oplevelse og tilknytning, men da Jørns erfaringer vedrørende kontakt er negative, søger han væk. I den sidste tid hvor vi følger Jørn, er han ifølge Stern ved at udvikle sit kerneselv (2-6 mdr). Det er i denne periode, Jørn er herre over egne handlinger og ved hvad de fremkalder hos omsorgspersonerne. Ud fra dette tror jeg, at Jørn ikke vælger at gøre sine omsorgspersoner opmærksom på sine behov, da Jørn er bevidst om, at hans signalerer alligevel ikke forstås af sine forældre, og derfor vælger han at sove sig fra alt det kaos han befinder sig i. Jørns sociale samspil burde i denne periode blomstre. Det sker tilsyneladende først da hans forældre bortvies og han er i pædagogernes varetægt. Alt det kaos han har været forsvinder og Jørn får nu trygge rammer og han kan nu få ro og tid til at arbejde på tilknytningen. Jørn begynder at vælge nogle primære omsorgspersoner, som han knytter sig til. Jørn begynder at smile, have øjenkontakt og pludre. Pædagogerne beslutter sig også hurtigt for at finde en plejefamilie så han får knyttet nære bånd og tilknytning til sine nye omsorgspersoner

10 Kigger man på Jørn som har oplevet omsorgssvigt i sine første måneder af sit liv, vil det betyde for hans udvikling at det ikke vil forblive på det dertil nåede udviklings domæne og derfor kommer han bagud og ind i fejludvikling som kan have konsekvenser for resten af hans udvikling. Bowlby har via forskning fundet ud af, at uhensigtsmæssig omsorg fra forældre/omsorgspersoner side kan føre til forskellige psykiske problemer hos barnet. (Bowlby, (1988), s. 29). Og ifølge Killén vil omsorgssvigtede børn ofte have tilknytningsforstyrrelser senere i livet, da de gang på gang oplever svigt fra deres nære omsorgspersoner. Børnene vil hermed udvikle en utryg tilknytning, da de ikke er sikre på at forældrene vil være der for dem og fx trøste og støtte dem (Killén (2005), s. 107) I dokumentaren Er du mors lille dreng - Ti år senere møder vi igen Jørn og ser hvilken pris, han har måtte betale. Jørn er blevet påvirket af hans meget kaotiske start på livet. Jørn har som Bowlbys forskning viser, forskellige psykiske problemer. Han har store følelsesmæssige problemer og da Jørn er tre år ændrer hans adfærd sig. Han bliver utrolig voldsom og aggressiv og har brug for tydelig grænser for at kunne fungere. En anden stor konsekvens han har lidt under er tilknytningsforstyrrelser som Killén også understreger at børn med omsorgssvigt kan komme til at lide under. Jørn er i dag diagnosticeret AD/HD, han har træk af autisme og svære udviklingsforstyrrelser og går i dag på specialskole for autister. Det skal dog understeges at alle disse vanskeligheder Jørn har været igennem ikke udelukkende kan skyldes omsorgssvigt, da andre faktorer kan spille ind såsom måden Anni levede på under hendes graviditet eller genetisk betinget. 6. Den professionelle pædagogs rolle Hvordan skal vi som pædagogerne egentlig agerer over for disse omsorgssvigtede børn? Vi som pædagoger har skærpet underretningspligt og et med ansvar for at børnenes trives godt. Derfor bør vi som pædagoger have kompetence til at se børns problemer, før de når at udvikle sig til psykiske lidelser, som vi så i eksemplet med Jørn. Derfor må en pædagogs arbejde først og fremmest være at kunne spotte det omsorgssvigtede børn i daginstitutionen via observationer og iagttagelser. Her mener jeg, at det er vigtigt at pædagogen skal have tilegnet sig elementær viden om barnets normale udvikling, for at kunne opdage de omsorgssvigtede børn, der ikke har en alderssvarende udvikling samt tage stilling til hvilke tiltag der skal foretages i forhold til børn og forældre

11 Ifølge Bowlby resulterer en empatisk og kærlig omsorg i, at barnet udvikler tillid til andre og får større mod til at udforske verden, samt bliver samarbejdsvillig og har empati for andre. (Bowlby, 1988, s. 93) Og ifølge Sterns teori er barnet født socialt og kompetent lige fra fødslen og det enkelte barn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre. Det må derfor være pædagogens opgave at etablere en god relation til barnet og hermed skabe en tryk base og tillidsforhold mellem barn og pædagog. Hvis der er en god relation mellem barn og pædagog kan der opstå et positivt samspil, hvilket kan resulterer i at barnet udvikler social kompetencer. Bowlby finder det vigtigt at give børnene en grundlæggende tillid, trykhed og kærlighed. Det kan vi som pædagoger gøre gennem forudsigelighed og en struktureret hverdag. Derfor synes jeg at det er vigtigt at vi giver os tid om morgenen til at modtage børnene, så børnene ikke føler sig forladt men er i trygge hænder. Dernæst at fortælle barnet hvad der skal ske i løbet af dagen, så barnet ikke behøver at bruge sin energi på at være ængstelig og så barnet kan overskue dagligdagen. For de børn som mangler tryghed og har problemer kan nye situationer være besværelige. Som pædagog skal man være forudsigelig og tydelig overfor barnet, så barnet kan være sikker på at det kan stole på hvad det ser og hører. Det tager dog tid at opbygge dette tillidsforhold til barnet, men lykkedes det, vil barnet ofte begynde at betro sig til pædagogen og barnet får derfor en tryg tilknytning til pædagogen. For at et barn ikke skal forholde sig til flere voksne på engang, synes jeg at det kan være en god idé, at udvælge en bestemt pædagog, som opbygger et tillidsforhold til barnet. Hermed bliver barnet ikke forvirret og pædagogen får mulighed for at holde fokus på et barn og får lettere ved at støtte og hjælpe barnet. Pædagogen går ind og påtager sig den manglende omsorg fra forældrene. I dette tilfælde kan man gå ind og benytte de John Halses fire aspekter, for at se på, hvilke omsorgsmangler barnet har. Fx er det tilsynet til barnet, der ikke bliver dækket, hvor barnet fx ikke har det nødvendige tøj med, kan institutionen have noget ekstra liggende, så barnet har mulighed for at deltage som andre børn. Er det stimulation der mangler, kan man aktivere barnet intellektuelt. Den pædagogiske indsats i forhold til John Halses aspekter er, at pædagogen i institutionen er der for barnet i form af at passe, beskytte, have tilsyn og lade barnet deltage. Endvidere skal pædagogen være nærværende, empatisk og indgå i et positivt samspil med barnet og hermed opnå en tilknytning til barnet. Som pædagog synes jeg man skal kunne fremsætte nogle rimelige krav og - 9 -

12 forventninger til barnet i forhold til barnets alder og kompetencer og hermed arbejde med barnets nærmeste udviklingszone, så det bliver stimuleret og udvikler sig. Ved at lytte til børnene og respektere dem og inddrage dem i alderssvarende beslutninger, vil børnene føle sig set og hørt hvilket er til at styrke deres selvværd/selvfølelse. Et barn der er omsorgsvigtet, kan have svært ved at forstå de ting der sker og ved at fortælle de følelser, de har i forbindelse med omsorgsvigt. Her kan pædagogen give barnet mulighed for at bearbejde de dårlige oplevelser, hjælpe barnet med at sætte ord på, vise barnet at man forstår det problem barnet har og at man forstår barnets reaktioner/følelser. Dette stemmer overens med Sterns teori om selvets udvikling hvor barnet lærer at bruge ordene, empati og anerkendelse. Da barnet i 0-3 års alderen på ingen måde kan indikere verbalt, at det udsættes for omsorgssvigt, er det pædagogens opgave at rumme barnets symptomer og handle derpå. En pædagog kan gennem historielæsning, tegning, småsnak, fagtesange, sange eller på anden måde komme ind på problemet. Dette kan være med til at et barn åbner op for de udearbejde følelse det bærer rundt på. Her må pædagogen være kreativ. Fx kan man kigge på hvad barnet godt kan lide, hvis det er sang og fagtesange, kan pædagogen lave nogle musikalske aktiviteter, synge med barnet, lave fagtesange og via den vinkel komme inde på barnet og få det til at åbne op. Udover at have en god tilknytning til barnet, finder jeg det også vigtigt at have et godt forældresamarbejde.. Et godt forældre samarbejde kan have stor betydning for barnets tilgang til os pædagoger. Når forældrene oplever at blive respekteret og at vi tager dem alvorligt, vil samarbejdet omkring barnet oftest blive positivt. Møder vi ikke forældrene respektfuldt, vil de som oftest gå i forsvarsposition og samarbejdet omkring barnet kan gå skævt. En pædagog er derfor nød til at fokusere på familiens ressourcer fremfor begrænsningerne, ellers kan situationen forværres i stedet for at blive løst. Vi skal arbejde tæt sammen med forældrene og huske, at det er barnets tarv der kommer i første række og ikke forældrene. Pædagogen skal have for øje, at forældrene ønsker at gøre det så godt som muligt for deres børn og ikke dømme forældrene, men samarbejde med dem for at finde en løsning

13 7. Opsummering Et barn har brug for omsorg, for at kunne gennemgå en sund udvikling, I begrebet omsorg er der fire aspekter; tilsyn, stimulering, tilknytning og deltagelse. Er et eller flere af disse aspekter manglende i barnets opvækst, er der tale om svigt Omsorgssvigtet ses som fysisk eller psykisk skade eller forsømmelse, påført barnet af omsorgspersonen. De evner et barn er født med, udvikles i samspil med andre ifølge Stern. Opnår et barn ikke en sikker tilknytning, som er livsnødvendigt for barnets udvikling ifølge Bowlby, udvikler barnet mistillid til omverden og andre. Skaden af omsorgssvigt kan være af så alvorlig karakter, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Det kan medføre fatale konsekvenser for barnets udvikling og fremtid, og her er lille Jørn et godt eksempel. Jørn får ikke nærhed og kontakt og ender med at trække sig ind i selv og undgår al kontakt med verden. I dokumentaren Er du mors lille dreng Ti år senere ser vi de konsekvenser, Jørn har måtte betale grundet hans omsorgssvigt, herunder adfærdsproblemer, følelsesforstyrret og store tilknytning forstyrrelser. Vi har alle pligt til at underrette kommunen, hvis vi får kenskab til at et barn forsømmes. Derudover har vi som pædagoger en skærpet underretningspligt og et medansvar. Derfor er vi pædagoger nød til at kunne relatere praksis til teori. For at kunne aflæse om et barn er omsorgssvigtet, er vi nød til at have viden om et barns normaludvikling og hvilke udviklingsfaser det skal igennem. Vi skal kunne spotte det svigtede barn og hjælpe, støtte og reagerer på barnets signaler. Vi skal etablere en god relation og tilknytning, for hermed at fungere som en sikker base, hvor barnet, kan begive sig ud i verden i sikker forvisning om, at pædagogen nok skal være der for barnet, og reagerer på dets reaktioner og signaler. Derudover er det vigtigt at have et godt forældresamarbejde, da det ellers kan være svært at finde frem til den rette løsning

14 Litteraturliste Bøger Bowlby, John (1988) En sikker base, DET lille FORLAG for, 5. opslag 2001 Halse, John Aasted (2002) Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi?, Børns vilkår, 2. udgave, 1. oplag Killén, Kari (2005) Omsorgsvigt er alles ansvar, Hans Reitzels forlag, 3. udgave Jerlang, Espen (2008) Udviklingspsykologiske teorier 4. Udgave Film Tv2 (1998) Er du mors lille dreng Tv2 (1998) Er du mors lille dreng 10 år senere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

OMSORGSSVIGT. Afsluttende eksamen i Psykologi. Januar Morteza Ahmadi. Hold 05 S C. Vejleder: Hans Linstad. Jydsk pædagog seminarium

OMSORGSSVIGT. Afsluttende eksamen i Psykologi. Januar Morteza Ahmadi. Hold 05 S C. Vejleder: Hans Linstad. Jydsk pædagog seminarium 1 OMSORGSSVIGT Afsluttende eksamen i Psykologi Januar 2008 Morteza Ahmadi Hold 05 S C Vejleder: Hans Linstad Jydsk pædagog seminarium 2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse.. 2 Indledning.. 3 Problemformulering..4

Læs mere

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38 Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne

Læs mere

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

IIS eksamensopgave på UC Syd Kolding Omsorgssvigt. Indhold

IIS eksamensopgave på UC Syd Kolding Omsorgssvigt. Indhold Indhold Indledning og problemformulering... 2 Emneafgrænsning... 2 Hvad er omsorg?... 3 Hvad er omsorgssvigt?... 3 Aktiv fysisk omsorgssvigt... 4 Passiv fysisk omsorgssvigt... 4 Aktiv psykisk omsorgssvigt...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Skriftlig prøve psykologi Omsorgssvigt. Indholdsfortegnelse:

Skriftlig prøve psykologi Omsorgssvigt. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemformulering:...2 Emneafgrænsning:...2 Metodevalg:...2 Daniel Stern:...4 Det gryende selv, 0-2 måneder...4 Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv, 2-6 måneder...4

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1

Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4

Læs mere

Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115

Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115 Omsorgssvigt Bachelorprojekt University College Syddanmark, Campus Aabenraa Sofie Warming PA13128 Christine Nielsen PA13115 Rikke B. Sørensen PA13130 Vejleder: Lene Bucsh Carøe Antal tegn: 67.576 Dato

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens Dato: 10/06-2016 OMSORGSSVIGT - tidlig indsats Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.274 Therese Eg Jensen, 174672 Sissel Kjær

Læs mere

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas 527602 528551 08J Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning... 8 1. Omsorgssvigt - Mette... 9 1.1

Læs mere

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen. 1.0 Indledning. I dagens Danmark, er det et faktum, at der ud af en årgang, vil forekomme børn som kan ende som risikobørn. Det vil sige at de vil få problemer i deres opvækst. Disse problemer er ofte

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere