Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum"

Claus Ravn
6 år siden
Visninger:

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale

1 Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder for friluftsliv på arealer, der er udlagt til skovrejsning. Resultatet af analyse- og udviklingsarbejdet aktiveres i et idekatalog og en konkret plan for udvikling af oplevelser for friluftsliv i skovrejsningsområdet ved True i Aarhus Kommune. Idekataloget Idekataloget skal etablere et overblik over skovrejsningen i Danmark og beskrive udviklingen, behovet og trends i friluftslivet i Danmark. Det skal munde ud i en beskrivelse af, hvilke greb vi kan tage i løbet af et skovrejsningsområdes udvikling over tid, for at skabe et friluftslandskab, som oplevelsesmæssigt kan supplere de gamle skove/den gamle natur. I de nyetablerede skove er der mulighed for at skabe bedre plads fra starten og indarbejde robuste områder til aktiviteter, som kan være svære at rumme i de gamle skovområder, hvor naturværdierne ofte er mere sårbare. Kataloget vil opsummere en række anbefalinger til, hvordan arealerne kan blive mere attraktive for friluftslivet, både ved anlæg af skovene (naturområderne) og under den efterfølgende drift og udvikling af arealerne. 1

Idekataloget forventes at indeholde følgende afsnit: Målsætning Her beskrives ide, vision og afgrænsning af opgaven. Katalogets værdi for de tre parter. Hvilke metoder er anvendt?

2 Idekataloget forventes at indeholde følgende afsnit: Målsætning Her beskrives ide, vision og afgrænsning af opgaven. Katalogets værdi for de tre parter. Hvilke metoder er anvendt? Sammenhæng mellem kataloget og planen for True/Tilst/Skejby. Hvad håber vi, kataloget kan bruges til? Kortlægning af skovrejsningen i Danmark Baggrund, værdier og omfanget af skovrejsningen i Danmark. Hvordan er der arbejdet med indpasning af landskabelige oplevelser og friluftslivsaktiviteter i skovrejsningsområder? Hvad har vi lært af de fælles erfaringer? Kortlægning af friluftslivet i Danmark Hvad er omfanget og værdien af friluftsliv? Hvilke trends i friluftslivet har vi mulighed for at understøtte på arealer med skovrejsning? Hvem bruger de nye skove og deres faciliteter til friluftsliv? Hvilke greb kan vi tage for at øge værdien af oplevelser og aktiviteter Hvad kan de nye skove, som de gamle skove ikke kan? Hvordan kan udformning og drift understøtte oplevelser og friluftsliv, i løbet af et skovrejsningsområdes udvikling over tid? Hvordan kommer vi i dialog med potentielle brugere af nye områder og får bragt deres ønsker i spil i planlægningen? Partnerskaber og/eller involvering af private foreninger i udvikling og drift. Hvordan kan vi markedsføre/formidle mulighederne? Anbefalinger Anbefalinger til Naturstyrelsen og kommunerne om, hvordan mulighederne for friluftsliv udvikles, når de investerer i anlæg og drift af skovrejsningsområder/nye naturområder. 2

Plan for udvikling af mulighederne for friluftsliv i skovrejsningsområdet ved True/Tilst/Skejby I forbindelse med udarbejdelsen af idekataloget anvendes et større område ved True/Tilst/Skejby som

3 Plan for udvikling af mulighederne for friluftsliv i skovrejsningsområdet ved True/Tilst/Skejby I forbindelse med udarbejdelsen af idekataloget anvendes et større område ved True/Tilst/Skejby som projektområde. Området indeholder eksisterende nyere skove og naturområder, og i forslag til Kommuneplan 2017 ( er der udlagt store skovrejsningsarealer. Skovrejsningsområderne omfatter både statslige, kommunale og private arealer. Der arbejdes med at analysere sammenhænge og muligheder for projektområdet True/Tilst/Skejby for at kunne sætte arealet i spil i et langsigtet perspektiv for rekreativ planlægning. Som case område, og i forhold til konkrete og stedbaserede forslag, arbejdes med True skov og nære omgivelser. Planen for True skov søges efterfølgende realiseret og finansieret i et fælles budget med inddragelse af bidrag fra eksterne fonde. Planen forventes at indeholde følgende afsnit: Visionsdel Kortlægning Topografisk, natur- og strukturmæssig beskrivelse af området (barrierer og muligheder). Kortlægning af eksisterende friluftsliv/friluftsfaciliteter. Kortlægning af demografisk sammensætning og herunder aktuelle og potentielle brugergrupper (private, foreninger, offentlige institutioner). Kortlægning af brugernes ønsker og behov til området og mulighederne for friluftsliv. Politiske mål for skovrejsning og friluftsliv. Hvad er potentialet for udvikling af friluftslivet for borgerne i Aarhus? Overordnet plan for udvikling af mulighederne for friluftsliv Hvilke overordnede greb skal der tages i case området? Hvilke elementer skal indpasses for at skabe sammenhæng og variation i landskabet og dets friluftsliv? 3

Hvad skal der til for at skabe en bred interesse hos borgerne for at anvende arealerne til friluftsliv? Anlæg, drift og formidling/markedsføring?

4 Hvad skal der til for at skabe en bred interesse hos borgerne for at anvende arealerne til friluftsliv? Anlæg, drift og formidling/markedsføring? Hvad skal der til, for at borgerne i Aarhus oplever de nye skovrejsningsområder omkring Aarhus som attraktive for deres friluftliv og, hvordan engageres de i udvikling og drift? Forslag til fremtidige samarbejdsformer. Konkrete og stedbaserede forslag til nye anlæg/tiltag Ønsker fra eksisterende og nye brugergrupper indarbejdes i nye anlæg og tiltag. Der arbejdes med et visionært samlingspunkt i projektet, som kan skabe lokal og regional fokus på de nye muligheder. Til internt brug og til fondssøgning udarbejdes Budget Forslag til fremtidig anlægs- og driftsbudget for friluftslivet. Tidsplan Hvornår og i hvilken rækkefølge bør de foreslåede tiltag gennemføres? 4

Metode og proces Vi bør anvende en agil metode, der løbende sikrer, at vi undervejs i processen kan anvende ny viden, nye ideer og indhøstede erfaringer.

5 Metode og proces Vi bør anvende en agil metode, der løbende sikrer, at vi undervejs i processen kan anvende ny viden, nye ideer og indhøstede erfaringer. Processen baseres på den viden og de erfaringer, som de tre parter har om skovrejsning og friluftsliv. Denne stilles aktivt og vederlagsfrit til rådighed. Herudover skal analysen og planerne baseres på ekstern viden fra deltagende konsulenter og forskere, der har viden om og erfaringer med at udvikle friluftslandskaber og friluftsliv med aktiv involvering af de kommende brugere i processen. Det er et vigtigt mål at sikre mangfoldighed og at få engageret brugergrupperne så bredt som muligt; børn, unge ældre, særlige brugergrupper. Projektorganisationen kan bestå af: En projektejer, som også er ansøger. Naturstyrelsen. En projektgruppe, der styrer processen. Naturstyrelsen, Aarhus Kommune, Lokale og Anlægsfonden og de tilknyttede konsulenter. En referencegruppe, der rummer parternes relevante organisatoriske enheder. En følgegruppe gruppe, der rummer alle lokale og nationale relevante interessenter. Ad hoc nedsatte brugergrupper/workshops. Økonomi Til aflønning af eksterne konsulenter og forskere, som forventes at stå for udarbejdelsen af både idekataloget og planen for området, er der behov for et beløb på kr Udgiften deles ligeligt mellem de tre parter. Tidsplan Dette visionspapir kan anvendes som ansøgning om ressourcer og midler hos de tre parter. Vi forventer, at der i august 2017 er opbakning fra parterne til at igangsætte processen. Idekataloget og planen for området forventes at foreligge i løbet af sommeren

Relaterede dokumenter

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang