Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norges officielle Statistik, Tredie Række,"

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième sériej No.. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.) 2. Den norske Statstelegraf 884. (Statistique des télégraphes de l' État.) 3. Norges Sparebanker 884. ( Statistique des caisses d'épargne.) 4. Norges Handel 884. (Statistique du commerce.) 5. Skiftevæsenet 882. ( Tableaux des successions et faillites.) 6. Kriminalstatistiske Tabeller 882. (Statistique de la justice criminelle.) 7. Norges Postvæsen 884. (Statistique postale.) 8. Strafarbeidsanstalter 883/84. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 884. (Statistique des hospices d'aliénés.) - 0. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 882. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) -. Norges Fiskerier 884. (Grandes pêches maritimes.) - 2. Folkemængdens Bevægelse 883. (Mouvement de la population.) - 3. Norges Skibsfart 884. (Statistique de la navigation.) 4. De offentlige Jernbaner 884/85. (Rapport sur les chemins de fer publics.) - 5. Rekruteringsstatistik 884. (Statistique du recrutement.) - 6. Fattigstatistik 882 og 883. (Statistique de l'assistance publique.) - 7. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 885. (Rapports consulaires.) - 8. Norges Handel 885. (Statistique du commerce.) - 9. Den norske Statstelegraf 885. (Statistique des télégraphes de l' Etat.) Norges Sparebanker 885. (Statistique des caisses d'épargne.) - 2. Rekruteringsstatistik 885. ( Statistique du recrutement.) Skiftevæsenet 883. ( Tableaux des successions et faillites.) Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger ( Sta- tistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 883. (Rapport sur l'état sanitaire et médical) Strafarbeidsanstalter 884/85. (Rapport sur les établissements penitentiaires.) Norges Postvæsen 885. ( Statistique postale.) Skolestatistik 88. (Statistique de l'instruction publique.) Sindssygeasylernes Virksomhed 885. (Statistique des hospices d'aliénés.) Norges Fiskerier 885. (Grandes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse 884. (Mouvement de la population.) - 3. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 884. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Kriminalstatistiske Tabeller 883. (Statistique de la justice criminelle.) De offentlige Jernbaner 885/86. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Norges Skibsfart 885. (Statistique de la navigation.) Skiftevæsenet 884. (Tableaux des successions et faillites.) 36. Norges kommunale Finantser 88, 882 og 883. ( Finances des communes.) Skolestatistik 882. (Statistique de l'instruction publique.) Den norske Statskasses Finantser 878/79-884/85. (Finances de l' État.) Krimivalstatistiske Tabeller 884. (Statistique de la justice criminelle.) Norges Bergvaerksdrift ( Statistique des mines et usines de 883 a 885.) - 4. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 886. (Rapports consulaires.) Strafarbeidsanstalter 885/86. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Handel 886. (Statistique du commerce.) 44. Rekruteringsstatistik 886. ( Statistique du recrutement.) Norges Sparebanker 886. (Statistique des caisses d'épargne.) Den norske Statstelegraf 886. (Statistique des télégraphes de l'etat.) Fortsættelse se Omslagets 3die Side.

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 06. OVERSIGT OVER OE VIGTIGSTE RESULTATER RF OE STATISTISKE TABELLER VEDKOMMENDE FOLKEMÆNGDENS BEVÆGELSE GELSE (Aperçu général du mouvement de la population en Norvége pendant les années ) UDGIVEN AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO, 890.

4 DET STEENSRE BOGTRYKKERI.

5 Forord. Efterat der i Indledningen til Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene var bleven given en samlet Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Opgaver vedkommende Folkemængdens Bevægelse indtil nævnte Aar, har man i længere Tid havt for Oie, at der burde tilveiebringes en ny Bearbeidelse af det senere indsamlede, mere righoldige, Materiale angaaende samme Gjenstand. Resultatet af denne Bearbeidelse foreligger i nærværende Oversigt. Kristiania i Mai 890. A. N. Kieer.

6 Indhold. Side. Indledning -23 Tabeller Bilage Indledning. Befolkningsstatistikens Betydning og historiske Udvikling, forsaavidt Folkemængdens Bevægelse angaar I. Norges Folkemængde i ældre og nyere Tider 7 II. Folkemængdens Tilvæxt særskilt for Land og By samt i forskjellige Landsdele og Byer I. Folkemængden i forskjellige Landsdele, grupperede efter den geografiske Brede 24 II. Folkemængden i forskjellige Landsdele, grupperede efter deres Heidebeliggenhed 27 III. Folkemængden inden forskjellige Landsdele, grupperede efter de fremtrædende Næringsveie 3 IV. Folkemængden i Nabobygder til større Byer, sammenlignede med de øvrige Bygder 33 V. Folkemængden i forskjellige administrative Kredse 34 III. Forholdet mellem Befolkningens virkelige og dens naturlige Tilvæxt. 38 IV. Overskudet af Fodte over aide 4 V. Ægteskaberne a) Ægteskabernes Antal i Forhold til den samlede Folkemængde 45 b) Ægteskabstallets Vexlinger i de enkelte Aar 46 c) Ægteskabernes Antal i Forhold til Folkemængden i de forskjellige Aldersklasser 47 d) Antallet af Gifte, procentvis beregnet for de forskjellige Aldersklasser 5 e) Ægteskaber fordelte efter Brudgommenes og Brudenes Civilstand 52 f) De Ægteviedes Aldersfordeling samt Gjennemsnitsalder 54 g) Ægtevielserne fordelte efter Brudgommens Livsstilling 59 h) Ægteskabernes Fordeling efter Aarstid 62 VI. Fødslerne a) Forholdet mellem Fodsierne og Folkemængden 63 b) Fødslernes Vexlinger i de enkelte Aar 63 c) De gifte Kvinders Frugtbarhed i de forskjellige Aldersklasser 65 d) Forældrenes Fordeling efter Alder ved de ægte Fødsler 7 e) De ægte Fodsiers Fordeling efter Forældrenes Vielsesaar.. 72 f) De ægte Fødsler fordelte efter Faderens Livsstilling 73 g) Fødslernes Fordeling efter Aarstid 75 h) Dedfodte Born 76

7 Side. i) Fødsler, ved hvilke mere end et Barn er kommet til Verden 79 k) Børnenes Fordeling efter Kjøn 8 ) Unte fødte Born 83 VII. Dødsfaldene a) Forholdet mellem Dødsfaldene og Folkemængden 88 b) Dødsfaldenes Vexlinger i de enkelte Aar 89 c) Dødeligheden i de forskjellige Aldersklasser 9 d) Dødsfaldene fordelt efter ægteskabelig Stilling 92 e) Dødsfald i de to første Leveaar blandt ægte og uægte Børn 93 f) Dødsfald fordelt efter Livsstilling 94 g) Dødsfald fordelt efter Aarstid 95 h) Personer omkomne ved Ulykkestilfælde 96 i) Dræbte og Myrdede. Henrettede 03 j) Selvmord 04 VIII. Indvandring og Udvandring 0-23 a) Indvandringen 0 b) Udvandringen 2 c) Den oversøiske Udvandrings Udviklingsgang 5 d) Udvandrernes Fordeling efter Kjøn og Alder 8 e) De udvandrede Mend fordelte efter Livsstilling 20 Slutningsbemærkninger 23 VI Tabeller. Tabel. Folkemængdens aarlige Forandringer samt Hovedopgaver vedkommende Folkemængdens Bevægelse i hvert af disse Aar samt i Femaarsperioder Bybefolkningens aarlige Forandringer med Opgave over Folkenaengden efter de for 845, 855, 860, 865, 870, 875 og 885 afholdte Tællinger samt efter Beregninger for de mellemliggende Aar Oversigt over de Forandringer, Folkemængden har undergaaet ved Fødsler, Dødsfald, Indvandring og Udvandring i hvert Tiaar fra 826 til 885 for Riget og fra for Rigets Bygder og Byer samt særskilt for Kristiania De.Ægteviedes Fordeling i Grupper af Aldersaar og Fødselsaar i Tiaaret 8 7 /72-880/ De.Ægteviede i Tiaaret 8 7h/72-880/8 fordelte efter de enkelte a) Fødselsaar, b) Aldersaar Detailleret Oversigt over de ved Udgangen af de 0 Aar levende voxne Personer fordelt efter Aldersaar med Oplysning om deres Fordeling efter Civilstand De.Ægteviedes Aldersfordeling i tiaarige Perioder og femaarige Perioder _ 8. Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling 48

8 VII Side. Tabel 9. Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling Antal af ægte Fødsler i Aarene fordelt efter Forældrenes Alder 56. De ægte Fodsier i Aarene og fordelte efter Forældrenes gjensidige Aldersforhold beregnet for et Antal af levende Fødte Antallet af ægte levendefodte Born i Aarene fordelte efter Forældrenes Vielsesaar Fødsler indregistrerede i 874 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Alder ved Vielsen Fodsier indregistrerede i 875 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fodselsaar Fødsler indregistrerede i 876 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fodselsaar Levendefedte ægte Børn i Aarene og fordelte efter Faderens Livsstilling Levendefødte ægte og uægte Born fordelte paa de forskjellige Maaneder i Aarene Dødfødte ægte og uægte Born samt Levendefødte og Dødfødte ialt fordelte paa de forskjellige Maaneder i Aarene Levendefødte og Dødfødte, ægte- og uægtefødte af Mandkjøn og Kvindekjøn samt Oplysninger om Tvillinger og Trillinger m. m. i Aarene og Forskjellige Procentberegninger angaaende de i foregaaende Tabel omhandlede Forhold Enkeltfødsler samt Tvilling- og Trillingfedsler blandt ægte Fødsler Aarene , fordelte efter Forældrenes Alder Ægte og uægte Levendefødte og Dødfødte indregistrerede i Aarene og , fordelte efter Forældrenes Alder Dødsfald og fordelte efter ægteskabelig Stilling og Alder, absolute og relative Tal Dødsfald blandt Mandkjøn i Aarene og fordelte efter de Afdødes Næringsvei Dødsfald i Aarene femaarsvis og underet fordelte efter Aarstid Antal Personer omkomne ved voldsom Død i Aarene med Oplysning om Dodsmaaden Antal Personer omkomne ved Ulykkestilfælde i Aarene fordelt maanedsvis Antal Selvmord begaaede i Aarene fordelt maanedsvis samt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling De til oversøiske Steder i Aarene Udvandrede fordelte efter Kjøn og Alder De i Aarene og udvandrede Mænd fordelte efter Livsstilling De i hvert af Aarene udvandrede Mænd fordelte efter Livsstilling 208

9 VIII Bilage. Side. Bilag. Fortegnelse over Süssmilch's statistiske Tabeller i 4de i 775 trykte Udgave af hans (Göttliche Ordnung in den Veränderungen des menschlichen Geschlechts aus der Geburt, dem Tode und der Fortpflanzung desselben» (Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten» Opgaver og Beregninger over Antallet af Norskfødte bosatte i Udlandet Approximativ Beregning over Norskfødte bosatte i Udlandet fordelte efter Kjøn Fortegnelse over endel Kjøbstæder, for hvis Vedkommende det i Tabellerne for 825, 835, 845 og 855 opførte Folketal indbefatter Folkemængde i Forstæder paa Landets Grund Beregning over Byernes Folkemængde i Aarene 80, 85, 825, 835, 845, 855, 865 og 875 efter de i Aaret 885 gjældende Grænser Fortegnelse over norske Kjøbstæder i 769 og Ladesteder i 80 med Oplysning om de senere nyoprettede Kjøbstæder og Ladesteder samt om de vigtigste Byudvidelser Approximativ Beregning over Bybefolkningens aarlige Tilvoext Fortegnelse over de norske Byer, der i 885 havde over 2000 Indbyggere med Oplysning om deres Folketal i 80, 845 og 885 samt deres aarlige Tilvæxtsprocenter i Aarene , , og Specificeret Opgave over Folkemængden i Kristiania i Aarene efter ældre og nyere Grænser Folkemængden i de tre nordiske Rigers Landdistrikter og Byer i Aarene 800, 820, 840, 860 og Beregning over Frugtbarheden i 875 i de forskjellige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene 874, 873, 872 og Beregning over Frugtbarheden i 876 i de forskjellige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene 875, 874, 873 og Beregning over den Korrektion, der ved Sammenligningen mellem ægte Fødsler og Forældrenes Vielsesaar i Tabel 2 maa gjøres i Opgaverne over Antallet af Ægtevielser Beregning over den hjemmehørende Folkemængde i Aarene og fordelt efter ægteskabelig Stilling Beregning over Fædrenes og Medrenes Gjennemsnitsalder ved ægte samt ved uægte Fødsler i Aarene og Rettelse. S. 6, Linie, Rubr. 3.staar: 34449, læs:

10 Table des matières. Pages. Introduction -23 Tableaux Appendices Introduction. Caractère général et développemeut historique de la statistique du mouvement de la population I. Population de la Norvége dans les temps anciens et dans les temps modernes 7 II. Accroissement de la population séparément en ce qui concerne les campagnes et les villes ainsi que certaines contrées et villes du royaume 5-37 I. Districts groupés d'après la latitude 24 II. DiStricts maritimes (côte extérieure et «fjords») ; districts de l'intérieur (contrées basses et montagnes). 27 TH. Districts groupés d'après les industries prédominantes: ) agriculture et élève du bétail; 2) industrie forestière ; 3) pêches ; 4) navigation ; 5) industrie proprement dite) 3 EV. Accroissement de la population des communes rurales voisines des villes 33 V. Accroissement ou diminution de la population de diverses divisions administratives 34 M. Rapport entre l'accroissement naturel par l'excédant des naissances sur les décès et l'accroissement effectif 38 IV. Excédant des naissances sur les décès. 4 V. Mariages a) Nombre des mariages par rapport à la population en général 45 b) Variations du nombre des mariages dans les différentes années 46 c) Nombre des mariages par rapport h la population répartie par age 47 d) Nombre des individus mariés en pour-cent de la population répartie par age 5 e) Mariages répartis selon l'état civil des mariés 52 f) Mariages répartis selon rage des mariés et age moyen de ceux-ci 54 g) Professions des hommes mariés 59 h) Mariages par mois 62 VI. Naissances a) Nombre des naissances par rapport à, la population en général 63 b) Variations du nombre des naissances dans les différentes années 63 c) Fécondité des femmes mariées réparties par age 65 d) Répartition des naissances légitimes selon l'âge du père et de la mère 7 e) Répartition des naissances légitimes selon l'année du mariage 72

11 X Pages. f) Répartition des naissances légitimes selon les professions des pères 73 g) Naissances par mois 75 h) Mort-nés 76 j) Accouchements multiples 79 k) Naissances réparties par sexe 8 ) Naissances illégitimes 83 VII. Décès a) Nombre des décès par rapport à la population eu général 88 b) Variations du nombre des décès dans les différentes années. 89 c) Mortalité dans les différentes catégories dage 9 d) Décès par état civil 92 e) Nombre des enfants légitimes et illégitimes morts avant låge de deux aus 93 f) Décès par professions 94 g) Décès par mois 95 h) Décès par suite d'accidents 96 i) Homicides et meurtres. Exécutions 03 j) Suicides 04 VIII. Migrations 0-23 a) Immigration 0 b) Émigration 2 c) Historique de l'émigration outre-marine 5 d) Émigrants répartis par sexe et par âge 8 e) Emigrants répartis par professions 20 IX. Conclusion 23 Tableaux. Tableau no.. Tableau rétrospectif du mouvement de la population depuis 80 pour la Norvége entière Population urbaine d'après les recensements pour les années 845, 855, 865, 870, 875 et 885 et évaluée au moyen de calculs pour les années intermédiaires Aperçu décennal du mouvement général de la population du royaume de 826 à, 885, et de celle des campagnes et des villes (séparément pour la ville de Christiania) de 846 h Mariages pendant les années 8 7 h/ /8 répartis par état civil et par groupes selon l'année de naissance et l'âge des mariés Mariages pendant les années 87/ /8 répartis par état civil et par groupes selon l'année de naissance et l'âge des mariés, données détaillées Nombre total des personnes vivant à la fin des années réparties par âge et par état civil Aperçu des mariages répartis par age et par état civil pour les années , , et 8 7/72-880/ Mariages par professions Mariages par professions

12 Pages. Tableau no. 0. Naissances légitimes (enfants nés vivants) réparties selon l'âge du père et de la mère 56. Naissances légitimes (enfants nés vivants) et réparties selon l'âge du père relativement à celui de la mère par naissances de chaque sexe Naissances légitimes (enfants nés vivants) réparties selon l'année du mariage Naissances légitimes (enfants nés vivants) en 874 réparties selon l'année du mariage et l'âge des mariés h l'époque du mariage Naissances légitimes (enfants nés vivants) en 875 réparties selon l'année du mariage et l'âge du père et de la mère Naissances légitimes (enfants nés vivants) en 876 réparties selon l'année du mariage et l'âge du père et de la mère Naissances legitimes (enfants nés vivants) et réparties selon la profession du père Ns vivants légitimes et illégitimes par mois, années Mort-nés légitimes et illégitimes par mois, années Divers renseignements sur les naissances Chiffres relatifs concernant le tableau précédent Naissances légitimes simples et multiples réparties selon l'âge du père et de la mère, années Naissances légitimes et illégitimes (nés vivants et mort-nés) réparties selon l'âge du père et de la mère, années et Décès par état civil et par âge, années et Hommes décédés répartis par professions, années et Décès par mois, années Morts violentes Données détaillées sur les décès par suite d'accidents pendant les années Données détaillées sur les suicides, années Emigration par sexe et par âge, années 866, Hommes émigrés répartis par professions et Hommes émigrés répartis par professions pour chacune des années XI Appendices. Appendice no.. Enumération des tableaux statistiques contenus dans la quatrième édition du «Göttliche Ordnung) de Siissmilch Enumération des tableaux statistiques contenus dans le (Mhterialien zur Statistik der Danischen Staaten» Personnes nées en Norvége et résidant ou séjournant h l'étranger d'après les recensements suppléés pour quelques pays h l'aide de calculs et évaluations Calcul sommaire approximatif basé sur le tableau précédent pour les années 855, 865, 875 et 885

13 XII Appendice no. 5. Divers renseignements concernant la population de certains faubourgs compris dans les villes lors des dénombrements de Matériaux pour le calcul de la population des faubourgs incorporés dans les villes, et des villes fondées depuis Enumération des villes dites 4ijobstieder» en 769 et de celles dites dadesteder» en 80, ainsi que des villes fondées et des incorporations les plus importantes de faubourgs depuis 769 et Calcul approximatif de l'accroissement annuel de la population urbaine de 87 à, 885. (En ce qui concerne Christiania, les chiffres sont basés sur les dénombrements annuels effectués par les autorités municipales.) Enumération des villes ayant au moins 2000 habitants avec indication de leur population en 80, 845 et 885 et de leur accroissement annuel moyen en pour-cent Divers détails sur la population de Christiania Population des campagnes et des villes de la Norvége, de la Suède et du Danemark en 800, 820, 840, 860 et Calculs concernant la fécondité par âge en 875 des femmes mariées pendant les années de 87 à, Calculs concernant la fécondité par âge en 876 des femmes mariées pendant les années de 872 à Calcul spécial concernant le rapport entre les années de l'enregistrement des naissances et celles des mariages à, l'usage du tableau no Calculs concernant la population domiciliée répartie par âge et par état civil pour les années et Calcul de l'âge moyen des pères et des mères des enfants légitimes et illégitimes nés pendant les années et Erratum. Page 6, ligne, rubr. 3, au lieu de : , lisez :

14 Traduction de quelques expressions norvégiennes usitées dans l'ouvrage présent. Aar année. aarlig annuel. Aarti décade. Afstand distance. Alder Barn, Børn enfant, enfants. Befolkning population. Brud épouse. Brudgom epoux. Civilstand état civil. Civilstandslister listes de l'état civil. Drukning submersion. Død mort. Dødelighed mortalité. dødfødt mort-né. Dødsfald décès. Enke veuve. Enkeltfødsel naissance simple. Enkemand veuf. giftmarié. Gift poison. Giftermaal mariage. Gjennemsnit moyenne. gj ennemsnitlig en moyenne. gjensidige Alders- combinaisons des âges. forhold Gjennemsnitsalder âge moyen. Gjennemsnitsforhold rapport moyen. hj emm ehøren de domicilié. Hjemsted domicile. Indvandring immigration. Kirkebog registre paroissial. Kvartal trimestre. Kvinde femme. Kvindekjøn sexe féminin Kvælningsuffocation, asphyxie. Levealder âge. Fjerdingaar trimestre. levendefødt né-vivant. Folkemængde population. Livsstilling profession. Folkemængdens Be- mouvement de la popuvægelse lation. (Pour les différentes espèces de professions, voir les traductions détaillées dans Folketælling, Tælling recensement. Folketællingsaar époque (an) du recen- les Résultats du recensement général du sement. 3 décembre 875, pages 4-82.) Fordeling répartition. Forældre le père et la mère. Maaned mois. fraskilt divorcé. maanedsvis par mois. Frugtbarhed fécondité. Mand homme. Frugtbarhedsforhold rapport de fécondité. Mandkj on sexe masculin. Fødsel naissance. Fedselsaar année de naissance. norskfødt né en Norvége. fødcné. Næringsvei profession, industrie.

15 Iv Overskud excédant. Pige fille. Procent pour-cent. Provsti prévôté. Præstegjeld cure. Registrering enregistrement. Seddel bulletin individuel. Selvmord suicide. Slægt, Slægtled génération. Sogn paroisse. Tiaar décade. Tvìlling jumeau. Tvilling- og Trilling- naissance multiple. fødsel Udlændingétranger. Udvandring émigration. Ulykkestilfælde, ulykkelig Hændelse J accident. Ungkarl garçon. uægte illégitime. Vielsesaar année de mariage. ægtelégitime. Ægteskab Ægtevielse J mariage. ægteskabelig Stilling état civil. ægteviet marié. Voir encore les traductions qui se trouvent dans les Annuaires statistiques de la Norvége (889, pages 5-23 etc.).

16 Befolkningsstatistikens Betydning og historiske Udvikling, forsaavidt Folkemængdens Bevægelse angaar. Statistiken over Folkei-nængdens Bevægelse har betydningsfulde Samfunds - Forhold og de mest indgribende Momenter i Menneskelivet til sin Gjenstand. Spørgsmaalene, hvorvidt Folkemængden gaar frem eller tilbage og om de Faktorer, der i denne Henseende ove Indflydelse, Ægteskabernes Hyppighed, de Ægteviedes Aldersforhold, Befolkningens Frugtbarhed, de uægte Fodsier, Dodelighedsforholdene samt Udvandring og Indvandring, berøre alle i større og mindre Grad Samfundets Livsinteresser, paa samme Tid som de hidhenhorende Fænomener give vigtige Bidrag til Bedømmelsen af Folkets Karakter, dets fysiske, tildels ogsaa dets moralske Beskaffenhed. Og hvad det enkelte Menneskeliv angaar, da beskjæftiger jo denne Statistik sig baade med dets første Begyndelse og med dets Udgang saint med det for de fleste Mennesker mest indgribende Moment i deres Liv, nemlig Indtrædelsen i Ægteskab. Allerede Oldtidens Folk havde Optegnelser angaaende Fodsier og Dødsfald, saaledes Ægypterne, Grækerne og Romerne i). Ogsaa Jødernes Slægtregistre bor her erindres, da de synes at forudsætte en Slags Registrering af de Fødte. I Rom paabød i det 6te Aarhundrede f. Kr. Servius Tullius for noiagtigt at faa vide Antallet af Fedte og Dale, at der for hver Son, der kom til Verden, skulde betales en Skat til Eileithyias, og for hvert Dødsfald ligeledes en Skat til Libitinas Tempel. De forskjellige statistiske Optegnelser betroedes under Republikens Tider til Censorerne, og efterhaanden udstraktes de til alle Dele af den af Rom beherskede Verden. Desværre er, saavidt vides, hidtil ingen af disse Optegnelser bleven gjenfundet, ligesaalidt som man kjender statistiske Resultater af samme. ) G aba gli o Storia e Teoria generale della Statistica, Milano 880.

17 Fra Middelalderen haves ingen Oplysning. I Begyndelsen af det 5de Aarhundrede indførtes i nogle italienske Byer Brugen af Kirkeboger, hvori optegnedes Fodsier og Dødsfald. Saadanne Optegnelser kom først i Brug i enkelte større Byer, saaledes i Florents i Begyndelsen af det 5de Aarhundredel), Augsburg 50 2), London 550 Daabsbøger og 592 Fortegnelser over Døde (foranlediget af Pesten) 2) Frankfurt am Main 55 Breslau 552 3), Leipzig 595, Hamburg 603. Blandt de ældste statistiske Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse ere de for Staden Breslau, af Caspar Neumann for Aarene udarbejdede blevne mest bekjendte, nemlig ved de Beregninger over Dødeligheden, som den engelske Astronom og Mathematiker Edmund Halley paa Grundlag af samme offentliggjorde i Aaret 693 4). Allerede i 66 havde imidlertid dennes Landsmand, Captein John Granat, meddelt Resultaterne af sine Studier Londons Kirkebøger for Aarene , et langt mere omfattende, men i Henseende til Aldersopgaverne ufuldstændigt Material. Disse Resultater vakte dengang den største Opsigt og gjorde i den videnskabelige Verden en Epoke, som den bekjendte tyske Befolkningsstatistiker S ii ss mach sammenligner med Opdagelsen af Amerika. I London havde man siden den 29de Deebr. 603 begyndt at trykke agentlige Oversigter over Fodte og Døde (Bills of mortality), som hver Tirsdags Aften af Sognepræsterne uddroges af Kirkebergerne og hver Torsdag omdeltes til alle de Familier, som derfor aarlig vilde betale 4 su. En Aarsoversigt offentliggjordes hver Torsdag for Jul 5). Ifølge Grattnt's Meddelelser var der i London i 20 Aar død tilsammen Mennesker, deriblandt /6 af Pest. Det Materiale, som Hollænderen Ke erseb o om (743) og Franskmanden Dépare ie ux (746) benyttede til sine bekjendte Beregninger over det menneskelige Livs Varighed, var i det hele temmelig sparsomt. Den forste støttede sig til nogle i Mai tla n d s Londons Historie meddelte Opgaver over Antallet af de i nævnte Stad i Aarene 728 til 737 Døde fordelt efter Alder 6) samt til spredte Opgaver over Date, Ægteviede og Døde i enkelte hollandske Byer?), og Dépareieux benyttede sig dels af Regnskaber over Livrenter, dels af Iagttagelser af enkelte Familier samt af Optegnelser over Dødsfald i Kloster, idet han levende beklager, at lignende Beregninger ikke dengang kunde anstilles for Befolkningen i dens Helhed. En Tabel, som han meddeler over Dødsfald i ) G a b ag i o : Storia e Teoria generale della Statistica, Milano 880. ) A. Meitz en: Geschichte, Theorie und Technik der Statistik, S. 4. 3) J. Grae tzer: Edmund Halley und Caspar Neumann, S. 4 og 85. 4) An Estimate of the Degrees of Mortality of Mankind, drawn from curious Tables of the Births and Funerals, at the City of Breslaw ; with an Attempt to ascertain the Price of Annuities upon Lives. By Mr. Halle y, R. S. S. (citeret efter Dr. John's Geschichte der Statistik). 5) Dr. John's Geschichte der Statistik. 6) K napp: Theorie des Bevölkerungs-Wechsels, S ) Beauj on: Un Statisticien néerlandais au XVIIIe Siècle.

18 St. Suipice Sogn i Paris med Opgave over Aldersfordelingen, havde han først modtaget under Trykningen af sit Værk og ikke benyttet ved sine Beregninger. Det forste Land, for hvilket man erholdt fuldstændige Opgaver over Gifte, Fødte og Døde, var Sverig e. Den endnu gjældende kirkelige Lov af 686 paalagde Geistligheden at holde specielle Fortegnelser ikke alene over Fodte, Ægteviede og axle, men ogsaa over Indflyttede og rdflyttede samt over Folkemængden. Denne Forholdsregel havde i nogle Bispedommer allerede længe været praktiseret. Den svenske Befolknings statistik daterer sig imidlertid først fra Aaret 748, omendskjont man allerede for 730 havde begyndt at anvende de foreskrevne Fortegnelser i statistisk Øiemedl). Fra 749 af besidder man en fortlobende Række af Opgaver over Antallet af Gifte, Fodte og Døde, og siden 750 femaarige eller undtagelsesvis hyppigere Opgaver over Folkemængden fordelt efter Alder, ligesom de Detailoplysninger, som man i Sverige tidligt begyndte at meddele vedkommende de Dødes (fra 75) samt Barselkvindernes (fra 776) Alder, de Ægteviedes Civilstand (fra 802) og Alder (fra 83), m. m., har hævet nævnte Lands Befolkningstatistik til en Rang, som i forrige og langt ind i vort Aarhundrede maa betegnes som enestaaende. En samlet tabellarisk Oversigt over de vigtigste Resultater af denne Statistik findes meddelt som Bilag til Aarsberetningen for 876 under Titelen : Några Grunddrag af Sveriges Befolknings-Statistik för Aren Ogsaa Danmark og Norge besidde statistiske Opgaver vedkommende Folkemængdens Bevægelse for en længere Aarrække end de fleste europæiske Lande, ja Opgaverne gaa endog noget længere tilbage end de svenske, skjønt ikke kunne maale sig med disse i henseende til Fuldstændighed. I Danmark paalagde Regjeringen ved et Brev til Sjællands Biskop af 2Ode Mai 645 Præsterne under Embeds Fortabelse at indføre ordentlige Kirkeboger med Lister over Fodte, Ægteviede og Døde, og lignende Befalinger udgik til andre Stifter ved Breve af 7de August 646 til Biskoperne i Skaane og Jylland 2). At Paabudet omtrent ved samme Tid er bleven udstrakt ogsaa til Norge, synes at være sandsynligt; imidlertid kjendes for vort Lands Vedkommende intet tidligere Paabud end de i Kirkeritualet af 25de Juli 685 indeholdte, af hvis Bestemmelser vi her indtage Kap. II Art. : De, som vil have deres Børn døbt, skal Dagen tilforn give Præsten det tilkjende og lade baade sit eget saavelsom Barnets og Faddernes Navne indføre i Kirkebogen, hvilket Præsterne paa Landet selv forrette, men Klokkerne i Kjobstæderne dog under Sognepræstens Inspektion. Kap. VIII : Om Ægteskab.... Hver Præst skal i en gjennemdragen Bog ved Dag og Tid tegne deres Navne, som han trolover og sammenvier tilligemed dem, som enten have attesteret med dennem eller og lovet for dennem. Kap. IX : Om Liig og Begravelse... Der skal være en Bog ved hver Kirke over alle Døde i Sognet, hvilken Præsten selv skal holde vedlige, at de Dødes Navne ved Aar og Alder samt Dag og Datum deri rigtig indføres. ) Ifølge en Meddelelse af Overdirektør S id e nb lad h trykt i (Le 25e Anniversaire de la Société de Statistique de Paris,. 2) F alb e TI a n s ens og Scharlings Danmarks Statistik I, S. 402.

19 Hermed kan sammenholdes Chr. V's Norske Lov af 5de April 687, hvis 2den Bog Kap. 8 Art. 7 bestemmer, at aver Præst skal have en Bog at tegne ved Dag og Tid deres Navne udi, som hand trolover og vier tilsammen, saa ogsaa de Berns, som hand døber i sit Sogn, Egte og U-egte tillige med Faddernis Navne ).» Statistiske Lister over Fedte og Døde antages for Danmarks Vedkommende at være optagne fra 687 af, medens det dog, bortseet fra Kjobenhavn, kun er et eneste Aar i det 7de Aarhundrede, for hvilket Opgave over Fødsler og Dødsfald nu haves, nemlig 689 2). For Norges Vedkommende paabyder Rescr. af 23de November 720, «at den Underretning om Fedte og Døde, som aarligen mod Nytaar fra Stifterne bør at indsendes, men fra somme Stifter sent indkomme, herefter ufeilbarligen til rette Tid skal fremsendes,» hvoraf det sees, at der existerer et ældre Paabud, hvis Datum forovrigt ikke kjendes. Sammendrag af Opgaverne over Fødte og Døde i Norge findes for Aarene meddelt stiftsvis samt for det hele Rige i «Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten» (Flensborg 786) 3) og for de følgende Aar indtil 799 i «Tableau des États Danois» par Catteau (Paris 802). I Henseende til de Ægteviede ere Opgaver alene meddelte for A arene og ). De i nævnte Værker indeholdte Oplysninger for Aarene ere for det hele Rige gjengivne i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene S. 93, hvor der imidlertid med Hensyn til Antallet af Dodfodte, der antoges at være medindbefattet saavel blandt de Fødte som blandt de Døde, er bleven foretaget en Beregning, der efter senere Undersøgelser neppe er rigtig, idet der er overveiende Sandsynlighed for, at de Dødfødte ikke har været medregnede. De officielle statistiske Opgaver over Gifte, Fedte og Døde tage først sin Begyndelse med Aaret 80 (Tabeller over Ægteviede, Fodte og Døde i Norge for Aarene 80 til 835 incl., trykt 839 som Fjerde Række af Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge. De statistiske Oplysninger vare dog ligeindtil 839 meget summariske. I Løbet af det 8de Aarhundrede og navnlig i sammes sidste Halvdel blev statistiske Opgaver over Gifte, Fodte og Døde efterhaanden indførte i flere europæiske Lande. Hvilket Standpunkt Befolkningsstatistiken dengang overhovedet indtog, vil kunne sees af førnævnte S liss mil c h's berømte Værk : «Die göttliche Ordnung in den Veränderungen des menschlichen Geschlechts aus der Geburt, ) Fra den sidste Halvdel af det 7de Aarhundrede haves i Rigsarkivet for Kristiania og Kristiansands Stifter ialt 49 Ministerialbøger i Behold ; de ældste ere: Bragernes fra 634, Trygstad 645, Hiterdal 648, Vor Frelsers Menighed i Kristiania 648, Hvaløerne 654, Aker 656, Silgjord 659, Skien 659, Sandsvær 665 og Renneso ) Falbe-Hansens og S c h arlin g s Danmarks Statistik I, S ) Se nærmere herom Bilag 2. 4) For de enkelte Stifter findes imidlertid Antallet af Ægteviede anført saa langt tilbage som til 736 i de i Rigsarkivet samt i Bergens og Trondhjems Stiftsarkiver beroende forøvrigt ikke fuldstændige Lister.

20 5 dem Tode und der Fortplanzung desselben» ). Dette Værk, der er den første omfattende videnskabelige Fremstilling af Befolkningsstatistikens Resultater, udgaves forste Gang i Aaret 74 2) paa Marschen foran Schweidnitz, medens Siissmilch forrettede som Feltpræst ved det hoilovlige Kalksteinske Regiment. I sin anden Udgave udkom det 76 og i en fjerde Udgave 775. Af den som Bilag til nærværende Indledning trykte Fortegnelse over de sidstnævnte Udgave ledsagende statistiske Tabeller vil den, der maatte interessere sig derfor, kunne se, hvilke Opgaver der omkring Midten af forrige Aarhundrede var tilgjængelige i forskjellige Lande. Saavel disse Tabeller som Værket i sin Helhed give et stærkt Indtryk baa,de af de Vanskeligheder, som dengang vare forbundne med at tilveiebringe de hidhenhørende statistiske Opgaver, der maatte samles fra mange spredte Kilder, og ikke mindre af den utrættelige Flid, som S(issmilch har anvendt paa dette Hovedværk, der til og med er bleven udarbeidet under de Forstyrrelser og Afbrydelser, som Krigstilstanden foraarsagede. De fuldstændigste Samlinger af statistiske Data vedkommende Folkemængdens Bevægelse i forskjellige Lande findes i: ) D r. Wappæ us's Allgemeine Bevölkerungsstatistik (Leipzig 859); 2) Bulletin de la Commission Centrale de Statistique du Royaume de Belgique, Tome X (Bruxelles 866) ; 3) Movimento dello stato civile. Confronti internazionali , Roma 884. Navnlig den sidste Samling, der er bleven istandbragt af den fortjente italienske Statistiker L. Bodi o, er særdeles righoldig og gjennem en længere Aarrække bleven holdt saa meget à jour som muligt 3). Bodios Samling omfatter de vigtigste Opgaver vedkommende Folkemængdens Bevægelse i samtlige europæiske Lande med Undtagelse af Tyrkiet samt desuden for 4 af Nordamerikas Forenede Stater, nemlig Massachusetts, Vermont, Connecticut og Rhode Island. Det samlede Material omfatter saaledes en Befolkning, der for Aaret 886 beregnes til 336 Mill., hvoraf 333 Mill. i Europa. For de Forenede Stater i Amerik a udføres ingen almindelig Registrering af Gifte, Fodte og Døde. For saavidt muligt at bode paa denne Mangel, er der ved hver Folketælling (Census) bleven indhentet Oplysninger om det i Lobet af de sidste 2 Maaneder stedfundne Antal af Fødte og Døde, men disse Opgaver have vist sig meget ufuldstændige, skjønt ikke ubrugbare. Efter samme System er der indhentet Opgaver over Fodte og Døde i Kanada, hvor man dog ved Siden af de i Forbindelse med Folketællingerne indsamlede Oplysninger besidder aarlige Opgaver over Gifte, Fodte og Døde blandt den katholske Befolkning ( Indbyggere) 4). ) «Den guddommelige Orden i de Forandringer, som den menneskelige Slægt undergaar ved Fødsel, Død og Forplantning.» Denne Udgave er meget sjelden. 3) Forste Gang udgivet i Forbindelse med Indledningen til den italienske Befolkningsstatistik for 875, derefter i Aargangene 877, 878, 880 og ) Census af Canada 880-8, Vol. 4, Pag. 44.

21 6 I Henseende til andre Lande i Amerika k,jendes Opgaver over Gifte, Fodte og Docte for Guatemala, Chili, Uruguay, Provinsen Buenos Aires samt for de franske, hollandske og endel af de engelske Kolonier. Den samlede Befolkning i Amerika, for hvilke saadanne Opgaver haves, udgjør kun lidt over Millioner efter sidste Folketællinger. Medregnes imidlertid de ovenfor omtalte Censusopgaver, voxer Tallet til noget over 6 Millioner, hvortil maaske kommer Brasiliens og enkelte andre Staters Folkemængde, saa at den samlede Befolkning, for hvilken mere eller mindre fuldstændige Opgaver haves om heromhandlede Forhold, for Amerikas Vedkommende kan ansættes til Millioner eller omtr. 2/3 af denne Verdensdels Folkemængde i Begyndelsen af Ottiaarene. Af Lande i A frik a findes heromhandlede Opgaver meddelt for Ægypten, Algier samt andre franske og engelske Kolonier med en samlet Befolkning af henved 2 Millioner. De for Algier samt for Kapkolonien meddelte Opgaver synes imidlertid at være meget ufuldstændige, og det samme ter ogsaa være Tilfældet med flere ; men selv om man medregner hele den her nævnte Folkemængde af 2 Millioner, udg,jor dette ikke mere end omkring 6 Procent af den antagne Folkemængde for Afrika i dets Helhed. Ikke bedre staar det til i Henseende til de befolkningsstatistiske Opgaver for Asien. Vistnok meddeles saadanne for Japan, Sibirien, Cochinchina samt enkelte andre europæiske Besiddelser, men bortseet fra, at disse Opgaver tildels ere af tvivlsomt Værd, omfatte de tilsammen alene en Befolkning af omtr. 42 Millioner, hvilket er kun lidet over 5 Procent af Asiens Folkemængde. For A us tral ien haves derimod temmelig fuldstændige Opgaver, nemlig for de britiske og franske Kolonier med en Befolkning af henholdsvis 3 Millioner og Indbyggere eller henved 2/3 af denne Verdensdels Folketal. Hovedresultatet bliver alfsaa dette, at af Jordens hele Befolkning, der efter de seneste Oplysninger ) anslaaes til 445 Millioner, er det omtrent 455 Millioner eller henved Tredieparten, for hvilke man er i Besiddelse af mere eller mindre fuldstændige samt mere eller mindre paalidelige Opgaver over Folkemængdens Bevægelse. Aarlige Opgaver forefindes for en Befolkning af omtrent 400 Millioner. Hermed kan sammenboldes de i «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik», Kristiania 882, meddelte Oplysninger om, hvor stor Del af Jordens antagelige Folkemængde der kjendtes paa Grundlag af virkelige Tællinger (685 Millioner af de 456 Millioner, hvortil Folkemængden ifølge Behm's og Wagners Sammenstillinger dengang ansloges). ) Annuaire du Bureau des Longitudes pour l'année 886: Géographie et Statistique par E. Levasseur.

22 7 I. Norges Folkemængde i ældre og nyere Tider. Angaaende Folkemængden i ældre Tider haves kun faa og usikre Opgaver. For Midten af 3de Aarhundrede har Professor Munc h, støttet til gamle Opgivelser af Ledingsmandskabets Størrelse, anslaaet Norges Folkemængde, iberegnet Bohuslehn samt Jeemteland og Herjedalen, til ca Indbyggere ). Nyere Undersøgelser af Professor Sars har imidlertid godtgjort, at denne Beregning er altfor IDA., og sidstnævnte Forfatter har ved Hjælp af Regnskaberne over Peterspengene eller Rumaskattens Beløb før og efter den store Mandedod i Aarene derhos paavist, at dennes Ødelæggelser, skjønt overordentlig store, dog har været betydeligt overvurderede. Medens man nemlig, i Overensstemmelse med en gammel Beretning, tidligere har antaget, at denne forfærdelige Pest bortrev 2/3 af Landets Befolkning, er Sars kommet til det Resultat, at Folketabet dog ikke har oversteget /3. Allerede dette var jo ogsaa en forfærdelig stor Hjemsøgelse. Norge skulde, ifølge Sars, forud for den store Mandedød i det højeste have talt omkring ; derefter antages Folkemængden at have sunket til og i Begyndelsen af det 6de Aarhundrede atter at have udgjort omkring ), i Slutningen af det 6de Aarhundrede omkring og i 666 over , naar de da afstaaede Landskaber, Jæmteland, Herjedalen og Bohuslehn (hvis Folkemængde ansloges til omkr Indbyggere), fremdeles regnedes med. For Aarene 664 og 666 har Professor A sc he hou g i Langes «Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur» ydet Bind (848) paa Grundlag af Titus Biilches Mandtalslister beregnet Norges Folkemængde til omkring Naar Larsen (E a vsta d) 2)- med Benyttelse af senere tilkommet Materiale beregner Folkemængden til ca , synes dette vel heft, idet det Tillæg af 4 000, som han efter Professor Aschehoug gjør for de i Listerne forbigaaede Mandspersoner 3), efter det af Larsen benyttede fuldsteendigere Materiale antages at i) J. E. S a r s: Folkeinængdens Bevægelse i Norge 3-7de Aarh. i Histor. Tidsskrift II, S. 28 o. fgg. 2) Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 874, Tillægshefte. 3) Se sidstanforte Skrift, S. 49.

23 8 være for stort. At Norges Folkemængde ved nævnte Tid neppe har oversteget og maaske rettest bor ansættes til omkring , synes ogsaa at bestyrkes ved Resultaterne af de i Rigsarkivet forefundne Tællingslister for de i de vesten- og nordenfjeldske Amter samt i Nedenes Amt 70 værende Mandspersoner ). Den forste saavel Kvindekjon som Mandkjøn omfattende Folketælling udførtes i 769 og viste et samlet Folketal den 5de August af Indbyggere og, med Tillæg af omtrent 4000 ikke medregnede Militære 2), Ved Tællingen af Februar 80 fandtes Norges Folkemængde at udgjøre ). Ifølge de Oplysninger, som man har angaaende Antallet af Fodte og Dade i forrige Aarhundrede 4), skulde Overskudet af Fodte fra 5 August 769 til Februar 80 have udgjort tilsammen omtrent , hvilket stemmer ganske godt med Resultatet af de to Folketællinger, idet Tilvæxten mellem disse var ca og det ikke er urimeligt at antage, at der i Lebet af de 3 à 32 Aar, der adskille Folketællingerne, kan have udvandret 4700 flere Personer, end der bar indvandret. I Aarene / 736 5/8 769 skulde Overskudet af Fodte have udgjort tilsammen omtrent Dersom man nu for denne Periode antager en lignende Udvandring som i nysnævnte, skulde Tilvæxten i Aarene kunne beregnes til omtrent og Folketallet i Begyndelsen af 736 til omtrent ) T. Linds to : Mandtallet i Norge 70, Kristiania ) Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik, S. 46, Anm. 3) Jfr. Tabeller vedk. Folkem. Bevæg , Indl. S. IV. 4) Opgaver over Fedte og Døde i Aarene findes trykte i Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse i Aarene (Tabel No. 0). Disse ere hentede dels fra «Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten', dels fra Catteau's «Tableau des États Danois". For Aarene har man i disse Tabeller benyttet de i førstnævnte Værks edet Bind Tafel XII meddelte Opgaver og bar herved ikke været opmærksom paa, at de der for Norge anførte Tal indtil og med 760 angaa Norge med Tillæg a f I sl a n d, me n fr a 76 a f N or g e ale n e, (hvorom nemlig ingen Oplysning indeholdes i selve Tabellen, medens Forholdet. kan sees af de i Tafel X og XI meddelte specielle Opgaver). Denne Feil er her rettet. I denne Forbindelse bemærkes ogsaa at den i ovenciterede Tabel 0, Anm. udtalte Forudsætning, nemlig «at de Dødfødte (i forrige Aarhundrede) efter al Sandsynlighed ere blevne medregnede saavel blandt de Fodte som blandt de Døde», efter senere Undersøgelser viser sig ikke at holde Stik, hvorfor Tallene saavel for de Fodte som for de Døde i nævnte Tabel dennemgaaende ere lidt mindre, end de skulde were, medens Overskudet af Fodte ikke berøres af denne Feil, som forøvrigt ikke forstyrrer Sammenligningen mellem Aarhnndredets enkelte Aar. De heromhandlede Opgaver har i den senere Tid været underkastede en Revision ved Hjælp af nye Originalopgaver, nemlig Bispelister, som velvilligen ere blevne udlaante fra Rigsarkivet samt Stiftsarkiverne i Trondhjem og Bergen, tildels supplerede ved andre Kilder. Det endelige Resultat af denne Revision vil imidlertid først senere kunne offentliggjøres.

24 Da det imidlertid er muligt, at Opgaverne over Fodte og Døde ikke have været saa noiagtige i den forste Tid efter deres Indførelse og der i disse Aar maaske heller ikke har været saa stor Udvandring som senere, bor man for Begyndelsen af 736 neppe regne en større Folkemængde end Efter dette antages Folkemængden i Aaret 735 at have udgjort omtrent , og naar man gaar ud fra, at den i 665 udgjorde omtrent , er der al Sandsynlighed for, at Norge inden Udgangen af det 7de Aarhundrede har talt Indbyggere. Sammenstilles disse Opgaver med de i dette Aarhundrede afholdte Folketællinger indtil 875 samt med den for 885 beregnede Folkemængde, viser der sig folgende Resultater : (Population de la Norvége: ) i (Calcul basé sur un } "/n 825 (Recensement) ca recensem. partiel) 29/ 835 (idem) (idem). ca /2 845 (idem) (Calcul) ca /2 855 (idem) "/8 769 (Recensement) V2 865 (idem) /2 80 (idem) /2 875 (idem) 3) "/2 84 (Calcul) 2) '/2 885 (Calcul) 4) De af Professor Sars meddelte Oplysninger angaaende Norges Folkemængde for 665 ere for ubestemte til derpaa at bygge nogen sikker Beregning angaaende Folkemængdens Væxt. Af Interesse er det dog at bemærke, at den for nævnte Aar antagne Folkemængde, sammenholdt med den for Midten af det 4de og Begyndelsen af det 6de Aarhundrede antagne, skulde vise en Gjennemsuitstilvæxt af + 0,3 Procent aarlig, et Forhold, der for hine Tider i og for sig ikke synes urimeligt, om man end for det nærmeste Tidsrum efter den store Mandedod skulde have ventet en stærkere Tilvaext. Siden 665 vise Opgaverne folgende Resultater: Aar Pct. aarlig F (Accroissement annuel moyen.) Aar -I- 0.7 Pct. aarlig F ) T. Lindstøl Mandtallet i Norge 70, S ) Den pr. 30te April 85 afholdte Folketælling gav et for lavt Resultat (885 43). 3) Dette er Resultatet af Folketællingen pr. 3te Decbr. 875, naar Folkemængden opgjores paa samme Maade som i 865 og tidligere Aar. Forovrigt viser den noiagtigere Optælling, som de fuldstændigere Materialier for 875 har givet Anledning til, en samlet i Norge hjemmehørende Folkemængde af Den i Norge tilstedeværende Folkemængde var ) Beregnet paa samme Maade som for 865. Efter den fuldstændigere Beregningsmaade bliver Tallet derimod saint den tilstedeværende Folkemængde

25 0 I Tidsrummet var den gjennemsnitlige TilvEext Pct., medens den i de foregaaende 50 Aar havde været Pct. I den hidtil forløbne Del af indeværende Aarhundrede har Folkemængdens aarlige Forøgelse været gj.sn Pct., i forrige Aarhundrede Pct. og længere tilbage mellem 0.3 og 0.4 Pct. Efter den for Aarene beregnede Tilvæxtsprocent skulde Folkemængden fordobles i et Tidsrum af 64 Aar. Efter de sidste 20 Aars Tilveext, der er bleven væsentlig forringet ved Udvandringen, vil derimod til Folkemængdens Fordobling kræves 00 Aar og efter forrige Aarhundredes Maalestok ca. 20 Aar. Det vil være ai Interesse i denne Forbindelse at oplyse, hvormeget den samlede i og udenfor Norge bosatte Befolkning af norsk Herkomst for Tiden kan antages at udgjore. Efter en dels paa andre Landes Befolkningsstatistik, dels paa norske Opgaver over Udvandringen bygget Beregning, hvis Detailler ville findes meddelt i Bilag 3 og 4, skulde ved Udgangen af 885 omtrent i.norge fødte Personer være bosatte i eller stadig opholdé sig i Udlandet. Omvendt kan det efter samme Forhold, som viste sig ved Folketællingen af 875, antages, at omtrent 2 Pct. af Norges Folkemængde i 885 ( ), altsaa Personer, vare fødte i Udlandet. Overskudet af Udflyttede bliver saaledes ca og den norskfødte Befolkning i det hele Imidlertid bor her ogsaa tages Hensyn til de Born, der ere fodte i Udlandet af norske Forældre og i Norge af fremmede Forældre. Til Beregningen heraf yder den amerikanske Census af 880 et værdifuldt Bidrag. I dennes Population Statistics oplyses nemlig (S. 674), at de Forenede Staters Befolkning for hvert 000 Personer, der vare fodt i de skandinaviske Lande, talte 690, der havde skandinaviske Fædre, og 67, der havde skandinaviske Modre. Da der ifølge samme Census den Juni 880 i de Forenede Stater fandtes Personer fodte i Norge, og da Forholdet for den norske Befolkning antagelig ikke afviger videre fra den øvrige skandinaviske, skulde det samlede Antal Personer, der vare finite af norske Forældre og i 880 bosatte i de Forenede Stater, kunne beregnes til omtrent , regnet efter Middeltallet af ovenanførte Forhold (680 pr. 000). Anvendes denne Beregning paa det samlede Antal norskfødte Personer, der i 88 5 opholdt sig i de Forenede Stater og andre fremmede Lande, udkommer som Resultat, at der i nævnte Aar udenfor Norges Grænser skulde findes ikke mindre end Personer fødte af norske Forældre, af hvilke skulde befinde sig i de Forenede Stater, et Tal, der dog antages at være noget for høit beregnet, idet nemlig den særdeles betydelige Udvandring, der har fundet Sted efter 880, maa have bidraget til at nedsætte Forholdet mellem de Udvandrede og Antallet af deres i Udlandet fodte Born, idet der,

26 regnet indtil en bestemt Dato, selvfølgelig falder et forholdsvis meget ringere Antal Barn paa dem, der have udvandret i de sidste Aar. Hermed kan sammenholdes, at man ved at forudsætte, at den norsk-amerikanske BefolkniRg ved Overskudet af Fodte over Døde faar en aarlig Tilvæxt af 2 Pct., er kommen til det Resultat, at den norske Befolkning i de Forenede Stater skulde udgjore ved Udgangen af 885, altsaa et Tal, der nærmer sig førstnævnte Beregning. Da disse Beregninger gjensidigen støtte hinanden, antage vi, at den norsk-amerikanske Befolkning i 885 kan anslaaes til ca ) og den samlede Befolkning af norsk Herkomst, naar heri ikke medregnes ca i Norge bosatte Personer, der for eller efter Indvandringen vare fødte af fremmede Forældre : i Norge Udlandet Tilsammen Den norske Folkestamme skulde altsaa i Løbet af de sidste 50 Aar omtrentlig have fordoblet sig, hvilket svarer til en gjennemsnitlig Forøgelse af.4 Pct. Hermed stemmer det godt overens, at Overskudet af Fødte for den inden Norges Grænser bosatte Befolkning i Aarene har udgjort gjennemsnitlig +.34, idet det ikke er usandsynligt, at den i Amerika bosatte, overhovedet yngre og under gunstigere Vilkaar levende norske Befolkning, som ovenfor forudsat, ved sin egen Formerelse voxer nied omtrent 2 Pct. aarlig. Opgave over Folkemængdens Øgning eller Mindskning saavel i hvert af Aarene som femaarsvis med tilhørende Procentberegninger findes meddelt i Tabel nedenfor. (Se Tabelbilaget.) Vi hidsætte nedenstaaende Sammendrag for hvert Femaar og Tiaar siden 846. A arlig Tilvæxt. Overskud af Overskud af Fodte. Udvandrede. I. Femaarsvis F.04 I E I d l.' f I Deres Antal for hvert Femaar fra findes beregnet i Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik, Kristiania 882.

27 2 II. Tiaarsvis. Overskud af Overskud af Aarlig Tilvæxt. Fødte. Udvandrede I Tyveaarige Gjennemsnit I I Iv. Gjennemsnit for de firti Aar Gjennemsnitstilvæxten i Aarene var altsaa -I Pct., Overskudet af Fødte -I-.37 Pct. og Overskudet af Udvandrede Pct. Mellem de to Tiaar, hvori dette Tidsrum deler sig, er der i heromhandlede Henseende kun liden Forskjel, idet Tilveexten i Aarene var gjennemsnitlig Pct. (Overskud af Fødte.27 /o, Overskud af Udvandrede /o) og i Aarene gis» Pct. (Overskud af Fødte.46 /o, Overskud af Udvandrede: 0.7 /o). Man kan i Henseende til den aarlige Tilvæxt i de sidste 20 Aar skjelne mellem folgende Perioder: ) , 8 Aar med svag Tilvæxt, nemlig gjennemsnitlig Pct. (Overskud af Fødte :.27 V, Overskud af 'Udvandrede : Vo); 2) , 6 Aar med temmelig stærk Tilveext, nemlig gj.sn Pct. (Overskud af Fødte :.43 Ob, Overskud af Udvandrede : 0,8 /o). 3) , 4 Aar med næsten ingen Tilvæxt, nemlig gj.sn. kun Pct. (Overskud af Fødte :.36 obo, Overskud af Tidvandrede: -.22 /o) ; og endelig 4) , 3 Aar med middels Tilvæxt, nemlig Pct. (Overskud af Fødte : -- henved.5 0/0, Overskud af Udvandrede : - lidt over 0.70 Va). Som det vil sees, beror den større eller mindre Tilvæxt væsentlig paa Udvandringen, idet Overskudet af Fodte i det hele holder sig temmelig jævnt. I Aarene tiltog Norges Folkemængde i en stærkere Grad end de fleste europæiske Landes, men fra sidstnævnte Aar har Forholdet vendt sig paa Grund af den overhaandtagende Udvandring. Gjenneinsnitstilvæxten for Europa med Undtagelse af Tyrkiet og andre Balkanstater (for hvilke Opgaver mangle), var i førstnævnte Tidsrum Pct., for Norge derimod -I-.23 Pet. aarlig ; i de sidste tyve Aar er Europas Folkemængde overhovedet

28 3 voxet med d Pct., Norges derimod, som ovenfor nævnt, kun med -I Pct. Sammenligningen mellem Folkemængdens Tilvæxt i Norge og i Nabo - an den e viser folgende Resultater : Norge ) Sverige2). Danmark 3). Finland 4). Folkemængde b) Aarlig Tilvæxtspro cent Of 0.57 /o 0.23 /o.36 vo « a.00 a 0.87 «.0 « a0.85 «.07 a 0.86 a a 0.55 <, 0.40 c.7 a c 0.92 c 0.98 «0.97 c «0.73 « «) De her anførte Tal gjælde den hjemmehørende Folkemængde 5 Aug. 769, Febr. 80 samt ved Udg angen af de folgende Aar, jfr. S. 9. 2) Tallene angaa den retslige Folkemængde ved U d g an g e n af Aarene 750, 770, 800, 80 o. s. v. 3) Tallene, der med Undtagelse af Opgaverne for 750, 820, 830 og 885 er hentet fra F albe-hansens og S ch a rl ings Danmarks Statistik, angaa indtil og med 860 den hjemmehørende og for de senere Aar den faktisk tilstedeværende Folkemængde, der i 880 var lidt storre end hin. Folkemængden er korrigeret til Danmarks nuværende Territorium og angaar for samtlige Aar i dette Aarhundrede Antallet af Indbyggere den F eb ru ar i de anførte Aar. For 820 er Folkemængden beregnet paa følgende Maade : Overskud af Fødte ifølge Falb e-hansen og Scharling S. 43, 80-89: 6085, hvortil kommer 3/33 af det S. 47 anførte Tillæg 039 = 598 ; den øvrige Tilvæxt 9/ (jfr. S. 47) 547, ialt Tilvæxt , hvilket tillagt Folkemængden pr. /2 80: giver Ifølge de officielle Opgaver udgjorde Finlands Folkemængde ved Udgangen af 75 efter de daværende Grænser : , i 800 : og i 85 med Tillæg af det i 82 indlemmede Wiborgs Lan: ; da dette Dins Folkemængde i 85 var (Ig n a tin s : Renseignements sur la Population de

29 4 Det vil altsaa sees, at Norges Folkemængde i det hele taget har havt eft noget stærkere Væxt end de to øvrige skandinaviske Landes, men at Tilwexten staar tilbage for Finlands, idet dette Lands Folkemængde steg særdeles betydeligt i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede og ogsaa senere bortseet fra nogle Misvæxtaar har vist en kraftig Væxt. Siden 850 har forovrigt Danmark havt den største Befolkningstilmxt af de nordiske Lande. I det sidstopforte Femaar har paa Grund af den overordentlig stærke Udvandring Norges Befolkningstilvmxt ogsaa staaet tilbage for Sveriges ). Finlande, Helsingf. 869) og derhos i 805 nogle Distrikter i Lapmarken med en Befolkning af i 809 bleve forenede med Finland, skulde efter samme Forhold noget over 23 O/ Opgaverne for 800 og 75 ; tages derhos Hensyn til, at Folkemængden i Løbet af 75 sandsynligvis er steget med ca. 7000, fremkommer de ovenfor opførte Tal. For Aarene ere Tallene hentede fra Statistique intern. État de la Population (Stockh ), for de følgende Aar fra Finlands officielle Statistik undtagen for 885, for hvilket Aar noerv. Forfatter har beregnet Tallet. For 825 og foregaaende Aar er den græsk-katholske, fornemmelig i Wiborgs Län bosatte Befolkning ikke medregnet, hvilket kan sees ved at sammenholde den for 830 og for 825 opgivne Folkemængde med Overskudet af Fødte i de mellemliggende Aar, hvorefter Antallet af Græsk-katholske i 825 kan regnes at have udgjort noget over /0); jfr. Dr. Rabbe: om Folkemængden i Finland , S. 2 og 30-3, samt den nys citerede Stat. intern. S. 3 og 7. Hertil er der ved omstaaende Procentberegning taget Hensyn. ) Til nærmere Belysning af disse Forhold hidsætte vi nogle fra Gu lb erg's og Su ndb ärg's udførlige Beregninger angaaende,kfolkmängden och Folkökningen i Skandinavien » hentede Tal med Tilføielse af tilsvarende Beregninger for Aarene Det bemærkes forøvrigt, at nævnte Forfattere for en Del have foretaget approximative Korrigeringer af de officielle Befolkningstal, medens vi have fundet det hensigtsmæssigst i foranstaaende Text at holde os til de officielle Angivelser. L Femaarsvis. Aarlig Tilvæxtsprocent. Aarlig Tilvæxtsprocent. II. Tiaarsvis. Norge. Sverige. Danmark. Norge. Sverige. Danmark. a) Tiaar endende med b) Tiaar endende med

30 Folkemængdens Tilvæxt særskilt for Land og By samt i forskjellige Landsdele og Byer. Oplysninger angaaende Folkemængden i Rigets Landdistrikter og Bydistrikter, Stifter, Amter, Fogderier, Herreder og Byer ifølge Tællingerne af 80, 85, , 855 og 865 findes meddelte i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene S. 85 o. flg. Tilsvarende Oplysninger for 865 og 875 ere, foruden i selve Folketællingstabellerne, tillige meddelte i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene S. o. flg. Siden 875 er ingen almindelig Folketælling foretaget for det hele Rige, men derimod kommunale Tællinger i Byerne, hvis Resultater er offentliggjort dels som et særskilt Hefte af Norges officielle Statistik (No. 53), dels sammenstillet med itællingen af 875 i «Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau» 886 S. 34. Derhos findes i den aarlige Statistik over Folkemængdens Bevægelse fra 866 til og med 880 meddelt den for hvert Amts Landdistrikt og Bydistrikt ber egne de Folkemængde ved Udgangen af hvert Aar, ligesom en tilsvarende Beregning for Stifternes Landdistrikter og Byer samt særskilt for Kristiania By for hvert af Aarene er offentliggjort i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i nævnte Aar. Bybefolkningen ) Stiger dels ved Folkemængdens Tilvaext indenfor uforandrede Byterritorier, dels ved Indlemmelse af Forstæder paa Landets Grund samt ved Oprettelse af nye Byer. Vil man undersøge Tilvæxtens Grad, er det derfor navnlig naar der handles om kortere Tidsrum nødvendigt at holde disse forskjellige Kilder til Bybefolkningens Stigen ud fra hverandre. I Folketaellingstabellerne for 80, 825, 835, 845 og 855 er ved Opgaverne over Folkemængden i Rigets Kjobstæder endel Forstæder paa Landets ) Nærværende Afsnit indtil S. 24 er under Titelen : (Den norske Bybefolknings Tilvæxtsforhold», trykt i Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau 888 No. 0 og (paa enkelte Awn. nær).

31 6 Grund medregnede (tildels paa en forskjellig Maade i de forskjellige Aar) --, saa at Kjøbstoedernes virkelige Folketal efter den ved Tællingstiden bestaaende Jurisdiktionsinddeling var noget mindre end i Tabellerne opfort ). Ved de øvrige Folketællinger har man derimod holdt sig til den til enhver Tid bestaaende Jurisdiktionsinddeling. I nedenstaaende Oversigt er Byernes Antal og Folkemængde efter de i Aarene 80, 85, 825 og senere hvert tiende Aar afholdte Folketællinger anført saavel efter deres Grænser ved Folketællingstiden som med beregnet Tillæg for de indtil Udgangen af 885 stedfundne Udvidelser 2) Folketællingsaar og -Datum. Antal Antal Tilsam- Kjøb- Lade- men stæder steder. Byer. Hj emmehørende Forskjel Hjemmehørende Folkemængde mellem efter de i hosstaaende Aar Bybefolkgjældende Grænser Folkemængde efter de til flinger, efter de i hver Tid 885 gj2e- og efter. i Kjøbstædernestederne. i Byerne. i Lade- tilsammen de 885 dende gjældende Grænser. Grænser. Februar April Novbr Novbr Decbr Decbr Decbr Decbr Decbr ? Ifølge Folketællingen af 5 August 769 udgjorde Folkemængden i de daværende 20 Kjøbstceder , heri ikke indbefattet hvervede Militære, hvis Antal for nærværende ikke nærmere kan bestemmes, men antagelig maa have udgjort mellem 2000 og ) saa at den samlede Befolkning i 769 kan ansættes til omkring , og hvis Ladestedernes Folkemængde er tiltaget i samme Forhold, skulde den samlede Bybefolkning i nævnte Aar kunne ansættes til eller, regnet efter Grænserne af 885, henved Indbyggere. Ladestedernes Folketal kan for nævnte Aar ikke angives. En Fortegnelse over norske Kjøbstæder i 769 og Ladesteder i 80 med Oplysning om de senere nyoprettede Kjobstæder og Ladesteder samt de vigtigste Byudvidelser er trykt som Bilag 7. ) Se herom nærmere Bilag 5. 2) Se heroin nærmere Bilag 6. 8) Se Folketællingstabellerne for 855 S. 5 samt Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik (Kristiania 882) S. 46, Anm.

32 7 Folkemængden i det hele Rige samt i Landdistrikterne er for de samme Aar angivet i nedenstaaende Tabel, der ogsaa viser Landbefolkningens og Bybefolkningens Procenttal i hvert af de opførte Aar i Forhold til det hele Riges Folkemængde : Aar og Datum. Hjemmehørende Folkemængde. Procentforhold : a) beregnet efter Landdistrikterne førstnævnte Grænser. Riget. efter de i hosstaaende Aar gjældende Grænser. efter Grænserne af 885. Byer. Procentforhold : b) i, beregnet,,,,.. gjældende efter de.00o Grænser. Landdistrikter. Lauddistrikter. Byer. Februar April Novbr Novbr Decbr. 845 i Decbr Decbr. 865 i Decbr Decbr. 885 i Til videre Belysning af heromhandlede Forhold hidsættes endnu folgende Tabel, der viser den aarlige Tilvæxts absolute og relative Størrelse saavel for det hele Rige som særskilt for Landdistrikterne og for Byerne, beregnet efter de i 885 for disse gjældende Grænser: Aar. Absolut Tilvæxt. Riget. Relativ Tilvæxt. Landdistrikterne. Absolut Tilveext. Relativ Tilvæxt. Absolut Tilvæxt. Byerne. Relativ Tilv2ext. Pet. Pct. Pct ') l52) 40 2) ) ) ) Iberegnet Ladesteder og Forstæder, hvorved dog maa bemærkes, at den anvendte Beregningsmaade for Aarene ikke giver ganske sikre Resultater, da det er muligt eller endog sandsynligt, at Befolkningen i Ladestedernes og i de i Byerne indtil 885 indlemmede Forstæder og andre Landdistrikter overhovedet er steget i et stærkere Forhold end Kjøbsteedernes Befolkning (hvorefter Tilvæxten er bleven beregnet). Antagelig kan Byernes aarlige Tilvmxt i Aarene, i det hele ansættes til omkring 400 eller mellem 0.4 og 0.5 O/0, medens Kjobstædernes alene var 268 og 0.38 O/0. Paa Beregningen for Lan.ddistrikterne over det heromhandlede Forhold kun en meget ringe Indflydelse. 2 Herved maa erindres, at Folketællingen af 85 gav et for lavt Resultat (jfr. 2

33 8 Af disse Tabeller vil det sees, at Byernes Tilvæxt i sidste Halvdel at forrige Aarhundrede var meget ringe og mindre end Landdistrikternes. I Aarene stod Folkemængden næsten stille, idet Folkemængden vistnok vedblev at stige indtil 808, men i de paafølgende sex Aar aftog omtrent ligesaa meget, som Tilvæxten i Aarene havde udgjort. Efter den gjenerholdte Fred indtraadte imidlertid et Opsving, der især gjorde sig gjældende for Byerne, hvis Befolkning tiltog med mere end 2 Procent aarlig, medens Landdistrikternes Folkemængde voxte i det stærke Forhold af omtrent /2 Pct. I Tiaaret indtraadte for Byernes Vedkommende en Reaktion, idet deres Folkemængde alene steg med /4 Pct. aarlig eller lidt mindre end Landdistrikternes. Siden 835 have imidlertid Byerne stadig havt en stærkere Befolkningstilvæxt end Landdistrikterne, nemlig i Gjennemsnit 2.29 Pct. aarlig, medens disses Tilvæxt, der i Aarene endnu udgjorde omtrent Pct., paa Grund af den senere indtraadte overordentlig stærke Udvandring sank til 0.27 Procent i , for atter at hæve sig til 0.46 i Tiaaret (i dog kun 0.9 Pct. mod 0.73 Pct. i ). Byernes Tilvæxt synes at have kulmineret i Aarene , da den udgjorde ikke mindre end 3. Pct. aarlig, hvorimod den i det folgende Tiaar faldt til 2.29 Pct. og i Tiaaret til.85 Pct. ( : 2.84 Pct. ; kun 0.88 Pct.). Den Formindskelse i Bybefolkningens Tilwext, der navnlig har vist sig i det sidste Femaar, skriver sig dels fra en. betydelig Udvandring fra Byerne selv, dels fra en Aftagen af Indflytningen fra Landdistrikterne til Byerne. I de to øvrige nordiske Riger har Landbefolkningen i Aarene overhovedet omtrent voxet i samme Forhold som Norges, Sveriges dog lidt mindre. Beregnet efter tyveaarige Perioder har Tilvæxten i alle tre Lande været størst i Aarene , i hvilke Landdistrikterne tiltog i Norge med over Pct. aarlig, i Sverige og Danmark med lidt under Pct. I Aarhundredets forste Del var Tilvæxten, forsaavidt Norges og Sveriges Landdistrikter angaar, betydeligt mindre, og i dets sidste Del mindre i alle tre Lande, idet Landdistrikternes Befolkning navnlig i Aarene kun er gaaet ganske ubetydeligt frem og i Sverige paa det nærmeste har været stillestaaende. Aarsagen til den ringe Fremgang i de to her nævnte Tidsrum ligger, hvad det forste angaar, deri, at Folkemængdens naturlige Tilvæxt i hine Tider paa Grund af den større Dødelighed overhovedet var ringere. I de senere Aar har imidlertid to andre Faktorer øvet en væsentlig Indflydelse i heromhandlede Retning, nemlig ) Udvandringen til Amerika og 2) Tilstromningen til Byerne, der efterhaanden, som deres Folkemængde er bleven mere og mere betydelig, har øvet en større og storre Tiltrækningskraft. S. 9, Note 2), hvorfor den her paa Grundlag af samme beregnede Tilvæxt bliver noget for liden for Aarene og noget for stor for Aarene I Virkeligheden antages den aarlige Tilveext at have udgjort 80-85: 0.26 Vo og :.44. A).

34 9 Eyernes Tilvæxt har i alle tre Lande i det hele taget foregaaet i en stedse stigende Maalestok, idet denne Regel uden Undtagelse har gjort sig gjaaldende i hvert af de siden 800 forløbne tyveaarige Tidsrum indtil 880, medens efter sidstnævnte Aar de norske Byer vistnok bar havt en forholdsvis ringe Tivæxt, hvilket imidlertid maa antages begrundet i forbigaaende Omstændigheder. Bortseet fra disse Aar, har Norges Bybefolkning voxet i et betydeligt stærkere Forhold end Sveriges og Danmarks, men den Forskjel, der i denne Henseende, navnlig i Tidsrummet , har fundet Sted, er efterhaanden blevet mindre og mindre paa Grund af det stigende Forhold, i hvilket de svenske og danske Byer, i Særdeleshed de større, i senere Aar have tiltaget. Til denne Progres har uden Tvivl Kommunikationsvæsenets stærke Udvikling saavel tillands som tilvands bidraget for en meget væsentlig Del. Nærmere Oplysninger om heromhandlede Forhold ville kunne udledes af den som Bilag trykte Tabel, af hvilken vi endnu hidsætter folgende Oversigt over Bybefolkningens aarlige Tilvæxt: Norges Sveriges Danmarks De tre nordiske Aar. Byer. Byer. Byer. Rigers Byer Pct Pct. ca Pct Pct ca ca ca ca For Aarene er dog Beregningen mindre sikker, da Folketælling for de fleste norske Byer mangler for Tidsrummets Begyndelse og for alle danske Byer undtagen Kjobenhavn for dets Slutning. De skandinaviske Byers Tilvaext har i Sammenligning med andre Landes været meget betydelig. I Tiaaret tiltog saaledes Folkemængden i de skandinaviske Byer med 2.45 Pct. aarlig, i de tyske med 2.34 Pct., i de engelske med.80 Pct., i de hollandske i Tiaaret Pct. I Aarene var de engelske Byers ajennemsnitstilveext.76 Pct., medens de hollandskes i Aarene kun udgjorde.6 Pct. Den stærke Tilvæxt i Bybefolkningen fremtræder navnlig paa en slaaende Maade, naar man undersøger Antallet af Byer, hvis Folkemængde overstiger en vis Grænse. Man vil saaledes finde, at af Byer med en Folkemængde af over 000 Indbyggere. i samtlige tre var der: Norge i Sverige i Danmark Lande ) 202 ) For 885 beregnet efter samme aarlige Progres for hver By i Aarene som *

35 Ligesaa af Byer med over Indbyggere: i Norge. 20 i Sverige. i Danmark. samtlige tre Lande Fremdeles af Byer med over Indbyggere De sex største skandinaviske Byer havde i efternævnte Aar nedenfor anførte Folkemængde Kjobenhavn Samme med Forstæder Stockholm Kristiania ) Goteborg') 2) Bergen ) Malmo 2) I Henseende til de mindre norske Byers Folkemængde i nyere og ældre Tider henvises til de i Meddelelser fra det Stat. Centralbureau 886 S. 34 for 875 og 885, i C. No. Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene for 865, 870 og 875, samt i C. No. Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene for 80, 85, 825, 835, 845, 855 og 865 samt nærværende Oversigt Bilag 9 og 0 givne Oplysninger. Inddeler man Byerne efter deres Folkemængde i 885 i folgende tre Klasser : ) Byer med over Indbyggere 2) Byer med Indbyggere og 3) Byer med Indbyggere og saaledes bortser fra de mindre Byer, bliver indenfor hver af disse Klasser Ordenen mellem de enkelte Byer efter deres større og mindre aarlige Tilvæxtsprocent i Aarene , som følger: ) Regnet efter Indbyggerantallet paa det nuværende Byterritorium. 2) I Aaret 805.

36 2 ) Byer med over Indbyggere. Kristiania Pct. Fredrikstad Larvik Stavanger Drammen.86 Bergen Fredrikshald +.70 Trondhjem +.22 Kristiansand +.2 2) Byer med Indbyggere. Haugesund Pct. Horten Aalesund Tønsberg2.90 Kristiansund 2.87 Tromso 2.65 Kragerø +.80 Skien +.73 Moss ) Byer med Indbyggere. Hamar Pct. Vardo Bodo Vadsø Sandefjord Grimstad 2.47 Hammerfest -I Egersund Sarpsborg -I-.87 Endvidere af tredie Klasse : Arendal.86 Pct., Mandal.38 Pct., Porsgrund.23 Pct., Drobak.0 Pct., Brevik.02 Pct., Østerrisor 0.88 Pct., Holmestrand 0.77 Pct., Kongsberg 0.24 Pct. Af disse Byer har Kr is ti ani a havt en særdeles betydelig og navnlig i Aarene overordentlig stærkt fremtrædende Tilvæxt, idet Folkemængden i sidstnævnte Aar, paa Byens nuværende Territorium, steg fra til , hvilket repræsenterer en aarlig Tilvæxt af 4.62 Pct. og en Forøgelse i 0 Aar af 57 Pct. Den næststørste Tilveext i Løbet af 0 Aar fandt Sted i Aarene og , da den udgjorde 3.85 Pct. og 3.79 Pct. aarlig. I Tiaaret var den aarlige Tilvæxt 3.0 Pct., men i de 5 sidste Aar af dette Tidsrum sank Gjennemsnitstilvæxten paa Grund af stærk Udvandring til Amerika i Forbindelse med formindsket Indflytning fra Landdistrikterne til.72 Pct. aarlig. Be r ge ns Folkemængde havde lige til 855 en langsom Veext, saaledes gjennemsnitlig kun Pct. aarlig, men har senere tiltaget i en betragtelig Grad og havde i sidste Tiaar en Tilvæxt af.83 Pct. aarlig. Tr ondhj e m s Folkemængde har havt en langsom, men temmelig jevn Tilveext, nemlig Pct. og Pct. ; i Tiaaret var imidlertid Tilvæxten kun 0.62 Pct. aarlig. St a va ng e r tiltog i sin Tid - under de store Vaarsildflskerier - meget stærkt, nemlig fra omtrent 2800 til eller gjennemsnitlig med 3.7 Pct. aarlig, men har siden vist en aftagende Tilvæxtsprocent, nemlig Pct. og Pct. Dr am m e n, hvis Tilveext i det hele har været ret betydelig, havde i sidste Tiaar alene en Tilveext af 0.4 Pct. aarlig. r e dr i k st a d, der blandt Byer med over Indb. næst Kristiania havde den relativt største Befolkningstilveext, nemlig Pct. aarlig i Tidsrammet og hvis betydeligste Fremgang falder mellem Aarene 855 og 875, i hvilke Folkemængden indenfor Stadens nuværende Territorium steg fra 436 til 9672, havde i sidste Tiaar en Tilvæxt af kun.6 Pct. Derimod ) u : ; i steg Hamars Folketal fra 0 til 025.

37 22 har Lar vik vist en stigende Tilwextsprocent, nemlig : 2.60 Pct. og : 3.54 Pct. Af de tre i anden Gruppe først nævnte Byer voxte Haugesund i Aarene op fra et Strandsted med kun 49 Indbyggere til et Ladested med 066 Indbyggere, hvilket Folketal i de næste 0 Aar forøgedes til 322; siden 865 har Tilvæxten været adskilligt mindre, men dog endnu betydelig, idet Folkemængden endnu i 885 var steget til 5609, hvilket repræsenterer en narlig Tilvæxt af 2.8 Pct. i Aarene Hort en sprang i Tiaaret , efterat Marineetablissementet var bleven overflyttet derhen fra Fredriksværn, op fra 74 til 4636 Indbyggere (medens Fredriksværns Folkemængde i samme Tidsrum formindskedes fra 224 til 74) ; Stedets Folkengengde vedblev at stige til 692 i 865, men er siden aftaget og udgjorde i 875: 5466 og i 885: A a les u nd gjorde betydelige Fremskridt ligefra 835 til 865, idet Folkemængden fra det ene Tiaar til det næste voxte i folgende Progression : 835: 482, 845: 57, 855: 856 og med senere indlemmede Forstæder 979; 865 med samme : Siden dette Aar er en langsommere Udviklingsgang indtraadt, idet Byen i 885 talte 6889 Indbyggere, og den aarlige Tilvæxt altsaa kun var 2.0 Pct. Blandt de mindre Byer fremtraadte det nyoprettede Ham ar i 855 med en Folkemængde af 025 paa et Territorium, hvor der i 845 ingen Bebyggelse forefandtes ; Folketallet øgedes raskt i næste Tiaar, men mindre i det derpaa følgende, hvorimod det igjen i sidste Tiaar har modtaget en meget betydelig Forøgelse, nemlig fra 24 9 til 3773, hvilket udgjer 4.55 Pct. aarlig. ardo havde i 845 kun 93 Indbyggere ; i hvert af de to følgende Tinar fordobledes Folkemængden, der i 865 saaledes var naaet til 830; ogsaa siden 865 har Tilvæxten foregaaet overmaade raskt, idet Folketallet i 875 var steget til 355 og i 885 til 247, saa at Stedet blev Finmarkens folkerigeste By. Ogsaa adso er gaaet stærkt frem, nemlig fra 388 i 845 til 224 i 885; det samme har ogsaa i enkelte Perioder været Tilfældet med Hamm erfe s t, der i 835 talte 39 og i 875 : 227 Indbyggere, men i Tiaaret ogedes denne Bys Folkemængde kun med 0.8 Pct. aarlig. Noget lignende gjælder Tr oms ø, der. af alle vore nordlige Byer har gjort de største Fremskridt siden 85. De relativt største Fremskridt falde imidlertid i de tidligere Aar, idet Indbyggerantallet i Aarene voxte fra 75 til 738 og i de folgende tiaarige Perioder til henholdsvis 365, 20, 2958 og 4073 (i 865). Senere har Tilvæxten været svagere, nemlig til 5734 i 885. Ogsaa B o d o, hvis Folkemængde helt fra 825 til 855 stod omtrent stille paa et Antal af 220 à 250, har siden skudt en rask Væxt, idet Indbyggerantallet i 865 var 59, i 875: 478 og i 885: Af andre Byer, der i sidste Tiaar har havt en større Befolkningstilveext end tidligere, kan mærkes Fabrikbyerne Moss og Skie n. Førstnævnte, hvis Folke-

38 23 mængde i Tidsrummet alene tiltog fra omtrent 450 til 5080 eller med 0.67 Pct. aarlig, steg i næste Tiaar til 6906 eller i et Forhold af 3.2 Pct. Skiens Folkemængde forøgedes i førstnævnte Tidsrum fra 3677 til 5450 og i Tiaaret til 7289, hvilket svarer til en Tilvæxtsprocent af henholdsvis.32 og Kun en enkelt By, nemlig Ko ng sb e r g, har gjennem et længere Tidsrum, dog ikke i den seneste Tid, befundet sig i Tilbagegang. I Aaret 769 talte denne Bergstad 8086 Indbyggere og var næst Bergen Norges folkerigeste Stad. I 80 var Folkemængden sunket til 680 og, efterat Sølvværket i Slutningen af Aaret 805 var bleven nedlagt, til 3895 i 85. Nedgangen vedvarede til 845, skjønt Sølvværkets Drift gjenoptoges med ny Kraft allerede i 830. Siden 845 gik Folkemængden lidt frem indtil 865, nemlig fra 436 til 50, senere atter tilbage og udgjorde i 885 : 456. Blandt andre Byer, der i de senere Aar ere gaaede tilbage i Folkemængde, kan, foruden det allerede før nævnte Horten, mærkes S arp sb or g, der, efter en rask Tilvæxt indtil 865, i Aarene stod stille og i gik tilbage i det stærke Forhold af.82 Pct. aarlig eller fra 3327 til 2788, idet Befolkningen i senere Tid mere og mere er bleven tiltrukket af det nærliggende Fredrikstad med Forstæder. Ogsaa Mand a, Br evik og Drøbak ere i sidste Tiaar gaaede tilbage i Folkemængde, dog kun i ubetydelig Grad; derimod have flere mindre Byer i samme Tidsrum lidt større Afbræk, navnlig Hole n, hvis Folkemængde i Aarene er gaaet tilbage fra 344 til 223, A asgaards tr and ligesaa fra 522 til 447, Stathelle fra 50 til 388, Levanger i samme Tidsrum fra 07 til 875, Mol de ligesaa fra 69 til 59, samt Skudeneshavn fra 37 til 202 og Svelvik fra 677 til 55. Inddeles samtlige Byer med Undtagelse af Kristiania, der staar i en Klasse for sig, efter deres mest fremtrædende Virksomhed i Tr ælastby e r, Sk ib s- fart s byer, F isk ebye r og a nd r e Bye r ), vil man finde, at Folkemængden i hver af disse Grupper er steget paa folgende Maade: ) Overensstemmende med en af Sekretær Mohn i hans Af handling om Folkemængdens Forandringer i forskjellige Dele af Riget (Norsk Retst. for 882) anvendt Klassifikation, hvorefter til Tr æl ast byer ere henregnede : Fredrikshald, Fredrikstad, Sarpsborg, Son, Drammen, alle Bratsbergs Amts Byer undtagen Kragero ; til Sk ib s fa rtsby er: Hvitsten, Jarlsberg og Larviks Amts Byer undtagen Horten og Larvik, fremdeles Kragerø samt alle Byer i Nedenes Amt ; til Fisk eb y er: Farsund, Stavanger, Kopervik, Haugesund, Skudeneshavn, Bergen, Flore, Romsdals Amts Byer, Bodo, samt Tromso og Finmarkens Amters Byer. De i nævnte Afhandling anførte Tal for Aarene 80, 845 og 875, samt de sig dertil knyttende Procentberegninger ere her benyttede med Undtagelse af Opgaverne for Kristiania for 80 og 845, hvor de i Bilag 0 anførte Tal er lagt til Grund.

39 24.. Folkemængde. Kristiania. Trælastbyer. Skibsfartsbyer. Fiskebyer. Øvrige Byer Aarlig Tilvæxt Pet Pet..2 Pet..29 Pct Pct , Det vil sees, at de for Byernes Næringsveie i det hele mindre gunstige Konjunkturer i sidst forløbne Tiaar have gjort sig gjældende i samtlige Grupper, men især for Trælastbyernes Vedkommende. I Henseende til Folkemængdens Forandringer i forskjellige Landsdele finder man det ikke hensigtsmæssigt ved nærværende Leilighed at indlade sig paa en videregaaende Undersøgelse, da man ikke kan basere denne paa nogen senere Folketælling end 875 og den forestaaende Folketælling for 890 vil give en bedre Anledning til at komme tilbage til denne Gjenstand. Man indskrænker sig derfor nu til at gjengive nogle Resultater af den af Sekretær J. N. Mohn forfattede nysnævnte Afhandling om,<folkemængdens Forandringer i forskjellige Dele af Riget siden 769, delvis 665», hvilken er denne Statistikers sidste Arbeide, udgivet efter hans Død og trykt i «Norsk Retstidende» for 882. De af Forfatteren anstillede Beregninger skulle vi forovrigt delvis supplere med Opgayer indtil 885. I. Folkemængden i forskjellige Landsdele, grupperede efter den geografiske Bredde. Landet inddeles her i folgende tre Hovedgrupper : Den sydlige, beliggende mellem Breddegraderne og omtrent indbefattende Partiet sondenfor Stat, Mellemgruppen inden Breddegraderne eller St/wet mellem Stat og Nordland, samt det nordlige Norge inden Breddegraderne 65 og 7. Fordelingen er udfort saaledes, at de enkelte Herreder ere henforte til sin Gruppe, eftersom Hovedkirken eller, saafremt Herredet kun bestaar af et Sogn, da dettes Kirke ligger inden Gruppen. Da paa Grænserne nogle Dele af et Herred here til en, andre Dele deraf til en anden Gruppe, fremkommer intet ganske noiagtigt Resultat. Et saadant kræves imidlertid ikke, efter hvad der forstaaes af sig selv. I hver af de ovennævnte Landsdele udgjorde Folk emæ n gd e n i de anførte Aar: Grupper ) Hele Riget Foreløbigt beregnede Tal.

40 25 Herefter udgjorde den aarlige Tilv æx ts proc en t (den aarlige Forøgelse i Forhold til 00 levende Individer) i det hele Tidsrum og i forskjellige Perioder deraf: Grupper Hele Riget Den mærkeligste Kjendsgjern.ing, som fremgaar af Tabellen, er den, at Væxten i det hele Tidsrum har været betydeligt størrq i det nordlige Norge end i de to øvrige Grupper, der, hvad samme Tidsrum angaar, staa hinanden ganske nær. For førstnævnte Gruppes Vedkommende er Forholdet ogsaa i den Henseende eiendommeligt, at Veexten i Mellemperioden har været mindre end i de andre Perioder, medens man ved de sydligere Landsdele vil iagttage, at Væxten har været i stadigt Stigende. Man vil ogsaa se, at Voexten i den samme Mellemperiode har været ringere nord end syd. Fremdeles er den særdeles stærke Forøgelse, som Folkemængden i Nordgruppen har undergaaet i den sidste Periode, , værd at lægge Mærke til. Hovedstadens i senere Tider saa overordentlig raske Folkeformerelse bidrager naturligvis uforholdsmæssigt til at holde ovenstaaende Tal for den sydligste Landsgruppe saa vidt hoie, som de ere. Udsondres Kristiania af Beregningen, synker saaledes for denne Gruppe Tilvæxtsprocenten for det hele Tidsrum fra 0.85 til 0.79, ja for Perioden fra 0.98 til 0.85 og for Tiaaret fra 0.6 til Bortser man fra Kristiania, stiller altsaa Forholdet sig ufordelagtigst for den heromhandlede Landsdel. Efter ovenstaaende Opgaver over Folkemængden til de forskjellige Tider var Rigets Indbyggerantal dengang saaledes fordelt paa de enkelte ge og r a fiske Grup per, at der paa hver af dem kom nedenstaaende Procentdele af det hele: Grupper Sum Det nordlige Norge talte altsaa ved Udgangen af 845 ligesom ved Midten af 769 omtrent 2 af Rigets hele Folkemængde, men ved Udgangen af 875 omkring Vio og i 885 /9. I 845 var, som det vil sees, Forholdet mellem samtlige Landsdele næsten aldeles det samme som i 769. Deler man Landet efter Polar c irkelen, udgjorde Folkemængden i Aarene 769, 875 og 885: Sondenfor Nordenfor Aar. Polarcirkelen. Polarcirkelen

41 26 Fra steg den nordenfor Polarcirkelen bosatte Folkemængde fra til ovenstaaende , hvilket giver den overordentlige Væxtprocent af.8, og i lignende stærke Forhold synes Folkemængden at være stegen i Aarene Saavidt om Folkemængden inden de forskjellige, geografisk bestemte Dele af d e t hele Ri g e. Det har imidlertid sin Interesse ogsaa at kaste et Blik paa de indenfor de samme Breddegrader liggende Grupper af By gder ne al en e, da disse i vort Land i Mere Grad end i de fleste andre Lande indtage en Særstilling ligeoverfor Byerne. Selve de Tal, der angive den absolute Folkemængde, udelades dog her. Tager man saaledes kun Hensyn til Norges Bygder, udgjorde den a a r li ge Tilvæxtsprocent: Grupper t Rigets Bygder Nordgruppens Overlegenhed fremtræder her endnu stærkere end hist, hvor ogsaa Byerne medtoges i Undersøgelsen, og det fordi de to sydligere Grupper her næsten gjennemgaaende opvise en saameget lavere Tilvæxt, navnlig gjcelder dette den sydligste Gruppe og Slutningsperioden Efter de Oplysninger, som Professor Aschehoug og Kopist Lars Havstad paa de tidligere anførte Steder have meddelt angaaende Skattemandtallet af , har jeg ladet udfore Beregninger over Folkemængdens Væxt inden de samme geografiske Dele af Bygderne i Tidsrummet fra Disse Beregninger yde dog en mindre Grad af Sikkerhed end de foregaaende, især fordi man kun tilnærmelsesvis kjender Finmarkens daværende Befolkning, men de have dog saa meget Værd, at de bør meddeles. Efter dem skulde den aarlige Tilvæxtsprocent i nysnævnte Tidsrum have udgjort for Gruppen , for Gruppen kun 0.26 og for Gruppen 65-7 alene 0.9 ). I 665 og i Aarene 769 og 875, der alle ere adskilte fra hinanden ved Mellemrum af ca. 00 Aar, samt i 885 skulde Folkemængden, hvad Rigets Bygder angaar, have været saaledes fordelt: Procent af Folkemængden i Rigets Bygder. Grupper Sum For det nordlige Norges Vedkommende skulde saaledes Forholdet i 875 være det samme soin for omtrent 200 Aar siden ; der kan ingen Tvivl være on), at det har forværret sig fra 665 til 769, men det har igjen hævet sig fra Det sydlige Norges Landdistrikter indbefattede i 769 en væsenti) Efter de ovennævnte Beregninger skulde nemlig Folketallet i 665 have udgjort henholdsvis , og i 769 henholdsvis For den nordligste Gruppe bliver naturligvis Resultatet mindst sikkert,

42 27 lig storre Andel af Bygdernes Folkemængde end i 665, men i 875 en noget mindre end i 769. Mellemgruppen, hvis Anpart ligesom den nordliges sank adskilligt i det forste Tidsrum, har derimod ikke som den senere formaaet at stige synderligt i det indbyrdes Forhold ). Folkemængden i forskjellige Landsdele, grupperede efter deres Hoidebeliggenhed. Landdistrikterne og Byerne ere her grupperede i Kyst di st rikt e r, hvorunder ogsaa indbefattes Steder ved Havets kortere Indsnit og ved de ydre Dele af de dybe Fjorde, i Fj ord dis t ri k t e r, inklusive saadanne, som ligge i de nævnte Fjordes inderste Bund og kun paa et lidet Stykke berøre Søen, i Lavlandsdis tr ikt er, hvorved forstaaes de lavere liggende af Rigets øvrige Egne, og i Fje ld dis tr ikte r, hvortil høre Østlandets store Dalstrøg og andre Mere liggende Trakter. Inddelingen er for Bygdernes Vedkommende udført herredsvis. At den i Enkelthederne maa bero paa et Skjøn, følger forøvrigt af sig selv. Exempelvis skal nævnes, at af Kristianiafjordens Strøg er Moss By og Landdistrikt samt Horten og Borre Herred henregnede til Kystdistrikter, men Holmestrand samt Vestby og Botne Herreder til Fjorddistrikter, at Elverum og Trysil Herreder ere henførte til Lavlandsdistrikter, men Aamots og Storelvedalens Herreder til Fjelddistrikter, samt at Voss Herred er klassificeret som Lavlands-, men Vossestrandens Herred som Fjelddistrikt. I denne Forbindelse kan bemærkes, at man endnu ikke kjender de beboede Strøgs Middelhøjde. Senere vil man paa sit Sted finde Begrebet Fjelddistrikter taget i en snevrere Betydning. Inden de ovennævnte Grupper stillede Folkemængden i Aarene 7, sig saaledes : Grupper ) Kystdistrikter Fjorddistrikter Lavlandsdistrikter Fjelddistrikter Riget Naar man herefter beregner d en a a r ige T ilv æ x t s pr o e e n t for det hele Tidsrum og de enkelte Perioder, udkommer følgende Resultat: Grupper Kystdistrikter Fjorddistrikter Lavlandsdistrikter Fjelddistrikter Riget Paa den ene Side opviser altsaa Ky st- og Fjorddistrikterne i alle Perioder, især dog i de to sidste, men fremfor alt i den ) Med det oven anførte kan sammenholdes Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur for 848, Side 403, og Ha v st a d's ovennævnte Arbeide, Side 2. 2) Nogen foreløbig Beregning over Folkemængdens Fordeling paa herombandled.e Grupper i 885 lader sig ikke anstille.

43 28 allersidste en stærkere Folkeforøgelse end Lavlands- og Fjelddistri kt er ne paa den anden Sid e. Sammenligner man de første indbyrdes, viser der sig kun i Slutningsperioden nogen storre Forskjel mellem dem. Det samme er Tilfældet med Lavlands- og Fjelddistrikterne; dog er Forskjellen mellem dem eller de sidstes Underlegenhed forholdsvis storre ). Forovrigt viser Tabellen ogsaa, hvorledes Forøgelsen inden de to forste Grupper bestandig har været i Voxende, hvorimod den inden begge de sidste har været i Opgang i Mellemperioden og i Nedgang i Slutningsperioden; allermest gjælder dette Fjelddistrikterne, idet Spranget fra 0.86 til 0.3 er meget stort. Tidsrummet er overhovedet særdeles mærk eligt; som man ser, har Fjelddistrikttrnes Folkeformerelse i denne Periode kun været en Femtedel af, hvad den har været inden Kystdistrikterne. Paa hver Gruppe kom i de ovenomhandlede Aar folgende P r o eentdele af Landets hele Folkemængde: Grupper Kystdistrikter Fjorddistrikter Lavlandsdistrikter Fjelddistrikter Sum Slaar man ogsaa her de to første og de to sidste Grupper sammen, fremkommer folgende Resultat : Procentdel af den hele Folkemængde Aar. Sodistrikterne. Landdistrikterne De sidste, som i 769 talte adskilligt over to Femtedele af Rigets hele Indbyggerantal, havde saaledes i 875 kun omkring en Trediedel deraf. Undersøger man ogsaa her Forholdet inden By g d erne alene, udgjorde F olkem æ n gd en i hver af de ovennævnte Grupper : Grupper Kystbygder Fjordbygder Lavlandsbygder Fjeldbygder Bygderne hvorefter den aarlige Proeenttilvæxt var: ) Udsondrer man ogsaa her af den tidligere nævnte Grund Kristiania fra Beregningen, stiller Tilvæxtsprocenten for Fjorddistrikterne sig adskilligt lavere, idet den for det hele Tidsrum udgjor 0.82 og for Perioden : Herved fremtræder Kystdistrikternes relative Overlegenhed i et noget stærkere Lys.

44 29 Grupper Kystbygder Fjordbygder Lavlandsbygder O Fjeldbygder Bygderne Sammenligner man denne Tabel med den tilsvarende for det hele Rige, vil man se, at de to forste Grupper i Forening, naar man indskrænker sig til Bygderne, vistnok staa bedre end de to sidste, og det endog i enhver Periode, men at Fordelen her dog langtfra er paa deres Side i samme Grad som hist, hvor Byerne vare medtagne i Beregningen. Dette kommer fornemmelig deraf, at Fjorddistrikterne opvise en lavere Tilvæxt, naar Talen alene er om Bygderne. Har saaledes Søbygdernes Folketal i Tidsrummet voxet hurtigere end Landsbygdernes, synes Udviklingen at have været modsat i det Aarhundrede, som gik forud. De ovenomhandlede Opgaver for Aarene tyde nemlig hen derpaa. Efter disse skulde nemlig Forøgelsen- fra for Kyst- og Fjordbygderne kun have udgjort henholdsvis 0.30 og 0.26, men for Lavlands- og Fjeldbygderne 0.59 og 0.6, altsaa omtrent det dobbelte for de to sidste Grupper. Vel gjælder det ogsaa her, at Beregningerne for det forste Aarhundrede ikke besidde den samme Grad af Paalidelighed som for det sidste, men den Forskjel, som Tallene fremvise, er saa stor, at den idetmindste for en væsentlig Del maa have sin Aarsag i et tilsvarende Virkelighedsforhold ). Efter Opgaverne skal de norske Bygders Folketal i 665, i 769 og 875 have været saaledes fordelt paa de i dette Afsnit omhandlede Grupper Procent af Bygdernes Folkemængde Kystbygderne. 34, Fjordbygderne Lavlandsbygderne Fjeldbygderne altsaa : Sobygderne Landsbygderne V Forklaringen til de her fremstillede Kjendsgjerninger ligger i det foregaaende, saa at det er unødvendigt at dvæle nærmere derved 2). Fjeldbygdernes yderst svage Folkeforogelse i Perioden har man fundet værdig til en videregaaende Undersøgelse, der for at belyse Sagen fuldstændigere ogsaa er udstrakt til den nærmest foran liggende Periode. Man ) Efter de udførte Beregninger skulde nemlig Folketallet i 665 have udgjort: for Kystbygderne 4e000, for Fjordbygderne 4 000, for Lavlandsbygderne og for Fjeldbygderne , men i 769 henholdsvis I sin ovenciterede Afhandling (se Side 0-) fremstiller L. Ha v s tad Forholdet saaledes, at man skulde tro, at Fjeldbygdernes Folketal relativt til de andre Bygders er formindsket lige siden 665. Af det Ovenstaaende vil man erfare, at dette ikke forholder sig saa, idet der i Mellemtiden endog har fundet en relativ Forøgelse Sted. 2)

45 har nemlig at hele den nævnte Gruppe atter udsondret Fjeldbygderne i snevrere Forstand, det vil sige, Herrederne øverst oppe i vore store Dalstrøg og andre meget høitliggende Trakter, saa at man kan sammenligne Udviklingen inden dem med den tilsvarende i de lavere liggende Fjelddistrikter. I 80, 845 og 875 udgjorde saaledes Folketallet: I de nedre Fjeldbygder: øvre Fjeldbygder: hvorefter den aarlige Tilvæxtsprocent bliver: I de nedre Fjeldbygder: øvre Fjeldbygder: Heraf sees, at det særlig er de øvre Fjeldbygder, hvo ri Folkeformerelsen har været saa langsom i Perioden For at man kan forfølge Udviklingen gjennem dens kortere Trin, meddeles videre en Opgave over Folketallet i de samme Bygder i nedenstaaende Aar: Aar. Folkemængde i de øvre Fjeldbygder Herefter bliver den aarlige Tilvæxtsprocent for Tidsrummet : 0.49 og for Tidsrummet : 0.37, medens Folkemængden i Tiaaret endog er aftaget, idet der opstaar en Minkningsprocent af Naar man hermed, sammenholder den oven meddelte Oplysning, at Tilvæxtsprocenten for de samme Bygder i Perioden var 0.8, og derved faar Tingenes Gang i de tre første Fjerdedele af dette Aarhundrede overskuet, vi se Tall e n e, hvad de ovre Fjeldbygder angaar, en bestandig Nedgang i Tilvæxtens Størrelse, der tilsidst gaar over i absolut Nedgang i selve Folketallet. Da det omhandlede Forhold har saa megen Interesse paa Grund af sin Eiendommelighed, skal man angaaende de enkelte Herreder, som høre hid, meddele folgende Oplysninger, idet man begynder med dem, hvori Folketallet i betydeligere Grad er formindsket fra : D o vr e havde i førstnævnte Aar 2537 Indbyggere, i sidstnævnte 2426; L esj e havde i de samme Aar henholdsvis 3666 og 3267 og i 875 endog færre Beboere end i 845, da Folketallet var 3347; med Vang i Valdr e s er det samme i endnu Mere Grad Tilfældet, idet Herredet i 845 talte 292 Mennesker, i 855: 2872, i 865: 2697 og i 875: 2442, altsaa for hver Tælling færre ; No havde i 865: 3428 Indbyggere, i 875: 330; Tinn i 845: 262 og i 865: 2632, men i 875 kun 2580; Borgund i Sogn talte i 845: 056, i 855: 008, i 865: 963 og i 875 alene 86 Mennesker, altsaa ligesom Nabobygden Vang i Valdres stadigt færre ; Opdal havde i 865: 4500 og i 875: 4277 Indbyggere, Karasjok henholdsvis 588 og 55. I følgende Herreder har Folketallet imellem 865 og 875 enten aftaget lidt eller været omtrent uforandret: Kvikne, Ostre Slidre, Hol i Hallingdal (Folketallet 875 Folketallet 845), Rauland (i 875 : 045, i 845: 073), Bygland, Valle (omtrent uforandret siden 845), Suledal (875: 222, 855: 296), Røldal (875: 97, 855: 922), Vossestranden, Jostedalen (875: 855, 855: 884), Røros (875: 3564, 855: 3550), Kautokeino (875: 738, 855: 869). Nedenstaaende Herreder vise større Væxt fra 865 til 875, medens de dog i sidstnævnte Aar havde mindre Folketal end i 855 : Gol (875: 429 og 855: 4239), Aal (henholdsvis 3753 og 3780), Vinje (henholdsvis

46 8 087 og 2005). Af samtlige de 30 Herreder, der er blegne henforte til den her omhandlede Særklasse, er det kun 6, som opvise stadig Væxt fra 845 eller 855 til 875, nemlig: Tolgen (855 : 3000, 875: 3507), Sollien (845 : 222, 875: 430), Aaseral (855: 293, 875: 447), Siredalen (845: 599, 875: 976), Aalen (845: 27, 875: 688) og Lierne (845: 734, 875: 34). Søger man efter Aarsagen til det Forhold, som vi her have for os, er der ingen Tvivl om, at den ligger i den stærke Udvandring, som er foregaaet fra de omhandlede Distrikter, Overskudet af Fodte over Døde har, antagelig nærmest som Følge af mindre Dødelighed, just i disse Distrikter været stor, idetmindste i en Aarrække. Folkemængden inden forskjellige Landsdele, grupperede efter de fremtrædende 7ceringsveie. Med denne Del af Undersøgelsen har man naturligvis villet levere et Bidrag til Bedømmelsen af, hvorvidt Arten af Distrikternes Næringsliv eller dets særlige Udvikling har paavirket deres Befolkningsforhold. Naar der mellem Distrikter af forskjellig Klasse gjennemgaaende aabenbarer sig en storre Ulighed i Folkemængdens Fremgang, tilsiger Sagens Natur, at Eiendommeligheden af deres økonomiske Betingelser ned igjennem Tiderne har været en væsentlig medvirkende Aarsag til Forholdet. Bygderne og Byerne staa her under saa forskjelligartede Vilkaar, at de ikke kunne sammenfattes. De forste liar man delt i folgende Hovedgrupper: 0 Skovbygder, 2 Fiskebygder, 3 Skibsfartsbygder, 4 Industribygde r og 5 J o r db r u gs by gd e r. Hvad de fire forste Klasser angaar, har det i Henseende til Inddelingen, der ogsaa her er udfort herrqdsvis, været afgjørende, hvorvidt de ovennævnte Herligheder eller N2eringsveie i Herredet findes eller drives i en fremtrædende Grad, dette ikke saaledes forstaaet, at vedkommende Næring just skal give et storre Udbytte end Jordbruget hvilket udentvivl, selv i vort Land, er temmelig sjeldent men saaledes, at der er bleven spurgt efter, hvorvidt Herredet fremfor andre Herreder udmærker sig ved en af hine særegne Næringsveie, exempelvis anført, om dets Skovbrug, sammenlignet med andre Distrikters Skovbrug, indtager en særdeles betydningsfuld Plads. Under Jordbrugsbygdernes Klasse, der alligevel bliver de øvrige tilsammen overlegen i Folkemængde, er da alle de Herreder blevne grupperede, hvori ingen af de ovenfor omhandlede Særbedrifter ere raadende. Man har forresten af dem igjen oprettet tre Underafdelinger, nemlig K ornb ygder, F ædr i fts b yg d er o g a ndr e Jordb r u g sb ygder, alt eftersom det egentlige Agerbrug eller Kreaturstellet eller ingen af disse spiller nogen udpræget Rolle i deres Økonomi. Det siger sig selv, at Inddelingen i dens Enkeltheder undertiden har maattet bero paa et Skjøn. Herved er dog at mærke, at man overalt har havt Statistik at støtte sig til, navnlig over Bruttoudbyttet af Fiskerierne, over hjemmehørende Skibsdrægtighed, over Antallet af Fabrikarbeidere, over Værdi af Kornavling og af Kreaturhold. Grupperingen er desuden stedse bleven ledet af en muligst nøjagtig Afveining af de forskjellige Momenter, som kunne have Indflydelse ). ) Efter en noget forskjellig Grupperingsmaade har man i Indledningen til Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene S. XI XIII gjort Rede for Folkemængdens Forandringer i efternævnte sex Grupper af Herreder: ) Fjeldbygder, 2) Fladbygder, 3) Skovbygder, 4) Industribygder, 5) Søfartsbygder, 6) Fiskebygder. Den samme Gruppering er bleven anvendt for Aarene i G. S undb ä rg's «Bidrag till Utvandringsfrågan), der S. 257 o. fig. meddeler mange hidhenhorende Oplysninger angaaende Folkemængdens Bevægelse i Norge.

47 32 Jo længere man gaar tilbage i Tiden, desto mindre holdbar bliver den samme Inddeling, fordi Næringsforholdene i de enkelte Herreder imidlertid kunne have skiftet Karakter fuldstændigt. Undersøgelsen omfatter saaledes her kun Tidsrummet I forrige Aarhundrede var desuden den storre Industri saagodtsom ukjendt i Landet. I hver af de ovennævnte Grupper af Bygderne udgjorde Folketallet : Grupper Jordbrugsbygder Skovbygder Fiskebygder Skibsfartsbygder Industribygder Underafdelinger. Bygderne a. Kornbygder b. Feedriftsbygder C. Andre Jordbrugsbygder Herefter bliver den aarlige Tilvæxtsproeent: Grupper Jordbrugsbygder Skovbygder Fiskebygder Skibsfartsbygder Industribygder Underafdelinger. Bygderne a. Kornbygder b. Feedriftsbygder c. Andre Jordbrugsbygder Tabellens me st ioinefaldende Træk er Skibsfarts- og Industribygdernes betydelige Folkeformerelse i dette Aarhundrede, mellem hvilke Grupper indbyrdes der dog er den Forskjel, at hines Befolkning allerede forøgede sig temmelig stærkt i Perioden , medens Voaxten i sidstnævnte Gruppe dengang ikke naaede over Gjennemsnittet. Ligeledes indtage Fiskebygderne en respektabel Plads i Rækken. Derimod staa Jordbrugs- og Skovbygderne, især de første, under det fælles Niveau. Ogsaa i den Henseende danne disse to Grupper en Modsætning til de øvrige, at Forøgelsen har været mindre i den sidste Periode end i den forste. Overhovedet sees Formerelsen i hin Periode at have været temmelig lige for alle Grupper, hvorimod de i den sidste afvige fra hinanden i den Grad, at Forøgelsen i de tre heldigst stillede Klasser overhovedet har været den tredobbelte af, hvad den udgjorde i den ugunstigst situerede, nemlig Jordbrugsbygdernes Gruppe. Imellem -Underafdelingerne indbyrdes hersker der ingen væsentlig Forskjel; de staa alle lavt. For Fædriftsbygdernes Vedkommende kunde dette synes noget paafaldende, naar man henser til det utvivlsomme Opsving, som den paa Kreaturafkastningen byggede Bedrift i de senere Tider har taget. Man vilde vistnok

48 33 have ventet en større Veext i den sidste Periode af det omhandlede Tidsrum, hvori denne -Underklasse, som Tabellen viser, netop staar allerlavest. Men det maa bemærkes, at Klassen selvfølgelig tæller en stor Del af de Distrikter, som man i forrige Afsnit har samlet under Gruppen Fjeldbygder og navnlig alle de Mere liggende af disse, hvilke man særskilt har fremhævet og fundet at udgjøre en Gruppe med fremtrædende liden Væxt. Udsondrer man disse sidste fra Fædriftsbygdernes Klasse, vender Forholdet sig om. Folketallet i de lavere liggende Feedriftsdistrikter stillede sig nemlig saaledes: , hvilket for Perioden giver en aarlig Veextprocent af 0.95 og for Perioden af For de lavere liggende Fædriftsbygder staar altsaa, hvad Slutningsperioden angaar, Sagen saaledes, at de ikke alene udmærkede sig særdeles fordelagtigt fremfor de højere liggende Bygder af samme Klasse, for hvilke Væxtprocenten kun var 0.23, men ogsaa gik noget foran Kornbygderne og Jordbrugsbygderne overhovedet, for hvilke Væxtprocenten var henholdsvis 0.50 og 0.48'). Efter den ovenfor meddelte Opgave over Folketallet i de forskjellige Grupper var Bygdernes Befolkning i de omhandlede Aar fordelt saaledes, at der paa hver Gruppe kom folgende Procent af det hele Indbyggerantal : Grupper Jordbrugsbygder Skovbygder Fiskebygder Skibsfartsbygder Industribygder Sum Un derafdelinger. a. Kornbygder b. Fædriftsbygder.7.7 0m c. Andre Jordbrugsbygder Folkemængden i Nabobygder til storre Byer, sammenlignede med de øvrige Bygder. Naar man sammenligner de Dele af Bygderne, der grænse til Byerne, med de andre Dele af Bygderne, gjeelder det hovedsagelig at paavise noget af det heldbringende i den økonomiske Indflydelse, som Naboskab til et betydeligere Virksomhedscentrum udover paa en Bygds Fremgang, og der kan derfor kun være Tale om Bygder, der staa i saadant Forhold til s t or r e Byer 2). Udsondrer man disse, viser det sig, at Folketallet udgjorde: ) At der, især vestenfjelds, er mange lavt liggende Fædriftsbygder, behøver neppe at bemperkes, paa den anden Side er der adskillige Distrikter, som her ere henregnede til Kornbygder, men som i foregaaende Afsnit ere grupperede under Fjeldbygder, saasom flere af Gudbrandsdalens Herreder. Hertil er regnet ialt 34 Herreder, nemlig Id, Berg, Glemminge, Onsø, Moss, Aker, Bærum, Asker, Sandsvær, Flesberg, Lier, Eker, Borre, Seem, Tjølling, Brunlanms, Gjerpen, Solum, Sandøkedal, Barbo, Tromø, Rise, Oddernæs, Halsaa og Hartmark, Hetland, Torvestad, Fane, Askøen, Aarstad, Borgund i Søndmøre, livernms, Fredø, Strindeu, Tromsosundet.

49 I Nabobygder til større Byer I de øvrige Bygder hvorefter den aarlige Tilvæxtsprocent bliver: I Nabobygder til større Byer I de øvrige Bygder I den Periode, inden hvilken Byernes store Opsving først har fuldbyrdet sig, nemlig Slutningsperioden, har alt saa olkeformerelsen i den første Klass e af Bygder været næsten dobbelt saa stor som i den sidste Klasse. Det talende heri bliver saameget stærkere, naar man erindrer, at Folketallet i de Dele af Bygderne, der ere blevne indlemmede i Byerne, ikke er medtaget i Beregningen, idet det indgaar under de sidstes Folkemængde, og naar man desuden tager Hensyn til, at Begrebet < større Byer» her er strakt meget langt (se Noten). Det er ovenfor bleven paavist, at Folkemængden i Fjeldbygderne og især i de øverste af disse kun har forøget sig ganske svagt i den Periode, som der her fornemmelig spørges om, nemlig Perioden De gjøre selvfølgelig sit til at nedtrykke Tilvæxten for Tabellens «øvrige Bygder» til det lave Niveau, hvorpaa den staar, men dog ikke i væsentlig Grad. -Udsondrer man nemlig de øverste Fjeldbygder fra de sidste, bliver Tilveextsprocenten for den tilbageværende Del af dem i nævnte Periode desuagtet ikke Mere end 0.73, og udskiller man samtlige Fjeldbygder, bliver den for den Del af de samme Bygder, som da bliver tilbage, dog ikke Mere end Det er saaledes ikke de her udhævede Bygders særligt ugunstige Stilling, soin væsentlig betinger «de øvrige Bygders» Underlegenhed ligeoverfor Nabobygderne til de større Byer. Sagen er, at den nævnte Klasse er for lidet talrig til at kunne modificere Forholdet betydeligt. V. Folkemængden i forskjellige administrative Kredse. Vi skulle her fornemmelig behandle Forholdet inden vor største administrative Gruppe, Stifterne, og det især fordi denne Inddeling omfatter Landskaber, som i naturlig Henseende ere temmelig Onsartede. De øvrige Jurisdiktioner kan man derimod ikkun skjeenke en mere overfladisk Opmærksomhed. I de ovenomhandlede Aar udgjorde F olkemæng de n i de fors kj el li g e Stifter: 'Stifter ) Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Riget t) Foreløbigt beregnede Tal.

50 35 Herefter udgjorde den aarlige Tilvæxtsprocent: Stifter Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Riget Forklaringerne til de Kjendsgjerninger, som Tabellen fremviser, ligge overhovedet i de Oplysninger og Bemærkninger, som ere blevne fremlagte i de foregaaende Afsnit. Naar Hamar Stift staar saa lavt i Rækken, maa man dog bemærke, at dette i væsentlig Grad beror derpaa, at denne Landsdel er saagodtsom blottet for Byer, der jo stadigt udmærke sig ved en raskere Væxt ; at Bergens Stift kommer til at indtage den daarligste Plads, er for en stor Del betinget deraf, at Stiftets Hovedby Bergen i den allerstørste Del af Tidsrummet har været temmelig stillestaaende, hvad Folkennengde angaar. Ved hvert af de ovennævnte Tællingsaar samt i 885 var Rigets Folkem æn g d e saaledes ford elt paa Stifterne, at der paa hvert kom nedenstaaende Procent : Stifter Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Sum Indskrænker man sin Betragtning af Forholdet imellem Stifterne til Bygderne alene, viser den, som tildels antydet, en forskjellig Udvikling. I de ovennævnte Aar udgjorde Bygdernes F olk emængde, stiftsvis grupperet : Bygderne stiftsvis ') Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Samtlige Bygder ') Foreløbigt beregnede Tal. 3*

51 36 Herefter udgjorde den aarlige Tilv cextsprocent: Bygderne stiftsvis Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Samtlige Bygder Omkring Aaret 665, ved Midten af 769 og ved Udgangen af 875 kom paa hver af de omhandlede Landsdele folgende Pr oc e nt af Bygdernes hele Folketal : Bygderne stiftsvis Kristiania Hamar Kristianssand Bergen Trondhjem Tromso Sum Hvad de mindre administrative Grupper angaar, maa det være nok at nævne de største Yderligheder eller Maximums- og Minimumsstørrelser i Henseende til Folketallets Væxt imellem Aarene 80 og 875. I hel e dette T id srum var saaledes Tilvæxtsprocenten forholdsvis meget betydelig i Finmarkens Amt (.3), i Tromso Amt (.2) og i Stavanger Amt (.), derimod meget liden i Buskeruds og N. Bergenhus Amter (0.6 i begge), alt, forsaavidt de samme Amters Landdistrikter angaar. Den gjennemsnitlige Tilvæxtsprocent i Landdistrikterne tilsammen var i nævnte Tidsrum 0.8. Blandt F og der jern e udmærker sig i den heldige Retning Vardo (ikke mindre end 3.3), Varanger (2.4), Tauen samt Moss og Tune (begge.3), S. Østerdalen, Lofoten og Vesteraalen samt Senjen og Tromso (alle.2) ; i den anden Retning nævnes først og fremst Numedal (ikkun 0.2), dernæst Rakkestad, Hallingdal og Nedre Telemarken samt Sogn (alle 0.5), Øvre Telemarken, Øvre Romerike, S. Gudbrandsdalen, Ringerike, Hardanger og Voss, Orkedal og Guldal (alle 0.6). Forsaavidt P erio den betræffer, for hvilken den midlere Tilva3xtsprocent i Bygderne var 0.9, nævnes blandt Am t erne eller, rettere sagt, deres Landdistrikter alene Stavanger Amt med en Tilvæxtsprocent af hele.3 og i den modsatte Retning Nordlands Amt med en Procent af ikkun 0.5; blandt ogd er ierne udhæves Vardo (2.6), Varanger (2.), Ryfylke (.3) samt Jæderen og Dalerne (.2) og af de uheldigt stillede Numedal (0.3), S. Helgeland og Salten (begge 0.5), Sondmore, N. Helgeland, Lofoten og Vesteraalen samt Hammerfest (alle 0.6). I P er i ode n , der for Bygdernes Vedkommende opviser en Tilvæxtsprocent af 0.8, udmærker sig blandt Amterne følgende: Finmarken (.8), Tromso (.7), Nordland (.4) og paa den anden Side Bratsberg (0.2), Buskerud og N. Bergenhus (0.3) samt Kristians (0.4), alt, forsaavidt Amternes Landdistrikter angaar. Af Fogder i erne udhæves Vardo (ikke mindre end 4.),

52 37 Varanger (2.7), Lofoten og Vesteraalen samt Tanen (begge 2.), Hammerfest (2.0), S. Østerdalen (.9), Moss og Tune samt Senjen og Tromso (begge.7), Namdal (.4) og paa den anden Side Valders og Sogn, i hvilke Fogderier Folketallet endog er lidt formindsket (Minkningsprocenten er for begge 0.), Numedal og Øvre Telemarken, i hvilke der meget nær har hersket Stilstand, Hallingdal (Tilvæxtsprocent 0.), N. Telemarken, Sætersdalen, Hardanger og Voss (alle 0.2), S. Gudbrandsdalen og Inderoen (begge 0.3) samt Rakkestad, Toten, Lister, Guldalen og Stjor- og Værdalen (alle 0.4). Hvad angaar de i Aarene i de enkelte Amter foregaaede Forandringer i Henseende til Folkemængde, ere Beregningerne ikke saa sikre, at bestemte Resultater kunne paapeges i Tal. Imidlertid synes det nogenlunde sikkert at fremgaa, at Folkemængden er bleven betydelig forøget i Landdistrikterne i Finmarkens, Tromso og Nordlands Amter, ligesom ogsaa Landdistrikterne i Nedenæs, Sondre Bergenhus og Romsdals Amter synes at have tiltmet ikke saa lidet i Folkemængde. Mindre har Tilvæxten været i Smaalenenes og Jarlsberg og Laurviks Amter, medens der i de øvrige Amter i heromhandlede Henseende dels har været en meget ringe Fremgang, dels ligefrem Tilbagegang. Sidstnævnte Forhold viser sig i ringe Grad, forsaavidt angaar Buskeruds og Hedemarkens Amter, og forholdsvis noget mere for Nordre Trondhjems Amts, men i Særdeleshed for Kristian s Amts Vedkommende. I sidstnævnte Amt skulde efter de foreliggende Beregninger Landdistrikternes Befolkning i Tiaaret være aftaget med omtrent Mennesker, efterat Folkemængden i det foregaaende Tiaar var bleven formindsket med næsten det samme Antal (989). Medens Folkemængden i disse Landdistrikter i 865 udgjorde , er den saaledes for 885 beregnet til kun eller tyve Tusinde mindr e, og Folketallet skulde saaledes i Aarene være gaaet ligesaa meget tilbage, som det i Aarene var gaaet frem.

53 38 Forholdet mellem Befolkningens virkelige og dens naturlige Tilvæxt. Ved Folkemængdens naturlige Tilvæxt forstaar man dens Forøgelse ved Overskudet af Fodte over Døde, der næsten overalt er Grundlaget for Befolkningstilvæxten og som vilde falde sammen med denne, dersom ikke Forholdet mellem Indvandring og Udvandring heri bevirkede en storre eller mindre Forskjel. For Norges Vedkommende kan man sige, at Befolkningstilvæxten ligeindtil 845 væsentlig har faldt sammen med den naturlige Tilvæxt, i Aarene har derimod Udvandringsoverskudet i en ikke ubetydelig Grad forringet Tilvæxten, og i Aarene er denne af samme Grund endog bleven reduceret til omkring Halvparten af den naturlige. Til nærmere Belysning heraf hidsætte vi efter Tabel 3 nedenstaaende Oversigt: Virkelig Be- Folke- Registreret Overskud folkningstilvæxt mængdens Overskud af Ind- eller i Procenter af Tilvæxt. af Fodte. Udflyttede. den naturlige I d Pct d « « ) -F ) i) d- l f F 7474O «Ved disse Opgaver maa forovrigt bemærkes, at der er nogen Forskjel mellem det registrerede og det virkelige Overskud af Fodte 2), hvilket udover Ind- ) Da det i Henhold til, hvad der er anført i Indledningen til Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse , S. XV, maa antages, at endel af den ved Sammenligningen mellem Folketællingerne af 855 og 865 befundne Tilvæxt er at henføre til sidstnævnte Folketællings større Nøiagtighed, bliver den virkelige Tilvæxt i disse Aar antagelig omtrent , Overskudet af Udflyttede og den virkelige Befolkningstilvæxt kun 84.4 Pct. af den naturlige. 2) Se herom det i Afsnit VI, b samt i Indledningen til Livs- og Dødstabeller (Norges off. Stat. III No. 68) S. XXI bemærkede.

54 39 flydelse paa Beregningen af Overskudet af Ind- eller Udflyttede. For Aarene udgjorde det beregnede virkelige Overskud af Fodte og af TJdflyttede 08 74O; i Aarene var disse Overskud henholdsvis og Efter denne Berigtigelse udgjorde den virkelige Befolkningstilvæxt i de to heromhandlede Tiaar henholdsvis 50.7 og 5.5 Pct. af den naturlige. Opgjøres ovenstaaende Tabel, forsaavidt angaar Aarene , særskilt for Rigets Landdistrikter og Byer, viser der sig folgende Resultat: Folke- Registreret Overskud Virkelig Befolknings- L an d di st r ik t e r : mængdens Overskud af Ind- eller tilvæxt i Procenter øgning. af Falte. Udflyttede. af den naturlige d Pct d- 5O5') d- 2O ') 74.o ) )... d a ) d Byer: d- 87O -I Pct d ) -I ') 82.6 ) )... d d d ')... d F » Man vil heraf se, at medens Landdistrikterne i Tiaarsperioderne og , trods en ikke ubetydelig -Udvandring til Byerne samt til Amerika, dog beholdt mellem 2/3 og 3/4 af sit Fodteoverskud, saa har de senere Aartiers stærke Udvandring bevirket, at de ikke har beholdt mere end mellem /5 og /3 deraf. For Byernes Vedkommende har indtil 875 Indflytningen udgjort en meget betydelig Del af deres hele Tilvæxt, idet Indflytningsoverskudet i Tiaaret var 46 Pct. af denne og i de to folgende Tiaar 44 Pet. Men Aarene er i dette Forhold indtraadt en saa væsentlig Forandring, at Indflytningsoverskudet neppe udgjorde 0 Pct. af Byernes Tilvæxt, et Resultat, der for Størstedelen skyldes en betydelig Udvandring til Amerika og andre Steder i Forbindelse med en noget formindsket Indflytning. I Henhold til de enkelte Landdistrikter og Byer henvises i heromhandlede Henseende til Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene No. og 6, Tabel, saint Tabel. Kun finder man det af særlig Interesse at hidsætte nedenstaaende Opgaver for Kristiania: ) I Henhold til, hvad der er oplyst frgd. Side, Anm., skulde de her anførte Tal egentlig berigtiges saaledes, at Tilvæxten for Landdistrikter og Byer bliver henholdsvis -I og , Vandringsoverskudet henholdsvis og -F samt de i sidste Rubrik tilhoire anførte Procenter 69.3 og Efter de pr. iste Januar 873 gjældende Grænser mellem Land og By, dog saaledes, at de senere i Kristiania og Bergen indlemmede Forstæder ere medregnede til Byerne. 3 Efter de i 885 gjældende Grænser mellem Land og By.

55 40 Folke- Registreret mængdens 0g- Overskud fling efter af Folketællingen. Fødte ) I )... --I )... -I ) Overskud af Indflyttede Kristiania har altsaa ogsaa i sidstanforte Tiaar havt et betydeligt Overskud af Indflyttede; derimod har for de øvrige Byers Vedkommende, seede under et, Antallet af de Udflyttede oversteget Antallet af de Indflyttede med 7330, saa at deres Befolkningstilvæxt i heromhandlede Tiaar kun udgjorde 8 Pct. af deres Fødteoverskud. ) Efter de ved Lov af 5te August 857 fastsatte Grænser. 2) Efter de ved Lov af 2te Mai 877 fastsatte Grænser.

56 4 Iv. Overskudet af Fodte over Døde er et befolkningsstatistisk Forhold af stor Interesse. Det danner ikke alene, som allerede neevnt, i de fleste Lande Grundlaget for Folkemængdens Tilvæxt, men er tillige, naar man betragter Menneskeheden under et, sammes eneste Kilde, hvorfor det ogsa'a for de Landes Vedkommende, hvis egen Befolkning det alene for en Del kommer tilgode, dog har sin Betydning som disse Landes Bidrag til Menneskeslægtens Formerelse og det nationale Elements Fremtræden i denne. Derhos synes det Overskud af Fødte, som et Folk Aar om andet faar, at matte betragtes som et ikke uvigtigt Symptom paa samme Folks naturlige Livskraft eller maaske rettere paa Forholdet mellem denne og de nedbrydende Kræfter. Overskudet af Fodte er i Norge forholdsvis meget betydeligt, og der er kun faa Lande, hvor det er storre, hvad enten det sammenlignes med Folkemængden eller med Antallet af Fodte. Efter de af Forfatteren foretagne Beregninger ), der omfatter de fleste Lande i Europa, skulde det gjennemsnitlige Overskud af Fodte i Aarene have udgjort 0.98 og i Aarene :.005 Pct. af Middelfolkemængden, altsaa paa det nærmeste Pct. aarlig. I Norge var Overskudet gjennemsnitlig.40 Pct. aarlig. Et storre Fodteoverskud har siden 87 af europæiske Lande alene Polen og Finland havt, og naar man i denne Sammenligning medtager Sextiaarene, staar ogsaa Finland i heromhandlede Henseende overhovedet tilbage for Norge. Saavel i Sverige som i Danmark udgjorde det aarlige Overskud af Fødte Aarene Pct. Derimod udgjor det i de Forenede Stater i Amerika antagelig henimod 2 Pct. og i de britiske Kolonier i Australien omtrent 2 Pct. Det gunstige Resultat for Norge skyldes udelukkende den ringe Dødelighed, da Fødslernes Antal snarere er lidt under end over det gjennemsnitlige. I hvert Tiaar siden 826 udgjorde Antallet af Fødte og Døde samt Overskudet af Fodte i Norge, som følger: ) Se Indledning til Tabeller vedk.- Folkemængslens Bevægelse S. XVI samt «Arbeiten der Demografischen Section der VI. intern. Congr. für Hygiene und Demographie zu Wien 887,, Heft Nr. XXVI, S. 0.

57 42 Aar. Registreret Antal Fødte. Registreret Antal Døde. Overskud af Fødte. Aarligt Antal pr. 00 a Middelfolkemængden. Fødte. Døde. toverskud , Betragter man nærmere de her anførte Procentforhold, vil man ikke undlade at bemærke en vis Periodicitet i Antallet af de Fødte, som ogsaa forplanter sig til Overskudet, idet Antallet af Dødsfald, procentvis beregnet, viser en jævn Aftagen. Man vil nemlig se, at det relative Antal af Fedte er lavere i Tiaarene og end i de samme nærmest forangaaende og efterfølgende Tiaar. Dette Forhold, som vi nærmere ville komme til at omhandle under det Fødslerne vedrørende Afsnit, skriver sig hovedsagelig fra Befolkningens til de forskjellige Tider noget forskjellige Aldersgruppering, idet nemlig de mest produktive Aldersgrupper Aar ikke altid ere lige stærkt repræsenterede, men i Lobet af 30 Aar afvexlende stiger og falder, jfr. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik S. 45. Soin Folge heraf vil det normale, Antal Fodte og det normale Overskud af Fodte bedst fremgaa, naar man beregner Procentforholdet undert for et Tidsrum af 30 Aar, inden hvilket nemlig de nævnte Forandringer i Befolkningens Sammensætning for Størstedelen udjævnes. Vi hidsætte derfor nedenstaaende Oversigt for folgende trediveaarige Tidsrum : Levende Fødte. Døde Pct..9 Pct ,, o.82 « «.78 a «.73, Overskud af Fødte..24 Pct Man ser her en hoi Grad af Regelmæssighed i Henseende til j det relative Antal af Fodte, der alene bevæger sig mellem 3.0 og 3.5, en Regelmæssighed, sau stor, at dette Forhold i det hele taget kan siges at holde sig paa samme Punkt. Da nu Dødeligheden viser en stadig fortsat Nedgang, har dette virket lien til et, bortseet fra de for Folkeformerelsen exceptionelt gunstige Omsteendig-. beder i den forste Tid efter 84, s ta di g stig en de 0 v ers kud af odte. Særskilt for Rigets Landdistrikter og Byer stiller heromitandlede Forhold sig paa folgende Maade ;

58 43 Antal Antal Fødte. Døde. Overskud af Fodte. Aarlid Antal pr. 00 af Middelfolkemængden. Fodte.Døde. l Overskud. Landdistrikter: Byer: VNIIIMMINO I Gjennemsnit for de to trediveaarige Perioder og udgjorde det aarlige Procentforhold: I Lan ddistrikterne: I Byerne: Levende Overskud af Fodte. Døde. Fødte Pet..69 Pet..39 Pct «Levende Overskud af Døde.. Fødte. Fødte Pet Pet..25 Pet I begge Tidsrum var altsaa det relative Antal saavel af Finite som af Døde større i Byerne end paa Landet ; derimod var Overskudet af Fodte i førstnævnte Tidsrum størst i Landdistrikterne, men i sidstnævnte i Byerne, idet det nemlig i Landdistrikterne har holdt sig næsten paa samme Trin, medens det i BSrerne er bleven betydeligt storre, for en Del fordi det relative Antal af Fodte er steget lidt, men fornemmelig paa Grund af Dodelighedens Aftagen. I Tiaaret har, som det af ovenanførte Tabel vil sees, Byernes Overskud af Fodte naaet det bøie Forhold af.68 Pet. I Kristiania stillede Procentforholdene sig, soin følger: a) Efter de ved Lov af 857 Levende Døde. Overskud af bestemte Grænser : Fodte. Finite b) Efter de ved Lov af 877 bestemte Grænser :

59 44 Gjennemsnitlig. Levende Fødte Døde Overskud af Fødte Den større Dødelighed og det som Følge heraf ringe Overskud af Fodte, der viser sig for Tiaaret , var for nogen Del foraarsaget ved den i 853 herskende Koleraepidemi. I Henseende til Overskudet af Fødte i de enkelte Aar henvises til efterfølgende Tabel.

60 45 v. Ægteskaberne. a) iegleskabernes Antal i Forhold til den samlede Folkemængde. Siden 86 i Riget og siden 846 i Rigets Bygder og Byer har Antallet af indgaaede Ægteskaber stillet sig, soin følger: Aar. Riget. Absolute Tal. Rigets Bygder. Rigets Byer. Riget, Aarligt Antal pr. 00 af Middelfolkemængden. Rigets Bygder. Rigets Byer. Kristiania samt beregnet i trediveaarige Tidsrum : Rigets Rigets Riget. Kristiania. Bygder. Byer Pct ( e ( 0.72 Pct Pct Pct , t 0.79 «0.924 «Det aarlige Antal af Ægtevielser er i Norge i Forhold til den hele Folkemængde temmelig ringe. Efter de af Forfatteren tidligere anstillede Undersøgelser') L) C. No. Folkem. Bevæg Indledn. S. XX.

61 46 for Tiaarsperioden skulde Gjennemsnitsforholdet for Europa dengang have udgjort 0.86 Pct. og efter de af Sir Rawson W. Rawson foretagne Beregninger ), der omfatte Aarene , skulde det gjennemsnitlige Forhold være 0.83 Pct., heraf det nordvestlige Europa 0.70 Pct., Sydeuropa 0.80 Pct., Centraleuropa 0.84 Pct. og Osteuropa.D: Rusland 0.94 Pct. Ifølge Bodio var Forholdstallet i Aarene for Sverige Pct.., for Danmark Pct. og i Finland Pct. Efter Sveriges officielle Statistik blev der i det trediveaarige Tidsrum i nævnte Land indgaaet i Gje.nnemsnit 683 Ægteskaber pr Indbyggere. Ved disse Sammenligninger maa forovrigt bemærkes, at den lider af den Ufuldkommenhed, at den ikke tager Hensyn til Befolkningens Aldersfordeling, der i de forskjellige Lande stiller sig noget forskjelligt 2). Af Personer mellem 20 og 40 Aar, hvilket er den Alder, indenfor hvilken de fleste Giftermaal finder Sted, fandtes saaledes for hvert 000 Indbyggere i Norge i Aarene gjennemsnitlig 284, medens Gjennemsnitsforholdet for Europa i 870 var 298. Denne Forskjel i Aldersgrupperingen er for en Del Aarsag til det ringere Antal Ægteskaber i Norge, der dog for den væsentligste Del er begrundet i andre Forhold. Hvilken betydelig Indflydelse Aldersforholdet over, er nærmere paavist i efterfølgende Afsnit c, - men fremgaar ogsaa af nedenstaaende Oversigt over det relative Antal af Personer i Alderen Aar pr. 000 Indbyggere i Riget samt i dets Landdistrikter og Byer i Aarene T iaa, r svis. Riget. Bygderne. Byerne Trediveaarsvis ca. 274 ca. 33 Sammenholdes disse Forholdstal med de ovenfor anførte aarlige Antal Ægteskaber pr. 00 af Middelfolkemængden, vil man finde, at disses Forandringer fra det ene Tiaar til det andet væsentlig har beroet paa Vexlingerne i Henseende til Befolkningens Aldersfordeling, saint at Forskjellen i samme Henseende mellem Land og By ligeledes for Størstedelen beror paa nævnte Forhold. b).ægteskabstallets Vexlinger i de enkelte Aar. I Indledningen til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg S. XXVI- XXVII er det paavist, at der finder en mærkelig Vexelvirkning Sted mellem Fodslerne og Ægtevielserne, idet en Synken eller Stigen i Antallet af de forste ) Bulletin de l'institut intern. de Statist. Tome I. 2) Jfr. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik S. 47. Nyere Opgaver er meddelte i Statistik des Deutschen Reichs, Neue Folge, Band 32, S. 57* o. f.

62 47 omtrent 30 Aar senere bevirker en lignende Synken eller Stigen af Ægtevielserne. Dette har igjen tilfolge, at Antallet af Fødsler omtrent samtidig aftager eller stiger, og denne bølgeformige Bevægelse kan saaledes fortsætte sig ned igjennem flere Slægtled, idet dog ogsaa samtidige Forhold ville ove sin Indflydelse. Det er videre paavist, at naar man inddeler Tidsrummet i de trediveaarige Perioder , , og , finder man folgende konstante Regel: Stærkt aftagende Antal Ægtevielser og Fodsier i Periodens første Trediedel og stærkt tiltagende Antal Ægtevielser og Fødsler i Periodens øvrige Aar. Den samme Regel har i det hele taget ogaaa gjort sig gjældende i det med Aaret 86 begyndte trediveaarige Tidsrum, der endnu ikke ganske er afsluttet. Antallet af Ægtevielser, der i 859 oversteg eller Pct. af Folkemængden, var nemlig i de folgende Aar synkende og udgjorde i 869 trods Folkemængdens Stigen kun eller 0 65 Pct. Fra og med Syttiaarenes Begyndelse, altsaa efterat Periodens første Trediedel var forloben, har Ægteskabernes Antal i det hele taget været betydeligt større, dog saaledes, at Konjunkturernes Vexlinger først bevirkede en meget betydelig Stigen indtil 4 7 eller Pct. i 875 og dernæst, efterat der ogsaa i 876 og 877 var bleven indgaaet et forholdsvis stort Antal Ægteskaber, nemlig over i hvert af disse Aar, et aftagende Antal indtil 2 36 (0.64 Pct.) i 88, hvorefter der igjen er indtraadt nogen Stigning. Sammenfattet i Femaarsperioder udgjorde Antallet af Ægteskaber: I det hele. Procentvis Pct (< q q (< <, (c Det forholdsvis lave Procentforhold for det sidste Femaar har rimeligvis for en Del sin Aarsag i den overmaade stærke Udvandring. Forovrigt henvises i heromhandlede Henseende til efterfølgende Tabel, hvor Antallet af Ægtevielser og disses Forhold til Folkemængden vil findes anført for hvert enkelt af Aarene samt tillige femaarsvis. c) Ægteskabernes Antal i Forhold til Folkemængden i de forskjellige Aldersklasser. Siden 87 er der til Oplysning om de Ægteviedes Aldersforhold bleven indhentet Opgaver over deres }Pods el saa r, idet man har fundet, at denne

63 48 Betegnelsesmaade baade var egnet til at give noiagtigere Oplysninger og i det hele var mere hensigtsmæssig end de indtil da anvendte Aldersopgaver. Sammenfattes Fødselsaarene i Grupper efter deres Afstand fra Vielsesaarene, vil Antallet af de Ægteviede, hvis Fødselsaar f. Ex. ligger 20 Aar tilbage for Vielsesaaret, indbefatte Personer saavel i Alderen 9-20 som 20-2 Aar, medens det nærmest vil svare til Antallet af dem, der ved Indtrædelsen i Ægteskabet var i Alderen 9 /2-20 /2 Aar. Paa samme Maade vil Fødselsaarsgruppen Aar paa det nærmeste svare til Aldersgruppen 20 /2-24 /2 Aar o. s. v. Da det for Sammenligningens Skyld har sin Interesse at kjende Fordelingen af de Ægteviede saavel efter Fødselsaar som efter hele Aldersaar, er Opgave over begge Dele siden 876 offentliggjort i den aarlige Statistik over Folkemængdens Bevægelse. Omsætningen fra Fodselsaar til Aldersaar er her imidlertid udført paa den summariske Maade, at Halvparten af hvert Fødselsaarskuld er regnet til sammes yngre og Halvparten til sammes ældre Aarsklasse ; men da denne Fremgangsmaade ikke giver saa nøiagtige Resultater, som det ialfald ved en flere Aar omfattende Oversigt er ønskeligt, har man i Tabel 5 meddelt Resultaterne af en for Tiaaret 8 7/ /si anstillet nøiagtigere Beregning ), der viser de Ægteviedes Fordeling saavel efter Fødselsaar som efter Aldersaar. For nu at finde de relative Tal i Forhold til Folkemængden i de forskjellige Aldersaar har man lagt til Grund den i de nye norske Livs- og Dødstabeller (Norges officielle Statistik No. 68) meddelte Oversigt over de ved Udgangen af de 0 Aar Levende fordelt efter Aldersaar (Tabel ) med Tillæg for Forskjellen mellem den tilstedeværende og hjemmehørende mandlige Befolkning efter Tabel 4, jfr. Bilag, og dernæst for hvert enkelt Aldersaar fra det 5de til det 35te og for hver femaarige Aldersklasse fra det 35te Aar af beregnet Fordelingen af de til samme hørende Personer efter deres ægteskabelige Stilling. Beregningen er bygget paa F oruds ætnin gen om, at Forholdet mellem Ugifte, Gifte, Enkemænd og Enker saint Fraskilte indenfor hver enkelt Aldersklasse i Tiaaret gj en nem sn it ig tag e t har været den samme som den ved Folketællingen den 3te December 875 for den i Riget hjemmehørende Befolkning konstaterede. Det maa indrømmes, at denne Forudsætning ikke er sikker, da Erfaring fra forskjellige Folketællinger viser, at heromhandlede Forhold kan variere fra Aar til andet, jfr. de under folgende Afsnit, Litera c anførte. Imidlertid er der en hoi Grad af Sandsynlighed for, at de i Tiaarets Midte konstaterede Forholdstal temmelig nær udtrykker de midlere Forholdstal for Tiaaret, og i ethvert Fald kjendes ingen Methode, der kunde give et bedre Resultat. Idet vi i Henseende til heromhandlede Beregning forøvrigt henvise til de i Tabel 6 meddelte Opgaver, skulle vi her vise Resultaterne af den ved Hjælp af disse Opgaver anstillede Sammenligning mellem Antallet af de Ægteviede fordelt efter Alder og den tilsvarende Folkemængde i hver Aldersklasse. b a e b a e. ) Herved har man benyttet Formelen b, -2- -I-- 6 ; "22 6 jfr. de i Livs- og Dodstabellerne givne Forklaringer.

64 40 Blandt 00 i hosstaaende Aldersklasser sig befindende Ungkarle, Enkemænd, Piger og Enker blev der i Tiaaret 8 7 i/ /8 aarlig indgaaet det nedenfor anførte Antal Ægteskaber : Aldersklasser. Ungkarle. Enkemænd. Piger. Enker Pct. 3.4 Pct..7 Pct..20 Pct (e 6.74 << 7.73 q 0.08 q q 2.02 q 0.64 q.25 <( q23.4c «7.74 «8.07 q (ç9.58 q 4.83 q 5.62 q q5.60 q 3.6 q 3.66 « «0.5 (<.90 « , 6.62 (< 0.94, 0.87 q <, <, 0.34 « < << 0. «0.6 q q.8 q 0.03 «0.06 « «a 0.02 q «0.6 << 0.0 «- « «0.06 q q q Hermed kan sammenholdes de for Aldersklasserne 5-50 tidligere beregnede Forholdstal, se Tabeller vedk. Folkemmngdens Bevægelse , Indl. s. XXIV, og , Indl. S. VIII. g.. as ril 0.,,5., o )in I,--, x T-4 Ungkarle. Enkemænd. Piger. Enker. o cs) 00,-,4 GO,--i o uz! di 00 r-i c: c.c, 0 CX) v.-i o Î (X) rf o I d, OD r-i cc, 0 00 v.., CC 00 ri o di OD.-4 c:,x) rl IC GO ri o L- I CO 00 r ' Disse Beregninger vise, at det største Antal Ægteskaber, i Forhold til Antallet af giftefærdige Mænd og Kvinder, finder Sted i Aldersklasserne og Aar for Mændenes Vedkommende og Aar samt de nærmest tilstødende Aar for Kvindernes Vedkommende. Fremdeles viser det sig, at der blandt Enkemændene i alle Aldersklasser indgaaes et i Forhold til deres Antal betydeligt storre Antal Ægteskaber end blandt Ungkarle i samme Alder, og at 4

65 50 et lignende, skjønt langtfra saa udpræget, Forhold finder Sted mellem Enker og Piger. Ungkarlenes relative Antal af Ægteskaber kulminerer i det tredivte Aldersnar, Enkemændenes i det enogtredivte eller toogtredivte, Pigernes saavelsom Enkernes i det sexogtyvende. I Kulminationsaaret giftede sig af -Ungkarlene 3.75 Pct. eller af 7 til 8, af Enkemændene ca. 25 Pct., altsaa af 4, af Pigerne.5 Pct. eller af 9, og af Enkerne 2 3 Pct. eller af 8. Til nærmere Oplysning hidsættes nedenstaaende Opgave over Antallet af Ægteskaber indgaaede i Tiaaret 8 7/ /8 blandt 00 Ungkarle eller Piger for hvert Aldersaar indtil det femogtredivte; hvad Enkemændene og Enkerne angaar, ere Tallene for smaa til at give brugbare Resultater i saadan Blandt 00. -Ungkarle eller Piger i nedenanførte Aldersaar blev der indgaaet folgende aarlige Antal Ægteskaber : Aldersaar. Ungkarle. Piger. Aldersaar. Ungkarle. Piger Pct Pct Pct Pct. <-, ,.5 « , <, 0.94 « ,, c, , 0.2, (< 3. 29, , 9.68 q a, «8.88 « c; s 8.32 <, ,,, «7.64 « , 9.47 (< «7.06,, G «0.2, «6.05 «Enkemændenes relative Ægteskabstal er i det toogtyvende og treogtyvende Aar henved tre Gange saa stort soin Ungkarlenes, derefter aftager Forskjellen, idet -Ungkarlenes relative Tal stiger burtigere end Enkemændenes, saa at disses Forholdstal ved det otteogtyvende Aar ikke er synderligt mere end /2 Gange Ungkarlenes. I de følgende Aarsklasser aftager begges Forholdstal og det i en stærkere Grad for Ungkarlenes end for Enkemændenes Vedkommende. Heraf er det en Folge, at disse i Firtiaarene gifte sig omtrent 3 Gange saa hyppigt som hine, i Femtiaarene 4-5 Gange og i Sextiaarene (5 og stigende indtil 0 Gange saa hyppigt. Hvad Pigerne og Enkerne angaar, er, som tidligere berørt, heromhandlede Forhold ikke saa udpræget, medens dog sidstnævnte i alle Aldere gifter sig lidt hyppigere end Pigerne, uden at der i denne Henseende synes at være nogen bestemt Forskjel mellem de forskjellige Aldersklasser. Sammenligner man Beregningerne for Tiaaret 8 7/ /8 med Beregninger for tidligere Aar, synes der for Ungkarlenes Vedkommende for de yngste Aldersklasser at vise sig nogen Stigning i Antallet af Ægteskaber, medens det relative Antal af Ægteskaber blandt Enkemænd, Piger og Enker i alle Aldersklasser undtagen de yngste har aftaget. Hvad Enkemændene og Enkerne angaar, fremtræder denne Udvikling saa stærkt og med saadan Konsekvents, at den maa ansees begrundet i stadigt virkende Aarsagsforhold. Hvad derimod

66 5 angaar det forøgede Antal af Ægteskaber blandt yngre ugifte Mænd, kan det tildels have sin Aarsag i særegne Omstændigheder, der have gjort sig gjeeldende Syttiaarene med deres i flere Aar rigelige Tilgang paa Arbeide. Der er vistnok nogen Mulighed for, at Stigningen for en Del kan bero paa den fra 87 indførte noiagtigere Klassifikation af de Ægteviede fordelt efter Fodselsaar ; dette er dog ikke sandsynligt, og forskjellige under de følgende Afsnit meddelte Oplysninger bestyrker den Opfatning, at de tidligt indgaaede Ægteskaber virkelig have tiltaget i de senere Aar, hvortil en af Aarsagerne rimeligvis er at soge i Industriens voxende Betydning, jfr. nedenfor Afdeling g. ) Antallet af Gifte, procentvis beregnet for de forskjellige Aldersklasser. Et vigtigt Middel til Bedømmelsen af Ægteskabernes relative Talrighed giver de i Folketællingerne indeholdte Oplysninger angaaende Antallet af gifte Mænd og Kvinder fordelt efter Alder sammenholdt med det samlede Antal Mænd og Kvinder i de tilsvarende Aldersklasser. Efter de dels i Indledning til Tabeller. vedk. Folkem. Bevæg , dels i Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik meddelte Opgaver supplerede med nyere Beregninger hidsættes folgende Oversigt over Antallet af gifte Mænd og Kvinder pr. 00 Mænd, henholdsvis Kvinder, i de nedenanførte Aldersklasser: Gj.sn. Norge. Sverige. Danmark. Tyskland. England. i flere Mænd : europæiske Lande.') , Kvinder: ) Se Indl. til Tab. vedk. Folkem. Bevæg ; dette Gjennemsnit er beregnet efter Procentforholdene i folgende Lande : Norge, Danmark, Schweiz, Holland, Belgien, England, Skotland, Frankrige og Italien. - Materialier til nyere og fuldstændigere Opgaver forefindes, men kræve formegen Bearbeidelse og Beregning til, at Bureauet har kunnet paatage sig det Arbeide at opgj ore en fuldstændig international Sammenligning angaaende dette Forhold.

67 Disse Opgaver vise, at saavel i Norge soin i de øvrige skandinaviske Lande gifter man sig i Regelen senere end i Europa overhovedet, hvorfor der i Aldersklasserne indtil det tredivte Aar er et forholdsvis betydeligt større Antal af ugifte Mond og Kvinder i Skandinavien end forovrigt i Europa. Heri indtræder imidlertid i de folgende Aldersklasser en Forandring, saa at Antallet af de gifte IVIaand fra det 35te Aar og af gifte Kvinder fra det 40de Aar er forholdsvis større i Norge end i de fleste europæiske Lande. Dette fremgaar nærmere af folgende Beregning, i hvilken Middeltallet af de for Norge for 865 og 875 beregnede Forholdstal er udtrykt i Procenter af ovenanforte Gjennemsnitstal for flere europæiske Lande: Aldersklasser. Mænd Pct O Kvinder. ) 26 Pct Hvorledes heromhandlede Forhold har udviklet sig i Norge siden 80 samt hvorledes det stiller sig særskilt for Landdistrikter og for Byer, vil erfares af Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik S. 53 og 62. Nogen væsentlig Forandring i Retning af hyppigere eller mindre hyppige Ægteskaber fremgaar ikke af de siden 835 ved Folketællingerne indhentede Opgaver. Sammenligner man derimod Opgaverne for de senere Aar med de for 80 konstaterede, vil man finde, at der saavel i Tyveaars- som i Tredive- og Firtiaarsalderen for nærværende er et forholdsvis noget færre Antal gifte Mænd og Kvinder end ved Aarhundredets Begyndelse. e) Ægteskaber fordelte efter Brudgommenes og Brudenes Civilstand. For Aarene haves Opgaver over Antallet af Ægtevielser mellem Ungkarle og Piger, Ungkarle og Enker, Enkemænd og Piger samt Enkemænd og Enker, idet de enkeltvis forekommende ægteviede Fraskilte ere blevne indbefattede blandt Enkemænd eller Enker ; fra 876 af, har man sondret mellem disse og de Fraskilte i de statistiske Opgaver. Vi meddele i nedenstaaende Tabel først det relative Antal af Ægtevielser fordelt paa førstnævnte Maade for Femaarsperioder fra og skulle derefter meddele særskilte Oplysninger om de Fraskilte. ) Tallene læses saaledes : I Aldersklassen Aar er det relative Antal af gifte Mænd i Norge 43 Pct. af det i andre Lande sædvanlige, i næste Aldersklasse 60 Pct., o. s. v.

68 53 Blandt 00 Ægteskaber blev indgaaet mellem : Blandt 00 Brudgomme -vare : Blandt 00 Brude Tare: As r. Ting- - karle og Piger. Ungkarle og Enker (eller Fraskilte). Enkemænd (eller Fraskilte) og Piger. Enkemænd (eller Fraskilte) ogenker. Unẕ karle. Enkemænd og Fra- skilte. Piger. Enker og Fraskilte Antallet af Ægteskaber indgaaede af E nk emænd er forholdsvis mindre hyppige i Norge end i de fleste europæiske Lande, af hvilke t. Ex. Kroatien og Slavonien optræder med det hoie Forholdstal af 26.8 Pct. Enkemænd blandt 00 Brudgomme, Ungarn med 20 Pct., Rusland med 8.6 Pct., flere tyske Stater samt Holland og Schweiz med 4 à 6 Pet, ; i Sverige er Forholdet omtrent som i Norge, nemlig :.3, i Danmark lidt høiere. Paa lignende Maade forholder det sig med Ægteskaber indgaaede af Enk er, der i Mellemeuropa i Regelen udgjor 8 à 0 Pct. af det hele Antal af Ægteskaber, medens Forholdstallet for Norge, som i Tabellen anført, i Middeltal for var 5.6 og endog kun 5. Pct. For nogen Del hidrører det større Antal af Giftermaal blandt Enkemænd i nogle Lande fra den tidligere Alder, i hvilken Ægteskaberne indgaaes. Da vor Befolkningsstatistik ikke for 886 giver Svar paa Sporgsmaalet om, hvormange der gifter sig anden, tredie og fjerde Gang, hidsættes den Oplysning, at af 45 Enkemænd, der i nævnte Aar indgik Ægteskab, giftede 373 sig for anden Gang, 7 for tredie Gang og 7 for fjerde Gang, samt blandt 669 Enker: 654 for anden og 5 for tredie Gang. Dette Forhold har meget tilfælles med det i Sverige iagttagne ; thi ogsaa der udgjør Trediegangs Ægteskaber i Regelen omtrent 5 Pct. af Omgifter blandt Mænd og noget over 2 Pct. af Omgifter blandt Kvinder. Sammenligner man i foranstaaende Tabel de tidligere Aar med de senere, vil man finde et i Regelen stadigt aftagende Antal af Ægteskaber indgaaede af Enkemænd og et uafbrudt og forholdsvis stærkt aftagende Antal Ægteskaber indgaaede af Enker. I Lobet af Tidsrummet er førstnævntes relative

69 54 Antal gaaet ned fra 3.5 til.3 Pct. og sidstnævntes fra 9.5 til 5. Pct. I flere andre Lande har Udviklingen gaaet i samme Retning, dog langtfra uden Undtagelse, idet tvertimod Antallet af Ægteskaber indgaaede af Enkemænd og af Enker i endel Lande, bl. a. i Sydtyskland, har været i Stigende i de senere Aar. I Sverige, hvor man har Opgaver over dette Forhold ligesiden Begyndelsen af dette Aarhundrede, viser det sig, at Forholdstallet for Enkemænd i sammenlignet med er sunket fra 7.3 til 0.3 Pct. og for Enker i samme Tidsrum fra 3.0 til 4.6 Pct. Ægteskaber mellem Fraskilte har i Aarene fundet Sted i følgende Antal Udgjorende i Procenter af samtlige Ægteskaber : Fraskilte Fraskilte Mænd. Kvinder. Mænd. Kvinder , Af de 42 fraskilte Mænd, der i heromhandlede Tiaar igjen indtraadte i Ægteskab, havde 33 giftet sig med Piger, 6 med Enker og 3 med fraskilte Kvinder, medens der blandt de 42 fraskilte Kvinder, der igjen giftede sig, var 29, der indgik Ægteskab med Ungkarle, 0 med Enkemænd og 3 med fraskilte Mænd. Forholdet mellem Ægteskaber indgaaede af fraskilte Mænd og af samtlige Mænd udgjorde ifølge Bodi o's Statistik : i Schweiz.84 Pct., i Sachsen.38 Pct., i Thüringen 0.77 Pct., i Danmark 0.66 Pct., i Ungarn 0.5 Pct., i Preussen 0.50 Pct., i Württemberg 0.37 Pct., i Bayern og i Holland 0.2 Pct., i Baden 0.3 Pct., i Elsass-Lothringen 0.09 Pct., i Sverige 0.05 Pct., i Norge (ifølge ovenstaaende) 0.03 Pct. og i England 0.02 Pct. For de fraskilte Kvinder stillede Forholdet sig saaledes: Schweiz.7, Sachsen.34, Thüringen 0.73, Danmark 0.62, Preussen 0.50, Ungarn og Württemberg 0.44, Bayern og Holland 0.8, Sverige 0.4, Baden 0.2, Elsass-Lothringen 0.07, Norge 0.03 og England f) De Ægteviedes Aldersfordeling samt Gjennemsnitsalder. Til Belysning af de Ægteviedes Fordeling efter Alder har man i Tabel 6 meddelt et Sammendrag af de hidhenhørende Opgaver for Aarene , dels i tiaarige, dels i femaarige Perioder. Derhos meddeles særskilt for Tiaarsperioden 8 7/ /8 i Tabel 7 nogle supplerende Opgaver, der bl. a. vise Forholdet mellem Grupperingen efter Aldersaar og efter Fødselsaar. Vi hidsætte først nedenstaaende Oversigt over Procentforholdet for Tiaarsperioden 8 7/ /8 : ) Jfr. Tabel 7.

70 55 Alder. Brudgomme. Ungkarle. Enkemænd. Brude. Ialt. Piger. Enker. Ialt, Pct. Pct. Pct, Pct. Pct. Pct Aar « « « « « S0-55 « S5-60 « i0-65 a « « « « a Tilsammen I en yngre Alder end 25 Aar giftede sig altsaa ifølge disse Opgaver Pct. af -Ungkarlene, medens Pct. af samtlige Brudgomme horte til nævnte Aldersklasse. I samme Alder giftede sig Pct., altsaa nær Halvparten af Pigerne og Pct. af samtlige Brude. Det heromhandlede Tidsrum udtrykker imidlertid neppe det for vort Land gjennemsnitlige Forhold, da der nemlig i Aarene blev indgaaet et stone Antal end sædvanligt af Ægteskaber blandt unge Mænd og Kvinder. I Aarene var blandt 00 Brudgomme 25. Pct. under 25 Aar, i kun 2.5 Pct. og i kun 22.2 Pct., altsaa i Gjennemsnit for de 30 Aar : 22.9 Pct. og : 23.7 Pct. De tilsvarende Forholdstal for Brudene vare : : 4.7 Pct., Pct., : 4.9 Pct. og i Gjennemsnit for : 40.8 Pct. og for : 42.4 Pct. Naar man sammenholder foranstaaende Tal med de af B odio meddelte Beregninger angaaende de Ægteviedes Aldersfordeling i forskjellige europæiske Lande, vil man finde, at Antallet af Ægteskaber indgaaede i en forholdsvis ung Alder vistnok er noget mindre i Norge end i de fleste øvrige Lande, men at der paa den anden Side er flere Lande, hvor det relative Antal af disse Ægteskaber er mindre end i Norge. Blandt 00 Br udgomm e var nemlig følgende Antal under 25 Aar: i Rusland 68.5 Pct., i Kroatien og Slavonien 56.5 Pct. ), i Rumænien 56.2 Pct., ) For disse Lande falder Aldersgrupperne ikke samumen med det 25de Aar, men jeg bar ved approximativ Beregning udledet ovenstaaende for nævnte Gruppe gjeeldende Tal.

71 56 i England 5.3 Pct., i Skotland 42.3 Pct., i Ungarn 4.3 Pct.'), i Spanien 38.4 Pct., i Finland 34.9 Pct., i Sachsen 34.7 Pct., i Irland 32.6 Pct., i Schweiz 30.3 Pct. ), i Østerrige 28.6 Pct.'), i Bayern 29. Pet. 2), i Norge 27.4 Pc t i Frankrige 27. Pct., i Holland 26, 6 Pct i Belgien 26.3 Pct. ), i Italien 26.0 Pct., i Sverige 23.3 Pct. og i Danmark 20.9 Pct. Disse Opgaver omfatte for det meste Aarene For Brudenes Vedkommende stillede Forholdet sig paa folgende Maade: Rumænien 84.6 Pct., Rusland 84.2 Pct., Ungarn 76.2 Pct. 2), Kroatien og Slavonien 74.9 Pct.'), England 64. Pct., Irland 62.5 Pct., Spanien 6.3 Pct., Italien 60.8 Pct., Frankrige 60.3 Pct., Skotland 59. Pct., Sachsen 55.7 Pct., Finland 55.6 Pct., Østerrige 53.4 Pct.'), Bayern 52. Pct. 2), Schweiz 5.3 Pct. ), Norge P c t., Belgien 45.8 Pct., Holland 43.2 Pct., Danmark 42.2 Pct., Sverige 39.7 Pct. Gj e nn e in s nit s al deren ved Indtrædelsen i Ægteskab var i Aarene for samtlige Brudgomme Aar og for samtlige Brude Aar, udvisende altsaa en Aldersforskjel af 3.7 Aar. For Aarene er Gjennemsnitsalderen beregnet til henholdsvis og 28. Aar og for Aarene til og 28.7 Aar. Aldersforskjellen mellem Brudgom og Brud var altsaa : 2.4 Aar, : 2.87 Aar og : 3.7 Aar, altsaa stadigt stigende. (I Sverige var i sidstnævnte Femaar Gjennemsnitsalderen henholdsvis 30.9 og og Aldersforskjellen altsaa 2.70 Aar; ligesaa : 3.6, og 2.70 Aar.) Særskilt for Ungkarle, Enkemænd, Piger og Enker var Gjennemsnitsalderen ved Indtrædelsen i Ægteskabet i Aarene : Ungkarle Aar Enkemænd Piger Aar Enker «For Ungkarle og Piger meddeles følgende Opgave, der viser, hvorvidt der i heromhandlede Henseende er indtraadt Forandringer siden 84. Gjennemsnitsalder ved Indtrædelsen i Ægteskab. Ungkarle. Piger Aar Aar. 8, q q q A CC a q ) _3) ) Se Noten frgd. Side. 2) o: i Aaret 883, men i Aarene gjennemsnitlig var Forholdstallet kun 8.9 Pct. for Brudgommene og 4.8 Pct. for Brudene. 3) Paa Grund af Aldersopgavernes Usikkerhed for Femaaret er Gjennemsnitsalderen her ikke bleven beregnet. I de følgende Aar er Beregningen udfort med Benyttelse af Opgaver over de Ægteviede fordelt paa de enkelte Fodselsaar.

72 57 Gjennemsnitsalderen ved Indtrædelsen i Ægteskab. Ungkarle. Piger Aar Aar «26.30 « «Efter en for udfort Beregning var i dette Tidsrum Enkemændenes Gjennemsnitsalder 45.6 og Enkernes Aar. Medens dette Forhold saaledes viser sig meget konstant, liar der i Henseende til de Ægteviedes Fordeling paa de forskjellige Aldersklasser vist sig nogen Variation fra det ene Tidsrum til det andet. Idet man desangaaende henviser til de i Tabel 6 A og B givne nærmere Oplysninger, skal man fremholde, at det procentvis beregnede Antal af Brudgomme under 20 Aar i Aarene udgjorde 0.83, i derimod.52 Pct. ; Aldersklassen Aar viser i Aarene og et udpræget lavere Procentforhold end i de to tilgrænsende Tiaarsperioder og , hvorimod netop det omvendte Forhold viser sig for Aldersklassen Aar. Dette har, som det synes at fremgaa af Befolkningens Aldersfordeling i Aarene 845, 855, 865 og 875, sin Hovedgrund i vedkommende Aldersklassers til de forskjellige Tider stigende eller synkende relative Styrke, og tyder saaledes neppe hen paa Forandring i Henseende til det Forhold, i hvilket Ægteskaber indgaaes i de forskjellige Aldere. Noget lignende tor være Aarsagen til de i Aarene (Tabel 6 B) fremtrædende Forandringer i de YEkteviedes Alderssammensætning, forsaavidt der indtil det tr edivte Aar for Brudgommenes og det fe mogtyvende for Brudenes Vedkommende viser sig et relativt stigende Antal Agteskaber, derefter indtil det fe mo gfe mti end e Aar for begge Kjøn et aftagende Antal og derefter, i de Mere Aldersklasser, igjen et stigende Antal. Til Belysning af Sporgsmaalet om, hvorledes Antallet af de tidligt indgaaede Ægteskaber har stillet sig i de enkelte Aar, hidsættes nedenstaaende Opgave for Aarene , i hvilke der, som bekjendt, har været adskillige Vexlinger i Henseende til de økonomiske Vilkaar. Aar. Ungkarle. Piger. Under 9 /2-24 /2 Ialt under Under 9 /2-24V2 Ialt under 9/2 Aar. Aar. 24V2 Aar. 9V2 Aar. Aar. 24/2 Aar e

73 58 Ungkarle. Piger. Under 9 /2-24'/2 Ialt under 9 A-24 /2 Ialt under Aar. 9/2 Aar. Aar. 24/2 Aar. 9/2 Aar. Aar. 24/2 Aar O Forholdst al (pr. 00 Ungkarle og pr. 00 Piger) Pct Pct Pct Pct Pct Pct c c 6.04 c 40.2 c c c c c 5.92 c c e Det relative Antal af unge Mend under 24 /2 Aar, der for forste Gang indtraadte i Ægteskab, steg fra omkring 23 Pct. i Begyndelsen af Syttiaarene jevnt indtil 28.6 Pct. i 878, hvorefter Forholdet i de tre folgende Aar gik noget ned, nemlig til 26.6 Pct., paa hvilket Punkt det saagodtsom uforandret holdt sig i Aarene , med en svag Stigning til 26.9 Pct. i 885. De ældste Brudgomme og Brude vare i Aarene fordelte paa følgende Maade : Alder udtrykt ved Fodselsaarets Brudgomme. Brude. Afstand fra Vielsesaaret Tilsammen over Altsaa i aarligt Gjennemsnit 30 Brudgomme og 2 Brude i heromhandlede Alder, deraf i de fleste Aar 2 Brudgomme over 80 Aar gamle. De hoieste Alderstrin, i hvilke Ægteskab i heromhandlede Tidsrum blev indgaaet, var 85 Aar for Enkemændene, 84 Aar for Enkerne, 80 Aar for Ungkarlene og 80 Aar for Pigerne. De statistiske Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse meddele ogsaa Oplysninger om de Æ g tevie de s gj e ns idige Alders for hol d; dette Emne er imidlertid af en altfor speciel Beskaffenhed til, at vi her kunne tage det under Behandling, hvorfor vi indskrænke os til at henvise til Tabellerne, der for Aarene , og for Riget, Rigets Bygder og Rigets Byer meddelte detaillerede Oplysninger om dette Forhold, sammendragne for nævnte Tidsrum, medens der for førstnævnte fem Aar tillige er meddelt summariske Opgaver for Landsdele og de storre Byer, hvorhos der særskilt for Aaret 868 findes tilsvarende Oplysninger for syv forskjellige Hovedgrupper af Livsstillinger.

74 59 g) Ægtevielserne fordelte efter Brudgommens Livsstilling. Oplysning om Brudgommenes Livsstilling findes meddelt i de aarlige Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse fra Aaret 866 af. For Aarene er der meddelt summariske Opgaver (24 forskjellige Grupper) for Rigets Landdistrikter fogderivis, for Byerne amtsvis samt for enkelte stone Byer; for Aarene derhos detaillerede Opgaver for Riget samt for Rigets Bygder og Rigets Byer, og særskilt for Aarene 868 og 869 med Sondring mellem Ungkarle og Enkemænd samt inddelt efter Alder (trykt i Tabellerne for ). Fra 876 af indførtes en ny med Folketællingen af samme Aar overensstemmende Klassifikation, og Opgaverne ere siden nævnte Aar kun meddelt for Riget, Rigets Bygder, Rigets Byer samt særskilt for Kristiania. Sammendrag af disse Opgaver for hvert af Femaarene og er meddelt i Sammendraget af Statistiken over Folkenmengdens Bevægelse for disse Aar. For Aarene 866 til 873 findes Procentberegninger, der for de vigtigste Næringsklasser viser deres indbyrdes Forhold efter Opgaverne over de indgaaede Ægteskaber (se C. No. for 868, Indledning S. XXVI, 869 Tabel No. 0 og de tilsvarende Tabeller for 870, 87, 872 og 873); disse Procentberegninger kunde imidlertid ikke fortsættes efter samme System, da man for Aarene 874 og 875 har indskrænket sig til de ovennævnte summariske Opgayer og fra 876 har forandret Klassifikationsmaaden. I efterfølgende Tabeller 8 og 9 har man for de to Tiaarsperioder og særskilt for hvert Femaar anført saavel de absolute som de relative Tal efter de i Befolkningsstatistiken for vedkommende Aar opstillede Klasser af Livsstillinger. Af disse Opgaver hidsættes først følgende Sammendrag for det hele Rige for Aarene *. Livsstillinger og Erhverv. Absolute Tal. 876 I Forholdstal pr Ægteskaber Embedsmænd Bestillingsmænd m. m Andre ved Arbeide for Stat eller Kommune sysselsatte Personer (Arbeidere, Bud m. m.).. i Ved privat immateriel Virksomhed sysselsatte Personer Personer syssels. ved Jordbrug ni. m c ««Fiskeri «««Bergværksdrift, Stenbrydning In. m «««Fabrikdrift, Skibsbyggeri «««Haandværksdrift og Smaaindustri «««Handel, Bankvirksomhed m. in ««, Sofart «««Landtransport, Flodning ni. m «C,( Dagarbeide o. a. utilstr. betegnet Virksomhed G-aardmandssonner o. a. hjemmeværende Familielemmer Tjenere m. m Foderaadsfolk Andre Uproduktive Ufuldstændigt betegnede 3 2 Tilsammen

75 60 Den her meddelte Tabel giver som et Speilbillede i formindsket Maalestok et Udtryk for de forskjellige Virksomheders relative Betydning i vort Land, da nemlig Ægteskabsstiftelsen som Regel forudsætter Erhverv og derfor Antallet af Brudgomme henhørende til de forskjellige Livsstillinger er væsentlig betinget af de forskjellige Erhvervsgrenes Omfang. Dog maa herved ikke tabes af Sigte, at Ægteskaberne ikke repræsentere den betydelige Del,af Befolkningen, der bestaar af Erhvervsdrivende, der allerede have sat Bo, men hovedsagelig den yngre Slægt. At Jo r dbr uge t ogsaa her fremtræder som den vigtigste Næring, giver sig tilkjende i Opgaverne, idet i sidste Femaar noget over 2 Pct. af Brudgommene vare sysselsatte derved. Dette Procentforhold udtrykker imidlertid ikke paa langt nær Jordbrugsnæringens Betydning i heromhandlede Henseende; man maa nemlig tillægge de fleste nemlig, efter Folketællingen af 875 at domme, omtrent 9/0 -- af Gaardmandssonnerne og de andre hjemmehørende Familielemmer samt af Tjenerne i Landdistrikterne ; fremdeles Foderaadsfolk samt en stor Del af de i Landdistrikterne værende Dagarbeidere. Bortseet fra sidstnævnte skulde det samlede Antal af de ved Jordbruget sysselsatte Brudgomme i Femaaret saaledes have udgjort omtrent Fordeler man nu Dagarbeiderne paa de forskjellige ved Ægteskaber i Landdistrikterne repræsenterede Næringsgrene, Sefarten undtagen, i Forhold til disses relative Styrke, skulde der paa Jordbruget falde noget over Dagarbeidere, og man kan saaledes antage, at omtrent eller 37.7 Pct. af Brudgommene hentede sit Erhverv derfra. Foretager man den samme Beregning for tidligere Femaar, faar man for et Antal af eller 39.7 Pct., for henved eller 46. Pct. og for henved eller 5.7 Pct. Af de øvrige Næringsgrene var I n du s tr ien i Femaaret repræsenteret ved Brudgomme, hvoraf 8908 sysselsatte ved Haandværksdrift, 3358 ved Fabrikdrift og 463 ved Smaaindustri. Med Tillæg af en forholdsmtessig beregnet Del af de ved Dagarbeide sysselsatte Personeri) skulde der paa Industrien i det hele falde henimod Brudgomme i og henimod 5 00 Brudgomme i eller henholdsvis 24.3 og 22.4 Pct., altsaa en Stigning af næsten 2 Pct., der for Størstedelen falder paa Fabrikindustrien. Efter approximativ Beregning for Femaarsperioderne og skulde Antallet af de ved Industri sysselsatte Brudgomme i disse Tidsrum have udgjort henholdsvis omtr og 560 eller 23.8 og 2 Pct. Dog indbefatte disse Tal nogle flere Livsstillingsklasser end de for de senere Aar m edtagne. So far t e n var i repræsenteret ved 809, ved 8890, ved 6906 og ved 68 Brudgomme, udgjorende henholdsvis og. Pct. ) Beregningen er udført paa den Maade, at man fra det som Dagarbeidere m. m. for det hele Rige opførte Antal Personer først har draget det for Jordbrugsnæringen beregnede og derefter fordelt Resten forholdsvis paa de øvrige Næringsgrene, Sofarten undtagen.

76 6 Ved H a nde, Bank- og Assuranceforretninger samt Landtransport vare 3 29 af de i gifte Mænd sysselsatte samt med beregnet Tillæg for de ved Handel beskjæftigede Dagarbeidere noget over 4000 eller mellem 6 og 6 2 Pct. af samtlige Brudgomme. Til førstnævnte Tal svarer et Procentforhold af 5. i mod 4.8 Pct. i , 4.2 Pct. i og 3.7 Pct. i , i hvilke Aar Antallet udgjorde lidt over 2000, saa at det er omtrentlig fordoblet i Lobet af 5 Aar. Idet vi for de øvrige Næringsveies Vedkommende henviser til Tabellernes eget Indhold, skal alene henpeges paa den betydelige Formindskelse i Henseende til Antallet af Ægtevielser blandt de ved offentlige Arbeider sysselsatte Personer, der staar i Forbindelse med den i Syttiaarene forcerede og senere indstillede Jernbanebygning. Vi slutte dette Afsnit med nedenstaaende Opgave over Antallet af Ægtevielser i hvert enkelt af Aarene for nogle af de vigtigste Livsstillinger og Erhvervsgrene; for Aarene foreligger vistnok ogsaa Opgayer, men Antallet af Personer, hvis Livsstilling ikke har været opgivet, var i disse Aar saa stort, at Opgaverne blive mindre tjenlige til Sammenligning med de folgende Aar, hvilket ogsaa tildels gjælder Aarene 87 og 872. Aar. Skibsfart. Jordbrug, Skovdrift og dermed Fi- Indusammenhængende skeri. stri. Binæringer. Handel og Bankvæsen m. m. og Landtransport. Dagarbeide m. 0- Gaardmandssonner, Husmandsminer m. m. Tje- Uopnere. givne Herved bør for det første bemærkes, at den store Tilvæxt, der i 873 viser sig for Fiskere, Gaardmands- og Husmandssønner samt tildels Tjenere, antagelig for Størstedelen skriver sig derfra, at mange Personer, hvis Livsstilling i de tidligere Aar ikke har været anført, hørte til de nævnte Klasser. Dernæst er at mærke, at der for Industriens Vedkommende fra og med 876 er bleven foretaget en Forandring i Klassifikationsmaaden, hvorved flere, der tidligere

77 62 regnedes som sysselsatte ved Industri, navnlig de ved Vejarbejde og Jernveianlæg samt ved Herbergering og Beværtning beskjæftigede, ikke længere medregnes dertil. Fradrages disse, viser det sig, at Antallet af Ægtevielser for denne Næringsgrens Vedkommende i 876 ikke har været synderligt lavere end i 875. Oplysninger om Forholdet mellem Ugifte og Gifte i forskjellige Livsstillinger findes meddelt i Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik, Kr.a. 882, S. 38 o. fg. h) Ægteskabernes Fordeling efter Aarstid er for en væsentlig Del betinget af de forskjellige Distrikters eiendommelige økonomiske og sociale Forhold, idet navnlig Arbeidets Fordeling paa de forskjellige Maaneder synes at spille en vigtig Rolle. En Undersøgelse af, hvorledes lieromhandlede Forhold stiller sig for det hele Land underet, synes kun at have liden Interesse, og da Undersøgelsen af Forholdet i de enkelte Landsdele falder udenfor nærværende Arbeides Ramme, indskrænke vi os i nævnte Henseende til at henvise dels til de saavel for de enkelte Aar som femaarsvis meddelte Tabeller, dels til de i Indledningen til Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i S. gjorte Bemærkninger, der i det væsentlige ogsaa kunne anvendes paa Nutidens Forholde.

78 63 Fødslerne. a) Forholdet mellem Fodsierne og Folkemængden. Om det samlede Antal levende Fødte Riget, dets Landdistrikter og Byer, saavelsom om Forholdet mellem de Fodte og Folkemængden, er der i foranstaaende Afsnits IV meddelt endel summariske Opgaver for Aarene , hvoraf det fremgaar, at Middelforholdet i Aarene var 3.3 pr. 00 Indbyggere. Dette staar betydeligt under Gjennemsnitsprocenten for Europa, der ifølge Rawson kan ansættes til 3.87, hvoraf særskilt Rusland 4.94, Centraleuropa 3.76, Sydeuropa 3.40 og det nordvestlige Europa (inkl. England med 3.5 Pct.) 3.20 Pct. Af vore nærmeste Nabolande havde Sverige et Procentforhold af 3.02, altsaa noget lavere end Norge, Danmark 3.3 og Finland 3.55 Pct. Foruden Sverige viser Schweiz med 3.02 Pct., Grækenland med 2.84 Pct., Irland med 2.64 Pct. og Frankrige med 2.54 Pct. samt de fire amerikanske Stater Massachusetts, Vermont, Connecticut og Rhode Island med gjennemsnitlig 2.33 Pct. et forholdsvis ringe Antal Fødsler. Det sidstanforte lave Forholdstal skriver sig dog rimeligvis fra Registreringens Ufuldkommenhed, og det samme turde maaske forendel ogsaa være Tilfældet, hvad Irland angaar. I det hele taget staar Fødselstallet i nær Forbindelse med Ægteskabstallet, og de fleste Lande, hvor sidstnævnte er hoit, have tillige et forholdsvis stort Antal Fodsier, navnlig naar Ægteskaberne stiftes i en yngre Alder, som f. Ex. i Rusland, Kroatien og Slavonien, Ungarn, Serbien, Polen, altsaa i det hele taget i det østlige Europa og de nærmest tilgrænsende Lande, jfr. Afsnit V f. Forovrigt gjælder om Fødsler den samme Bemærkning, som er gjort angaaende Ægteskaberne, at der bor tages Hensyn til de forskjellige Aldersklasser, hvoraf den samlede Befolkning bestaar. Dette Forhold vil findes nærmere undersogt i Afsnit c. b) Fødslernes Vexlinger i de enkelte Aar. Idet man angaaende dette Punkt henviser til de under V b underet for Ægtevielser og Fødsler gjorte Bemærkninger samt til de i Tabel indeholdte Opgaver for hvert af Aarene , skal det her paapeges, at

79 Aaret 859, der, som i nævnte Afsnit vist, havde et forholdsvis meget betydeligt Antal Ægteskaber, var et Maximumsaar ogsaa for Fodsiernes Vedkommende, idet disse naaede op til et Antal af eller Pct., hvilket er det højeste Forholdstal i den lange Aarrække fra I de folgende Aar var det relative Fødselstal, bortseet fra nogle forbigaaende Svingninger, i det hele taget synkende indtil 869, da det udgjorde 2.89 Pct., derefter stigende indtil 3.22 Pct. i 879, hvorefter det i de tre følgende Aar atter aftog noget, nemlig til 3.0 Pct. i 88, medens der i de seneste Aar igjen synes at være indtraadt en stigende Tendents, der dog hverken er betydelig eller viser Tegn til at ville blive af Varighed. Den i de nærmeste Aar før 879 iagttagne Stigning er for en ikke uvæsentlig Del at anse som en Eftervirkning af den nogle Aar i Forveien indtraadte Forøgelse i Ægtevielsernes Antal, medens omvendt disses Aftagen i den senere Halvdel af Syttiaarene har bevirket en tilsvarende Aftagen i Antallet af Fødsler i Begyndelsen af Ottiaarene. I denne Forbindelse bør det forøvrigt erindres, at de Beregninger, som her er lagt til Grund, indtil og med 865 knytte sig til Opgaverne over de i hvert Aar registrerede Antal Fodsier, hvilke ikke ganske falde sammen med Antallet af de i samme Aar virk el ig stedfundne Fodsler, der for de senere Aar er bleven benyttet, jfr. Tabel, Anm.. Siden 876 har de aarlige Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse gjort Rede for dette Forhold, og ved Hjælp af den derved vundne Erfaring har man ogsaa for Aarene , for hvilke man har Opgaver over Fødslernes Fordeling paa Aarets enkelte Maaneder, kunnet tilnærmelsesvis beregne for hvert Aar det virkelige Antal Fodte i hvert Aar, nemlig ved at fradrage det hele Antal af de i December Maaned og det halve Antal af de i November Maaned Fodte, samt tillægge de i det folgende Aar registrerede Fødsler for December og Halvparten af November. Forholdet mellem Antallet af de registrerede og virkelig stedfundne Fødsler vil for Aarene fremgaa af nedenstaaende Opgave: A a r. I Aaret registrerede Fødsler. I Aaret stedfundne Fødsler. Aar. I Aaret registrerede Fødsler. I Aaret stedfundne Fodsier

80 65 Som det vil sees, er Forskjellen selv for femaarige Tidsrum ikke ganske uden Betydning, og fremtræder selvfølgelig end mere for enkelte Aar, som f. Ex. 876, 878, 880, 88, 882 og 884, om der end for flere Aar kun er en ganske uvæsentlig Forskjel. e) De gifte Kvinders Frugtbarhed i de forskjellige Aldersklasser Det aarlige Antal Born pr. 00 gifte Kvinder, Frugtbarhedskvotienten, beregnes bedst paa den Maade, at man sammenholder Antallet af de i Løbet af et Aar ægtefødte Børn med Antallet af gifte Kvinder i Midten af Aaret. Man forudsætter da, at sidstnævnte Antal repræsenterer det gjennemsnitlige Antal, som der til enhver Tid af Aaret har været af gifte Kvinder. Samme Fremgangsmaade anvendes, naar man vil beregne Frugtbarhedskvotienten for en bestemt Aldersklasse, f. Ex. Kvinder i Alderen 9-20 Aar eller overhovedet Kvinder i Alderen n.... n + Aar, idet man sammenholder Antallet af Børn fødte af Kvinder i nævnte Alder med det gjennemsnitlige Antal af Kvinder i samme Alderl). Ved den nedenfor omhandlede Beregning har man sammenholdt det dennemsnitlige Antal af ægte levendefødte Born i Aarene 875 og 876 med Antallet af gifte Kvinder den 3te December 875. Da Forældrenes Alder i Tabellerne vedkommende Folkemængdens Bevægelse er udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar og de derved fremkomne Aldersgrupper 4-9, 20-24, o. s. v. Aar overhovedet ere /2 Aar yngre end de i Folketællingstabellerne anførte Grupper 5-20, 20-25, o. s. v. -, har man ved Hjælp af de i sidstnævnte Værk S. 36, Afd. II anførte Opgaver over de gifte Kvinders Fordeling paa hvert enkelt Aldersaar samt med Anvendelsen af den b b oftere benyttede Formel, b, a c a c af Folketællings- opgaverne -udledet de gifte Kvinders Fordeling paa ovenanførte ujævne Aldersgrupper. ) Frugtbarhedskvotienten kan ogsaa beregnes paa forskjellige andre Maader, idet man bl. a. kan gaa ud fra Antallet af gifte Kvinder enten ved Begyndelsen eller ved Udgangen af det Aar, hvis Fodsier er Gjenstand for Observation. Disse Methoder er imidlertid i Anvendelsen temmelig indviklede, hvorfor man i denne Forbindelse ikke nærmere skal indlade sig paa samme, idet dog bemærkes, at der ved den paa nævnte Maade i Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, III S. 44 udførte Beregning ikke er taget Hensyn til alle de Momenter, der influere paa Forholdet, og specielt ikke til den Afgang, der i Lobet af et Aar finder Sted blandt de gifte Kvinder ved Dødsfald, Udvandring samt ved Mandens Dødsfald. Paa Grund heraf er de sammesteds meddelte Resultater blevne i det hele noget for hoie, medens dog det indbyrdes Forhold mellem de forskjellige Aldersklasser ikke væsentlig er bleven forrykket.

81 66 4 /2-9 /2 9 /2-24 /2 24 /2-29 /2 29 /2-34 /2 34/2-39 /2 39 /2-44 /2 44 /2-49 /2 49 /2-54 /2 Beregningens Resultater fremgaar af følgende Tabel : Mødrenes Aldersaar. Gjennernsnitligt Antal Antal gifte Kvinder ved levende- og Udgangen af ægtefødte 875. Born i Aarene 875 og Frugtbarhedskvotient. OMNI 38.2 Pct.') « Tilsammen indti54 /2 Aar Pct. Medens disse Resultater i det hele taget stemme godt overens med tilsvarende Beregninger for Sverige og Danmark 2), viser der sig for den yngste Al de rsklasges Vedkommende en betydelig Uoverensstemmelse, idet dennes Frugtbarhedskvotient saavel efter den svenske som efter den danske Statistik skulde være større end i nogen anden Aldersklasse, medens den efter ovenstaaende norske Beregninger skulde være mindre end i de to følgenk 9V2 24 /2 og 24 /2-29 /2 Aar. Det fremgaar nu ogsaa af Sammenligningen mellem de aarlige Opgaver over Ægteskaber indgaaede i Aarene for 875 og Folketællingens Opgaver over Antallet af gifte Mænd og Kvinder ved Udgangen af nævnte Aar, at Folk e- tæll in g s.o p gav erne ere urigtige for den yngste Aldersklasse blandt de Gifte, idet disses Antal indtil og med det tyvende Aldersaar i Virkeligheden maa antages at have været forholdsvis adskilligt mindre, end Folketællingen udviser. Antallet af Kvinder, der vare fodte i Aarene og i Aarene have indgaaet Ægteskab, udgjorde nemlig ifølge Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse : Vi elsesaar. Tilsammen Ifølge Folketællingen var derimod ved Udgangen af 875 Antallet af gifte Kvinder fødte i ovennævnte Aar Fødselsaar ) Om Beregningerne for den yngste Aldersklasse henvises til, hvad her nedenfor er anført. 2) For Sverige se t. Ex. Befolkningsstatistiken for 880 og 88 sammenholdt med Folketællingen. For Danmark se Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litr. A No. 5, Indledn. S. XIII.

82 67 Af disse Opgaver maa førstnævnte, som derhos ved Dødsfald og Udvaridring skulde undergaa nogen, skjønt i heromhandlede Aldersklasser ubetydelig, Formindskelse, ansees som paalidelig, idet den eneste tænkelige Grund til Feil her maatte søges i en urigtig Angivelse af Fødselsaar eller Alder, hvilket har megen liden Sandsynlighed for sig. Derimod kan Feiltagelse i Henseende til Aldersopgaverne lettere tænkes at kunne opstaa ved en Folketælling, hvor heromhandlede ringe Antal Personer tælles blandt saamange andre, hvorhos det ikke er usandsynligt, at endel Personer, der have flyttet sammen forinden Ægteskabet, ved Folketællingen anføre sig og i Folketællingslisterne optegnes som gifte, under hvilken Forudsætning navnlig Tallene for de yngste Aldersklasser skulde paavirkes, medens Forholdet for de senere Aar ikke i samme Grad paavirkes af nævnte Omstændighed. Beregnes altsaa Antallet af gifte Kvinder i den yngste femaarige Aldersklasse efter de aarlige Opgaver over indgaaede Ægteskaber, faar man for Udgangen af 875 for Fodselsaarene , svarende til Aldersaarene 5-20, et samlet Antal af 77 istedetfor 536 efter Folketællingen og for Aldersklassen 4 /2-9 /2: 763 istedetfor 077. r u gtb a r h edsk vo tient en bliver s aal e des for heromhandlede Aldersklasser Pct. istedetfor 38.2 Pct., hvormed kan sammenholdes, at det relative Antal af Barselskvinder i Alderen 5-20 Aar ved ægte Fødsler i Sverige' i Aarene 880 og 88 gjennemsnitlig udgjorde 50. Pct. ( : 54.0 Pct.), samt at Antallet af levende- og dødfødte ægte Born pr. 00 gifte Kvinder i Danmark i Aarene er beregnet til 68.8 Pct., medens det for Danmarks Landdistrikter er beregnet til 46.8 Pct. i Aarene og 62.3 Pct. i Aarene samt for Provinskjobstederne til henholdsvis 45.5 og 74.0 Pct. Det berigtigede Tal for Norge falder temmelig nær sammen med Gjennemsnitstallet af det midlere Forhold for Danmark (58 Pct. ) og for Sverige (53 Pct.), hvilket i hoi Grad bestyrker Rigtigheden af den her fremsatte Opfatning af Folketællingsopgaverne. Bureauet kan imidlertid ogsaa fremlægge et andet Bevis, der har sin særlige Interesse for Belysningen af heromhandlede Forhold. De i Tabel 4 og 5 meddelte detaillerede Opgaver over ægte Fødsler i Aarene 875 og 876, fordelte saavel efter Forældrenes Vielsesaar som efter deres Fødselsaar, give nemlig ved at sammenholdes med Antallet af de Ægteviede i de tilsvarende Aar Anledning til en fra den ovenfor benyttede Methode forskjellig Beregningsmaade. Idet man i Henseende til Detaillerne henviser til Bilag 2 og 3, skal man bemærke, at Beregningen af den antagelige Afgang blandt de gifte Kvinder mellem Vielsen og det Aar, for hvilket man sammenholder deres Antal med Antallet af Fødsler, vistnok volder adskillig Vanskelighed og alene kan tillægges en approximativ Karakter, men at dette Moment for de forste 4 Aar efter Vielsen ikke spiller en saa fremtrædende Rolle, at det skulde i nogen væsentlig Grad paavirke Beregningens Resultat. ') Ved Beregningen heraf har jeg taget Hensyn til, at Danmarks Landbefolkning Aarene var omtrent 3 Gange sterre end dets Kjobstadbefolkning, samt til, at den forstanforte Opgave alene gjcelder 4 Aar. 5*

83 68 Den anvendte Beregningsmaade vil forovrigt fremgaa af folgende Exempel Ï) : Kvinder fødte indtraadte i Ægteskab : Heraf udgik indtil 30te Juni 875: Aar. Antal. Alder. 2) Procent. Antal. Antal. Altsaa gjenlevende som gifte 30te Juni 875: Alder. 3) Tilsvarende Antal levende og ægte Born fodte i 875. Frugtbarhedsprocenter Ialt For den yngste Aldersklasses Vedkommende, altsaa for Kvinder i Alderen 4 /2-9 /2 Aar, med Hensyn til hvilke vi henvise til fornævnte Bilag 2 og 3, ere Tallene forholdsvis smaa, og det er derfor ikke at undres paa, at Resultatet af Beregningen for 875 og 876 viser temmelig stor Forskjel, nemlig henholdsvis 57.8 og 49.4 Pct. ; begge Aar vise imidlertid en storre Frugtbarhedskvotient for denne end for den folgende Aldersklasse, og Gjennemsnittet af begge Procenttal, nemlig P C t, er kun lidet afvigende fra det ovenfor efter en forskjellig Methode beregnede korrigerede Tal. Ogsaa af denne Beregning fremgaar det altsaa, at Frugtbarheden blandt Kvinder er størst i Aldersklassen 4 /2-9 /2 Aar, hvis Hovedbestanddel imidlertid for de gifte Kvinders Veflkommende falder, vel at mærke, omkring det fyldte nittende Aar. I nedenstaaende Tabel har man sammenstillet Resultaterne a) af den S. 65 Anm. omhandlede, i Meddelelser fra det stat. Centralbureau, III indtagne Beregning, b) af foranstaaende paa Folketællingen byggede Beregning med Korrektion for den yngste Aldersklasse og c) Middeltallet af de paa Grundlag af Opgaverne over de Ægteviede byggede Beregninger. Samtlige disse Beregninger angaa Fødsler i Aarene 875 og 876. ) 2) 3) Tabellen læses saaledes : Af Kvinder fødte i Aarene indtraadte i Aaret i Ægteskab. Disse vare da i Alderen 9-23 Aar (eller, som vi ogsaa udtrykke det : 8 /2-23V 2 Aar). Heraf udgik i Tiden fra 30te Juni 874 til 30te Juni 875 (ved Dødsfald, Udvandringsoverskud eller ved Mandens Dødsfald) 2 Pct. = 87. Altsaa var Antallet af de den 30te Juni 875 gjenlevende gifte Kvinder af nævnte Fødsels- og Vielsesaar Det tilsvarende Antal af levende og ægte Born, der i 875 fødtes af Modre fra samme Fødsels- og Vielsesaar, var Følgelig var Frugtbarhedskvotienten 53. Pct. (2253 : 424). Udtrykt ved Afstanden mellem Fødselsaaret og Vielsesaaret. Udtrykt ved Afstanden fra 30te Juni i Fodselsaaret til samme Dato 875.

84 De gifte Kvinders Alder. 69 a) Efter Meddelelser b) Nye Beregninger fra det stat. Central- byggede paa Folkebureau, III. tællingen. c) Beregninger for de 4 første Aar efter Vielsen, byggede paa Opgaver over de Ægteviede. 4 /2--9 /2 Aar. 4.3 Pct Pet Pet. 9 /2-24 / ,,, 24 /2-29 / g 40.7 «4.8,, 29 V2-34 /2 <,. 36.o,, g 34'/2-39'/2 et.30.0 et g 39 /2-44 /2 (< 8. (c. 7.6 << 2. g 44 /2-49 /2 (< 3.3.., 4.0 « /2-54 /2 c (0.70)? «Ved Sammenligningen mellem de ved b og c betegnede Opgaver maa det erindres, at sidstnævnte ikke omfatte samtlige gifte Kvinder i de anførte Aldersklasser, men alene dem, der have været gifte indtil 4 à 5 Aar. For de to yngste Aldersklasser skulde denne Begrænsning ikke medføre nogen Forskjel i Beregningens Resultat, da ingen eller meget faa Kvinder i nævnte Alder have været gifte i længere Tid. De følgende Aldersklasser indbefatte derimod et stigende Antal af saadanne, og da der for disse i det hele viser sig en relativ stigende Forskjel mellem de beregnede Frugtbarhedskvotienter, idet disse vise sig storre ved de Beregninger, der alene angaar de 4 forste Aar efter Vielsesaaret, ledes man derved til at antage, at Frugtbarheden, uay.seet Alderen, overhovedet er storre i det tidligere Stadium af Ægteskabet end i det senere. En for hvert enkelt af de nævnte 4 Aar foretagen Beregning bekræfter ogsaa fuldstændigt Rigtigheden af denne Slutning, dog saaledes, at der i det andet Aar efter Vielsen viser sig en ringere Frugtbarhedskvotient end i de to næste ). Idet vi om heromhandlede Forhold henvise til de i Bilag 3 særskilt for hvert af Aarene 875 og 876 meddelte Beregninger, skulle vi bemærke, at man ved saa smaa Tal, som her tildels have maattet benyttes, selvfølgelig maa være forberedt paa at finde enkelte Uregelmæssigheder, men at der dog gjennemgaaende viser sig en mærkelig Overensstemmelse. Vi hidsætte i omstaaende Tabel Gjennemsnitstallene for begge Aar 2). ) Jfr. S. 73 Anm. 2. 2) Ved de her beregnede Forholdstal bor det erindres, at der er to Omstændigheder, som bevirke, at de ikke kunne være ganske noiagtige. For det forste har man nemlig, som i Bilag 3 nævnt, ikke for samtlige ægte Fodsier i Aarene 875 og 876 erholdt Opgaver over Forældrenes Alder og Vielsesaar; Oplysning heroin har kun været meddelt for Pct. af Fødslerne, og det kunde tæn_ kes, at de øvrige 2-22 Pct. have været fordelte paa en anden Maade end de Fodsier, for hvilke Oplysning haves. Dette er dog ikke sandsynligt, skjønt der kunde være nogen Mulighed for, at Oplysning om V i els es aar et fortrinsvis var bleven meddelt for de i de senere Aar ægteviede Forældre, for hvis Vedkommende det har været lettest at faa Besked. Dernæst maa erindres, hvad ovenfor er bemærket om Beregningen af A fg ang e n i Antallet af de Ægteviede,

85 70 Frugtbarh edsprocenter beregnede for Kvinder af forskjellig Alder og for hvert af de fire fors te Aar efter Vielsesaaret. Mødrenes Alder. Antal Aar forløbne efter Vielsesaaret. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. -4 Aar. '..., wm. ' 4 /2-9 /2 9 /2-24 /2 24V2-29 /2 29 /2-34 /2 34 /2-39 /2 39 /2-44 /2 44 /2-49 /2 49 /2-54 / 2 Ialt (5.5) (5.) (3.6) (4.9) 4.7 (0.7) den ovenomtalte i <,Meddelelser fra det statistiske Centralbureau» indtagne Afhandling er blandt andet ogsaa givet Oplysning om den Indflydelse, soin Fædr en es Alder udover paa Frugtbarhedsforholdene, særskilt beregnet for liver enkelt Aldersklasse af Fædre og Mødre. De sammesteds meddelte Procenttal, ved hvilke den yngste Aldersklasse paa Grund of Opgavernes Faatallighed blev forbigaaet og som forovrigt udtrykkelig er betegnet som foreløbige, tiltrænge, efter hvad der her er anført, nogen Korrektion, saavel hvad Fædrene som hvad Mødrene angaar, idet de anførte Tal gjennemgaaende ere lidt for hoie. I den Hensigt nøiagtigere at bestemme de heromhandlede Procentforhold har man foretaget adskillige Forarbeider, der imidlertid have vist, at man ikke uden mere omfattende og detaillerede Opgaver over de gifte Mænds og Kvinders indbyrdes Aldersforhold vil se sig istand til at tilveiebringe synderligt noiagtigere Procentforhold end de allerede meddelte. Man har derfor foreløbig stillet den videre Undersøgelse af heromhandlede Spørgsmaal i Bero. Imidlertid vil man ikke undlade at tilføje, at de nu foretagne Undersøgelser i det væsentlige har bekræftet Rigtigheden af de anførte Resultater, uagtet disse, som nævnt, tiltrænge nogen Korrektion. Man indskrænker sig i Henhold hertil til at fremhæve det af nævnte Undersøgelser fremgaaende Hovedresultat, at Frugtbarheden væsentlig beror paa Kvindens Alder, men at dog ogsaa Mandens Alder udover nogen n dfly d els e, idet Kvinder henhørende til samme Aldersklasse i Almindelighed ere mere frugtbare, naar de ere gifte med yngre Mænd end, naar de ere gifte med ældre.

86 7 d) Forældrenes Fordeling efter Alder ved de ægte Fodsier. Angaaende dette Forhold meddeles i Tabel Oplysning om Forældrenes gjensidige Aldersfordeling beregnet pr ægte Fødsler i Aarene og særskilt ved Born af Mandkjon og af Kvindekjøn. Vi hidsætte af denne Tabel følgende Oversigt:. Fæ dr en es Alders- Ægte Fødsler i Ægte Fodsier i fordeling. Mandkjøn. livindekjen. Mandkjøn. Kvindekjøn. Under 9 /2 Aar /2-24 /2 « /2-29 /2 « /2-34 /2 a /2-39 /2 « /2-44 /2 « /2-49 /2 a /2-54 /2 a /2-59 /2 « /2-64 /2 a / a /2-74 /2 a /2 og derover Tilsammen Modrenes Aldersfordeling. Under 9 /2 Aar 9 /2-24 /2 24 /2-29 / /2 34 /2-39 /2 39 /2-44-/2 44 / /2 og derover Tilsammen De i heromhandlede Henseende talrigst repræsenterede Aldersklasser falde altsaa saavel for Fædrene som for Mødrene mellem det 2 5d e og 40de Aar, idet der paa denne Aldersgruppe efter Erfaringerne fra ovennævnte Aar gjennemsnitlig falder 64 Pct. af Fædrene og 72 /s Pct. af Medrene. Det er altsaa især denne Aldersgruppe, hvorpaa Fødslernes Antal i vort Land beror, idet dog de nærmest tilstødende Aldersklasser yde et ikke uvæsentligt Bidrag til samme. Den ovenfor nævnte Tabel viser forøvrigt ogsaa, hvilke A ld ersk om bi n a - ti oner mellem Forældrene der her fornemmelig kommer i Betragtning, nemlig

87 72 ) Mænd Aar gifte med Kvinder i samme Alder, 2) Mænd Aar gifte med Kvinder i samme Alder, 3) Mænd Aar gifte med Kvinder Aar, 4) Mænd Aar gifte med Kvinder Aar, 5) Mænd Aar gifte med Kvinder Aar, af hvilke de to førstnævnte kombinerede Klasser hver have ydet henved 9 Pct. i Gjennemsnit og de to sidstnævnte henholdsvis lidt over og lidt under 7 Procent af det samlede Antal af ægte Fodsier. Forovrigt vil det sees, at de yngre Aldersklasser ere forholdsvis noget stærkere repræsenterede i Aarene end i , hvilket antagelig hidrører fra det i senere Aar tiltagne Antal af Ægteskaber indgaaede i en forholdsvis yngre Alder, jfr. foregaaende Afsnit Litera f samt Tabel 6 B. Forældrenes Gjennems nit sa d e r, der udtrykker den gjennemsnitlige Afstand mellem Slægtleddene, var ved de ægte Born mellem Fædr e ne og deres Born i : 36. og : 35.6 Aar, samt mellem d - ren e og deres Born i de samme Aar henholdsvis 32.3 og 3.9 Aar. Ved de uæ gte Born var Fædrenes Gjennemsnitsalder i sidstnævnte Femaar 28.2 Aar, samt Medrenes 26.4 Aar, jfr. Beregning i Bilag 6. e) De ægte Fødslers Fordeling efter Forældrenes Vielsesaar er i Tabel 2 oplyst for i Aarene registrerede ægte Fodsier, medens dette Forhold i samme Aar ikke var anført for et Antal af Fødsler. Af det førstanforte Antal fandt 7 Pct. af Fodsierne Sted i samme Kalenderaar som Vielsen, 2.3 Pct. i næste Aar, 8.2 Pct. i det andet, 8 Pct. i det tredie og lidt over 6 /2 Pct. i det fjerde Aar efter Vielsen, tilsammen i nævnte fem Aar 42. Pct., fra 5-9 Aar efter Vielsen: 26 Pct., i det 0de-4de Aar: 8. Pct., i det 5de-9de Aar : 0 Pct., i det 20de-24de Aar: 3.4 Pct., i det 25de-29de Aar : 0.4 Pct. I hvert af Aarene 874, 875 og 876 skrev noget over Halvparten af samtlige ægte Fødsler sig fra Ægteskaber indgaaede i de syv sidste Kalenderaar, altsaa henholdsvis fra Aarene , og Ved at fordele det ovennævnte Antal af Fodsier, for hvilke Forældrenes Vielsesaar ikke var bleven anført, efter samme Forhold som de øvrige og ved at sammenholde det paa denne Maade beregnede fuldstændige Antal af ægte Fødsler med Antallet af Ægteskaber indgaaede i hvert af de tilsvarende Aar, jfr. Tabel 2, finder man, at for hvert 00 ægteviede Par fik 26 Born i samme Kalenderaar som det, hvori Vielsen fandt Sted, samt 47 Pct. Børn i Aaret derefter : m. a. O. næsten Halvparten af samtlige gifte Par fik Born i Aaret efter deres Ægtevielse. Hvis Aaret regnes fra Dato til Dato i de to paa hinanden folgende Kalenderaar, overstiger Antallet af de Forældre, der fik Born inden Aar efter Vielsen, sandsynligvis 50 Pct. af de samtidigt Viede. Fra det første til det andet Kalenderaar efter Vielsesaaret er der en temmelig betydelig Nedgang i Procentforholdet, nemlig fra 47 til 32.7 Pct., hvorefter der i det tredie Kalenderaar følger en liden Stigning, nemlig til 34.7 Pct. Da dette Forhold gjentager

88 73 sig i hvert af Aarene 874, 875 og 876 samt ligeledes ved de i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i A aret 870 for dette Aar meddelte mindre fuldstændige Opgaver, tør man sikkert slutte, at man her staar overfor et konstant Forhold ), der rimeligvis er begrundet dels i Diegivningen, dels maaske ogsaa i den forbigaaende Svækkelse, som det forste Barns Fødsel efterlader sig hos de fleste Barselskvinder. 2) Fra det tredie Aar af er Frugtbarhedens Grad, væsentlig som Følge af Kvindernes stigende Alder, stadigt og særdeles regelmæssigt synkende. Soin Tabel 2 nærmere viser, var nemlig Frugtbarhedsprocenten i det feinte Aar efter Vielsen 29, i det tiende Aar 20 Pct., i det 5de Aar 2 Pct., i det 20de Aar 5.3 Pct. og i det 25de Aar O. Pct. Den nedadgaaende Række er uafbrudt, bortseet fra den lille Uregelmæssighed, der viser sig ved Overgangen fra det niende til det tiende Aar, og soin antages at skrive sig fra det runde Titals Tiltrækningskraft, der her forøvrigt kun i ringe Grad har gjort sig gjaaldende. Til yderligere Belysning af den Indflydelse, soin Ægteskabets Stiftelsestid og Forældrenes Alder udøver paa Frugtbarhedsforholdene, meddeles i Tabel 3, 4 og 5 detaillerede Opgaver over de ægte Fødsler indregistrerede i Aarene , fordelte saavel efter Forældrenes Vielse saar soin efte r deres Fodselsaar, begge disse Inddelingsgrunde kombinerede. Disse detaillerede Opgaver, der i sin Tid ere blevne bearbeidede ved privat Foranstaltning under Forfatterens Kontrol, have ikke tidligere været offentliggjorte (undtagen for 874 i en paa Fransk redigeret og i et mindre Antal Exemplarer trykt Tabel). De indlemmes i nærværende Samling, fordi de antages at indeholde vigtige og forovrigt ikke existerende Materialier til Studiet af heromhandlede i Befolkningsstatistiken dybt indgribende Forhold, som vi forovrigt ved denne Leilighed ikke kunne dvæle nærmere ved. f) De ægte Fodsier fordelte efter Faderens Livsstilling. Oplysninger angaaende dette Punkt findes i de aarlige Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse i Aarene , men tilsvarende Opgayer ere for de senere Aar ikke blevne udarbeidede. For Aarene ere disse Opgaver meddelte saavel summarisk som detailleret samt med Procentberegninger, for Aaret 874 derimod kun summarisk. ) Jfr. S. 69 og 70. 2) Jfr. Meddelelse i Kr.a Vidensk.-Selsk. Forh. 873 S. 83, hvoraf det bl. a. fremgaar, at 666 Bern, for hvilke saa specielle Oplysninger haves, i 870 vare saaledes fordelte paa de enkelte Fj erdingaar efter Vielsen, at der paa hvert af de 4 første faldt meget jevnt fra 344 til 360 eller i Gjennemsnit 354 Bern, medens Antallet af Fødsler dernæst sank meget brat til 95 i 5te Fjerdingaar efter Vielsen og senere indtil det 0de Fjerdingaar (altsaa i hele A Aar, regnet fra det Tidspunkt, da Ægteskabet havde varet Aar) holdt sig mærkelig konstant mellem dette Tal og 20 eller gjennemsnitlig 20. I det lite og 2te Fjerdingaar steg derimod Antallet til 237 og sank derefter regelmæssigt.

89 74 Et Sammendrag af heromhandlede Opgaver for Aarene og viser folgende Resultater for det hele Rige (for Rigets Bygder og Rigets Byer se Tabel 6): Livsstillingsklasser. Antal levendefodte ægte Born. Forholdstal pr levendefødte ægte Børn I. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide II. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri 3. Ved Grubedrift, Stenbrydning 4. Ved Industri 5. Ved Handel og Landtransport 6. Ved Skibsfart 7. Ved Dagarbeide og anden Virksomhed af ikke nærmere betegnet Art Tjenere IV. Uproduktive V. Uopgivne Tilsammen Ialt Fordeler man Dagarbeidere, Tjenere og Foderaadsfolk (til hvilke sidste regnes Halvparten af la IV (Uproduktive) efter samme Regler, som for Ægteskabernes Vedkommende er forklaret, og derhos de Uopgivne forholdsvis paa de forskjellige Næringsveie efter de paa samme forovrigt faldende Tal, vil man finde, at Jordbru get var repræsenteret ved Fodte i Aarene og ved Fødte i Aarene , eller ved henholdsvis 68.3 og 62.9 Pct. af samtlige ægte Fødsler. Det paa Jordbruget faldende relative Antal er altsaa Lobet af de 4 Aar, der adskille nævnte Tidsrum, aftaget med 6.2 Pct.

90 75 Efter samme Beregning var Indus tri e n repræsenteret ved henholdsvis og Fodsler eller 5.22 og 7.33 Pct., Handel og Lan dt ranspo rt ved henholdsvis 5964 og 7284 Fodsier eller 4.37 og 5.0 Pct., Skibsfarten ved henholdsvis 8885 og 9828 Fødte eller 6.52 og 6.76 Pct. Hvad angaar den betydelige Forøgelse, som i ovenstaaende Tabel viser sig for Fisk eri næringens Vedkommende, da er den mere tilsyneladende end virkelig, jfr. de under forrige Afdeling Litera g, S. 6 bemærkede. Sammenholdes de her for Aarene og beregnede Procenttal med de under Afsnit V Litra g meddelte Oplysninger om Procentforholdene ved Ægtevielser i Aarene og , vil man i det hele taget finde samme Udviklingsgang, paa det nær, at Søfarten i Aarene viser en liden relativ Tilbagegang, fordi Antallet af Brudgomme inden denne Næringsgren ikke steg fuldt saa meget som i de øvrige. Bortseet fra denne forbigaaende 'Uregelmæssighed, fremtræder saavel ved Ægtevielserne som ved Fodsierne det fælles Hovedtræk : en saavel relativ som absolut Aftagen for Landbonæringens Vedkommende og stærk Fremwext af Industri, Handel og Skibsfart, navnlig af førstnævnte. g) Fødslernes Fordeling efter Aarstid. Til Belysning af dette Forhold har man udarbejdet Tabel 7 og 8, hvoraf man hidsætter folgende Bovedoversigt, der viser det gjennemsnitlige A n tal af dsler pr. Dag i Aarets forskjellige Maaneder for Tidsrummet (Aaret 866 er det første, for hvilket denne Opgave for Norges Vedkommende er bleven erhvervet): Le- Le- Dødfødtfødte DAvendefodtfødtvendeægte. uægte. ægte. uægte. Tilsammen. fodte. fødte. Tilsammen. Le- vende- Doti- Ægte levendeog dødfødte. Uægte levende- og dødfedte. Ialt. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December December-Februar. Marts-Mai Juni-August September-November Hele Aaret

91 76 De fleste Fødsler forekommer, som det vil sees, i September Maaned (svarende til December som Konceptionsmaaned) og det mindste Antal i November. Variationen er ikke ubetydelig, nemlig af Levendefødte mellem 70.4 og 36.2 og af Levende- og Dødfødte tilsammen mellem 75.7 og 4.0. Forøvrigt stiger og falder det daglige Antal af Fodsier i Aarets Lob to Gange, idet nemlig de ægte Fødsler fra November stiger temmelig stærkt i tre à fire Maaneder, nemlig fra 29 til 55 pr. Dag omtrent ved Grænsen mellem Februar og Marts, derefter synker til 36 i Juli, og igjen stiger til 6 i September. Ved de uægte Fødsler viser der sig en i det hele taget lignende Stigen og Falden, dog med den Forskjel, at den fra November af begyndende Stigning ikke som ved de ægte Fødsler foregaar jevnt, men i en bølgeformet Linie, hvor December og Marts fremhæver sig fremfor de omgivende Maaneder, indtil det daglige Antal af uægte Fodsier i Mai Maaned er næsten ligesaa stort som i September, nemlig 5. Dernæst gaar Antallet ned til 2 i August og stiger derefter til det andet Hoidepunkt i September. Stigningen fra August til September er saavel ved de ægte som ved de uægte Fødsler meget stærk og efterfølges af en stærk Nedgang, i den øvrige Del af Aaret stiger og falder derimod Antallet, navnlig ved de ægte Fødsler, mere jævnt og langsomt. Naar man undersøger, i hvilket Forhold de nævnte Maxima og Minima staa til det gjennemsnitlige Antal Fødsler pr. Dag, finder man for Hoidepunktet i September og det dermed sammenhængende lave Punkt i November en mærkelig Overensstemmelse mellem de ægte og de uægte Fødsler ; begge stige nemlig i September til Pct. over og synker i November til Pct. under Gjennemsnitstallet. I Aarets første Halvdel rager derimod Hoidepunktet for de ægte Fodsier, i Februar kun 7 Pct. over Gjennemsnitstallet, medens det i Mai indtrædende Heidepunkt for de uægte Fødsler overstiger Gjennemsnitstallet med 0 Pct. Omvendt synker i de efterfølgende VIaaneder Forholdet for de ægte 'Fødsler kun til 6 Pct. under Gjennemsnitstallet, men for de uægte Fødsler til 2 Pct. derunder, førstnævnte i Juli, sidstnævnte i August. I Henseende til Hyppigheden af.) ø df ø dsler viser Tabel 8, at Forholdet stiller sig gunstigst i Septembe r, da der nemlig var 2.94 Pct. Dødfødte af samtlige ægtefødte og 4.28 Pct. af samtlige uægtefødte Børn, samt ugunstigst i Maanederne Ja nu ar, F ebruar og Marts, der viser et Forhold af henholdsvis 3.47 og 5.7 Pct. Sammenlignet med Aarets Middeltal viser den gunstigste Maaned for de ægte Fødsler et 0 Pct. lavere Forhold (Hi = 0.90), medens Forskjellen for de uægte Fødsler er 7 Pct. Omvendt var Forskjellen for den ugunstigste Maaned henholdsvis 6 og Pct. i den modsatte Retning. Afvigelserne fra Gjennemsnitsforholdet ere altsaa her i begge Retninger forholdsvis størst ved de uægte Fødsler. h) Dødfødte Born. Antallet af Dødfødte blandt ægte og uægte Fodte af Mandkjøn og af Kvindekjøn vil findes anført i Tabel 9, hvortil der slutter sig endel Procentberegninger i Tabel 20. Oplysningerne herom ere, som det af disse Tabeller

92 .0 sees, fuldstændigst for Aarene og dernæst for , medens der for tidligere Aar, hvad de Dødfødte angaar, vel er skjelnet saavel mellem ægte og uægte Fodsier som mellem begge Kjøn, men ikke med Kombination af disse Forhold. I denne Form gaa heromhandlede Opgaver tilbage til Aaret 837, idet de for Aarene og ere blevne offentliggjorte i Forbindelse med Folketeellingstabellerne henholdsvis for 845 og 855 samt for Aarene i Tabeller vedk. Folkem. Bevægelse for disse Aar. Endelig findes for 836 for hvert Kjøn og for tidligere Aar indtil 80 for begge Kjon. underet Opgaver over Dødfødte, trykte for 836 i Forbindelse med Folketællingstabellerne for 845 og for i Statistiske Tabeller, Fjerde Række, Kr.a 839. ) Opgaverne for Aarene ere derhos gjengivne i Tabeller vedk. Folkem. Bevæg S (hvorved dog for Aarene bor erindres det i Note bemærkede). De sammesteds for Aarene anførte Antal Dødfødte støtter sig derimod ikke til positive Opgaver, men til Beregning, jfr. Anm.. c. S. 93. Til de Dødfødte regnedes ifølge Canc. Circul. af 4de Juni 800 og 24de December 802 ikke alene de Born, der kom (lode til Verden, men ogsaa de, der døde inden 24 Timer efter Fodselen. Denne Regel gjentages i Skr. fra Kirkedepartementet til samtlige Provster, Sognspræster og de i civile Embeder ansatte Læger, dateret 8de Juni 83, hvilken Skrivelse tilsigtede at bringe større Orden, end hidtil havde fundet Sted, ved de ifølge nævnte Cancelli- Skrivelser befalede Anmeldelser om Dødfødte. Virkningen af denne Skrivelse kan tydeligt spores paa de statistiske Opgaver, idet det samlede Antal af Fodte og Antallet af Dodfodte i Aarene opgives, som følger Samlet Antal Aar. Levende- og Dodfodte. Heraf Procent af Dødfødte.Dødfødte Nu bestemte vistnok det ved kgl. Resol. af 3de Marts 839 indførte nye og fuldstoendigere Schema til Fortegnelser over Gifte, Fødte og Deide i en Anmærkning, at de Dødfødte her ikke maatte henregnes de Born, der døde ) Paa Grund af Originalschemaets uklare Affatning ere Opgaverne over de Dødfodte i Aarene tildels feilagtige, hvilket nylig er bleven konstateret ved en for disse Aar foretagen Undersøgelse, der støtter sig til Opgaver, der ere blevne forefundne i det statistiske Bureaus Arkiv og som i en samlet Tabel for hvert Præstegjeld meddeler de vigtigste Data vedkommende Folkemængdens Bevægelse i hvert af Aarene De nye rettede Opgaver ville findes meddelte i Tabel. I 86 indførtes et nyt, klart affattet Schema. I Originalopgaverne var der i de for hvert enkelt Aar indsendte Opgaver skjelnet mellem Dødfødte af VIandkjen og af Kvindekjøn, hvilket derimod hverken er gjort i de trykte Tabeller for eller i de for meddelte Opgaver.

93 78 inden 24 Timer efter Fodselen», men denne Anmærkning har for en stor Del været overseet, og ved Undersøgelsen af de siden 866 til det statistiske Bureau indsendte Uddrag af Ministerialbogerne har det vist sig, at i Aarene have gjennemsnitlig 230 Born været opførte i Fortegnelsen over de Dødfodte, men med Bemærkning om, at de vare fedte med Liv. ) Forskjellen mellem de senere og de ældre Opgaver vil sees af nedenstaaende Sammenstilling : Levende- og Heraf Procent af Aar. Dødfødte. Dødfødte. Dødfødte Samme berigtiget Selv efter den fra 866 af indførte noiagtigere Behandling af heromhandlede Opgaver ere de i Statistiken angivne Tal af Dødfødte fremdeles 4dblevet at være noget for hoie, om end i betydeligt mindre Grad end fer. Paa den ene Side er nemlig trods de givne Regler endel strax efter Fødselen døde Born blevne regnede som Dødfødte, medens paa den anden Side endel inden Svangerskabets 28de Uge fremfodte Fostre ogsaa ere blevne medregnede indtil og med 885. Som Folge af gjentagne Indskjærpelser af Regler sigtende til, at der kun skulde medregnes det virkelige Antal Dødfødte i streng Forstand, ere imidlertid Opgaverne i de senere Aar efterhaanden blevne bedre, hvilket bl. a. vil sees af følgende fra «Livs- og Dødstabeller for det Norske Folk» (Norges off. Stat. III No. 68) Bilag 9 hentede Beregning over det virkelige Antal af Levendeog Dødfødte. Levende- og Heraf Procent af Aar. Dødfødte. Dodfodte. Dødfødte ) Det aftagende Procentforhold af de Dødfødte maa, ifølge hvad her er forklaret, antages væsentlig at bero paa Opgavernes storre Noiagtighed i de senere Aar. Af ovenstaaende vil det indsees, at man ikke kan tillægge internationale Sammenligninger i Henseende til Antallet af Dødfødte noget Værd, saalænge man ikke har noiagtige Oplysninger angaaende Registreringsmaaden, og Betænkeligheden ved saadanne Sammenligninger formindskes ikke, naar man af Bodio's Statistik ser, at Procentforholdet af Dødfødte varierer mellem 0.4 i Rusland og 5.3 i Holland. I sidstnævnte Land saavelsom Frankrige og Belgien regnes de ) Se Tabeller vedk. Folkem. Bevæg Indledn. Side 2) I dette Tal er ovennævnte for tidlig fodte Fostre ikke medregnet, hvilket derimod er Tilfældet i Tabellerne for 883, 884 og 885.

94 79 Born, der ere døde forinden Indskrivningen i Civilstandsregistret, som dødfødte ), og da Dodeligheden i de første Levedage er meget stor, gjor denne Beregningsmaade en betydelig Forskjel. Uagtet Opgaverne angaaeede de Dødfødte saaledes maa bruges med Varsomhed, give de dog interessante Bidrag til Belysningen af forskjellige hidhenhørende Forhold. Af de i Tabel 9 meddelte Beregninger for Aarene vil det saaledes sees, at der ved Fodsier af M a n dk j en gjennemgaaende er et storre Antal Dødfødte end ved Fodsier af Kvindekjon, nemlig ved samtlige Fødsler 3.55 ved.mandkjon og 2.90 Pct. ved Kvindekjon, ved de ægte alene 3.40 og 2.78, ved de uægte alene 5.2 og 4.28 Pct. Fremdeles er at mærke det allerede af disse Opgaver fremgaaende storre Procentforhold af Dødfødte ved de uægte Fodsier end ved de ægte, idet Forholdet ved samtlige uægte Fødsler var 4.76 Pct. og ved samtlige ægte Fødsler 3.0 Pct. Endelig viser der sig en mærkelig Forskjel i heromhandlede Henseende mellem Enkeltfødsler, Tvillingfødsler og Trillingfødsler, idet det relative Antal Dødfødte af begge Kjøn var henholdsvis 3.0 Pct., 8.49 Pct. og.46 Pct. Det forholdsvis større Antal af Dødfødte ved Fødsler af Mandkjen samt ved uægte Fodsier fremgaar ogsaa af de for tidligere Aar indhentede Opgaver, der vistnok, som nævnt, i det hele angive for høie Tal, men alligevel med tilstrækkelig Noiagtighed vise de relative Forskjelligheder, som i heromhandlede Forhold gjøre sig gjældende.,j) Fodsier, ved hvilke mere end et Barn er kommet til Verden. Idet man herom i det hele henviser til forannævnte Tabeller 9 og 20, hidsættes efter sidstnævnte Tabel som Hovedresultatet af de for vort Land om dette Forhold indsamlede Opgaver, at for hvert i Aarene stedfundne Fødsler var der 229 Tvillingfødsler og 6 Trillingfødsler, medens Kvinder nedkom med Barn. Af Firlinger forekom i Tidsrummet et Kuld i hvert af Aarene 86, 877 og 879, altsaa 3 i Lobet af 30 Aar; hvormange der ere forekomne før 856, vides ikke. I Aarene var det relative Antal af Tvillinger og Trillinger noget stone, i det foregaaende Tiaar derimod noget mindre end i Middel for den hele Periode, nemlig pr. I Barselskvinder henholdsvis 326 og 85 Par Tvillinger og 7 og 5 Kuld Trillinger. Det samlede Antal Børn, der fodtes for hvert Barselskvinder, udgjorde i Aarene : og i : 0 360, hvoraf levende- og 3283 dødfødte. For Aarene er disse Opgaver udarbejdet i storre Detail ved en særskilt Sortering, hvis Resultater ere meddelte i Sammendraget for nævnte Aar. Af disse fremgaar nedenstaaende Fordeling: i) Congrès intern. de Démographie Paris 878, Compte Rendu, page 2,

95 80 tr illingfødsler: Trillingfodsler: 2 Gutter Gutter 3 2 Piger..., Piger 9 Gut og Pige Gutter og Pige 5 2 Piger og Gut 0 Kun Levendefodte Kun Levendefødte 34 Kun Dødfødte Kun Dødfødte Levendefødt og Dødfødt Levendefødte og Dødfødt.. 2 Dødfødte og Levendefødt... Tilsammen Tilsammen 47 Ved 33.3 Pct. af Tvillingfødslerne bragtes til Verden 2 Gutter, ved 30. Pct. 2 Piger og ved 36.6 Pct. Gut og Pige. Da der efter almindelig Sandsynlighedsberegning, naar der fodes ligemange Gutter og Piger, Chancerne for hvert af de nævnte Slags Tvillingfødsler forholder sig til hinanden som : : vil det sees, at der i dette Forhold gjor sig gjeeldende Omstændigheder, der begunstige Tvillingfødsler af samme Kj on. Det heromhandlede af Opgaverne for Tvillingfodslerne i udledede Forholdstal for Norge stemmer temmelig nær med det gjennemsnitlige, og det samme gjor sig endog gjældende i de smaa Tal for Trillingfedslerne, hvoraf ifølge Dr. N eefe's for citerede Afhandling omtrent Halvparten er ensartet i Henseende til Kjøn (d. v. s. enten 3 Gutter eller 3 Piger); den hyppigste Kombination er forovrigt her 2 Gutter og Pige. Den i forrige Afsnit paapegede Iagttagelse, at Antallet af Dødfødte forekommer hyppigere ved Mandkjøn end ved Kvindekjøn, fremtræder ogsaa her paa en ret mærkelig Maade, idet der af de 49 Tvillingfødsler, hvor kun dødfødte Born bragtes til Verden, var der ikke mindre end 74, hvor begge Tvillinger vare Gutter, og kun 39, hvor begge vare Piger, medens der ved de øvrige 36 fremkom dødfødt Gut og dødfødt Pige. Til Oplysning om, hvorvidt F or æl dr e n es Alder udover nogen Indflydelse i Henseende til den mere eller mindre hyppige Forekomst af Tvilling- og Trillingfødsler, har man paa Grundlag af de i Femaarssammendraget for meddelte Opgaver udarbeidet vedlagte Tabel 2, der viser Antallet af Enkeltfødsler samt Tvilling- og Trillingfødsler blandt de ægte Fødsler i nævnte Femaar fordelte efter Forældrenes Alder. Af de i Tabellens fjerde Afdeling meddelte Forholdstal fremgaar, at disse Fødsler forekomme hyppigere blandt Born fødte af ældre Kvinder end blandt Bern fødte af yngre Kvinder. Ved de Fødsler, hvor Moderen var 24 Aar eller derunder, forholdt nemlig Tvilling- og Trillingfødsler sig til Enkeltfødsler som : 27; i Aldersklassen Aar var derimod Forholdet som : 97, og i de folgende femaarige Aldersklasser som : henholdsvis 70 og 54 ; derefter synes Forholdet igjen at synke, idet det for Aldersklassen er som : 57 og for Gruppen 45 Aar og derover som

96 8 : 80. Maaske stikker Aarsagen til den med Alderen tiltagende Forekomst af Tvillingfødsler for en væsentlig Del deri, at det gj entagn e Svangerskab kan antages at begunstige disse Fodsler. Denne Hypothese, der nævnes i Dr. Neefe s Afhandling, vilde være tilstrækkelig til at forklare Forholdet, men hviler forovrigt neppe paa et saa stort Antal Iagttagelser, at den kan ansees som sikkert konstateret. Mændenes Aldersforhold synes efter de foreliggende Data ikke at ove nogen mærkbar Indflydelse paa Antallet af Tvilling- eller Trillingfødsler. Sammenligner man Antallet af Tvilling- og Trillingfødsler i Norge med det tilsvarende Antal i andre Lande, vil man finde, at det ovenfor angivne Gjennemsnitstal for Norge staar meget nær det midlere Forhold overhovedet. Ifølge en af Dr. M. Nee fe anstillet Specialundersøgelse angaaende denne Gjenstand, offentliggjort i Hildebrands og Conrad's Jahrbiieher for 877 S. 68 o. fg., har han blandt i forskjellige europæiske Lande stedfundne Fodsier fundet Tvilling- og Trilling- eller Firlingfodsler, altsaa for hvert tilsammen 225, medens Gjennemsnitstallet for Norge var 245. I Henseende til Fordelingen af disse Fødsler har han for et lidt mindre Antal fundet folgende Forhold, hvormed jeg her sammenstiller de norske Forholdstal: Pr Fødsler var Antallet af: Tvilling- Trilling- Firlingfodsler. fødsler. fødsler. Tilsammen. Gjennemsnitlig i Europa I Norge ) Gjennemsnitlig taget forholdt ) Antallet af Tvillingfødsler sig til Enkeltfødslerne som : 82, 2) Tvillingfødslerne sig til Trillingerne som : 77 og 3) Firlingfodslerne sig til Trillingerne som : 86. I Norge stillede disse Forhold sig saaledes: ) som : 80 ; 2) som 75 og 3), hvor Iagttagelserne dog kun er meget faatallige, som : 6. k) Børnenes Fordeling efter Kjøn. Forholdet mellem Børnenes Kjøn viser sig i det hele taget særdeles konstant, naar det undersøges for et storre Antal af Fodsier, men kan variere adskilligt ved mindre Tal. Efter de af B o di o foretagne Beregninger for Aarene varierer Forholdet i de allerfleste europæiske Lande ved Levendefodte mellem 05 og 06 Mandkjon for hvert 00 Kvindekjon ; de største Afvigelser ere fundne paa den ene Side i Grækenland og Rumænien med 2 og Pet. Mandkjøn, samt i Spanien med 07 Pet. og paa den anden Side i Polen og England med 0 og 04 Pet. I Norge var Forholdet ifølge de for samlede Opgaver, der omfatte levendefodte Born, soin : 0 000; for er det bleven beregnet til 0 544, til og for til ') I Tidsrummet

97 Mandkjøn pr Kvindekjøn (jfr. Tabel 9 og 20). Herved maa imidlertid i Henseende til Aarene før 866 bemærkes, at den foran under Litera i paapegede Omstændighed, at endel med Liv fødte Børn har været medregnet blandt de Dødfødte, i nogen, om end ringe, Grad influerer paa heromhandlede Forhold. Berigtiges Opgaverne for ved at tillægge et efter samme Forhold som for beregnet Antal som dødfødte regnet, men i Virkeligheden levende fodte Born ), bliver Forholdet for : Mandkjøn mod Kvindekjøn og for det hele Tidsrum : 0 549: Da der for Aarene er beregnet et Forhold af pr , viser der sig altsaa mellem de ved et Mellemrum af 22h/2 Aar adskilte Tidsrum og en Stigen af 9 pr i.mandkjønnets Favor. Da det imidlertid, i Henhold til hvad der under Litera i er oplyst, maa antages, at de med Liv fødte, men strax efter Fødselen døde Born ogsaa i sidste Tidsrum har øvet lidt Indflydelse paa Forholdstallets Stigen, bliver det sikrest at foretage Beregningen for levende- o g d ødfødte underet, og viser denne Beregning folgende Resultat: Mandkjøn : Kvindekjøn, : Her viser der sig altsaa en Stigen af 2 pr i Løbet af 22 /2 Aar. For Tidsrummet var der for de Levendefødte alene et Forhold af 0 52 : 0 000; for skulde Forholdet, beregnet paa samme Mande, d. v. s. efter Fradrag af et beregnet Antal af Levendefødte 2), der efter tidligere Regler vilde have været henførte blandt de Dodfødte, have udgjort : ); altsaa viser der sig her mellem de ved en Afstand af 42 /2 Aar adskilte Tidsrum og en Stigning af 37 pr En lignende svag Tendents til Stigning af Mandkjønnet blandt de Fødte viser sig for Sverige, hvor Forholdet pr levende Fødte i hvert af de tyveaarige Tidsrum , , og udgjorde henholdsvis 0 450, 0 460, og 0 55, hvilket giver en samlet Stigen af 65 pr i 'Abet af 60 Aar. Til Sammenligning meddeles nedenfor de relative Tal for Norge i de samme Tidsrum: a) ved Levendefødte i de tre første tyveaarige Perioder : 0 457, 0 59 og 0 57 pr , b) ved Levende- og Dødfødte i de to sidste Perioder : 0 6 og pr Her viser sig altsaa en Stigning af henholdsvis + 62, 2 og 3 eller tilsammen 73 pr i Lobet af 60 Aar. Nogen tilsvarende Stigning kan efter Bodio's internationale Sammenstillinger ikke paavises for de øvrige europæiske Lande, men de sammesteds medtagne Oplysninger strække sig ikke længere tilbage end til 865. ') : : 50; altsaa forholdsvis beregnet : 522, hvoraf antagelig 56.5 Pct af Mandkjon og 43.5 Pet af Kvindelijon. 4990, hvoraf 289 af Mandkjon og 27 af Kvindekjøn. Uden dette Fradrag, som ovenfor nævnt, :

98 s 8 Forovrigt bemærkes, at Mandkjonnet er betydeligt stærkere repræsenteret ved de D ø d fø d t e end ved de Le vende fø dt e, idet det relative Antal pr i Aarene var henholdsvis 3 0 og og : og 0 580, en Forskjel, der hidrører fra det under Litera i paapegede større Antal Dodfødte ved Fodsier af Mandkjon end ved Fodsier af Kvindekjon. Mellem de æg te og uæ gt e }lodger synes der i heromhandlede Henseende ikke at være nogen Forskjel. Ved Levendefødte var i Aarene Antallet af Mandkjon henholdsvis og og ligeoverfor Erfaringen fra hele dette Tidsrum er det af mindre Vægt, naar det midlere Forhold for den tyveaarlge Periode var ved ægte og ved uægte Levendefødte samt henholdsvis 0 62 og ved Levende- og Dodfodte underet. Ved T v i i n gfodsle r var Vandkjønnet i Aarene noget svagere, men ved Trillin gfød sl e r noget stærkere repræsenteret end ved Fodsier i Almindelighed ; paa denne Forskjel kan der imidlertid paa Grund af Opgavernes Faatallighed ikke lægges nogen Vægt. De Erfaringer, man om dette Punkt har fra andre Lande, jfr. Dr. Ne e fe. s for nævnte Afhandling, pege ikke i nogen bestemt Retning, idet det dog synes, som om Mandkjonnet overhovedet er lidt svagere repræsenteret, naar der fodes flere Born end ved Enkeltfødsler, idet Forskjellen dog overhovedet er ringe. I Henseende til det ofte fremkastede Spørgsmaal om, hvorvidt For ældre - nes Alder og specielt deres gjensidige Aldersforhold udøver nogen Indflydelse paa Børnenes Kt*, viser Tabel, der er bygget paa i Aarene og i Aarene indregistrerede ægte Fodsier, for hvis Vedkommende Forældrenes Alder har været oplyst, at om der i denne Henseende skulde gjøre sig nogen Indflydelse gjældende, er den i ethvert Fald ganske uvæsentlig, og man bar hidtil ikke med nogen Bestemthed kunnet paavise, i hvilken Retning denne Indflydelse skulde gaa. ) Ucegfe fodte Born. Opgaverne over de udenfor Ægteskab fodte Born har sin væsentlige Interesse ved det Bidrag, de give til Belysning af Sædelighedstilstanden. Vistnok udgjor disse Børn i vort Land overhovedet en ikke ringe Del af det samlede Antal Fodte; men det Bidrag, der ved de uægte Børn ydes til Folkemængdens Fong-else, kan neppe tillægges nogen selvstændig Betydning, idet man meget mere maa se det fra det Synspunkt, at dersom de illegitime Forbindelser, hvoraf de uægtefødte Born ere en Frugt, ikke havde fundet Sted, vilde der have været flere lykkelige og frugtbare Ægteskaber, medens det paa den anden Side ogsaa ) Efterat ovenstaaende var nedskrevet, har det kgl. sachsiske statistiske Bureau paabegyndt Offentliggjørelsen af Resultaterne af en gjennem længere Tid fortsat Undersøgelse angaaende nævnte Forbold. (Beiträge zur Frage des Geschlechtsverhältnisses der Geborenen, von Medizinalrath Dr. med. A. Geissler i Zeitschrift des Königl. Sachs. Stat. Bureaus 889, I & II.) Denne Undersøgelse giver bl. a. mærkelige Bidrag til Belysningen af den Udjævningstendents, som gjør sig gj' ældende mellem de to Kjøn, eftersom de i et Ægteskab tidligere fodte Born i overveiende Grad have været af Mandkjøn eller af Kvindekjon. 6*

99 84 kommer i Betragtning, at de uægte Born ere udsatte for en større Dødelighed end de ægte, at de gjenlevende af dem oftest kommer under uheldige Livsvilkaar og ikke sjelden blive en Byrde for det Samfund, i hvilket de ere opvoxede. Som et Middel til Bedømmelsen af Sædelighedstilstanden maa Statistiken over de uægte fødte Børn benyttes med Varsomhed, navnlig fordi Usædelighedens værste Form, Prostitutionen, har Ufrugtbarhed til Folge. Imidlertid er det Bidrag, som denne Statistik giver til Oplysning om heromhandlede Forhold, flere Henseender af Betydning. Det samlede Antal af uægte levendefødte og dødfødte Born har i Aarene udgjort, som følger: Aar. Levendefodte Levendefodte Tiluægte uægte i indregistrerede fødte samhosstaaende i hosuægte. men. staaende Aar. Aar g Aar. uægte i Aar Levendefødte hosstaaende Levendefodte uægte Død- Tilfødte indregistreredi sam- hosuægte. men. staaende Aar e Sammenholdes Antallet af de indregistrerede levendefødte ægte og uægte, udgjorde sidstnævnte i hvert af de heranforte Femaar henholdsvis 8.39 Pct., 9.00 Pct., 8.39 Pct. og 8. Pct., altsaa gjennemsnitlig 8.45 Pct., hvilket meget nær svarer til det for Tidsrummet beregnede Middeltal 8.5 Pct. Sammenlignet med andre Lande, er Antallet af uægte fødte Born i Norge forholdsvis betydeligt, idet det midlere Forhold i Europa kan ansættes til lidt over 6 Pct. I Grækenland, Serbien og enkelte amerikanske Stater gaar Forholdet ned til Pct. og derunder, og i Rusland er det kun 2.86 Pct., hvilket formentlig hænger sammen med den tidlige Alder, i hvilken Ægteskaberne i Regelen stiftes i disse Lande. Ogsaa den forrige norske Koloni Færeerne udmærker sig ved det gunstige Forholdstal af kun 2. Pct. uægte Fødsler. Derimod overstiger Forholdet i Sverige og Danmark 0 Pct. samt i østerrige, Bayern og Sachsen 3 Pct. (efter Bodi o' s Statistik). Forholdet mellem de ægte og uægte Fodsier er imidlertid en meget ufuldkommen Maalestok for Sædelighedstilstanden, da førstnævnte for Størstedelen

100 85 skrive sig fra andre Aldersklasser end dem, der især bidrage til Antallet af de uægte Fødsler. Derfor har Eilert Sundt, der er en af de forste (eller maaske den første), der har gjort opmærksom paa dette Forhold, i sine Skrifter om Sædelighedstilstanden i Norge sammenholdt Antallet af uægtefødte Born, ikke saameget med Antallet af de ægtefødte, som med Antallet af Ægtevielser, hvorved «de Forældrepar, der kunne siges at have indgaaet naturligt Ægteskab, sammenlignes med Antallet af de Par Folk, der indgaa i ordentligt Ægteskab». ) Rigtigheden af denne Anskuelse er, som allerede bemærket i Indledningen til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg. i 870, paa det fuldstændigste bleven bekræftet ved de for nævnte Aar indhentede Opgaver over Forældrenes Aldersfordeling ved de ægte og uægte Fødsler. Siden er der tilveiebragt forholdsvis meget fuldstændige Opgaver over heromhandlede Forhold for Aarene og , af hvilke følgende Oversigt hidsættes for hver af de to Femaarsperioder og , idet man for de ægte Fødslers Vedkommende henviser til de S. 7 meddelte Oplysninger. Forældrenes Aldersfordeling ved uægte Fødsler sammenstillet med de Ægteviedes Aldersfordeling. Forældrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. Ved uægte levende fødte Børn: Antal Fædre Antal Mødre procentvis fordelt procentvis fordelt efter Alder. efter Alder Antal Brudgomme procentvis fordelt efter Alder Ved Ægtevielser : Antal Brude procentvis fordelt efter Alder Indtil 9 Aar og derover ; Tilsammen ) Om Sædelighedstilstanden i Norge af E. Snndt, Kr.a 857, S. 8 og 309 fg.

101 86 At denne Tabel vil det sees, at de stærkest repræsenterede Aldersgrupper, saavel hvad de uægte Børns Forældre soin hvad de Ægteviede angaar, falder mellem det 20de og det 35te Aar og især mellem det 20de og det 30te, medens de ved ægte Fødsler fornemmelig falder mellem det 25de og det 40de Aar. Paa Aldersklassen Aar faldt efter Erfaring fra begge de nævnte Femaar 63 /4 Pet. af de uægte Børns Fædre, 58 /2 Pet. af Brudgommene, men kun 23 2/3 Pet. af de ægte Børns Fædre ; ligeledes henved 70 Pet. af de uægte Børns Mødre, 68 /4 af Brudene, men kun 37 3bo af de ægte Børns Mødre. Sammenligner man Antallet af de uægte levende- og dødfødte Born fordelt efter Forældrenes Alder med den ikke-gifte Befolkning i de tilsvarende Aldersklasser, vil man finde, at det forholdsvis største Antal uægte Fødsler for Mændenes Vedkommende falder paa Aldersklasserne 29 /2-34 /2 og 24 /2-29 /2 Aar, nemlig i Aarene med henholdsvis 4.0 og 3.9 uægte Fødsler pr. 00 Mænd, og derefter paa Aldersklassen 34 /2-39 /2 (3. Pet.). For Kvindernes Vedkommende var i heromhandlede Henseende Aldersklasserne 24 /2-29 /2 og 29 /2-34 /2 Aar samt derefter 9 /2.-24 /2 Aar de mest fremtrædende, nemlig med henholdsvis 4.4, 3.8 og 2.8 Pct. (Ifølge Tabel 22 sammenholdt med Tabel 23 C.) Antallet af de uægte Fødsler har siden dell sidste Fjerdedel af forrige Aarhundrede været i stadigt Stigende saavel i Sammenligning med Antallet af de indgaaede Ægteskaber som i Forhold til det samlede Antal af Fødsler. Herom giver nedenstaaende Tabel nærmere Oplysning. Akershus og Bergens Stifter. Gifte Par , 758, 759, (8 Aar) ' , 794, 795 (9 Aar) , 797, (8 Aar) Samtlige Stifter: 768, (7 Aar) , 788, 794, 795 (4 Aar) , 797, (7 Aar) Levendefødte ægte og uægte. Antal uægte Levende-Fodte i fødte Forhold til uægte. 00 gifte Par. 00 levendefodte i det hele ' _ ,25

102 87 Sammenfatter man Aarene i storre Perioder, vil man finde, at det relative Antal uægte Fødsler i Aarene holdt sig paa omkring 4.6 pr. 00 Ægtevielser ; derefter indtraadte i den sidste Halvdel af Syttiaarene en meget stærk Stigning, saa at Forholdet i Aarene gjennemsnitlig var pr. 00 Ægtevielser ; i de tre folgende tyveaarige Perioder , og har Stigningen ligeledes været meget stor, nemlig til henholdsvis 26.48, og 36.2, hvorimod der for det seneste tyveaarige Tidsrum viser sig en mindre Stigning, nemlig til 37.70, og i sidste Tiaar en liden Tilbagegang. I Henseende til den i Femtiaarene indtraadte Stigning boor dog bemærkes, at den for en ikke uvæsentlig Del skyldes nøia,gtigere Opgaver, idet der nemlig, som i Taal. til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg oplyst, fra Indredepartementet blev udfærdiget et Cirkulære af te Juli 85, der indskjærpede, at som uægte skulde regnes alle de Born, hvis Forældre ikke vare viede ved Barnets Fødsel, selv om de vare det paa den Tid, da Fortegnelsen afgaves. Da Antallet af uægte fødte Born, der i nævnte Indledning er beregnet for levende- og dødfødte underet, i Aarene 849, 850, 85 og 852 var henholdsvis 33.2, 34.9, 38.7 og 4.5 for hvert 00 Ægtevielser, vil det sees, at Procenttallet i forholder sig til Procenttallet i som 00 : 8, en Stigning, der vistnok for en betydelig Del maa tilskrives nævnte Cirkulære. En lignende, dog ikke fuldt saa regelmæssig, Udviklingsgang viser Sammenligningen mellem de uægte Fodsier og det samlede Antal af Fødsler. Vi skulle i denne Henseende blot fremhæve, at Antallet af de førstnævnte i Aarene var paa det nærmeste 4 Pct., men nu for Tiden mellem 8 og 9 Pct. af samtlige Fødte. I en endnu stærkere Grad har det relative Antal af uægte Fødsler tiltaget i Sverige, hvor nemlig i Aarene kun 3. Pct. af de levendefødte Born var uægte, medens dette 00 Aar senere var Tilfældet med 0.4 Pct. I flere europæiske Lande er i senere Aar Antallet af uægte Fødsler betydeligt aftaget, fornemmelig i Sydtyskland, hvor det f. Ex. i Bayern fra Midten af Sextiaarene til Begyndelsen af Ottiaarene er sunket fra 2 3/4 til 3V3 Pet. af samtlige levende Fodte, ligeledes i Württemberg fra 5.3 til 8.76 Pct. og i Baden i et lignende Forhold. Det fortjener at bemærkes, at i samme Lande er Antallet af de i en tidlig Alder indgaaede Ægteskaber tiltaget ganske betydeligt. I endel Lande holder Forholdet sig derimod mere stationært.

103 88 VII. Dødsfaldene. a) Forholdet mellem Dødsfaldene og Folkemængde. Af de under Afsnit IV S. 42 meddelte Oplysninger fremgaar, at det relative Antal af Dødsfald siden Tyveaarene viser en stadig Aftagen, nemlig fra.957 Pct. aarlig i Tiaaret til.679 Procent i Aarene Ved Sammenligningen mellem sidstnævnte Tal og de for de foregaaende Tiaar beregnede er imidlertid to Ting at bemærke. For det forste, at de i Udlandet stedfundne Dødsfald af Norske ere medregnede i de foregaaende Aar, men ikke siden 876, medens omvendt Dødsfald i Norge af Personer bosatte i Iidlandet er medregnet i de senere Aar men ikke før 876, jfr. Tabel, Anm. 2. Opgjores Beregningen for sidste Tiaar efter den tidligere anvendte Methode, altsaa med Tillæg af 2420 Dødsfald for det overskydende Antal Dødsfald af Norske i Udlandet, bliver Dodsprocenten.692 istedetfor.679. I den omvendte Retning har imidlertid siden 866 et andet Forhold gjort sig gjældende, idet nemlig, som under Afsnit VI Litera h nærmere forklaret, endel med Liv fodte, men strax efter Fodselen døde Born tidligere har været regnet som dødfødte, men senere som døde. Da denne Omstændighed kan antages at have forøget Antallet af de registrerede Dødsfald med omtrent 0.03 Pct. af Folkemængden i Aarene og Pct. i , vil den berigtigede Række af Dodsprocenterne, regnet for alle Aar paa samme Maade som for og sammenholdt med den direkte beregnede, blive, soin Adger:,......_._--,..., Dødelighedsprocenter. Dødelighedens Aftagen eller Stigen Direkte beregnet. Berigtiget. fra det ene Tiaar til næste

104 89 Bortseet fra Aarene , for hvis Vedkommende det for disse Tider mere end almindeligt gunstige Forhold maaske kan tilskrives Overgangen fra Krigsa,ar til Fredsaar, viser der sig saaledes en i det hele taget temmelig jævn Aftagen i Dodeligheden. De ovenfor beregnede Dødelighedsprocenter ere noget lavere end de gjennemsnitlige Dødelighedsprocenter for alle Aldere ved en stationær tænkt Befolkning, hvilket har sin Grund deri, at Folkemængden er stigende og derfor de yngre Aldersklasser, hvis Dodelighed overhovedet er mindre end de ældres, er stærkere repræsenteret i den virkelige Befolkning end ved en stationær Befolkning, Ifølge Livs- og Dødstabeller for det norske Folk, Indledn. S. LXIII var Gjennemsnitsdodeligheden ved en stationær tænkt Folkemængde i Aarene Pct. Dødelighedsprocenten i Europa udgjorde Hedge Sir R a ws on' s før citerede Beregninger ') for Aarene gjennemsnitlig 2.8 eller.63 Gange saa stor som i Norge, for hvis Vedkommende den for nævnte Periode udgjorde.72 Pct. Det ugunstigste Forhold viser Kroatien, Slavonien og Ungarn med henholdsvis 3.87 og 3.82 Pct., det gunstigste næst Norge er Irland, for hvis Vedkommende det dog er tvivlsomt, om Registreringen af Dødsfaldene er fuldstændig, (.78 Pct.), samt Sverige og Danmark med henholdsvis.89 og.97 Pct. I det nordvestlige Europa var Dodelighedsprocenten overhovedet 2.05, i Centraleuropa 2.83 og i Sydeuropa 2.56 Pct. I enkelte af Nordamerikas Forenede Stater samt i de australske Kolonier viser der sig en endnu lavere Dødelighedsprocent end Norges, men, foruden at der kan reises Tvivl angaaende Registreringens Fuldstændighed, maa for disse Landes Vedkommende ogsaa tages i Betragtning, at de yngre Aldersklasser ere stærkere repræsenterede end i Norge, hvilket, som tidligere berørt, under lige Dødelighedsforhold medfører en lavere gjennemsnitlig Dødelighedsprocent. I de fem forste Aar af ovennævnte Periode var Europas gjennemsnitlige Dødelighedsprocent 2.95, i de fem sidste derimod 2.68 Pct., saa at der viser sig en Formindskelse af 0.27 Pct. i Forhold til Folkemængden og af 9 Pct. i Forhold til Dødeligheden i førstnævnte Tidsrum. Hermed kan sammenholdes, at den gjennemsnitlige Dødelighedsprocent i Europa ifølge de i Indledning til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg meddelte Oplysninger er beregnet til 2.82 Pct. for Aarene , altsaa noget lavere end i Aarene , saa at Formindskelsen af Dødeligheden ikke bliver fuldt saa stor, som naar man tager sidstnævnte Femaar til Udgangspunkt. Dødsfaldenes Vexlinger i de enkelte Aar. Angaaende dette Punkt henviser man i det hele til de i Tabel meddelte Opgaver og Beregninger for hvert af Aarene Antallet af Dodsfald i hvert af Aarene er meddelt i Forbindelse med Tabeller vedk, ) Se Afsnit V, a.

105 90 Folkem. Bevæg. i Aarene (se Tabel 0), hvorved forøvrigt maa bemærkes det i nærværende Indledning S. 8, Anm. 4 anførte. Medens Dødeligheden i forrige og tildels ogsaa i Begyndelsen af nærværende Aarhundrede overhovedet var adskilligt større end i den senere Tid og navnlig i enkelte Aar kunde naa en Højde, der stod i et stærkt Undtagelsesforhold til den sædvanlige, udmærker Tiden efter 85 sig ved en forholdsvis stor Jævnhed i heromhandlede Henseende, ligesom Gjennemsnitsdodeligheden stadig er bleven mindre. Den gjennemsnitlige Dødelighed kan omtrentlig anslaaes, som følger : A, 2.6 Pct A, à à.8 I den forste Periode naaede Dødeligheden i Aaret 742 op til 6 A, 7 Pct. og i 773 til 4.5 A, 5 Pet. I meste Periode indtraf den største Dødelighed, 3.5 Pet., i Aaret 809. I Tidsrummet oversteg derimod Dødeligheden i intet Aar 2 /4 Pct., idet de to ugunstigste Aar, 834 og 839, viser en Dødelighedsprocent af henholdsvis 2.24 og 2.6. Siden 840 har den kun i to Aar, 847 og 848, været lidt over 2 Pet., nemlig 2.04 og 2.05 Pet., og siden 863 har den stadig holdt sig under.9 Pct. Det gunstigste Forhold viser sig for Aarene 879 med.53 Pct., 878 med.598 Pet., 854 med.604 Pet. og 858 med.607 Pct. Den gjennemsnitlige Dødelighed i hvert Femaar siden 80 vil findes anført i Tabel. Ligesom for Fodsiernes Vedkommende meddele vi nedenfor en Opgave, der for Aarene viser Forskjellen mellem de i hvert Aar r e g is t re r e de og de i samme Aar v i rk elig ste dfundn e Dødsfald : A a r. Dødsfald blandt Norges hjemmehørende Befolkning registrerede i hosstaaende Aar. stedfundne i hosstaaende Aar. Aar. (Dødsfald, Dødsfald blandt Norges hjemmehørende stedfundne Befolkning i Norge og registrerede ' i hosstaaen(le Aar.) registrerede i hosstaaende Aar. stedfundne i hosstaaende Aar

106 9 Forskjellen er altsaa i det hele ikke betydelig, om den end for enkelte Aar ikke er ganske uvæsentlig, navnlig for 883, 885 og 877, da de virkelig stedfundne Dødsfald var henholdsvis 522, 338 og 330 mindre end de i samme Aar registrerede, medens der i den omvendte Retning var en Forskjel af 253 i 874 og 23 i 880. Da Afvigelser i modsatte Retninger kunne finde Sted i to paa hinanden følgende Aar, kan Sammenligningen mellem saadanne Aar lettelig give afvigende Resultater, eftersom de registrerede eller de virkelig stedfundne Dødsfald lægges til Grund. Sidstnævnte Opgaver er for Aarene beregnet paa den 'Maade, at 6/N af de paa December Maaned faldende Antal Døde er anseet at vedkomme det foregaaende Aar. Fra 876 af har man havt direkte Opgaver over, hvormange af de i hvert Aar registrerede Dødsfald der har fundet Sted i samme og hvorman.ge i det foregaaende Aar. 6.) Dødeligheden i de forskjellige Aldersklasser. Da dette Forhold er bleven udforligen behandlet i de i f. A. udgivne Livsog Dødstabeller for det Norske Folk, indskrænke vi os til at hidsætte folgende af samme Indledning hentede Hovedoversigt over de gjennemsnitlige Dodelighedsprocenter i de forskjellige Aldersklasser : Vland kj on I livindekjøn Aldersklasser o- Aar , , ? SO io ) Angaaende den gunstige Stilling, som Norge i heromhandlede Henseende indtager i Sammenligning med andre Lande, idet Dødeligheden for alle Aldersklasser, undtagen fra det 0de til det 30te Aar for Mandkjønnets Vedkommende, stiller sig gunstigst i Norge, henvises til det ovennævnte Værk.

107 92 d) Dødsfaldene fordelt efter ægteskabelig Stilling. Herom er der i samme Værk meddelt nogle Oplysninger for Mænd i Alderen Aar. Efter senerehen foretagne fuldstændigere Beregninger hidsættes nedenstaaende, saavel Mænd som Kvinder omfattende, Tabel over Dødelighedsprocenterne i Aarene 87-8B0 efter Personernes forskjellige Civilstand, idet man angaaende Beregningsmaaden henviser til de i Tabel 23 givne Oplysninger. Aldersklasser. Mandkj on. Kvindekjon. Enke- Ugifte. Gifte. Ialt. Ugifte. Gifte. Enker. Ialt. mænd '/2 Aar "/2 4'4-9V2 9 / V2-29'/2 29 /2-34 /2 34 /2-44V2 44V2-54/2 54 /2-64'/2 64 /2-74 /2 74 /2-84 /2 84 /2-94/2 94'/2-04 /2 Ialt ' I Denne Tabel viser, at DodeUghedsforholdene for de gifte Mænd i alle Aldersklasser gjennemgaaende stille sig gunstigere end for _Enkemændene samt for de ugifte Mænd. Summerer man sammen Dødelighedsprocenterne fra det 25de til det 65de Aar, finder man som det arithmetiske Gjennemsnit for de Ugifte.692 Pct., for de Gifte.072 Pct. og for Enkemændene.66 Pct. Sættes Dodeligheden for de Ugifte i de heromhandlede Aldersklasser lig 00, bliver altsaa Dodeligheden for de Gifte 63.3 Pct. og for Enkemændene 95.5 Pct. deraf. I Aldersklassen 64 /2--74 /2 var de tilsvarende Procentforhold for de Gifte 73.8 Pct., næste tiaarige Aldersklasse 76 Pct. og i Alderen 84 /2-94 /2 Aar 95 Pct. Hvad Kvi nd erne angaar, da viser der sig indtil det 45de Aar, altsaa i de Aldersklasser, i hvilke de fleste Fødsler forekomme, en storre Dødelighed blandt de gifte end blandt de ugifte, medens Forholdet senere stiller sig omvendt. For Enkernes Vedkommende er Dodeligheden i de yngre Aldersklasser forholdsvis meget stor og indtil det 45de Aar endog større end blandt gifte Kvinder.

108 93 Mærkeligt er det, at Dødelighedsprocenten for Enker aftager fra Aldersklassen 24 /2-29 /2 til Aldersklassen 34 /2-44 /2 Aar, en Foreteelse, der har sit tilsvarende i Sverige. Fra det 45de til det 75de Aar er Dødelighedsprocenten for Enkerne noget mindre end for de ugifte, men større end for de gifte Kvinder. Dødsfald i de to forste Leveaar blandt ægte oy uægte Born. I Livs- og Dødstabellerne for Aarene er der meddelt en detailleret Tabel for de to forste Leveaar efter Erfaringer for Aarene (se nævnte Værk Bilag 8 samt Indledn. S. LVII). Tilsvarende Beregninger ere nu udførte særskilt for mg te og uægte Born, og Resultatet deraf viser sig i følgende kvartalsvis beregnede Dekrementtabel for et Antal af levendefødte ægte og uægte Børn (Yr. Livs- og Dødstabellerne S. LVIII): Kvartaler. Antal Levende i Alderen n. Antal Døde i Alderen n til n +. Dodsrisiko for de i Alderen n levende for Tidsrummet n til n + for et Kvartal. De uægte Børns Dødsrisiko i Procenter af de ægte --- Ægte. Uægte. Ægte. Uægte. Ægte. Uægte. Borns. ) L ? (0.036) (90.4) i (0.0007) (79.9) i ( ) (69.4) ( ) (75.) ( ) (65.4) _ Beregningerne skulde altsaa vise, at blandt 000 levendefødte, henholdsvis ægte og uægte, Born gjenlever efter 2 Aars Forløb 870 ægte og 848 uægte. Fremdeles sees, at Dødeligheden blandt de uægte Born i Løbet at de to første Fjerdingaar efter Fødselen er henved /2 Gang saa stor som blandt de ægte Born. Naar der fra og med det fjerde Kvartal efter Beregningerne viser sig en mindre Dodelighed blandt de uægte end blandt de ægte Born, da stemmer dette neppe med det virkelige Forhold, idet Aarsagen til de lavere Tal sandsynligvis enten ligger deri, at endel af de uægte fødte Born ved Forældrenes paafolgende Giftermaal blive legitimerede og derfor i Dødsfaldsanmeldelserne opføres som ægte, eller ogsaa Opgaverne over Dødsfald blandt uægte Børn i det hele taget ere ufuldstændige.

109 94 J) Dødsfald fordelt efter Livsstilling. Oplysninger angaaende Livsstilling findes ved Dødsfald af Mænd i Alderen 5 Aar og derover anført i de aarlige Tabeller for hvert af Aarene samt for de voxne Kvinder i Aarene For sidstnævnte Aar er heromhandlede Opgaver tillige kombinerede med Oplysning om de afdøde Personers Alder, og et Sammendrag heraf er for Mandkjønnets Vedkommende meddelt i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse for Aarene Paa Grund af de forholdsvis mange, for hvem Livsstillinger ikke har været anført i de originale Opgaver, er imidlertid disse Oplysninger temmelig ufuldstændige, ihvorvel ikke uden Interesse. I Lighed med den for Fodsierne meddelte Oversigt hidsætte vi efter Tabel 24 nedenstaaende Sammendrag for Aarene og : Livsstillingsklasser. Antal Personer af Mandkjoir (lode i en Alder af 5 Aar eller derover. Forholdstal pr Personer, hvis Livsstilling har været anført G T. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide II. Personer sysselsatte ved den almindelige Nmrings (irift:. Ved Jordbrug, Skovdrift dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeril) 3. Ved Grubedrift, Stenbrydning 4. Ved Industri 5. Ved Handel og Landtransport 6. Ved Skibsfart 7. Ved Dagarbeide og anden Virksomhed af ikke nærmere betegnet Art, Tilsamm"en G Tjenere IV. Uproduktive V. Uopgivne Ialt ') Jfr. S. 6 og 74

110 Fordeler man Dagarbeidere, Tjenere og Foderaadsfolk paa samme Maade, som for Ægteskabernes Vedkommende er forklaret, og derhos de Uopgivne forholdsvis som ved Fodsierne, vil man finde, at Jo rd br uget var repræsenteret ved Dødsfald i Aarene og ved Dødsfald i Aarene eller ved henholdsvis 65.5 og 60.4 Pct. af samtlige Dødsfald af Mandspersoner over 5 Aar i heromhandlede Aar. Efter samme Beregning var I n d us t ri e n repræsenteret ved henholdsvis 2472 og 2779 Dødsfald eller 9.0 og 0.0 Pct., Handel og Lan dt ran sport ved henholdsvis 875 og 003 Dødsfald eller 3.2 og 3.6 Pct. samt Sk i b s fa r ten ved henholdsvis 563 og 93 Dødsfald eller 5.7 og 6.9 Pct. Hermed bor sammenholdes Afdeling V, g og VI, f i det foregaaende. g) Dodsfald fordelt efter Aarstid. Af de herom i Tabel 25 meddelte Oplysninger fremgaar, at det daglige Antal af Dødsfald i Aarets forskjellige Maaneder i Gjennemsnit for Tiaaret vexlede mellem i September og i Marts ; det gunstigste Fjerdingaar.var Juli September (74.32), det ugunstigste : Februar April (97.6). Særskilt for hver af de storre Aldersgrupper viser der sig folgende Forskjel mellem de gunstigste og de ugunstigste Maaneder og Fjerdingaar i Henseende til det daglige Antal af Dødsfald : Aldersgrupper: De gunstigste De ugunstigste Maaneder: Maaneder: Aar. September 24 0 Februar September Februar September Marts September Marts 8.6] 60 og derover. September 2 59 December Aldersgrupper: De gunstigste De ugunstigste Fjerdingaar: Fjerdingaar: 0 4 Aar.. August Oktober Januar Marts August Oktober Januar Marts September November Februar April Juli September Marts Mai og derover.. Juli September December Februar Man ser heraf, at den for alle Aldersklasser gunstigste Maaned er S e p - temb er, hvoraf man dog neppe uden videre tor slutte, at denne Maaned i og for sig medfører de gunstigte Livsvilkaar, idet det er muligt, at det gunstige Resultat, der viser sig for nævnte Maaned, for en større eller mindre Del er at tilskrive Eftervirkningerne af de nærmest foregaaende Sommermaaneder. Som den ugunstigste IVIaaned fremtræder for Børnene _ Feb r uar, for de Voxne M a r ts

111 96 og for de Gamle D e cem be r, idet dog Marts Maaned ogsaa for disse viser sig meget ugunstig, nemlig med et Gjennemsnitsantal af eller næsten ligesaa mange som December. Kvartalsvis stiller Forholdet sig noget anderledes, som nærmere vil sees af ovenstaaende tabellariske Fremstilling. Den største Forskjel mellem den gunstigste og den ugunstigste Maaned viser sig for Born i Alderen 5-4 Aar samt for de Gamle ; i begge Tilfælde er det daglige Antal Dødsfald i den ugunstigste Maaned omtrent 50 Pct. større end i den gunstigste. Den gjennemsnitlige Forskjel for alle Aldersgrupper var 36.8 Pct. i Aarene (36.3 Pct. i Tidsrummet mellem September og April), medens Forskjellen for Born i Alderen 0-4 Aar og unge Mænd og Kvinder i Alderen Aar var henholdsvis 27.9 og 28.6 Pct. For disses Vedkommende er altsaa Dødeligheden mere jævnt fordelt over det hele Aar. Ved grafisk Opkonstrueren af Dødelighedskurverne bliver man opmærksom paa, at der for Aldersgrupperne 5-4 Aar, Aar, samt over 60 Aar viser sig en meget stærk Aftagen af Dodeligheden fra Mai til September, for sidstnævnte Gruppes Vedkommende til Juli, samt derefter en meget betydelig Stigen af Dødeligheden fra September til Januar for Gruppen 0-4 Aar samt til December for de to øvrige Aldersklasser, hvor der forovrigt, efter en Sænkning i Januar, atter indtræder en Stigning indtil Marts Manned. For gamle Folk vise i det hele taget Maanederne Juli September sig jævnt gunstige og Maanederne December April temmelig jævnt ugunstige. Ved Aldersklasserne 0-4 og 5-29 Aar fremtræder Kurverne overhovedet som mere jævne uden særdeles bratte Overgange fra de ugunstige til de gunstige Maaneder, medens dog Dødelighedens Stigning fra September og udover Høsten og Vinteren er temmelig stærk. En. Sammenligning mellem Dødeligheden i de forskjellige Maaneder i Norge, Sverige og endel andre Lande er anstillet i en af G. S un dbar g forfattet Afhandling : «Dödligheten månads- och årstidsvis i Sverige » (Statistisk Tidskrift 883, S. 55). h) Personer omkomne ved Ulykkestilfælde. Oplysninger herom ere meddelte i hosfølgende Tabeller 26 og 27, af hvilke førstnævnte har en særegen Interesse, fordi den indeholder en Sammenstillen af ikke mindre end femti Aars Iagtt gelser paa dette Omraade, medens de to øvrige Tabeller give mere detaillerede Oplysninger for Aarene nævnte femti Aar fra er blandt den i Norge bosatte Befolkning tilsammen Personer, altsaa gjennemsnitlig 057 hvert Aar, omkomne ved Ulykkestilfælde, heraf den overveiende Flerhed, nemlig , ved Drukning. Indenfor Landets egne Grænser forekommer et noget mindre Antal af Ulykkestilfælde, idet de ovenanførte Tal indbefatte et stort Antal norske Søfolk

112 97 omkomne i Udlandet. I Aarene , for hvilke Opgaverne ere blevne opgjorte paa begge VIaader, omkom ved Ulykkestilfælde blandt Norges hjemmehorende Befolkning ialt Personer og indenfor Norges Grænser 9 42, deri indbefattet fremmede Søfolk, hvis Lig er drevet i Land ved den norske Kyst. Sammenholdt med Folkemængden udgjorde det aarlige Antal af Personer omkomne ved Ulykkestilfælde, beregnet for en Befolkning af Million, 560, og naar man alene tager Hensyn til de inden Landets egne Grænser stedfundne Ulykkestilfælde, 483. Efter de af Bodio i hans Confronti internationali for hvert af Aarene anstillede Beregninger, komme de forskjellige Lande, for hvilke Oplysninger ere meddelte, i følgende Orden regnet efter det storre og mindre relative Antal af Dødsfald ved Ulykkestilfælde (idet man for Norges Vedkommende anfører Tallene for den hjemmehørende Befolkning i Overensstemmelse med de nedenfor for Aarene og meddelte Beregninger og deraf har udledet Tallene for de inden Norges Grænser stedfundne Dødsfald i Overensstemmelse med de for sidstanførte Tiaar gjorte Erfaringer om Forholdet mellem begge Beregningsmaader): Massachusetts 744, Skotland 743 (heri dog ogsaa indbefattet Dræbte og Myrdede), England 657, Schweiz 59, Norge 59 beregnet efter den hjemmehorende Folkemængde for de inden Norges Grænser stedfundne Dødsfald - Finland 544, Connecticut 524, Rhode Island 500, Sverige 490, Preussen 44, Elsass-Lothringen 47, Vermont 4, Belgien 386, Holland 38, Baden 365, Irland 348, Frankrige 348, Bayern 336, Østerrige 308, Thiiringen 287, Kroatien og Slavonien 275, Sachsen 266, Danmark 263, Württemberg 262, Spanien 23, Italien 67, Ungarn 79 (?). Sammenfattet i større Grupper bliver Gjennemsnitstallet for de britiske øer 66, for Tyskland 399, Norge, Sverige og Finland 520, Europa overhovedet (undt. Rusland, Tyrkiet) omtrent 350, eller iberegnet Rusland omtrent 320 ) ; de fire ovenfor nævnte nordamerikanske Stater 635. For Ungarn er Tallet saa lavt, at man vanskeligt kan forklare det paa anden Maade end ved Opgavernes Ufuldstmndighed. Norge holier altsaa til de Lande, hvis Befolkning i mere end almindelig Grad er udsat for Ulykkestilfælde, hvilket har sin hovedsagelige Forklaringsgrund i den Omstændighed, at vort Lands Indbyggere mere end andre færdes paa Soen, der dels danner den naturlige Færdselsvei langs den hele vidstrakte Kyst, dels er det Felt, hvor en stor Del af Befolkningen soger sin Næring som Fiskere eller som Sømænd. Det aarlige Antal af dem, der omkom ved D r uk ni n g, udgjorde i Tiaaret : 767 (nemlig 695 Mænd og 72 Kvinder), heraf ved B a a dr eiser ) For Ruslands Vedkommende anføres Antallet af Ulykkestilfælde i Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse , Indl. S. LXIV i Aarene at have udgjort 20 pr for et Folketal af Mill. Indbyggere. Medregnes Rusland, vil Gjennemsnitstallet for hele Europa synke ned til omkring

113 98 og Seileture: 59 Mænd og 22 Kvinder, ved udenrigsk og indenrigsk Sk ib s - fart: 69 Mænd (men inden Norges Grænser og ved dets Kyster alene 30), under Fisk eri : 30 Mænd og Kvinde, ved at falde gj enn em Is under Skoiteløbning eller paa anden VIaade : 42 af Mandkjøn og 7 af Kvindekjon, fo r ø vr i g t : 95 af Mandkjon og 42 af Kvindekjøn. For de a n dr e Ar ter af Ulykkestil fæ d e hidsættes efter Tabel 26 nedenstaaende Opgave over det aarlige Antal Dødsfald i Aarene : Mandkjøn. Kvindekjøn. Tilsammen. Forbrændte Ihjelslagne af Lyn Ihjelfrosne Omkomne ved Sneskred Omkomne ved Jordskred eller Stenskred Ihjelslagne af nedfaldende Træer ) Ihjelslagne af andre nedfaldende Gjenstande Omkomne ved Fald Omkomne ved uheldig Kjørsel Omkomne ved Vaadeskud Omkomne ved Sprængning af Miner samt andre Grubeulykker Omkomne ved Dynamit- eller Krudtexplosion Omkomne ved Maskiner Omkomne.ved Saar af skarpe Vaaben Omkomne ved Kvælning Omkomne ved Nedsvælgning af farlige Gjenstande - Omkomne ved Gift e) Dræbte af Husdyr Døde som Folge af Drukkenskab Fundne døde paa Marken eller i Baad Ihjelliggede Born Forskjellige andre og ubekjendte Aarsager Tilsammen Blandt de i det hele Tidsrum af 50 Aar fra ved Ulykkestilfælde af forskjellig Art omkomne Personer var der af M an dk j ø n og 7480 af Kvinde kj ø n, altsaa henholdsvis 85.4 og 4.6 Pct. eller omtrent 6 Gange saa mange Mænd som Kvinder. Dette Forhold stiller sig forovrigt meget ) Ikke særskilt specificeret i Tabel 26,, men i de aarlige Tabeller og i Femaarssammendragene. 2) Herunder medregnet de, der dræbtes som Folge af Orin eb i d, hvilke for nævnte Aar ikke er udsondrede, men i Aarene tilsammen udgjorde 5.

114 99 forskjelligt ved de forskjellige Slags Ulykkestilfælde. Saaledes var aet val Druk ning som : 8.4 (deraf under Skibsfart som : 20, under Fiskeri soin : 63, ved Baadfart og Seileture som : 8.5, ved at falde gjennem Is som : 4.9 og ved Drukning paa anden Maade som : 5). Ved Fo rbr æn ding omkom derimod næsten ligesaa mange Kvinder som Mænd, idet Forholdet var som :.2. Overhovedet vil det af de i Tabel 26 indeholdte Oplysninger sees, at det relative Forhold er ugunstigst for Mandkjonnet ved de Arter af Ulykkestilfælde, der enten staa i Forbindelse med de fortrinsvis af Mænd drevne Næ rings - vei e (saasom foruden Skibsfart og Fiskeri endvidere Grubedrift, Fabrikdrift, Tømmerhugst, der Aar om andet foranlediger ikke saa faa Dødsfald ved nedfaldende Træer), eller med den Omstændighed, at Mændene færd es mere u de (derfor 4 à 5 Gange saa mange ihjelfrosne og ligeledes 5 Gange saa mange omkomne ved Kjørsel blandt Mænd som blandt Kvinder), saint bruger farligere Redskaber og Vaaben (jfr. Tallene for Vaadeskud og Saar af skarpe Vaaben). Bemærkes bør det ogsaa, at Dødsfald paa Grund af Drukkenskab forekommer 9 à 0 Gange saa hyppigt blandt Mond som blandt Kvinder. Ved saadanne Ulykkestilfælde derimod, soin forekomme in de i Hu sene, f. Ex. Brand, Kvælping, eller ligesaa vel inde som ude, som Lynslag, er Antallet af Dødsfald blandt Mænd ikke saa overveiende, ligesom det forstaaes af sig selv, at der blandt ihjelliggede Børn ikke er synderligt flere af Mandkjon end af Kvindekjen. De Folkemængdens Bevægelse vedrørende Tabeller indeholde for Aarene og Oplysninger om de For uly k ked es Alder. Disse Opgaver ere imidlertid for det førstnævnte Tiaar meget summariske, medens deres Brugbarlied, forsaavidt det sidstanførte Tiaar angaar, i væsentlig Grad formindskes ved den Omstændighed, at de kun angaar de i Norge s te dfu n dne Ulykkeshændelser, hvorved altsaa Antallet af norske Sømænd omkomne i Udlandet ikke kommer med i Opgaverne. I denne Forbindelse skal man ogsaa nævne en for et enkelt Aar, nemlig 868, meddelt Tabel, der viser de forulykkede Personers Livsstilling kombineret med Alder og Kjøn. Ogsaa denne Opgave er for ufuldstændig til her at kunne benyttes, ihvorvel den ikke er uden sin I nteres e. I Lobet af det femtiaarige Tidsrum er Antallet af Personer omkomne ved Ulykkestilfælde i Norge ) i det hele taget stadig blevet mindre i Forhold til Folkeinamgden. Heroin giver omstaaende paa Tabel 26 byggede Beregning endel Oplysninger, som ikke er uden Interesse : ) I Indledn. til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg S. LXV er det efter en Af handling af den franske Statistiker L ego yt anført, at Antallet af ulykkelige Hændelser næsten i alle Lande viste sig at stige i et stærkere Forhold end Folkemængden. For de senere Aar viser en paa Grundlag af Bodio's for citerede Statistik foretagen Beregning det omvendte Forhold, idet det relative Antal af Personer omkomne ved Ulykkeshændelser i de fleste Lande var mindre i Aarene end i Aarene *

115 la) Ulykkestilfældets Art. Aarligt Antal Personer omkomne ved forskjellige Arter af Ulykkestilfælde i Aarene beregnet for en Befolkning af Million ' Druknede Forbrændte Ihjelfrosne Omkomne ved Skred (Sne-, Jord- ell. Stenskred) Ihjelslagne af nedfaldende Gjenstande Omkomne ved Fald Omkomne ved uheldig Kjørsel Omkomne ved Vaadeskud Ihjelliggede Born Alle andre Aarsager Tilsammen Med Undtagelse af en liden Forøgelse i Forholdstallet fra Tiaaret til det folgende Tiaar, er altsaa Tilfældenes Antal stadig gaaet ned fra 752 til 560 regnet for en Befolkning af Million Indbyggere. At der efter Tiaaret er foregaaet en liden Forøgelse, stikker hovedsagelig deri, at Tallene for nævnte Tiaar var usædvanligt gunstige, hvilket klart fremtræder, naar man opkonstruerer disse Tal grafisk, idet der da viser sig en meget brat Nedgang fra til , hvorimod Linien gaar i en næsten lige Retning nedover ligefra det forste til det sidste Tiaar, naar man istedetfor de særskilte Tal for Tiaarsperioderne og tager Middeltallet af dem begge. Den nævnte midlertidige Forøgelse kan imidlertid ogsaa henføres til en bestemt Aarsag. Ser man nemlig hen til de enkelte Arter af Ulykkestilfælde, vil man finde, at paa de Druknede alene falder en storre Forøgelse end paa det samlede Antal ; de øvrige Ulykkestilfælde ere altsaa overhovedet formindskede. Men hvad Drukning angaar, synes Forøgelsen at maatte kunne henføres til den i heromhandlede Aar særdeles betydelige Udvidelse af Sofarten. Det samlede Resultat er et glædeligt Vidnesbyrd om Fremgang, baade ved de mange Menneskeliv, som i vore Dage sammenlignet med tidligere Tider for: skaanes for en brat Død, og indirekte, fordi det viser, at vort Folk i en højere Grad forstaar at beherske Naturkræfterne, dels ogsaa at det lever under Vilkaar, som ikke i samme Grad som for underkaster dem disses Magt. Man betragte

116 0 f. Ex. det synkende Tal af Druknede fra 543 til 404, af Ihjelfrosne fra 24 til mellem 9 og 0, af Personer ihjelslagne af nedfaldende Gjenstande fra 8 til under 0. Angaaende Aarsagen til, at Antallet af de Personer, der omkomme ved Drukning, er aftaget og det uagtet Befolkningen vistnok færdes mere paa Seen i vore Dage end tidligere har man allerede i Indledningen til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg udtalt den Formodning, at det gunstige Resultat, særlig hvad det i heromhandlede Henseende haardt hjemsøgte Tromso Stift angaar skyldes den, navnlig siden 855, stærkt udvidede Dampskibsfart paa de nordlige Kyster, idet denne maa have bidraget til at formindske Hyppigheden af Soreiser i aabne Baade, der tidligere var saagodtsom det eneste Befordringsmiddel. De senere Opgaver bestyrke i hoi Grad denne Opfatning, idet det aarlige Antal af Druknede i Tromso Stift fremdeles er gaaet ned, nemlig beregnet pr Indbyggere fra 8 i Tiaaret til henholdsvis 32, 27 og 94 i de tre følgende Tiaar; i Femaaret er Forholdet beregnet at være noget under 90, saa det ser ud til stadigt at gaa ned. Det vil forøvrigt erindres, at selv i vore Dage falder det største Antal Druknede paa dem, der omkomme under Baadreiser ( : 205 Personer aarlig og : 8 Personer eller beregnet for Mill. Indb. henholdsvis 7 og 95 aarlig). Ikke mindre glædeligt er det at konstatere, at Antallet af de ihjelliggede Born er gaaet ned fra 32 til 7 aarlig beregnet for Million Indbyggere. Andre Dødsaarsager synes at virke med uformindsket Styrke og enkelte vise Forøgelse, fordi Udviklingen har bragt nye Farer eller forøgede Farer med sig. Dette viser sig f. Ex. i Antallet af dem, der omkomme ved uheldig Kjørsel, der endog er steget fra 4 til, for en Del paa Grund af Jernbanetrafiken ), for en Del som Følge af den i det hele øgede Færdsel. Naar man betænker, at de ovenstaaende Tabel opførte andre Aarsager» bl. a. indbefatter Explosion af Krudt og Dynamit, Maskinulykker m. m. 2), kunde man i Betragtning af den i senere Aar stærkt forøgede Anvendelse af førstnævnte Sprængstoffe samt af den industrielle Virksomheds Udvikling vente, at Antallet af de ved disse «andre» Ulykkestilfælde omkomne var bleven forøget. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; de ere tvertom stadigt formindskede, nemlig fra 46 A, 47 til aarlig pr. Mill. Indbyggere. ) Ifølge Broc h: Le Royaume de Norvége, S. 456 er der siden Jernbanedriftens Begyndelse 854 og indtil og med 875 ved Jernbaneulykker ialt omkommet 46 Mennesker, deraf 3 Reisende, 8 Betjente og 25 Andre, af hvilke 2 dræbte sig selv. I Tidsrummet / /6 885 omkom ved Jernbaneulykker tilsammen deraf ingen Reisende, 22 Jernbanebetjente og Arbeidere, samt 20 Andre. Det aarlige Antal var altsaa i sidstnævnte Tidsrum gjennemsnitlig 4.4 eller beregnet pr. Mill. Indbyggere 2.3 aarlig. Det vil altsaa sees, at selv om man fradrager de ved Jernbanedriften foranledigede Ulykker, bliver alligevel det øvrige Antal Ulykkestilfælde ved Kjørsel forholdsvis storre i senere Aar end tidligere. 2) Disse Ulykkestilfælde ere først i de senere Aar bleven særskilt opførte.

117 02 I det hele taget bliver i vore Dage sammenlignet med Tiaaret ikke langt fra en n es k er aar li g for hver Million Indb., altsaa efter Norges nuværende Folkemengde henved 400 Men ne sk e r a ar li g, forskaanede for at omkomme ved Ulykkestilfælde. Herved bor man forovrigt ikke tabe af Sigte, at Antallet af de ved Ulykkestilfælde omkomne Personer for vort Lands Vedkommende ogsaa i de senere Aar er forholdsvis meget stort, idet nemlig efter det sædvanlige europæiske Gjennemsnitstal det aarlige Antal efter vor nuværende Befolkning skulde være omtrent 480 mindre, end det er. De aarlige Vexlinger i Antallet af Ulykkestilfælde vil for Tidsrunitnet sees af nedenstaaende Opgave : Samlet Antal Personer omkomne ved Heraf ved Drukning Ulykkestilfælde,...,...,..._ _, Ved andre Ulykkestilfælde blandt blandt blandt inden inden inden Norges Norges Norges hjemme- Norges hjemme- Norges hjemme- Norges hørende horende horende Grænser. Grænser. Grænser. Befolkning.Befolkning. Befolkning Det største Antal Ulykkestilfælde, som i noget enkelt af de senere Aar har forekommet blandt Norges hjemmehørende Befolkning, var 286 i 874, dernæst 242 i 868 og 223 i 880. Det mindste Antal i de sidste 30 Aar var 877 i 879. Vexlingerne bero især paa Antallet af dem, der omkomme ved Drukning ; dog spiller i enkelte Aar Sneskred en betydelig Rolle, navnlig i 868, da denne Art af Ulykkestilfælde krævede 6 Menneskeliv og i 88, da der omkom 60 Mennesker, medens Antallet i almindelige Aar sjelden overstiger 20 (880) og i Gjennemsnit for Aarene og alene udgjorde 7 aarlig. Af de i Tabel 27 for Tidsrummet meddelte Oplysninger angaaende Ulykkestilfældenes Fordeling paa de e n k el te Maaneder sees, at, det største Antal Personer omkomne ved D ru kning falder paa Marts (Skreifiskerierne) og December, de fleste Ulykkest ilfæl de af an de n A r t, regnet

118 I 03 efter det daglige Antal, paa Februar og December. Som de gunstigste Maaneder fremhæver sig i førstnævnte Henseende Mai og September, hvilken sidste Maaned ogsaa, hvad andre Ulykkestilfælde angaar, er den gunstigste. Blandt de Maaneder og Aar, i hvilke et mere end sædvanligt stort Antal Dødsfald ved Drukning liar fundet Sted, fremhæves for Tiaaret folgende : Fe bruar 8 6 9, da ikke mindre end 6 0 Personer af Norges Befolkning omkom paa denne Maade, M arts 8 7 med 5 5 og Ma rt s med 2 Dødsfald; i Tiaaret , for hvilket heromhandlede Opgave alene omfatter de inden Norges Grænser stedfundne Ulykkeshændelser, faldt det største Antal paa Juni 884 med 3 og paa Marts 882 med 2 Dødsfald. Hvad de øvrige Ulykkestilfælde angaar, har neppe nogen INTaaned i Manch Minde været saa ulykkebringende som Februar 868, da 7 Mennesker omkom hovedsagelig ved Sneskred; dernæst fremhæver sig Marts og April 88 med henholdsvis 60 og 5 Dødsfald, sandsynligvis for en Del af samme Aarsag. i) Dræbte og Myrdede. Henrettede. Antallet af Dræbte el ler Myrdede udgjorde, ifølge de i Tabel 26 for det femtiaarige Tidsrum meddelte Oplysninger, tilsammen 840 Personer. For hvert enkelt Femaar siden 826 udgjorde Antallet, som følger : Aar. Uægte Born fodte i Dolgsmaal eller dræbte inden Forløbet af 24 Timer. Andre dræbte eller myrdede Personer. Samlet Antal Dræbte eller Alyrdede. Aarlie Antal beregnet for en Folkemængde af Million.. g g A :,7 6 rw.g,.,, i J ;-p:,.. reg A.,rci., i-sg..4.. w pi.. :,.,),T; E= i A., d., rsg:ig., i' s:i Ez ai). t},e. c:,. rt. ;i :-,-.", j,; L

119 04 I Aarene , for hvilke Opgaverne ere fulstændigst, vare de dræbte eller myrdede 423 Personer saaledes fordelt: Uægte Børn , hvoraf 29 af Mandkjon og 07 af Kvindekjøn. Andre Personer.. 87, Tilsammen 423, hvoraf 269 af Mandkjon og 54 af Xvindekjon. Det relative Antal af Dræbte og Myrdede, nemlig 5.3 uægte Born, 4.2 andre, tilsammen 9.5 aarlig, beregnet for en Folkemængde af Million, er, hvad Barnemord angaar, forholdsvis temmelig højt, derimod, hvad de øvrige Drab og Mord angaar, forholdsvis mindre end i de fleste Lande.') Angaaende de Henrettede er Oplysning for Aarene meddelt i Tabel 26, Anm. 2 samt i Kriminalstatistiken for S. 0. Det samlede Antal i disse Aar var, samtlige i Aarene Selvmord. Angaaende dette Forhold har Sekretær Boye Strom i «Meddelelser fra, det Statistiske Centralbureau» Første Bind S. 53 o. fg. givet en Række af Oplysninger, der omfatte Aarene Da det derfor vil være overflødigt her paany at behandle samme Gjenstand, skal man under Henvisning til nævnte Afhandling samt til den i nærværende Værk indtagne Tabel 28 her alene meddele en fra nævnte Afhandling hentet Hovedoversigt suppleret med Opgaver for Femaaret samt en enkelt nyere og fuldstændigere Beregning vedrørende Alderens og Civilstandens Indflydelse paa Selvmordenes Hyppighed. Det samlede og aarlige Antal Selvmord udgjorde i hver af de siden 826 forløbne Femaarsperioder: ) Jfr. Tabeller vedk. Folkem. Bevæg indledn. S. LXVI, samt Oversigt over de vigtigste Resultater af Norges Kriminalstatistik for Aarene Indl. S. 7, Anm. og S. 4. I Sverige og Danmark stiller Forholdet sig lidt ugunstigere end i Norge; i England udgjorde ifølge nævnte Indledn. til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg. Antallet af Drab og Mord beregnet for en Befolkning af en Mill. 5, og i Spanien 94. I Italien blev der i Aaret 887 (ifølge Statistica delle Cause delle Morti S. IX, jfr. S. XIX, Anm.) begaaet ca. 300 Mord og Drab, eller noget over 00 for hver Million Indbyggere,

120 05 A a r. Samlet Antal. Aarligt Samme beregnet Gjennemsnit. pr. Mill: Indb I Henseende til Selvmordenes Fordeling efter Civilstand eller Familieforhold har Afhandlingens Forfatter af Hensyn til det dengang foreliggende indskrænkede Materiale ikke anstillet nogen direkte Beregning af Selvmordenes Hyppighed indenfor hver Aldersklasse særskilt for Ugifte, Gifte, Enkemænd og Enker, men istedet derfor først ved Hjælp af Aldersopgaverne beregnet, hvorledes Antallet af Selvmord vilde have været fordelt paa de forskjellige Civilstandsklasser under Forudsætning af, at Civilstanden ingen Indflydelse havde udovet, og derefter sammenlignet denne hypothetiske Fordeling med den virkelige. Resultatet af denne Beregning er fremstillet i folgende Tabel : Mænd. K vinder. Civilstand. a) HYpo - thetisk Forb) Virkelig Fordeling. Forholdet: 00 b a. a) Hypo- b) Virkedeling. thetisk lig Fordeling. For- Forholdet: 00 b a. Ugifte Gifte Enkemænd, Enker Tilsammen I Heraf drages den Slutning, at Ægteskabet virker beskyttende mod Selvmord, medens derimod de, der aldrig have knyttet nogen ægteskabelig Forbindelse, saavelsom de, hvis Forbindelse er bleven opløst, forholdsvis meget hyppigere bukker under for Fristelsen. Videre paavises, at denne Ægteskabets lykkelige

121 06 Indflydelse vistnok virker baade paa Manden og paa Kvinden, men dog beskytter den forste endnu stærkere end den sidste, hvorhos for Mandens Vedkommende Enkemandsstanden, for Kvindens derimod den ugifte Stand, i heromhandlede Henseende viser sig at være den farligste. Siden nævnte Afhandling blev skrevet, er det statistiske Materiale bleven forøget, idet der nu for den hele Tiaarsperiode foreligger Opgaver over Selvmordernes Alder kombineret med Civilstand. Den Betænkelighed, som tidligere var til Hinder for en direkte Beregning af beromhandlede Forhold, er vistnok fremdeles tilstede, idet Tallene endnu ere for smaa til i alle Dele at levere paalidelige Gjennemsnitsresultater, men danner ikke længere nogen afgjorende Hindring, og man hidsætter derfor nu Resultatet af den Beregning, for hvis Detailler der er gjort Rede i Tabel 28, Afdeling 3, og som er bleven udfort paa den Maade, at Antallet af Selvmord blandt Mænd og Kvinder i Aarene først er fordelt paa de forskjellige Alders- og Civilstandsgrupper efter samme Forhold som for Aarene og dernæst bleven sammenholdt med Folkemængden i de tilsvarende Grupper den 3te December 875. Ifølge denne Beregning skulde det aarlige Antal af Selvmord, beregnet pr. Million, henholdsvis Ugifte, Gifte, Enkemænd og Enker inden hver af de anførte Aldersgrupper, stille sig saaledes: Alder udtrykt ved M æ n cl. Kvinder. Afstanden mellem Fødselsaar og D odsaar. Ugifte. Enkemænd Gifte. (og F.ra- skilte). Ialt. Ugifte. Gifte. Enker (og Fraskilte). Ialt, 5-24 Aar 4 33 ikke ikke beregnet. 4 3 beregnet too 75 og derover Ialt over 5 Aar Disse Opgaver staa for Mandkjønuets Vedkommende for hver enkelt Aldersgruppe i den fuldstæudigste Overensstemmelse med det* tidligere for samtlige Aldersgrupper underet beregnede Resultat, idet det relative Antal af Selvmord blandt Gifte stadigt er mindre og blandt Enkemændene stadigt storre end blandt de Ugifte. Derhos synes Beregningerne at antyde, at den heldige Indflydelse, som Ægteskabet udøver paa heromhandlede Forhold, gjor sig forholdsvis mere

122 07 gjældende i de yngre Aldersklasser end i de ældre, endskjønt denne Indflydelse ogsaa her træder klart nok frem. Muligens bidrager Næringssorger til i nogen Grad at forøge Antallet af Selvmord blandt gifte Mænd i en mere fremrykket Alder; men Resultatet af denne specielle Beregning trænger vistnok til at støttes ved flere Iagttagelser. Hvad Kvinderne angaar, maa det erindres, at Tallene her er mindre og Resultaterne derfor navnlig for de enkelte Aldersklasser usikrere end for Mændene. Det viser sig her indtil det 54de Aar et gunstigere Forhold for de gifte end for de ugifte Kvinder, men senere omvendt. Aarsagen hertil er neppe at soge i tiltagende Næringssorger, da denne Beweggrund til Selvmord ifølge tidligere Iagttagelser ikke spiller nogen særlig fremtrædende Rolle hos Kvinderne, medens den hos Mændene sandsynligvis er det hyppigste Motiv (jfr. Indledn. til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg S. LXVIII) ). Tilsvarende detaillerede Opgaver har man i den fremmede statistiske Literatur alene forefundet for Sveriges Vedkommende, og da disse, baade fordi Opgaverne angaar et storre Folketal og fordi Beregningen direkte kan anstilles for Tiaaret med Folkemængden den 3te Decbr. 880 som Sammenligningspunkt, er det af Interesse at sammenholde de norske Beregninger hermed. Man har derfor paa Grundlag af de svenske Opgaver for Aarene udarbejdet folgende Oversigt udvisende det aarlige Antal af Selvmord i Sverige beregnet for Million henholdsvis Ugifte og Enkemænd (Enker) samt Gifte 2). Mæn d. Kvinder. Aldersaar. Ugifte og Enkemænd. Gifte. Ialt. Ugifte og Enker. Gifte. Ialt og derover Ialt over 5 Aar ) Maaske staar det ugunstige Forhold for ældre gifte Kvinder i Forbindelse med Sindssygdom. 2) Opgaverne give ikke Anledning til at austille Beregningen særskilt for Ugifte og for Enkemænd eller Enker i forskjellige Aldersklasser.

123 08 For Danmarks Vedkom mende udgjorde i Aarene Antallet al Selvmord : Aldersklasser. =, Paal Mænd. Paa Million Kvinder Aar Aar og derover.... Ialt Derhos udgjorde Antallet af Selvmord i Danmark beregnet pr. Million Indbyggere over 20 Aar for ugifte Mænd 538, for gifte Mænd 640, for Enkemænd 777 og for fraskilte og separerede Mænd 3998, ialt 698, samt for ugifte Kvinder 74, for gifte Kvinder 33, for Enker 37 og for fraskilte og separerede Kvinder 380, ialt 7. Overhovedet forholder det relative Antal af Selvmord ved den voxne Befolkning af 5 Aar og derover i Norge sig til det tilsvarende Antal i Sverige og Danmark omtrent 2) som 00 : 30 : 354 for Mændenes og som 00 : 20 : 323 for Kvindernes Vedkommende. Naar man vil sammenligne Forholdstallene for de tre Lande for de forskjellige Aldersklasser, stoder man paa den Vanskelighed, at disse ikke ere overensstemmende, idet der ligger /2 Aar imellem de norske og de svenske og fem Aar mellem disse og de danske. Denne Vanskelighed har jeg sogt at afhjælpe ved at lægge den for Sveriges Vedkommende anvendte Gruppering til Grund og derefter tillempe de norske og de danske Forholdstal ved Hjælp af arithmetisk Differentsberegning. Herved har jeg fundet nedenstaaende approximative Forholdstal, beregnet pr. Million Indbyggere i hver Aldersklasse. ') Ifølge «Nationaløkonomisk Tidsskrift» 889, S ) Sammenligningen er ikke ganske nøiagtig, da Aldersgrænsen for Norges Vedkommende er for det 5de Fodselsaar- Alder 4 /2 og jeg, hvad Danmark angaar, ikke bar forefundet nogen direkte Beregning for Personer over 5 Aar og derfor har taget Middeltallet af Forholdstallene for Personer over 0 Aar og for Personer over 20 Aar.

124 09 Aldersklasser. 0 Norge. Mandkjøn. Kvindekjøn. Sve- Danrige. mark. Norge. Sve- Danrige. mark. Sættes Forholdstallene for Norge lig 00, blive Forholdstallene for Sverige og Danmark: for Mændene for Kvinderne Sve- Dan- Sve- Danrige. mark. rige. mark Aar Af disse Tal, som man paa Grund af det paa de enkelte Aldersklasser faldende ringe Antal Iagttagelser selvfølgelig ikke bør tillægge formegen Vægt, fremgaar, at Forholdet mellem Selvmordenes Hyppighed i Norge og i Danmark for de fleste Aldersklassers Vedkommende er som : 3 à 4. Sammenligner man Norge og Sverige, vil man finde, at Forholdet, skjønt i det hele gunstigt for Norge, dog for de ældste Aldersklassers Vedkommende stiller sig ugunstigere. Hvad særlig Kvinderne angaar, da er Antallet af Selvmord af Personer i Alderen 5-25 Aar forholdsvis betydeligt i Sverige (og endnu mere i Danmark); men derefter bedres de svenske Forholdstal stadigt i Sammenligning med de norske. For Mandkjonnets Vedkommende er der i Henseende til de indbyrdes Forhold mellem de norske og de svenske Forholdstal først en Stigen indtil omkring det 40de Aar og derefter en Falden. Af de særskilte Beregninger for Gifte og Ugifte erfares det, at det ugunstigere Forhold, som for de Feldre Mænd og Kvinders Vedkommende gjør sig gjeeldende i Norge sammenlignet med Sverige, ogsaa viser sig særskilt for dem, der ere, saavelsom for dem, der ikke ere gifte.

125 0 VIII. Indvandring og Udvandring. a) Indvandringen. De statistiske Opgaver angaaende Indvandringen ere meget sparsomme, da der ikke er nogen Anmeldelsespligt for dem, der bosætte sig her i Landet, og Administrationen forovrigt ikke har noget Middel til at konstatere Indvandringens Størrelse. Dog giver Folketællingerne nogle Oplysninger i herombandlede Retning, forsaavidt de angive Befolkningens Fødesteder., idet man nemlig deraf kan se, hvormange af den til en vis Tid i Norge bosatte Befolkning der er fedt i de forskjellige fremmede Lande. Da disse Opgaver vise Indflytningens samlede Resultat til et vist Tidspunkt med Fradrag af dem, der efter Indflytningen enten ere diode eller igjen udflyttede, vil det sees, at man ad denne Vei ikke faar nogen direkte Oplysning om Størrelsen af den aarlige Indvandring i et vist Tidsrum. Noget længere paa Vei i denne Henseende kommer man ved at sammenligne heromhandlede Opgaver for to Folketællinger, idet Forskjellen mellem disse Opgaver skulde vise den i Mellemtiden mellem Folketællingerne stedfundne Indvandring af Personer fødte i Udlandet med Fradrag af de blandt dem stedfundne Dødsfald og af de igjen udflyttede Personer. Naar saaledes Folketællingen af 865 angiver og Folketællingen af i Sverige fodte Personer som hjemmehørende i Norge, maa der i Tidsrummet være indvandret mindst svenskfødte Personer, samt derhos saamange, som i samme Aar ere døde eller udflyttede. Hvis man antager, at Dødeligheden har været den samme som ved den norske Befolkning overhovedet, skulde, Hensyn taget til de Svenskfodtes Aldersfordeling, den aarlige Dødelighedsprocent kunne sættes til omtrent.24 NO), men da Dodeligheden for de Svenskfødte i Norge vel mindst maa sættes lig Dødeligheden i Sverige,. maa dette Tal forhøies til omtrent.32 Pet. Efter.32 Pet. skulde Antallet af Dodsfald blandt den svenskfodte Befolkning i Norge for det hele Tiaar kunne beregnes til 3.2 Pet. af Middel- ) :.27, 87-88:.2, gj.sn..24 Pct.

126 befolkningen (22 305) 2944; følgelig skulde Indvandringen af Svenske, bortseet fra de igjen udvandrede, kunne beregnes i Tiaaret at have udgjort = eller med et rundt Tal 6,0 00, al t sa a 600 aarlig. Naar de i den svenske Befolkningsstatistik indeholdte Opgaver over den aarlige Udvandring fra Sverige til Norge give et noget lavere Resultat, nemlig ), da kan denne forøvrigt ikke betydelige Uoverensstemmelse forklares enten saaledes, at de svenske Opgaver ikke ere ganske fuldstændige, eller ogsaa derved, at der blandt de i 875 til Norges hjemmehørende Folkemængde henregnede Personer befandt sig endel svensktadte Jernbanearbeidere og andre, hvis Ophold i Norge har været af midlertidig Karakter, medens dette ikke i alle Tilfælde var anmærket i Listerne Sandsynligvis har begge disse Omstændigheder samtidig gjort sig gjeeldende. Af Personer fodte i andre fremmede Lande vare i 865: 5476 og i 875: 7434 hjemmehørende i Norge. Dette viser en Tilvæxt af 958 Personer i Tiaaret, og naar man hertil efter samme Beregningsmaade som for de i Sverige fodte tillægger 852 for de i Tiaaret døde, hvilket heller turde være for lavt end for højt, udkommer som samlet Indvandring fra andre Lande end Sverige 280, foruden dein, der have erstattet de i samme Tidsrum udvandrede Fremmede. Den aarlige Indvandring til Norge skulde saaledes for Tiaaret kunne beregnes til 600 Svenske og 280 andre, deriblandt 8 fra Finland, 52 fra Danmark, 37 fra Tyskland, 9 fra Nordamerika, 6 fra Rusland og 4 fra Storbritannien, uberegnet de igjen udvandrede Fremmede. For Aarene efter 875 kan lignende Beregning ikke anstilles, forinden Resultaterne af næste Folketælling blive bekjendte. Da der imidlertid for Sveriges Vedkommende foreligger Opgaver over Udvandringen til Norge, hidsættes nedenstaaende Uddrag af den svenske Befolkningsstatistik: I) Mr. Livs- og Dødstabeller, S. XXIII.

127 2 For Aarene anføres -Udvandringen til Norge kun at have udgjort 3402 og alene 6 ; men ialfald den sidste Opgave er Winefaldende for lav. Om den Art af Indvandring, der bestaar i Hjemvenden af tidligere romte Søfolk, henvises til de i et senere Afsnit gjorte Bemærkninger. b) Udvandringen. Angaaende Udvandringen har man for sammes vigtigste Del, nemlig Udvandringen til de oversøiske Steder, aarlige Opgaver, hvis Hovedresultater er indtaget i nærværende Værks Tabel. For de senere Aar støtte disse Opgaver sig til den ved Lov af 22de Mai 869 (jfr. provisor. Anordn. af 6te April 867) anordnede Kontrol med Emigrantbefordringen, medens man tidligere dels ved Opgaver fra de forenede Rigers Konsuler i Kvebek og New York, dels ved Opgaver fra de norske Søstæder, i hvilke Emigranterne have indskibet sig for Amerika, dels endelig ved Opgaver fra de Præstegjeld, hvor de Udvandrede horte hjemme, samt over de udfærdigede Pas, søgte at skaffe sig saa paalidelige Oplysninger soin muligt, jfr. Indledn. til Tabeller vedk. Folkem. Bevæg. 866, S. XV. Man hidsætter nedenfor en Oversigt over den til de F or e ne de Stat er samt til A us trali e n siden 86 foregaaede Udvandring sammenstillet med de i den amerikanske Statistik indeholdte Opgaver over ankomne norske Emigranter: A a r. Ifølge norske Opgaver til Amerika. til Australien. Ifølge amerikanske Opgaver til de Forenede Stater. ) A a r. Ifølge norske Opgaver til til Austra- Amerika., li en. Ifølge amerikanske Opgaver til de, Forenede Staten') ) Ifølge Census Report Vol., S , samt Quarterly Reports , S 353.

128 3 Som det vil sees, ere de amerikanske Opgaver indtil 868 ganske ufuldstændig, hvad den norske Indvandring angaar, hvorimod de fra 869 af i det hele taget ikke ere meget afvigende fra de norske. Herfra gjør dog enkelte Aar, navnlig 873 og 880, Undtagelse, idet den amerikanske Statistik for disse Aar angiver henholdsvis 8 09 og flere Indvandrere end den norske. Det kan imidlertid ved Vidnesbyrd hentede fra selve Amerika godtgjøres, at de officielle amerikanske Opgaver for disse Aar ere feilagtige. Ifølge Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler i Kvebek og New York ankom der nemlig: til Kvebek norske Udvandrere - New York Tilsammen norske Udvandrere, hvilke Opgaver, som det vil sees, væsentlig stemme med de norske for 873 og vise, at Udvandringen fra ikke tiltog, men aftog. Ligeledes kan for Aarene 879, 880 og 88 oplyses, at den norske Indvandring til de Forenede Stater i Konsulatberetningerne for Washington angives til henholdsvis 7 345, og Personer, hvilket ligeledes viser de norske Opgavers væsentlige Rigtighed. Med de direkte Opgaver over Udvandringen er det af Interesse at sammenholde de amerikanske Censusopgaver over Antallet af norskfødte Personer, der blev talte ved Folketællingerne af lste. Juni 860, 870 og 880, nemlig henholdsvis 43995, og Forøgelsen fra iste Juni 860 til 870 var altsaa og fra 870 til Naar hertil af Hensyn til de i Mellemtiden blandt den norskfødte Befolkning indtrufne Dødsfald lægges 5 Pct. af Middelfolkemængden (henholdsvis og ) ), skulde den samlede norske Indvandring, med Fradrag af de igjen Udvandrede, i Tiaaret have udgjort og i det folgende Tiaar Efter de direkte Opgaver over Udvandringen fra Norge kan det antages, at der til de Forenede Stater i Tidsrummet iste Juni 860 Iste Juni 870 ankom omtrent og fra ste Juni 870 til Iste Juni 880 omtrent ) Ifølge de Forenede Staters Census Report for 880 Vol. XXII, I S. XXV ere de for de forskjellige Aldersklasser beregnede podelighedsprocenter overhovedet næsten de samme som i Norge for Tiaaret 87-88, og man skulde derfor, naar Hensyn tages til den norskfødte Befolknings Aldersfordeling (se Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik S. 6) kunne regne en Gj ennemsni ts dødelighed af.2 Pct. aarlig jfr. nærv. Skrift S. 0, Anm.) ; imidlertid oplyser den nævnte amerikanske Kilde, at de der meddelte Opgaver ere 5-30 Pct. for lave, hvorfor Dødeligheden kan ansættes til Pct. eller gjennemsnitlig nærmest.5 Pct. Mi d de lf ol ke mængde n i Tidsrummet ste Juni 860 til iste Juni 870 er afvigende fra Summen af den norskfødte Befolkning iste Juni 860 og iste Juni 870 divideret med 2, fordi Indvandringen af Norske til Amerika var liden i Aarene , men meget betydelig i Aarene ; for Aarene kan derimod Middelfolkemængden sættes lig det arithmetiske Middeltal af Folkemængden ved Periodens Begyndelse og Ende. 8

129 4 Norske til de Forenede Stater ), og sidstnævnte Opgaver vise sig altsaa at være noget, men ikke væsentligt lavere end den paa de amerikanske Censusopgaver byggede Beregning. Af de for Austra li e n meddelte Opgaver vil det sees, at Udvandringen fornemmelig foregik i Aarene Siden 880 har, med Undtagelse af en i nævnte Aar stedfunden stone Expedition hovedsagelig fra Drammen og Omegn til Sandwichsøerne, indskrænket sig til nogle faa Personer om Aaret. Bestemmelsesstedet har forøvrigt især været Sydaustralien, Victoria og Ny Zealand. Til andre oversøiske Lande vise de officielle Opgaver alene for 880 en Udvandring af 2 Personer til Natal. Imidlertid er der, som bekjendt, reist adskillige norske Missionærer og Assistenter med Familie over til Z ulu og Madagasca r, ligesom ogsaa endel ere udvandrede til Afrika forovrigt, saaledes for endel Aar siden et Selskab fra Bergen til Natal, tilsammen til denne Verdensdel antagelig over 00 Personer i Lobet af de sidste tyve Aar. Derhos er der navnlig i de senere Aar foregaaet Udvandring af enkelte Personer til Argentina. Til Sverige er der ifølge den svenske Befolkningsstatistik for A.aret 875, da disse Opgaver for første Gang blev meddelte, indvandret fra Norge : i Aaret i Aaret Hvis man for Aarene forudsætter det samme aarlige Antal at være indvandret som i 875, skulde den hele Indvandring fra Norge til Sverige i Tiaaret kunne ansættes til Personer. Antallet af norskfødte Personer bosatte i Sverige udgjorde ifølge Folketællingerne af 870 og 880 henholdsvis 2570 og 4433, hvilket viser en Tilvcext af 863 og, med Tillæg for Dødsfald efter 3.2 Pct. af en Middelbefolkning af 3500, ialt 2335 Indvandrede. Naar de direkte Opgaver over Indvandring vise et saameget ) Ved denne Beregning har man gaaet ud fra, at samtlige Se i I skib s passagerer ere ankomne til de Forenede Stater senere end lste Juni, hvilket nemlig, bortseet fra ganske enkeltstaaende Undtagelser, er konstateret for 870 og 880 og efter den sædvanlige Afseilingstid ligeledes maa ansees sikkert, hvad 860 angaar. For Dampskibsbefordringens Vedkommende har man for 880 gaaet ud fra, at alle efter 5de Mai fra Norge afreiste Emigranter ere ankomne til de Forenede Stater efter den lste Juni. For 870 og 860, da Dampskibsbefordringen forovrigt alene spillede en lidet fremtrædende Rolle, har man i Analogi med Erfaringer fra 868 og 87 antaget, at /3 af Udvandrerne afreiste for og 2/3 efter 5de Mai og saaledes ankom til Amerika efter lste Juni.

130 5 Mere Tal, kan dette dels forklares derved, at disse indbefatte adskillige Svenskfodte, der tidligere vare udvandrede til Norge, dels derved, at endel af de til Sverige indvandrede Norske senere ere vendte tilbage til Norge. For de ovrige La nde i Eur op a kan man alene ad indirekte Vei, nemlig ved Hjælp af de i vedkommende Folketællinger indeholdte Oplysninger om norskfødte Personer, der paa Teellingstiden opholdt sig i de forskjellige Lande, slutte sig til Udvandringens Størrelse. Disse Folketeellingsopgaver ere imidlertid, som det fremgaar af de i Bilag 3 meddelte specielle Oplysninger, meget mangelfulde, dels fordi der i flere Lande kun tælles efter den paa Tællingsdagen tilstedeværende Folkemængde, hvorved Teellingstiden, Søfartsforholdene og andre tilfældige Omstændigheder kunne influere paa Antallet af de norskfødte, dels fordi i mange Lande Nordmænd slaaes sammen med Svenske og Danske. Som det sandsynligste Hovedresultat kan nævnes, at den aarlige Udvandring af Norske til andre europæiske Lande Aar om andet kan dreie sig om 300 Personer, iberegnet Sømænd, men bortseet fra de blandt disse stedfundne Romninger. Ro mning af Søfolk spiller desværre en ikke ubetydelig Rolle i vore Befolkningsforhold, idet derved adskillige Mænd hvert Aar gaar tabt for vor Befolkning, paa samme Tid som mange af dem styrter sig i en moralsk og økonomisk Ruin. Da den aarlig udgivne Skibsfartsstatistik indeholder detaillerede Opgaver saavel over de romte som over de efter Rømning senere hjemvendte Sømænd, og der ligeledes i Indledningen til Livs- og Dodstabellerne S. XXIII- XXIV nylig er gjort Rede for dette Forhold, skulle vi ikke her videre berøre samme, men alene oplyse, at det samlede Antal af Rømte i sidstnævnte Værk for Tiaaret er anslaaet til 200 og Antallet af de blandt tidligere rømte Søfolk hjemvendte til e) Den oversøiske Udvandrings Udviklingsgang vil bedst sees af efterfølgende Tabel, hvor Antallet af de i hvert Aar Udvandrede er anført ligefra Aaret 82, da. saavidt vides, den forste norske Amerikaemigrant, X en g Person fra Stavanger Amt, udvandrede ), hvilket senere gav Stødet til den i 825 afreiste Expedition paa 53 Personer, der igjen maa betragtes som den fjernere liggende Foranledning til den i 836 begyndte, Aar efter Aar sig gjentagende, Udvandring. Udvandringens stigende Omfang vil erfares af omstaaende Opgave over dens Størrelse i hvert Femaar siden 836: ) Tabeller vedk. Folkem. Bevæg , Indledning S. LXX. 8'*

131 6 Antal Udvandrede til oversøiske Steder i det hele. aarlig pr Indbyggere.') Væxten er ofte foregaaet stødvis. Efterat Antallet i Aarene havde holdt sig paa nogle Hundreder i hvert Aar og først i 842 havde oversteget 400, voxte det i 843 med en Gang fra 700 til 600 og har senere ikke i noget Aar været mindre end 000. Paa Grund af de trykkede Tider, der begyndte i 847 med Udbredelsen af Potetsygdommen og derefter øgedes ved efterfølgende høie Kornpriser og uheldige Handelskonjunkturer, svulmede Antallet i 848 op til 4000 mod 400 i det foregaaende Aar og holdt sig i Aarene , ogsaa efterat Konjunkturerne vare blevue bedre, for det meste mellena 4000 og 5000 eller deromkring, med et Maximum af 8900 i 86 (efter den uheldige Best 860) og et Minimum af 00 i 863 (foraarsaget ved Borgerkrigen i Amerika), i de øvrige Aar, i hvilke Antallet af Udvandrere var forholdsvis lidet, antages det ringe Antal af 600 i 855 foranlediget ved de gunstige Konjunkturer i Norge, medens det heller ikke betydelige Antal i Aarene 859 og 860 vel stod i Forbindelse med de flaue Konjunkturer, som Halide'skrisen i 857 efterlod saavel i Amerika som næsten overalt. Med Aaret 866 indtraadte en voldsom Tilvæxt, nemlig fra 4000 til 5 455, hvilket uden Tvivl hovedsagelig maa tilskrives den Omstændighed, at Borgerkrigen i de Forenede Stater, der i flere Aar havde hemmet UdvandringsStrømmen, i 865 fik sin Afslutning. Ogsaa i de folgende Aar holdt den norske Udvandring sig paa den tidligere ukjendte Højde af over 2 000, kulminerende med i 869, der dannede det sidste Aar i en fleraarig Periode af økonomisk Tryk. Derefter sank Udvandringstallet gradvis ned til i 873, og holdt sig senere, under Indflydelsen af de da indtraadte særdeles gunstige økonomiske Forholde i Norge og de af disse affødte store Jernbanearbeider og andre Foretagender, paa omkring ligefra 874 til 878. Nu gjorde imidlertid Tidernes Tryk sig atter gjældende og foranledigede en Udvandring af betydeligt stone Omfang end ) Ifølge Tabel No., hvis Beregninger paa Grund af nogen Forskj el i den til Grund lagte Folkemængde afvige ubetydeligt fra de i Meddelelser fra det stat. Centralbureau, Første Bind, S. 90, meddelte.

132 7 nogensinde for, idet der i Aarene endog afreiste over hvert Aar, i 882 endog og i Siden 884 har Udvandringen vistnok i 3 Aar været noget mindre, nemlig aarlig, men dette er jo endnu en meget stærk Udvandring, og i Aarene 887 og 888 har Antallet atter oversteget aarlig. Som en medvirkende Aarsag til de seiere Aars store Udvandring kan foruden Tilskyndelser og Pengeforsendelser fra tidligere udvandrede Slægtninge, nævnes Agenternes Virksomhed samt de betydeligt lettede Dampskibsforbindelser. Til Sammenligning med andre Lande hidsættes efter Bodio:,(Emigrazione italiana» for 883, S. XXVI folgende Tabel over den beregnede Udvandring pr Indbyggere ') : Antal Udvandrere pr Indbyggere. A a r. England g Wales. Irland. Italien. Skotland. Storbritannien og Irland overhovedet. Tyskland. Schweiz. Sve rige., Norge. Dan - ) mark ? ? ? ? ? ? ? Af disse Opgaver fremgaar, at Norge er det Land i Europa, der næst Irland har den stærkeste Udvandring. I enkelte Aar, som 88 og 882, har endog den norske Udvandring fuldkommen staaet paa Hoiden af den irske. ) Naar de i samme anførte Tal for Norges Vedkommende ere noget afvigende fra de i fornævnte Tabel meddelte, skriver dette sig derfra, at Bodio paa nævnte Sted har benyttet Folkemængden efter den sidste Folketælling som fast Divisor for alle Aar. ') ø s t errige i Aarene henholdsvis 47, 6, 35, 34 og 33; Frankrige i samme Aar : 2, 2, 3, og 6 og Portugal: 277, 322, 402, 423 og 385.

133 8 Udvandrernes Fordeling efter Kjøn og Alder. Angaaende dette Forhold er fra 868 af i de aarlige Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse bleven meddelt Opgaver, der siden 876 giver Oplysning om Udvandrernes Fordeling saavel paa de enkelte Aldersaar som paa Fodselsaar med Sammendrag i femaarige Grupper. Derhos findes i Tabeller vedk. Folkem. Bevægelse i Aarene og saint i de tilsvarende Sammendrag for og meddelt femaarsvis udarbejdede Oversigter fra 866 af, der for tillige meddele Opgaver for hvert enkelt af Aarene 866 og 867, saa at man fra nævnte Aar har en fuldstændig Række af de hidhenherende Opgaver, af hvilke der i nærværende Værks Tabel 29 er meddelt et Sammendrag efter femaarige Aldersklasser. Af de i Aarene til oversøiske Steder udvandrede Norske var der Personer af Mandkjon og 6 06 Personer af Kvindekjøn, blandt Udvandrere altsaa henholdsvis og , eller 56.3 og 43.7 Pct. Forholdet har i de enkelte Aar varieret temmelig meget, nemlig Mandkjønnets Procenttal mellem 6.9 i 879 og 5.2 i 874 og omvendt Kvindekjønnets i de samme Aar mellem 38. og Ved en særligt fremtrædende Aldersklasse, nemlig Mænd i Alderen Aar, var Procentforholdet i nævnte Aar henholdsvis 8. og 8.9, medens det i 867 var saa lavt nede som 8 Pct., beregnet pr. 00 Udvandrere af begge Kjøn. Nedenfor meddeles en Oversigt over, hvorledes disse Forhold har stillet sig i hvert af Aarene samt i Aarene og de siden 866 forløbne femaarige Tidsrum. Af 00 Emigranter faldt paa: Af 00 Emigranter faldt paa: Aar. Heraf Mænd i Alderen Aar. Kjøn. Aar. Heraf Mænd i Alderen Aar. Kvinde- Mandkjøn. Mandkjen. Kvindekjøn '

134 9 Hoie Forholdstal for Mandkjøn har i Regelen fremtraadt i de Aar, da Udvandringsstrømmen b e gy n d er at voxe, saaledes navnlig i 866, 879 og 880, hvilket synes at have sin naturlige Forklaringsgrund deri, at det især el- Meendene, der tager Initiativet til Udvandringen, i Forbindelse med den Omstændighed, at de Amager, der tilskynde til Udvandring, først og fremst virker paa lose og ledige yngre Mænd. Naar nu den nye Thlvandringsstrom har vedblevet i nogen Tid, kommer gjerne Kvinderne mere og mere med, dels tilskyndede af sine i Forveien udvandrede Mænd og Slægtninge, dels fordi Udvandringen under sit videre Forløb mere antager Karakteren af Familieudvandring. Det bøieste Procentforhold for Mandkjøn falder saaledes ikke sammen med et Maximum af Udvandring, da dette i Regelen først indtræder nogle Aar efterat en ny Væxt i Udvandringen er begyndt. Et lavt Forholdstal for Mandkjonnet staar ofte i Forbindelse med en aftagende Udvandring. Disse Vexlinger gjør sig, som allerede nævnt, særlig bèmærkelige i Henseende til Mænd i Alderen Aar, blandt hvilke Størstedelen bestaar af lose og ledige arbeidssøgende Personer. Men ved Siden heraf har der for denne Aldersklasse gjort sig gjældende en i betydelig Grad stigende Tendents, idet Procentforholdet af Mænd i Alderen Aar fra 7.3 Pct. i Aarene er steget til 5.6 Pct. i , medens det i de folgende Aar, paa Grund af det for Kvindernes Vedkommende paaviste Forhold, viser noget lavere Tal, nemlig 3.2 Pct. i Femaaret Angaaen.de Udvandrernes Aldersfordeling forøvrigt tillader man sig at henvise til de i Tabel 29 for samtlige femaarige Klasser meddelte Beregninger. Man skal herved særlig fremhæve den Indflydelse, som Udskrivningen til Militærtjeneste, der foregaar i det Aar, i hvilket man fylder sit 22de Aar, udøver paa Aldersfordelingen for de udvandrede Mænd i de Aldersaar, der gaa forud for og folge nærmest efter nævnte Aar. Dette vil sees af folgende Uddrag af Femaarssammendraget for , hvor man ogsaa, har medtaget Udvandringen fra det femtende Aar af : Antal Antal Alder. udvandrede Alder. udvandrede Mænd. Mænd. 4-5 Aar Aar i 985 Aldersopgaverne kunne imidlertid neppe tillægges fuld Paalidelighed, navnlig hvad Gramseaarene 2-22 og '22-23 angaar.

135 20 Ved at sammenligne det aarlige Antal Udvandrere fordelt efter Alder med den tilsvarende Folkemængde faar man Rede paa den Intensitet eller Styrke, hvormed Udvandringen optræder i de forskjellige Aldersklasser. En saadan Beregning er bleven anstillet underet for Aarene , idet Folkemængden den 3te December 875 er bleven anseet som den gjennemsnitlige i dette Tidsrum. Herved viser der sig følgende Procentforhold i hver Aldersklasse: A I d e r s k I a s s e r. Aarligt Antal Udvandrede pr. 00 af Middelfolkemængden. Aldersklasser. Aarligt Antal 'Udvandrede pr. 00 af Middelfolkemængden. Mand- Kvinde- Mand- Kvinde-. kjøn. kjøn. kjøn. kjøn. 0-5 Aar Aar over Ialt Disse Tal tiltrænge i det hele ingen nærmere Forklaring. Det fortjener dog at bemærkes, at Aarsagen til, at der blandt Born i Alderen 5-0 og 0-5 Aar forekommer færre Emigranter end blandt yngre Børn, antagelig stikker deri, at der blandt de gifte Udvandrere er forholdsvis flere yngre Ægtefolk, hvis Børn endnu ere i spæd Alder, end ældre, hvis Born ere begyndt at gaa paa Skole. Beregningerne vilde have været mere oplysende, hvis man havde kunnet skjelne mellem ugifte og gifte Udvandrere, men Opgaver herover mangle. e) De pidvandrede Mænd firdelte efter Livsstilling. Opgave over Livsstilling er for de udvandrede Mænds Vedkommende meddelt i de aarlige Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse fra 868. I efterfølgende Tabeller 30 og 3 har man meddelt en Oversigt herover for Aarene , og hidsætter paa omstaaende Side et Sammendrag deraf med vedfolede Forholdstal beregnet pr voxne mandlige Udvandrere,

136 2 Livsstillinger og Erhverv. Absolute Tal Forholdstal pr voxne mandlige Udvandrere Embedsmænd Bestillingsmænd Andre ved Arbeide for Stat eller Kommune sysselsatte Personer (Arbeidere, Bud m. m.). Ved privat immateriel Virksomhed sysselsatte Personer Personer sysselsatte ved Jordbrug m. m Fiskeri - Bergværksdrift, Stenbrydning m. - Fabrikdrift, Skibsbyggeri - Haandværksdrift og Smaaindustri - Handel, Bankvirksomhed m. m. - &fart - Landtransport, Flødning m Dagarbeide o. a. utilstrækkelig betegnet Virksomhed Gaardmandssønner o. a hjemmeværende Familielemmer Tjenere m. m Foderaadsfolk Andre Uproduktive, Ufuldstændigt betegnede _ Tilsammen 8 80! Som det vil sees, udgjør Dagarbeidere o. a., hvis Erhvervsgren ikke nærmere er betegnet, saasom Inderster m. m., en overveiende Del af de udvandrede Mænd, nemlig i hvert af de anførte Femaar over Halvparten af Mandspersoner over 5 Aar. At fordele disse forholdsvis mellem de forskjellige Næringsveie, saaledes som vi har gjort ved Behandlingen af Ægtevielser, Fødsler og Dodsfald, vilde give altfor usikre Resultater. Derimod har det sin Interesse at meddele en Oversigt over Antallet af de udvandrede Mænd i hvert enkelt af Aarene fordelt paa de vigtigste Næringsveie og Livsstillinger, og hidsættes derfor omstaaende Tabel.

137 Aar. Jordbrug, Skovdrift Fi_ og dermed sammenhængende skeri. Binæringer. Grubedrift In. 22 m. m. Handel, Bank- Indu- væsen Skibsm. in. stri. samt fart. Landtransport. Dagarbeide Gaardmandssonner, Husmandsminer. Tje- Uopnere. givne r Betragter man disse Talrækker, vil man finde, at den Aftagen i den norske Udvandring, der indtraadte i Midten af Syttiaarene, tidligst og stærkest gjorde sig gjzeldende i Henseende til Personer sysselsatte ved In dus tr H a nd e I og Skibsfa r t samt D agarbe i de. I alle disse Erhvervsgrene viser der sig i 874, for Handelens Vedkommende 'tildels ogsaa i 873, en betydelig Formindskelse i Antallet af de Udvandrede. For Jordbrugsklassens Vedkommende, Gaardmandssonner og Husmandssønner derunder indbefattede, indtraadee vistnok nogen Formindskelse allerede i Aarene 873 og 874, men Nedgangen var dog her ikke saa betydelig som for de øvrige Klassers Vedkommende, og det var først i 876, at Udvandringen af Personer tilhørende den jordbrugende Klasse blev formindsket i samme Forhold som den øvrige Udvandring et Par Aar i Forveien. (Hvad Fiskere og Tjenere angaar, ere Tallene for smaa og usikre til at tillægges nogen videre Vægt.) Ligeledes begyndte den i Slutningen af Syttiaarene indtraadte Stigning i Udvandringstallet tidligere for de førstnævnte end for de sidstnævnte Klassers Vedkommende, nemlig allerede i 879 og for Dagarbeidernes Vedkommende allerede i 878, medens Jordbrugsklassen først i 880 optræder med væsentlig større Tal. Nærmere Oplysninger om Udvandringen i de enkelte Aar fordelt efter Livsstilling er meddelt i Tabel 3.

138 23 iingaaende de øvrige Udvandringen vedrørende Forhôld, hvorom den officielle Statistik meddeler Oplysning, deriblandt om Udvandrernes Hjemsteder og Indskibningshavne, Aarstiderne, hvori Udvandringen har fundet Sted m. in., henvises, foruden til de aarlige Tabeller med tilhørende Sammendrag, særlig til folgende Skrifter: Indledningen til Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse , S. LXIX o. fg.; Indledningerne til de tilsvarende Tabeller for Aarene 866, 867, 868, 869, 870 og 87; Meddelelser fra det statistiske Centralbureau, No. 6: Den oversøiske Udvandring i Aarene af (B. Strom); II, No. 4: Den Norske Befolkning i Amerika af Fr. B ætzmann, Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik S. 57 o. fg. samt G. Sundb g: Bidrag till Utvandringsfrågan. Derhos indeholdes meget righoldige Oplysninger saavel om Udvandringen fra Norge som fra andre Lande i Bo di o's i en Række af Aar udgivne Værk, Emigrazione italiana (Confronti internationali). Slutningsbemeerkninger. Ved den i de foregaaende Blade meddelte Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse vil det uden Tvivl fremstille sig som en Mangel, at Undersøgelsen af, hvorledes de her behandlede Forhold stiller sig i de forskjellige Dele af Norg e, bortseet fra de angaaende Folkemængdens Tilvmxt meddelte Oplysninger, saagodtsom ganske er holdt udenfor. Dette har en dobbelt Grund. For det forste er der nemlig, som bekjendt, ikke siden 876 bleven foretaget nogen almindelig Folketælling, og om man end for det hele Riges Vedkommende har kunnet med tilstrækkelig Nøiagtighed beregne Folkemængden for det senere Aar og derved fore Undersøgelsen frem til 885, saa har dette ikke ladet sig gjøre for de enkelte Landdistrikters Vedkommende, idet Beregningerne her vilde blive enten usikre eller ogsaa i Henseende til flere Hovedpunkter ufuldstændige. Skjønt Bearbeidelsen saaledes i det væsentlige har været indskrænket til at fremstille Forholdene for det hele Land underet, har den alligevel, soin det vil sees, været af betydeligt Omfang, ligesom man haaber ved nærværende Værk at have tilvejebragt et Grundlag, hvortil fremtidige Undersøgelser paa heromhandlede Omraade med Lethed ville kunne slutte sig. Kristiania i Juni 889. A. N. Kimr.

139

140 Tabeller.

141 26 Tabel. Folkemængdens aarlige Forandringer Bevægelse i hvert af disse A a r. Hjemmehørende Folkemængde Overskud Overskud Gifte Død- Levende- Levendefødte Tilvæxt. af af fodte ægte iste iste Par. fodte. og Fodte. Vandring. uægte. Januar. Juli. uægte. I 2 I j , v , i i i i i i i i i) For Aarene efter nye berigtigede Opgaver; for efter Tabeller vedk. Folkem.

142 27 samt Hovedopgaver vedkommende Folkemængdens Aar samt i Femaarsperioder. ) Dode. Udvandrede til oversøiske Steder. Tilvwxt pr. 000 af Aarets Middelfolke- mængde. Overskud af Fødte pr Overskud af pr Gifte Par pr Døde pr Vandring Levendefodte pr Oversoisk Udvandring pr A a r. 0 I _ : _ " _ _ _ Bevæg. i Aarene S. 83; for efter nye Opgaver.

143 28 Tabel (Forts.). Folkemængdens aarlige Forandringer Bevægelse i hvert af disse ONEMI=M. Hjemmehørende Folkemwngde Overskud i Overskud Gifte Levende- Levende- Dødfødte Aar. iste Iste Januar. Juli. Tilvæxt. af af Fødte. Vandring. Par. fødte. fødte uægte. ægte og uægte Si ' ) ) ) il ) ) Se Anm. foregaaende Side. 2) Antallet, af Fødte og _Ante er her fra 866 af opfort efter de i vedkommende Aar virkelig stedstedfundne Dødsfald af Norske med Fradrag af de i Norge døde Udlændinger er medregnet, hvilket Tabels Vedkommende.

144 I 29 Samt Hovedopgaver Vedkommende Folkemængdens Aar samt i Femaarsperioder. ) Dode. Udvandrede til oversøiske Steder. Tilvæxt pr. 000 af Aarets Middel- af Fodte pr Overskud af pr Gifte Par pr Døde pr folke- mængde. Overskud Vandring Levendefodte pr Oversøisk Udvandring pr A a r. I ) ' ) fundne (og ikke, som i de aarlige Tabeller, efter de i samme Aar registrerede) Fødsler og Dødsfald. De i Udlandet. for 876 og folgende Aar ikke er Tilfældet med det i den aarlige Statistik anførte Antal undtagen for en enkelt

145 30 Tabel I (Forts.). Folkemængdens aarlige Forandringer Bevægelse i hvert af disse A ar. Hjemmehørende Folkemængde iste iste Jarman Juli. Tilvæxt. Overskud at Fødte. Overskud' af Vandring. Gifte Par. Levendefodte. Dødfødte Levendefodte ægte og uægte., uægte ) , Sammendrag: ) Se Anm. I foregaaende Side. 2) Lægges Tilvwxten i 885 til den for iste Januar samme Aar beregnede Folkemængde, udkommer i dette Værk er lagt til Grund for Beregningerne. Aarsagen hertil stikker deri, at Forholdet mellem Folkenliengden i 885 vedkommende Beregninger. Aarlige Gjennemsnitstal.

146 3 samt Hovedopgaver vedkommende Folkemængdens Aar samt i Femaarsperioder. ) Døde. Udvandrede til oversøiske Steder. Tilvaext pr. 000 af Aarets Middelfolkemængde. af Fodte pr Overskud af pr Gifte Par pr Døde pr Overskud Vandring Levendefødte pr Oversøisk Udvandring pr Aar. IO I I i Sammendrag : ) ) )0.70 ) ) )24. 3) _ som Folkemængde for iste Januar 886: , hvilket Tal med 57 overstiger den Folkemængde, der forovrigt det registrerede og det virkelige Antal Fodte og Døde i 885 først har kunnet konstateres senere end de øvrige 9*

147 32 Tabel 2. Bybefolkningens aarlige Forandringer med 865, 870, 875 og 885 afholdte Tællinger Antal Antal Samlet Antal Folkemængde Aar. Kjobstæder Ladesteder Byer i Kjob- i Ladestæderne stederne tilsammen i Byerne efter de ved Udgangen af hosstaaende Aar gjældende Grænser II (i ) Se herom nærmere Bilag 7.

148 33 Opgave over Folkemængden efter de for 845, 855, 860, samt efter Beregninger for de mellemliggende Aar. Byernes Folkemængde efter de i 885 gja)ldende Grænser. Antal Byer, der i Aarets Lob bleve nyoprettede)) udvidede)) Folkeinængde pr. iste Januar i de til Byerne overgaaede Landdistrikter. Kristiania Folkemængde efter de ved Udgangen af hosstaaende Aar gjældende Grænser. efter de siden iste Januar 878 giældende Grænser. A a r IO I I SOO A

149 34 Tabel 3. Oversigt over de Forandringer, Folkemængden har hvert Tiaar fra 826 til 885 for Riget og fra 846 til Aar. Middel- Overskud Overskud folkemaengde. Tilvaext. af af ) Fodte. Vandring. Gifte Par., Levendefødte I. Riget Rigets Bygder III. Rigets Byer.) Iv. Kristiania a) efter de fra /, 859 gj æ d en d e Grænser b) efter de fra VI 878 gjældende Grænser i ) Summen af Middelfolkemængden i hvert Aar divideret med Aarenes Antal. Ved de ovenfor benyttede Folkemængdens Bevægelse vedkommende Opgaver er der ikke fulgt i hvert Aar virkelig existerende. I Henseende til de Aarene og angaaende S. 84 Anm., jfr. 98 og Anm. 3. For Aarene udgjorde efter.foranstaaende Tabel 2 Sum- Anm. for de fra iste Januar 873 til 3te December 875 indlemmede Forstæder samt den hele dette Aar. De i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse S. meddelte foranstaaende Tal lægges Middelfolkemængden : ) af de i Fredrikstad samt i Stavanger pr , nemlig 2 55 X , og derimod fra drag es Middelfolkemængden af endel fra Tiaarssummen og altsaa Byernes til nævnte Opgave svarende Middelfolkemængde med en Middelfolkemængde af henholdsvis og 3 696, bliver Byernes samlede Middelfolke- Opgaver saavelsom i de heraf meddelte Femaarssammendrag (i C. No. for og for og : I Aarene udgjorde ifølge de i Tabel 2 foran meddelte Oplysi 885 gjældende Grænser, hvilke i ovenstaaende Tabel ere lagte til Grund, udgjorde derimod Landdistrikternes Middelfolkemængde findes ved at trække Byernes fra

150 35 undergaaet ved Fodsier, Dødsfald, Indvandring og Udvandring 885 for Rigets Bygder og Byer samt særskilt for Kristiania. Aarlige Forholdstal pr. 000 Indbyggere. Døde. Overskud Overskud Tilvæxt. af af Fødte. Vandring. Gifte Levende - Par. finite II 2 Døde. 3 A a r I. Riget ; r , II. Rigets Bygder. t H L III. Rigets Byer Iv. Kristiania a) efter de fra 'A 859 gjældende Grænser b) efter de fra 'A 878 gjældende Grænser ganske den samme Jurisdiktionsinddeling, forsaavidt angaar Grænserne mellem Landdistrikter og Byer, som den Opgaver henvises i heromhandlede Henseende til Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse , men af Byernes Middelfolkemængde i hvert Aar ; heri fragaar ifølge C. No. for S., nyoprettede By Mosjøen tilsammen 905, naar Kopervik, der først i Løbet af 866 blev Ladested, medregnes for Opgaver slutte sig imidlertid til Byernes Grænser, saaledes som de vare pr. Iste Januar 873; følgelig maa til 867 indlemmede Forstæder for , 2) af de i Drammen pr. / 870 indlemmede Forstæder for Aarene Landdistrikterne i 874 og 875 til Byerne overgaaede Strøg, tilsammen 904. Efter disse Berigtigelser bliver Medregnes imidlertid, som ovenfor skeet, ogsaa de i Kristiania og Bergen senere indlemmede Forstæder mængde Ved de i den aarlige Statistik over Folkemængdens Bevægelse i Aarene meddelte Tabel 2 o. f.) er den til samme svarende Middelfolkemængde i : , : ninger Byernes Middelfolkemængde og i : ,, altsaa for Tiaaret : Efter de Middelfolkemængden ( , : ). Rigets.

151 36 Tabel 4. De Ægteviedes Fordeling i Grupper af Aldersaar og Fodselsaar i Tiaaret 8 7/ /8. Ungkarle. Enkemænd. Ialt Brudgomme. Alder Absolute Relative Absolute Relative Absolute Relative Tal. Tal. Tal. Tal. Tal a) udtrykt ved Afstanden mellem Fodselsaar og Vielsesaar. 5-9 Aar Tilsammen b) udtrykt i Aldersaar Aar Tilsammen

152 37 Tabel 4 (Forts.). De Ægteviedes Fordeling i Grupper af Aldersaar og Fodselsaar i Tiaaret 8 7/ /8i. Piger. Enker. Ialt Brude. Alder. Absolute Relative Absolute Relative Absolute Relative Tat]. Tal. Tal. Tal. Tal a) udtrykt ved Afstanden mellem Fodselsaar og Vielsesaar. 5-9 Aar Tilsammen b) udtrykt i Aldersaar. Under 5 Aar Tilsammen

153 38 Tabel 5. De Ægteviede i Tiaaret 8 7/ /8 fordelte efter de enkelte a) Fødselsaar, b) Aldersaar. Afstand mellem a) Efter Fedselsaar, b) efter Aldersaa,r. Forlselsaar og Vielsesaar. Enke- Ungkarle. mrend. Piger. Enker. Aldersaar. Enke- Ungkarle. mænd. Piger. Enker. 2 3i Aar i ; ' ' , , , f I

154 39 Tabel 5 (Forts.). be Ægteviede i Tiaaret 8 7/ /8 fordelte efter de enkelte a) Feldselsaar, b) Aldersaar. Afstand mellem a) Efter Feidselsaar. b) Efter Aldersaar. Fodselsaar og Vielsesaar. (Jngkarle. Aldersaar. Enke- Piger. l Enker. mænd Enke- Ungkarle. mænd. Piger. Enker Aar ' il , , 7' , Sammendrag : 5-9 Aar Sammendrag Under i t i , , ' Sum Sum

155 40 Tabel 6. Detailleret Oversigt over de ved Udgangen af de 0 Aar med Oplysning om deres A. la;nd. I.. Forholdstal pr hjemmehørende Indbyggere den 3te December Herefter beregnet Fordeling for de ved Udgangen af de 0 Aar levende og i Norge hjemmehørende Personer. Aldersaar. Ugifte. Gifte. Enkemænd. Fraskilte. Ugifte. Gifte. Enke-, mænd. Fra-, I.l- Ti skilte., sammen a) De enkelte Aldersaar ' I I I ' b) Femaarsgrupper ' over I Tilsammen Ifølge de i Livs- og Dødstabeller (Norges off. Stat., Tredie Række No. 68) Tabel meddelte Opgaver, med

156 levende voxne Personer fordelt efter Aldersaar Fordeling efter Civilstand. B. Kvinder.. Forholdstal pr hjemmehørende Indbyggere den 3te December Herefter beregnet Fordeling for de ved Udgangen af de 0 Aar levende og i Norge hjemmehørende Personer. Aldersaar. Ugifte. Gifte. Enker Ugifte. Gifte. Enker. Fraskilte. Fraskilte. Tilsammen. ) a) De enkelte Aldersaar b) Femaarsgrupper i over Tilsammen ' i Tillæg for Forskjellen mellem den tilstedeværende og hjemmehørende mandlige Befolkning efter Tabel 4 jfr. Bilag.

157 42 Tabel 7. De Ægteviedes Aldersfordeling i tiaarige A. 8 4 Absolute Tal. Relative Tal. r. Brudgommenes /u- 85 ", 86 Alder og Civilstand /si /2 89V8i a) Samtlige Brudgomme. Under 20 Aar over 50 Tilsammen ' I b) Ungkarle. Under 20 Aar over 50 Tilsammen ' c) Enkemænd. Under 20 Aar over 50 Tilsammen ' i ) For Aarene ere de i Tabellerne for meddelte Tal her blevne berig-

158 48 Perioder og femaarige Perioder Absolute Tal. Relative Tal. IL Brudenes / ,/7, Alder og Civilstand ) 880/8i ț 870. I 880/8i a) Samtligj Brud e. Under 20 Aar over it , Tilsammen b) Piger. 5 Under 2042 Aar over , , Tilsammen c) Enker. Under 20 Aar over 50 - Tilsammen l 0 s , , ' , tigede i Overensstemmelse med de i Indledningen til samme Værks S. VII givne Oplysninger.

159 44 Tabel 7 (Forts.). De Ægteviedes Aldersfordeling i tia.aeige B. 8 7 I. Brudgommenes Alder (udtrykt ved Afstanden mellem Fødselsaar og Vielsesaar) og Civilstand. Absolute Tal. Relative Tal a) Samtlige Brudgomme Aar Uopgivet Tilsammeri b) Ungkarle. 5-9 Aar

160 45 Perioder og femaarige Perioder Brudgommenes Alder (udtrykt ved Afstanden mellem Fodselsaar og Vielsesaar) og Civilstand Absolute Tal. Relative Tal b) tin gk arl e. (Forts.) Aar Aar og derover Uopgivet Tilsammen ; : e) Enkemænd. 5-9 Aar Aar og derover Uopgivet,, Tilsammen i i

161 46 Tabel 7 (Forts.). De Ægteviedes Aldersfordeling i tiaarige B Brudenes Alder (udtrykt ved Afstanden mellem Fodselsaar og Vielsesaar) og Civilstand Absolute Tal. Relative Tal ) Samtlige Brude. 5-9 Aar TTopgivet Tilsammen b) Piger. 5-9 Aar

162 47 Perioder og femaarige Perioder Brudenes Alder (udtrykt ved Afstanden mellem Fodselsaar og Vielsesaar) og Civilstand. Absolute Tal. Relative Tal I)) Piger. (Forts.) Aar Aar og derover Uopgivet Tilsammen : o GO GO c) Enker Aar Aar og derover Uopgivet Tilsammen I

163 48 Tabel 8. Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. Livsstillingsklasser.,' , , , 875. I, I. Absolute Tal. a) Efter de originale Opgaver. I. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide IL Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenkengende Binæringer.. 2. Ved Fiskeri 3. Grubedrift, Stenbrydning 4. Industri 5. Handel og Landtransport 6. Skibsfart 7. Arbeide af ubestemt Slags Tilsamm en. Hjemmeværende Familielemmer og Tjenere:. Gaardmandssonner 2. Husmandssonner 3 Tjenere Tilsammen ' I ! 4 86 il ' f ' i 05, 5033, Î 8257! ' ' 47! 3 786' 990' 2 344: ( ; 9 3, 40 32:3 42 IV. TJ pro (iu ht. i v e V. 7 0 P L,T ' 2.4 :347, 84 Ialt ' b) Efter proportional Fordeling (særskilt for Bygder og Byer) af Klasse V, «Uopgivne». T. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide IL Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri ') 3. - Grubedrift, Stenbrydning 4. - Industri ri. Handel og Landtransport 6. Skibsfart 7. Arbeide af ubestemt Slags :3 47: 930, : _ : ! Tilsammen ) At Antallet af Fiskere viser saa stærk Tilvæxt, hidrører vistnok hovedsagelig derfra, at et stort Antal af de dels ved Fiskeri, dels ved Jordbrug sysselsatte Personer i det forste Tidsrum har været regnet som Gaardbrugere, medens i senere Aar Fiskeri i flere og flere Tilfælde er bleven anseet som Royednæringen.

164 49 Tabel 8 (Forts.). Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling. Riget. Rigets Bygder. ;i Rigets Byer. Livsstillingsklasser.» , !I 6 Hjemmeværende Familielemmer og Tjenere:. Gaardmandssonner 2. Husmandssonner 3. Tjenere IV Uproduktive Tilsammen ;i ;' ' , r ' 7 22; 9 23, ; , ' ; , 3 43 IL Forholdstal pr Ægtevielser, for hvilke Brudgommens Livsstilling har )'æret an ørt. I. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide II. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenhængende Binæringer 9. Ved Fiskeri 3. - Grubedrift, Stenbrydning 4. - Industri 5. - Handel og Landtransport 6. Skibsfart 7. Arbeide af ubestemt Slags Tilsammen ' 922' 80 i,., ' I , 44 73, 48 6 ' k , I t , : III. IV. Hjemmeværende Familielemmer b Tjenere:. Gaardmandssonner '2. Husmandssonner 3. Tjenere ttproduktive Tilsammen Ialt , 670 2, f ; , f ' 70,, I 60 46J l Se Noten foregaaende Side.

165 , 50 Tabel 9. Ægteskaber i Aarene og I. Absolute Tal. A. Livsstillingsklasser Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer , Personer sysselsatte ved Arbeide for Stat eller Kommune.. Embedsmænd Bestillingsmænd og privat-offentlige Betjente : a) Underofficerer, Sergseanter b) Almuskolelærere, Kirkesangere c) Jernbanebetjente 237, d) Andre Arbeidere, Bud m. m a) Menige Soldater 5 75' b) Veiarbeidere, Jernbanearbeidere c) Andre Sum II. Personer sysselsatte ved privat immateriel Virksomhed.. Advokater, Sagførere 2. Læger 3. Skolebestyrere, Lærere 4. Andre ' , 76 39, ' Sum III. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift.. Ved Jordbrug og Skovdrift samt dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri og Jagt 3. - Bergværks- og Grubedrift 4. - Stenbrydning, Torv- og Isdrift o

166 i 5 fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling. II. Forholdstal pr. I () 000 Ægtevielser. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer ' A. Li vsstillingsklasser. I Personer sysselsatte ved Arbeide for St at eller Kommune ii 55' ( ' 9, Embedsmænd. 2. Bestillingsmænd. a) Underofficerer, Sergeanter. b) Alm uskolelærere, Kirkesangere. c) Jernbanebetjente. d) Andre. 3. Arbeidere, Bud a) Menige Soldater. Veiarbeidere, Jernbanearbeidere. c) Andre. Sum. ' , ( , 96, II. Personer sysselsatte ved privat immateriel Virksomhed. Advokater, Sagførere. 2. Læger. 3. Skolebestyrere, Lærere 4. Andre. Sum ' i III. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift.. Ved Jordbrug og Skovdrift samt dermed sammenhængende Binæringer. 2 Ved Fiskeri og Jagt. 3 - Bergwerks- og Grubedrift Stenbrydning, Torv- og Isdrift.

167 I 52 Tabel 9 (Forts.. Ægteskaber i Aarene og I. Absolute Tal. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. A. Livsstillngsklasser l Î Ved Fabrikdrift, Skibsbyggeri ni ! Haandyærksdrift ! Smaaindustri f Handel Bank-, Penge- og Forsikringsvæsen eller som Mellemmænd Herbergering og Beværtning , I. Landtransport ; , &dart, Lodsning:, Baadfart , Ved Flødniug, Sokning in. in 4. Dagarbeide og anden utilstrækkelig 7 02' 08 9' 9! betegnet Virksomhed , 7 024H Sum IV. Personer sysselsatte ved husligt Arbeide, hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe Husfader eller Husmoder, saint Tjenere.. Hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe til 2. Tjenere 3. Andre , 4 465J : 3 92! Sum 8359' ( V. Uproduktive.. Rentenister 2. Føderaadsfolk 3. Andre li , 7 i I Sum VI. Ufuldstændigt betegnede 3! ; 84 Ialt MW

168 53 fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling.. Forholdstal pr.. 0 O0() Ægtevielser. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer A. LiVSS ti llin gs k as s er i I i i , , 6 5. Ved Fabrikdrift, Skibsbyggeri 6. Haandværksdrift. 7. Smaaindustri. 8. Handel. 9. Bank-, Penge- og Forsikringsvæsen eller som Mellemmænd. 0. Herbergering og Beværtning.. Landtransport. 2. Søfart, Lodsning, Baadfart. 3. Flodning, Sokning ni. m. 4. Dagarbeide og anden utilstrækkeligt betegnet Virksomhed , Sum. Personer sysselsatte ved husligt Arbeide, hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe Husfader eller Husmoder, samt Tjenere Hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe til , Tjenere Andre i 2 38, 36 50, 0 2 7, il , 22 Sum. V. Uproduktive.. Rentenister. 2. Føderaadsfolk. 3. Andre Sum. - VI. Ufuldstændigt betegnede ' Ialt.

169 5 4 Tabel 9 (Forts.). Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling. I. Absolute Tal. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. B. Særskilt fremhævede Livsstillinger I Af IH. Personer sysselsatte ved Jordbrug, Skovdrift in. m. Gaardbrugere, Leilændinge og Forpagtere Husmænd ras , Skovbetjente, Tømmerhuggere, Skovarbeidere Af III 5. Personer sysselsatte ved Fabrikdrift in. m. Ved Teglværker Glasværker - Metalfabriker, Jernstøberier - Mekaniske Værksteder - Skibsværfter - Fyrstikfabriker Spinderier, Væverier, Trikotagefabriker. Træsliberier Papirfabriker Sagbrug, Høvlerier Kornmeller Bryggerier, Brænderier, Malterier Tobaksfabriker 56' , Af III 6. Personer sysselsatte ved Haandværksdrift Svende, Drenge og Arbeidere). Guld- og Sølvsmede Blikkenslagere Smede Urmagere ' Rebslagere Seilmagere Farvere Bogbindere

170 e 55 Tabel 9 (Forts.). Ægteskaber i Aarene og fordelte efter Brudgommenes Erhverv og Livsstilling. I. Absolute Tal. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. B. Særskilt fremhævede Livsstillinger S ! I 2 3 r, Garvere Sadelmagere, Tapetserere Snedkere Bødkere Î Bagere, Konditorer Slagtere Skræddere , Bundtmagere Hattemagere ,, 2 6 Skomagere Tømmermænd, Hustemmermænd Murere Malere Bogtrykkere Af III 7. Personer sysselsatte ved Smaaindustri. Stenhuggere, Minerere, Stenarbeidere Baadbyggere Vedhuggere (i Byerne) A f III 8. Personer sysselsatte ved Handel. Kjøbinænd og andre Handlende Handelsreisende, Handelsfuldmægtig-e, Handelsbetjente Arbeidere ved Handel Af III 2. Personer sysselsatte ved Sofa rt. e , 750i 654' e Skibsredere Skibsførere ' Styrmænd Sømænd, Matroser , '2 057

171 56 Tabel 0. Antal af ægte Fødsler i Aarene!I Mødrenes Alder udtrykt ved Fædrenes Alder Aar Aar Aar Aar Aar Aar og derover Tilsammen I. Sum af Fodsier, for hvilke Forældrenes Alder har S Ovenstaaende Tal proportionalt fordelte paa 5-9 A ar A ar og derover Tilsammen _ : : : ) Antallet af registrerede levendefødte Born var gjennernsnitlil 56295, Antallet af de i

172 fordelt efter Forældrenes Alder. = Afstanden mellem Fødselsaa,rene Aar Aar. 50 Aar og derover. Tilsammen. Fedrenes Alder. 6 8 været anført, i Aarene saint 88 og Aar Aar og derover. Tilsammen. Middeltallet af ægte Fødsler i Tiaaret ) Aar ( , , Aar og derover Tilsammen. samme Aar virkelig stedfundne Ft:Osier var 56452, hvoiat agte 5566 og uægte 4886.

173 I, I, 58 Tabel. De ægte Fødsler i Aarene og beregnet for et Antal af Mødrenes Fwdrenes Alder. 5-9 Aar Aar Aar. ; Aar. K. M. K. M. K. 3 ' Aar. M. K. 9 I 0 I. I Aarene ') 5-9 Aar Aar og derover O , ; ' 6 2; , , ; 0 2' ' T) Tilsammen , 6 59'24 572; II. I Aarene ), I 5-9 Aar ; I , ,70 5 () ill I I , ; ' , ; 45; 39 98I t i. 4; ii I 75 Aar og derover. il 3, 4, Tilsammen' 72 7'30 I ; _ ' _, 2 04' I 2 86; 25 96; ; ,;...---, , ,,... i, r----..,h , s.-----, il , i) Beregningen er bygget paa et samlet Antal af ægte levendefødte Born, for hvilke Forool- 2) Ligesaa paa ægte levendefødte Born.

174 59 fordelte efter Forældrenes gjensidige Aldersforhold levende Fødte. Alder Aar. M. K Aar. M. 50 Aar og tidligere. K. M. K. M. Tilsammen. K. Begge Kjon. Fædrenes Alder. I I I. I Aarene G Aar Aar og derover. - Tilsaminen. II. I Aarene , ij ,... " Aar ,Aar og derover. Tilsammen. dren.es Alder har været oplyst.

175 60 Tabel 2. Antallet af ægte levendefodte Born i Vielsesaarets Afstand fra Barnets Registreringsaar. Aar 874. Riget. Rigets Bygder. _ Begge Mand- Kvinde- Kjøn. won. kjøn. Aar 875. Aar Rigets Byer. Rigets Bygder. Mand- Kvinde- Mand- Kvindekjøn. kjøn. kjøn. kjøn. Rigets Byer. Mand- Kvindekjøn. kjøn f Aar !323) , i ! ! 408 _ j ' f ,! , I ) ' ; 59 il 8 II ; f 32 2, 7 3 ) Jfr. Bilag 4.

176 6 Aarene fordelte efter Forældrenes Vielsesaar. Tilsammen Riget. Beggge Kjøn. a) ifølge b) medberegnet foranstaaende Fordeling af de Opgaver. uopgivne. Tilsvarende Vielsesaar for Børnenes Forældre.') Antal Ægtevielser i diese Aar. Aarligt Antal Bern pr. 00 Agteskaber for hvert Aar, der er hengaaet siden dets Stiftelse. p de Novbr de Novlor S it _

177 62 Tabel 2 (Forts.). Antallet af ægte levendefødte Børn I Vielsesaarets Afstand fra Barnets Registreringsaar. Aar 874. Riget. Begge Kjøn. Aar 875. Aar 876. Rigets Bygder. Rigets Byer. Rigets Bygder. Rigets Byer. Mandkjøn. Kvindekjøn. Mandkjøn. Kvindekjøn. Mandkjøn. Kvinde- Mand- Kvindekjøn.kjøn.kjøn Aar Sammendrag: 0 4 Aar Aar og derover Sum af Fodsier, for hvilke Forældrenes Vielsesaar var opgivet i f Uopgivet i Ialt I ) Jfr. Bilag 4.

178 63 Aarene fordelte efter Forældrenes Vielsesaar. Tilsammen ifølge foranstaaende Opgaver. Riget. Begge Kjøn. b) med beregnet Fordeling af de uopgivne. Tilsvarende Vielsesaar for Børnenes ForEeldre.) Aarligt Antal Antal Born pr. 00 Ægteskaber for hvert Ægtevielser Aar, der er i disse Aar. hengaaet siden dets Stiftelse. jo ii de Novbr de Novbr Saminendrag: Aar ' Aar og derover Sum af Fodsier, for hvilke Forældrenes Vielsesaar var opgivet Uopgivet Ialt *

179 64 Tabel 3. Fødsler indregistrerede i 874 fordelte Afstanden mellem Forældrenes Vielsesaar og Børnenes Fødselsaar. Samlet Antal Fødsler, for hvilke heromha,ndlede Oplysninger er meddelt. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres Fodselsaar og Indtil 9 Aar Aar Aar Aar Aar Aar Aar , sammendrag: Aar Tilsammen i de opgivne Tilfælde lt

180 65 efter Forældrenes Vielsesaar og Alder ved Vielsen. MINIM Vielsesaar Aar. 50 Aar og derover. 9 Mødrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres Fodselsaar og Vielsesa,ar. Indtil Aar Aar Aar Aar. 9 IOti 2 3 Afstanden mellem 35 Aar Forældrenes Vielsesaar og derover. og Børnenes Fodselsaar i Sam mendrag: 0 4 Aar Tilsammen i de opgivne

181 I 66 Tabel 4. Fødsler indregistrerede i 875 I. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. Afstanden mellem Forældrenes 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar.! 8 Aar. 9 Aar i o a) Ved Born af Mandkjon. Indtil 9 Aar ' Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for.. I I i ' , I b) Ved Born af livindekjon. Indtil 9 Aar Aar og derover i 6., " Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. I t c) Ved Born af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for... I ; '

182 67 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fødselsaar. vielsesaar og Børnen es Fødselsaar. 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar., 9 Aar. I I I? I. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fodselsaar , a) Ved Born af Mandkjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for. i ; 238_ , , b) Ved Børn af Kvindekjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for. : a ' c) Ved Bern a begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for.

183 6Š Tabel 4 (Förtti.). Filtidaler indregistrerede i 875 I. F tedren es Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. Afstanden mellem Forældrenes 20 Aar. 2 Aar. 22 Aar. 23 Aar. 24 Aar. 25 Aar. 26 Aar. 27 Aar a) Ved Born af Mandkjon. Indtil 9 Aar Aar og derover.. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for.. ' id b) Ved Born af Iivindekjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for e) Ved Bern af begge lijon. Indtil 9 Aar Aar og derover.. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for Š ) Heraf 3 i 30 Aar, i 3, i 32 og i 34 Aar.

184 60 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fodselsaar. Vielsesaar og Børnenes Fødsels aar. 30 Aar Tilsammen i de opgivne eller mere Viels esaaret uopgivet for 33 Tilsammen. 34 I. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaa,r a) Ved Born af Mandkjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for. b) Ved Born af Kvindekjøn Indtil 9 Aar _ 803 i i Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde i Alderen uopgivet for i Š c) Ved Bern af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. 4 ) Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for.

185 70 Tabel 4 (Forts.). Fødsler indregistrerede i 875, _LI. Mødrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar Afstanden mellem Forældrenes 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar. 9 Aar.! IO a) Ved Born af Mandkjou. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for b) Ved Born af Kvindekjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover ' , ; ; ; ' 6i , ; 0 Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for ; e) Ved Born af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover I ' I Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for

186 , 7 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Feldselsaar. Viel sesaar og Børnenes Fodselsaar. 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar, 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar. 9 Aar. Ix II. Mødrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar ' ' 289, 65, 33 i , a) Ved Børn kf Mandkjon. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for. b) Ved Børn af Kvindekjøn. Indtil 9 Aar , j ii i , 50 Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for ' : e) Ved Born af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for.

187 72 Tabel 4 (Forts.). Fødsler indregistrerede i 875 II. Mødrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. Afstanden mellem Forældrenes Aar. 2 Aar. 22 Aar. 23 Aar. 24 Aar. 25Aar. i 26 Aar. i 27 Aar a) Ved Børn af Mandkjen. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for , ' , i i : b) Ved Born af Kvindekjon. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for i e) Ved Bern af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Si Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for _ ) Heraf i 32 Aar og i 34 Aar.

188 73 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fodselsaar. Vielsesaar og Børnenes Fodselsaar. 30 Aar Tilsammen i Vielsesaaret 28 Aar. 29 Aar., i de opgivne eller mere. I Tilfælde uopgivet for Tilsammen. 34 Medrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fodselsaar a) Ved Born af Mandkjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Alderen uopgivet for b) Ved Born af livindekjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for c) Ved Born af begge Kjøn. Indtil 9 *Aar Aar og derover, ) Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Alderen uopgivet for.

189 74 Tabel 5. Foodsler indregistrerede i 876 I. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. Afstanden mellem Forældrenes 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar. 9 Aar TO 9 a) Ved Bern af Mandkj en. Indtil 9 Aar Aar og derover 6 ' ' , , ; , Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for b) Ved Bern af livindekj on. Indtil 9 Aar Aar og derover 3 G , , Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for c) Ved Born af begge Kjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover , Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for , 3 - I

190 75 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fødselsaar. Vielsesaar og Børnenes Fodselsonr. 0 Aar. II Aar. 2 2Aar. 3 Aar..3 4 Aar. 5 5 Aar. ; 6 Aar. 7 Aar. i Aar. 9 Aar I. Fædrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar a) Ved Born af Mandkjon. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for I 536 )07 ; b) Ved Born af livindekjon. Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Alderen uopgivet for ' c) Ved Born af begge Kjon. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Alderen uopgivet for.

191 i 76 Tabel 5 (Forts.). Fødsler indregistrerede i 876 MIMMINV. ANIIID MMI. Fædrenes Alder Afstanden mellem Forældrenes LtUtryltl, VekttilMAILRICII IllellelIl deres og Børnenes Fødselsaar. 20 Aar., 2 Aar. 22 Aar. 23 Aar. 24 Aar. 25 Aar. 26 Aar. 27 Aar ' a) Ved Børn af Mandkjøn. indtil 9 Aar Aar og derover Ti Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for b) Ved Børn af Kvindekjøn. Indtil 9 Aar _ Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for ', ', I c) Ved Børn af begge Kjøn. Indtil 9 Aar _ _ ' _ bi I6 50 Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for ) Heraf 2 i 33 Aar Og i 4 Aar.

192 77 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Feldselsaar. Vielsesaar og Børnenes Fodselsaar. 28 Aar. 29 Aar. 30 Aar eller mere. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Vielsesaaret uopgivet for Tilsammen I. Fædrenes Alder I I uutrykt veu ii.istanuen meneni deres og Børnenes Fødselsaar. i) Ved Born af Mandkj on '26 27 Indtil 9 Aar i I Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for... b) Ved Born a ' livindekjon Indtil 9 Aar i Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. c) Ved Born af begge Kjøn Indtil 9 Aar i Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. =, 2

193 i 8 Tabel 5 (Forts.). Fødsler indregistrerede i 876 H. Modrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fødselsaar. orveldrenes 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar. 9 Aar. I To a) Ved Born af Mandkjøn. Indtil 9 Aar Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde i Alderen nopgivet for I))Ved Born af livindelijøn. Indtil 9 Aar ' Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen nopgivet for _.. c) Ved Born af begge Kjøn. ' Indtil 9 Aar I Aar og derover 3 2 Tilsammen i de opgivne. Tilfælde ' Alderen uopgivet for

194 ' 79 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Fødselsaar. Vielsesaar og Børnenes Fodselsaar. 0 Aar. Aar. 2 Aar. 3 Aar. 4 Aar. 5 Aar. 6 Aar. 7 Aar. 8 Aar. 9 Aar. Mødrenes Alder uatrytu yea Justanaen menem deres og Børnenes Fødselsaar. ii a) Ved Born af Mandkjøn _ - - Indtil 9 Aar I i 3 - i 50 Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. - Alderen uopgivet for. b) Ved Born af li vindekjøn _ - Indtil 9 Aar. 2 i - - i i 2 - i i Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. c) Ved Born af begge Kjøn i Indtil 9 Aar i i i Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. 2*

195 ,, 80 Tabel 5 (Forts.). Fødsler indregistrerede i 876 Afstanden mellem Forældrenes liftlryt, veu tunanaen menem Î 25 deres og Børnenes Aar.! Aar. 27 Aar. Fodselsaar I 28, Mødrenes Alder a) Ved Born af Mandkj on. Indtil 9 Aar _ Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for ) i b) Ved Born af livindekjøn. Indtil 9 Aar i Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for... c) Ved Born af begge Kjon.. Indtil 9 Aar ( Aar og derover Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for ) Heraf 2 i 33 Aar, i 4 Aar.

196 8 fordelte efter Forældrenes Vielsesaar og Feidselsaar. Vielses aar og Børnenes F ødselsaar. 28 Aar. 29 Aar. 30 Aar eller mere. Tilsammen i de opgivne Tilfælde. Vielsesaaret uopgivet for Tilsammen Mødrenes Alder ucturym yea aistanaen ineliem deres og Børnenes Fødselsaar. a) Ved Børn af Mandkjon Indtil 9 Aar i Apr og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. b) Ved Børn af Kvindekjøn Indtil 9 Aar ' i Aar og derover. Tilsammen i de opgivne Tilfælde Alderen uopgivet for. c)ved Børn af, begge Kjøn Indtil 9 Aar Aar og derover. Tilsammen i de opgivne 6 ) Tilfælde Alderen uopgivet for.

197 82 Tabel 6. Levendefødte ægte Børn i Aarene og fordelte efter Faderens Livsstilling. Livsstillingsklasser og Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. særskilt fremhævede Livsstillinger A. Livsstillingsklasser. I. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide II. Personer sysselsatte ved den alm. Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri ') 3. - Grubedrift, Stenbrydfling 4. Ved Industri 5. - Handel og Landtransport 6. Ved Skibsfart 7. - Dagarbeide og anden Virksomhed af ikke nærmere betegnet Art Tilsammen 679 Tjenere IV. Uproduktive V. Uopgivne Ialt I I B. Særskilt fremhævede Livsstillinger. Af II : a. Gaardbrugere, Leileendinge og Forpagtere samt deres hjemmeværende Sonner b. Husmænd flied Do II 4 : a. Forædling af Mineralier og Metaller b. Tilvirkning af Fortæringsgjenstande C. Forædling af Spindestoffe d. Forfærdigelse af Beklædningsgjenstande e. Forædling af Træ- og Plantestoffe f. Bygning, Vedligeholdelse, Udstyr af Huse g. Skibs- og Baadbyggeri samt Seilmageri h. Andre Industrigrene i. Industri af uopgivet Slags ) Jfr. Indledningen

198 83 Tabel 7. Levendefødte ægte og uægte Born fordelte paa de forskjellige Maaneder i Aarene Levendefodte Tilsammen Gjennemsnitligt Antal pr. Dag. llerefter beregnede Procenttal Ægte Børn. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Decbr.-Februar Marts-Mai Juni-August. Septbr.--Novbr. Hele A aret Uægte Born. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Decbr.-Februar. Marts-Mai Juni-August Septbr.-Novbr. Hele Aaret Ialt levendefødte ægte og uægte

199 84 Tabel 8. Dødfødte ægte og uægte Børn samt Levendefødte og Dødfødte ialt fordelte paa de forskjellige Maaneder i Aarene Dødfødte Tils Gjennemsnitligt Antal pr. Dag af Dødfodte Levendefødte og Dødfødte tilsammen Dødfødte pr. 00 Levendefodte og Død fødte Gjennemsnitligt Antal pr. Dag af Levendefødte og Dødfødte tilsammen Ægte Born. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Decbr.-Februar... Marts-Mai Juni-August Septbr.-Novbr.. Hele Aaret Uægte Born. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November... December Decbr.-Februar Marts-Mai Juni-August. Septbr.-Novbr... Hele Aaret Ialt Dødfødte (Rubrikerne 7 og 9: Ialt Levende- og Dødfødte)

200 85 Tabel 9. Levendefødte og Dødfødte, ægte- og uægtefødte, af Mandkjon og Kvindekjon samt Oplysninger om Tvillinger og Trillinger m. m. i Aarene og Levendefødte. Ægte. Mandkjøn livindekjen Tilsammen Uægte. Mandkjon Iivindekjen Tilsammen Ialt Levendefødte. Mandkjon livindekjon Tilsammen Dødfødte. Ægte. Mandkjon Kvindekjon Tilsammen Uægte. Mandkjøn Kvindeldon Tilsammen Ialt Dodfodte Mandkjøn Kvindekjon Tilsammen

201 86 Tabel 9 (Forts.). Levendefødte og Dødfødte, ægte- og uægtefødte, af Mandkjon og Kvindekjøn samt Oplysninger om Tvillinger og Trillinger m. m. i Aarene og Enkeltiodte. Levendefødte Mandkjøn Kvindekjøn Dødfødte. Mandkjøn Kvindekjøn / Tvillinger. Levendefødte. Mandkjøn Kvindekjøn Dødfød te. Mandkjøn Kvindekjon 5. Trillinger og Firlinger I / J Levendefødte. Mandkjøn Kvindekjøn Dødfødte. IVIandkjøn Kvindekjøn 6. Antal Barselkvinder, der nedkom med et Barn Tvillinger.. Trillinger.. Firlinger Tilsammen

202 87 Tabel 20. Forskjellige Procentberegninger angaaende de i foregaaende Tabel omhandlede Forhold Forholdet mellem de to Kjøn. Mandkjøn pr Kvindekj on : Blandt Levendefødte Dødfødte... samtlige Fødte Levendefødte ægte Do. uægte, Dødfødte ægte Do. uægte.... samtlige ægte - uægte Ved Enkeltfødsler: Blandt Levendefødte - Dødfødte samtlige Fødte Ved Tvillinger: Blandt Levendefødte Dødfødte.... samtlige Fødte Ved Trillinger (og Firlinger) Blandt Levendefødte - Dødfødte samtlige Fødte 2. Antal Dødfødte blandt Levendefødte og Dødfødte. a) Blandt Levendefødte og Dødfødte af Mandkj øn: Ved samtlige Fødsler ægte Fodsler... uægte Fødsler. Enkeltfødsler Tvillingfødsler. Trillingfødsler ) b) Blandt Levendefødte og Dødfødte af Kvindekj øn. Ved samtlige Fødsler - ægte Fødsler uægte Fødsler... - Enkeltfødsler... - Tvillingfødsler.. - Trillingfødsler.. c) Blandt Levendefødte og Dødfødte af begge Kjøn. Ved samtlige Fødsler - ægte Fødsler uægte Fødsler - Enkeltfødsler - Tvillingfødsler.. - Trillingfødsler.. 3. Antal Enkeltfødte, Tvillinger, Trillinger og Firlinger pr Fødte. lenkeltfødte Tvillinger Trillinger og Firlinger Tilsammen 4. Antal Barselkvinder (pr ), der nedkom: med et Barn - Tvillinger - Trillinger - Firlinger Tilsammen Samlet Antal Born pr Barselkvinder Heraf Levendefødte.. - Dødfødte

203 88 Tabel 2. Enkeltfødsler samt Tvilling- og Trillingfødsler blandt ægte Fødsler i Aarene , fordelte efter Forældrenes Alder'). Mødrenes Alder. Fædrenes Alder. Indtil og med 24 Aar Aar Aar Aar Aar. 45 Aar og derover. Uop- Tilsamgivet. men. I Ved Enkeltfødsler. Indtil og med 24 Aar Aar og derover Uopgivet Tilsammen Ved Tvillingfødsler. Indtil og med 24 Aar Aar og derover Uopgivet ,Tilsammen i 3. Ved Trillingfødsler. Indtil og med 24 Aar - - i Aar og derover Uopgivet Tilsammen i Antal Enkeltfødsler for hver Tvilling- eller Trillingfødsel 2). Indtil og med 24 Aar _ Aar og derover Uopgivet Gjennemsnitlig V, ) Udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fodselsaar. 2) Hvor det samlede Antal af Tvilling- og Trillingfødsler er under 0, er Beregningen ikke bleven udfort.

204 89 Tabel 22. Ægte og uægte Levendefødte og Dødfødte indregistrerede i Aarene og fordelte efter Forældrenes Alder. Agte og uægte Fødsler fordelt efter. Forældrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem disses og Børnenes Fodselsaar. Levendefødte. Levendefodte. A. Efter de originale Opgaver Død- Tilfinite. sammen Død- Tilfodte. sammen. B. Med beregnet Fordeling af de Forældre, hvis Alder ikke har været anført for Levende- og Dødfødte underet I. Ægte Fødsler. a) fordelte efter Fædrenes Alder Aar Aar og derover. Uopgivet Tilsammen b) fordelte efter Medrenes Alder. 5-9 Aar '25 ' Uopgivet Tilsammen

205 Tabel 22. Ægte og uægte Levendefødte og Dodfodte indregistrerede i Aarene og fordelte efter Forældrenes Alder. Agte og uægte Fødsler fordelt efter Forældrenes Alder udtrykt ved Afstanden mellem disses og Børnenes Fodselsaar. A. Efter de originale Opgaver Levendefodte. Død- Tilfødte. sammen Levende- Dødfødte.fødte. Tilsammen. B. Med beregnet Fordeling af de Forældre, hvis Alder ikke har været anført for Levende- og Dødfødte underet IL Uægte Fødsler. a) Fordelte efter Fædrenes Alder Aar Aar og derover... Uopgivet Tilsammen b) Fordelte efter Modren e s Alder Aar Uopgivet Tilsammen

206 9 Tabel 23. Dødsfald og iordelte efter ægteskabelig Stilling og Alder, absolute og relative Tal. Alder udtrykt ved Afstanden mellem Fodsels- og Dødsar. A. Antal Dødsfald i Norge , for hvilke Personernes ægteskabelige Stilling saint Alder har været anført. l' Enkemænd, Ugifte. Gifte. Enker samt Tilsammen. Fraskilte. 3 4 B. Antal Dødsfald blandt den hjemmehørende Befolkning med beregnet Fordeling efter ægteskabelig Ugifte. Gifte. Enkemænd, Enker samt Fraskilte Tilsammen. 8 I. Mandkjon. 0 4 Aar ' Aar og derover ( 436' k Tilsammen ) )57 52 II. Kvindekjon. 0 4 Aar Aar og derover k 7 Tilsammen ) ) i) Fordelingen er indenfor hver Aldersklasse bleven beregnet efter samme Forhold som det, der fremgaar af de under A meddelte Opgaver. 2) Hertil kommer 554 Mænd og 324 Kvinder, for hvis Vedkommende Alder og Civilstand ikke har været anført. 3) Desuden døde i Tiaaret 369 Mænd samt 27 Kvinder, hvis Alder ikke var oplyst.

207 I 92 Tabel 23 (Forts.). Dødsfald og fordelte efter ægteskabelig Stilling og Alder, absolute og relative Tal. Aldersgrupper.) C. Rigets hjemmehørende Befolkning Ugifte. den 3te December 875. Gifte. Enkemænd, Enker samt Fraskilte. D. Aarlige Dodelighedskoefficienter pr. 000 Personer i hver Gruppe. Tilsammen. Ugifte. Gifte. Enkemænd Enker samti Ialt. Fraskilte. i I I. Mandkjon. 0-4 /2 Aar /2-9/ _ 9 V2-4/ i 4 /2-9 / /2-24 / /2-29/ /2-34 / /2-39 / } /2-44 / /2-49 / z 8.8 /2-54/ ) '/2-59 / /2-64/ /2-69/ k /2-74V j 74 /2-79 / } /2-84! //2-89V } 2o2.9 ' V /2-- 99V } /2-04 / '/2 Aar og derover Tilsammen I IL Kvindekj on. 0-4/2 Aar ' V2-9 / } 92-4 / /2-9'/ V / /2-29 / /2-- 34V V2-- 39V } /2-44'/ V2-49V /2-54 / / /2-64 / /2-69'/ /2-74 / I 74'/2-79V } /2-84 / /2-89'/ } /2-94 / /2-99 / } V /2 Aar og derover i Tilsammen I ) ' De af heranførte ujævne Aldersaar sammensatte Aldersklasser ere blevne udledede at tic,lketællingstabellerne for 875 S. 36, idet de der for hvert enkelt Aldersaar anførte Tal ere blevne b a - c fordelte paa de to Halvaar, hvoraf samme bestaar, ved Hjælp af Formelen bi b a - c 2 6 ' b 2 = 2 6

208 Tabel 24. Dødsfald blandt Mandkjøn i Aarene og fordelte efter de Afdødes Næringsvei. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. Livsstillingsklasser og særskilt fremhævede Livsstillinger II. A. Livsstillingsklasser. I. Personer sysselsatte ved immaterielt Arbeide Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug, Skovdrift og dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri ) 3. Ved Grubedrift, Stenbrydning 4. Ved Industri 5. Ved Handel og Landtransport 6. Ved Skibsfart 7. Ved Dagarbeide og anden Virksomhed af ikke nærmere betegnet Art Tilsammen Tjenere IV. Uproduktive V. Uopgi -vne Ialt B. Særskilt fremhævede Livsstillinger. Af II : a. Gaardbrugere, Leilændinge og Forpagtere samt deres hjemmeværende 395 Sonner b. Husmænd med Do II 4 : a. Forædling af Mineralier og Metaller b. Tilvirkning af Fortæringsgjenstande C. Forædling af Spindestoffe d. Forfærdigelse af Beklædningsgjenstande e. Forædling af Træ- og Plantestoffe f. Bygning, Vedligeholdelse, Udstyr af Huse g. Skibs- og Baadbyggeri samt Seilmreri Ii. Andre Industrigrene i. Industri af uopgivet Slags IV: Foderaadsma9nd ) Jfr. Indledningen. 3

209 94 Tabel 25. Dødsfald i Aarene femaarsvis og underet fordelte efter Aarstid.. Samlet Antal Dødsfald. Maaned Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Uopgivet December Februar Marts Mai Juni August September November Uopgivet Hele Aaret IMM P 2. Dødsfald fordelte efter Alder udtrykt ved Afstanden mellem Fødselsaar og Dødsaar. a) 0-4 Aar. b) 5-4 Aar. Manned Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Uopgivet December Februar Marts Mai Juni August September --November Uopgivet Hele Aaret

210 95 Tabel 25 (Forts.). Dødsfald i Aarene femaarsvis og underet fordelte efter Aarstid. 2. (Forts.) Dodsfald fordelte efter Alder udtrykt red Afstanden mellem Fodselsaar og Dodsaar. c) 5-29 Aar. d) Aar. Maaned. l , Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December [opgivet December Februar Marts Mai Juni August September November Uopgivet Hele Aaret (Forts.) DOdValdfordelte efter Alder udtrykt ved Afstanden mellem FOdselsaar og Dodsaar. e) 60 Aar og derover. f) Uopgiven Alder. Manned Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Uopgivet December Februar Marts Mai Juni August September November Uopgivet Hele Aaret ' *

211 96 Tabel 25 (Forts.). Dødsfald i Aarene femaarsvis og underet fordelte efter Aarstid. 3. Gjennemsnitligt Antal DOde pr. Dag Samtlige Dødsfald. 2. Dødsfald fordelte efter Alder Manned o- 4 Aar Aar. Aar Aar. I 6 60Aarog derover Uopgivet Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December December-Februar Marts- Mai Juni-August September-November Hele Aaret Herefter beregnede Procenttal Samtlige Dødsfald. 2. Dødsfald fordelte efter Alder Maaned Aar. 5-4 Aar Aar Aar. 60Aarog derover Uopgivet Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November , December.. December --Februar Marts-Mai Juni-August September-November Hele Aaret

212 I I Tabel 26. Antal Personer omkomne ved voldsom Død i Aarene med Oplysning om Dødsmaaden Dodsmaade. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. I II 2 3. Personer omkomne ved Ulykkeshændelser: ruknede 'orbrcendte hjelslagne af Lyn hjelfrosne Imkomne ved Sneskred Jordskred eller Stenskred. hjelslagne af nedfaldende Gjenstande... Imkomne ved Fald uheldig Kjørsel Vaadeskud Sprængning af Miner samt andre Grubeulykker Imkomne ved Dynamit- eller Krudtexplosion Imkomne ved Maskiner Saar af skarpe Vaaben Kvælning Nedsvælening af farlige Gjenstande 2akomne ved Gift k $ a * 6! i 2! a * * * e * { s ,..) , ) f 27 k , I 84i ) k,. 7 J , ) I ) ) Lateris ) Iberegnet Personer omkomne. ved Jordskred eller Stenskred i Aarene ) 0: Personer omkomne ved Sneskred, Jordskred eller Stenskred. 3) For de med mærkede Rum ere Tallene for vedkommende Aar henførte under Rubriken : Forskjellige andre og ubekjendte Aarsager. 4) Fra 872 af indbefatter denne Klasse kun dem, der dræbtes af Husdyr, idet de, der døde som Følge af Bid af Orme, ere henregnede til Personer omkomn e ved (3, i f t, samt de, der dræbtes af an dr e Dyr, under andre Dødsaarsager, jfr. Indledningen.

213 Tabel 26 (Forts.). Antal Personer omkomne ved voldsom Død i Aarene med Oplysning om Dødsmaaden :3. Dødsmaade. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. Transport. Personer omkomne ved Ulykkeshændelser (Forts.) Dræbte af Dyr') Døde som Folge af Drukkenskab Fundne (lode paa Marken eller i Baad.. Forskjellige andre og ubekjendte Aarsager Ihjelliggede Born 2. Dræbte og Myrdede : Born under 24 Timer Andre Personer 3. Henrettede Samlet Antal 4) 4. Selvmordere : Samlet Antal Tilsammen Ialt bo I I ) 28 ) )* )230 2 ) ' ) ( j _ 2) ) Se Anm. 4 foregaaende Side. 2) Se Anm. 3 foregaaende Side. 3) Det samlede Antal af ihjelliggede Born i Aarene er her fordelt paa hvert Kjøn efter det for Aarene konstaterede Forhold, 52. Pct. af Mandkjon og 47.9 Pet. af Kvindekjøn. 4) Aaret 860 henrettedes, i 86:, i 862: 2, i 863:, i 864: 2, i 868:, i 875: 3, i de senere Aar ingen, tilsammen :.

214 ' I 99 Tabel 27. Antal Personer omkomne ved Ulykkestilfælde i Aarene fordelt maanedsvis udsmaade og Maaneder. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. I to. Pers(»ter omkomne ved JDrubbing : Januar Februa Marts April Mai Juni August Septem Oktobe Novem Decemb Uopgiv ' Jer ' ler er t Tilsammen ')2784 )369 ')2777) Pers Oner omkomne ved an Cire Ulykkes- Vcelde: Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Septem Oktober Novem Decemb Uopgiv )er er er ; -t Tilsammen i ')i 075 )299 ) 33 ') ) I disse vedkommende Tal er alene medtaget de i Norge stedfundne Dodsfald.

215 200 Tabel 28. Antal Selvmord begaaede i Aarene fordelt maanedsvis samt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling Maaneder og Dodsmaade. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K I O. Selvmordernes Fordeling paa de enkelte Maaneder. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December ti Tilsammen Selvmordernes Dodsmaade. Ved Hængning Skydning Drukning Kvælning skjærende eller stikkende Instrumenter Gift Paa andre Maader Uopgivet Tilsammen

216 . ar ' 20 Tabel 28 (Forts.). Antal Selvmord begaaede i Aarene fordelt maanedsvis samt efter Kjøn, Alder og ægteskabelig lder og ægteskabelig Stilling Samme Tal beregnet for Forholdstal udvisende det aarlige Antal Selvmord bleoroeffonoeti :,4r: byggere af hvert ) Kon A j og hver Aldersgruppe 3te Decbr " M. K. M. K. M. K. M. K. M. K Selvmordernes Alder') og ægteskabelige Stilling Aar ar Ugifte Gifte i - i Enkemænd og Enker Ugifte Gifte A.ar Enkemænd og Enker i Ugifte Gifte._ ar Enkemænd og Enker _ 54 Ugifte Gifte 9H A Enkemænd og Enker '7 4 6, Ugifte Gifte ar Engkifetneiænd u og Enker kar og ler- Gifte over Enkemænd og Enker ( Ugifte Tal. Gifte t Enkemænd og Enker Uo )givet Tilsammen ) Udtrykt ved Afstanden mellem Fodsels- og Dodsaar. 2) J fr. Indledningen.

217 202 Tabel 29. De til oversøiske Steder i Aarene Mandkjon. Aldersgrupper ) ) ) ) I. Absolute Tal Aar ' Over 80 - Alder uopgivet Tilsammen II. Forholdstal pr Udvandrere, for hvilke KiOn og Alder har været anført. 0 5 Aar ' Over 80 - Alder uopgivet Tilsammen il ) Ifølge C. No , S ) Ifølge C. No , S med Deling af de for Fødselsaarene 5, 0, 5, 20 o. s. v. 3) Ifølge C. No , Sammendrag S. 67. Ifølge Norges off. Stat., Tredie Række No. 84 S. 75.

218 Udvandrede fordelte efter Kjøn og Alder. =, fli =0 Kvindekjøn ) ) ) ) Aldersgrupper I O I. Absolute Tal. 0 5 Aar Over 80 - Alder uopgivet. Tilsammen II. Forholdstal pr Udvandrere, for hvilke Kjøn og Alder har været anført. 0 5 Aar Over 80 Alder uopgivet. Tilsammen. a c b b a c anførte Tal ved Hjælp af Formelen bl : 6 ' b2 = 2 6

219 204 Tabel 30. De i Aarene og udvandrede Wend fordelte efter Livsstilling. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. A, Livsstillingsklas ser I. Personer sysselsatte ved Arbeide for Stat eller Kommune.. Embedsmænd 2. Bestillingsmænd og privat-offentlige Betjente: a) Underofficerer, Sergeanter b) Almuskolelærere, Kirkesangere c) Jernbanebetjente d) Andre 3. Arbeidere, Bud m. m a) Menige Soldater b) Veiarbeidere, Jernbanearbeidere. c) Andre Sum IL Personer sysselsatte ved privat immateriel Virksomhed.. Advokater, Sagførere 2. Læger 3. Skolebestyrere, Lærere 4. Andre Sum III. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift.. Ved Jordbrug og Skovdrift saint dermed sammenhængende Binæringer 2. Ved Fiskeri 3. Ved Bergværks- og Grubedrift 4. Ved Stenbrydning, Torv- og Isdrift

220 206 Tabel 30 (Forts.). De i Aarene og udvandrede Mænd fordelte efter Livsstilling. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. A. Livsstillingsklasser Ved Fabrikdrift, Skibsbyggeri m. im.. 6. Haandværksdrift 7. Smaaindustri 8. Handel 9. Bank-, Penge- og Forsikringsvæsen eller som Mellemmænd 0. Herbergering og Beværtning. Landtransport 2. &fart, Lodsning, Baadfart 3. Flødning, Sokning m. In 4. Dagarbeide og anden utilstrækkeligt betegnet Virksomhed Sum IV. Personer, sysselsatte ved husligt Arbeide, hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe Husfader eller Husmoder, samt Tjenere.. Hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe til Tjenere Andre 6 6 Sum V. Uproduktive.. Rentenister 2. Foderaadsfolk Andre Sum VI. Ufuldstændigt betegnede Ialt

221 . 206 Tabel 30 (Forts.). De i Aarene og udvandrede Mænd fordelte efter Livsstilling. B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse III Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer I S 6 Af III. Personer sysselsatte ved Jordbrug, Skovdrift m. m. Gaardbrugere, Leilmndinge, Forpagtere Husmænd Skovbetjente, Tømmerhuggere, Skovarbeidere Af III 5. Personer sysselsatte ved Fabrikdrift m. ni. Ved Teglværker Glasværker Metalfabriker, Jernstøberier Mekaniske Værksteder Skibsværfter Fyrstikfabriker Spinderier, Væverier, Trikotagefabriker Træsliberier i i i - - i - Pdpirfabriker Sagbrug, Høvlerier Kornmoller Bryggerier, Brænderier, Malterier Tobaksfabriker Af Ill 6. Personer sysselsatte ved Haandværksdrift (inkl. Svende, Drenge og Arbeidere). Guld- og Sølvsmede Blikkenslagere Smede, Urmagere Rebslagere Seilmagere Farvere Bobindere

222 .4 r 207 Tabel 30 (Forts.). De i Aarene og udvandrede Mænd fordelte efter Livsstilling. Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer. B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse III i Garvere St adelmagere, Tapetserere Sneakere Bødkere Bagere, Konditorer Slagtere kr2eddere Bundtmagere Hattemagere Skomagere Tømmermænd, Hustommermmnd Wurere Kalere Bogtrykkere Af III 7. Personer sysselsatte ved Smaaindustri. Stenhuggere, Minerere, Stenarbeidere Baadbyggere Vedhuggere (i Byerne) Af III 8. Personer sysselsatte ved Handel. Kjøbmmnd og andre Handlende Elandelsreisende, Handelsfuldmægtige, Handelsbetjente Nrbeidere ved Handel Af III 2. Personer sysselsatte ved Sofart.. _ Skibsredere Skibsførere ityrmænd Niatroser

223 Tabel 3. De i hvert af Aarene A. Livsstilingsklasser I. Personer syssselsatte ved Arbeide for Stat eller Kommune:. Embedsmænd Bestillingsmænd og privat-offentlige Betjente: a) Underofficerer, Sergeanter 2 2 b) Almuskolelærere, Kirkesangere c) Jernbanebetj ente d) Andre Arbeidere, Bud m. m. : a) Menige Soldater 2 b) Veiarbeidere, Jernbanearbeidere c) Andre Sum 20 i II. Personer sysselsatte ved privat immateriel Virksomhed:. Advokater, Sagførere 2. Læger Skolebestyrere, Lærere 4. Andre Sum III. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift:. Ved Jordbrug og Skovdrift samt dermed sammenhængende Binæringer '2. Ved Fiskeri Ved Bergværks- og Grubedrift Ved Stenbrydning, Torv- og Isdrift

224 209 Udvandrede Wend, fordelte efter Livsstilling A. Livsstillingsklasser IO I. Personer sysselsatte ved Arbeide for Stat eller Kommune.. Embedsmænd. 2. Bestillingsmænd og privat-offentlige Betjente : a) Underofficerer, Sergeanter. b) Almuskolelærere, Kirkesangere. c) Jernbanebetjente. d) Andre. 3. Arbeidere, Bud m. m.: a) Menige Soldater. b) Veiarbeidere, Jernbanearbeidere. c) Andre. Sum II. Personer sysselsatte ved privat immateriel Virkso hed.. Advokater, Sagførere. 2. Læger. 3. Skolebestyrere, Lærere. 4. Andre Sum III. Personer sysselsatte ved den almindelige Næringsdrift.. Ved Jordbrug og Skovdrift samt dermed sammenhængende Binæringer. 2. Ved Fiskeri Bergværks- og Grubedrift Stenbrydning, Torv- og Isdrift. 4

225 20 Tabel 3 (Forts.). De i hvert af Aarene A. Livsstillingsklasser Ved Fabrikdrift, Skibsbyggeri in. m Haandværksdrift Smaaindustri 8. Handel Bank-, Penge- og Forsikringsvæsen eller som Mellemmænd 0. Herbergering og Beværtning. Landtransport 2 2. Søfart, Lodsning, Baadfart Flodning, Sokning 4. Dagarbeide og anden utilstrækkeligt betegnet Virksomhed 887 Sum I 5i IV. Personer, sysselsatte ved husligt Arbeide, hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe Husfader eller Husmoder, samt Tjenere.. Hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe til 6 2. Tjenere Andre v. Uproduktive.. Rentenister 2. Føderaadsfolk 3. Andre Sum Sum VI. Ufuldstmndigt betegnede 70 Talti

226 2 udvandrede Mænd, fordelte efter Livsstilling A. Livsstillingsklasser Ved Fabrikdrift, Skibsbyggeri in. m. 6. Haandværksdrift. 7. Smaaindustri. 8. Handel. 9. Bank-, Penge- og Forsikringsvæsen eller som Mellemmænd. 0. Herbergering og Beværtning.. Landtransport. 2. Søfart, Lodsning, Baadfart. 3. Flødning, Sokning ni. m. 4. Dagarbeide og anden utilstrækkeligt betegnet Virksomhed. Sum. IV. Personer sysselsatte ve d husligt Arbeide, hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe Husfader eller Husmoder, samt Tjenere.. Hjemmeværende Familielemmer, der hjælpe til. 2. Tjenere. 3. Andre. Sum. V. Uproduktive. Rentenister. 2. Foderaadsfolk. 3. Andre. Sum VI. Ufuldstændigt betegnede. Ialt. 4*

227 2 2 Tabel 3 (Forts.). De i hvert af Aarene B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse Af III. Personer sysselsatte ved Jordbrug, Skovdrift m. m. Gaardbrugere, Leikendinge, Forpagtere Husmand Skovbetjente, Tommerhuggere, Skovarbeidere. 2 3 Af III 5. Personer sysselsatte ved Fabrikdrift Ved Teglværker Glasværker Metalfabriker, Jernstoberier Mekaniske Værksteder Skibsværfter Fyrstikfabriker Spinderier, Væverier, Trikotagefabriker. Træsliberier Papirfabriker Sagbrug, Høvlerier Kornmedler Bryggerier, Brænderier, Malterier Tobaksfabriker Af III 6. Per soner sysselsatte ved Haandværksdrift Svende, Drenge og Arbeidere). Guld- og Sølvsmede Blikkenslagere Smede TJrmagere Rebslagere Seilmagere Farvere Bogbindere

228 23 udvandrede Mænd, fordelte efter Livsstilling B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse III I 0 Af III. Personer sysselsatte ved Jordbrug, Skovdrift m. m Gaardbrugere, Leilændinge, Forpagtere. Husmænd. Skovbetjente, Tømmerhuggere, Skovarbeidere. Af III 5. Personer sysselsatte ved Fabrikdrift m. m Ved Teglværker. Glasværker. Metalfabriker, Jernstøberier. Mekaniske Værksteder. Skibsværfter. Fyrstikfabriker. Spinderier, Væverier, Trikotagefabriker. Træsliberier. Papirfabriker. Sagbrug, Høvlerier. Kornmøller. Bryggerier, Brænderier, Malterier Tobaksfabriker. Af III 6. Personer sysselsatte ved Haandværksdrift (inkl. Svende, Drenge og Arbeidere) Guld- og Sølvsmede. Blikkenslagere. Smede. Urmagere. Rebslagere. Seilmagere. Farvere. Bogbindere.

229 24 Tabel 3 (Forts.). De i hvert af Aarene B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse III Garvere Sadelmagere, Tapetserere Snedkere Bodkere Bagere, Konditorer Slagtere Skræddere Bundtmagere Hattemagere Skomagere Tommernmend, Hustømmermænd Murere Malere Bogtrykkere _ Af III 7. Personer sysselsatte ved Smaaindustri. Stenhuggere, Minerere, Stenarbeidere Baadbyggere Vedhuggere (i Byerne) 2 26 Af III 8. Personer sysselsatte ved Handel. Kjobmænd og andre Handlende Handelsreisende, Handelsfuldmægtige, Handelsbetjente Arbeidere ved Handel Af III 2. Personer sysselsatte ved So fart. Skibsredere Skibsforere Styrmænd Sømænd, Matroser

230 25 udvandrede Mænd, fordelte efter Livsstilling B. Særskilt fremhævede Livsstillinger af Klasse III `2 9 Garvere Sadelmagere, Tapetserere. 376 * Snedkere Bodkere () 4 30 Bagere, Konditorer Slagtere Skræddere Bundtmagere. 2 3 Hattemagere Skomagere Tømmermænd, Hustømmermænd. 8 7' Murere Malere Bogtrykkere., Af III 7. Personer syssel satte ved Smaaindustri Stenhuggere, Minerere, Stenarbeidere. - - i - - Buadbyggere Vedhuggere (i Byerne). Af III 8. Personer sysselsatte ved Handel KjoInmend og andre Handlende. Handelsreisende, Handelsfuldmægtige, Handels betjente Arbeidere ved Handel. - - i - - Skibsredere Skibsførere Styrmænd Sømænd, Matroser. Af HI 2. Personer sysselsatte ved Søfart.

231

232 Bilage.

233

234 29 Bilag. Fortegnelse over Sussmilch's statistiske Tabeller i 4de i 775 trykte Udgave af hans «Göttliche Ordnung in den Veränderungen des menschlichen Geschlechts aus der Geburt, dem Tode und der Fortpflanzung desselben». iste Del.. Ægteviede, Dobte og Døde i 056 Landsbyer i Kurmark Brandenburg samt Folketallet i 748. Antallet af Begravede er meddelt underet for de 0 Aar samt derhos særskilt for 6 gode Aar. '2. Tiaarigt Middeltal af Ægteviede, Dobte og Døde i E ng land efter Dr. Thomas Shorts new observations on city, towns and country bills of mortality. Indeholder ogsaa Opgave over Folketallet i Aaret Liste over Ægteviede, Diabte og Døde i 45 smaa Byer og 60 Sogne i Engl and efter samme Forfatter, der har delt Opgaverne i 2 Perioder, af hvilke den første gaar til 646, og den anden fra For mange Steder omfatte Opgaverne 50, ja ligetil 200 Aar. 4. Liste over Fodte og Døde samt Folkemængde i Rom i hvert af Aarene samt for Aaret 754 meddelt efter S tr uyks nader autdekkingen noopens den Staat van het menschelyck Geslagt. 5. Liste over Døbte og Døde i London i 50 Aar efter tiaarige Middeltal fra til med særskilt Opgave over Dødsfald i de største Pestaar. 6. Liste over Ægteviede, Døbte og Begravede i Paris i hvert af Aarene , 70, 7, , 745, 746, , Liste over Ægteviede, Døbte og Begravede saint Folkemængde i B e ri i n for hvert af Aarene Tillægsopgaver for Berlin over Begravede i hvert af Aarene , , 708-7, samt Gifte, Døbte og Begravede i hvert af Aarene Liste over Date og Døde i Wien for hvert af Aarene Liste over Gifte, Døbte og Begravede i Dresden i fleraarige Middeltal fra til Ligesaa for Leipzig fra til Ligesaa for Danzig fra , særskilt for Aarene 60, 602 og 603, forøvrigt i fleraarige Middeltal, Ægteviede først fra 70 af. 3. Ligesaa for Augsburg fra Ligesaa for Breslau fra Ligesaa for Kj obenhavn aarlige Opgaver for 7, 79, , over Ægteviede dog kun for enkelte Aar. 6. Ligesaa for Halle aarlige Opgaver. 7. Ligesaa for Amsterdam Middeltal for fleraarige Perioder fra til Opgave over Dobte mangler. Ligesaa for endel an dr e hollandske Byer. 8. Opgave over Gifte, Døbte og Døde i endel andre fornemmelig tyske Byer, fleraarige Middeltal. 9. Liste over Døde og Døbte i Danma rk og Norge for hvert af Aarene meddelt efter Eutropii Philadelphi oekonomische Balance des Königreichs 'Annemark. Kopenhagen 760.

235 Generalliste over Viede, Dobte og Døde i all e de ga ml e k gl. pr eu ssiske og kurbrandenb urgsk e Provinser, Schlesien og Ostfriesland undtagne, for hvert af Aarene og Liste over Viede, Døbte og Døde for Kong eri get Preussen og Hertugdømmet Litthauen for Ligesaa for Kurm ark Brandenburg for Aarene Ligesaa for Hertugdømmet Pomm ern for Aarene 694 og Specielle Opgaver for Pommern over Døde efter Alder og Civilstand samt over.ægteviede efter Civilstand. 25. Liste over Viede, Døbte og Døde i Neumark Brandenburg for Aarene 695, Ligesaa for e n del a n dre preussiske Provinser. 2den Del.. Liste over Fødte fordelt efter Kjøn i de kgl. pr eussiske og k u rb r ande n- b urgs k e Provinser for hvert af Aarene (tildels 756). 2. Ligesaa særskilt for Byer og Landsbyer underet for Aarene Ligesaa for Berlin i hvert af Aarene Ligesaa i Wien, Dresden og andre Steder for forskjellige Aar. 5. Ligesaa for nogle Byer i r an krige, Holland og Da nm ark. 6. Ligesaa for London for hvert af Aarene Liste over Fodte og Døde efter Kjøn, samt over Viede for endel mindre en g el ske Byer og Landsbyer i det 6de, 7de og første Halvdel af det 8de Aarhundrede. 8. Liste over Døde efter Kjøn i nogle preussiske Provinser samt i folkerige St æder i Preussen og andre Lande i første Halvdel af det 8de Aarhundrede. 9. Liste over Dødfald blandt Born efter Kjøn i Pommern i hvert af Aarene , Wien , samt Paris (St. Sulpice), Dresden, Wittenberg. 0. Tabel over Døde i London i Aarene fordelt efter Alder.. Ligesaa for Wien og P ar i s for et mindre Antal Aar. 2. Ligesaa for St. Sulpice Sogn i Paris, fordelt efter Alder og Civilstand Ligesaa for Berlin og endel andre Byer og Landsbyer Forskjellige Mortalitets- og Overlevelsestabeller samt Livrenteberegninger. 39. Dødsfald i Berlin 746 fordelt efter Kjøn, Alder og Dødsaarsag. 3die Del. 44 forskjellige Tabeller indeholdende dels nyere Opgaver af samme Art som i de foregaaende Dele, dels nye Oplysninger, deriblandt om Antallet af Fødte og Døde i Kongeriget Neapel (Tabel 40) samt om Dødfødte, og Trillingfødsler, ægte og uægte Fødsler, forskjellige Beregninger vedkommende Enkepensioner m. na.

236 22 Bilag 2. Materialien zur Statistik der Dänischen Staaten, udgivet i Flensburg og Leipzig 784, indeholder folgende statistiske Tabeller vedkommende Folkemængden og Folkemængdens Bevægelse. iste Bind. Tabel. Fortegnelse over Fødte, Viede og Døde i ah ard a ng er» i Aarene 760 til 769. (Her findes Oplysning om de fodte Borns Kjøn, om uægte Fødte, om Tvillingfødsler, om Ægteskaber mellem Ungkarle og Piger, Enkemænd og Enker o. s. v., om Fodsier, Dødsfald og Ægtevielser maanedsvis, om de Dødes Alder og Kjøn. 2. Fortegnelse over Fodte og Døde i Daum ark i Aaret Oversigt over de Fodte i all e danske Stater i Europa i Aarene (Her meddeles for Norge Opgaver stiftsvis og sondres mellem Mandkjøn og Kvindekjon.) - 4. Oversigt over de Døde paa samme Maade. 5 og 6 Oversigtstabeller og Hovedsummer af de foreghaende. - 7 og 8. Fodte og Døde i Slesvig og Holsten det Bind. Tabel. Resultater af Folketællingen i Aaret 769 efter Alder og Erhverv. (Det samlede Folketal er for Norge meddelt stiftsvis, de øvrige Opgaver underet for hele Norge.) 2. Opgave over Areal og Folkemængde for de enkelte Laaddistrikter, samt for Bybefolkningen stiftsvis. 3. De enkelte Byers Folkemængde. 4, 5 og 6. Aldersforhold særskilt for Land- og Bybefolkning Fodte af Mandkjøn og Kvindekjon stiftsvis. 8. Dade af Mandkjen og Kvindekjon samt Ægteviede stiftsvis. 9. Gifte, Fodte og Døde 784 stiftsvis Fodte og Døde stiftsvis, aarlige Opgaver. -. Do, do., do. 2. Do for hele Norge, do. 3. Do. for de to Perioder og , stiftsvis Do. for de to Perioder og , do Do. i Middeltal af Aarene samt Forholdstal.

237 22 Bilag 3. Opgaver og Beregninger over Antallet af Norskfødte bosatte i Udlandet Europa M. K. Sverige Danmark ) " 239 * ' Island og Færøerne 20? 5? 5 Finland'). 0? 50? Rusland 30? 40? 50? 35?5? Tyskland") 440? " Holland k 2, 00? ) 00? 209 f \ 00? 50? Belgien ) ) - 50? England') *56 * 048 * *46 Skotlan4 2 Irland I ) 33? 253? 530? 444? 86? Frankrige 00? 50? 50? Portugal Spanien } 50? 30? 20? Italien 50? b. 33? 7? 2) 300? 350? Schweiz østerrige *44 28? 6? Ungarn 0? 7? 3? Balkanhalvøen 0? 7? 3? Ialt Europa 4 000? Amerika. De Forenede Stater 3) 2 52 Kanada 2) 0? Andre Lande i Amerika'). 0? Ialt ? ? 40? 50? 30? 20? Australien. Britiske Kolonieni 2) Andre f 0? Ialt0? * 440 *994 *446 50? *32 { 590 "409 *8 50? ) 2) De med * betegnede Opgaver ere ansatte efter et Skjern støttet paa forhaandenværende Opgaver enten over Antallet af Skandinaver eller Norske og Svenske eller af Norske i andre Tællingsaar eller paa andre Kilder. De med? mærkede Opgaver ere ansatte efter et ganske lost Skjøn og forsvarer blot sin Plads som Fyldningsopgaver. For de Forenede Stater giælder Opgaven Censusdagen d. v. s. iste Juni ; indtil 3te December i vedkommende Aar antages Antallet forøget med 809 i 860, 994 i 870 og 8457 i 880.

238 Asieril) 5. Afrika 6. Sømænd paa fremmede Skibe 2) ? 20? ? 30? ? 60? ? * M. 8? 72? 00? 200? 300? 400? 400? K.? 48? Rekap it ulat ion.. Europa ) 2. Amerika 3. Australien '; 4. Asien") 5. Afrika ) 6. Sømænd paa fremmede Skibe 2) Tilsammen Heraf de Forenede Stater og Australien Andre Lande 4 000? ? 50? 3..? ? 5? 20? 30? ? 30? 60? * ? 200? 300? 400? ) ) ') ) ) ) Se Anm. 2 foregaaende Side. 2) De her opførte Tal, der angaa de norske Søfolk, som ikke, ere medregnede andetsteds i Udlandet, fordi de paa, Taellingsdagen vare underveis ombord paa, fremmede Skibe, ere hoist usikre og de virkelige Tal muligens betydeligt storre. 3) Se Anm. foregaaende Side. 4) Se Anm. 3 foregaaende Side.

239 224 ilag 4. Approximativ Beregning over Norskfødte bosatte i Udlandet fordelte efter Kjon. ) De Forenede Stater: Mandkjon (56.3 Vo) livindekjon (43.7 O/o) Sum Australien: Mandkjøn (69 O/o) Kvindekjon (3 O/0) Sum?30? Andre Lande: Mandkjøn (64 O/o) livindekjøn (36 o/o) Sum? Mandkjøn livindekjøn Tilsammen: Stun Mandkj on livindekjøn Samme procentvis: Sum ) Beregningen er væsentlig bygget pan, de i Bilag 3 meddelte specielle Opgaver, Hensyn taget til den oversøiske Udvandrings Størrelse i de mellemliggende Aar.

240 225 Ši lag 5. Fortegnelse over endel Kjøbstæder, for hvis Vedkömmonde det i Tabellerne for 825, 835, 845 og 855 opførte Folketal indbefatter Folkemængde i Forstæder paa Landets Grund. Folketal 825. Folketal 835. Folketal 845. Folketal 855. Kjobstfeder. inkl. inkl. Pa'a Kirkstaader. Forstadgrund. Forstæder. Paa Kickstadgrund. inkl. Forstæder. paa -Kjobstad. grund. inkl. Forstæder, pa,a, Kjobstadgrund Kristiania Fredrikshald Moss Skien Kragero Arendal Stavanger Bergen Trondhjem Tilsammen Heraf Forstæder paa Landets Grund I det i Folketælling;stabellerne for 8i55 Side 5 anførte Tal for Kjøbsteedernes Folkemængde i 80 fragaar : ) for Kristianias Vedkommende Forstaden Oslo med 694 Indb., 2) Ladestedet Porsgrund med Herre 883 Indb. samt 3) Bergens Forsteeder Sandviken, Mohienpris m. m. med 96 Indb., tilsammen 3773 Indb. 5

241 226 Bilag 6. Beregning over Byernes Folkemængde i Aarene 80,. 85, 825, 835, 845, 855, 865 og 875 efter de i Aaret 885 gjældende Grænser Ifølge Tabeller vedk. Folkemængdens Bevægelse i Aarene Side 92 udgjorde Byernes Folkemængde efter de i 865 gjældende Grænser.... I Tabeller vedk. Folk e mængdens Bevæ- (Yelse i Aaren e Sidel er endvidere medtaget : Forstæder indlemmede i Drammen') Do. do. Fredrikstad... Do. do. Stavanger Skudeneshavn Endvidere tilkommer: Forstæder indlemmede Kristiania Do. do. i Bergen.. Do. do. - Stavanger.. Do..do. - Moss Do. do. - Aalesund Do. do. - Grimstad Mosjøen Andre Byudvidelser... Tilsammen * * 600 * 720 * * *300 * * ) * 500 * 200 4) * * 200 * 300' * 400 * 500 *760 * 50 * 300 * 300 *350 *350 * 400 * * 50' *50 *200 ' * 500 * 720 '2 80 *80 *00 * 20 * * 200 * 200 * 250 * 300 * 350 *400.* i i ) De med mærkede Tal grunde sig mere eller mindre paa Beregning eller skjonsmwssig Ansættelse, idet man hovedsagelig har taget Hensyn til Tilvæxten i vedkommende Byer eller i de Landdistrikter, hvorfra Forstæderne have været udskilte ; disse Opgaver ere derfor utjenlige til at vise Folkemængden i de specielt nævnte Forstæder, medens dog Beregningens samlede Resultat antages at være tilnærmelsesvis rigtigt. De øvrige Opgaver ere udelukkende (eller, hvor Tallene ere afrundede, væsentlig) byggede paa Folketællingerne. 2 Jfr. Folkem. Bevæg S. 2, hvor paa Grund af Sammenligning med tidligere Aar Bydistrikternes Grænser ere optrukne paa en fra Folketzellingen af 875 noget forskjellig Maade, idet, denne foruden de for Aarene medtagne Byer tillige indbefatter det i 875 nyoprettede Ladested Mosjøen med 774 Indb., desuden Forstæder til Aalesund med 94 Indb., samt nogle med Larvik, Vardø og Hammerfest forenede Territorier med henh. 60, 48 og 20 Indb., hvorimod 90 Indb. fra Arendal er overgaaet til Landdistriktet, hvorved fremkommer et samlet Tillæg af 2006 Indb. og en samlet Bybefolkning i 875 af Nemlig Rettelse i den i Tabellerne for opførte Folkemængde for 80 : ; forovrigt Nemlig Rettelse i den sammesteds opførte Folkemængde 500, jfr. Bilag 0, Anm. 2 ; forøvrigt 300.

242 227 Bilag 7. Fortegnelse over norske Kjellastaeder i 769 og Ladestedee i 80 med Oplysning om de senere nyoprettede Kjellastæder og Ladesteder samt om de vigtigste Byudvidelser. De ved Folketællingen af 769 existerende 23 Kjobs tæ d e r vare, ordnede efter Størrelsen, samt med tilføjet Angivelse af deres civile Folkemængde i 769:. Bergen Kongsberg Kristiania Trondhjein Fredrikshald Kristiansand Larvik Bragernes Stavanger Strømsø Skien Arendal Fredrikstad Tønsberg IVIoss Kristiansund 5 7. Kragerø Risør Molde Holmestrand 688 Tilsammen ') Ved Forordn. af 'Ste September 787 fik H a in in e rfe s t og Vardø samt ved Forordn. af 20de Juni 794 Tromso Kjøbstadrettigheder. Ved Reskr. af 4de December 807 fik Ladestedet Porsgrun d Kjøbstadrettighed. I 8 forenedes Bra gerne s og Strøms ø til en- Kjøbstad under Benævnelsen D r a ID m e n. Siden 84 ere følgende nye Kjobstmder tilkomne :. Bodo, L. 20de Mai Grimstad, L. 6te Juni 86, før Ladested. 3. Lillehammer, L. 7de Aug Vadsø, L. 22de Juli Levanger, L. 8de Mai Sarpsborg, L. 9de Aug Flekkefjord, L. 8de Au'. 842, før Ladested. 8. Drøbak,L. 20de Aug. 842, før Ladested.,9. Brevik, L. 23de Juni 845, før Ladested. 0. Sandefjord, L. 23de Juni 845, før Ladested.. Aalesund, L. 3de April 848, for Ladested. 2. Hamar, L. 26de April Hønefoss, L. 3die Septbr Kongsvinger, L. 5de April Gjøvik, L. 2.de Januar Haugesund, L. 3die Marts 866, før Ladested. i) Efter en i Bureauet beroende haandskrevet Opgave der, som det vil sees, er lidt forskjellig fra det i Indledningen Side 6 anførte Folketal. 5*

243 2 28 Som Ladesteder regnedes i 80:. Mandal Porsgrund Drebak Brevik Egersund Flekkefjord Langesund Farsund Osebakken ca Son 379. Sandefjord Grimstad Aasgaardstrand Tvedestrand Aalesund Stathelle Hølen 7 8. Sogndal Lillesand 99 Tilsammen Af disse ere ifølge foranstaaende Porsgrund, Drobak, Brevik, Flekkefjord, Sandefjord, Grimstad og Aalesund overgaaet til Kjøbstæder, hvorhosose bakken ved Lov af 20de August 842 blev forenet med Kjøbstaden Porsgrund. Følgende Ladesteder ere tilkomne:. Holmsbo X regnedes først ved Folketellingen af 845 som Lade- 2. Hvitstenj steder, men har antagelig ældre Rettigheder. ') 3. Svelvik, L. 9de Aug Namsos, L. 7de Juni 845, traadt i Kraft i Haugesund, L. 26de Aug. 854, Kjøbstad fra iste Januar Stenkjær, L. 7de Mai Skudeneshavn, L. Me Juni Horten, L. 28de September Sandnes, L. 4de April Florø, L. 6de Mai Kopervik, L. 3die Marts MosjøenL. lite April 874. Af storre Byudvidelser kan mærkes :. Ved Lov 9de August 839 blev de ved Moss beliggende Forstæder: Værlesauden med Østre Værlen og Radet med Krogsvold fra iste Januar 840 henlagte under Kjøbstadens Jurisdiktion, hvorved Moss fik en Forøgelse af omtrent 000 Indbyggere. 2. Ved Lov 2te Juli 848 henlagdes Stavang er Forstæder med en Folkemængde den 3te December 845 af 2027 under nævnte By. 3. Ved Lov 26de August 854 blev Skien fra iste Januar 856 udvidet med Forstæder med en Folkemængde pr. 3te December 855 af Ved Lov Ste August 857 blev K ri stiania udvidet med Forstæder, der ved Udgangen af 855 havde en Folkemængde af 955 og ved Overgangstiden (iste Januar 859) omtrent ) I de i Budstikken Tde Aargang Side 45 og 473 meddelte Folketeellingsopgaver regnes Hvitsten og Holmsbo som Strandsteder.

244 Ved Lov 3die Mai 860 henlagdes Forstæder med omtrent 000 Indbyggere under Kragero. 6. Ved Lov 6te Juni 863 omtrent 400 Indbyggere under Tr ondhj ein. 7. Ved Lov 3die Marts 866 omtrent 200 Indbyggere under Fredrikstad. 8. Ved Lov 22de Mai 869: 2894 Indbyggere under Drammen. 9. Ved Lov 3die Juni 874 under Aal e sund omtrent 00 Indbyggere. 0. Ved Lov 8de Mai 876 under Bergen Forstæder med en Folkemængde 3te December 875 af Lov 2te Mai 877 under K ri s ti ania Forstæder med en Folkemængde den 3te December 875 af og ved Overgangstiden Iste Januar 878 af Ved Lov 4de Mai 878 under Stay a ng e r Forstæder med en Folkemængde 3te December 875 af 357. Nærmere Oplysninger om Byudvidelser ni. m. ere meddelte i Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse Side IV, Side 8, LI-Side 69.

245 230 Bilag 8. Approximativ Beregning over Andre Overskud af Indflyttede. Folkemængde iste Januar (ifølge de aarlige Tællinger). Over- Over - Kristiania. skud skud af af Ind- Fodte. I flyttede. Oversøisk Ud- vand- ring. Overskud af anden Ind- flyt- ning. Netto tilvæxt. Folke mængde pr. iste Januar i de fra Landdistrikterne indlemmede Dele. iste J anuar. Folkemængde Overskud LI Fødte. I O ) ! ) ) ) ) ) , 4 97 I de siden 876 indlemmede Forstæder udgjorde eller beregnedes , Efter Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse 87. Efter den almindelige Folketælling. I Statistiske Meddelelser for Christiania By, udarbeidet Det her opførte Tal viser Kristianias Folkemængde efter de den 3te December 877 gjwidende 4) Ifølge Norges officielle Statistik, Tredie Række No.53: De kommunale Folketællinger i Norges Byer ende Christiania By, derimod 30790, altsaa 763 flere, hvilket har sin Grund i en afvigende Optæl - kommunale Optælling, hvorved ogsaa Beregningerne over den aarlige Tilvæxt synes at give mere 5) I Aarene antages N et tovæxten i de siden Ili 87 indlemmede Forstæder og i det i 874: 545 og i 875: 527, hvoraf paa K ri s ti an i a Forstæder skulde falde henholdsvis 060, 00, anførte Opgave over Bybefolkningens Tilvæxt, naar man vil beregne Byernes Tilmxt efter de i

246 23 Bybefolkningens aarlige Tilvæxt B y e r. Samtlige Byer Netto- Oversøisk Ud- vand- ring. Overskud af anden Ind- flyt- ping. Folkemængde pr. iste Januar i de fra Landdistrikterne indlemmede, Dele. iste Januar. Folkemængde Overskud af Fødte. at vand- Ind flyt: ri g. ning. n Over- Over-. skud af søisk anden Ud- Overskud Indflyttede. Nettotilvtext. Folkemængde pr. iste Januar i de fra Landdistrikterne indlemmede Dele. / I ' ' , ' : , Folkemængden og Tilvapaten for Indlemmelsen at have udgjort: , jo at Christiania Magistrat, 2den Afdeling. I, Side findes derimod Tallet Grænser; efter de den iste Januar 878 gjoalclende, bliver Folkemængden til samme Tid udgjorde Folkemængden den 3te December 885 soin ovenfor anført 30027, ifølge Statistiske Meddelelser angaalingsmaade. I Analogi hermed har man ovenfor ogsaa for iste Januar 885 fratrukket 763 fra Resultatet af den regelmæssige Resultater. Derimod har man ikke fundet Grund til at gjøre Fradrag for de foregaaende Aar. i 875 nyoprettede Ladested Mosjøen approximativt at kunne anslaaes til : i 87: 384, i 872: 434, i 873: 474, 20, 40 og 50 og paa Bergens Forstæder 20, 220, 250,,300 og 308. Disse Tal blive at tillægge den i Tabellen 885 gjældende Grænser.

247 232 Bilag 9. Fortegnelse over de norske Byer, der i 885 havde over 2000 Indbyggere med Oplysning om deres Folketal i 80, 845 og 885 samt deres aarlige Tilvæxtsprocenter i Aarene , , og Folkemængde efter Grænser af 885: Aarlig Tilvwxtsprocent : Byer Kristiania ) * Bergen 2) Trondlijem Stavanger 4) Drammen 5) Kristiansand Fredrikshald Fredrikstad 6) Larvik 8 27 *9 000 * * * *9 46 * * I Kristiansund Ski en 7) Tønsberg Moss 8).. Aalesund Horten * * I ) ) 3) 4) 5) (i) 7) 8) Angaaende Kristianias Folkemængde i Aurene 80 og 845 efter Byens daværende Territorium samt i de senere indlemmede Forstæder henvises til de i Bilag 0 meddelte Oplysninger, der ogsaa omfatte andre Tællingsaar. Som det vil sees, er den for Forstæderne opførte Folkemængde i 845 og tidligere Aar for nogen Del bygget paa approximative Ansættelser. Den beregnede og for de senere Aar talte Folkemængde i hvert at Aarene findes anført i Tabel 2. Bergens Folkeinængde i Aarene 80, 895 og 875 efter Byens daværende Territorium var henholdsvis 693, og 34388, jfr. Bilag 5. Trondhjems Folkemængde i 80 og 845 ligesaa 8848 og 389. Stavangers ligesaa 2466 og 669. Med de i 849 indlemmede Forstæder havde Stavanger den 3te December Indbyggere, hvilket Folketal iberegnet et i 867 indlemmet Distrikt (med en Folkeinængde af 200 Indbyggere) i 875 var steget til Drammens Folkemængde var i 80 og 845 efter Byens daværende Grænser (80: Bragernes og Strømsø med Tangen): 542 og Fredrikstads ligesaa 2203 og 276. Skiens ligesaa 805 i 80 og 2437 i 845. Moss ligesaa i 80: 408, i 835 : 207 og med de i 840 indlemmede Forstæder 2980, hvilket Folketal i 845 var steget til 3753 og i 875 til : 0.78 /(, aarlig.

248 233 Bilag 9 (Forts.). Fortegnelse over de norske Byer, der i 885 havde over 2000 Indbyggere med Oplysning om deres Folketal i 80, 845 og 885 samt deres aarlige Tilvaextsprocenter i Aarene , , og Folkemængde efter Grænser af 885: Aarlig Tilvwxtsprocent : Byer )865-5) Tromsø Haugesund Kragerø Arendal Kongsberg Mandal Hamar PorsgTund 2 ) Sandefjord (+rimstad') Osterrisør Egersund Sarpsborg Bodø Vardø * * 52 * ) 9.5Ø.80i ) ' Holmestrand') Hammerfest Vadsø Brevik Drøbak ' '.0, ) Kragerø havde i 80 efter de daværende Grænser 284 Indbyggere og i 845: ) Porsgrund ligesaa i 80: 529 og i 835 : 572 samt med Osebakken 228 i 835 og 224 i 845: 3) Grimstad ligesaa i 80: 362, i 845 : 806 og i 875: ) Holmestrand ligesaa i 80: 863, i 825: 094 og med Tillæg af en senere indlemmet Forstad 462 i 825 og 708 i ) Se Note 9, foregaaende Side. 6) : /0 aarlig. 7) a:

249 234 Bilag 0. pecificeret Opgave over Folkemængden i Kristiania Kristiania efter de gamle og nye Greens r A. Kris tiania efter de indtil 3te December 858 gjældende Grænser. I 859 indemme4 Forstæder: a) Oslo b) Grønland, Lakkegaden m. m.. c) Enerhaugen ni. ) w 694? Tilsammen Kristiania saaledes, som dets Grænser bi,ev regnet i Folketællingstabell+e for 825, 835, 845 og 855 (A + a + b + c) d) Andre i 859 ndlemmede Forstæder (a: Ster4edelen af Sagene m. in.) Tilsammen: B. Kristiania efter de fra iste Januar 859 gjældende Grænser (A+a-l-b+c+d) 3)... e) I 879 indlemmede Forstæder,... 2)2 ' ) C. Kristiania efter de fra lste Januar 879 gjældende Grænser (B e) 3) Aker Sogns Landdistrikt (med Fradrag af Forstxderne) 3) Tilsammen Kristiania og Aker ca ea ca ca ) Naar Kristiania Bys Folkemængde i de i 874 udgivne Tabeller vedkommende Folketællingerne i Tabel 3 Side 65 sammesteds og heller ikke 304 Indbyggere, bosatte paa Byens Grund under 2) I Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse Side 9 er Folkemængden efter 3) For Aaron er den her meddelte Opgave over Folkemængden i Kristiania med de senere lemmede Strøg vistnok forefindes for de vigtigste Forstæder, men ikke for det hele Territoriums Kristiania og Aker har sikre Opgaver over Resultaterne af de afholdte Folketællinger og Folkeregelmæssige Forandringer, nærme de ovenfor dels med Ledning heraf, dels med Ledning af virkelige Forhold.

250 '235 Aarene efter ældre og nyere Grænser Kristiania efter de gamle og nye Grænser Q A. Kristiania indtil de efter 3te December 858 gjældeude Grænser. I 859 indlemmede Forstæder: a) Oslo..b) Grønland, Lakkegaden m. m. c) Enerhaugen m. m Tilsammen Kristiania saaledes, som dets Grænser blev regnet i Folketællingstabellerne for 825, 835, 845 og 855 (A + a + b + c). d) Andre i 859 indlemmede Forstæder (3: Størstedelen af Sagene in. in.) ea Tilsammen: Kri stiania efter de fra iste Januar 859 gjældende Græuser (A+a+b+cd-d). e) I 879 indlemmede Forstæder. ea, ca, C. Kri sti a ni a efter de fra iste Januar 879 gjældende Grænser (B + e). Aker Sogns Landdistrikt (med Fradrag at , Forstæderne) I Tilsammen Kristiania 'og Aker. Altrene 80 og 825, Tabel 32, Side 79 angives til 893, da er Fæstningens Folketal (292) deri ikke indbefattet, jfr. Aker Sogn, jfr. Budstikken, Syvende Aargang, Side 92 og 93. de anførte Grænser regnet til 923 i 80 og i 825, hvilket efter senere Undersøgelser ikke er ganske noiagtigt. indlemm ede Forstæder for nogen Del bygget paa Beregning, da direkte Opgaver 6ver Folkemængden i de ind Vedkommende. Dette gjælder navnlig de for 80, 85 og 825 anførte Tal. Da man imidlertid for det samlede mængden i Akers Landdistrikt bortseet fra Forstadbefolkningen maa antages at, have undergaaet forholdsvis Folkemængdens øgning paa det egentlige Byterritorium beregnede Tal sig sandsynligvis temmelig nær det

251 , 236 Bilag. Folkemængden i de tre nordiske Rigers Landdistrikter og Byer i Aarene 800, 820, 840, 860 og 880. Folkem ye n gd e; Norge. ) Sverige. 2) Byer. Byer Danmark. 3) Detre nordiske Riger. I Landdistrikter. Landdistrikter. i, Land- Landdistrikter. Byer. distrikter. Byer , G ca, ea ) ' A arlig Tilvæxti absolute Tal: ca ca. i ca ca Aarlig Tilvæxt procentvis: ca ca ca.0.8 ca, , ) Folkemængden, der for Norges Vedkommende gjælder Udgangen af de anførte Aar, er for December 800 antaget at være den samme som iste Februar 80. For de folgende Aar er L a n cidistrikternes Folkemængde (efter de i 885 gjoeldende Grænser) beregnet ved at drage Byernes fra Rigets (i C. No Side 83 og nærværende Værk Tabel angivne) Folkemængde. B y erne s Folkemængde er for 820 og 840 beregnet paa folgende Maade: efter Side 7 ovenfor udgjorde deres Folkemængde 30te April Pet. og 27de November Pct. af Rigets, altsaa faar man, under Forudsætning af Procentforholdets jævne Stigen, ved Interpolation for 3te December 820 et Procentforhold for Byerne af.35, hvilket giver 240; ligesaa for 840 : 2.22 Pet. og Anvendes samme Fremgangsmaade for 860 og 880, faar man for 860: 5.52 Pct. og og for 880 : Pet. og ; for disse Aar har man imidlertid benyttet de i Tabel 2 meddelte Resultater af en mere detailleret Beregning. 2) De for Sverige s Vedkommende angivne Tal gjælde ligeledes Udgangen af det anførte Aar. L an d di s trik t ernes Folkemængde (efter de for 880 gjældende Grænser) er beregnet ved fra Rigets Folkemængde (Befolkningsstat. Ny feiljd. XXII: 2, Side 9) at drage Stwd ernes, til hvis officielle Folkemængde i Aarene 820, 840 og 860 Tillæg ere gjorte for Göteborgs siden 860 indlemmede Forstæder saint approximativt for endel andre. c. Side nærmere omhandlede Udvidelser af Stædernes Territorium (Oskarshamn, Trelleborg, Skellefteå, Haparanda, For stæder til Kristiansstad og Hernösand Malmköping og Arvika). - For 800 havdes alene Opgaver for Stockholm. Naar man til Stockholms Folketal i 800 lægger de øvrige Stæders Folkemængde i 805, udkommer en samlet Folkemængde af (foruden endel til Göteborgs og Bohus samt Gefieborgs Län horende Militær i Pommern (. c. Side 93). Dette Tal har jeg afrundet til , idet jeg har antaget, at Befolkningen i Sveriges mindre Stæder i Aarene er tiltaget noget, uagtet Stockhohns i samme Tidsrum aftog. 3) For Danmark s Vedkommende gjwlde de anførte Tal Folkemængden pr. iste Februar, altsaa ved et Maaneder tidligere Tidspunkt end for Norge og Sverige. Lan ddis trikt ern es Folketal fremkommer, naar man fra de Side 3 anførte Tal drager B yernes, hvis Folkemængde er hentet fra ' al be-hansens og S eharlings Statistik I, Side 566 med approximativt Tillæg for Aarhus i 874 indlemmede Forstæder samt for Silkeborg, der først i 845 fik Handelsrettigheder. For 820 har man antaget, at Byernes Folketal ligesom i 80 og 840 udgjorde 2 Pet. af Rigets Folkemængde. 4) 870 havde de n or ske By er en Folkemængde af 37555, de svenske af og de d an s k e af , tilsammen ; den aarlige Tilvcext udgjorde altsaa i Aarene henholdsvis 9643, og 93, tilsammen eller procentvis beregnet 2.69 Pet., 2.49 Pet. og 2.24 Pet. samt overhovedet 2.45 Pet., )

252 237 Bilag 2. Beregning over Frugtbarheden i 875 i de forskje lige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene og 87. De gifte Kvinders og Modres Fodselsaar. 856 eller for I Tilsammen Antallet af de i 875 levende ægtefødte Born, hvis Mødre vare fødte i ovenstaaende Aar og viede i Aarene : ) Tilsammen , i Samlet Antal Kvinder, fødte i ovenstaaende Aar og viede i Aarene : Tilsammen Procentvis beregnet antagelig Afgang 2) ved Dødsfald, Udvandringsoverskud samt Mandens Dødsfald indtil Midten af Aaret 875 fra Midten af Aarene : Efter Tabel 4 med beregnet Tiling for de ægte Fodte, hvis Modres Alder og Vielsesaar ikke har været anført. 2) Udledet af Opgaver over Dødsfald blandt Mand og Kvinder i 876 fordelte efter Civilstand og Alder, idet Antallet af de Kvinder, der i Løbet af Aar blive Enker, er udledet af det beregnede Antal af Dødsfald blandt gifte Mwnd i de forskjellige Aldersklasser, sammenholdt med Opgaver over gifte Mænds og Kvinders gjensidige Aldersforhold ved Udgangen af 875.

253 238 Bi lag 2 (Forts.). Beregning over Frugtbarheden i 875 i de forskjellige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene og 87. De gifte Kvinders og Modres Fodselsaar Ti - eller sà,m : , for. men Herefter beregnet absolut Afgang indtil Midten af Aaret 875 fra Midten af Aarene : Tilsammen ' De gifte Kvinder, med Fradrag af ovenstaa,ende : i 874 : Tilsammen ' : ' Frugtbarbedsprocenter : :37.5 I 45.9, t.8 i 47.3 :

254 239 Bilag 3. Beregning over Frugtbarheden i 876 i de forskjellige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene 875, 874, 873 og 872. De gifte Kvinders og Modres Fodselsaar eller for sa m- men Antallet af de i 876 levende oegtéfødte Born, hvis Mødre vare fodte i ovenstaaende Aar og viede i Aarene : ') Tilsammen Samlet Antal Kvinder fodte i ovenstaaende Aar og viede i Aarene : Tilsammen Š " Procentvis beregnet antagelig Afgang 2) ved Dødsfald, Udvandringsoverskud samt Mandens Dødsfald indtil Midten af Aaret 876 fra Midten af Aarene: ) Efter Tabel 5 med beregnet Tillæg for de ægte Fødte, hvis Mødres Alder og Vielsesaar ikke har været anført. 2) Fdledet af Opgaver over Dødsfald blandt Mænd og Kvinder i 876 fordelte efter Civilstand og Alder, idet Antallet af de Kvinder, der i Lobet af Aar blive Enker, er udledet af det beregnede Antal af Dødsfald blandt gifte Mænd i de forskjellige Aldersklasser, sammenholdt med Opgayer over gifte Mænds og Kvinders gjensidige Aldersforhold ved Udgangen af 875.

255 240 Bilag 3 (Forts.). Beregning over Frugtbarheden i 876 i de forskjellige Aarsklasser af Kvinder gifte i Aarene 875, og 872. De gifte Kvinders og Modres Fodselsaar Tileller sammen for Herefter beregnet absolut Afgang indtil Midten af Aaret 876 fra Midten af Aarene : Tilsammen De gifte Kvinder med Fradrag af ovenstaaende: Tilsammen Frugtbarhedsprocenter: }

256 24 Bilag 4. Beregning over den Korrektion, der ved Sammenligningen mellem ægte Fødsler og Forældrenes Vielsesaar i Tabel 2 maa gjøres i Opgaverne over Antallet af Ægtevielser. Korrektion for treaarige Antal. Samme Antal Ægtevielser indgaaede i Perioder (-:- Antal Ægtevielser korrigeret Æ- tev' -' i /2 Maaned af Aaret n -I-- '' '-e' 6er til de Fodslerne ved- Antal Ægtevielser i /2 i Kalender- A a r. Halvparten Tilsammen Maaned af Aaret n 3). aare kommende Aar December. at i nævnte /2 (Treaars- de 5de November. Maaned. Aaret n. {Aaret n-3. Korr. summer). November. I i I i ) ) De i Folketeellingstabellerne for 845 meddelte Tal vedkommende Folkemængdens Bevægelse for Aaret 838 gjælde Tidsrummet fra lete Seindag i Advent 837-3te December 838 og indbefatte altsaa saavel December 837 som December

257 I, 242 Bilag 5. Beregning over den hjemmehørende Folkemængde i Aarene og fordelt efter ægteskabelig Stilling, Kjonog Ader.. Samlet Antal. Ugifte. Gifte f (Sum for i (Sum for 3 Aar.) 5 Aar.) 874 Pil( Enkemænd (Enker) og Fraskilte a)mandkjøn: 0 5 Aar i I ' , j Aarogderover Tilsammen b) Kvindekj el n : 0 5 Aar Aarogderover Tilsammen

258 243 Bi lag 6. Beregning over Fædrenes og Mødrenes Gjennemsn itsalder ved ægte samt ved uægte Fødsler i Aarene og Forældrenes Alder, udtrykt ved Afstanden mellem deres og Børnenes Fodselsaar. Antal ægte Fodsier Gjennemsnitsalder. i) Forældrenes Sum af Leveaar. Antal ægte Fodsler (ij ennemsnitsalder. -) Forældr.:;nes Sum af Leveaar. Antal uægte Fødsler 885. Forældrenes Gjennemsnitsalder. ) Sum af Leveaar Fædrenes Alder: Aaro.derover Ialt ' Modrenes Alder: Aaro.derover Ialt (; Gjennemsnitsalderen inden hver Aldersgruppe er bleven bestemt ved grafisk Konstruktion, for en Del støttet ved specielle analoge Opgaver udvisende Antallets Stigning eller Synkning fra det ene Aldersaar til det andet.

259 4 Fortsættelse. (Suite.) No. 47. Norges Postvæsen 886. (Statistique postale.) 48. Sindssygeasylernes Virksomhed 886. (Statistique des hospices d'aliénés. 49. Norges Fiskerier 886. (Grandes pêches maritimes.) 50. Norges indenrigske Skibsfart 885. (Mouvements du cabotage.) 5. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 885. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 52. Folkemængdens Bevægelse 885. (Mouvement de la population.) 53. Kommunal Folketælling i Norges Byer 885. (Recensement dans les villes.) 54. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail.) 55. De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.) 56. Distriktsfængsler 885 og 886. (Prisons départementales.) 57. Skiftevæsenet 885. (Tableaux des successions et faillites) 58. Skolestatistik 883. ( Statistique de l'instruction publique.) 59. Norges Skibsfart 886. (Statistique de la navigation.) 60. Uddrag af Aarsberetuinger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 887. t (Rapports consulaires.) 6. Arbeidslonninger 875, 880 og 885. ( Gages des domestiques et salaires des ouvriers.) 62. Rekruteringsstatistik 887. (Statistique du recrutement.) 63. Norges Handel 887. ( Statistique du commerce.) 64. Fattigstatistik 884 og 885. (Statistique de l'assistance publique.) 65. Norges Sparebanker 887. (Statistique des caisses d'épargne.) 66. Norges Postvæsen 887. (Statistique postale.) 67. Den norske Statstelegraf 887. (Statistique des télégraphes de l'etat.) 68. Livs- og Dødstabeller /u. (Tables de mortalité et de survie.) 69. Kriininalstatistiske Tabeller 885. ( Statistique de la justice criminelle.) 70. Kriminalstatistik, Oversigt (Statistique de la justice criminelle. Introduction et tableaux rétrospectifs) 7. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) 72. Strafarbeidsanstalter 886/87. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 73. De faste Eiendomme (Propriétés foncières.) 74. Skolestatistik 884. (Statistique de l'instruction publique.) 75. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 886. (Rapport sur état sanitaire et médical.) 76. Distriktsfængsler 887. (Prisons départementales) 77. Sindssygeasylernes Virksomhed ' (Statistiqae des hospices d'aliénés.) 78. Civil Retspleie 886. (Statistique de la justice civile.) 79. Kriminalstatistiske Tabeller 886. (Statistique de la justice criminelle.) 80. Norges Skibsfart 887. (Statistique de la navigation.) 8. Norges Fiskerier 887. (Grandes pêches maritimes.) 82. De offentlige Jernbaner 887/88. - (Rapport sic,- les chemins de fer publics.) 83. Skolestatistik 885. (Statistique de l'instruction publique.) 84. Folkemængdens Bevægelse II. (Mouvement de la population.) 85. Rekruteringsstatistik 888. (Statistique du recrutement.) 86. Strafarbeidsanstalter 887:88. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 87. Norges Postvæsen 888. (Statistique postale.) 88. Skiftevæsenet 886. (Tableaux des successions et faillites.) 89. Fattigstatistik 8E6. (Statistique de l'assistance publique.) 90. Den norske Statstelegraf 888. (Statistique des télégraphes de l'état.) 9. Norges Sparebanker 888. (Statistique des caisses d'épargne.) 92. Skolestatistik 886. (Statistique de l'instruction publique.) 93. Norges Handel 888. (Statistique du commerce.) 94. Kriminalstatistiske Tabeller 887. (Statistique de la justice criminelle.) 95. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene 887. ( Rapport sur état sanitaire et médical.) 96. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 898. (Rapports consulaires.) 97. Norges Fabrikaulæg 885. (Établissements industriels.) Fortsættelse se Omslagets 45e Side.

260 Fortsættelse. (Siffle.) No. 98. Civil Retspleie 887. (Statistique de la justice civile.) 99. Norges Fiskerier 888. (Grandes pêches maritimes.) Folkemængdens Bevægelse 886. (Mouvement de la population.) - 0. De offentlige Jernbaner 888/89. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 02. Beretninger om Amternes økonomiske Tilstand i Femaaret Bind I-II. (Rapports sur l'état économique des préfectures.) Sindssygeasylernes Virksdinhed 888. (Statistique des hospices d'aliénés.) 04. Norges kommunale Finantser 884 og 885. (Finances des communes.) 05. Norges Skibsfart 888. (Statistique de la navigation.) 06. Folkemængdens Bevægelse, Oversigt (Mouvement de la population. -Apergu général.) Hos H. Aschehoug & Co. erholdes ligeledes tilkjøbs følgende at det statistiske Centralbureau udgivne Værker : Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. Christiania 876. H. Les marines marchandes. Christiania 88. HI. A. Jaugeage des navires. (Renseignements contplémentaires.) B. Les marines marchandes Christiania 887. International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania 887. Annuaire statistique de la Norvége. Première- Cinquième Année ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Forste-Femte Aargang ( ). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Sjette Aargang ( ), Syvende Aargang (887), Ottende Aargang (888), Niende Aargang (889). - Annuaire statistique de la Norvége. Sixième Annie ( ), Septième Année (887), Huitième Année (888), Neuvième Année (889). Kristiania Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Forste-Syvende Bind ( ). Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 3 Oktober 889. Kristiania 889. Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889. Kristiania DET STEENEXE BOOTETHICERI. Mai 890.

11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E

11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 25.!MI \i,x1fepir 11 01,KE1U1NGBEN8 BEV1EGEL8E 1886-19001. H 0 Ar EDOYER8 I UT. gem:tat numrcipod ne Ia populatior (?fl Norvi:ge pci1(lan1 «i/ 1900) 1. 1)GIVET DET STATISTISKE

Læs mere

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870.

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870. C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET. IIDGI\'I^E AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 0. Til den kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK

NORGES OFFICIELLE STATISTIK FORTEGNELSE OVER NORGES OFFICIELLE STATISTIK 1 JULI 1889-31 DECEMBER 1910. (Catalogue de la Statistique officielle de la Norvège, publiée de 1889 et 1910.) Utgit av DET STATISTISKE CENTRALBYRAA. KRISTIAN1A.

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 1884. (Rapports consulaires.)

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Norges officielle Statistik, Anden Række.

Norges officielle Statistik, Anden Række. Norges officielle Statistik, Anden Række. (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. 2. Fattigstatistik

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S. 7. 86. Strafarbeidsanstalter

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.)

Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 1906: Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed 1904. (Hospices -d'aliénés) - 2. Folkemængdens Bevægelse

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1828-30 Juni 1889, S. 22-27.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.)

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Nr. 8 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. Januar 90l December 90, Side

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række (Statistique officielle de la Norvége, troisième série) 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m v 1828-3 Juni 1889, S 22-27 86-146

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK STATISTISKE MEDDELELSER, TOLVTE BIND. UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRTKKERI, 1875. DET STfiT-C-^T^KE DANMARK V. Soldaternes Skrive- og Læsefærdighed. 232 Efter Opfordring

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Rmkke No. 258. 1892 og 1893.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Rmkke No. 258. 1892 og 1893. . ; 0 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. SO Tredie Rmkke No. 58. sit I. I I. Arbeids- og Lonniugsforhold ved Tusliberier og Cellulosefabriker. 89 og 89. (Statistique sociale et du travail. III. Fabriques de

Læs mere

FOR KONGERIGET NORGE SEKSOGTYVENDE AARGANG. 1906. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU, VINGT-SIXIÈME ANNÉE. - 1906, KRISTIANIA.

FOR KONGERIGET NORGE SEKSOGTYVENDE AARGANG. 1906. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU, VINGT-SIXIÈME ANNÉE. - 1906, KRISTIANIA. STATISTIS K AARBOG FOR KONGERIGET NORGE SEKSOGTYVENDE AARGANG. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU, ANNUAIRE STATISTIQUE DE LA NORVÉGE. VINGTSIXIÈME ANNÉE. 1906, KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2005-2014 Pr. 1. januar 2015 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 326.246 personer. Befolkningen er steget med 2.353 personer i

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik.

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. UDGIVEN I AARET 882. NY RÆKKE. C. No.. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 876. Udgivet

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Norges officielle Statistik, Anden Række,

Norges officielle Statistik, Anden Række, Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. Fattigstatistik

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges officielle Statistik, Femte Række. Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Nr.. Sindssygeasylernes Virksomhed 904. (hospices d'aliénés.) - 2. Folkemængdens Bevægelse 90 og 902.

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Folketællingen. 1. februar for. Volstrup Sogn. Dronninglund Herred. Hjørring Amt

Folketællingen. 1. februar for. Volstrup Sogn. Dronninglund Herred. Hjørring Amt Folketællingen 1. februar 1870 for Volstrup Sogn Dronninglund Herred Hjørring Amt Østervraa Lokalhistoriske Forening Januar 2014 Indhold: Forbemærkning... i Optællingsinstruks... ii 1. Distrikt... 1 2.

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2003-2012 Pr. 1. januar 2013 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 319.094 personer. Befolkningen er steget med 4.549 personer

Læs mere

Folkemarngden i Kongeriget Danmark

Folkemarngden i Kongeriget Danmark DANMARKS STATSTK STATSTSK TABELVJERK FJERDE R/EKKE Litra A Nr Folkemarngden i Kongeriget Danmark den lste Februar SSO Med et BeEólkningekaart UDGVET AF DET STATSTSKE BUREAU KJHBENHAVN BANCO LUTOS KGL HOF-

Læs mere

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.)

Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.) Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.) Trykt Nr. 1. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1898. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No.. Uddrag af Aaraberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.)

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

STATISTISK AARBO G FOR TYVENDE AARGANG. 1900. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. ANNUA/RE STATISTIQUE DE LA VINGTIÈME ANNÉE. - 1900.

STATISTISK AARBO G FOR TYVENDE AARGANG. 1900. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. ANNUA/RE STATISTIQUE DE LA VINGTIÈME ANNÉE. - 1900. STATISTISK AARBO G FOR KONGERIGET NORGE. TYVENDE AARGANG. 1900. UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. ANNUA/RE STATISTIQUE DE LA NORVÈGE. VINGTIÈME ANNÉE. - 1900. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Rt-1894-753 <noscript>ncit: 3:01</noscript>

Rt-1894-753 <noscript>ncit: 3:01</noscript> Page 1 of 6 Rt-1894-753 INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: 1893-03-17 PUBLISERT: Rt-1894-753 STIKKORD: SAMMENDRAG: Efter Byskattelovens 33 b kan ikke forlanges Fradrag i Indtægtsansættelsen for en ved Tidens

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere