Skovrejsning i kommuneplanlægningen Skov- og Naturstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovrejsning i kommuneplanlægningen Skov- og Naturstyrelsen"

Transkript

1 Skovrejsning i kommuneplanlægningen Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriet Realdania

2 Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til 26 kommunale kommunale eksempelprojekter. Læs mere på Indhold Forord Fordele ved skovrejsning Skovrejsning i kommuneplanlægningen Realisering af skovrejsning Case Næstved Kommune Case Roskilde Kommune Case Århus Kommune Kilder

3 Forord For hver indbygger i Danmark er der ca m 2 skov, hvilket svarer til et areal på størrelse med en parcelhusgrund. For EU som helhed er tallet fire gange større. Skovene er med 75 millioner årlige besøg danskernes foretrukne udflugtsmål, når vi bevæger os ud for at dyrke sport og motion, søge oplevelser eller finde plads til ro og afstresning. Skovene har samtidig en række positive effekter på det lokale og globale miljø. Derfor kan især bynære skove også spille en central rolle i sundheds-, klima- og miljøpolitikker, samtidig med at kommunen bliver mere attraktiv for tilflyttere, erhverv og turister. Med den nye kommuneplan har kommunerne nu kompetencen til at planlægge for ny skov. Det sker ved at udpege områder til skovrejsning, samt områder hvor man ikke ønsker at plante skov. En opgave, som tidligere lå i regionplanlægningen. Mange kommuner har af ressourcemæssige årsager valgt at overføre regionplanens retningslinier uændrede til Kommuneplan Når den første kommuneplan er på plads er det imidlertid oplagt at se på, hvor amternes planlægning kan forbedres. Det gælder bl.a. udpegningen af skovrejsningsområder, hvor der kan være god grund til at ændre de tidligere retningslinier, når områderne gennemgås med de kommunale briller i en temarevision af kommuneplanen. Denne publikation henvender sig især til planlæggere, der har behov for konkret viden om skovrejsning, samt om hvordan skovrejsning kan indtænkes i aktuelle temaer i kommuneplanemner som sundhed, klima og miljø. Ved at samme myndighed nu varetager den samlede fysiske planlægning skabes grundlag for at planlægge velfungerende overgange mellem by og land. Derved gives rum for nærrekreative områder i byranden til glæde for friluftsliv og sundhed. Skov- og Naturstyrelsen og Plan09 Januar 2009 Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Næstved Kommune og Plan09. Publikationen fokuser på den offentlige skovrejsning, der på nuværende tidspunkt kun står for 10% af den samlede skovrejsning i Danmark. Publikationen giver et overblik over fordele ved skovrejsning, planprocessen og etablering af ny skov, og sidst tre konkrete eksempler på offentlig skovrejsning som del af kommunal planlægning.

4 fordele ved skovrejsning Mange kommuner sætter i disse år fokus på kommuneplantemaerne sundhed, klima og miljø. Skovrejsning kan give en række gevinster for kommunerne, hvis der tænkes helhedsorienteret i planlægningen. De nye skove kan bidrage med: Øget offentlig adgang og nærhed til naturen Miljøeffekter (forbedrer lokalklima, binder CO 2, beskytter grundvandet) Oplevelsesøkonomi Forbedrede forhold for naturen Begrænser gener fra landbrugsdrift (for eksempel mindre gyllelugt) Øget træproduktion/bio-energi Miljøeffekter Der er stor samfundsøkonomisk værdi af den række af miljøgoder, som følger af etablering af nye skove og naturområder. Det drejer sig blandt andet om beskyttelse af grundvandet, lagring af CO 2 og færre lugtgener fra udbringning af husdyrgødning, når landbrug omlægges til skov. Et 100 år gammelt bøgetræ har optaget ca. 6 ton CO 2 gennem hele livet. Lokalklimaet i byerne vil som udgangspunkt forbedres på grund af skovene. Støv-mængden vil falde og temperaturen i større byer vil blive mere behagelig om sommeren, når den samlede masse af asfalt og mursten brydes op. Desuden vil man opleve bedre læ i de boligarealer, der ligger som nabo. Øget offentlig adgang og nærhed til naturen En række undersøgelser har påpeget, at jo tættere folk bor på grønne områder jo oftere besøger folk dem. Nærheden til naturen giver bedre rekreative muligheder, idet det bliver lettere at få adgang til friluftsaktiviteter, naturoplevelser og at dyrke motion. Etablering af skovbørnehaver, udeskoler, naturskoler og naturformidling m.m. har endvidere vist sig meget populær og har oftest en generel positiv effekt på børns indlæringsevner og adfærd. Nye skove og naturområder kan endvidere indrettes, så de kan modtage skybrudsnedbør. Et fænomen, der forventes at blive mere almindeligt, og som de seneste år har forårsaget betydelige oversvømmelser en række steder. Oplevelsesøkonomi Undersøgelser har vist, at skovene er det mest populære besøgsmål, når folk skal ud i naturen. Langt hovedparten af danskerne ønsker mere skov og gerne bynære skove. Bekæmpelse af livsstilssygdommene stress og overvægt har de seneste år været angivet som et hovedargument for etablering af bynære grønne områder. Flere undersøgelser har således vist, at ture i det grønne nedsætter stress, ligesom de bedre muligheder for skovture og motion i øvrigt ved at bo tæt på grønne områder, nedsætter risikoen for overvægt og hertil knyttede sygdomme. Skovarealet i Danmark er i dag 12,4 %. I regionplanerne fra 2005 var yderligere ca. 5,4 % af det ubebyggede areal i Danmark udpeget som skovrejsningsområder (positivområde). Det er et statsligt mål, at skovlandskabet i Danmark øges til % i løbet af en trægeneration, som er år. Mange kommuner arbejder med at trække naturen ind i byen i kiler, så skoven og byen griber ind i hinanden i stedet for at være skarpt adskilte lige linjer. Herved får borgerne oplevelsen af naturen, nærheden til den og de positive effekter af den. Samtidig skabes attraktive og interessante boligområder. Undersøgelserne i publikationerne Bynær skovrejsning en grøn fordel og en god forretning og Værdistigninger i byudviklingsprojekter viser endvidere, at bynær skovrejsning ofte vil være en god forretning for kommunerne. Huspriser og ejendomsværdier vil stige for husene der ligger op til ny skov og natur. Typisk vil huspriserne stige 5-23 %. Det betyder på sigt flere indtægter til kommunen fra stigende grundskyld og ejendomsværdiskatter. Nye husejere og tilflyttere vil desuden ofte være skatteborgere med relativt højere indkomster.

5 Borgerne i Århus har i en Epinions-undersøgelse peget på, at skoven er den naturtype, man allerhelst ønsker at bo i nærheden af. Proces indhold formidling struktur Forbedrede forhold for naturen Når der skabes nye skovområder, vil der naturligvis opstå væsentligt forbedrede forhold for naturen. Man vil i bynære skove og naturområder se flere dyre- og fuglearter end man gør, hvis det samme areal bruges til landbrug. Denne effekt vil langsomt tage til i styrke, men råvildt vil for eksempel hurtigt etablere sig i nye skove, ligesom en række småfugle-arter knyttet til skov hurtigt vil indfinde sig. En egentlig skovbundsflora som for fx anemoner er derimod meget lang tid om at indvandre (over 40 år i Vestskoven). Omkostninger og gevinster ved skovrejsning Der er en betydelig omkostning ved at omlægge landbrug til skovbrug, fordi indtægterne fra landbrugsdriften mistes, og de første årtier er der store udgifter til plantning af træer, anlæg af stier etc. Ser man samfundsøkonomisk på et skovrejsnings- eller naturgenopretningsprojekt vil udgifterne til projektet dog oftest mere end opvejes af værdien af de forbedrede rekreative muligheder, mindre stress og højere livskvalitet og heraf følgende forhøjede velfærd for beboerne i området, samt den samfundsmæssige værdi af CO 2 -binding, rent grundvand og de bedre forhold for naturen i sig selv længden af besøg (timer) antal årlige besøg antal selvoplevede stresstilfælde (årligt) 50 m 100 m 300 m 1000 m Stressnedsættende skove Flere undersøgelser har vist, at ture i det grønne nedsætter stress. Figuren viser forholdet mellem hvor længe (antal timer pr. år) og ofte (antal timer pr. besøg) man besøger en park i forhold til afstanden fra bopælen til skoven, samt relationen mellem sundhed (stress) og afstanden. Randrup, et al (2008). skovrejsning i kommuneplanlægningen

6 skovrejsning i kommuneplanlægningen I forbindelse med Kommunalreformen overgik kompetencen til at udpege områder til nye skove samt områder, hvor man ikke ønsker at plante skov, til kommunerne, som kommer til at foretage de første udpegninger med Kommuneplan Udpegningen af skovrejsningsområder danner grundlaget for den offentlige skovrejsning samt støtteordningen til privat skovrejsning. I regionplanerne fra 2005 var ca. 5,4 % af det ubebyggede areal i Danmark udpeget som skovrejsningsområde. I Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen fra 2006, udgivet af Miljøministeriet, angives, at dette areal bør hæves til % af landets areal. Der kan være behov for at foretage en opfølgende vurdering af grundlaget for regionplanlægningens udpegning af skovrejsningsområder, og sammenkoble denne med ny viden og nyere planer i kommunen, fx de kommende Vand- og Naturplaner. Kommunerne skal udpege to typer områder: skovrejsningsområder og områder, hvor skov er uønsket, samt udarbejde retningslinier for disse områder. Restarealerne vil være neutrale områder, hvor skovrejsning er mulig. Der er mulighed for statsligt tilskud til privat skovrejsning også i de neutral-områderne, men projekter i disse områder har laveste prioritet. Aalborg Kommune Skovrejsning Skovrejsningsområderne er et vigtigt element i Aalborgs Kommunes Grøn-blå Struktur, der skal sikre sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv i kommunen.skovrejsningsområderne er dels udpeget som større samlede skovrejsningsområder overvejende på morænebakker og dels som mindre bynære skovrejsningsområder. Limfjordsenge og ådale er friholdt for udpegning af skovrejsningsområder. Aalborg Kommune ønsker at skovarealet i kommunen skal øges fra ca 7% til 12%. Der er udlagt rigeligt areal til skovrejsning, da det går langsomt med at få opfyldt målsætningen om en forøgelse af skovarealet. Skovrejsningsområder (positiv-områder) Skovrejsningsområderne er de områder, hvor kommunerne ønsker at fremme skovrejsningen. Her ydes forhøjede tilskud til privat skovrejsning, og ansøgninger har højeste prioritet. Det vil ligeledes være i disse områder, at den offentlige skovrejsning primært finder sted. Udpegningen af skovrejsningsområder kan med fordel vurderes ud fra en helhedsbetragtning på baggrund af især 3 hovedformål: sikring af drikkevandsinteresser bynært friluftsliv grønne netværk Ved at tænke helhedsorienteret kan der opnås synergi mellem mulighederne for at etablere nye naturområder, grundvandsbeskyttelse og sikre kommunens borgere bedre adgang til naturen. Det vil være en god idé at udlægge skovrejsningsområder på følsomme indvindingsområder for at beskytte drikkevandsinteresser. Skovrejsning med løvtræer på landbrugsjord vil sjældent reducere grundvandsdannelsen nævneværdigt, men vil beskytte grundvandet mod udvaskning af pesticider og nitrat. Langt den meste skovrejsning i Danmark sker med løvtræer. Særligt for de lerede jorder i Østdanmark hvor kvaliteten og kvantiteten af grundvandet er mest bekymrende har undersøgelser vist, at nedsivningen af overskudsnedbør til grundvandet ikke bliver mindre ved skovrejsning med løvskov. Det skyldes bl.a., at den nye skovs rodsystem vil ødelægge det ofte intensive drænsystem på markerne, der bortleder overskudsnedbør til vandløb og søer frem for til grundvandet. Ved at sikre at skovrejsningsområderne ligger i kort afstand fra byerne understøttes muligheden for bynært friluftsliv. Der bør lægges særlig vægt på bynære områder/egne, som er underforsynet med, eller helt mangler bynære, grønne områder. Bynær skovrejsning kan ofte kombineres med beskyttelse af drikkevandet. Skovrejsning kan styrke et samlet grønt netværk med henblik på at forbedre spredningsmulighederne for planter og dyr. Ved hjælp af skovrejsning kan der sikres sammenhæng mellem beskyttede naturtyper, så som overdrev og vådområder. De grønne netværk kan kombineres med andre interesser, fx friluftsliv.

7 Landskabelige hensyn har tidligere været et argument mod skovrejsning. Men skov kan også bruges til at fremhæve landskabselementer og til at dække mindre pæne elementer (fx industriområder, store vejanlæg med videre) Ved at koordinere udpegning af positiv-områder med nabokommunerne kan der sikres større sammenhæng i planlægningen for skovrejsning. Skovrejsningsområder har ikke juridisk virkning som arealreservationer. Eksempelvis kan et endnu ikke tilplantet skovrejsningsområde anvendes til landbrugsformål, vejanlæg m.m. efter de regler og love der ellers gælder for det åbne land. Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativ-områder) Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er arealer, der skal bruges til andre formål end skov. Her vil skovrejsning på landbrugsejendomme jf. landbrugslovgivningen ikke være tilladt, og der ydes derfor ikke tilskud til privat skovrejsning i disse områder. Århus Kommune Retningslinier Århus Kommune har i Kommuneplan 2009 indarbejdet en retningslinie, som fastlægger, at skovrejsningsprojekter over 20 hektar skal baseres på en landskabsanalyse med henblik på at sikre naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser. Negativ-områderne kan rumme landskabelige, geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige hensyn, der vil forringes ved skovrejsning. Uhensigtsmæssig skovrejsning kan forstyrre et ellers harmonisk landskabsbillede eller udligne landskabets terrænformer og topografiske sammenhænge, fx i forbindelse med en ådal. Kulturhistoriske værdier såsom herregårdslandskaber eller kirkeomgivelser kan forringes ved skovrejsning. Tilplantning af skov kan betyde, at indblikket til en kirke helt forsvinder. Kirkens højdemæssige placering i landskabet vil spille ind ved vurdering af, om kirkens omgivelse påvirkes negativt ved skovrejsning. Andre typer af negativ-områder kan være reservationer til vejanlæg, råstofindvinding eller byvækst. Udpegning af negativ-områder baseres på konkrete vurderinger af, om skovrejsning i det pågældende område er i konflikt med andre væsentlige samfundsmæssige interesser. Kommunen bør for hvert område kunne redegøre for, hvilke konkrete og aktuelle interesser, der er i konflikt med skovrejsning. Guldborgsund Kommune Udpegning af skovrejsningsområder Guldborgsund Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanstrategien også udarbejdet en naturpolitik for kommunen, som indeholder mål om at ville øge skovarealet med mindst 500 ha for at fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse. Kommunen vil konkret udlægge nye skovrejsningsområder inden udgangen af 2009, bl.a. i tilknytning til byudviklingsområder. Den gamle regionplan har udpeget 4,9 % af kommunens areal til skovrejsningsområder. Kommunens Grønne Råd er kommet med et forslag til den kommende kommuneplan om, at mellem 15 og 20 % af kommunens areal skal udpeges til skovrejsningsområder. Ifølge forslaget, som ikke er godkendt politisk endnu, skal man så vidt muligt fordele områderne ligeligt mellem bynære rekreative skove, grundvandsbeskyttelse og grønne korridorer i landskabet. skovrejsning i kommuneplanlægningen

8 realisering af skovrejsning Den primære måde en kommune kan støtte skovrejsning på, er ved at udpege området til positivområde i kommuneplanen. Hvis der er særlige områder, hvor kommunen hurtigst muligt ønsker ny skov etableret, så er der flere forskellige måder at støtte disse projekter på. Det koster penge at etablere ny skov, uanset om det sker som privat skov eller offentlig skov. Hvis en lokal lodsejer ønsker at etablere en skov er det naturligvis godt. Kommunen skal dog være opmærksom på at privat skovrejsning ikke altid ender som et rekreativt område, der kan opfylder alle de ønsker til offentlig adgang, naturpleje og lignende som en kommune måske kan ønske sig. Derfor kan det være en god idé, at kommunen og de lokale skovejere indgår aftaler om etablering af p-pladser, pasning af stier m.m. Etableringen af en ny offentlig skov er relativt dyr, især fordi kommunen oftest skal ud og erhverve jord. Dertil kommer udgifter til plantning af træer, naturgenopretning af vådområder, anlæg af friluftsfaciliteter og fremtidig drift. Der er dog de seneste år igangsat en række partnerskabsprojekter om etablering af bynære skove og naturområder i forskellige kombinationer af samarbejde mellem kommuner, stat, vandværker og private. Kun i få tilfælde har kommuner valgt at udføre større skovrejsninger uden at samarbejde med andre. Private kan få tilskud til skovrejsning Private kan få tilskud til anlæg og pleje af skov på landbrugsjord. Der gives tilskud til arealer, der i kommuneplanen er udpeget som skovrejsningsområder eller neutralområder. Områder udpeget til skovrejsning får større støtte end neutralområder. Desuden kan private få tilskud til etablering af friluftsfaciliteter på arealerne. Der er mulighed for at få dækket op til 80 % af omkostningerne til friluftsfaciliteterne. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer støtteordningerne. Fredskovpligt Plantning af offentlig skov medfører fredskovpligt, så arealet er sikret som skov for fremtiden. Dette gælder dog ikke, hvis arealet før tilplantningen var udlagt til anden anvendelse i en endelig vedtaget lokalplan eller kommuneplan. Arealerne skal dog være taget i brug til det planlagte formål inden 20 år. Jammerbugt Kommune Realisering af Aaby Skoven Ved Aabybro er i 2007 etableret Aaby Skoven på ca. 65 ha i et samarbejde mellem Aabybro Vandværk, Jammerbugtens Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Skoven ligger bynært og i et vigtigt vandindvindingsområde. Vandværket og kommunen har betalt knapt 3/4 af det nødvendige jordkøb. Skov- og Naturstyrelsen har betalt resten samt for anlæg og drift af den nye statsskov. Der kan indgås lokale aftaler om privat skovrejsning Kommunen har mulighed for at tage initiativer i forhold til lokale landmænd gennem kommuneplanlægningen og lokalplaner og kan indgå aftaler med landmændene om, at de planter skov på deres bynære arealer. Landmændene kan ikke modtage støtte fra kommunen til de dele af skovrejsningsprojektet, som allerede er dækket af den almindelige tilskudsordning til privat skovrejsning. Kommunen kan dog eventuelt give støtte til andre tiltag fx friluftsliv og lignende, og vandværkerne kan fx give en særlig støtte til pesticidfri etablering og drift, hvis dette krav ikke allerede er indeholdt i det statslige tilskud. Samarbejdsparter Skov fremmer mange af de opgaver, som kommunerne har ansvaret for, og derfor er flere og flere kommuner blevet interesseret i at investere i ny skov i samarbejde med andre for derved at mindske udgifterne.

9 Flere kommunen har samarbejdsprojekter med Skovog Naturstyrelsen, det lokale vandværk eller begge. Nye projekter er i flere tilfælde startet ved, at en kommune har overdraget kommunale arealer vederlagsfrit til Skov- og Naturstyrelsen, som forpligter sig til i fremtiden at opkøbe yderligere arealer i projektområdet. Kommunens udgifter er i disse projekter værdien af den kommunale jord, der afgives, og eventuelt drift af større stianlæg med forbindelse til skoven. Kommunerne forpligter sig ofte også til at drive eventuelle naturskoler og skovbørnehaver i projektområdet. Samarbejdsaftaler mellem kommuner, vandværker og Skov- og Naturstyrelsen er oplagte i bynære områder, hvor der er store vandindvindingsinteresser. Skov- og Naturstyrelsen, kommunen og vandværket har en særlig interesse og forpligtelse til at beskytte grundvandet, sikre grønne områder for befolkningen og forbedre forholdene for naturen. I samarbejdsprojekterne bliver udgiften delt mellem de tre parter. Kommunen kan etablere skove på egen hånd Hvis kommunen ønsker at etablere ny skov helt på egen hånd, er der begrænsede muligheder for støtte. Der er på nuværende tidspunkt ingen muligheder for kommunen for at få støtte til tilplantning fra den EUstøttede statslige skovrejsningsordning, der omfatter privat skovrejsning. Der sker dog en løbende ændring af disse muligheder. Inddragelse af borgerne Der er god grund til at inddrage borgerne i planlægningen af nye offentlige skove. Dette vil give dem medindflydelse, mere information og dermed også et større ejerskab til skovene. Borgerne kan med fordel inddrages fra det tidspunkt, hvor man har erhvervet arealer til etablering af skov, men ikke har besluttet, hvordan skoven skal udformes endnu. Et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og en kommune om et skovrejsningsprojekt, vil oftest føre til nedsættelse af et skovbrugerråd, som er rådgivende med hensyn til udformningen af den nye skov. Derved sikres lokalt ejerskab til skoven og dermed forhåbentlig også en forøget beskyttelse og benyttelse af den nye offentlige skov. skovrejsning i kommuneplanlægningen

10

11 næstved byskove Næstved kommune bynære hverdagsskove giver livskvalitet i hverdagen Næstved Kommune har sammen med Kommuneplan 2009 præsenteret et forslag til en grøn plan. Planen er en udmøntning af intentionerne i kommuneplanstrategien om at forbedre natur, vand, sundhed og friluftsliv i kommunen. Skov- og Naturstyrelsen har tilsvarende forpligtet sig til at anlægge de nye skov- og naturområder og stå for den fremtidige drift og vedligeholdelse. Som led i aftalen har Skov- og Naturstyrelsen også forpligtet sig til at opkøbe supplerende arealer i tilknytning til skovområderne for 20 mio. kr. En del af arealerne er allerede opkøbt. Det overordnede mål med planen er at udvikle et sammenhængende grønt netværk i kommunen, hvor samspillet mellem planlægning, natur, nærrekreative arealer og sundhed sammentænkes og prioriteres. Hensigten er at udnytte de synergieffekter, der kan opnås ved at sammentænke byplanlægningen, natur, friluftsliv og sundhed. I den grønne plan er der derfor blandt andet særligt fokus på byernes grønne strukturer og byernes sammenhæng med det åbne land. Målet er at skabe mere natur og mere sammenhængende natur og samtidig sikre let tilgængelige rekreative arealer med gode muligheder for naturoplevelser i hverdagen. En vigtig del af den grønne plan for Næstved Kommune er den nye statslige skovrejsning. Arbejdet med bynær skovrejsning blev igangsat tilbage i 2006 ved en kontakt mellem den lokale skovrider og borgmesteren. Det daværende plangrundlag gav ikke mulighed for bynær skovrejsning, da nogle af de af de arealer som det var ønskværdigt at benytte til skovrejsning var udpeget som negativområder i regionplanen. Det var derfor nødvendigt at foretage mindre ændringer med et regionplantillæg. Udpegningen af de nye skovrejsningsområder blev afvejet med andre interesser fx potentielle vådområder og kulturhistorie samt behovet for udvikling og byvækst En væsentlig målsætning i skovrejsningsprojektet er, at det skal være borgernes skove, og de skal føle et ejerskab. Det er derfor vigtigt, at de lokale borgere får mest mulig indflydelse på, hvordan områderne skal se ud og anvendes. Skov- og Naturstyrelsen og Næstved Kommune har derfor oprettet et skovbrugerråd, for hvert af de tre skovrejsningsprojekter, som skal rådgive om anvendelsen og udformningen af områderne. Skovbrugerrådene består dels af lokale repræsentanter fra fx skoler, beboerforeninger, og dels af repræsentanter fra en række interesseorganisationer, som er faste medlemmer af skovbrugerrådet i de tre skovrejsningsprojekter. Projektet har vist, at tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, kommunen og borgerne er vigtigt for at etablere en konstruktiv dialog, hvor alle føler, at det nytter at gå ind i processen og at der bliver lyttet til dem. Kommunen og Skov- og Naturstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale om at etablere nye skov og naturområder omkring Næstved by - vest for byen (Even), nord for byen (Vridsløse) og sydøst for byen (Rønnebæk). De tre nye skovområder vil sammen med eksisterende privatejede skove og grønne områder danne en grøn ring om Næstved. Samlet bliver der som følge af projektet overdraget 210 hektar kommunal landbrugsjord til Skov- og Naturstyrelsen det svarer til ca. 2 millioner kvadratmeter. Mere om projektet skovrejsning i kommuneplanlægningen 9

12 gulddysse skov Roskilde kommune skov sikrer grundvand I 2000 blev det besluttet at etablere Gulddysse Skov mellem Jyllinge og Gundsømagle. I første omgang i et samarbejde mellem Gundsø Kommune (nu Roskilde Kommune) og Skov- og Naturstyrelsen. Senere er Københavns Energi A/S (vandforsyning) også blevet en meget væsentlig samarbejdspartner ligesom Jyllinge Vandværk bidrager med et beløb hvert år. Området blev i 1998 udpeget til indsatsområde for statslig skovrejsning ligesom ca. 100 andre projektområder i landet. Denne udpegning var en ren administrativ faglig øvelse fra Skov- og Naturstyrelsens side. De ca. 100 udpegede indsatsområder lå i skovfattige kommuner, havde en bynær beliggenhed og der var grundvandsinteresser. Her vurderede Skov- og Naturstyrelsen det fornuftigt at igangsætte plantning af nye statsskove. Skov- og Naturstyrelsen håbede ved udpegningen at motivere mange kommuner til at indgå i samarbejdsprojekter om etablering af nye skove. Succesen var dog ikke overvældende, men Gundsø Kommune var en af kommunerne, der svarede tilbage. Kommunen havde ca. 13 ha i området som blev doneret til projektet. Endvidere blev en landbrugsejendom Gulddyssegård erhvervet i samarbejde, således at styrelsen købte jorden og kommunen bygningerne. Kommunen har efterfølgende overdraget brugsretten til bygningerne til et gruppe borgere, som med økonomisk støtte fra kommunen og fonde mv. er i færd med at etablere Gulddysse Kulturgård, hvor bl.a. lokale kunstnere har værksteder og fælles udstillings- og mødelokaler. I 2003 indgik Københavns Energi i projektet og fra 2005 indgik også Jyllinge Vandværk. Princippet i aftalen er, at Københavns Energi A/S betaler Skov- og Naturstyrelsens jordkøb i området, og styrelsen etablerer herefter ny skov og natur, samt stier og lignende i Gulddysse Skov som bliver ny statsskov. Jyllinge Vandværk bidrager med ca kr. årligt. I alt har Københavns Energi A/S siden aftalens indgåelse i 2003 bidraget med ca. 6,3 mio. kr. til opkøb i området svarende til 65 ha. Inden 2003 var dog allerede erhvervet ca. 41 ha bl.a. i form af de kommunale arealer. Status i dag er, at ca. 105 ha er erhvervet ud af et samlet projektareal på 220 ha. Området er et vigtigt vandindvindingsopland for Københavns Energi A/S, og samtidigt et område hvor der er begrænset med skov i forvejen. Skoven er meget populær, hvilket primært skyldes, at der hurtigst muligt efter overtagelsen af arealer blev etableret stier, hundeskov, bålpladser og lignende, så der blev skabt gode muligheder for friluftslivet. De første bevoksninger som blev plantet i Gulddysse skov er nu allerede 4-6 meter høje, hvilket naturligvis medvirker til populariteten. Mere om projektet gulddysse.htm docs/92782.pdf 10

13 Bærmose, solbjerg, true skove århus kommune helhed og grønne korridorer Århus Kommune fremlagde i 1988 Århus omkranset af skov. Planen indebar, at kommunens skovareal skulle øges fra ca. 5 til 11 pct. Baggrunden for planen var, at kommunens gamle skove overvejende lå langs kysten syd for byen, mens den nordlige og vestlige del af byen var skovfattig. Planen skulle understøtte den grønne hovedstruktur i Århus, der opdeler byen med grønne kiler og naturområder. Planlæggerne har i Århus forsøgt at tænke byvækst og grøn struktur sammen som en helhed. Skov- og Naturstyrelsen og Århus kommune har fra starten været i tæt dialog om skovrejsningen omkring Århus. Fra 1988 og til 2005 har Århus Kommune selv plantet ca. 450 ha ny skov. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen suppleret med ca. 550 ha i kommunen. Ved fælles indsats er det herved lykkedes at fordoble det offentligt ejede skovareal indenfor kommunegrænsen, så der nu er godt 2000 ha offentlig skov. Århus Kommune planter selv de helt bynære skove, mens Bærmose-Himmerigskov ved Trige, Solbjerg Skov og True Skov er statsskove, som er plantet af Skov- og Naturstyrelsen. Eksempelvis er aftalen omkring Solbjerg Skov, at parterne i fællesskab betaler køb af arealer, foretager den overordnede planlægning af tilplantning og naturgenopretning af arealerne, mens udgifterne til tilplantning m.v. af arealerne afholdes af Skov- og Naturstyrelsen alene. Skov- og Naturstyrelsen afholder udgifterne til anlæg af almindelige friluftsanlæg såsom veje, gang- og ridestier, p-pladser og opholdsarealer, information m.v. Mens Århus Kommune afholder udgifter til etablering og drift af naturskole, skovbørnehave og lignende. Hovedparten af nye skove ligger i de planlagte grønne kiler, der skyder sig ind i byen. Ved at skabe god tilgængelighed fra byen til de nye skove, bidrager de grønne kiler til at øge de rekreative muligheder for byens borgere. Foruden at de nye skovområderne har stor værdi som rekreative områder, beskytter de vigtige drikkevandsforekomster omkring Århus. I starten af 2009 behandles en ny samlet skovplan med et katalog over handlemuligheder i Århus Byrådet. Den skal erstatte den gamle plan Århus omkranset af skov. Den nye skovplan bygger på kommuneplanens udpegning af nye skovrejsningsområder. I Kommuneplan for Århus Kommune udpeges sammenlagt ha nye skovrejsningsområder. Skovarealet i Århus Kommune er i dag på ha svarende til 8 % af kommunens areal, med de nye udpegninger kommer det samlede skovareal op på 14 % af kommunens areal. Mere om projektet content/filer/magistratens_2._afdeling/naturforvaltningen/brochurer_og_foldere/denyeaarhusskove.pdf skovrejsning i kommuneplanlægningen 11

14 kilder og links Aske Skovmand Bosselmann & Anders Busse Nielsen: Bynær skovrejsning en grøn fordel og en god forretning, Skov og Landskab pdf Skov- og Naturstyrelsen: Plan09: Skov og Landskab: Århus Kommune: portal/borger/byplan_arkitektur/kommuneplanlaegning/forslag_til_kommuneplan_2009 Næstved Kommune: Plan09/Miljøministeriet: Værdistigninger i byudviklingsprojekter 085B-4994-A C0B5B67EE/0/værdistigning_ web.pdf Thomas B. Randrup, Jasper Schipperijn, Berit Ipsen Hansen, Frank Søndergaard Jensen, Ulrika K. Stigsdotter, (2008): Natur og sundhed sammenhæng mellem grønne områder udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landsskabsserien nr. 40, Skov & Landskab, Hørsholm, skovrejsning i kommuneplanlægningen

15 Skovrejsning i kommuneplanlægningen Udgivet af Plan09 Udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og Plan09 Fotos og illustrationer By- og Landskabsstyrelsen, Skovog Naturstyrelsen, Teis Bruno, Preben Vagn Knudsen, Jesper Ludvigsen, Bernt Kramer, Lisbeth Øhrgaard og Mikkel Houmøller Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen ISBE ISBN Plan09 januar 2009

16 Fornyelse af rammerne for lokalplanlægning er tiltrængt. Rammerne bør være kommunens primære administrationsgrundlag for den fysiske planlægning. Der bør skabes en bedre sammenhæng mellem kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægning, således at de overordnende visioner for kommunen i højere grad udmøntes i de konkrete lokalplaner og projekter. Plan09 har samlet en række gode råd og anbefalinger til revision af rammerne for lokalplanlægning på baggrund af en række interviews og en workshop. Sekretariatet Haraldsgade København Ø T

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov. Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 19. marts 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde

Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade Roskilde Miljøcenter Roskilde Miljøtekniker Karin Anette Pedersen Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde SKOV- OG NATURSTYRELSEN Storstrøm J.nr. SNS-4333-00055 Ref. Den 14. januar 2010 Vedr. VVM screening af statslig

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1

NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1 Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1 Næstved kommune teknisk forvaltning September 2006 Indledning Denne plan indeholder 3 nye byskove i Næstved, og er første fase af en omfattende satsning

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning

Læs mere

Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Bynær skovrejsning Bosselmann, Aske Skovmand; Nielsen, Anders Busse Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland Skovrejsning Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 SKOVREJSNING I OPLANDET

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Disposition Kommunernes nye rolle Skovrejsning - synergi med sundhed Friluftsguiden - et nyt redskab! Spørgsmål Kommunernes

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej Århus N

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej Århus N ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej 97. 8200 Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd 1. december 2004 via Magistraten J.nr. 03/00442 Den Ref.: Tlf.nr. Ole Skou Rasmussen

Læs mere

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder.

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder. BILAG 1: Aftale om samarbejde mellem Næstved Kommune og Miljøministeriet om etablering af 3 skov- og naturområder omkring Næstved, kaldet Vridsløse og Even Statsskove samt Rønnebæk Fælled 1. Aftalens omfang

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

! #!$ %  # #  $ % & &' '# # ! # # $ ' $  ' !# $%#&' (! ) ! * %!&+#+ #! ! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk

Læs mere

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R. Assens Kommune sendt elektronisk Tværgående planlægning J.nr. NST-122-420-00034 NST-123-420-00031 Ref. elmno Den 10. juli 2014 Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4. 1-3

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

KLIMA NATUR MILJØ POLITIK. Uddannelsespolitik

KLIMA NATUR MILJØ POLITIK. Uddannelsespolitik KLIMA NATUR MILJØ POLITIK Uddannelsespolitik Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker, hvoraf

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima 13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinjer og rammebestemmelser for Rammeområde HAMM.B4.03, HAMM.R1.01 og HAMM.C1.01 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 40 2 Tillæg nr. 40 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere