Den politiske bestilling På byrådets møde torsdag den 23. februar 2017 blev der besluttet en ramme for nærværende notat, som derfor indeholder:

Transkript

1 Notat Allerød Kommune Direktionen Administration Bjarkesvej Lillerød Politisk beslutningsgrundlag vedr. midler til læringsmiljøer Med udgangspunkt i den politiske rammesætning vedtaget på byrådets møde torsdag den 23. februar, er nærværende notat udarbejdet med henblik på, at kvalificere den politiske stillingtagen til skolebestyrelserne henvendelse om tilbageførelse af midler til skolerne. Dato: 1. marts 2017 Sagsbehandler: moba Baggrund Baggrunden for sagen skal findes i en henveendelse fra skolebestyrelserne fremsendt til byrådet den 23. januar Henvendelsen handler i sin korte form om: Skolebestyrelserne ønsker, at de budgetreguleringer der blev foretaget i perioden fra 1. marts til og med 5. september betales tilbage til skolerne Reguleringen kom efter at hele fagfordelingen og alle skemaer var blevet fastlagt og alle lærere ansat ved skolestart Det har derfor ikke været muligt for skolerne at agere på budgetændringen i indeværende budget. Det kan først ske i 2017 i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. Skolebestyrelserne foreslår, at en del af det uventede overskud anvendes til forbedring af læringsmiljøerne på skolerne Den politiske bestilling På byrådets møde torsdag den 23. februar 2017 blev der besluttet en ramme for nærværende notat, som derfor indeholder: Fakta om skolernes økonomi, herunder hvordan regnskab for 2016 ser ud på de respektive skoler, samt beskrivelse af de væsentligste årsager til eventuelle afvigelser fra budgettet Et overblik over hvilken betydning reguleringerne frem til 5. september 2016 har haft for de enkelte skoler og samlet set samt baggrunden for den gennemførte regulering Fakta om elevtal og den gældende budgettildelingsmodel på skoleområdet Forslag til fordeling og udmøntning for så vidt angår de 3 mio. kr. i driftsmidler Forslag til proces for udmøntning af de i alt 19 mio. kr., der nu er afsat til styrkelse af læringsmiljøer på 018 års området i Styrkelsen af læringsmiljøer skal have driftsbesparende eller kvalitetsforøgende perspektiver. Processen skal sikre sammenhængen til de igangværende analyser af bygninger og læringsmiljøer. Der skal endvidere etableres en realistisk tidsplan for udmøntningen samt en opfølgning på denne For at sikre et mere stabilt planlægningsgrundlag for det kommende skoleår, ønskes en vurdering af konsekvenserne af eventuelt ikke at budgetregulere skolerne frem til 5. september i Definition af læringsmiljøer Det er formålstjenstligt for det politiske beslutningsgrundlag, at definere begrebet læringsmiljøer. Der kan være forskellige opfattelser af definitionen af

2 læringsmiljøer. Nedenstående er forvaltningens bud på en definition, til understøttelse af den politiske beslutningsproces. Begrebet læringsmiljøer kan med fordel inddeles i følgende tre definitionskategorier: 1. Det der foregår i de fysiske rammer 2. De nagelfaste fysiske rammer 3. De fysiske ting man kommer ind i de fysiske rammer Det der foregår i de fysiske rammer Et godt og positivt læringsmiljø kan eksempelvis defineres ved positive relationer mellem børn og voksne. Det kan handle om udvikling af tillid og tryghed, organisering af læringsaktiviteter, udvikling af en positiv feedback kultur, varierende aktiviteter der stimulerer til nysgerrig og lyst til at lære, trivsel for alle i læringsmiljøet, en oplevelse af at høre til og bidrage, positiv konflikthåndtering, tydelig kommunikation mv. De nagelfaste fysiske rammer De fysiske rammer er afgørende for at læring, udvikling og trivsel kan finde sted. De nagelfaste rammer kan med fordel defineres som lokalernes overordnede fysiske opbygning og funktion. Det kan eksempelvis være flere mindre gruppelokaler der stimulerer til læringsdifferentiering, gruppearbejde og flere mindre aktiviteter i det større læringsmiljø. Det kan også være optimale fysiske forudsætninger for, at læring og trivsel kan finde sted. Dette eksempelvis i form af gode garderobeforhold, adgang til vand, stimuli til leg og bevægelse i form af større lege og læringsfaciliteter mv. Det kan også handle om udluftning og ventilation, som også er afgørende for et godt og positivt læringsmiljø. Endelig kan større renoveringer af eksempelvis faglokaler også takseres under denne definition. De fysiske ting man kommer ind i de fysiske rammer Et godt læringsmiljø er også defineret af de redskaber der er medvirkende til at fremme læring og trivsel. Det kan eksempelvis være fleksible og ergonomisk korrekte møbler der gør, at børnene og de unge føler sig godt tilpas og hvor der hurtigt og enkelt kan ændres i læringsmiljøets fysiske organisering. Det kan eksempelvis være møbler med hjul på og skillevægge. Det kan være de læringsmidler der bruges i de konkrete lærings og udviklingssituationer eksempelvis aktuelle undervisningsmaterialer, produktionsmidler, digitale læremidler og hardware udstyr, illustrationer mv. Fakta om skolernes økonomi Af nedenstående fremgår et overblik over skolernes økonomi med udgangspunkt i henholdsvis regnskabsåret for 2015 og For at få et overblik over økonomien i regnskabsåret for 2016 skal der frembringes et overblik over 2015 også. Dette begrundet i overførsler fra Hermed kan der både gives et indblik i regnskabsresultatet med og uden overførsler. Det betyder, at nedenstående regnskabsresultat for 2016 er inklusiv overførsler, mens det isolerede regnskab beskriver driftsresultatet for 2016 eksklusiv overførsler. Nedenfor følger et overblik over regnskabsresultatet fra henholdsvis 2015 og Side 2

3 Regnskab 2015 inklusiv overførsler Regnskab 2016 inklusiv overførsler Regnskab for 2016 eksklusiv overførsler Nedenfor følger et overblik over regnskabsresultatet for 2016 eksklusiv overførslerne fra Det giver dermed et billede af det reelle driftsresultat for Af regnskabsresultatet for 2016 inklusiv overførsler ses, at tre ud af fire skoler går ud af regnskabsåret 2016 med et merforbrug. Samtidig viser regnskabet for 2016 eksklusive overførsler fra 2015, at to ud af fire skoler har et mindreforbrug, mens de resterende to skoler har et merforbrug. Nedenfor følger i kort form bemærkninger til regnskabsresultatet for Skole Forklaringer på afvigelser Blovstrød Skole Har kun haft en mindre afgang af elever til Allerød Privatskole og derfor haft en mindre budgetregulering på kr. jf. nedenstående Lynge Skole Lynge skole har haft en relativ stor afgang af elever i perioden og er derfor blevet budgetreguleret med kr. jv. nedenstående. Herudover er en del medarbejdere stoppet i 2016 med udbetaling af feriepenge, 6. ferieuge = ca. 0,5 mio. kr. Ændret organisering i løbet af skoleåret har bevirket, at der har været afholdt ikke planlagte udgifter svarende til ca. 0.4 mio. kr. Samlet set har dette gjort det svært for skolen at tilpasse økonomien Lillevang Skole Lillevang skole har haft en relativ stor afgang af elever i perioden og er derfor blevet budgetreguleret med kr. jf. nedenstående Herudover er følgende væsentlige forklaringer på regnskabsresultatet: Langtidssyge der tilbagevender til arbejdet Fusionsprocessen vedr. Lillevang Skole. Flygtningebørn og supplerende undervisning. Side 3

4 Kratbjergskolen Kratbjergskolen er blevet budgetreguleret for afgang af elever svarende til 1,24 mio. kr. jf. nedenstående Afd. Engholm har isoleret set som en del af en økonomisk handleplan med forvaltningen i 2016 afviklet merforbrug fra Kratbjergskolen har som følge af Engholms merforbrug i 2015 gennemført en økonomisk opbremsning, idet der er sket afskedigelser, gennemført indkøbsstop og alle vakante stillinger er nøje vurderet i fht. genbesættelse af stillinger. Overblik over reguleringer Af nedenstående overblik fremgår de faktuelle reguleringer af skolernes budgetter i perioden fra første budgetudmelding den 1. marts 2016 og til den endelige budgetudmelding den 5. september Overblikket gælder hele skolens økonomi, dvs. undervisning, gruppeordninger, SFO og mini SFO. Under den konkrete korrektion for hver skole er angivet den procentvise del af det samlede korrigerede beløb. Dette med henblik på, at kunne anvende procentsatsen, hvis beløbet skal være et andet end det der er blevet reguleret for. Tallene dækker alene efteråret 2016 altså første halvdel af skoleåret 2016/2017. Blovstr Lynge Skovva Lillerø Enghol Ravnsh I alt ød ng d m olt Samlet Procent del af % 27.3% 11.1% 18.1% 28.5% 12.8% 99.9% Den samlede budgetregulering for skolerne anslår altså kr. Fakta om til og afgang af elever til Allerød Privatskole En opgørelse over antallet af elever til Allerød Privatskole foretaget pr. 5. september 2016 viser følgende: Skole Elever Blovstrød Skole 7 Lynge Skole 19 Afdeling Skovvang 32 Afdeling Lillerød 36 Afdeling Engholm 49 Afdeling Ravnsholt Samlet set har 160 elever bosat i Allerød Kommune forladt kommunens folkeskoler til fordel for Allerød Privatskole. Fakta om Allerød Kommunes budgettildelingsmodel på skoleområdet Budgettildelingsmodellen på skoleområdet består hovedsageligt af en grundbevilling, en bevilling pr. klasse, en elevbevilling samt en bevilling efter Side 4

5 socioøkonomiske kriterier. Hertil kommer enkelte budgetudmeldinger til helt konkrete aktiviteter såsom undervisning i dansk som andetsprog. Nedenfor følger overblikket over de væsentligste beløb i tildelingsmodellen: Grundbevilling Lynge Skole og Blovstrød Skole tildeles 3 mio. kr. i grundbevilling. Kratbjergskolen og Lillevang Skole tildeles 5.15 mio. kr. i grundbevilling Bevilling pr. klasse Hver klasse på en skole udløser en klassebevilling på kr. Bevilling pr. elev Hver elev udløser en bevilling på kr. Forslag til udmøntning af 3 mio. kr. i driftsmidler Såfremt der træffes beslutning om at bevilge 3 mio. kr. i driftsmidler til skolerne foreslår forvaltningen, at de 3 mio. tildeles til skolernes egen disposition med udgangspunkt i, at midlerne skal understøtte udviklingen af læringsmiljøer på den enkelte skole. Midlerne kan eksempelvis anvendes til at indkøbe undervisningsmidler, fleksible møbler, mindre ændringer i lokaler og fælles arealer, maling, udearealer, IT mv. For at sikre en rimelig fordeling af midlerne foreslår forvaltningen, at midlerne fordeles med baggrund i de faktiske budgetreguleringer fra Dette med baggrund i, at skolebestyrelserne argumenterer med manglende tid til at planlægge efter budgetreguleringerne. Ved at fordele midlerne ud fra samme fordelingsnøgle som de er blevet korrigeret vil denne planlægningsusikkerhed været korrigeret og give alle skoler lige vilkår i reguleringen. En eventuel bevilling vil i givet fald blive udmøntet som nedenfor angivet. Blovstrød Lynge Lillevang Kratbjerg I alt Samlet Forslag til udmøntning af i alt 19 mio. kr. i 2017 Såfremt der træffes beslutning om at bevilge i alt 19 mio. kr. til at understøtte udviklingen af læringsmiljøer på hele skole og dagtilbudsområdet, jf. budgetforliget for foreslår forvaltningen, at disse midler besluttes politisk disponeret i forlængelse af den planlagte politiske behandling af læringsmiljøanalysen. Læringsmiljøanalysen på skoleområdet er under udarbejdelse og det forventes, at analysen fremlægges til politiske behandling i maj/juni måned Midlerne foreslås således anvendt ud fra, hvor de største behov er og ikke ud fra en fordelingsnøgle skolerne imellem. Der igangsættes ligeledes fra august 2017 en proces med eksterne konsulenter, der sammen med medarbejdere og ledere skal sætte fokus på udviklingen af læringsmiljøer på dagtilbuds og klubområdet. Sammenhæng mellem midler og analyser Der er afsat midler til to analyser en skolebygningsanalyse og en læringsmiljøanalyse. Bygningsanalysen indeholder følgende: Faktuel beskrivelse af den enkelte skole Bygningernes og udearealernes vedligeholdelsestilstand Indeklima, herunder større tekniske installationer Miljøundersøgelser for bl.a. PCB og asbest Side 5

6 Skolernes fysiske muligheder, jf. intentionerne i folkeskolereformen Herudover henvises der til skolevejsundersøgelsen for den enkelte skole fra Bygningsanalysen er således en faktuel vurdering af bygningerne. I umiddelbar forlængelse af bygningsanalysen fremlægges en analyse af skolernes læringsmiljøer. Formålet med at undersøge skolernes fysiske læringsmiljø er, at få et tilstrækkeligt grundlag for en langsigtet, prioriteret plan for at opdatere især faglokalerne på folkeskolerne, således at de bedst muligt undersætter læring, udvikling og trivsel. Udover en undersøgelse af skolernes faglokaler vil analysen også indeholde en vurdering af stuer, fællesrum og klasselokaler blandt andet set i forhold til folkeskolereformens intentioner om læring, trivsel og udvikling for alle børn og unge. Analysen skal således forholde sig til, hvorledes de fysiske læringsmiljøer på skolerne er velegnede til at opfylde folkeskolereformens intentioner om inklusion, varierede skoledage og bevægelse i undervisningen. Bygningsanalysen håndteres inden for kommunens vedligeholdelsesmidler, mens læringsmiljøanalysen håndteres inden for de i budgettet afsatte midler på 3 mio. kr. årligt i budgetperioden. Såfremt der afsættes de foreslåede yderligere 16 mio. kr. i 2017 anbefaler forvaltningen, at der forelægges en politisk sag, hvor der fremgår forslag til proces for prioritering af midlerne. Skolebestyrelsernes inddragelse i udarbejdelsen af dette notat Forvaltningen er i dialog med de fire skolebestyrelser i forbindelse med dette notat. Dette med henblik på, at skolebestyrelserne giver deres bidrag til, hvordan proces og indhold bedst muligt forenes med skolebestyrelsernes ønsker. Skolebestyrelserne har afgivet udtalelse til dette notat og disse forelægges for Børn og Skoleudvalget på mødet den 7. marts. Tidsplan Nedenfor følger forvaltningens forslag til tidsplan for udmøntning af henholdsvis driftsmidler og anlægsmidler. Tidsplanen for udmøntningen af midler til læringsmiljøer er aktuel uanset, at der tilføres yderligere midler eller ej. Driftsmidler På baggrund af byrådets endelige stillingtagen vil forvaltningen foretage en budgetomplacering. Dette således, at skolerne kan disponere midlerne i umiddelbar forlængelse af byrådets beslutning. Midler til læringsmiljøer Nedenfor følger forslag til tidsplan for udmøntning: På Børn og Skoleudvalgets møde i maj/juni 2017 fremlægges analysen af læringsmiljøer samt forslag til umiddelbare første indsatser I september/oktober 2017 forelægges en sag i BSU, hvor forvaltningen fremlægger et samlet forslag til udmøntning af de i budgettet resterende afsatte midler i 2017 og 2018 Fra efteråret 2017 og frem til foråret 2018 indarbejdes de politiske beslutninger om prioritering af udvikling læringsmiljøer for år 1 og der gives en politisk status på implementeringen medio Her fremlægges endvidere forslag til udmøntning af de i budgettet afsatte midler i 2019 og 2020 Efterfølgende vil forvaltningen fremlægge politiske frigivelsessager i de kommende år for den resterende del af de budgetlagte midler og disse vil følge den overordnede plan for udmøntning vedtaget sommeren 2017 samt sommeren 2018 Side 6

7 Planlægningsgrundlag for det kommende skoleår Jf. den kommunale styrelsesvedtægt for kommunens folkeskoler udmeldes budgettet til skolerne ud fra elevtallet den 1. marts og gælder hele det kommende skoleår. Det vil sige, at skolerne ikke ifølge styrelsesvedtægten budgetreguleres på baggrund af det faktiske elevtal efter 1. marts. I 2016 besluttede byrådet, at der med afsæt i oprettelsen af Allerød Privatskole skulle budgetreguleres helt frem til 5. september Dette med baggrund i den store usikkerhed om elevtallet på kommunens folkeskoler og for at sikre finansiering til den senere betaling til Allerød Privatskole. Jf. tidligere afsnit i dette notat, blev skolerne reguleret med ca. 3 mio. kr. på baggrund af denne beslutning. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange elever der i år vil forlade Allerød Kommunes folkeskoler til fordel for Allerød Privatskole. Nedenfor følger et forsigtigt skøn og de deraf afledte økonomiske konsekvenser. Allerød Privatskole har oplyst, at de har 33 børn indskrevet til skolestart pr. 1. august Samtidigt ved vi, at der nu er 176 Allerødbørn indskrevet på Allerød Privatskole, og som allerede er startet. Det vil sige, at forventningen lige nu er, at der ved skolestart til august 2017 vil gå i hvert fald 209 børn med bopæl i Allerød Kommune. Forventet indskrevne Allerødbørn i Allerød privatskole til skolestart i august 2017: Indmeldte Allerød børn Indmeldt pr. 5/ Indmeldt pr. 1/ Indmeldt pr. 1/ Total 209 I 2017 skal Allerød Kommune betale tilskud til staten for de 160 elever, der var placeret på Allerød Privatskole pr. 5.september På samme måde er antallet af elever på privatskolen pr. 5. september 2017 afgørende for udgiften for Nedenfor følger 3 eksempler på økonomiske konsekvenser. Det skal hertil bemærkes, at der kan komme yderligere til i form af et færre antal klasser. Det er dog svært at beregne dette på nuværende tidspunkt, idet det afhænger af fra hvilke skoler og hvilke klasser elever flytter. Scenarie 1: 160 nye børn forlader Allerød Kommunes folkeskoler til fordel for Allerød Privatskole: 100x = kr. Scenarie 2: 100 nye børn forlader Allerød Kommunes folkeskoler til fordel for Allerød Privatskole: 70x = kr. Scenarie 3: 80 nye børn forlader Allerød Kommunes folkeskoler til fordel for Allerød Privatskole: 40x = kr. Hertil kommer øvrige udgifter i form af SFO, mini SFO, gruppeordninger mv. ligesom mindre reguleringer vil forekomme i relation til undervisningsmaterialer mv. Side 7