TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

Transkript

1 TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD INDLEDNING Formål De overordnede mål Afgrænsning TRÆETS FYSIOLOGI Introduktion til træets fysiologi LOVGIVNING OG REGLER Lovgivning Internt tværgående samarbejde ETABLERINGER AF NYE TILPLANTNINGER Vækstbetingelser Pleje i etableringsfasen skadevolder VEJTRÆER og Alléer Formål Egnskarakteristiske træer Pleje Dræn Lovgivning LEVENDEHEGN MED STYNET POPPEL Kultur historie Pleje ANLÆGSARBEJDE NÆR VEJTRÆER Anlægsarbejde PLANLÆGNING Kommuneplaner Lokalplaner Landzonetilladelse

3 1. FORORD Vejtræer omtales første gang i forbindelse med vejforordningen i 1793, der påbød plantning af træer langs vejene, ud fra den vurdering at træerne var til nytte. Den stigende trafik i 1950 erne medførte i 60 erne og 70 erne en omfattende fældning af vejtræerne, begrundet med frygten for påkørsel. I dag er vejtræernes betydning igen anerkendt, og i Stevns Kommune mener vi, at træerne er et vigtigt element i landskabet og i byrummet. De er kilder til skønhed og naturværdi, uanset om vi møder dem i skoven, på landet eller i byen. For at træerne kan bidrage til forskønnelse af byrummet og landskabet, er det en forudsætning, at de er plantet under optimale vækstbetingelser, der skal sikre træernes trivsel på lang sigt. Det er ikke alle steder i kommunen, at betingelserne er til stede til plantning af træer og det er derfor væsentligt at prioritere indsatsen, så vi får træer der trives, så de er til gavn og glæde for borgerne og naturen. I kommunen arbejder vi hele tiden på, at forbedre bl.a. naturområderne, stisystemerne og de bynære rekreative områder, så kommunen kan fremstå frodig med en mangfoldighed af oplevelser også langs Stevns Kommunes veje. Denne træpolitik vil udelukkende tage udgangspunkt i vejtræer i rabatten langs kommunens offentlige veje. En træpolitik for kommunens parker vil blive udarbejdet efterfølgende. Denne afgrænsning skyldes, at der gælder særlig lovgivning langs vejareal og anden lovgivning på grønne kommunale arealer. Der er derfor forskellige årsager der skal ligge til grund for de beslutninger der tages. 2. INDLEDNING 2.1 Formål 1 Formålet med træpolitikken er: At skabe kendte politiske retningslinjer. At skabe et værktøj der sikre en ensartethed og som sikre træernes fremtid i kommunen. At sikre samarbejdet i forhold til kulturværdier, planlægning og drift på tværs af faggrupper. 2.2 De overordnede mål 2 Vejtræerne skal være med til at vise vejens forløb og dermed øge trafiksikkerheden. Vejtræer skal ikke være levested for biodiversiteten. Sikkerhed vægtes højest. Der skal plantes egnskarakteristiske træer 3. Der hvor der står træer i dag, skal der fremadrettet være træer 4. 1 Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar

4 2.3 Afgrænsning 5 Definition af vejtræ: Et træ som er plantet langs vejen i vejrabatten. Der bliver i denne træpolitik lagt vægt på vejtræer som et kulturhistorisk og æstetisk element der er med til at vise vejens forløb, hvor den ellers kunne være utydelig. Da denne træpolitik udelukkende tager sit udgangspunkt i vejtræer i vejrabatten langs kommunens offentlige veje, med vejsikkerheden for øje, betyder det, at æstetik og naturværdier altid vil blive nedprioriteret hvis et vejtræ udgør en sikkerhedsmæssig risiko. 3. TRÆETS FYSIOLOGI 3.1 Introduktion til træets fysiologi 4. LOVGIVNING OG REGLER 4.1 Lovgivning 6 Det er ikke et ønske at gå ud at fjerne alle vejtræer i Stevns Kommune som strider mod vejreglerne. Ny etablering af træer ved nyetableret vej: Her skal Vejreglerne overholdes. Disse regler har trafiksikkerheden i fokus. Som hovedregel etableres der ikke faste genstande langs vejene inden for den sikkerhedszone om er beskrevet i vejreglerne. Sikkerhedszonen forøges i takt med trafikhastigheden på vejen. Fx ved en hastighed på 80 km/t er afstanden til vejtræerne 4 6 meter. Det skal nævnes at vejtræer ikke kun udgør en trafikmæssig risiko for uheld. Vejtræer har også en vigtig funktion, ved at vise vejens forløb. Ny etablering af træer ved eksisterende vej: Der etableres som hovedregel ikke faste genstande langs vejene. Men er det et ønske, skal der foretages en konkret vurdering ift. placering, og det er væsentligt at vejreglernes normkrav og vejledninger bliver indtænkt i projektet. Genplantning: 5 Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar

5 Ved genplantning skal der foretages en konkret vurdering ift. placering og det er væsentligt at vejreglernes normkrav og vejledninger bliver indtænkt i projektet. Her kan det tænkes, at træerne flyttes længere væk fra vejmidten, når der genplantes. Vejtræerne på Stevns vurderes ikke til at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, som det ser ud i dag. 4.2 Internt tværgående samarbejde 5. ETABLERINGER AF NYE TILPLANTNINGER 5.1 Vækstbetingelser 5.2 Pleje i etableringsfasen 5.3 skadevolder 6. VEJTRÆER og Alléer 6.1 Formål 7 Et vejtræ betragtes som et vejtræ, uanset om det står i en allé, trælinje eller som et enkeltstående træ langs med vejen i vejrabatten. Allétræer: Alléen er et kulturhistorisk element i landskabet. Denne består af to rækker træer, der lukker sig omkring vejen og som regel skal markere at vejen fører hen til noget som fx et gods eller en by. Allétræer er normalt plantet symmetrisk overfor hinanden. Alléen er en helhed, hvor hvert enkelt træ er vigtigt for helhedsindtrykket. Der bør derfor ikke fjernes nogle træer, da det vil ødelægge allé udtrykket, hvor stor ensartethed er det der tilstræbes. Man kan fristes til, at ville efterplante en gammel allé med nye unge træer for at lukke huller, hvor der tidligere har stået træer, og derved genetablere allé udtrykket. En sådan indblanding af unge og gamle træer vil give et rodet udtryk og vil fjerne det kulturhistoriske udtryk, som var tanken med alléen. En genplantning af træer i en allé er derfor kun en mulighed i og omkring etableringsfasen samt så længe det er realistisk at plante træer af omtrent samme alder og størrelse. Man skal dog være opmærksom på, at jo større træer der plantes, des større risiko er der for at de vil gå ud. Trælinje: 7 Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar

6 En trælinje er en række af træer som oftest ses på samme side af vejen. Denne kan danne ledelinje for et vejforløb og bruges ofte i et sving for at tydeliggøre at vejen drejer. Enkeltstående træ: Enkeltstående træer ses i det åbne land. Her bruges de på samme måde, som en trælinje til at danne vejens forløb og gøre opmærksom på særlige forhold langs vejareal. 6.2 Egnskarakteristiske træer 8 Egnskarakteristiske træer dækker over træer, der er hjemmehørende, og som forekommer naturligt i Stevns Kommune. Opmærksomheden skal dog henledes på, at egnskarakteristiske træer er taget ud fra Stevns Kommune generelt og ikke vurderet ud fra at skulle være et vejtræ. Træer kan sagtens være egnskarakteristiske uden at være egnet som vejtræ. Dette kan bl.a. skyldes, at træet gror langsomt, er sårbare overfor påvirkninger fra omgivelserne, ikke er egnet til at gro som enkeltstående træ og er dyre at drifte. 8 Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar

7 Egnskarakteristiske arter: Alm. røn Ask Avnbøg Bæverasp Bøg Dunbirk Fuglekirsebær Navr Rødel Småbladet lind Spidsløn Stilkeg Storbladet lind Storbladet elm Vortebirk Ær 6.3 Pleje Hjemmehørende arter: Ask Asp Avnbøg Birk (unbirk og vortebirk) Bøg Eg (vintereg og stilkeg) Elm Fyr Fuglekirsebær Hassel Hvidtjørn Navr Pil (femhannet pil, gråpil, seljepil) Røn Rødel Småbladet lind Spidsløn Vild æble Anbefalede vejtræer i Stevns Kommune: Avnbøg Ask (resistent mod asketoptørre) Bæverasp Eg (stilkeg og vintereg) Elm (resistent mod elmesygen) Fuglekirsebær Kastanje Koreansk røn Lind Platan Selje røn Spidsløn 6.4 Dræn Lovgivning 9 Dette bliver debatteret på fælles temamøde mellem NFK og PTU d. 3. februar

8 7. LEVENDEHEGN MED STYNET POPPEL 7.1 Kultur historie 7.2 Pleje 8. ANLÆGSARBEJDE NÆR VEJTRÆER 8.1 Anlægsarbejde 9. PLANLÆGNING Emnet kræver en hel uddybning i sig selv og vil blive fulgt op af en efterfølgende bearbejning i sin egen form. Nedennævnte er hovedtrækkene, der arbejdes efter. 9.1 Kommuneplaner Det er vigtigt, når der skal plantes vejtræer, at der tages hensyn til udsigtslinjer, så det åbne landskab, som er til stor værdi for både borger og besøgende, ikke gemmes væk. Det må i hvert enkelt tilfælde være en faglig vurdering, hvordan den optiske ledende effekt og æstetik, som vejtræet bidrager med opnås, uden udsigten til det Stevnske landskab gemmes væk. Dette kan eksempelvis opnås ved at plante en trælinje langs den ene side af vejen. Eksempler på steder hvor vejtræer ikke er ønskværdige: Langs vandet er udsigten til vandet klart at foretrække frem for de egenskaber vejtræerne bidrager med. Langs Tryggevælde a er udsigten til ådalen klart at foretrække frem for de egenskaber vejtræerne bidrager med. Ved fotolinjer i forhold til kirker og landsbyer. Ovenstående liste er langt fra fyldestgørende, da Stevns er en kommune i udvikling, der hele tiden forsøger at lave forbedrende tiltag. Listen giver dog et meget godt billede på, hvor man skal være opmærksom på plantning af træer i forhold til landskabet. De gældende regler på et pågældende areal fås hos Planafdelingen i Stevns kommune. 9.2 Lokalplaner Der gives som hovedregel ikke lov til at fælde kommunalt ejede vejtræer, da dette vil ødelægge det billede og landskab som Stevns kommune forsøger at skabe. Der kan dog gives dispensation til fældning, hvis træet udgør en sikkerhedsmæssig fare for liv, færdsel og store samfundsmæssige interesser. 8

9 9.3 Landzonetilladelse Der gives ikke tilladelse til fældning af kommunalt ejede vejtræer. Det betyder, at ny bebyggelse skal placeres og udformes, så de landskabelige værdier bevares. Det betyder bl.a. at ved nye udstykninger placeres indkørslen mellem vejtræerne så disse ikke skal fældes. 9