GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING"

Transkript

1 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med grundejerforeningens formålsbestemmelse ( 3) 1.3. Dokumentation af områdets bevoksning samt anbefalinger 2. Anbefalinger 2.1. Områdets afgrænsning og opdeling i delområder 2.2. Pleje af bevoksning anbefalinger 2.3. Hegn og underskov anbefalinger 2.4. Veje, stier og belysning anbefalinger 2.5. Bebyggelse anbefalinger 2.6. Særligt bevaringsværdige træk anbefalinger og konklusioner 2.7. Matrikelvis gennemgang af værdifulde træk 2.8. Principper for udtynding, beskæring og bebyggelse (illustrationer) GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

2 1. REDEGØRELSE 2. ANBEFALINGER 1.1. Formål og indhold Formålet med denne målsætning er at samle og beskrive de overordnede hensyn, der bør tages for at værne om de særlige værdier, der kendetegner vort sommerhusområde, så området også fremover kan fremstå som et attraktivt område. Målsætningen indeholder en beskrivelse af baggrunden for målsætningens tilblivelse, og hvordan den hænger sammen med grundejerforeningens vedtægter. Herefter er der samlet en række anbefalinger af tiltag, der kan iværksættes for at sikre og videreudvikle værdierne i området. Anbefalingerne er udarbejdet på grundlag af den dokumentation og de anbefalinger, som landskabskonsulent Keld Hansen har udarbejdet i foråret Baggrunden for målsætningen har været de drøftelser, der har været ført i grundejerforeningen de senere år, om hvordan områdets særlige værdier kan sikres. Centralt i disse drøftelser har stået foreningens beslutninger om, at sommerhusområdet skal forblive i sommerhuszone, og at der skal tilvejebringes et vejledende materiale for grundejerne i foreningen, om de hensyn, der bør tages for at sikre områdets karakter, idet Græsted-Gilleleje Kommune har afvist at tilvejebringe en bevarende lokalplan for området Sammenhæng med grundejerforeningens formålsbestemmelse ( 3) Foreningens formålsbestemmelse ( 3) har frem til 2006 lydt således: Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder at virke for bevarelsen af områdets nuværende karakter og for vedligeholdelse af områdets grusveje. Foreningen finder, at en bevarende lokalplan for foreningens område havde været den bedste ramme for virkeliggørelsen af formålsbestemmelsen, men imidlertid har Græsted-Gilleleje Kommune (som nævnt ovenfor) afvist at tilvejebringe en sådan lokalplan. Foreningen har derfor besluttet, at denne målsætning skal træde i stedet for en lokalplan, og at den skal indarbejdes i foreningens vedtægter som et selvstændigt bilag. Der er derfor nu indsat en henvisning til målsætningen i foreningens formålsbestemmelse, så medlemmerne til enhver tid kan orientere sig om de anbefalinger, der lægges til grund for arbejdet med at virke for bevarelsen af områdets karakter. Målsætningen vil selvsagt kunne ændres og suppleres med tillæg, i det omfang der findes grundlag herfor Dokumentation af områdets bevoksning samt anbefalinger Medlemmerne af grundejerforeningen fik i foråret 2006 tilsendt landskabskonsulent Keld Hansens dokumentation af sommerhusområdets karakter med konkrete anbefalinger af, hvad man kan gøre på de enkelte matrikler for at forstærke sommerhusområdets skovkarakter, forskønne, få bedre læ mm. Nedenstående anbefalinger (afsnit 2) er fastlagt med udgangspunkt i Keld Hansens materiale. Et samlet forslag til Målsætning for foreningens område blev drøftet under foreningens 54. ordinære generalforsamling den 2. juli 2006, og det blev besluttet at bemyndige bestyrelsen til at færdiggøre målsætningspapiret og indarbejde de bemærkninger, der fremkom under generalforsamlingen og udarbejde forslag til vedtægtsændringer Områdets afgrænsning og opdeling i delområder Afgrænsningen af grundejerforeningens område og opdeling i delområder fremgår af figur Pleje af bevoksning anbefalinger Områdets helhedspræg. Grundejerforeningens område er primært kendetegnet ved sin LØVSKOVSKARAKTER, hvor de fremherskende træsorter (nævnt i rækkefølge efter udbredelse) er 1. eg, 2. birk og 3. bøg. Det er en overordnet målsætning at søge at fastholde dette helhedspræg, og det anbefales derfor: at der kun foretages skånsom fældning af træer bortset fra nødvendig udtynding og lignende, at der ved fældning og nødvendig udtynding så vidt muligt foretages genplantning, at der ved genplantning anvendes egetræer, da eg er den mest fremherskende træsort i grundejerforeningens område, tillader relativt meget lys at skinne igennem kronen i modsætning til eksempelvist bøg, og har en god indvirkning på dyreog plantelivet, at der ved ny- og genplantninger hvor eg fravælges da anvendes andre løvtræer (eksempelvist birk og bøg) og de under punkt 2.3. nævnte løvtræer og løvbuske samt skovfyr, der er karakteristisk for området (ikke at forveksle med sitkagranner o.l.), Ovenfor: Delområde 1 set fra vest med Gilbjergstien igennem området Nedenfor: Delområde 2 omfatter Gilleleje Strandbakkers offentlige areal at træer ikke bør topkappes, men fældes ved roden. Topkappede træer bør fældes, og at der på tværs af naboskel samarbejdes, om hvordan anbefalingerne for området kan implementeres under rimelige hensyntagen til muligheder for solindfald. Delområde 1 omfatter arealet mellem Gilbjergstien mod syd og kystlinjen mod nord og omfatter den fredede del af Gilbjergstien. Området er landskabeligt primært kendetegnet ved sit åbne præg, der er bestemt af fredningen, skrænterne og stranden. For at sikre uhindret udsigt over Kattegat, må beplantning i henhold til fredning ikke være højere end 1,25 meter. Egetræet på matrikel nr. 2ba er fredet. Se Keld Hansens anbefalinger pkt GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 3

3 Delområde 2 omfatter arealet mellem Gilbjerg-stien og kystlinjenen øst for den kommunale trappe ned til stranden og omfatter blandt andet selskabet Gilleleje Strandbakkers areal. Området er landskabeligt primært kendetegnet ved tæt bevoksning ud til Gilbjerstien på de private arealer og et åbent præg på det offentlige areal, der skal sikre udsigt over arealet og Kattegat. Se Keld Hansens anbefalinger pkt , hvor især fremhæves anbefaling af, at der bør skabes luft mellem træerne på matrikel 2bi af hensyn til udsigtsforholdene. Ovenfor: Delområde 3 egene ved indkørselen til badehotellet på Hulsøvej Nedenfor: Delområde 4 søen set fra Sommerlystvej henimod fine gamle ege og bøge nord for søen Delområde 3 omfatter Gilleleje Badehotel. Området er landskabeligt primært kendetegnet af badehotellets bygninger og anlæg, ferielejlighederne og det åbne fællesareal mod Gilbjergstien og de gamle ege ved indkørslen til området. Området reguleres af Lokalplan 42.7, hvori det blandt andet nævnes, at hele anlægget skal fremstå som en smuk helhed, som leder tanken hen på tidligere tiders luksuriøse hoteller. Der vil blive lagt vægt på, at udearealer og bygninger spiller smukt sammen med omgivelserne, således at det landskabelige præg ud mod vandet bevares. Se Keld Hansens anbefalinger pkt. 18, hvor især fremhæves, at de gamle ege langs Hulsøvej bør bevares, og at indtrykket af de noget voldsomme jordformationer til havsiden kan dæmpes ved plantning eksempelvis med hvidtjørn uden at udsigten fra lejlighederne forringes. Delområde 4 omfatter området mellem Gilbjergvej mod vest og Hulsøvej mod øst. Området er landskabeligt primært kendetegnet af de mange fine, gamle ege og bøgetræer, der sammen med birk og hassel giver området sin skovkarakter samt den af Naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede sø, der kan opleves (også af andre end grundejerne omkring søen) fra den gennemgående sti i området. Alle parceller i delområde 4 (bortset fra 2hø og 2ig) har en tinglyst deklaration om at bevare områdets karakter af skov. Se Keld Hansens anbefalinger pkt og 19 21, hvor især fremhæves anbefaling af, at uheldigt beskårede træer bør erstattes af danske løvtræsarter iblandet mindre træer som eksempelvis hvidtjørn, hassel og lignende. Delområde 5 omfatter området mellem Hulsøvej mod vest og Skovstien mod øst. Området er landskabeligt primært kendetegnet af de mange gode og sine steder bredkronede ege, der giver området sit særlige skovpræg midt i området og i særlig grad omkring den af Naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede sø. Se Keld Hansens anbefalinger pkt. 6 7 og 22 40, hvor især fremhæves anbefaling af, at nyplantninger bør ske med eg, røn, skovæble og tjørn for at genskabe en åben skovkarakter, at strategisk plantning af enkelte ege vil kunne genoprette noget af skovkarakteren ved Hulsøvejs udmunding i Sommerlystvej, at en mere følsom udtynding, der kan give plads for naturlig opvækst af buske og træer, vil kunne understøtte områdets skovkarakter, at ny bebyggelse i forbindelse med eventuel udstykning af matrikel nr. 2cd bør placeres højt på grunden (mod nord), så skovbilledet forstyrres mindst muligt, og at spredt plantning af eg, hvidtjørn og andre løvtræer og -buske i områdets nordlige dele (også til gradvis afløsning af nåletræerne i området) vil kunne berige områdets landskabelig værdi. Ovenfor: Hulsøvej mellem delområderne 4 og 5 set mod nord Nedenfor: Delområde 5 den karakteristiske sø og de fine, bredkronede ege Delområde 6 omfatter området mellem Skovstien mod vest og Vibehusvej mod øst. Området er landskabeligt primært kendetegnet af bøgeskoven centralt i området, der mod nord afløses af overvejende birketræer, blandingsbevoksningen af skovfyr, bøg, eg, birk med undervækst af hassel i områdets sydøstligste hjørne, samt de mange fine ege for enden af Vibehusvej (se 51). Se Keld Hansens anbefalinger pkt. 1 5 og 42 58, hvor især fremhæves, at der i områdets sydlige dele bør ske hugst for de flotte skovfyr, og at der sine steder bør fældes en del gran og fyr, at der bør ske en udtynding spredt i området og i særdeleshed i skovområdet, hvilket kan ske over en årrække og i flere omgange, samtidig med at skovbrynene stabiliseres med andre løvtræer og buske, se Principper for udtynding blandt højstammede træer (figur 2), at graner bør i princippet erstattes af eksempelvis tjørn, og at uheldig beskæring af træer bør afløses af nedskæring og udtynding, så der opnås fri vækst af buske og spredte træer. 4 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 5

4 2.3. Hegn og underskov anbefalinger Det anbefales: at der til levende hegn anvendes hvidtjørn, hyld, hunderose, syren, hassel, skovæble og lignende danske løvtræer / løvbuske, og at der til underskov og plantninger mellem større træer anvendes naur, hvidtjørn, hyld, skovæble, spidsløn, hunderose, syren, røn, hassel og hæg. Se figurer 2 og Særligt bevaringsværdige træk anbefalinger og konklusioner Sommerhusområdets opdeling i delområder afspejler de særligt værdifulde kerneområder, nemlig: I delområde 1: Det åbne præg og udsigten over Kattegat, hvor en samklang med det øvrige område kan forstærkes ved afløsning af eksisterende gran og fyrplantninger med løvsorter som (især) eg og spredte hvidtjørn; eventuelt også hyld, hunderose og skovæble. Ovenfor: Delområde 6 bøgeskoven centralt i området set mod nord Nedenfor: Delområde 6 skovfyr midt i billedet ved Vibehusvejs udmunding i Sommerlystvej 2.4. Veje, stier og belysning anbefalinger Spørgeskemaundersøgelsen fra 2004 gav en klar tilslutning til, at områdets veje skal fastholdes som grusveje, plantning langs vejene kan give en støvfiltereffekt, se Principper for beskæring og udtynding af levende hegn (figur 3), stier skal være trådte, vejene og stierne bør ikke udstyres med belysning, ligesom belysning af fællesarealer og udendørs belysning iøvrigt bør så vidt muligt bør begrænses og afskærmes, så der ikke opstår gener for andres oplevelse af aften- og nathimlen, der vil kunne skabes en åben, lys skovkarakter ved Hulsøvejs udmunding i Sommerlystvej ved nyplantning af spredte ege, og at kikket ned ad Skovstien med Kattegat og himmelen for enden af vejen skal fastholdes Bebyggelse anbefalinger Ovenfor: Delområde 6 ny udtynding i den sydlige del af delområde 6 ved Sommerlystvej har givet lys Nedenfor: Delområde 6 egene i den nordlige del af området ved Vibehusvej I delområde 2: Gilleleje Strandbakkers areal med udsigten fra Gilbjergstien over det offentlige fællesareal og Kattegat, hvor en mere bevidst pleje af bevoksningen kan forbedre områdets landskabelige og rekreative karakter betydeligt. I delområde 3: Badehotellets omgivelser, hvor bevaring og eventuel udbygning af egemotivet langs Hulsøvej danner overgang til skovområdet mod syd, ligesom overgangen fra bebyggelse til det åbne præg i delområde 1 kan gøres mere harmonisk ved plantning af jordvoldene. I delområde 4: Skovkarakteren og søen, der kan fastholdes ved at bevare de gamle, primært ege i området og ved at tilføre området en mere åben og lys karakter ved blandt andet udtynding af piskere, så der kan opnås mulighed for selvsåning af danske løvtræer og buske. I delområde 5: Skovbilledet omkring søen centralt, der kan forbedres ved udtynding, ligesom strategisk plantning af ege på Hulsøvej kan genoprette noget af skovkarakteren. Nord for skoven kan spredt plantning af hvidtjørn og eg (også til erstatning af fyr- og grantræer) tilføre området yderligere kvalitet. På grundlag af spørgeskemaundersøgelsen fra 2004 anbefales: at ny bebyggelse udformes i træ. Se i øvrigt figur 4 i forbindelse med placering af ny bebyggelse. I delområde 6: Skovkarakteren centralt i området kan forbedres ved udtynding over en årrække, ligesom motivet med de fine ege i områdets nordøstligste hjørne kan udbygges og harmonere endnu mere med Strandbakkearealet på den anden side af Gilbjergstien. Skovfyrmotivet ved Vibehusvejs udmunding i Sommerlystvej. 6 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 7

5 Fig. 1 Oversigtskort (udført af landskabskonsulent Keld Hansen). De store tal angiver områdets inddeling i delområder, De små tal henviser til Keld Hansens beskrivelser og anbefalinger under punkt 2.7. Fig. 1 Oversigtskort (udført af landskabskonsulent Keld Hansen). De store tal angiver områdets inddeling i delområder, De små tal henviser til Keld Hansens beskrivelser og anbefalinger under punkt GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 9

6 2.7. Matrikelvis gennemgang af værdifulde træk På omstående skemaer er landskabskonsulent Keld Hansens beskrivelser af tilstanden på de enkelte matrikler samlet. Se figur 1 hvad angår nummerering af den enkelte parcel. I beskrivelsen ligger faglige bedømmelser og anbefalinger ikke påbud! med hensyn til træers og buskes tilstand, bevaringsværdi, forhold som sol / skygge / læ / nabohensyn / æstetik og hvad man kan gøre. Generelt kan det konstateres, at nogle steder har man tyndet for lidt ud, andre steder nok for meget, og en del steder er man ikke meget for træer og buske. Der er også på nogle matrikler givet kortfattet forslag til hvad man eventuelt kan plante af nyt for at forstærke områdets skovkarakter, forskønne, få bedre læ og samtidig se solen temmelig meget! Særligt værdifulde træk på de enkelte matrikler er fremhævet med fed skrift. Nr Mtr Beskrivelse 1 2q Flot blandingsbevoksning af skovfyr, bøg eg, birk undervækst af hassel. Hugst for de flotte skovfyr og de bedste ege og bøge. 2 2p Pæn eg midt for w-skel. Hassel, ær og birk i syd. Pæn eg i nord. 3 2aq Gammel bevoksning af bøg, eg, enkelte gran og fyr (østrigske) og taks. Birk med en del piskere. Gran og fyr fældes ellers let tynding (mest piskere ). 4 2ah Nordlige del blanding af bøg, eg og rødgran graner fældes, tynding i bøg. Vestlige del eg, ær, rødgran. Rødgran og 1 ær fældes. 5 2hb Slidte unge rødgran ved pæn eg og birk disse graner og 2 graner i øst-skel bør fældes. Sydlige del med smukke gamle ege underskov, tæt med selvsåning af ær og enkelte birk bør udtyndes. 6 2gn Topkappede bøge i syd og vest bør fældes ved roden der er træer nok til på længere sigt at skabe fleretageret skov ved pleje af selvsåning og plantning af få spredte ege, røn, skovæble, tjørn. Værne om eg og hassel. 7 2he Gamle bøge i øst og syd kan tyndes. Nedkappede bøge i vest bør fældes ved roden nyplantning af spredte ege i vest-enden vil kunne genskabe en åben, lys skovkarakter. 8 2cu Fine ege mod nord og øst enkelte piskere bør fjernes eg og bøg mod syd alle topkappede udtynding anbefales, lad selvsåning komme op for udvikling af fleretageret bevoksning med hassel som fritvoksende underskov. 9 2cf Fine ege mod syd. Stævnet birk i sydvest bliver kønnere af at blive skåret ned til roden og starte forfra det går ret hurtigt. 10 2op Eg i syd-skel alle topkappede, dog efterhånden genvoksede kroner. Generelt smukkere at tynde ud, få afstand mellem kronerne og dermed soladgang. 11 2cg I syd-skel gamle ege, bøg, birk og 1 østrigsk fyr bør bevares. Dog med udtynding af enkelte opknebne piskere, der slider på de andre trækroner. Selvsåning indenfor skovranden i syd af bøg med hassel; bør udtyndes ikke topbeskæres ( halshugges )! I vest-skel bør nedskårne eg og bøg fældes helt til bunden lad selvsåning af løvtræ og hassel vokse frit suppler eventuelt med tjørn, hyld, skovæble og røn, der ikke vokser op i aftensolen! 12 2cs Gamle ege ved sø bevares. I sydøst, syd og sydvest flere meget flotte eg og bøg bør absolut bevares (kun begrænsede beskygningsgener i sommertiden). En del birk, men mest opknebne, magre piskere, der bør udtyndes. Hassel og hæg er god undervækst. Mod skel i nord bør gamle eg og bøg bevares udtynding af birk- og bøge piskere. 13 2co I syd-skel gamle eg og bøg bevares. I vest overvejende nedskårne / genvoksede bøge måske en idé gradvis at erstatte bøgene med buske af for eksempel hvidtjørn, syren, hyld, hassel og skovæble, der kan vokse frit uden at tage aftensolen! I øst mod skel bevares gamle ege dog bør skamskårne træer i vestkanten helt fældes erstattes eventuelt med ovennævnte buske. 14 2ck I øst gamle ege og bøg med undervækst bevares. Enkelte skamskårne i vestkanten bør erstattes af danske buskarter og mindre træer som hvidtjørn, hyld, syren, hassel og hæg ligesom de mørke bjergfyr i vest og syd. 15 2ch Sparsomt bevokset grund mest sitkagran og fyr. Plantning af løvtræ og buske kan give mere varieret udeklima (uderum med læ og sol / skygge). Nr Mtr Beskrivelse 16 2hø I øst en god eg og løvtræskrat. Sparsom bevoksning til havsiden spredte hvidtjørn vil pynte ( ramme havudsigten ind ). Ellers planteforslag som på 2ch (15). 17 2ig Fine, gamle rødel i syd og pæn eg mod øst. Enkelte, mindre østrigske fyr i nordøstlig skel til havsiden det foreslås at plante spredte hvidtjørn her. 18 2n I syd og sydvest gamle ege vigtige at bevare. I øst en gammel markant pil, en birk og 2 mindre ege fine gamle rødel mod vest-skel. Til havsiden en noget voldsom og unaturlig jordformation plantning af hvidtjørn ved skråningsfoden vil sløre skråningen uden at tage udsigten. 19 2cp Hele grunden omkranset af fine, gamle ege en følsom udtynding vil ikke forstyrre skovkarakteren specielt bør enkelte tynde piskere fjernes. 20 2ce Topkappede bøg i sydvest bør fældes helt plant hassel, tjørn, røn og hæg i stedet (god hegning ingen solproblemer). Gamle eg og bøg i øst bevares. 21 2ct I nordøst, øst og sydøst gamle ege med hasselundervækst ser godt ud. Pæn gammel bøg i sydvest. 22 2ou Beskåret gammel eg ved vejen. Gammel bøg i øst-skel. Ellers sparsom bevoksning. Strategisk plantning af enkelte ege vil kunne genoprette noget af skov 23 2ot Mod øst-skel 2 pæne birk og 1 bøg i syd-skel en markant østrigsk fyr. Flot bøg i vest-skel. 24 2ov Gode ege i vest ved vejen og i sydøst mod søen og i nord-skel. Bevares. Kan eventuelt suppleres med undervækst af hassel og hvidtjørn 25 2ox Topkappet eg ved søen, birk i nordskel. I østskel topkappede eg og birk en mere følsom og regulær udtynding med plads for naturlig opvækst af buske og træer vil kunne understøtte områdets skovkarakter. 26 2cb I østlig halvdel af matriklen tæt bevoksning af birk med masser af selvsået ær (ahorn) trænger meget til udtynding. Vestlig halvdel gamle ege med fin, klassisk hasselunderskov trænger også meget til udtynding af særlig de ranglede, opknebne træer. Bredkronede ege langs bevoksningsgrænserne mod vejene og i særlig grad mod søen er det meget vigtigt at bevare! Ved påtænkt udstykning er det vigtigt at placere boliger højt på grunden (mod nord) så skovbilledet forstyrres mindst muligt (nuanceret udtynding). 27 2ca 2ie 2py Gamle ege i syd bør tyndes for ranglede piskere. I vest og øst birk, røn og hassel og 1 bøg birkene er topkappede, men bør skæres helt i bund og vokse forfra (det går stærkt). På 2ie og 2 py kun lave roser vil pynte med spredte hvidtjørn. 28 2id Stort set kun rugusaroser til havsiden også her vil det landskabeligt pynte meget med plantning af spredte hvistjørn. 29 2au Østrigsk fyr i vest, sitkagran i øst bør gradvis afløses af eg og spredte hvidtjørn eventuelt også hyld, hunderose og skovæble. 30 2at Sparsom bevoksning af spredt nåletræ. Samklang med øvrige del af området vil også her kunne opnås ved spredt beplantning som beskrevet for matrikel nr. 2au (29). 31 2o Markant gammel pil i vest mod sti flot eg i nordøstlig hjørne ellers spredt nåletræ. Også her vil løvtræer og buske kunne berige landksabet. 32 2bp Svage birk i sydøst lærk i øst og mod vest-skel. Kan med fordel suppleres med løvtræ og buske som foreslået for nabogrundene. 33 2bx Spredt nåletræ også her foreslås plantning af løvtræ og buske. 34 2by Spredt, yngre nåletræ også her foreslås plantning af løvtræ og buske. 35 2bz Pæne, yngre eg viser at eg fint kan gro tæt på kysten! Sitkagran i nord-vest bør fældes. Spredte hvidtjørn foreslås som supplement. 36 2bt Lille eg nord for hus enkelte birk og løn gran og lærk i nord-øst og ved vej kan gradvis afløses af eg og løvbuske. 37 2bq Pæne ege og skovfyr ved vej i øst hassel og andre buske mod syd- og vest-skel. 38 2dx Topkappede birk og eg i vest-skel stævnede bøge mod vej i øst og få birk. Forslag: fæld træer ved roden birken kommer igen nedefra byg videre på selvsåning og supplerende plantning, der ikke tager al aftensolen få, spredte ege og mindre træer, som røn og hæg og skovæble og hvidtjørn, hunderose, hyld, hassel og syren. 39 2bv Meget blandet bevoksning af birk, ær, eg, pæne bøg, cypres og gran tynding især af birk og gran. 40 2gp Birk i syd- og vest-skel 2 pæne eg mod vej i øst. Let udtynding giver plads for selvsåning af røn, fuglekirsebær m.fl. arter eventuel supplement med hassel og hvidtjørn. 41 2h m Fin gammel eg i nord. Bøge i nord udtyndes. Nedkappet løvtræ i vest og syd bør fældes ved roden til gavn for selvsåning og eventuelt supplerende plantning af mindre løvtræer og buske som røn, hæg, skovæble, hassel og hvidtjørn. 10 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 9 10 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 11

7 PRINCIPPER FOR UDTYNDING BLANDT HØJSTAMMEDE TRÆER Nr Mtr Beskrivelse 42 2ei Få pæne eg og 1 eg drastisk topkappet, som bør fældes. Buske og træer langs veje i vest og syd som hæk, bør gives en selektiv udtynding med fældning ved roden, da kan man styre beplantningen mod en blanding af fritliggende buske med spredte, mindre træer og enkelte højstammede træer. 43 2bh 2bu 44 2a æ Overvejende bøgeskov med birk i nord trænger meget til udtynding, som bør foretages over en årrække i flere omgange. Skovbrynene kan forskønnes og stabiliseres med eksempelvis naur, eg, hæg, hassel, tjørn og skovæble. Gamle bøge mod nord-skel og en pæn bøg ved vejen. Alle andre vækster er formklippede i lav højde. Forslag: Lad hvidtjørnen langs vejen få lov at vokse frit ligesom buske og få enkelttræer mod syd-skel. 45 2ac Unge bøg, gran, birk bør gradvis erstattes af buske som hassel, hvidtjørn og syren. Mod nord-skel spredte eg, ær, birke og sitkagran. Af hensyn til nabo i nord kan den ene ær og sitkaerne undværes 2 pæne bøg langs vejen i syd-vest. 46 2fe Blanding af gamle bøge, spidsløn, asp, birk og stor pil enkelte graner, der bør fældes. Generel tynding kan anbefales, særligt birke piskere og langs nordskellet. 47 2ad Langs øst-skel tæt, yngre bevoksning af birk, bøg, pil, hæg og hassel trænger til udtynding. Kappet eg nord-øst for huset (synd). Gamle sitka nord-vest for huset bør fældes (af hensyn til helheden og aftenhimmel!) eventuelt plante spredte tjørn og enkelte eg nord for huset som del af helheden langs Gilbjergstien. 48 2b m I nord flot østrigsk fyr i nord-øst flot eg med hassel under egen (og naboer) generes af 2 store sitkagran, som bør fældes. Hassel, røn og asp mod øst-skel bør tyndes. 49 2ø Pæn eg i nord-vest og 2 uskønne fransk fyr (bør fældes). Mod øst-skel krat med eg, røn og ranglede birk, der bør udtyndes. Resten af arealet nord for huset er nedklippede træer og buske bør skæres helt i bund i midterste del da græs og lyng med få spredte buske en mulighed. Små birk og røn i syd-vest. Nedklippede buske i vest. 50 2av Lavt krat af eg og birk i syd og sydøst bør tyndes og lade spredt bevoksning vokse op. 51 2bl Mange fine ege omsorgsfuldt plejede. Randtræer mod nabo i vest er beskåret af nabo en beskæring der bør finpudses. 52 2v Fine, gamle ege mod nord-skel og gamle bøge mod øst-skel. Lavt krat med birk, eg og hassel i syd og syd-vest bør tyndes til spredt bevoksning. Uskønne graner i nord-vest bør fældes. 53 2ar Krat af løvtræ mod vest- og syd-skel bør udtyndes for opvækst af spredt bevoksning. 54 2ap Fin skovfyr midt for øst-skel, enkelte eg og ær i sydlige del, hvor kraftig selvsåning af ær bør tyndes. 55 2bc Flotte skovfyr og eg i sydlige del opvækst af ær og piskere af birk bør tyndes. 56 2bo Smuk skovfyr ved vej pæn opstamning. Fine ege i vest-skel med generende cypres, der nok bør fældes. I nord gamle birk. 57 2u I syd fin blanding af bøg, eg og birk med hasselundervækst. Mod vejen dog en del halshugning, hvor nedskæring til bunds og fri vækst af buske og spredte træer er en anden og mere harmonisk mulighed. 58 2aa, 2ab Smuk, gammel skovfyrgruppe i nord med undervækst af tjørn og ær ær som bør tyndes før de pisker fyrrene. Eg og bøg i skel mod syd og syd-øst. Flot eg i nordkant af tennisbane. 59 2i Gode ær (ahorn) på skråning mod sti løvkrat mod vandet med blandt andet naur et eksempel på stærkt, længelevende og godt læ. Sitkagran i øst og vest for hus, også en bjergfyr her på dette sted en eg udenfor skel og en hvidtjørn indenfor ved fældning af nåletræet vil eg og tjørn trives, give varigt læ og bedre udsigt fra 1. sal! 60 2bk Fint egekrat på skrænt lad de nederste vokse frit på stor afstand. 61 2bi Skab luft mellem træerne undgå halshugning udsigten er rammet ind! 62 2ib Kappet eg i syd-vest (bør trimmes). Løvkrat i vestlige del med hassel, fuglekirsebær, birk, pil og røn trænger til tynding med hugst for de bedste træer. 2 store birk ved sydskel mod sti. Gamle sitkagran ved øst-skel og mod vandet granerne lever ikke evigt, derfor en idé at plante (i læ af granerne) eg, naur, tjørn, hyld og skovæble. 63 2bn Kappet eg midt for stien (synd). Døde birk og sitka i syd-østlige hjørne bør fældes. Gode bøge i syd-øst. Svage birk øst for husgavl i øst-skel bør fældes ved roden og starte forfra. Godt tæt løvkrat nord for huset. I øvrigt nåletræ mest gamle og slidte sitkagraner. For at sikre læ på længere sigt er det en idé at underplante med løvtræ og buske som eg, naur, spidsløn, hvidtjørn, hyld, hunderose, syren og skovæble. 64 2ba Fredet meget malerisk eg (der i virkeligheden er 2 ege sammenvoksede til een krone). Øvrige matrikler nord for Gilbjergstien (2pr, 2pv, 2pl, 2px, 2pq, del af 2id, 2bæ, 2im og 2ln) er både ovenfor og på kystskrænten hovedsageligt bevokset med rugosaroser spredt i blandet havtorn, hyld, græsser og vilde urter. Ved hugst begunstige sunde og velformede træer træer man gerne vil bevare skabe lys til skovbunden, der leder til selvsåning og biologisk mangfoldighed. VEJEN TIL FLERETAGERET SKOV: Opknebne træer fældes giver plads til sparsomt bevokset skovbund og til nabotræer 5-8 år efter tynding selvsåning i gang flere urter, græsser og buske i bunden Efter endnu en årrække tynding i selvsåning og overskoven Fleretageret skov etableret mangfoldighed af insekter, planter, fugle og dyr Fig. 2 Principper for udtynding blandt højstammede træer / Fig. 3 Principper for beskæring af levende hegn Hegnet før beskæring Hegnet i plan Meget kontant beskæring alle træog buskarter klippet som hæk Hegnet efter beskæring Selektiv udtynding hensyntagen til husets beliggenhed for sol, skygge og læ 12 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 13

8 Fig. 4 Bebyggelsesplacering i forhold til bevoksning man kan flytte sig efter sol eller efter skygge Princip for beskæring af vegetationen i forhold til solindfald Sammensætning af levende hegn (hvidtjørn, hyld, hunderose, syren, hassel, skovæble) Fig. 5 Bevoksningspleje, der tager hensyn til at skabe variation mellem sol og skygge, skabe læ og frihed for indblik GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 13 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING 157

9 GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet Dato: 25. januar 2013 Senest opdateret: 15. maj 2013 Til: Fredningssagen for Klintebjerg og Fladvandet Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Bilag 4 - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.22 Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 Lokalplanens baggrund og formål...3 Eksisterende forhold....4 Forhold til anden planlægning...5 LOKALPLAN...7

Læs mere

Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: I s h ø j S t a t i o n s v e j

Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: I s h ø j S t a t i o n s v e j Den Grønne Kile gennem Ishøj Landsby Eksisterende forhold: Ishøj Stationsvej Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: Beliggende 4 km fra Ishøj Station udgør landsbyen en selvstændig bydel koncentreret

Læs mere

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 LOKALPLAN NR. 8 Fanø Kommune Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 2 Lokalplan 8 Fanø Kommune Anmelder: Advokat Chr. V. Thuesen Torvegade 28 6700 Esbjerg J.nr. 260 ct/aj

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Alle eksisterende ejendomme på følgende matrikler skal separatkloakeres Arninge 4c Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4e Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4f Ore By,

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge.

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSHMPUNG AF :. GUTldSØ kdtffnune KASSEKONTROLAFFARAT T 9 7)064 A GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 16 Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. I henhold til kommuneplanloven

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk 3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2 Kommuneplantillæg nr. 10 til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018 Kolind Fjernvarmeværk Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan.

Læs mere

STEMPELMÆRKE RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE ØST FOR SDR, RINGVEJ I RINGKØBING. (SUPPLEMENT TIL LOKALPLAN NR ).

STEMPELMÆRKE RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE ØST FOR SDR, RINGVEJ I RINGKØBING. (SUPPLEMENT TIL LOKALPLAN NR ). STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 01.033 FOR ET BOLIGOMRÅDE ØST FOR SDR, RINGVEJ I RINGKØBING. (SUPPLEMENT TIL LOKALPLAN NR.

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå LOKALPLAN NR. 069 for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå Skanderborg Kommune 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 069 REDEGØRELSE Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund og

Læs mere

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune)

Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 03.06.2013 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 274 For et område til sommerhusformål ved Klevevej, Lodbjerg

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Lokalplan nr. 79. For boligområdet Thulevej/Diskovej. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 79. For boligområdet Thulevej/Diskovej. Hundested Kommune Lokalplan nr. 79 For boligområdet Thulevej/Diskovej Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5-6 Lokalplanområdets beliggenhed Baggrund og formål med lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Lokalplan nr Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan nr Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE Forord til lokalplanen Lokalplanen er udarbejdet efter et ønske fra borgere i Borbjerg om at skabe et mere attraktivt boligområde på Vibevej. Området

Læs mere

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK Ejendomsformidling ApS BYGGEBRUNDE OMGIVET AF SMUK NATUR Nybakken er omgivet af smuk natur, med marker, bakker, søer og grønne områder. De 63 parcelhusgrunde ligger centralt og ugeneret i Østbirk, og et

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 INDLEDNING...3 LOKALPLANOMRÅDET...3 LOKALPLANENS BAGGRUND OG FORMÅL...3 LOKALPLANENS INDHOLD...4 LOKALPLANEN I FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...4 TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 720.1. ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse.

LOKALPLAN NR. 720.1. ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse. LOKALPLAN NR. 720.1 ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse. December 2007 HJØRRING KOMMUNE Side 3 LOKALPLAN NR. 720.1 FOR ANVENDELSEN

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION Registreringsafgift la. 1.400,-. ;)2. ::I?.. '20(;~ ','(.:; J,. ~i i~ig, 0(1 K Matr.nr.: 5 A m.fl. Ejerlav : Hune By, Hune Anmelder: Advokatfirmaet Egholm Ryesgade 9 Postboks 654 8100 Arhus C TIt.: 86

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej Byplanvedtægt 16 Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 16 for et område omkring Usserød A syd for Aadalsvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni 1968. Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr.

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni 1968. Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr. Byplanvedtægt nr. 2 For en del af Niverød by Tillæg 1 Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 18. juni 1968 Delvis ophævet af Lokalplan nr. 40 KARLEBO KOMMUNE TILLÆG NR. 1 TIL PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30.

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30. Lokalplanforslag 1.37.1 Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej Tillæg til lokalplan 1.37 Forslag 30. oktober 2007 Ishøj Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: LOKALPLANOMRÅDET...3 BAGGRUND FOR

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde XXII i Herlev kommune Februar 1962 I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012

Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012 Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan?

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

nr. Afsender Hovedindhold Bemærkninger 1 Indsender

nr. Afsender Hovedindhold Bemærkninger 1 Indsender Lokalplan 230 Boliger ved Søbjergvej Haralsted Sø. Indsigelser og ændringsforslag Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

Overtrædelse af Deklarationen Grundejerforeningen RØNNEHOLTPARKEN. Temaaften den 30. september 2010

Overtrædelse af Deklarationen Grundejerforeningen RØNNEHOLTPARKEN. Temaaften den 30. september 2010 Overtrædelse af Deklarationen Grundejerforeningen RØNNEHOLTPARKEN Temaaften den 30. september 2010 Dagsorden Introduktion til og baggrund for afholdelse af Temaaften Udvalgte brud på Deklarationen til

Læs mere

1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år.

1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år. November 2015 SKOVPLAN Denne plan er udarbejdet for de næste 10 år, men Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40 år ud i fremtiden. Formålet med skovplanen

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej

Læs mere

DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen

DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen Per Flindt og Mette Flindt Dato: 27.10.2015 Strædet 5 Sagsb.: Michael Leth-Espensen 4420 Regstrup Sagsnr.: 15/15908 Dir. tlf.: 72 36 41 50 E-mail: landzone@holb.dk DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Bevaring af skovbælte

Bevaring af skovbælte Bevaring af skovbælte Lokalplan 11-2008, Horsens by TEKNIK OG MILJØ 2 LOKALPLAN 11-2008 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD.086.615

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé Lokalplan nr. 63 for et område omkring Folkets Allé Oktober 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen omhandler den samlede bebyggelse omkring Folkets Allé, Broderskabsvej, Lighedsvej og Frihedsvej

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. AUGUST 1962. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Lokalplan 503. For hegn langs Gammel Køge Landevej. Temalokalplan Brøndby. Maj 2014. Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning

Lokalplan 503. For hegn langs Gammel Køge Landevej. Temalokalplan Brøndby. Maj 2014. Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Temalokalplan Brøndby 503 Lokalplan 503 For hegn langs Gammel Køge Landevej Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Maj 2014 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse

Læs mere

Vedtægter. for. Grundejerforeningen KILDEHOLM IV

Vedtægter. for. Grundejerforeningen KILDEHOLM IV Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEHOLM IV Vedtægter for "GRUNDEJERFORENINGEN KILDEHOLM IV" 1. Foreningens navn er "GRUNDEJERFORENINGEN KILDEHOLM IV". Foreningens hjemsted er Ølstykke. 2. Foreningens

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr.

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr. Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan Vedtaget af Byrådet den 23. september 2014 Lokalplan nr. 066 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Indledning... 3 Områdets beliggenhed...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 20 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 20 vedrører rækkehusbebyggelsen ved Obovej og Paukevej. Udover at fastlægge, at området skal anvendes til boligformål, og at bebyggelsen

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 109

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 109 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 109 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 1O9 for et område Vestervang i Svogerslev REDEGRØRELSE FOR LOKALPLANEN Baggrunden for lokalplanen Landbrugsejendommen»Vestervang«i Svogerslev

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 007 for et område mellem Jonstrupvej og Jonstruplejren (vedtaget april 1979)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 007 for et område mellem Jonstrupvej og Jonstruplejren (vedtaget april 1979) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 007 for et område mellem Jonstrupvej og Jonstruplejren (vedtaget april 1979) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Da kommuneplanloven den 1. februar 1977 afløste den tidligere

Læs mere

LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

SYSTOFTE SKOVBY GRUNDEJERFORENING

SYSTOFTE SKOVBY GRUNDEJERFORENING VEDTÆGTER FOR SYSTOFTE SKOVBY 1 Foreningens navn er: Systofte Skovby Grundejerforening Foreningens område er: A. Matr.nr. 14 bn, -bo, - bp, -bq, -br, -bs, -bt, -by, -bu, -bv, -bx, -bz, -bæ, -bø, -ca, -cb,

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere